3.6 Planlægningsområde Syd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.6 Planlægningsområde Syd"

Transkript

1 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro/Kongens Enghave samt hospitalerne Hvidovre, Amager og Glostrup. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse kroniske sygdomme i Syd. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Syd pr udgør personer. I Syd er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (figur 3.5). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid hvilket kaldes komorbiditet. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom, ser vi bort fra at borgere som har flere af disse sygdomme, også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. Figur 3.5 Forekomst af Diabetes, KOL, Hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Syd i Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå indikerer at alle tre sygdomme er til stede. 92

2 Af figur 3.5 fremgår det, at i alt (17 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de andre sygdomme. Mere end en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Mere end en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I den fjerde søjle i figuren ses fordelingen af borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at ca. 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig og at næsten hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.9 og 3.10 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Syd. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.9 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Syd er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Syd svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 73 % i Syd og varierer fra 69 % i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel og Ishøj Kommune til 86 % i Dragør Kommune. Næsten 90 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 33 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister er 62 % i Syd og varierer fra 57 % i Vallensbæk Kommune til 69 % i Dragør Kommune. 53 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (17 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 2 % i Dragør Kommune til 32 % i Ishøj Kommune. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.9 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Syd er 58 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Syd svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Syd og varierer fra 65 % i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel til 76 % i Glostrup Kommune. Omkring 87 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 33 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 62 % i Syd og varierer fra 58 % i Amager Vest Bydel og Vallensbæk Kommune til 70 % i Brøndby Kommune. 47 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund er lidt højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (6 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra <1 % i Dragør Kommune til 12 % i Ishøj Kommune. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.10 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Syd er 55 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Syd svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere som er 55 år eller derover, er 87 % i Syd og varierer fra 85 % i Amager Vest og Vesterbro/Kongens Enghave Bydel og Høje-Taastrup og Ishøj kommuner til 94 % i 93

3 Dragør Kommune. 90 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 19 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 78 % i Syd og varierer fra 70 % i Vallensbæk Kommune til 82 % i Valby Bydel. 49 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (9 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra <1 % i Dragør Kommune til 17 % i Ishøj Kommune. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.10 og bilag C): Blandt borgere i Syd med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Syd svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er 55 år eller derover, er 90 % i Syd og varierer fra 86 % i Ishøj Kommune til 96 % i Dragør Kommune. 92 % af borgerne med mindst to sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 13 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme som er pensionister og førtidspensionister er 84 % i Syd, og varierer fra 78 % i Vallensbæk Kommune til 87 % i Glostrup Kommune. 46 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (11 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra <1 % i Dragør Kommune til 22 % i Ishøj Kommune. 94

4 Tabel 3.9 Borgere med diabetes og KOL i planlægningsområde Syd i 2009 SYD % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 52,1 47, ,7 58, Alder år år år år år 80+ år 4,4 7,2 15,2 26,6 35,3 11, ,4 16,9 23,7 34,3 12, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 43,6 45,2 8,0 3, ,2 42,7 9,3 3, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 32,7 5,3 12,6 49, ,3 4,4 13,1 49, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 31,3 52,5 16, ,9 46,8 17, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 79,8 3,2 17, ,3 3,3 6, KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 95

5 Tabel 3.10 Borgere med hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i planlægningsområde Syd i 2009 Syd % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 54, , Kvinde 45, , Alder år 0, år 3, , år 9, , år 20, , år 39, , år 27, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 45, , Kort uddannelse 44, , Mellemlang videreg. uddannelse 7, ,8 413 Lang videregående uddannelse 2, ,8 129 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 19, , Udenfor beskæftigelse 3, ,4 260 Førtidspensionist 10, , Pensionist 67, , Civilstand Ugift, Fraskilt 25, , Gift 48, , Enkestand 25, , Etnisk baggrund Danmark 87, , Andre vestlige lande 3, ,1 241 Ikke vestlige lande 9, ,1 860 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Syd Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Syd. Tabeller over, og en beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser i de enkelte kommuner findes i afsnit til Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge er generelt lidt større i kommunerne i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet i Andelen med kontakt til praktiserende læge er dog mindre end regionsgennemsnittet i de københavnske bydele, der indgår i Syd. 96

6 Andelen af borgere, som får gennemført en årskontrol hos praktiserende læge er mindre i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet. Dette gælder dog ikke for Albertslund, Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk kommuner. Andelen af borgere, som får gennemført en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis, er generelt mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. I Amager Vest, Vesterbro/Kongens Enghave og Valby Bydele er andelen med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge mindre end regionsgennemsnittet for næsten alle sygdomsgrupper. I kommunerne Albertslund, Glostrup, Hvidovre og Ishøj er andelen med kontakt til praktiserende speciallæge for enkelte sygdomsgrupper større end regionsgennemsnittet, mens der ikke er nogen klar tendens for de øvrige kommuner og bydele. Andelen med kontakt til vagtlæge er større for alle sygdomsgrupper i bydelene Amager Øst, Amager Vest, Vesterbro/Kongens Enghave og Valby, samt kommunerne Albertslund og Ishøj, og for flere sygdomsgrupper i Brøndby Kommune. Sekundær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til skadestue er større i bydelene Amager Øst og Amager Vest samt i kommunerne Glostrup, Hvidovre og Tårnby, sammenlignet med Region Hovedstaden i I forhold til indlæggelser er andelen med mindst én indlæggelse større for flere sygdomsgrupper i Brøndby, Glostrup og Hvidovre kommuner, samt for alle sygdomsgrupper i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave og Valby, sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Dragør Kommune er andelen af borgere med mindst én indlæggelse mindre end regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Syd, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 32 sengedage, varierende fra mindst 25 sengedage i Vallensbæk Kommune til mindst 37 sengedage i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 32 sengedage, varierende fra 25 sengedage i Vallensbæk Kommune til 39 sengedage i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 34 sengedage varierende fra 29 sengedage i Dragør Kommune til 42 sengedage i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen af kronisk syge borgere med forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser generelt større i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave. For de øvrige bydele og kommuner ses ingen klar tendens. For næsten alle sygdomsgrupper er andelen med ambulant kontakt større i alle Københavnske bydele i Syd samt kommunerne Hvidovre og Tårnby sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fem kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 17 kontakter, varierende fra 15 kontakter i Dragør og Tårnby Kommune til 21 kontakter i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, og de 10 %, som har flest kontakter, har mindst 17 kontakter, varierende fra 14 kontakter i Dragør Kommune til 21 kontakter i Hvidovre Kommune og i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave og Valby. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fem kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 19 kontakter, varierende fra 15 kontakter i Tårnby Kommune til 24 kontakter i Hvidovre Kommune og Valby Bydel. Omkostninger: Omkostningerne pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor er lavere for de fleste kommuner og bydele i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet. Omkostningerne pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor er højere i samtlige bydele og Brøndby, Glostrup og Hvidovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Dragør, Høje-Taastrup, Ishøj og 97

7 Vallensbæk kommuner er omkostningerne derimod lavere end regionsgennemsnittet. I de øvrige kommuner varierer omkostningerne til sekundær sektor afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. Omkostninger forbundet med lægemidler er lavere i Hvidovre, Høje-Taastrup og Tårnby kommune sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Albertslund, Brøndby, Glostrup og Ishøj kommuner samt bydelene Amager Øst, Amager Vest og Vesterbro/Kongens Enghave er omkostningerne derimod højere end de gennemsnitlige regionale omkostninger. Tendensen for de øvrige kommuner og bydele er uklar. Konklusion I planlægningsområde Syd ses en række forskelle på tværs af kommuner og bydele. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer, eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. Desuden ses forskelle i forbruget af sundhedsydelser på tværs af bydele og kommuner. De københavnske bydele adskiller sig fra kommunerne i planlægningsområdet, hvad angår andele med kontakt til praktiserende læge og praktiserende speciallæge. I fem af seks kommuner/bydele i Syd, som tilhører kommunesocialgruppe 4, er andelene med kontakt til vagtlæge større end regionsgennemsnittet. Herudover ses ingen mønstre i forskelle i forbrug af sundhedsydelser, som hænger sammen med kommunesocialgruppe, i dette planlægningsområde. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Planlægningsområdets hospitaler ligger i Hvidovre og Glostrup kommuner, samt i Amager Vest Bydel. I Hvidovre og Glostrup kommuner, samt i bydelen Amager Vest, har en større andel af borgere med kronisk sygdom kontakt til skadestue, sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. Dette er dog også tilfældet i Amager Øst Bydel, og i Tårnby Kommune. Tilsvarende ses i Hvidovre og Glostrup kommuner, sammenlignet med regionsgennemsnittet, en større andel af borgere med hospitalsindlæggelse. Dette ses til dels også i Brøndby Kommune. Hvidovre Kommune er den eneste kommune i Syd, hvor andelen af borgere med kronisk sygdom, som har ambulant kontakt, er større end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper. 98

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008. N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er

Læs mere

komplekst multisyge patienter

komplekst multisyge patienter CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse. Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. 1.marts 2017

Analyse. Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere. 1.marts 2017 Analyse 1.marts 2017 Kommunal variation i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere Af Isabelle Mairey, Kristine Vasiljeva og Sebastian Skovgaard Naur I analysen undersøges, hvor stor en del den kommunale

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2008. De kommunale indberetninger fra 2008 viste, at omkring 1800 kursister havde deltaget på Lær at

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) 12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Analyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando

Analyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando Analyse 18. november 2017 Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp til ældre Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando I nogle kommuner modtager ældre danskere næsten dobbelt så mange timers hjemmehjælp

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Konjunkturer Udsigt 2015 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Kvantitativ evaluering af rehabiliteringsindsatsen i Vestegnsprojektet. Henvisning, deltagelse og betydning for sundhedsadfærd og helbred

Kvantitativ evaluering af rehabiliteringsindsatsen i Vestegnsprojektet. Henvisning, deltagelse og betydning for sundhedsadfærd og helbred Kvantitativ evaluering af rehabiliteringsindsatsen i Vestegnsprojektet Henvisning, deltagelse og betydning for sundhedsadfærd og helbred Delrapport om Vestegnsprojektet December 2012 Titel: Copyright:

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune 3,19% * (ca. 3,36%) HOFOR Vand HOFOR Spildevand eller Indirekte ejerskab 8 vandselskaber, Vand Albertslund A/S 6 spildevandsselskaber, Spildevand Albertslund A/S

Læs mere