3.6 Planlægningsområde Syd

Transkript

1 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro/Kongens Enghave samt hospitalerne Hvidovre, Amager og Glostrup. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse kroniske sygdomme i Syd. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Syd pr udgør personer. I Syd er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (figur 3.5). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid hvilket kaldes komorbiditet. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom, ser vi bort fra at borgere som har flere af disse sygdomme, også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. Figur 3.5 Forekomst af Diabetes, KOL, Hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Syd i Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå indikerer at alle tre sygdomme er til stede. 92

2 Af figur 3.5 fremgår det, at i alt (17 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de andre sygdomme. Mere end en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Mere end en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I den fjerde søjle i figuren ses fordelingen af borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at ca. 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig og at næsten hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.9 og 3.10 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Syd. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.9 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Syd er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Syd svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 73 % i Syd og varierer fra 69 % i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel og Ishøj Kommune til 86 % i Dragør Kommune. Næsten 90 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 33 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister er 62 % i Syd og varierer fra 57 % i Vallensbæk Kommune til 69 % i Dragør Kommune. 53 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (17 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 2 % i Dragør Kommune til 32 % i Ishøj Kommune. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.9 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Syd er 58 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Syd svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Syd og varierer fra 65 % i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel til 76 % i Glostrup Kommune. Omkring 87 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 33 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 62 % i Syd og varierer fra 58 % i Amager Vest Bydel og Vallensbæk Kommune til 70 % i Brøndby Kommune. 47 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund er lidt højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (6 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra <1 % i Dragør Kommune til 12 % i Ishøj Kommune. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.10 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Syd er 55 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Syd svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere som er 55 år eller derover, er 87 % i Syd og varierer fra 85 % i Amager Vest og Vesterbro/Kongens Enghave Bydel og Høje-Taastrup og Ishøj kommuner til 94 % i 93

3 Dragør Kommune. 90 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 19 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 78 % i Syd og varierer fra 70 % i Vallensbæk Kommune til 82 % i Valby Bydel. 49 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (9 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra <1 % i Dragør Kommune til 17 % i Ishøj Kommune. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.10 og bilag C): Blandt borgere i Syd med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Syd svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er 55 år eller derover, er 90 % i Syd og varierer fra 86 % i Ishøj Kommune til 96 % i Dragør Kommune. 92 % af borgerne med mindst to sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 13 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme som er pensionister og førtidspensionister er 84 % i Syd, og varierer fra 78 % i Vallensbæk Kommune til 87 % i Glostrup Kommune. 46 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet (11 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra <1 % i Dragør Kommune til 22 % i Ishøj Kommune. 94

4 Tabel 3.9 Borgere med diabetes og KOL i planlægningsområde Syd i 2009 SYD % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 52,1 47, ,7 58, Alder år år år år år 80+ år 4,4 7,2 15,2 26,6 35,3 11, ,4 16,9 23,7 34,3 12, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 43,6 45,2 8,0 3, ,2 42,7 9,3 3, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 32,7 5,3 12,6 49, ,3 4,4 13,1 49, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 31,3 52,5 16, ,9 46,8 17, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 79,8 3,2 17, ,3 3,3 6, KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 95

5 Tabel 3.10 Borgere med hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i planlægningsområde Syd i 2009 Syd % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 54, , Kvinde 45, , Alder år 0, år 3, , år 9, , år 20, , år 39, , år 27, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 45, , Kort uddannelse 44, , Mellemlang videreg. uddannelse 7, ,8 413 Lang videregående uddannelse 2, ,8 129 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 19, , Udenfor beskæftigelse 3, ,4 260 Førtidspensionist 10, , Pensionist 67, , Civilstand Ugift, Fraskilt 25, , Gift 48, , Enkestand 25, , Etnisk baggrund Danmark 87, , Andre vestlige lande 3, ,1 241 Ikke vestlige lande 9, ,1 860 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Syd Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Syd. Tabeller over, og en beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser i de enkelte kommuner findes i afsnit til Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge er generelt lidt større i kommunerne i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet i Andelen med kontakt til praktiserende læge er dog mindre end regionsgennemsnittet i de københavnske bydele, der indgår i Syd. 96

6 Andelen af borgere, som får gennemført en årskontrol hos praktiserende læge er mindre i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet. Dette gælder dog ikke for Albertslund, Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk kommuner. Andelen af borgere, som får gennemført en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis, er generelt mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. I Amager Vest, Vesterbro/Kongens Enghave og Valby Bydele er andelen med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge mindre end regionsgennemsnittet for næsten alle sygdomsgrupper. I kommunerne Albertslund, Glostrup, Hvidovre og Ishøj er andelen med kontakt til praktiserende speciallæge for enkelte sygdomsgrupper større end regionsgennemsnittet, mens der ikke er nogen klar tendens for de øvrige kommuner og bydele. Andelen med kontakt til vagtlæge er større for alle sygdomsgrupper i bydelene Amager Øst, Amager Vest, Vesterbro/Kongens Enghave og Valby, samt kommunerne Albertslund og Ishøj, og for flere sygdomsgrupper i Brøndby Kommune. Sekundær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til skadestue er større i bydelene Amager Øst og Amager Vest samt i kommunerne Glostrup, Hvidovre og Tårnby, sammenlignet med Region Hovedstaden i I forhold til indlæggelser er andelen med mindst én indlæggelse større for flere sygdomsgrupper i Brøndby, Glostrup og Hvidovre kommuner, samt for alle sygdomsgrupper i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave og Valby, sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Dragør Kommune er andelen af borgere med mindst én indlæggelse mindre end regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Syd, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 32 sengedage, varierende fra mindst 25 sengedage i Vallensbæk Kommune til mindst 37 sengedage i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 32 sengedage, varierende fra 25 sengedage i Vallensbæk Kommune til 39 sengedage i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 34 sengedage varierende fra 29 sengedage i Dragør Kommune til 42 sengedage i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen af kronisk syge borgere med forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser generelt større i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave. For de øvrige bydele og kommuner ses ingen klar tendens. For næsten alle sygdomsgrupper er andelen med ambulant kontakt større i alle Københavnske bydele i Syd samt kommunerne Hvidovre og Tårnby sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fem kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 17 kontakter, varierende fra 15 kontakter i Dragør og Tårnby Kommune til 21 kontakter i Vesterbro/Kongens Enghave Bydel. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, og de 10 %, som har flest kontakter, har mindst 17 kontakter, varierende fra 14 kontakter i Dragør Kommune til 21 kontakter i Hvidovre Kommune og i bydelene Vesterbro/Kongens Enghave og Valby. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fem kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 19 kontakter, varierende fra 15 kontakter i Tårnby Kommune til 24 kontakter i Hvidovre Kommune og Valby Bydel. Omkostninger: Omkostningerne pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor er lavere for de fleste kommuner og bydele i Syd sammenlignet med regionsgennemsnittet. Omkostningerne pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor er højere i samtlige bydele og Brøndby, Glostrup og Hvidovre kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Dragør, Høje-Taastrup, Ishøj og 97

7 Vallensbæk kommuner er omkostningerne derimod lavere end regionsgennemsnittet. I de øvrige kommuner varierer omkostningerne til sekundær sektor afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. Omkostninger forbundet med lægemidler er lavere i Hvidovre, Høje-Taastrup og Tårnby kommune sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Albertslund, Brøndby, Glostrup og Ishøj kommuner samt bydelene Amager Øst, Amager Vest og Vesterbro/Kongens Enghave er omkostningerne derimod højere end de gennemsnitlige regionale omkostninger. Tendensen for de øvrige kommuner og bydele er uklar. Konklusion I planlægningsområde Syd ses en række forskelle på tværs af kommuner og bydele. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer, eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. Desuden ses forskelle i forbruget af sundhedsydelser på tværs af bydele og kommuner. De københavnske bydele adskiller sig fra kommunerne i planlægningsområdet, hvad angår andele med kontakt til praktiserende læge og praktiserende speciallæge. I fem af seks kommuner/bydele i Syd, som tilhører kommunesocialgruppe 4, er andelene med kontakt til vagtlæge større end regionsgennemsnittet. Herudover ses ingen mønstre i forskelle i forbrug af sundhedsydelser, som hænger sammen med kommunesocialgruppe, i dette planlægningsområde. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Planlægningsområdets hospitaler ligger i Hvidovre og Glostrup kommuner, samt i Amager Vest Bydel. I Hvidovre og Glostrup kommuner, samt i bydelen Amager Vest, har en større andel af borgere med kronisk sygdom kontakt til skadestue, sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. Dette er dog også tilfældet i Amager Øst Bydel, og i Tårnby Kommune. Tilsvarende ses i Hvidovre og Glostrup kommuner, sammenlignet med regionsgennemsnittet, en større andel af borgere med hospitalsindlæggelse. Dette ses til dels også i Brøndby Kommune. Hvidovre Kommune er den eneste kommune i Syd, hvor andelen af borgere med kronisk sygdom, som har ambulant kontakt, er større end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper. 98