Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende"

Transkript

1 SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede SU'en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne, sådan at SU'en fremover blev aftrappet for de allerhøjeste indkomster, og dermed bortfaldt for indkomster på omkring kr., så vil man spare 350 mio. kr. årligt. Hvis man dertil ændrede det, således at stedforældres indkomst ligeledes indgår, kan det give ydereligere 125 mio. kr. årligt. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 31. januar 2013 Analysens hovedkonklusioner 2,5 mia. kr. i SU udbetales årligt til de studerende på kandidatuddannelserne. Det er stort set samme beløb, der bruges på de gymnasiale uddannelser. Samlet set bruges næsten 40 procent af de årlige SU-udgifter på SU til studerende på landets universiteter. 3,7 mia. kr. udbetales i SU til unge på ungdomsuddannelserne, hvor af 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende unge. En del af de unge kommer fra hjem med meget høje indkomster. I dag aftrappes SU'en med forældrenes indkomst for de årige, men ikke for de 20-årige. Samtidig er det kun op til en vis grænse, at SU'en aftrappes. En udvidet aftrapning for alle hjemmeboende ville give en årlig besparelse på 350 mio.kr. Derudover ville spare godt 125 mio. kr. årligt, hvis reglerne blev ændret således at stedforældres indkomst også indgik i beregningsgrundlaget, det gør det nemlig ikke i dag. Alt i alt kan der altså skaffes omkring 0,5 mia. kr. på øget aftrapning for hjemmeboende. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Kandidatstuderende koster mere i SU end gymnasieeleverne AE har ved hjælp af Danmarks Statistiks registeroplysninger undersøgt, hvor meget SU, der udbetales til studerende på forskellige uddannelser, og hvor meget SU personer med forskellige uddannelser har modtaget siden folkeskolen. Tabel 1 viser en fordeling af den samlede SU-udbetaling til studerende fordelt på, hvilken uddannelse de modtog SU. Tallene for 2000 og 2010 bygger på Danmarks Statistiks detaljerede registeroplysninger, mens tallet for er en fremskrivning. 1 I 2010 blev der i alt udbetalt 13,7 mia. kr. i SU, mens udgifterne i er steget til næsten 17 mia. kr. Siden 2010 er udgifterne til SU således steget med knap 23 procent. Forklaringen på stigningen er blandt andet, at den økonomiske krise har fået flere til at gå i gang med en uddannelse. I 2010 blev 2 mia. kr. udbetalt til studerende på kandidatuddannelser. I steg SU-udgifterne til kandidatuddannelser til 2,5 mia. kr. Ser man på, hvad de lange videregående uddannelser samlet set koster, hvor også tiden på bacheloruddannelserne tælles med, så er beløbet 5,2 mia. kr. i 2010 og 6,5 mia. kr. i. På ungdomsuddannelserne blev der i 2010 betalt 3,2 mia. kr., mens beløbet i ligger på 3,7 mia. kr. Udviklingen dækker over en stigning på 400 mio. kr. på de gymnasiale uddannelser og et fald på 100 mio. kr. på erhvervsuddannelserne. Tabel 1. Samlede SU-udbetalinger fordelt på hvilken uddannelse, de studerende er i gang med Opregnet Mia. kr. Kandidatuddannelse 1,2 2,0 2,5 Bacheloruddannelse 1,8 3,2 4,0 Lange videregående uddannelser i alt 3,0 5,2 6,5 Prof. bachelor 2,1 3,4 4,3 Kort vid. udd. 0,4 0,7 0,9 Videregående uddannelser i alt 5,4 9,3 11,8 Erhvervsuddannelserne 0,5 1,4 1,3 Gymnasiale uddannelser 1,2 1,9 2,3 Ungdomsuddannelser i alt 1,7 3,2 3,7 Andet (fx til andre uddannelser, danske studerende i udlandet) 0,6 1,1 1,5 I alt på videregående og ungdomsuddannelser 7,7 13,7 16,9 Anm.: Ved hjælp af detaljerede registeroplysninger er den samlede SU-udbetaling pr. person i 2000 og 2010 fordelt på forskellige uddannelser ud fra start og slutdatoer på de respektive uddannelsesdele, og oplysninger om SU-udbetalinger med ydelse fra DREAM-databasen. Opgjort i løbende priser. Studerende ved udelte kandidatuddannelser er de første fulde tre års SU henført som SU til en bacheloruddannelse, mens den resterende SU er henført til kandidatdelen. 2 -tallet bygger på budgettallet for finansloven. -tallet for de forskellige uddannelser er skalleret med ændringen i antallet af studerende fra 2010 til. 1 Ifølge Finansloven for vil udgifterne til SU ligge på 16,8 mia. kr. i. Tallet for 2010 er opregnet til.-niveau ud fra ændringen i sammensætningen af studerende på de forskellige uddannelser med antallet af igangværende studerende fra 2010 til jf. tal fra Danmarks Statistik. 2 Udelte kandidatuddannelser er ved at blive udfaset. I 2010 var 7 procent af færdige kandidater på en udelt uddannelse, mens det i 2000 var 43 procent. 2

3 Figur 1 viser en fordeling af den samlede SU-udbetaling i på de forskellige uddannelser. SU til studerende ved professionsbacheloruddannelserne udgør med over 25 procent den største andel af de samlede SU-udbetalinger i, når man ser på enkeltuddannelser. Reelt set er den største SU-post udbetalingerne til studerende ved lange videregående uddannelse på næsten 40 procent, idet 24 procent af SU'en går til bachelorstuderende og 15 procent til kandidatstuderende. Til sammenligning udbetales 14 procent til gymnasieelever og 7 procent til erhvervsuddannelseselever. Således udbetales lidt over en femtedel af de samlede SU-midler til elever på ungdomsuddannelserne. Figur 1. Andel af samlet SU-udbetaling i fordelt på uddannelsestype 13,9 15,0 7,8 5,2 24,0 25,6 Kandidatuddannelse Bacheloruddannelse Prof. bachelor Kort vid. udd. Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser Andet Anm.: Ved hjælp af detaljerede registeroplysninger er den samlede SU-udbetaling pr. person i 2000 og 2010 fordelt på forskellige uddannelser ud fra start og slutdatoer på de respektive uddannelsesdele, og oplysninger om SU-udbetalinger med ydelse fra DREAM-databasen. Opgjort i løbende priser. Studerende ved udelte kandidatuddannelser er de første fulde tre års SU henført som SU til en bacheloruddannelse, mens den resterende SU er henført til kandidatdelen. 3 -tallet bygger på budgettallet for finansloven. -tallet for de forskellige uddannelser er skalleret med ændringen i antallet af studerende fra 2010 til. Øget aftrapning af SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser kan skaffe 0,5 mia. kr. I alt blev der i 2010 udbetalt 3,2 mia. kr. til studerende på ungdomsuddannelserne, jf. tabel 2. Heraf blev 1,9 mia. kr., svarende til 60 procent, udbetalt til udeboende studerende. Af de 1,2 mia. kr., der blev udbetalt til hjemmeboende studerende blev de 900 mio. kr. udbetalt til unge under 20 år, mens 300 mio. kr. blev udbetalt til unge, der var fyldt 20 år. På ungdomsuddannelserne får unge under 20 år udbetalt SU afhængigt af forældrenes indkomst årige får som udgangspunkt det samme udbetalt uafhængigt af om de bor hjemme eller ude, mens 20-årige eller ældre får SU afhængigt af om de bor hjemme eller ej. 3 Udelte kandidatuddannelser er ved at blive udfaset. I 2010 var 7 procent af færdige kandidater på en udelt uddannelse, mens det i 2000 var 43 procent. 3

4 Tabel 2. Samlede SU-udgifter til ungdomsuddannelserne fordelt på alder og bopæl Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser mia. kr. I alt Opregnet til Andel af samlet SU pct. Udeboende, uanset alder ,6 Hjemmeboende, uanset alder ,1 heraf år ,6 heraf 20 år eller mere ,5 I alt ,7 Anm: Fordelt på bopælsstatus og alder ultimo året tallene bygger på registerudtræk på udbetaling og studieforløb, mens -tallet er en fremskrivning ud fra FL12 og ændring i antallet af studerende fra 2010 til. Afrundet til nærmeste 50 millioner.. Øget aftrapning af SU til hjemmeboende kan give 350 mio. kr. årligt Nedenfor er det undersøgt, hvor mange millioner kroner, der årligt kunne spares, hvis man udvidede aftrapningen sådan, at SU'en blev aftrappet fuldt ud. De nuværende regler ses i boks 1. I dag får unge, der kommer fra hjem med indkomster over den højeste indkomstgrænse grundsatsen på kr. Men hvis man udvidede aftrapningen sådan, at indkomster over den nuværende grænse også blev aftrappet samtidig med at SU'en til hjemmeboende på mindst 20 år også blev indkomstafhængig, så kunne der spares mange hundrede millioner på SU. Boks 1. SU-regler for ungdomsuddannelserne Hjemmeboende: årige: Den månedlige SU-ydelse er betinget af de biologiske forældres indkomst 2 år før. Hvis forældrene ikke bor sammen, er det kun indkomsten for den forælder, som den unge bor med, der indgår. Stedforældres indkomst indgår ikke. Hvis indkomstgrundlaget er særlig lavt udløses tilskud. 20 år eller ældre Den månedlige SU-ydelse er uafhængig af forældrenes indkomst. Udeboende: årige: Den månedlige SU-ydelse er betinget af de biologiske forældres indkomst 2 år før. Hvis forældrene ikke bor sammen, er det kun indkomsten for den forælder, som den unge bor med, der indgår. Stedforældres indkomst indgår ikke. Hvis indkomstgrundlaget er særlig lavt udløses tilskud. 20 år eller ældre Den månedlige SU-ydelse er uafhængig af forældrenes indkomst. Aftrapningen af SU'en for de åriges SU er på forældrenes indkomst to år tidligere. Generelt er der grundsats og tillæg til indkomster under den laveste grænse, reduktion i tillægget for indkomster op til øverste grænse, hvorefter SU'en er en grundsats for alle, der har en indkomst fra den øverste grænse, der i 2010-lovgivningen, som disse beregninger bygger på, var på kr. 4 For hver søskende under 18 år fradrages et beløb i indkomsten. Hvis forældrene ikke har samme adresse, så er det kun indkomsten for den forælder, der bor sammen med den unge, der tæller med. Selvom forælderen har fundet ny partner, der bor i husstanden, så tæller den indkomst ikke med uanset om forælderen lever sammen med en ny partner eller om de er gift. 4 Ifølge lovgivningen i 2010 var grænserne at indkomst under kr. gav grundsats og fuldt tillæg, mens indkomster over kr. kun gav grundsats. Imellem de to grænser sker der aftrapning. Da indkomsten regnes ud fra indkomsten to år før er det altså indkomsten i

5 En fortsat aftrapning ville betyde, at den månedlige SU ville falde med 44 kr. pr. måned, for hver kr. forældrenes indkomst vokser. 5 Et skema over den aftrapning, der er brugt i beregningerne er vist i appendiks. I tabel 3 ses en opgørelsen over de 1,5 mia. kr., der i blev udbetalt i SU til hjemmeboende fordelt på alder og forældreindkomst. Som det ses, så ville man kunne spare 350 mio.kr. hvis man udvidede aftrapningen af SU'en til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne til at gælde uanset alder og sådan at aftrapningen fortsatte for indkomster udover den maksimale indkomstgrænse. Beregningen bygger på, oplysninger om SU-udbetalinger for hjemmeboende unge, der i 2010 var i gang med en ungdomsuddannelse. Af de hjemmeboende unge kommer fra et hjem, hvor indkomsten lå på mindst kr., dvs. hvor den udvidede aftrapning ville gælde. Det svarer til 43 procent af de unge, hjemmeboende unge. 38 procent af de unge på ungdomsuddannelserne i 2010 boede hos forældre med en indkomst, der er så høj, at SU'en helt ville bortfalde, idet forældrenes indkomst overstiger kr. 6 Tabel 3. SU-udbetalinger til hjemmeboende fordelt på forældrenes indkomst Maksimal SU, forældreindkomst under kr. Reduceret SU, forældreindkomst kr kr. Kun grundsats, forældreindkomst over kr. - Besparelse ved fortsat aftrapning af SU til hjemmeboende udover indkomster på kr årige 20-årige Total 2010 Opregnet til 2010 Opregnet til Opregnet til mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr I alt Anm: Tabellen viser ren SU-besparelse. Reduktionen i skatteindbetalinger fra SU-besparelser er ikke fratrukket. De samlede SU-udbetalinger til unge på ungdomsuddannelserne i 2010 er koblet med de unges alder, bopæl og forældrenes indkomst i den husstand, hvor unge boede i 2010 under SU-udbetalingen. Indkomsten vedr. 2008, jf. lovgivningen. Der ses på personligindkomst, positive renteindtægter og aktieindkomst. Alderen og bopælsstatus er opgjort ultimo året. Kun hjemmeboende. Hvis forældrene ikke bor sammen, er det kun den forælder, der bor i samme husstand som den unge, hvis indkomst er talt med. Der er fradraget i indkomsten for antallet af søskende under 18 år. -tallet er en fremskrivning ud fra FL12 og ændring i antallet af studerende fra 2010 til. Beløbene er afrundet. Indregning af stedforældres indkomst giver yderligere 100 millioner Som beskrevet tæller stedforældrenes indkomst ikke med i indkomstgrundlaget som SU-udbetalingen er afhængig af. Som det fremgår af tabel 4 bor omkring hver tredje af de hjemmeboende SUmodtagere på ungdomsuddannelserne ikke sammen med begge forældre. Det betyder, at den indkomst, deres SU er afhængig af, kun beror på en forælders indkomst. 5 Se gældende takster for SU-udbetalinger i 2010 på Aftrapningen er foretaget ved at regne baglæns sådan at antallet af måneder på SU er fundet. Beregningerne bygger på SU-udbetalinger svarende til maksimalt 12 måneders SU. Beregningen er foretaget ud fra alder og bopæl ultimo Ser man på 2010-taksterne blev den månedlige SU reduceret med gennemsnitligt 44 kr. hver gang indkomsten steg med kr. Grundsatsen i 2010, for indkomster over kr., var på kr. hvilket vil sige, at SU'en bortfaldt for indkomster over kr. (1.192 kr. / 44 kr. = 26 gange og det svarer til kr. ergo kr. 5

6 En del af disse forældre har fundet ny partner, der altså bor i samme husstand som den unge, der modtager SU. Hver ottende hjemmeboende elev på ungdomsuddannelserne bor i en husstand med den ene af deres forældre sammen med en stedmor eller stedfar. Tabel 4. Hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne fordelt efter forældre i husstanden, 2010 I alt Bor ikke sammen med begge forældre Heraf forældre med ny partner i husstanden Under 20 år år eller ældre I alt årige 100,0 34,6 12,0 20 år eller ældre 100,0 35,1 12,2 I alt 100,0 34,7 12,0 Anm: Tabellen viser ren SU-besparelse. Reduktionen i skatteindbetalinger fra SU-besparelser er ikke fratrukket. Tabellen viser antallet af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og som bor hjemme. Fordelt på alder, og bopælsstatus i forhold til forældre. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. For knap unge udbetales deres SU altså kun på baggrund af den ene forælders indkomst, som den unge bor sammen med, på trods af forælderen er flyttet sammen med en ny partner i samme husstand, som den unge. Tabel 5 viser, at hvis man ændrede reglerne, så også stedforældrenes indkomst indgik i indkomstgrundlaget og man samtidig udvidede aftrapningen, så ville man yderligere kunne spare næsten 125 mio.kr. årligt i SU til hjemmeboende unge på ungdomsuddannelserne. 7 Samlet set ville man altså kunne spare næsten 0,5 mia. kr. årligt, hvis man ændrede reglerne sådan at forælderens nye partners indkomst indgår i indkomstgrundlaget samtidig med at aftrapningen til hjemmeboende blev udvidet uanset om alder. Tabel 5. Sparede SU-udgifter hvis stedforældres indkomst indgik i indkomstgrundlaget Udvidet indkomstgrundlag for stedforælders indkomst + udvidet aftrapning - heraf kun udvidet indkomstgrundlag for stedforældre årige 20-årige Total 2010 Opregnet til 2010 Opregnet til Opregnet til mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr Anm: Tabellen viser ren SU-besparelse. Reduktionen i skatteindbetalinger fra SU-besparelser er ikke fratrukket. Tabellen viser sparede SU-udgifter på ungdomsuddannelserne ved en udvidelse af indkomstgrundlaget for de hjemmeboende, der enten kun bor hos biologisk mor eller far, og hvis forælder, de bor med, har fundet ny samlever/ægtefælle,. De samlede SU-udbetalinger til unge på ungdomsuddannelserne i 2010 er koblet med de unges alder, bopæl og forældrenes indkomst i den husstand, hvor unge boede i Indkomsten vedr. 2008, jf. lovgivningen. Der ses på personlig indkomst, positive renteindtægter og aktieindkomst. Alderen er primo året. Kun hjemmeboende. Forælderens og partners indkomst fra 7 Det er kun nye besparelser i forhold til tabel 7, dvs. hvis den ene biologiske forælder, som den unge bor med, alene havde så høj indkomst, så den unges SU blev ramt af den øgede aftrapning, så indgår den andel af besparelsen ikke i tabel 9. 6

7 husstanden indgår i grundlaget. Der er fradraget i indkomsten for antallet af søskende under 18 år. -tallet er en fremskrivning ud fra FL12 og ændring i antallet af studerende fra 2010 til. 7

8 Appendiks Bilagsoversigt 1. Beløbsgrænser ved udvidet aftrapning af SU-satsen for hjemmeboende Fra Til Månedlig SU Regler Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8

9 Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Anm: Tabellen viser den udvidede aftrapning af SU-satsen for hjemmeboende ved ændring i 2010-satserne. 9

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere