Københavns bombardement 1807 Undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns bombardement 1807 Undervisningsmateriale"

Transkript

1 Københavns bombardement 1807 Undervisningsmateriale Copyright Det Historiske Hus ApS

2 Indhold: Briterne kommer! Side 3 København belejres Side 6 Forhandling Side 9 Bombardement Side 12 Rygende Ruiner Side 15 Nederlaget Side 18 Grafik: Anna Falcon Svendsen, Falcon Grafisk Design (www.falcon-grafiskdesign.dk) Tekst: Peter Henningsen og Jakob Seerup, baseret på deres kapitler i bogen 1807: Belejret og bombarderet. Redaktion: Nanna Klitø Layout: Vicki Lund Kaspersen Korrektur: Birgitte Momme Forsidebillede: Vor Frue Kirkes tårn brænder under bombardementet set fra Landemærket. Efter stik af C.W. Eckersberg/Københavns Bymuseum. 2

3 Briterne kommer! Napoleonskrigene fandt sted over størstedelen af det europæiske kontinent og i Nordafrika i tiden mellem 1792 og Det var en række af krige præget af skiftende alliancer. Briterne var altid på den ene og franskmændene på den anden side. Faktisk var Napoleonskrigene i store træk en konflikt mellem Storbritannien og Frankrig om at være Europas dominerende magt. En konflikt, som med mellemrum havde stået på siden den sene middelalder. I 1794 erklærede Danmark-Norge sig neutral i konflikten ligesom Sverige. Det betød, at disse landes handelsskibe kunne sejle i fred. Samtidig kunne skibene fragte varer og udstyr for begge krigens parter. Siden den amerikanske uafhængighedskrig i midten af 1770 erne havde danske købmænd tjent store formuer på at sejle med handelsvarer for krigsførende nationer om bord på neutrale danske skibe. Neutralitetshandelen var så god en forretning, at historikerne siden har kaldt perioden fra 1770 erne til 1807 den florissante tid den blomstrende tid. For handelen var virkelig blomstrende, og København var ved at oparbejde en rigdom, man ikke tidligere havde oplevet. Spørgsmålet var imidlertid, hvor længe Danmark kunne få lov til at udnytte sin neutralitet på den måde. Storbritannien havde længe forsøgt at overtale kronprins Frederik og hans ministre til at stoppe den griske konvojsejlads. Danmark havde i stedet reageret ved Angrebet på København bliver planlagt i det britiske marineministerium. at henvende sig til det da neutrale Rusland for at få moralsk støtte. Russerne stillede sig derfor i spidsen for en egentlig neutral alliance. Medlemslandene, herunder Danmark, forpligtede sig til at forsvare og gengælde overgreb på hinandens interesser. Alliancen, som kaldes det væbnede neutralitetsforbund, blev indgået den 4. november Kort tid derefter kom Rusland til enighed med Napoleon. De krævede, at Danmark som medlem af neutralitetsforbundet skulle vælge side og aktivt bekæmpe briterne i Østersøen. Slaget på Reden Gjorde Danmark ikke det, ville landet risikere at blive invaderet af Napoleon. Hvis Danmark gjorde, som russerne krævede, ville briterne stå i en farlig situation. Danmarks flåde var nemlig forholdsvis stor. Derfor besluttede briterne med magt at T. Rowlandson/Microcosm of London. 3

4 tvinge Danmark til at træde ud af det væbnede neutralitetsforbund. Kronprins Frederik, som regerede på sin sindssyge fars vegne, havde ikke tænkt sig at give op uden kamp. I farvandet ud for København blev der anlagt en forsvarslinje af artillerifartøjer og flådebatterier i Kongedybet. Briterne måtte bryde denne forsvarslinje, hvis de ville så tæt på København, at de kunne gennemføre et vellykket bombardement af byen. Den 2. april 1801 endte det hele i et slag på Københavns red. Et lidt besynderligt slag, som Danmark egentlig tabte. Alligevel lykkedes det efterfølgende for Danmark at udlægge nederlaget som en halv sejr. Briterne fik uden større besvær nedkæmpet den danske forsvarslinje. De kunne nu bryde igennem forsvarslinjen og påbegynde et bombardement af København, men gjorde det ikke. I stedet tilbød lord Nelson, der stod i spidsen for de britiske styrker, våbenstilstand. Han regnede med, at danskerne var godt møre og sikkert særdeles villige til at forhandle. Samtidig skete der det, at den russiske zar afgik ved døden. På den måde blev den russiske indflydelse på neutralitetsforbundet, og dermed Danmark, pludselig svækket. Derfor kunne kronprins Frederik let gå ind på de britiske forhandleres krav. Kravene var, at Danmark skulle træde ud af forbundet samt lade være med at udruste den danske krigsflåde. Briterne havde endnu ikke hørt om zarens dødsfald og var derfor glade for resultatet. København og flåden var reddet - for denne gang. Napoleons krav Til gengæld truede franskmændene nu Danmarks sydgrænse i hertugdømmet Holsten, som dengang hørte under den danske konge. Danmark fandt derfor forbundsfæller i Preussen og Rusland, som ikke ønskede en yderligere fransk invasion af det nordtyske område. Danmark opstillede en professionel hær på ca mand i hertugdømmet Holsten for at garantere dets sikkerhed mod en fransk invasion. For at være tættere på brændpunktet flyttede kronprinsen og udenrigsminister Christian Bernstorff i oktober 1805 til Kiel. I slutningen af 1806 oprettede Napoleon fastlandsspærringen. Ifølge denne lov blev al handel med Storbritannien forbudt for franskmænd og deres allierede. Storbritannien svarede igen med at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne. Dette skabte naturligvis vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt Danmark. Napoleon slog nu Rusland i en række kampe. De sluttede fred i Tilsit Slaget på Reden. Willemoes om bord på det gernerske flådebatteri. Chr. Mølsted, Willemoesgården, Assens. 4

5 den 7. juli 1807, hvor Napoleon kom overens med zar Alexander 1. Det betød, at Danmark efterhånden var det eneste neutrale land på det europæiske fastland. Den britiske udenrigsminister Canning ville ikke sidde med hænderne i skødet, mens Napoleon handlede. Det var kun et spørgsmål om tid, før Napoleon ville stille direkte krav til Danmark. På det tidspunkt, hvor bestemmelserne i Tilsitfreden blev kendt i Storbritannien, havde Canning faktisk allerede igangsat en storstilet militær aktion: Ekspeditionen til København og kravet om overdragelse af den danske flåde til Storbritannien. Storbritannien sendte i juli 1807 en større invasionsflåde til Østersøen. Formålet var at kræve den danske flåde udleveret af frygt for at den skulle falde i Napoleons hænder. Briternes frygt var dog baseret på et falsk rygte. I virkeligheden var den danske flåde ikke særligt godt udrustet. De fleste skibe lå aftaklede på Holmen i København, dvs. de kunne slet ikke sejle nogen steder. Kronprins Frederik regerede på vegne af sin sindssyge far, kong Christian 7. F.C. Gröger/Det Nationalhistoriske Museum på FrederiksborgSlot. 5

6 København belejres Den britiske flåde ankommer til Øresund i august Den 18. juli gav den britiske udenrigsminister Canning ordre til, at den britiske flåde skulle gøre sig klar til togt. Canning beordrede den 22. juli samtlige britiske havne lukket for trafik. Det gjorde han for at sikre, at hverken Danmark eller Napoleon skulle opdage, hvad briterne pønsede på. Intet skib selv ikke den usleste pram måtte afsejle eller lægge til på engelsk område. På denne måde kunne man effektivt forhindre, at informationer om den britiske flådeudrustning nåede fastlandet. Forbuddet blev først ophævet den 31. juli. Da havde den britiske flåde allerede været undervejs i fem dage. Den britiske flådestyrke, der nærmede sig Danmark i august 1807, var enorm. Den bestod af i alt 25 linjeskibe og ca. 40 fregatter, slupper, kanonbåde og bombarderskibe, i alt ca. 65 orlogsskibe, herunder et 98-kanoners skib, kanoners skibe og seks 64-kanoners skibe. Hertil kom 377 transportfartøjer, mere end halvdelen af dem var chartrede tyske skibe. Om bord var en landgangshær på ca mand, ca heste og et omfattende artilleri af kanoner, haubitser, morterer og de nye congrevske brandraketter. Det var en imponerende styrke, der vidnede om, hvor alvorligt Storbritannien tog situationen. Man ville have den danske flåde, uanset prisen. Der blev landsat britiske tropper ved Vedbæk nord for København i dagene fra den 16. august 1807 og frem. Det var ikke blot en afgørende begivenhed i danmarkshistorien, men også i Napoleonskrigene internationalt set. Briterne går i land Hvis briterne havde forventet modstand, blev de skuffede. Ingen dansk hær ventede på dem, for den lå i Holsten, klar til at imødegå et evt. fransk angreb. Samme dag havde kronprinsen ellers udsendt en bekendtgørelse om, at krigen mellem Danmark og Storbritannien nu var en realitet. Alle tro undersåtter skulle gribe til våben for at tilintetgøre Fiendens frække Hensigter. Alligevel kunne de britiske soldater næsten uantastet under fuld musik marchere mod København, hvortil de ankom nogle dage senere. Charles Cadell, der befandt sig i det 28. regiment, fortæller i sine erindringer: Vi mødte ingen modstand; vi så blot nogle få dragoner i det fjerne. Hæren rykkede frem med omkring fire mil denne aften, og om natten lå vi med vore våben i en bygmark. J.C. Borups Forlag/Københavns Bymuseum. 6

7 Når briterne ingen modstand mødte, skyldtes det altså, at hovedparten af den danske hær lå i Holsten. De tilbageværende tropper var forsvindende små i forhold til briternes mand. De danske tropper på Sjælland bestod af ca mand regulære soldater. Hertil kom en bondehær på ca mand samt den københavnske borgervæbning på mand, der bestod af håndværkere, som var under ledelse af håndværksmestre. De skulle bevogte byens volde. Hertil kom Livjægerkorpset på 300 mand, der bestod af unge handelsfolk og Studenterkorpset på 800 mand. Københavns samlede forsvarsstyrke bestod altså i alt af ca mand, og kun en tredjedel af dem var rigtige soldater. København omringes I ro og mag kunne den britiske øverstkommanderende, general Cathcart, dagen efter gruppere sine regimenter og batterier i en halvkreds om byen fra Svanemøllebugten i øst til Kalveboderne i sydvest. Herfra bevægede de britiske tropper sig videre ind mod Københavns volde. Den 25. august stod de ved søerne. De lagde nu en jernring omkring byen og mødte næsten ingen modstand. Enkelte udfald fra København blev slået effektivt tilbage. De britiske soldater overnattede i telte eller under åben himmel i de stillinger, som de gravede. Det var høsttid, og det høje korn på markerne blev brugt til at lave hytter af. Det kunne skærme lidt for nattekulden og insekter. De bagest beliggende stillinger var uden for rækkevidde af byens forsvarere. Men de forreste britiske stillinger blev udsat for hyppig beskydning fra Københavns volde. Københavns beliggenhed kom til at spille en afgørende rolle i byens forsvar og belejring. Byen var reelt en fæstning. Et system af volde og skanser omkransede storbyen med dens ca indbyggere. Uden om voldene var byen yderligere omgivet mod sjællandssiden af søerne og på den anden side af Amagers flade marker. Mod sydvest og øst var byen omgivet af vand ved henholdsvis Kalveboderne og Københavns Red. Søforsvaret var forbedret siden Udbygningen af søbefæstningen med det primitive fort Prøvestenen og det mere veludbyggede Trekroner med kraftigt artilleri afskrækkede de britiske orlogsskibe fra at General William Schaw, Lord Cathcart, kobberstik af C. Bestland efter maleri af I. Hoppner Det Kongelige Bibliotek. 7

8 gå for tæt på byen fra søsiden. Ikke en eneste bombe ramte København fra søsiden takket være søforterne og de forsvarende danske skibe. Det tog tid for de britiske tropper at bakse det tunge belejringsartilleri på plads og etablere batterier rundt om byen til trods for deres meget overlegne ressourcer. Batterierne var arrangeret i to linjer. Den inderste linje nærmest voldene var udstyret med feltkanoner med fladbaneskyts. De skulle imødegå danske angreb eller støtte en eventuel britisk storm mod de danske stillinger. Den yderste linje bestod af meget svære morterer. Fra en afstand af mellem og meter skulle de bombardere byen med granater. Granaterne havde en kaliber på 8, 10 eller 13 britiske tommer og vejede op til 50 kg hver. De store, runde kugler var fyldt med krudt og forsynet Det Kongelige Bibliotek. med et brandrør. Det kunne indstilles, så kuglens sprængladning eksploderede ved nedslaget. De 40 morterer var anbragt, så de ikke kunne ses fra Københavns volde. Det var krumbaneskyts, som ikke behøvede frit udsyn til målet. Fra positioner som Rolighedsvej, Nørrebrogade ved Assistens Kirkegård og Øster Allé kunne man snildt ramme de tætbefolkede boligkvarterer omkring Frue Plads. Hensigten med at anvende dette tunge artilleri var ikke at ramme militære mål. Det stod hurtigt klart, at briterne sigtede efter de markante kirketårne. Kampen i Classens Have Den 23. august iværksatte danskerne et modangreb mod nogle britiske batterier ved Svanemøllen. To dage senere rykkede de danske tropper ud mod nogle britiske batterier på Assistens Kirkegård. Målet var at fælde nogle træer, som dækkede for de danske soldaters udsyn. Det endte i en kamp med briterne i området omkring Classens Have på Østerbro. Briterne trak sig imidlertid i ly i haven, og kampen måtte opgives for denne gang. Den 31. august rykkede de danske tropper ud igen. Det lykkedes denne gang for dem at fordrive briterne fra haven. Dens træer blev nu fældet, således at haven ikke længere kunne tjene som skjul for de fjendtlige tropper. Kampen i Classens Have var faktisk danskernes eneste vellykkede modangreb. Briternes landgang i Vedbæk. 8

9 Forhandling Briterne igangsatte hele missionen mod Danmark, fordi Storbritanniens udenrigsminister Canning havde modtaget et brev fra den britiske diplomat lord Pembroke om, at den danske flåde var under udrustning. Han troede derfor, at danskerne sammen med Frankrig ville blokere de livsvigtige britiske forbindelseslinjer i Østersøområdet. Bedre blev det ikke af, at Canning den 7. juli modtog endnu et brev fra en af sine hemmelige agenter i Le Havre i Normandiet. Han fortalte, at han fra velinformerede kilder vidste, at Napoleon snart ville invadere hertugdømmet Holsten og kræve den danske flåde udleveret. Det var Napoleons hensigt, berettede kilden, at benytte flåden til en invasion af Irland. Canning sendte den britiske diplomat sir Francis Jackson til Kiel for at forhandle med kronprins Frederik og udenrigsminister Christian Bernstorff. Han var så opsat på omgående handling, at han ikke gav sig tid til at vente på opdaterede informationer fra sine folk i København. Cannings hastværk fik store konsekvenser, fordi historien om udrustningen af flåden var usand. Fra dansk side holdt man netop flåden i ro for ikke at provokere Storbritannien. Diplomatiet fejler Kronprins Frederik, som regerede i sin sindssyge fars sted, opholdt sig med hæren i Holsten sammen med sin udenrigsminister. Han havde overladt forhandlingerne med de General Ernst Peymann ( ) og søofficeren Steen Bille ( ) under belejringen af København i udenlandske diplomater til Udenrigsministeriets direktør Joachim Bernstorff, udenrigsministerens bror. Det var ret uheldigt. Det gav nemlig en uhyre langsommelig forretningsgang, for Joachim Bernstorff havde ikke ret til selvstændigt at træffe vigtige beslutninger. Efter hvert møde med fremmede diplomater også de britiske måtte han videresende alle forespørgsler og noter til Holsten for at få kronprinsens og udenrigsministerens svar. Det kunne tage op til en uge, før svaret kom tilbage til Joachim Bernstorff. Herefter skulle afgørelserne underskrives af landets formelle regent, den sindssyge kong Christian 7. Først derefter kunne Bernstorff endelig levere svaret til de fremmede diplomater. Den britiske diplomat Jackson skulle præsentere kronprinsen og udenrigsministeren for et ultimatum: Danmark skulle alliere sig med Storbritannien og lade briterne Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. 9

10 råde over den danske flåde. Danskerne ville dog få flåden tilbage, når krigen med Napoleon engang var forbi. Ville man ikke indgå i en alliance, krævede briterne dog stadig råderet over den danske flåde. Men altså kun som et slags lån, ikke som et krigsbytte. Hvis Danmark afviste alle britiske krav, ville landet blive udsat for en belejring og et bombardement af København, indtil man gav efter. Jackson fik otte dage som frist til at få forhandlingerne på plads. Derefter ville den britiske flåde tage sagen i egen hånd. Uanset hvilken løsning danskerne valgte, stod det som et ufravigeligt krav, at briterne skulle have fuld kontrol over den danske flåde. Men Francis Jackson fik forkludret Udenrigsminister Christian Günther Bernstorff befandt sig i Holsten sammen med kronprins Frederik, da de mødtes med den britiske udsending Francis Jackson. J.F.A. Darbès/Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. forhandlingerne grundigt. Han krævede nemlig bare den danske flåde udleveret i stedet for at tilbyde danskerne at være med i en alliance. Canning havde ønsket, at Jackson skulle overtale danskerne på en venligsindet måde, med logiske argumenter. I stedet fik han præsenteret sagen så klodset, at både kronprinsen og udenrigsministeren blev rasende og følte sig dybt forulempede. Krig uden kronprins Uden at have givet Jackson noget entydigt svar på ultimatummet drog kronprins Frederik den 8. august til København. Han ville træffe forberedelser til byens mobilisering og hente sin syge far. Så snart Jackson fandt ud af, at kronprinsen havde forladt Kiel, rejste han selv til København. Men de to forhandlere mødtes ikke igen: Da kronprinsens rejseselskab på vejen tilbage til Kiel ankom til Nyborg, hørte de, at Jackson dagen før havde krydset bæltet i modsat retning. Dermed gik briterne glip af en chance for at fremsætte deres krav igen. Samtidig mistede Danmark muligheden for at undgå bombardementet uden at underkaste sig totalt. I København troede man, at kronprinsen var kommet for at kæmpe side om side med sine undersåtter. Men her tog man grundigt fejl. Kronprinsen havde forsikret Jackson om, at han ville være på kamppladsen og kæmpe til det yderste, hvis briterne angreb København. Men han nøjedes med at samle de kommanderende generaler, landets ministre og de ledende embedsmænd 10

11 om sig, og han erfarede da snart af disse, om ej alt før, at den britiske armada var af en sådan styrke, at forsvar med held måtte anses for aldeles ugørligt og umuligt. Han gav derpå sine ordrer og rejste allerede samme dag tilbage til Kiel med sin far og de ledende regeringsmænd. I spidsen for byens forsvar sattes den 72-årige generalmajor Ernst Peymann. Han fik den øverste myndighed over landstyrkerne og flåden. Som hans næstkommanderende udpegedes generalmajor Carl Bielefeldt fra landstyrkerne og kommandør Steen Bille fra flåden. Og straks efter var kronprinsen på vej tilbage til Kiel. Der var med andre ord tale om det værst tænkelige diplomatiske kaos. Alle beslutningstagere var ude af stand til at komme i kontakt med hinanden. Den britiske udsending optrådte oven i købet uden den diplomatiske dygtighed, der måske kunne have afværget situationen. Kanonerne tager over Den 1. september fremsatte briterne som ægte gentlemen igen en opfordring om at udlevere flåden, så videre krigshandlinger og blodsudgydelse kunne undgås. I modsat fald måtte briterne nødtvungent igangsætte et bombardement af København. Når byen faldt, ville de tidligere storsindede tilbud ikke længere gælde. I så fald ville man ikke nøjes med at tage flåden som lån, men erobre den og beholde den. Byen ville blive behandlet som enhver anden erobret fæstning. Peymann måtte betragte dette som det sidste tilbud fra engelsk side. Nu kunne det ikke længere trækkes i langdrag. Peymann spurgte straks, om briterne ville tillade, at der blev sendt en udsending ned til kronprinsen i Holsten for at høre hans mening. Det ville de ikke. Dagen efter henvendte briterne sig endnu en gang til Peymann med besked om, at man nu fra britisk side havde strakt sig til det yderste. Briterne fremsatte nærmest i desperation igen tilbuddet om fredelig overenskomst. Endnu en gang afviste Peymann rutinemæssigt tilbuddet. Briterne gjorde tilsyneladende alt, hvad de kunne, for at undgå en storm på København. I virkeligheden var det imod de britiske officerers militære æresbegreber at udføre et bombardement af en forsvarsløs by. Arthur Wellesley, som senere blev en meget berømt general, ville f.eks. langt hellere have afskåret København fra tilførsel af forsyninger. På den måde kunne man have fået byen til at overgive sig uden at bombardere den. Problemet med et bombardement var, at danskerne ikke kunne overgive sig med æren i behold, før det rent faktisk var begyndt: Danskerne kæmper i virkeligheden kun for æren, hævdede Wellesley, og det ville være vanærende ikke at underkaste sig et bombardement. 11

12 Bombardement Efter at briterne havde belejret København, besluttede den øverstbefaldende for forsvaret af byen at ødelægge de ting uden for voldene, som fjenden kunne tænkes at få glæde af. Den 19. august begyndte danskerne at afbrænde træer på store områder omkring den nuværende hovedbanegård. Og den 24. august afbrændte man samtlige reberbaner, de steder hvor der blev produceret tovværk, på Vesterbro. Med i købet røg hele den sydlige side af Vesterbrogade helt til Vesterbro torv samt de bygninger, der lå mellem Sortedamssøen og volden. Også bygningerne på Glacisholmen og landsteder på Vesterbro blev flammernes bytte. Det var den brændte jords taktik. Til gengæld mødte briterne under belejringen kun ringe militær modstand. De blev udsat for nogle spredte småangreb fra forskellige danske korps samt fra den sjællandske bondehær. Den 29. august tørnede denne primitive hær bevæbnet med hellebarder, spyd og sværd m.v. sammen med kiltklædte skotter. Fjenden marcherede frem med sænkede bajonetter til lyden af trommer og sækkepiber. Danskerne flygtede i panik mod Køge. Slaget kaldtes senere Træskoslaget, fordi mange af bønderne smed deres træsko, inden de stak af. Vor Frue Kirke i fare Onsdag den 2. september brød helvede imidlertid løs. Det kom tilsyneladende bag Briternes bombardement af København natten mellem den 4. og 5. september 1807, set fra Christianshavn. Koloreret stik, C.W. Eckersberg/G.L. Lahde. på københavnerne, at de britiske belejrere rent faktisk havde ondt i sinde. Indtil da havde man ikke taget truslen videre alvorligt. De første bomber slog uden varsel ned på Kongens Nytorv og ved Nikolaj kirkeplads. Nikolaj Kirke var allerede en ruin efter en stor bybrand i På området havde der bredt sig en række boder, hvor byens slagtere holdt til med kødudsalg. Samtidig begyndte en konstant og vedvarende beskydning med sprængbomber og brandraketter. Det blev værre, efterhånden som det blev mørkt. Himlen over København oplystes af et storslået fyrværkeri med død og ødelæggelse til følge. Sprængbombernes virkning var skrækindjagende. De kunne trænge igennem flere etager, når de først ramte plet. Og de stoppede først deres uhyggelige susen gennem husene, når de nåede kælderetagerne, hvor de eksploderede. I flere tilfælde Københavns Bymuseum. 12

13 havde de morderiske granater banet sig vej helt ned i kældrene og dræbt mødre med deres børn ved brystet, beretter Charles Cadell med utilsløret afsky. Ved daggry om morgenen den 3. september blev skydningen så småt indstillet. Den stoppede helt mellem kl. 7 og 8 om morgenen. Nattens rædsler var ovre, og københavnerne kunne få et tiltrængt pusterum. Det var især gået ud over de kvarterer, der lå nærmest volden. Herfra begyndte allerede samme dag en folkevandring med kurs mod Christianshavn og Amager. Man vidste, at der ikke var britiske tropper her. Derfor blev både Christianshavn og Amager betragtet som sikre tilflugtssteder. De fattige søgte i stedet tilflugt i Rundetårns sneglegang eller i ruinerne under det i 1794 nedbrændte Christiansborg, i slottets buegange eller i de kongelige stalde. Vor Frue Kirkes tårn brænder set fra Landemærket. Rundetårn ses til venstre. Efter stik af C.W. Eckersberg. Københavns Bymuseum. Hele torsdagen den 3. september var der fred og ro. Men om aftenen ved 18-tiden brød helvede atter løs. Bombardementerne varede lige til kl. 8 fredag morgen den 4. september. Det gik igen hårdt ud over voldkvartererne, men denne gang havde briterne også indstillet kanonerne efter byens tårne. Man sigtede tydeligt nok efter at ramme Vor Frue Kirke, der var det højeste af alle byens vartegn. Den første nat havde brandvæsenet næsten klaret at holde skik på brandene. Det blev dog sværere og sværere at holde trit, efterhånden som beskydningen forstærkedes. Brandfolkene blev trætte af mangel på søvn og hvile, og de løb tør for vand. Det blev også sværere og sværere at komme ind i husene og slukke ilden, da folk havde forladt dem og låst efter sig. Desuden blev gaderne ufremkommelige på grund af ruindynger og brændende bygninger. Vor Frue Kirke brænder Efter endnu en stille dag om fredagen den 4. september startede beskydningen igen fredag aften. Denne gang voldsommere end de foregående to nætter. Nu faldt der bomber over et meget større areal, og enkelte nåede endda helt ud til Christianshavn. Uden for Vestervold, der husede de store tømmerpladser, omtrent der hvor Københavns Hovedbanegård ligger i dag, gik der ild i de store lagre af tømmer, og en voldsom brand flammede op. Det lykkedes nu briterne at få ram på tårnet på Vor Frue Kirke. En brandraket satte sig fast i spiret og begyndte at smelte kobberpladerne. Det smeltede kobber satte 13

14 ild til træværket, og inden længe stod den gamle prægtige middelalderkirke i flammer. Der findes beretninger om, hvordan man kunne høre britiske jubelråb i det fjerne, da tårnet blev ramt. Fra den brændende kirke bredte flammerne sig som en steppebrand gennem Latinerkvarteret og fortærede professorboligerne og de studerendes kollegier. Det lykkedes at redde Trinitatis Kirke og universitetsbiblioteket på loftet fra flam- Vor Frue Kirke brænder, Københavns bombardement set fra Christianshavn. Detalje fra maleri af Wagner. Københavns Bymuseum. Det stod lysende klart, at det var nyttesløst at modstå briterne. Jo længere man holdt stand, jo mere ville byen blive ødelagt. Bombningen standses Magistratens 32 mænd (den tids borgerrepræsentation) og en række af byens kendte mænd henvendte sig nu til Københavns kommandant Peymann og bad ham om at kapitulere. Nok var Peymann en skrivebordsgeneral uden megen militær erfaring, men han var intet fjols. Han kunne udmærket se, hvor det bar hen. Problemet var blot, at han ikke havde fået nogen beføjelser af kronprinsen til at indgå våbenhvile eller kapitulation. Han havde tværtimod fået ordre om at kæmpe til det yderste. Da al videre modstand var nyttesløs, sendte Peymann dog et bud til general Cathcart for at bede om våbenstilstand og forhandlinger. Cathcart svarede, at han kun ville standse beskydningen, hvis Peymann kapitulerede. Peymann måtte svare, at han ikke kunne kapitulere officielt, før han havde talt med myndighederne i byen. Alligevel indstillede briterne bombardementet. Natten mellem den 5. og 6. september var der for første gang i flere dage stille i byen. merne. Holmens faste stok, flådens faste mandskab, ydede en enorm arbejdsindsats og nedbrød de omliggende huse for at forhindre ilden i at sprede sig. Bombardementet fortsatte natten og formiddagen igennem lige til kl. 12, lørdag den 5. september. 14

15 Rygende ruiner Danmark havde overgivet sig. De britiske soldater rykkede straks ind på Holmen for at klargøre flåden, så den kunne sejle til Storbritannien. Sophia Thalbitzer, en købmandskone fra København, fortæller, hvordan flådens håndværkere, de såkaldte tømmermænd, kom i oprør, da de hørte om kapitulationen: En utallig Mængde Mennesker, hvoriblandt 500 Tømmermænd med deres Øxer, havde forsamlet sig paa Kongens Nytorv og forlangte at vide Indholdet af Capitulationen, og truede med at ødelægge den øvrige Deel af Byen, ifald Flaaden blev overleveret de Britiske. Garden til hest, Husarerne, Rytterne og Bosniakkerne søgte forgieves at holde styr paa dem. Denne dag var næsten ligesaa skrækkelig som de Andre. Fienden udenfor, Oprør inden i Byen, de brændende Ruiner, de mange ulykkelige Mennesker, som havde mistet deres Mænd, Koner eller Børn ved Bomberne, og deres Ejendom ved Ilden. Man kan ikke tænke sig større Elendighed. Det var imidlertid ikke kun Holmens faste mandskab, der var i oprør. Kommandør Paludan deltog i kampene på en af de kanonbåde, der forsøgte at afværge angreb fra søsiden. Han fortæller også om, hvordan nyheden om kapitulationen chokerede søofficererne og matroserne: Harme opfyldte hver Mands bryst. Mandskabet græd og faldt hinanden om Halsen. Området omkring Gråbrødre Torv i ruiner efter briternes bombardementer. Hvad har vi kjæmpet for, hvad har vi lidt for? De Forræddere, som have handlet saaledes imod os, burde trampes ned! dette var de almindelige udtryk. Slukørede roede de i land ved Larsens Plads. Her mødte Paludan som den første Holmens kvartermester, der sad og græd som et lille barn. Paludan klappede ham trøstende på ryggen og gik hjem til sit logi, hvor alt var, som da han forlod det. Det var, som om jeg var vågnet af en frygtelig drøm. Flygtningelejre De materielle skader på København var store: Der var i løbet af de rædselsfulde bombenætter blevet kastet et utal af bomber, granater og brandraketter. Byens myndigheder registrerede skader på ejendommene. Hårdest var det gået ud over kvartererne ved Nørrevold: Nørre kvarter, Klædebo kvarter, Frimands kvarter og Rosenborg kvarter. Her var stort set Københavns Bymuseum. 15

16 alle bygninger jævnet med jorden. Mirakuløst havde Skt. Petri kirke og universitetets konsistoriebygning mod Nørregade overlevet rædslerne, selv om kirken var raseret indvendigt. Nørregade og Fiolstræde hørte ellers til de hårdest ramte områder. Universitetets hovedbygning var brændt, mens det var lykkedes at redde universitetsbiblioteket på Trinitatis Kirkes loft. Tusinder blev efter bombernes hærgen hjemløse. Ca. 300 gårde og huse var nedbrændt, mens godt og vel et par tusinde huse var beskadiget af bomber og brand. Ca familier måtte forlade deres hjem efter briternes angreb. Særligt de fattige var meget udsatte, da de ikke havde mulighed for at bo hos venner eller familie. I stedet slog mange lejr rundt Sir William Congreve under bombardementet af København i Bag ham ses en raketaffutage en rampe, hvorfra en brandraket netop er blevet affyret mod byen. James Lonsdale 1808/familieeje. omkring i byen i telte. De, der kunne findes plads til, fik ophold i byens kirker. De elendige forhold, som stod på i månedsvis efter bombardementet, skabte grobund for infektionssygdomme. I mange år har den udbredte opfattelse været, at omkring mennesker blev dræbt under det britiske bombardement. Nye historiske undersøgelser viser imidlertid, at antallet af døde var begrænset. Ifølge kirkebøger og hospitalslister døde kun knap 200 civile som direkte årsag af bombardementet. Militæret opgjorde et lignende antal døde i forbindelse med indsatsen mod briterne. Disse tal er altså meget lavere, end hvad man hidtil har antaget. Det gamle tal på døde stammer fra en bog, der blev udgivet i midten af 1800-tallet, men oplysningerne i den er forkerte. Alligevel kan man stadig finde det høje tal i mange historiebøger og opslagsværker. Fredelig besættelse Ifølge aftalen om kapitulation omfattede den britiske besættelse Kastellet (den militære fæstning) og flådens områder på Nyholm samt Gammelholm på Sjællandssiden (øst for Holmens Kanal). Briterne indkvarterede ikke deres soldater i selve byen. Dels fordi den var for ødelagt, dels fordi man ikke ville provokere københavnerne unødigt. En engelsk officer fortalte, hvordan danskerne generelt behandlede de britiske besættere med høflighed og respekt, selv om de ikke lagde skjul på deres misfor- 16

17 nøjelse over gæsternes angreb: Jeg hørte ikke om, at nogen person skulle være blevet forulempet eller dårligt behandlet, selv ikke i hovedstaden, til trods for den sværm af britiske officerer, der befandt sig dér dag og nat, og det endda selv om den ild, der havde fortæret deres huse, endnu ikke var døet ud. I en lignende situation ville der i de fleste andre hovedstæder, i særdeleshed i det sydlige Europa, have fundet utallige attentater sted. Vidunderlige raketter Blandt de britiske besøgende i København efter bombardementet befandt sig også William Congreve, som havde opfundet de Orlogsmuseet. brandraketter, som blev brugt under bombardementet. Congreve havde fået ideen til sine raketter i indien, hvor briterne var blevet angrebet med krudtdrevne raketter bygget af jern. Der blev i alt affyret ca. 300 congrevske raketter mod København under det britiske bombardement. Selv om der blev skudt langt flere almindelige granater og bomber ind over byen, var københavnerne mest bange for raketterne. De fløj nemlig så langsomt, at man kunne nå at se dem komme. Congreves opfindelse var forløber for den slags raketter, men bruger i moderne krigsførelse. Inden Congreve tog ind til byen, havde han fået at vide, at københavnerne nærede en vis uvilje mod netop ham. Derfor havde han forklædt sig. I to dage vandrede han rundt i ruinerne og så på virkningerne af sit forbløffende våben. Han var efter sigende meget tilfreds. Han mente, at det var hans vidunderlige raketter, der havde forårsaget de største brande: Den anden nat, da ingen raketter blev affyret, opstod der ingen brande, skønt næsten granater og brandbomber blev kastet ind i byen. På de to nætter, hvor raketterne blev anvendt, brændte hele byen voldsomt. De to typer congrevske raketter med hhv. spidst og rundt hoved. Spidserne havde modhager, som kunne sætte sig fast i f.eks. træbjælkerne under et tag. 17

18 Nederlaget HISTORIE LABORATORIET: 1807 Bombardementet endte altså med en overgivelse. Den 6. september begav tre danske forhandlere sig til fods fra den ødelagte by til Lille Triangel for at mødes med briterne og kapitulere betingelsesløst. Danskerne accepterede at udlevere flåden. Man accepterede endvidere, at Kastellet og orlogsværftet på Holmen blev besat, indtil flåden var blevet taklet og gjort klar til afgang. Den 19. oktober 1807 blev sat som frist. Herefter skulle briterne være ude af landet. Den britiske flåde landsatte nu mand, der i løbet af seks uger udrustede hele den danske flåde. De skibe, de ikke kunne tage med sig, huggede de i stykker. De fjernede samtidig alt materiel fra flådens magasiner. Briterne var så grundige, at de endda tog værktøj, som tilhørte værftets arbejdere. Alt, hvad der ikke kunne tages med, blev ødelagt. Overalt på både Nyholm og Gammelholm blev der udført omfattende hærværk. Et billede af søfolk, som vælter et linjeskib, der stod på stablen på Nyholm, gik Europa rundt i forskellige gengivelser på kobberstik. Det blev ude i verden set som et tegn på Storbritanniens uretfærdige behandling af Danmark. Billedet vakte vrede selv i Storbritannien. Tiden fra den 7. september og frem til flådens afsejling den 22. oktober var en af de mest besynderlige situationer, København nogensinde har været i. Byen Briterne ødelagde en række danske orlogsfartøjer, som var ved at blive bygget på værftet på Holmen i København. var som sådan ikke besat; men britiske officerer havde lov til at færdes i byen indtil solnedgang. De britiske officerer benyttede anledningen til at besøge det kongelige kunstkammer, den kongelige malerisamling og andre spændende steder - ligesom de gik på fransk restaurant! Uerstattelige tab Om aftenen den 20. oktober stod de britiske skibe ud gennem sundet med de første 100 skibe. Dagen efter fulgte den britiske hovedstyrke på 80 krigsskibe og 243 transportskibe. Men de erobrede skibe var kun en sidegevinst for Storbritannien. Det var først og fremmest adgangen til det attraktive østersøområde, der var blevet sikret for britisk skibsfart. Den danske flåde kunne nu ikke længere - hverken som neutral magt eller allieret med Frankrig og Rusland - udgøre nogen trussel for den briti- Københavns Bymuseum. 18

19 ske skibsfart i området. Denne sikring af forsyningslinjerne var af strategisk vigtighed. Ikke kun i forhold til krigsførelsen, men også på langt sigt, fordi det britiske behov for skibstømmer og andre råvarer var stort. Tabet af flåden var uerstatteligt: Landet havde hverken tid, økonomi eller egetræ nok til at opbygge en ny orlogsflåde. I stedet måtte man frem til krigens afslutning i 1814 nøjes med de få større skibe, man kunne bygge. Derudover måtte man klare sig med rokanonfartøjer i en slags guerillakrig til søs. Når briterne skulle føre deres konvojer med vigtige laster ud fra Østersøen gennem Øresund, kunne de være sikre på nærgående interesse fra de danske kanonbådes side. Hvis vinden pludselig lagde sig, og de store britiske sejlskibe måtte ligge stille, havde kanonbådene deres fordele. Med deres årer kunne de hurtigt manøvrere sig frem og erobre de ubeskyttede handelsskibe. Men hvis vinden kom igen og gav de hurtige britiske orlogsbrigger mulighed for at afskære kanonbådenes tilbagetrækningen til kysten, var de helt fortabte. Kapringen af handelsskibe med kostbare laster var egentlig kanonbådenes største åbenlyse fortjeneste. Egentlige militære sejre opnåede man ganske vist ikke, ud over at nogle mindre britiske orlogsskibe måtte overgive sig til kanonbådene. Et af højdepunkterne i den såkaldte kanonbådskrig i årene var, da den københavnske roflåde angreb linjeskibet HMS Africa syd for Dragør i oktober Et større sammenstød med briterne fandt sted den 22. marts 1808 i Slaget ved Sjællands Odde. Her kæmpede Danmarks sidste udrustede linjeskib Prins Christian Frederik, der havde ligget i Norge under bombardementet, en heltemodig kamp mod den britiske overmagt, men tabte. Ved den lejlighed døde Peter Willemoes, en søhelt fra Slaget på Reden i Den lille Christiansø øst for Bornholm fungerede under Englandskrigene som en beskyttet base for danske kapere og kanonbåde. Den 24. oktober 1808 indledte briterne et angreb på denne fæstning ude i Østersøen. Hvad formålet var, er aldrig rigtig blevet opklaret. Angre- Københavns Bymuseum. Nye alliancer Presning på gaden. Maleri af ukendt kunstner fra ca

20 Besætningsmedlemmer fra den danske orlogsflåde ser deres fartøjer forlade Københavns havn under britisk kommando. Chr. Mølsted/Øregård Gymnasium. bet ophørte da også lige så pludseligt, som det var begyndt. Danmark-Norge var stik imod eget ønske blevet tvunget ud af neutraliteten og sluttede nu forbund med Napoleon og spanierne. Som følge af dette sendte Napoleon den 13. marts 1808 en styrke på mand, primært spaniere, til Danmark. Styrken blev ledt af den franske marskal Jean-Baptiste Bernadotte. De franske og spanske soldater skulle sammen med de danske afdelinger gå til angreb mod Skåne, fordi Sverige havde nægtet at stille sig på fransk side mod Storbritannien. Dette blev dog aldrig til noget, men spaniernes tid i Danmark var årsag til adskillige problemer. Bl.a. nedbrændte slottet Koldinghus den marts 1808 på grund af spaniernes alt for voldsomme fyring i kaminerne. Danmark fallit Krigen var dyr for Danmark. Store beløb gik til hæren, til byggeriet af kanonbåde og skanser langs de danske kyster. Dernæst til genopbygning af det ødelagte København. Sidst, men ikke mindst var spaniernes ophold heller ikke billigt. For at dække udgifterne blev der trykt flere pengesedler, men pengene blev mindre og mindre værd. Det endte med, at Danmark i begyndelsen af 1813 gik statsbankerot - der var simpelthen ikke flere penge i statskassen. Udenrigspolitisk gik det lige så galt. Napoleons nedtur begyndte med nederlaget i Rusland og ved Leipzig. Ved den endelige fredsaftale i Kiel 1814 måtte Danmark efter 450 år afstå Norge til Sverige. Danmark var i løbet af få år blevet forvandlet fra en blomstrende handelsnation til et forarmet land. Bombardementet af København, briternes erobring af flåden samt bankerotten i 1813 og tabet af Norge fik stor betydning for landet og dets indbyggere i de kommende år kan derfor siges at være et af de mest afgørende år i danmarkshistorien. 20

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Peymann blev konstitueret som kommandant med uindskrænket militær magtbeføjelse

Peymann blev konstitueret som kommandant med uindskrænket militær magtbeføjelse Forsvarssamarbejdet mellem kanonbåde og landstyrker 1807 - de otte udfald mod fjenden. Af Henrik Saxtorph Henrik Saxtorph (*1955) er cand.phil. i historie med speciale i Københavns Søforsvar 1807. Fra

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere