Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område sofiendal / haslev

Transkript

1 - Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område sofiendal / haslev marts 2015

2 kolofon Faxe kommunes bygniger - optimering af kommunens bygningsarealer Opdragsgiver: Faxe Kommune - Center for Ejendomme Tingvej Haslev Kontaktperson: Jørgen Veisig Centerchef Denne rapport er udarbejdet af SIGNAL Århusgade 88, København Ø Kontaktperson: Direktør Per Feldthaus Projektleder Valinka Suenson Arkitekt Birgit Worm Indholdsfortegnelse Proces og metode 3 Procesforløb 4 Oversigtskort - skoler og institutioner 5 Kort over område 1 6 Muligheder ved ny disponering 7 Nuværende disponering 8 Ny disponering af funktioner 9 Disponering af udearealer 10 Disponering af institutioner 11 Inspirationssider 12 Baggrundsdata 19 2

3 Proces og metode Baggrund Faxe Kommune oplever faldende børnetal og lavere kapacitetsudnyttelse på sine skoler og i kommunens dagtilbud. Den lave kapacitet presser kommunen på både kvalitet og økonomi, og derfor ønsker man nu at undersøge muligheden for at skabe bedre rum og rammer til kommunens børn ved at sammentænke flere institutioner på samme matrikel, oftest ved at flytte dagtilbud, SFO og skolefunktioner ind under samme tag på kommunens 9 skoleafdelinger. Samtidig med der kigges på skole og daginstitutionsområdet, er der et ønske om også at se på de administrative bygninger for også her at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende kvm. Der er i alt afsat 50 millioner kr. til opdateringer og tilpasninger af de eksisterende arealer, både på skoleområdet og i de administrative bygninger. Pengene er afsat for at hæve kvaliteten og for at muliggøre bedre udnyttelse, så antallet af kvm i bygningsmassen samlet set kan reduceres. Beløbet skal også dække opdateringer af udearealer. SIGNAL Arkitekter forestår en kortlægning og analyse af mulighederne med afsæt i factfindingbesøg på hver af de ni afdelinger i kommunens tre skoledistrikter samt i de administrative bygninger. Ni skoler, et administrativt spor ti mulighedsanalyser For skoleområdet vil slutleverancen være ni minirapporter én for hver skoleafdeling der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der på den enkelte skole kan skabes det ønskede antal m2 og forsat bevares nogen velfungerende og trygge rammer for børnene inde såvel som ude. Omdrejningspunktet for alle områderne er at skabe rammer på hvor det gode børneliv er i fokus. For det administrative spor vil slutleverancen være en minirapport, der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der kan skabes plads til flere medarbejdere på færre rådhuse ved en optimering af de eksisterende rum og rammer, samt hvordan der kan opnås flerfunktionalitet og sambrug mellem kulturinstitutionerne. Formål med de 9 skoleområder At tydeliggøre projektets økonomiske og kvalitetsmæssige rationale og invitere til en diskussion om nye muligheder og udfordringer i forbindelse med øget sambrug mellem skoler, daginstitutioner og øvrige skolefunktioner. Derudover: At engagere ledelse og medarbejdere i projektet // at indkredse muligheder for at skabe lokal merværdi // at udfolde og konkretisere hvordan projektets overordnede målsætninger kan indfries lokalt. Metode for de 9 skoleområder SIGNAL gennemfører factfindingbesøg på alle 9 skoleafdelinger, indeholdende besøg på alle skoler og berørte daginstitutioner, der er i spil i forbindelse med en evt, sammenflytning. I forbindelse med hvert factfindingbesøg indgår en rundbordssamtale med deltagelse af alle områdets ledere. For hvert område afholdes der endvidere en workshop med fokus på, hvordan skolen kan transformeres til et børnehus, som rummer skole, SFO og daginstitutioner; herunder med vægtning af hvilke behov og hensyn, der er afgørende for at lykkedes med missionen. proces for de 9 skoleområder Der arbejdes ud fra en brugerinddragende proces, hvor skoleledere, skoleafdelingsledere, SFO ledere, klubledere, daginstitutionsledere, skolebestyrelsesrepræsentanter, forældrebestyrelsesrepræsentanter, MED/ AMR repræsentanter, samt repræsentanter fra Teknisk Service og Kommunale Bygninger har mulighed for at bidrage med egne erfaringer, ideer og behov både under processen og i forhold til de respektive løsninger. 3

4 procesforløb vision + behov factfinding Information Workshop Præsentation af Mulighedsanalyse LEDELSESWORKSHOP: FRA SKOLER TIL BØRNEHUSE Rundvisning og rundbordssamtale med involverede institutioner Informationsmøde med forvaltining og SIgnal Udvikling af: hovedgreb funktioner sambrug Arealer/ m2 Fremlæggelse af Placering af institutioner og muligheder for sambrug i de 9 områder Deltagere: Institutionsledere Deltagere: Institutionsledere og kernemedarbejdere Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter signal 4

5 oversigtskort - fordeling af institutioner og skoler Terslev Haslev Dalby Karise Vestskolen Midtskolen østskolen Rønnede Faxe Faxe Ladeplads Nordskov / Haslev Valmuen Maglegården SFO Nordlyset Nordlyset skole Vibeeng / Haslev Lillebo Småfolket Regnbuen Troelsstrupgård Vibeeng SFO Terslev Vuggestue Børnehave Skole SFO Bavne / Dalby Dalby Børnehus Dalby Dagplejehus og klub SFodin Sofiendal / Haslev Børnehuset Frøen Klub Tingvej Musikskolen Menighedsfritidshjemmet Pastinakken Øen Dagpleje, Grøndalshuset Skolen ved skoven Møllevang / Rønnede SFO Hvepsereden Klub Møllen Børnehuset Møllen Sct. Georggården Rollo / Faxe Kridthuset Dagplejehuset Heimdal Rollingen Bakkedal Hylleholt / Faxe Ladeplads Mælkevejen Klub Sømandshjemmet SFO Hyllen Karise Karise børnehus SFO/Tandhjulet 5

6 kort over område 1 Institutioner Område 1 Børnehaven Frøen Klub Tingvej Musikskolen Menighedsfritidshjemmet. Midtskolen afd. Sofiendal Pastinakken Øen Dagpleje, Grøndalshuset Skolen ved skoven 6

7 muligheder ved ny disponering Musikskolen flytter Musikskolen flytter til Seminariet i Haslev Dagplejen flytter Dagplejen flytter til Skolen ved skoven. intern rotation/ændringer på skole rotation/ændringer uden for skole Sambrug - indskoling og SFO (stue og 1.sal) Indskoling og SFO rykker til to etager på tyrkis og grøn gang. Herved vil funktionen og brugen af lokalerne øges og tiden med tomme lokaler mindskes. Medarbejdere (stue og 1.sal) Alle medarbejdere samles i samme fløj, så de har nem adgang til hinanden. I stuen får lærer forberedelsespladser. afd sofiendal skole Samlet faglokaler (stue og 1.sal) Faglokaler samles i to fløje, som skaber to fagmiljøer, hvor der arbejdes kreativt og eksperimenterende, og hvor teori kan afprøves i praksis. Alle faglokaler er således samlet i stedet for at være spredt ud på skolens areal. Øen flytter Øen flytter til Møllen i Rønnede og afgiver plads til Børnehuset frøen i skolens lokaler. Skolen ved skoven flytter Skolen ved Skoven flytter til Sømandshjemmet i Faxe Ladeplads vestfløjen fraflyttes Lokalerne ved vestfløjen fraflyttes, og det anbefales, at de rives ned. klub tingvej (1.sal) Klub Tingvej rykker ind på skolen på skolens 1.sal. Klubben får et område for enden af lilla gang. frøen flytter ind på skolen Børnehuset Frøen flytter ind på skolens stueplan i det nuværende indskoling og SFO område. udearealer Opgradering af udearealer til de nuværende aldersgrupper samt ny legepladsareal til Frøen. Skolens Hjerte (stue) Centralt i bygningen i stuen placeres en række fællesfunktioner, som kan deles på tværs. Således vil der være adgang til f.eks. multirum, kantine/café og læsecenter. 7

8 nuværende disponering Planoversigten viser en disponering af funktioner og institutioner i Sofiendalskolens bygning som det er i dag. AFD sofiendal skole Stuen farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere SCene, sal og ophold bibliotek Faglokaler Tandlæge, sundhed og psykolog centerskole øen Børnehuset frøen SFO 1.sal 8

9 ny disponering af funktioner Funktionsrokade: Børnehuset Frøen Børnehuset Frøen flytter til det nuværende indskoling og SFO. Der etableres udearealer som svarer i størrelse og kvalitet til Frøens nuværende udeareal. Skolen Indskoling, mellemtrin og udskoling har hvert deres område på skolen. Udskoling samles i lilla gang på 1.sal og får to lokaler i hvid gang i stuen. Indskoling rykker til rykis og grøn gang, hvor mellemtrin bliver i nuværende gangområder. Der etableres to fløje med faglokaler i samme områder som i dag; hvid gang og orange gang. Enkelte faglokalefunktioner vil i den forbindelse flyttes. SFO og Klub SFO rykker til 2 etager på tyrkis og grøn gang sammen med indskoling. Klubben rykker til enden af lilla gang på 1.sal, hvor der også er plads til Menighedhjemmets fritidsbørn. Øen Øen flyttes til Møllen i Rønnede. Medarbejdere Lærerforberedelse og administration placeres i stuen og første sal i starten af tyrkis og grøn gang. Fællesarealer Centralt på skolen i blå gang placeres Skolens hjerte, som indeholder mediater/multimedieværksted, kantine/cafe, multirum, læsecenter/støttefunktion og lektiecafé. Udearealer Skolens uderarealer opgraderes til attraktive opholds- og legearealer for alle aldersgrupper Nedrivning af vestfløjen Den vestlige fløj på Sofiendalskolen nedrives. Afd sofiendal skole Stuen 1.sal Farvesignatur Indskoling og sfo Mellemtrin UDskoling Medarbejdere skolens hjerte Faglokaler Børnehuset frøen klub tingvej fraflyttes 9

10 disponering af udearealer Farvesignatur Indskoling og sfo Mellemtrin UDskoling Børnehuset frøen klub tingvej fælles idrætsfaciliteter 10

11 disponering af institutioner frøen - flytter til sofiendalskole dagplejen - flytter til skolen ved skoven Fraflyttes Fraflyttes klub tingvej - Flytter til sofiendalskole skolen ved skoven - flytter til sømandsjemmet musikskolen i Haslev - flytter til seminariet Fraflyttes dagplejen Fraflyttes 11

12 inspirationssider - sambrug sfo 1+2 & indskoling trygge og fleksible rammer Fokus for disponeringen i indskolingen bør være at etablere et trygt, integreret og samspillende læringsmiljø, hvor trygheden først og fremmest befordres af, at alle klasser har deres eget basislokale. Basislokalerne kan med mobilt inventar indrettes, således at man nemt kan foretage sceneskift, alt efter, hvilken aktivitet eller brugere, der skal understøttes. Mobile arbejdsborde eller vogne med rekvisitter kan nemt flyttes med rundt til det sted, hvor aktiviteten eller undervisningen skal foregå. Det skal være nemt og hurtigt at lave sceneskift mellem undervisning og SFO-tid. mobil opbevaring af rekvisitter og materialer Mobile materialedepoter og læringskasser, som kan køres frem til, hvor de skal bruges, men ikke optager plads, når de ikke bruges. Mobile arbejdsborde til værkstedsrelaterede aktiviteter og produktion. Mulighed for ophængning af produktion og opbevaring af igangværende projekter. I umiddelbar forbindelse med basislokalerne indrettes de nære fællesarealer med flere spillefelter og muligheder til leg, læring og socialitet for de mindste. De eksisterende grupperum indrettes, så de understøtter aktiviteter, der kræver mere ro og koncentration. Disse arealer kan tilkobles enten som lege- og pausezoner i frikvarterer eller SFO-tid, eller som supportområder, der integreres direkte i undervisningen. Færre elever i basislokalet er med til understøtte behovet hos de inklusions elever, der har behov for særlig opmærksomhed eller særlig ro til at løse opgaverne at kunne trække sig tilbage, eller som stille leg i det store. tryghed i de nære fællesarealer De nære fællesområder indrettes som et samspillende miljø for leg, læring og aktivitet eller pauser. let og mobilt inventar for hurtige sceneskift Mobile arbejdsborde,som er nemme at flytte rundt ved sceneskift også af eleverne selv. Mulighed for forskellige opstillinger alt efter læringsmetode eller fritidsbrug. Det mobile inventar understøtter både mindre grupper, soloarbejde, meget gulvplads mv. 12

13 inspirationssider - fællesarealer for de mindste samspillende områder til leg, læring og ophold Etablering af zoner i gang- og fællesarealerne til leg og læring for skolens mindste elever er et simpelt indretningsgreb, der giver en optimering af skolens mange m2. Indrettes gange- og fordelingsarealer til leg, bevægelse og hygge, bliver de et supplement til klasselokalerne. Her må gerne løbes på gangene og der er lagt op til fysisk aktivitet mellem de enkelte lektioner. Fællesarealerne indrettes så de giver mulighed for leg, læring og socialitet og ved hjælp af specialinventar kan det underdeles i aktivitetsmiljøer, hvor eleverne har mulighed for at søge hen i alternative miljøer. I fællesarealerne er det muligt at trække sig tilbage fra de store fællesskaber til små nicher til ophold og stille arbejde, som formidler tryghed. En del af inventaret bør være nagelfast for at sikre ganglinjer og flugtveje, andet inventar er mobilt, således at fællesrummet nemt kan ryddes fri og bruges til samlinger. varierende aktiviteter til multihal eller gange Etabler varierende inventar der understøtter forskellige aktiviteter i rummene. Eksempelvis fælles samlinger, teater eller gruppearbejde. flerfunktionelt kantineområde Indret området således, at det også kan benyttes i undervisningstid til gruppearbejder, til frikvarter eller i SFO-tid til spil, tegning eller andre aktiviteter. Kantinen bør placeres centralt på skolen. mediatek eller pædagogisk service center Mediateket bør placeres meget centralt på skolen og indrettes monofunktionelt, for at gøre det anvendeligt til alle børn/ unge og til mange formål. Ved at indrette forskellige zoner åbnes mediateket op for en mere varieret brug, hvilket også gør det muligt for eleverne at benytte sig af det i SFO-tiden eller give de yngste børn fra børnehaven adgang til egnede omgivelser. 13

14 inspirationssider - sambrug for sfo 3 og mellemtrin rum til fysisk aktivitet og kreative værksteder Ved at placere SFO3 på skolen opnås der er en bedre udnyttelse af skolens rum og rammer samtidig med, at SFO en får adgang til faglokaler, gymnastiksal, udearealer mv. Skal der etableres fuld sambrug mellem skole og SFO 3 er det vigtigt, at der skabes rum og rammer til selvforvaltede aktiviteter både ude og inde. De selvforvaltede akitviteter spænder lige fra store fysiske udfoldelser til computerspil til en snak med venner i en hyggekrog i SFO ens lokaler. Aktivtieter såsom lektiecafé, spil, musik, lounge og tekøkken kan med fordel etableres i de nye SFO3 rum. Åbnes der for adgangen til skolens faglokaler giver det mulighed for at øge udbuddet af rammesatte aktivtieter, som SFO en kan tilbyde. VIa en kreativ og anderledes indretning af SFO ens egne lokaler markés et tydeligt sceneskift for eleverne. Indretningen stimulerer børnenes lyst til leg og fysisk udfoldelse. Udnyt højden i bygningen til at skabe rum i rummet og kroge og nicher til stille leg og snak. Det kreative værksted/væreområde Indret arealer til kreative værksteder, som både er tilgængelige for skole og SFO. Brug væggene aktivt som tavler, der kan tegnes/skrives på eller med mulighed for at hænge papir eller tredimensionelle elementer på, der hænger ud fra væggen. Skab farverige områder, hvor man kan blive inspireret og arbejde kreativt. Lav flere niveauer i rummet ved at skabe huller/nicher eller ved at ruminddele. opdeling af rummet og udnyttelse af vægge Foldevægge gør det muligt at opdele rummet i to til undervisning af mindre hold. Hvis foldevæggene samtidig kan bruges som whiteboards, opnår man muligheden for projekt- og gruppearbejde med fælles brainstorm m.m. let og mobilt inventar for hurtige sceneskift Mobile arbejdsborde som er nemme at flytte rundt. Eksempelvis kan der indrettes med højborde bagerst i lokalet, hvilket giver mulighed for hurtige sceneskift mellem den fælles rammesætning og gruppearbejde. 14

15 inspirationssider -udskoling: hjembaser og teenagemiljøer fra privatejede lokaler til hjemområder Ved at ophæve ejerskabet til klasserummet for udskolingen kan skolen sætte flere brikker i spil i sin kapacitetskabale. Det anbefales, at lave hjembaser med årgangsbaserede fællesejede basislokaler for skolens ældste elever. Elevernes faste base er i et hjemområde, der ud over undervisningsrummene også indeholder fællesmiljøer med elevlockers, klassens fælles opbevaring, områder til holddelt undervisning, gruppearbejde og socialt samvær. Det er her eleverne mødes på tværs af klasserne. Basislokalerne kan med mobilt inventar indrettes således, at man nemt kan foretage sceneskift alt efter hvem og hvilken aktivitet, der skal understøttes. Mobile arbejdsborde, eller vogne med rekvisitter kan nemt flyttes med rundt til der hvor aktiviteten eller undervisningen skal foregå. Det anbefales at udnytte vægge aktivt til nem og hurtig ophængning, præsentationer og gruppearbejde, som lige så nemt kan fjernes og opbevares efter endt undervisning. værested for teenagere - både inde og ude På skolens arealer kan både inde og udeareal bruges til at skabe attraktive miljøer og væresteder for skolens teenagere. Ved at arbejde med små nicher i skolens miljø får de unge muligheden for at finde et sted, hvor de kan føle sig afskærmet og uberørt. Afgrænsning og indbydelse til ophold kan ske f.eks. gennem inventar, farvemarkering og rummets udformning. Farver, robuste materialer og overflader, som eleverne selv har været med til at præge (og bygge/ male...) er med til at sikre fornemmelsen af ejerskabet og dermed befordre holdbarhed. I udearealet kan der arbejdes med områder, som gennem sin udformning både kan aktivere de unge til fysisk aktivitet og samtidig bruges som samlingssted både i fritiden og i undervisning. det indendørs værested Brug niveauforskelle, kroge og åbne områder til at skabe små nicher, hvor man kan slå sig ned med venner eller alene. Ved at bruge rummets forskellige udformninger, kan der etableres aflukkede områder i det åbne, som gør det attraktivt at bruge uden, at man føler sig eksponeret eller udsat. det udendørs værested I udearealet kan der som del af udsmykningen etableres områder, som kan bruges til ophold, men som samtidig har et legende udtryk og som kan bruges til forskellige formål. HJEMOMRÅDER OG DE NÆRE FÆLLESAREALER Hjemområde som den faste base for elever på mellemtrinnet. Her er fællesmiljø med lockers for personlig opbevaring, samt inventar til socialisering, samvær eller til holddelt undervisning og gruppearbejde. 15

16 inspirationssider - personalefaciliteter arbejde er ikke et sted, men en aktivitet Lærere og pædagogers arbejdsdag består typisk af mange forskellige typer aktiviteter. Hvis man ønsker at skabe sammenhæng i hverdagen med synergi og tværfaglighed i teamsamarbejde, er det vigtig at sørge for, at de fysiske rammer understøtter dette. Forslag til indretning af følgende rumtyper: Stillekupe: Stillearbejdspladser til fordybelse. Disse foreslås indrettet som fællesejet stillekupe med aflåselige skabe til opbevaring af læreres egne effekter/ materialer og med borde, der kan indtages efter behov. Den største fleksibilitet opnås med deling af arbejdspladser efter clean desk princip, hvor bordet ryddes efter endt arbejde, således at en kollega kan indtage pladsen senere. Der arbejdes således ikke med privatejede skriveborde. Opbevaring af materialer og egne effekter opbevares i nærvedliggende skabe og ikke på bordet. STillekupéen Stille! Her arbejdes! Stillekupéen er særligt beregnet til koncentrationskrævende solistopgaver. Det er her du retter stile eller læser op på en kompliceret tekst. Ro & fordybelse. Aktiv zone: Forberedelsesfaciliteter i en mere aktiv zone for de medarbejdere, der gerne vil have mulighed for at kunne tale sammen. Den største fleksibilitet opnås med deling af arbejdspladser efter clean desk princip, hvor bordet ryddes efter endt arbejde, således at en kollega kan indtage det senere. En god idé er også flyverpladser, som indtages i kort tid til fx. mailtjek eller informationssøgning i pauser. Forberedelseslaboratoriet: Foruden stillekupe og aktiv zone anbefales det at etablere et forberedelseslaboratorium, hvor undervisere har mulighed for at bruge rummet på forskellig vis. Det er et værksted, hvor der er friere rammer for at klippe et nyt undervisningsforløb sammen, at fremstille effekter, der understøtter læringssituationen osv. Dette lokale kan bruges af flere (grupper) samtidig, det er muligt at booke hele lokale eller dele af det for en periode og lade tingene ligge fremme i dette tidsrum. Der er plads til ophæng, skrive på tavler/ vægge og præsentere for hinanden. Lokalet indrettes med fleksibelt inventar for at kunne bruges i mange sammenhæng. Møde- og samtalerum: : Det anbefales at etablere mindre møde- og samtalerum, hvor personale, administration og ledelse kan holder lukkede møder. den aktive zone og Møderum Her mødes lærerne ad hoc og planlagt, taler sammen og lægger den hurtige plan eller justerer kurs. Der afholdes møder mellem personale, administration, ledelse, osv. i åbne eller lukkede arealer. Der er arbejdspladser, hvor man rydder op efter sig, når man går, så kolleger kan bruge rummet. Placeres gerne tæt på/ i sammenhæng med rum for spisepause og social samling. forberedelseslaboratoriet I forberedelseslaboratoriet må man klippe og klistre og tage væggene i brug. Det er rummet man booker, når man som undervisningsteam skal designe et nyt undervisningsforløb eller planlægge en emne uge. Kreative projekter og work in progress. 16

17 inspirationssider - faglokaler dyrk sambruget af faglokaler I en én til én løsning kan det forholdsvis lave kapacitetstræk på faglokaler bidrage til at løse kapacitetsudfordringer på basislokaler. Det er samtidig oplagt at indrette faglokaler, så de kan matche flere forskellige funktioner, hvor fagundervisning kun er en af dem. Etablering af mobile labs i depoterne gør det nemmere at bringe materialerne i spil i de forskellige faglokaler. De mobile labs med materialer kan rulles ind i det ibrugtagne lokale og understøtte arbejdet og den praktiske læring. Faglokaler - både inde og ude For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for leg. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere undervisningsfaciliteter til natur/teknik, læringsstationer med Wi-Fi, udekøkkener og steder, der inviterer til fysisk udfoldelse samtidig med at udvikle kropsligmotorisk intelligens. Mobile labs med materialer kan køres til uderummet og understøtte arbejdet og den praktiske læring. hjemkundskab eller biologi - fra have til mave Udnyt uderummet ved eksempelvis at etablere nyttehaver til brug i undervisning. Specielt egnet til daginstitutioner, hvor driften ikke lukkes ned om sommeren samtidig med at vækstsæsonen og afgrøderne er på sit mest produktive. Depoter, mobile labs Rullende faglokale - medbring de faglige rekvisitter i mobile labs ( rullevogne). Det åbne køkken En uformel og robust indretning, med stationer der gør det let at arbejde i flere små grupper. Sted for den uformelle samtale eller arrangementer, hvor man laver mad sammen, inviteterer familier på besøg til fællesspisning. UDENDØRS SCIENCE-STATION TIL ALLE ÆLDRE Udnyt udeområderne som forlængelse af faglokaler til udendørs science-stationer, både til fysik og natur/teknik. Signalér faglighed I gangarealer og nære læringsrum omkring faglokalerne kan der udstilles projekter, faglige artefakter m.m., for at vise at her arbejdes der indenfor science, billedkunst, eller andet. Faglokaler Indrettes neutralt med store arbejds- og værkstedsborde, udsugning og deponering, så flere fag kan foregå i mange lokaler. Her kan også være mulighed for samling til teori og fælles rammesætning inden det praktiske arbejde påbegyndes. 17

18 inspirationssider - opgraderede udeområder aktiviteter og gøresteder til alle aldersgrupper For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for selvforvaltet leg med fokus på tryghed. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere nyttehaver, undervisningsfaciliteter til natur og teknik og højkvalitets-legeinstallationer, der inviterer til fysisk udfoldelse og udvikler kropslig-motorisk intelligens. Udnyt og opgradér udeområder til leg, læring og ophold, tilpasset de enkelte alderstrin. Giv mulighed for sambrug af faciliteter både til leg og læring. Lad børnene få muligheden til at tage faciliteter i brug på egne præmisser. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR INDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, balance, jorden er giftig, løbebane, tarzan-løjpe i skoven, osv. OPGRADEREDE UDEOMRÅDER FOR UDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, aktivitetssredskaber, balance, læringsstationer med Wi-Fi, parkour-baner, udendørs bordtennis, skate-område, samt hænge ud-steder med venner. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR MELLEMTRINNET Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - læringsfelter, forhindringsbaner, balance, parkour-baner, bålplads, cykel-/løbebane igennem skolegården, hinke-spil, osv. 18

19 Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Baggrundsdata

20 Børnehuset Frøen Karakteristika Ca. 70% af børnene starter på Sofiendalskolen Stort antal af børn med særlige behov (sprogligt/ integration) Bygningen Oprindeligt 2 bygninger fra 70 erne med senere opført pavillonbygning som bindeled Rimelig god bygningsstandard, svarer dog i bygningsfysikken ikke til nutidige byggerier fx isoleringsevne Mangel på kontor- og personaleplads Godt med nem adgang til både toiletter og kryber fra gårdrum Mulighed for fællessamlinger i fællesrum Hovedindgang Godt med legepladser til både store og små børn potentialer / behov / ønsker Ønske om flere mindre lokaler til differentieret brug Ro og afskærmning af de mindre børn er vigtigt, fx middagslur Personalegruppe ønsker at blive for sig selv Behov for etableret legeplads med store træer, som børnene kan lege i og søge skygge under i godt vejr Tæt på skolen og idrætsanlæg. Tæthed til skolen kan evt. udnyttes i øget sambrug FAKTA/NØGLETAL Brugere Børnehavebørn: 89 Vuggestuebørn: 45 Medarbejdere i alt: åbningstider Arealer Primære arealer: 528 BDA (m2): 1110 Andel af BDA: 48% 2 køkkener, som i nuværende bygning er adskilt Garderobe, der savnes mere plads Central multisal med fleksible muligheder Vuggestue, funktionel, men kun lidt hyggeligt 20

21 Klub Tingvej Karakteristika Fritidsklub, der samler børn og unge på tværs af skoler i Haslev Klubben er indrettet efter unges behov og ønsker Klubben er lidt uhensigtsmæssigt placeret i administrationsbygningen, som de deler indgang med. Inventar slides hurtigt af de store børn, hvilket kan virke afskrækkende på de mindre børn Bygningen Klubben mangler imødekommende udearealer Pladsmangel til større samlinger og fysiske aktiviteter Klubben låner pt. et stort fleksibelt lokale, som snart skal afleveres igen Vægmaleri Scene i lånt lokale, som bruges meget potentialer / behov / ønsker At bevare klubben uden for skoleområdet som et alternativ til skolernes klubordning - særligt for de elever, der ikke trives i folkeskolen Gode fleksible rumlige muligheder til forskellige aktiviteter Aktiviteter om aftenen kan give problemer med naboklager Kreativt værksted (lånt lokale) Poolbord og computere FAKTA/NØGLETAL SFO/Klubbørn: 142 Medarbejdere i alt: 3 Arealer Primære arealer: 157 BDA (m2): 245 Andel af BDA: 64% åbningstider mandag-fredag kl (4. og 5. klasse) onsdag og fredag kl (6. og 7. klasse) mandag, tirsdag og torsdag kl (Fra 8. klasse til 18 år) sidste torsdag i måneden kl (18-23-årige) Værksted Bar 21

22 Musikskolen Karakteristika Musikskolen tilbyder musikundervisning for børn og unge i kommunen Mest aktivitet fra klokken 13 til 21 Salen på seminariet benyttes ved større koncerter Besøg af dagplejebørn i dagtimer to gange ugentligt Bygningen Behagelig og imødekommende atmosfære i bygningen Central beliggenhed i byen Scene med mulighed for at optræde for mindre grupper giver tryghed blandt eleverne Der er investeret mange penge i lydisolering Kommende reform for undervisere kan give pladsproblemer i forhold til forberedelse Mangel på depotplads Ønske om at ovenlys i trapperum udnyttes Trommesæt og lydisolering Scene potentialer / behov / ønsker At skabe en atmosfære, der understøtter det musiske miljø Mulighed for at kunne optræde for mindre grupper i trygge rammer Klaver- og sangundervisning Hovedindgang FAKTA/NØGLETAL Elever: ca 400 Medarbejdere i alt: 16 (alle på deltid) + 3 ledere Aldersgruppe 0-25 år Arealer Primære arealer: 228 BDA (m2): 290 Andel af BDA: 78% Skolelederkontor/mødebord Øvelokale 22

23 Menighedsfritidshjemmet Karakteristika En selvejende institution, der tilbyder fritidsordning for klasse. Bygningen Rum og rammer fremstår nedslidte Kroge, trapper og hjørner er godt udnyttet til hygge- og legekroge Fine og anvendelige udearealer Spisesal Scene og multisal potentialer / behov / ønsker Ønsker at bebeholde deres status som en rummelig institution, med plads til de mere udfordrede børn Ønsker at udvidde deres kapacitet og tilbyde fritidsklub for klasse Gammel villa, der kan tilbyde anderledes rammer end klassiske institutionsbygninger FAKTA/NØGLETAL Børn: 60 Medarbejdere i alt: 3-4 Arealer BDA (m2): 540 åbningstider Eftermiddagsbørn kommer fra klokken 14 og frem Udnyttelse af kroge til leg og ophold Udearealer 23

24 Midtskolen, afdeling Sofiendal Karakteristika Midtskolen Sofiendal dækker fra 0-9 klasse. Specialklasser for børn med særlige behov, samt en centerskole for børn med diagnose Der er 5 linjefag for hele Midtskolen, som også bruger skolens lokaler. Ikke mindst faglokalerne bruges af linjefagene. Motorikrummet er i dag ikke i brug på grund af vedligeholdelsesudgifter Store udearealer; bruges af skolen og SFO Pastinakken Bygningen Stor og rummelig bygning med gode muligheder for afskærmning og opdeling i afdelinger Mange uudnyttede m2, der med fordel kan bringes i spil på en mere hensigtsmæssig måde, fx brede gangarealer Faglokaler trænger til dels til renovering Hovedindgang Bibliotek potentialer / behov / ønsker Sammenlægning af udskolingsklasser fra Bavneskolen og Møllevang skolen Tændplejen fraflytter og frigør lokaler på 1. sal Aktiviteter i faglokale Festsal FAKTA/NØGLETAL Skolebørn i alt: ca 450 Medarbejdere i alt: 80 (inklusiv Øen og Pastinakken) Arealer Primære arealer: 6501 BDA (m2): Andel af BDA: 49% Depotrum, Ungdomsskole Udnyttelse af gangarealer kan optimeres 24

25 Pastinak, SFO, afd. Sofiendal Karakteristika Der er børn i SFOen fra kl 6-8 og igen fra kl Pædagogerne fra SFOen arbejder også i indskolingen ifm den understøttende undervsining. Det giver sammenhæng i børnenes hverdag Pædagoger bruger i stigende grad SFOens lokaler i løbet af dagen ifm med den understøttende undervisning Stigende børnetal Er DGI certificeret Bygningen Mange lokaler er indrettet til specifikke formål. Rum med karakter og visuelt udtryk Gode fællearealer til leg og ophold Hjerterummet virker dog lidt uinspireret Store udearealer, som dog kan udnyttes og indrettes bedre SFO lokaler SFO lokaler potentialer / behov / ønsker Har i dag et tæt samarbejde med skolen, der skal bevares Der kan med fordel indgås samarbejde med fritidsklubberne omkring SFO2 og SFO3 Gode, åbne køkkenfaciliteter, SFO Indendørs opholdsareal FAKTA/NØGLETAL SFO/Klubbørn: 130 Medarbejdere i alt: 9 pædagoger (3 fuldtid) Arealer Store udendørsarealer Fællesrum mellem indskoling og SFO: hjerterummet 25

26 Øen, specialcenter, afd. Sofiendal Karakteristika Øen er et tilbud for elever med autisme og ADHD Bygningen Er en del af Sofiendalsskolen, men ligger afkoblet med egen ind- og udgang Store klasselokaler til få elever potentialer / behov / ønsker Placeres fint på en skole for normale elever Behov for egen indgang, da eleverne ikke kan gå gennem gange og fællesrum, hvor der er mange andre til stede. Skal placeres i et område, hvor der ikke er gennemgang af andre uden tilknyttet til Øen. Afskærmede udeområder i frikvarterne (mest for kl.) ADHD elever skal kunne holdes for sig selv i frikvarterne Biblioteket virker som bindeled mellem Øen og skolens øvrige elever Plads til udadreagerende elever Uinspireret udnyttelse af gangarealer FAKTA/NØGLETAL Elever: 40 Medarbejdere i alt: Arealer 26

27 Skolen ved skoven Karakteristika En skole for børn med normal begavelse, men med psykosociale vanskeligheder, såsom tilknytningsforstyrrelser og diverse følelsesmæssige skader Krævende elever, som kan være udadreagerende Enkelte elever fra skolen sluses over i folkeskolen Bygningen Består af en pavillon til undervisning og individuel afskærmet fordybelse samt hovedbygning (tidl. parcelhus) Hovedbygningen: større fælleslokale med skillevæg samt flere mindre rum Omgivelser virker rå og kun lidt behagelige/ hyggelige Mulighed for både fysisk udfoldelse og kreativt arbejde ønskes Personalerum/stillerum Fællesrum potentialer / behov / ønsker Ønsker at forblive afkoblet fra skolen, da eleverne bliver påvirket af forstyrrelser Der savnes bedre muligheder for medarbejdere: forberedelse, pauser, møder Mødelokale Lærerforberdelse FAKTA/NØGLETAL Børn: 20 Medarbejdere i alt: 10 Arealer Afskærmning er vigtigt 27

28 Grøndalshuset, dagpleje Karakteristika Dagcenter/ mødested for dagplejer og -børn i området Mange forskellige brugere hele ugen rundt (skema inddelt) Tager gæstebørn ind ved sygdom eller fravær af dagplejemor Samtaler med ergoterapeut foregår enten hjemme eller i Grøndalshuset Bygningen Nyistandsatte lokaler med hurtigt overblik over rum og rammer Hyggelig og hjemlig indretning Gode udendørsfaciliteter i lukket område med legefaciliteter og urtehave til børn God plads til krybber i overdækket skur Gæstestue Gæstestue potentialer / behov / ønsker Savner plads til administration mv. Ønsker samtalerum med både forældre, terapeuter etc. Kontor God kobling mellem ude og inde FAKTA/NØGLETAL Dagplejebørn: Dagplejemødre: 4-5 Fastansatte: 2 Aldersgruppe 0-3 år Arealer Primære arealer: 78 BDA (m2): 113 Andel af BDA: 68% Udendørsareal Urtehaven 28

29 opsamling fra workshop d Sambrug af rum og rammer// Fritidsforeninger, Ungdomsskole, Sofiendal: Ønske om samarbejde om et stort nyt værksted - gørested - praksisarbejde. SFO og klub ønsker samarbejde omkring de større SFO elever. Altså fra mellemtrinnet og op. Børneinstitutioner (Frøen + Grøndal) vil gerne bedre udendørsarealer, som de deler med skolen. Gerne med musikinstrumenter. De vil også meget gerne samarbejde om et bibliotek, der også rummer adgang for deres børn. Der ønskes adgang til tumlesal. Værkstedet - gørestedet må gerne være udendørs og indrettes som et udendørs læringsrum. Børneinstitutionerne vil meget gerne benytte værkstedet også. Det må gerne indrettes med adgang til leg og læring med vand. Musikskolen ønsker en koncertsal til intime koncerter, der ligger på skolen. Måske tumlesalen kan fungere som koncertsal også? Faciliteter der ønskes adgang til, og som kan deles med andre Køkken (Sofiendal, SFO, Klub Tingvej, Dagpleje + daginstitution) Faglokaler/ Værksteder (Ungdomsskole, Sofiendal, Klub Tingvej, SFO) Udendørs værksted (Ungdomsskole, Sofiendal, Klub Tingvej, SFO, Grøndal, Frøen) Udendørs faciliteter (Frøen, Grøndal, Ungdomsskole, Foreninger, Klub Tingvej) Mediatek (Grøndal, Frøen, Sofiendal) Tumlesal & motorikrum (Grøndal, Frøen) Udendørs fitness (Ungdomsskole, Foreninger) Udendørs musiklegeplads (Frøen, Grøndal) Intim koncertsal (Musikskole) Mødelokaler (små og store) og hal (Grøndal) Udearealer Skolen ved skoven har udendørsfaciliteter, der kan benyttes, når skolens egne elever er gået hjem. Frøen har en legeplads for de mindste, der kan være til rådighed for andre. 29

30 opsamling fra workshop d Indenfor dette tidsrum er der aktiviteter og børn i institutionerne Frøen x x x Grøndal x x x Sofiendal x x Pastinak x x Øen x x Skolen ved skoven x x Klub Tingvej x x x Musikskole x x x x Ung- x x x x doms- skole Fritidsklubber x x Fælles Løbende over dagen: Diverse kontorarbejde, forberedelse + møder Om aftenen: Møder brug af rum og rammer over dagen// Morgen /formiddag Frøen og Grøndalshuset bruger køkken om formiddagen Frøen og Grøndalshuset bruger udefaciliteter om formiddagen Musikskolen har besøg af dagpleje Dagtimer Skolen ved skoven, Øen, og Sofiendal bruger fag- klasselokaler og udearealer i løbet af dagen Eftermiddag Klub, SFO, Ungdomsskole, Musikskole og Foreninger bruger værksteder, køkken, gymnastiksale, multimedierum og udearealer Aften Klub, Ungdomsskole, musikskole og foreninger holder ofte aftenarrangementer og bruger koncertsale, gymnastiksale osv. 30

31 opsamling fra workshop d Visioner og målsætning Ungdomsskole + KF Multi faglokaler (værksted, køkken, computer, naturfag - både ude og inde) Teknik/håndværk Naturværksted Skolen ved skoven Flere m2 til kreative værksteder Motorik og leg Flere rum Arbejdspladser til alle medarbejderne Flere mødelokaler Bedre og større personalerum Grøndalshuset Bedre køkkenfaciliter Uderum og bevægelse Musiklegestue Motoriklegestue Adgang til fagpersonale (psykolog, talepædagog osv) midtskolen Sofiendal Kreative rum Gruppelokaler til mindre grupper Multimedierum til elever og lærer Ungemiljø med pausemiljø til en stor overbygning Moderne naturfagslokaler Mediatek Multirum til bevægelse Multirum til fordybelse Pausefaciliter til alle afdelingerne Pastinak + Klub Tingvej Multifunktionelle rum /tumlesal (biograf/teater/koncertsal) Frøen Fleksible rum knytte fællesskab Rum i rum Vedligeholdelse Mindre læringsmiljøer musikskolen God akustik og lydisolation Musisk miljø Intim koncertsal 31

32 Ejendomsstrategien 32

33 Indholdsfortegnelse Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den politiske beslutning v/jørgen Veisig Procesbeskrivelse v/jørgen Veisig 33

34 Den politisk beslutning om denne proces 34

35 Politisk beslutning Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den kommunale bygningsmasse reduceres, således at der fra 2017 spares årligt 12 mio. kr. på bygningsdrift og vedligeholdelse. Målet er forbedret standard og bedre udnyttelse af bygningerne. Udearealerne ved de bygningscentre, der etableres, skal have et markant løft samtidig med opgraderingen bygningerne. Der tages udgangspunkt i de fremlagte projekter fra Center for Ejendomme. Konkret opereres med 9 områdeprojekter: Faxe Ladeplads, Faxe, Karise, Rønnede/Kongsted, Dalby, Terslev, Haslev 1/Nordskov, Haslev 2/Sofiendal og Haslev 3/Troelstrup. Pga. faldende børnetal tages udgangspunkt i skoler og daginstitutioner i de 9 projektområder og der bliver et 10. projekt hvor der ses på alle øvrige typer kommunale bygninger, der også kan indgå. I perioden frem til sommerferien 2015 udarbejdes et projekt for hvert af de 10 områder. Brugere, bestyrelser og medarbejdere inddrages i projekterne. Faglige og økonomiske forhold afdækkes, og der gennemføres en konkret høring af brugere og institutioner inden endelig politisk beslutning. (fortsættes) 35 4

36 Politisk beslutning (fortsat) Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Hvert af de konkrete projekter fremlægges til politisk behandling i udvalg og byråd forventeligt inden sommerferien 2015, hvorefter udbuds- og anlægsfasen igangsættes. Der opereres kun med en driftsbesparelse på 3 mio. kr. i Den opnås ved at sælge/nedrive bygninger, der allerede er rømmet helt eller delvist. Der er generelt enighed om, at tiloversblevne bygninger nedrives hvis de ikke er solgt efter ½ år. Der afsættes 50 mio. kr. til opgraderingerne inde og ude, Herunder 5 mio. kr. til opgradering af faglokaler på skolerne. Beløbet er fordelt med 25 mio. kr. i 2015 og 25 mio. kr. i

37 Procesbeskrivelse 37

38 Rammer for interessenters Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer arbejde indtil sommer 2015 Ønsket er en proces, hvor ansatte og de daglige brugere kan medvirke til at få skabt den bedste løsning. At klæde arkitekterne på til at omsætte behov til konkrete forslag. Processen indtil sommeren 2015 skal resultere i at politikerne, kan tage strategiske beslutninger om, hvilke ejendomme der kan bestå og ændres, samt hvilke der kan afhændes. Beslutningsgrundlaget vil ikke være færdige bygningstegninger, der kan bygges om efter, men arkitektskitser, der er til at forholde sig til og som viser at behovene er dækket. Detaljerede tegninger vil først blive udarbejdet i den efterfølgende projektering, som anvendes til udbud. Som ved nybyggeri vil man gerne høre brugernes behov, ønsker og forslag til bygningernes udformning og indretning. Som ved nybyggeri er det ikke brugerne, der tegner bygningerne, men arkitekter som omsætter brugerbehov med brug af deres faglige viden 38 7 og de seneste erfaringer fra lignende bygninger.

39 Procesbeskrivelse 1 Opstart af processen med lederne Møde for ledere af institutioner og skoler med information om politisk beslutning og den kommende proces. 2 Besøg på stederne og intromøde med de udpegede interessenter Rundvisning på alle institutioner/skoler/afdelinger og fortælling om stedets dagligdag. Intromøde med de udpejede interessenter fra hvert geografiske område. 3 Workshops om muligheder og idéer Muligheds workshop med interessenter om børnenes dagligdag, pædagogiske og læringsmæssige muligheder og bygningsmæssige udfordringer. 4 Forslag til ændringer Fremlæggelse af løsningsforslag for interessenterne fra hvert område. 5 Høring, politiske behandling og beslutning Skriftlig høring ejendomsstrategiforslag 19/3 10/4 Politisk behandling i fagudvalg og byrådets beslutning ud fra forslag og høringssvar 39 8

40 Processen indtil nu Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Vi har i processen holdt møder med skole- og institutionslederne, vi har været på besøg i bygningerne, hvor vi er blevet vist rundt af lederne og fået et godt indblik i institutionen og dagligdagen, hvad der fungerer godt og hvor man kunne ønske sig forbedringer (factfindings). Efter besøgene har vi har haft rundbordssamtaler med lederne fra hvert af de 9 geografiske område, hvor de har haft lejlighed til at drøfte sambrug på tværs af bygningsmassen og lære hinanden bedre at kende. Vi har holdt intromøde for alle interessenter, altså samme deltagere som ved dette møde, hvor der er givet information om rammen og baggrunden for arbejdet og processen, og det er vores oplevelse at det er på intromøderne at interessenterne virkelig har stillet spørgmålene til projektet og fået afklaret deres egen rolle. Der har været ideworkshops i alle 10 spor, hvor behov og 40 sambrugsmuligheder og målsætninger har været i spil.

41 Processen fremover Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den hidtidige proces er nu omsat til konkret forslag som gennemgås af SIGNAL. Forslaget tager udgangspunkt i den nuværende skolestruktur. I har fra 19/3 10/4 mulighed for at afgive høringssvar. Der er herudover også udarbejdet forslag som kan bringes i spil hvis man beslutter en samling af overbygningen på Østskolen og/eller Midtskolen, men det er ikke det der skal tages stilling til i høringen

42 Proces frem til byrådsbeslutning Offentliggørelse af forslag, 19. marts Alle forslag offentliggøres på kommunens hjemmeside Høringsperiode, 19. marts til 10. april Alle forslag er i høring hos områdernes interessenter. Politisk behandlingsproces, 18. maj til 9. juni Ejendomsstrategiforslag sendes til kommentering i politiske udvalg BESK, EKU, BFU, UDD, SSU. Kommentarer fra udvalgene sendes med til behandlingen i TMU/ØKU/BR hhv. 9. juni 2015 Politisk beslutning i byrådet 42