Kom godt i gang med Maple 12. (Worksheet mode)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med Maple 12. (Worksheet mode)"

Transkript

1 Kom godt i gang med Maple 12 (Worksheet mode) Adept Scientific 2008 Indtastning af taludtryk - simple beregninger Anbring cursoren ved en input-linje, dvs. en linje med symbolet > yderst til venstre. Er dette symbol ikke til stede, så skaffer du et ved at trykke på knappen (i værktøjslinjen) Skriv her 2+2, og tryk Enter: 2 C2 4 (1) Du kan indtaste i to modes: 1D- og 2D-Math. Du skifter mellem disse med F-knappen. Når du trykker på F-knappen, skifter cursoren udseende fra en skrå streg ( / ) til en lodret streg ( ), så du kan altid på cursoren se, hvilken mode, du befinder dig i. I 1D-Math mode ser ovenstående regnestykke således ud: 2+2; 4 (2) I 2D-Math mode behøver du ikke at afslutte indtastninger med semi-kolon. Bruges i stedet kolon som afslutning, vil udregningen blive foretaget, men resultatet vises ikke: 2 C3$ : At der er sket en udregning af udtrykket kan du se ved at bede Maple vise det sidst udregnede resultat. Som reference til det sidst udregnede resultat benytter Maple et %-tegn. Dette virker uanset om resultatet er vist eller ej: % 17 (3) Advarsel: Vær varsom med brugen af %, da det sidst udregnede resultat ikke nødvendigvis stammer fra linjen ovenover. Du kan nemlig til enhver gå op i en input-linje, eventuelt lave ændringer, og så snart du taster Enter, så sker der en genberegning af udtrykket, og % vil få en ny værdi. Prøv! Arbejdsområde 1 I dette område er det meningen, at du skal afprøve de ovenstående ting - herunder undersøge, hvordan % virker. Hvad sker der, hvis du taster %%%? Har du ikke plads nok, kan du altid tilføje mere plads ved at trykke på [> - knappen.

2 Det er vigtigt, at du bliver fortrolig med Maples formeleditor. Skal du fx indtaste et udtryk som Indtast først tælleren 17 K2. Marker hele tælleren ved at trække med musen - eller alternativt: Hold Shift-tasten nede, og tryk på pil-venste et par gange til hele udtrykket er markeret. Med hele tælleren markeret taster du / for division. Straks vil en pæn brøk komme frem med cursoren stående i nævneren. Indtast nævneren, og tast Enter. 17 K2 kan du naturligvis taste ind ved at sætte en parentes om tælleren, altså som (17-2)/ 17 K2 3 Det ser bare ikke så kønt ud med denne overflødige parentes i tælleren. Men Maple kan gøre det bedre:, (4) 17 K2 3 () Arbejdsområde 2 Indtast ovenstående brøk og check, at alt virker som det skal. 29 C17 Indtast også udtrykket C 3. Der opstår sikkert et problem, når du skal indtaste +, idet 2 7 C4 din cursor er placeret i nævneren i den første brøk. Her gør pil-højre tasten underværker. Skal du indtaste mere komplicerede udtryk, fx potenser, kvadratrødder, n-te rødder mv., så klik på pilen i Expression-knappen (i skærmens højre side): Dette vil åbne Expression-paletten, hor du finder skabeloner til at lette indtastningen. Skal du fx skrive potens 2 4, så klikker du på knappen

3 dette vil give dig denne skabelon i indtastningslinjen: du indtaster et 2-tal, og trykker herefter på TAB-knappen på tastaturet. Eksponenten b vil så blive markeret med blåt, og du kan indtaste 4-tallet. Sådan virker i princippet alle skabeloner med mere end én pladsholder (6) Du finder også en brøk-skabelon i Expression paletten. Tryk på denne, og du får en skabelon som denne a med tælleren markeret. Skriv tælleren, og tryk på tabulator knappen for at hoppe til nævneren. Prøv! b Arbejdsområde 3 Eksperimenter med potens- og brøk-skabelonerne, og indtast herefter udtrykkene K3.17 C 2.32 K (1K2 3 2 C 3 C3 2 Som du måske har bemærket, så returnerer Maple altid - om muligt - det eksakte resultat. Dvs., at hvis der forekommer et decimaltal i udtrykket, så returneres resultatet som et decimaltal, ellers returneres det eksakte resultat. Du kan tvinge Maple til at aflevere et tilnærmet resultat ved at benytte kommandoen evalf. Det fungerer således: evalf 1 C (7) - og vil du have resultatet med fx 4 cifre, så skriver du evalf 4 1 C (8) Arbejdsområde 4 Udregn nedenstående udtryk, og afgør, om de er hele tal. BS: π og e (den naturlige logaritmes grundtal) skal skrives vha. Common Symbols-paletten

4 sin 2017$ 2 e π$ 163 K Arbejde med tekst i et Maple dokument Det dokument, du sidder med, er skrevet i Maple. Beregningsregioner indledes med >, hvorimod tekstregioner er er uden >. Du indsætter en tekstregion med knappen At skrive tekst i Maple er som at skrive i et almindeligt tekstbehandlingsprogram, bortset fra, at du her har en formeleditor indbygget - og det er nøjagtig den samme som den, du bruger i beregningsregioner: For at indsætte matematik i en tekstregion taster du F, hvorved cursoren bliver skråtstillet. Du indtaster det matematiske udtryk, og afslutter med F. Herved er du tilbage i tekstmode igen. TIP: Du kan ændre en tom beregningsregion til en tekstregion ved at taste Ctrl+t. En tom tekstregion ændres til en beregningsregion ved at taste Ctrl+m. Arbejdsområde Skriv denne tekst i Maple: Tredjegradsligningen x 3 Cc$x = d kan løses ved at skære en parabel med ligningen y = d cirkel med centrum i 2 c,0 og radius d 2 c. c $y og en Regning med symbolske udtryk Maple kan naturligvis også regne med symbolske udtryk - dvs. udtryk, hvor der indgår en række symboler, der ikke er tildelt nogen værdi. Fx x C2 x C3 x C4 y C y C6 y 6 x C1 y (9) her samles automatisk x'erne og y'erne. Der ganges også automatisk ind i parenteser med tal, men ikke

5 med symboler: 23 x C2 x$ 3 x C4 6 x C4 x 3 x C4 I (11) er det meget vigtigt at du skriver et gange-tegn foran parentesen. I modsat fald vil Maple opfatte udtrykket som funktion med navnet x, der skal udregnes på 3 x C4. Du kan tvinge Maple til at gange parenteser ud ( - altså at omskrive til ledform) ved at bruge kommandoen expand: expand x$ 3 x C4 3 x 2 C4 x (12) Brøken a2 Kb 2 kan forkortes a Kb. Det ses nemmest ved at omskrive tælleren til a Cb $ a Kb. a Cb Men kan vi få Maple til det? Der sker ingen automatisk forkortning (det ville ske, hvis der kun indgik tal): (10) (11) a 2 Kb 2 a Cb a 2 Kb 2 a Cb (13) Expand giver heller ikke det ønskede, men naturligvis det forventede, idet brøken nu er skrevet som en differens af to led (altså bragt på ledform). expand a2 Kb 2 a Cb a 2 a Cb K b2 a Cb (14) Derimod er kommandoen normal skabt til opgaven. normal a 2 Kb 2 a Cb a Kb (1) Kommandoen simplify kan også bruges her til at sætte på fælles brøkstreg. Denne forenkler - om muligt - udtrykket mest muligt. Dette kan også indbefatte at gange parenteser ud. Den sidste kommando til manipulation af symbolske udtryk, vi vil se på her, er factor, der faktoriserer et symbolsk udtryk: factor a 2 Kb 2 a Kb a Cb (16)

6 factor x 2 C4 x C3 x C3 x C1 (17) Arbejdsområde 6 mskriv med passende Maple kommandoer kvadratet på en to-leddet størrelse a Cb 2 til formen a 2 Cb 2 C2 a$b Addition af talbrøker, fx 2 3 C, vil altid ske automatisk i Maple. Prøv! Derimod er der ingen 7 automatik, hvis du forsøger dig med fx 1 a C 1. Hvordan skal man så få dem på fælles brøkstreg? b Variabler og formler Du kan gemme et udtryk i en variabel ved at benytte tildelingssymbolet :=, der er et kolon efterfulgt af et lighedstegn. Fx vil tildelingen abc d 14 x 3 C 7 x$y 3 abc := 14 x 3 C 7 x y 3 (18) bevirke, at at udtrykket 14 x 3 C 7 gemmes i variablen med navnet abc. Herefter kan abc benyttes i 3 x$y stedet for det oprindelige udtryk. Fx abc 7 2 x 3 C 1 x y 3 (19) Læg mærke til, at det er det symbolske udtryk, der gemmes i variablen abc. Hvis x og y får tildelelt talværdier, så vil abc beregnes til en talværdi. Tildel x værdien 2, og y værdien 3. Dette sker også med tildelingssymbolet := x d 2; y d 3 x := 2 y := 3 (20) hvor kolon (:) efter tildelingerne betyder, at vi ikke ønsker at se output, der jo blot ville være i stil med x = 2 og y = 3. Beregner du nu abc, får du et tal: abc (21)

7 60 4 Når du tildeler værdi med x d 2 og y d 3, så har x og y disse værdier indtil du giver dem nye værdier ved en ny tildeling. Da specielt x og y ofte benyttes i beregninger, er det ikke smart, at de har faste værdier. Du kan rense x og y ved at skrive: (21) x d'x'; y d'y' x := x y := y Check, at x og y er rensede, og at abc atter beregner til formlen i (18). (22) x; y; abc x y 14 x 3 C 7 x y 3 (23) Du kan lave en tildeling af værdier til x og y, der kun er aktiv så længe beregningen af abc står på. Dette kaldes en lokal tildeling. Hertil skal du benytte eval - kommandoen: eval abc, x=2,y= (24) Arbejdsområde 7 Prøv at tildele nye værdier til x og y i linje (20) (husk at taste Enter efter tildelingen, så linjen bliver udført!). Beregn så abc ved at gå til linjen med abc, og taste Enter. Hvis du ikke vil se output fra tildelingen af værdier til x og y, skal du i stedet skrive x d 2: y d 3 : Prøv! Rumfanget af en tønde med højde h, radius R og endefladeradius r beregnes med formlen: V = π$h 1 8 R 2 C4 r$r C 3 4 r2 Find rumfanget af en tønde, når h = 11, r = 4 og R =. Prøv med begge former for tildeling. Undertiden får du behov for at få Maple til at glemme alle tildelinger, du har lavet. Dette klarer du nemt ved at fyre restart kommandoen af (der kommer ingen output fra denne kommando): restart

8 abc, r, R abc, r, R (2) Som det ses, har Maple glemt alt om tildelingen af værdier til variablerne abc, r og R. Du kan føje kommentarer til en kommando linje ved at placere # foran kommentaren, fx restart #Maple glemmer alt. Ligningsløsning Ligningsløsning går for det meste let og smertefrit i Maple, men dog langt fra altid! Du skal nu løse 1 ligningen x =. Det er ofte en rigtig god ide at navngive ligningen (dvs. gemme den i en variabel): x K1 Eq d x = 1 x K1 Eq := x = 1 x K1 Eksakt løsning af denne ligning sker med solve Eq, x, hvor x'et refererer til, at ligningen løses med hensyn til x (hvis der, som her, kun er en variabel i ligningen, kan ', x ' udelades): (26) solve Eq, x 1 2 C 1 2, 1 2 K 1 2 Der er to løsninger, adskilt ved et komma. Denne opskrivning hedder i Maple terminologi en udtryksfølge (expression sequence). gså her kan det være nyttigt at gemme løsningerne i en variabel. Fx (27) sol d solve Eq, x sol := 1 2 C 1 2, 1 2 K 1 2 (28) så kan du efterfølgende få fat i løsningerne ved at skrive hhv. sol 1 og sol 2 : sol C 1 2 Alternativt kan du skrive sol_1 (der kommer til at se sådan ud sol 1 ): (29) sol C 1 2 (30) Løsning af flere ligninger med flere ubekendte sker tilsvarende, blot skal du samle ligningerne i krøllede

9 parenteser {}, og tilsvarende for de variabler, du løser med hensyn til. Et eksempel: Løs ligningssystemet: x 2 C2 x Cy 2 K4 y =3 y =4 x Eq1 d x 2 C2 x Cy 2 K4 y =3 Eq1 := x 2 C2 x Cy 2 K4 y =3 Eq2 d y =4 x Eq2 := y =4 x solve Eq1, Eq2, x, y x = K 3 17, y = K12 17, x =1,y =4 (31) (32) (33) Geometrisk svarer opgaven til at finde skæringspunkterne mellem en cirkel og en ret linje. Skæringspunkterne er altså K 3 17,K12 17, 1, 4 Arbejdsområde 8 Løs den generelle andegradsligning a$x 2 Cb$x Cc = 0 med hensyn til x. Løs ligningssystemet (med hensyn til x og y): Tildel a og b nogle værdier, og løs ovenstående ligningssystem igen. Isoler R, r og h i ligningen x Cy = a Ky C4 x = b V = π$h 1 8 R 2 C4 r$r C3r 2 Uligheder Uligheder løses ligesom ligninger - blot skal du anvende et ulighedstegn: <, >, eller - hvor de første to sidder på tastaturet, mens de to sidste findes i Common-symbols paletten.

10 Lad os se på et eksempel: solve K 1 2 x2 K6 x K16 % 2 x C14, x RealRange KN, K10, RealRange K6, N (34) Løsningen skal her opfattes som KN,K10 g K6,N. solve K 1 2 x2 K6 x K16! 2 x C14, x RealRange KN, pen K10, RealRange pen K6, N (3) Her skal løsningen tilsvarende opfattes som KN,K10 g K6,N. Labels Du har sikkert bemærket de numre, der står ud for hvert resultat i højre side af skærmen. Disse numre kaldes Labels, og dem kan du bruge, når du vil referere til tidligere resultater. Disse resultater kan være tal, tildelinger, løsninger mv. 2 C3 #resultatet bliver et tal a d x Cy Cz #resultatet bliver en tildeling a := x Cy Cz solve x 2 C2 x K2 =0,x #resultatet bliver en udtryksfølge K1 C 3,K1 K 3 (36) (37) (38) Hvis du vil referere til et af disse resultater, taster du Ctrl+l (dvs., du holder Ctrl-tasten nede, og trykker på l - l som i label). Dette bevirker, at en lille boks popper op: I Label Value feltet skriver du nummeret - uden parenteser! Labels opdateres automatisk, hvis du putter en ny udregning ind i en eksisterende følge. (36) (39) (37) (40)

11 (38) x Cy Cz K1 C 3,K1 K 3 (40) (41) Labels kan indgå lige som variabler i udtryk (under forudsætning af, at det giver mening): (37) 2 C(36) 2 x Cy Cz 2 C2 (42) Hvis resultatet er en udtryksfølge, kan du udtrække de enkelte elementer således: (38) 2 K1 K 3 (43) Arbejdsområde 9 Ved løsning af et system af 2 ligninger med 2 ubekendte bliver resultatet solve x 2 C2 x Cy 2 K4 y =3,y =4 x, x, y x = K 3 17, y = K12 17, x =1,y =4 (9.1) Prøv at udtrække y =K 12 ved at benytte label referencen (9.1) og de kantede parenteser []. Læg 17 mærke til, at label referencen ser lidt anderledes ud her end ovenfor, hvor det blot var et enkelt ciffer. (9.1) refererer til, at du er i underafsnit nr. 7 og resultatet er det førte i denne sektion. Funktioner restart Funktioner i Maple skal defineres efter syntaksen f d x/udtryk i x Du kan benytte skabelonen f := a / y fra Expression-paletten når du skal definere funktioner, men da du skkert ofte kommer ud for at skulle definere en funktion, kan du lige så godt lære genvejen med det samme: Pilen laves ved at taste -> (altså en bindestreg efterfulgt af et 'større end' tegn). Definer en funktion ved:

12 f d x/x 2 K2 x C f := x/x 2 K2 x C (44) Herefter er funktionen klar til brug. Du kan fx udregne nogle funtionsværdier: f 2 ; f C3 ; f acb C3 2 K2 K1 a Cb 2 K2 a K2 b C (4) Der er et væld af funktioner indbgget i Maple. Du kan få en oversigt i hjælpesiderne, som du får adgang til via menuen Help > Maple Help. Prøv her at søge efter function, og find oversigten function,index i søgeresultaterne. Hvis du ved, hvad du skal have fat i fra hjælpesiderne, kan du med?-kommandoen få den ønskede hjælpeside frem straks:?index,function Hvis du prøver at definere en funktion ved f x d udtryk i x, brokker Maple sig, og spørger, om du er klar over, hvad du er i færd med. fte udelader man i matematik at skrive gangetegn mellem en variabel og en parentes, fx skriver man abcc, selvom man faktisk mener a$ b Cc. Den går ikke i Maple! a$ b Cc abcc a b Cc abcc (46) (47) Læg mærke til forskellen i output. Maple skriver ikke gangetegnet i (46), men sætter i stedet et lille mellemrum ind. I (47) opfattes a som navnet på en funktion, der skal anvendes på summen a Cb. Gør det derfor til en vane, at skrive alle gangetegn - undtagen dem, der står mellem et tal og en variabel, som fx 2 x. I Maple skal du bruge funktionsparenteser. I matematikbøger skriver man ofte fx ln x i stedet for ln x, og tilsvarende sin x i stedet for sin x. Det går ikke i Maple! Arbejdsområde 10 En parabel går gennem punkterne 1, 2, 2, 1 og 3, 3. Find forskriften. Vejledning: Start med i Maple at definere det generelle andengradspolynomium ved px = ax 2 Cbx Cc, og opskriv vha. forskriften de 3 ligninger med 3 ubekendte, de givne punkter giver anledning til. Løs dette ligningssystem. restart

13 Graftegning Det er meget simpelt at tegne funktionsgrafer i Maple. En enkelt kommando - plot - klarer det meste. Definer en funktion ved f d x/x 2 K6 f := x/x 2 K6 (48) Grafen kan tegnes i et standardvinduet, hvor x-intervallet er K10, 10, og y-intervallet er tilpasset x- intervallet (Autoskaleret). plot f x K10 K 0 10 x Hvis du vil ændre x-intervallet, angiver du dette som en parameter til plotkommandoen. Fx skal x-

14 intervallet K, angives som x =K.., hvor de to prikker laves med to tryk på punktum-tasten. plot f x, x =K K4 K x K Tilsvarende kan du kontrollere y-intervallet plot f x, x =K.., y =K10..10

15 10 y K4 K x K K10 Hvis du vil tegne en graf mere i samme koordinatsystem, så skal pakke de to funktioner sammen med [] eller {}. Benyt {}, hvis den rækkefølge, hvori graferne tegnes, er ligegyldig: g d x/k 3 2 x C2 g := x/k 3 2 x C2 (49) plot f x, gx, x =K.., y =K10..10

16 10 y K4 K x K K10 Arbejdsområde 11 Klik i graffeltet ovenfor. I det aktive grafområde bliver markøren til et sigtekorn. Før sigtekornet hen til et af skæringspunkterne, og du kan aflæse nogle tilnærmede værdier øverst i Maplevinduet: I dette vindue kan du lave en række ændringer i koordinatsystemet. Afprøv nogle af disse muligheder. Hvis du med sigtekornet klikker på en af graferne, markeres denne. Ved et højre-klik kan du så åbne for kontekst-menuen, hvor du finder en række indstillinger for den enkelte graf. Skift fx farve og tykkelse. Klik på Drawing-knappen, så skifter menuen til denne

17 Her kan du fx tilføje tekst til dine grafer. Prøv. Alle ændringer, du har lavet ovenfor, er midlertidige. Hvis du gentegner plottet (gå til plotkommandoen ovenfor, og tast Enter), så forvinder alle dine ændringer. Skal ændringerne være permanente, så skal de tilføjes selve plot-kommandoen. Hvis farverne skal være rød og blå, ændres plot-kommandoen til (fjern : i slutningen af linjen og taste Enter, hvis du vil se plottet) plot f x, gx, x =K.., y =K10..10, color = blue, green : Er farverækkefølgen den forventede? Ellers lav de fornødne ændringer. Vil du lave stiplede linjer mm. er kommandoen denne: plot f x, gx, x =K.., y =K10..10, color = blue, green, linestyle = dash, solid : Alle detaljer finder du her?plot,options Eksempel - verlevelse Nedenstående funktion er et eksempel på en såkaldt overlevelseskurve restart L d x/100$e Kx K x K L := x/100 e Kx C K1 $ x K Fx er L Dette skal tolkes således, at ved en alder på 6 år er 7% i live, altså 2% er døde. (0) (1) Grafen ser således ud (med en masse pynt): plot L x, x = , axes = boxed, title ='verlevelseskurve', titlefont = TIMES, ITALICS, 18, labels = alder, pct overlevende, labeldirections = horizontal, vertical

18 100 verlevelseskurve pct overlevende alder Arbejdsområde Hvor stor en procentdel er i live efter 80 år? Hvornår er halvdelen faldet fra? 3. I hvilket år er dødeligheden størst? Vejledning: Se på funktionen dx = LxC1 KL x, og indtegn denne i et nyt koordinatsystem. Vi vil nu prøve at undersøge betydningen af konstanten 0.00 i forskriften for L. Derfor parametriserer vi L med hensyn til denne konstant, og kalder den nye funktion L1. Denne er så en funktion af to variabler:

19 L1 d x, A /100$e A$ 1 Kx K x K L1 := x, A /100 e A 1Kx C K1 $ x K (2) L1 x, er således identisk med funktionen L x. Vi tegner L1 for forskellige værdier af A: plot L1 x, 0.01, L1 x, 0.00, L1 x, 0.000, x = , color = red, green, blue x Grafen for L1 bliver en 3D-flade, og de tre kurver, vi har tegnet ovenfor, kan opfattes som snit i denne flade. Lokalisér disse snit i fladen nedenfor. plot3d L1 x, A, x = , A = , axes = Framed

20 0,0 0,02 A 100 0, x Du kan rotere fladen ved at trække i den. Differentialregning Maple kan naturligvis også differentiere symbolsk. Til udregning af differentialkvotienter benyttes d skabelonen f fra Expression-paletten. Benyt tabulatoren til at hoppe fra pladsholder til pladsholder d x ved udfyldningen: d d x x2 2 x (3) d 2 x 3 Ce K2 x d x 6 x 2 K2 e K2 x (4) fte har du allerede defineret en funktion som fx f d x/e x K2 x K2 ()

21 f := x/e x K2 x K2 () og skal bruge den afledede funktion. Denne har du direkte adgang til via f': f' x e x K2 (6) Du bruge den afledede funktion f' som enhver anden funktion - herunder fx bestemme bestemme nulpunkter solve f' x =0, x ln 2 (7) Meget illustrativt kan det også være at tegne grafen for f' sammen med grafen fof f. Læg mærke til, at der, hvor f' er negativ, er f aftagende, og der, hvor f' er positiv, er grafen for f voksende. Desuden har f vandret tangent i de punkter, hvor f' er lig med 0. plot f x, f' x, x =K3..3, linestyle = solid, dash K3 K2 K x

22 Du kan nemt finde en tangent til grafen for f i punktet med 1. koordinaten x = 2 vha tangentligningen: t d x/f' 2$ x K2 Cf 2 t := x/ d dx f x x =2 x K2 Cf 2 (8) tx e 2 K2 x K2 Ce 2 K6 plot f x, tx, x =K3..3, y =K..1 1 (9) 10 y K3 K2 K x K Arbejdsområde 13 Find vha. differentialregning maksimum og minimum for funktionen f x = x x 2 C3 og tegn grafen for f og for den afledede funktion i samme koordinatsystem. Gå dernæst til Tools > Tutors > Calculus - Single Variable > Curve Analysis, og skift

23 standardfunktionen ud med funktionen ovenfor. Udforsk dette værktøj.

Kom godt i gang med Maple 12 (Document mode)

Kom godt i gang med Maple 12 (Document mode) Kom godt i gang med Maple 12 (Document mode) Adept Scientific 2008 I Document mode har du en helt blank side at skrive på, og altså ingen røde >. Når du åbner en ny side, ser øverste venstre hjørne således

Læs mere

Kom hurtigt i gang Maplesoft, 2014

Kom hurtigt i gang Maplesoft, 2014 Kom hurtigt i gang Maplesoft, 014 Kom hurtigt i gang med Maple Start Maple. Opstartsbilledet sådan ud Klik på knappen New Document, og du får nyt ark altså et blankt stykke papir, hvor første linje starter

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

2. Ligningsløsning i Maple. Kommandoerne solve, evalf, Digits og with(realdomain).

2. Ligningsløsning i Maple. Kommandoerne solve, evalf, Digits og with(realdomain). En introduktion til Maple i 1.g. 1. En første introduktion til Maple. Kommandoerne expand, factor og normal. 2. Ligningsløsning i Maple. Kommandoerne solve, evalf, Digits og with(realdomain). 3. Uligheder

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

FlexMatematik B. Introduktion

FlexMatematik B. Introduktion Introduktion TI-89 er fra start indstillet til at åbne skrivebordet med de forskellige applikationer, når man taster. Almindelige regneoperationer foregår på hovedskærmen som fås ved at vælge applikationen

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Kom godt i gang. Sluttrin

Kom godt i gang. Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

Kogebog til Maple 18

Kogebog til Maple 18 Kogebog til Maple 18 Indledning Udgave 6, Henrik Just, Hjørring Gymnasium og HF, august 2014 Kogebogen er ikke en lærebog i Maple, men en samling af korte opskrifter på brug af de faciliteter, der er relevante

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Maple 18 B-Niveau Copyright Knud Nissen & Maplesoft 2014

Maple 18 B-Niveau Copyright Knud Nissen & Maplesoft 2014 Maple 18 B-Niveau Copyright Knud Nissen & Maplesoft 2014 Maple 18 B-Niveau Contents 1 Løsning af ligninger i Maple 1 11 Solve-kommandoen og førstegradsligninger 1 metode1 (højreklik - cmd+klik) 1 metode

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer.

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer. [OPGAVER I NSPIRE] 1 Opgave 1) Opgaver og sider - dokumentstyring Start et nyt Nspire dokument. Følg herefter nedenstående trin. a) Opret to opgaver i dokumentet, hvor første opgave består to sider, og

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Skabelon til funktionsundersøgelser

Skabelon til funktionsundersøgelser Skabelon til funktionsundersøgelser Nedenfor en angivelse af fremgangsmåder ved funktionsundersøgelser. Ofte vil der kun blive spurgt om et udvalg af nævnte spørgsmål. Syntaksen i løsningerne vil være

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Kom godt i gang. Mellemtrin

Kom godt i gang. Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet Tænk, hvis alle elever kunne arbejde med procesorienteret matematik. En arbejdsform, hvor du forsøger at arbejde med matematiske problemstillinger

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Et CAS program til Word.

Et CAS program til Word. Et CAS program til Word. 1 WordMat WordMat er et CAS-program (computer algebra system) som man kan downloade gratis fra hjemmesiden www.eduap.com/wordmat/. Programmet fungerer kun i Word 2007 og 2010.

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8

Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8 Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8 Grundlæggende find selv flere funktioner, fx i GG s indbyggede hjælpefunktion. Vær opmærksom på at grænsefladen i GeoGebra ændrer sig med tiden, da værktøjet

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Matematik i Word. En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links. Kom godt i gang med Word Matematik. At regne i Word Matematik

Matematik i Word. En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links. Kom godt i gang med Word Matematik. At regne i Word Matematik Matematik i Word En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links Kom godt i gang med Word Matematik At regne i Word Matematik Kom godt i gang med WordMat Opsætning, redigering og kommunikationsværdi

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Vektorregning. Vektorer som lister

Vektorregning. Vektorer som lister 10 Vektorregning Vektorer som lister En vektor laves nemmest som en liste på TI-89 Titanium / Voyage 200. I nedenstående skærmbillede ser du, hvordan man definerer vektorer og laver en simpel udregning

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Om tastaturgenveje i Noter

Om tastaturgenveje i Noter Om tastaturgenveje i Noter Lad os starte med at præcisere, hvad det er vi har I tankerne: Tastaturgenveje er genveje til at frembringe særlige symboler, særlige skabeloner, særlig layout og særlige handlinger

Læs mere

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb Januar 2014 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...

Læs mere

Excel-1: kom godt i gang!!

Excel-1: kom godt i gang!! Excel-1: kom godt i gang!! Microsoft Excel er et såkaldt regneark, som selvfølgelig bliver brugt mest til noget med tal men man kan også arbejde med tekst i programmet. Excel minder på mange områder om

Læs mere

MathType 6.7e og 6.8 for elever og lærere på HAKA

MathType 6.7e og 6.8 for elever og lærere på HAKA MathType 6.7e og 6.8 for elever og lærere på HAKA Med årene er der blevet større og større behov for i gymnasiet at kunne skrive formler ind i elektroniske dokumenter, fx når der skal udfærdiges rapporter

Læs mere

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart det grundlæggende Grete Ridder Ebbesen frit efter GeoGebra Quickstart af Markus Hohenwarter Virum, 28. februar 2009 Introduktion GeoGebra er et gratis og meget brugervenligt

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Regnearket Excel - en introduktion

Regnearket Excel - en introduktion Regnearket Excel - en introduktion Flytte rundt i regnearket. Redigere celler Hjælp Celleindhold Kopiering af celler Lokalmenu og celleegenskaber Opgaver 1. Valutakøb 2. Hvor gammel er du 3. Momsberegning

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion)

Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion) Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion) Når du åbner for TI-Nspire CAS i en standardopsætning ser brugerfladen således ud (hvis ikke, så vælg Dialogboks > Indlæs standardområdet): I midterpanelet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere Indholdsfortegnelse Forord... 3 Diskettens indhold... 4 Grafer i koordinatsystemet... 5 Brug af guiden diagram... 5 Indret regnearket fornuftigt... 9 Regneark hentet på Internettet... 15 Læsevenlige tal

Læs mere

Undersøgelse af funktioner i GeoGebra

Undersøgelse af funktioner i GeoGebra Undersøgelse af funktioner i GeoGebra GeoGebra er tænkt som et dynamisk geometriprogram, men det kan også anvendes til undersøgelser og opdagelser omkring funktioner. Eksempel Tegn linjen med ligningen:

Læs mere

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse. Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med

Læs mere

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 75 Paint & Print Screen (Skærmbillede med beskæring) Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 1. Minimer straks begge

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Der er tilføjet en ny graftype til Graf værkstedet kaldet Diff lign. Denne nye graftype er en implementering af differentialligningerne som vi kender

Læs mere

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side 14 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx A-niveau

Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx A-niveau Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx A-niveau Sådan bedømmes opgaverne ved skriftlig studentereksamen i matematik En vejledning for elever Skriftlighedsgruppe 01.04.09 Dette dokument henvender

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Finans applikationen. Tast O og vælg Finance i listen over Flash-applikationer:

Finans applikationen. Tast O og vælg Finance i listen over Flash-applikationer: 12 Finans applikationen Tast O og vælg Finance i listen over Flash-applikationer: Det sidste skærmbillede viser de finansielle variabler, Finansapplikationen benytter sig af, og hvilke værdier de aktuelt

Læs mere

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner FUNKTIONER del Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner -klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse FUNKTIONSBEGREBET... 3 Funktioner beskrevet ved mængder...

Læs mere

Grundlæggende matematik

Grundlæggende matematik Grundlæggende matematik Noterne vil indeholde gennemgang af grundlæggende regneregler og regneoperationer afledt af disse. Dette er (vil mange påstå) det vigtigste at mestre for at kunne begå sig i (samt

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Introduktion til GeoGebra

Introduktion til GeoGebra Introduktion til GeoGebra Om navne Ib Michelsen Herover ses GeoGebra's brugerflade. 1 I øverste linje finder du navnet GeoGebra og ikoner til at minimere vinduet, ændre til fuldskærm og lukke I næste linje

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Vejledning til Gym18-pakken

Vejledning til Gym18-pakken Vejledning til Gym18-pakken Copyright Maplesoft 2014 Vejledning til Gym18-pakken Contents 1 Vejledning i brug af Gym18-pakken... 1 1.1 Installation... 1 2 Deskriptiv statistik... 2 2.1 Ikke-grupperede

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

TI-Nspire TM CAS. Håndholdt version 2.1. introduktion og eksempler

TI-Nspire TM CAS. Håndholdt version 2.1. introduktion og eksempler TI-Nspire TM CAS Håndholdt version 2.1 introduktion og eksempler TI-Nspire TM CAS introduktion og eksempler Copyright 2010 by Texas Instruments Denne PDF-fil er gratis og må frit bruges til undervisningsformål.

Læs mere

TI-92 / TI-92 Plus. Skærmen består af fire dele: En menulinje, et historikområde, en indtastningslinje og nederst en statuslinje:

TI-92 / TI-92 Plus. Skærmen består af fire dele: En menulinje, et historikområde, en indtastningslinje og nederst en statuslinje: TI-92 / TI-92 Plus TI-92 har et væld af indbyggede funktioner og i dette lille hæfte kan vi kun stifte bekendskab med nogle ganske få udvalgte, der har til formål at vise den regnekraft og fleksibilitet,

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007

Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007 Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007 Indhold Tegning af boksplot. Man kan ikke tegne flere boksplot på samme figur i Excel 2007, men man kan sammenligne to boksplot ved at tegne dem hver for sig

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som

Læs mere

Matematik for C niveau

Matematik for C niveau Matematik for C niveau M. Schmidt 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Tal og bogstavregning... 5 De elementære regnings arter og deres rækkefølge... 5 Brøker... 9 Regning med bogstavudtryk... 12 Talsystemet...

Læs mere

Kom godt i gang. Begyndertrin

Kom godt i gang. Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrinnet Forfattere Kirsten Spahn og Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard,

Læs mere

Mini-formelsamling. Matematik 1

Mini-formelsamling. Matematik 1 Indholdsfortegnelse 1 Diverse nyttige regneregler... 1 1.1 Regneregler for brøker... 1 1.2 Potensregneregler... 1 1.3 Kvadratsætninger... 2 1.4 (Nogle) Rod-regneregler... 2 1.5 Den naturlige logaritme...

Læs mere

Opvarmningsopgaver. Gang parentesen ud: Forkort brøken: Gang parentesen ud: (1.5 + x) 2 (1 + x) 3. Forkort brøken. Gang parentesen ud: (x 0 + x) 3

Opvarmningsopgaver. Gang parentesen ud: Forkort brøken: Gang parentesen ud: (1.5 + x) 2 (1 + x) 3. Forkort brøken. Gang parentesen ud: (x 0 + x) 3 eks. Intro til differentialregning side 1 Opvarmningsopgaver 10. november 2012 12:58 Gang parentesen ud: Forkort brøken: Gang parentesen ud: (1.5 + x) 2 (1 + x) 3 Gang parentesen ud: Forkort brøken (x

Læs mere

matx.dk Enkle modeller

matx.dk Enkle modeller matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal..

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal.. VEJLEDNING TIL WORD VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Linjeafstand. side 3 2. Margener.. side 3 3. Sidehoved og sidefod... side 4 4. Sidetal.. side 5 5. Spalter.... side 5 6. Skifte ordbog.. side

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister PowerPoint 2003 Kursusmateriale til FHF s kursister Indholdsfortegnelse: Opgave 1 Hvad er en Præsentation?... 2 Opgave 2 vælg emne + opret dias... 3 Opgave 3 Indsæt objekter / billeder... 4 Opgave 4 Brugerdefineret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere