VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE"

Transkript

1 VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT JULI 2013 BYFORNYELSE

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE De fire områdetyper Fordeling af udgiftsramme til områdefornyelse Udvælgelse af ansøgninger Særlig udgiftsramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse Supplerende EU-tilskud til mindre byer fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram Støtte til forsøg OMRÅDEFORNYELSENS PROCES ANSØGNINGSFASEN ANSØGNING OM RESERVATION Ansøgningsskema Hvad kan der gives støtte til? PROGRAMFASEN - UDARBEJDELSE AF BYFORNYELSESPROGRAM Hvad er et byfornyelsesprogram? Hvad skal byfornyelsesprogrammet indeholde? Tiltræk private investeringer - investeringsredegørelsen Målsætning og succeskriterier GENNEMFØRELSESFASEN Tilpasning af organisationsplanen Gennemførelse af byfornyelsesprogrammet Dokumentation og erfaringsopsamling i løbet af gennemførelsesfasen udarbejdelse af statusrapporter FORANKRING AF OMRÅDEFORNYELSESINDSATSEN BORGERINDDRAGELSE KOMMUNIKATION OG INFORMATION BUDGET, FINANSIERING OG REGNSKAB Budget og finansiering i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning Finansiering i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogram Den løbende økonomistyring i gennemførelsesfasen Afsluttende regnskab GODE RÅD LITTERATURLISTE Relevante love, bekendtgørelser og vejledninger

4 4

5 INDLEDNING Kommunerne står over for mange bymæssige udfordringer. Byområder kan miste attraktivitet som følge af nedslidning af bygninger og fællesarealer, trafik- og støjproblemer, koncentration af boligsociale problemer, manglende aktivitetsmuligheder mv. Den negative udvikling kan blive selvforstærkende, fordi der ikke længere investeres tilstrækkeligt i områder med faldende attraktivitet. I disse tilfælde er der behov for, at kommunen tager initiativ til en byfornyelsesindsats, der kan løfte området og styrke grundlaget for private investeringer og dermed gøre områderne bæredygtige i fremtiden. Denne vejledning handler om byfornyelse og beslutningstypen områdefornyelse, der er en del af lov om byfornyelse og udvikling af byer siden Men hvad er områdefornyelse, og hvad omfatter det? Hvilke krav er der til projektindhold og proces i en områdefornyelsesindsats? Hvordan opbygger man det nødvendige samarbejde, og hvordan kan samarbejdet organiseres? Det giver denne vejledning svar på. Vejledningen henvender sig primært til kommuner, der enten overvejer eller skal til at gå i gang med at gennemføre en områdefornyelsesindsats. Herudover vil kommuner, der er i gang med en områdefornyelsesindsats, også kunne finde viden og inspiration i vejledningen. Indholdet er målrettet projektlederen/projektledelsen samt øvrige med ansvar for projektets fremdrift. Første del af vejledningen (afsnit 1) beskriver de overordnede lovgivningsmæssige rammer for en områdefornyelsesindsats. Herudover beskrives byfornyelseslovens instrumenter samt strategigrundlaget for indsatsen. Anden del af vejledningen (afsnit 2-6) beskriver områdefornyelsesprocessen og de enkelte faser i projektforløbet: Ansøgningsfasen, programfasen og gennemførelsesfasen. Herudover beskrives, hvordan man kan sikre en forankring af områdefornyelsesindsatsen. Tredje del af vejledningen (afsnit 7-9) går tættere på forskellige elementer i områdefornyelsesprocessen: Borgerinddragelse, kommunikation og information, budget, finansiering samt regnskab. Afsluttende i vejledningen (afsnit 10) er oplistet en række gode råd og anbefalinger. Herudover er der bagerst i vejledningen en liste over relevante udgivelser, vejledninger, love og bekendtgørelser. 5

6 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE Områdefornyelse blev indført i byfornyelsesloven lov om byfornyelse og udvikling af byer med virkning fra Det overordnede formål med områdefornyelse er at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og boligområder og derigennem gøre dem attraktive for bosætning og styrke grundlaget for private investeringer. Det er kommunerne, der kan vurdere udviklingen i byerne og tage stilling til behovet for at igangsætte en positiv udvikling i de problemramte byområder. Byfornyelsesloven indeholder forskellige beslutningstyper, som kommunen kan søge statslig støtte til. De overordnede beslutningstyper er områdefornyelse og bygningsfornyelse. Områdefornyelse er en kommunal beslutning om udvikling af nedslidte byområder, nyere boligområder med store sociale problemer og ældre erhvervs- og havneområder. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters refusion af midler til områdefornyelse kan bruges til fysiske tiltag, f.eks. forbedring af torve og pladser, trafikale foranstaltninger samt sociale og kulturelle indsatser. En nærmere beskrivelse af, hvad der kan gives støtte til, kan læses i afsnit 3.1. Områdefornyelsesmidler skal anvendes i det enkelte områdefornyelsesprojekt til en 5-årig indsats. Bygningsfornyelse I de fleste områder, hvor der gennemføres en områdefornyelse, er der også behov for renovering af boligerne og forbedring af de private fælles friarealer, og der er mulighed for at opnå støtte efter de almindelige bestemmelser. En beslutning om bygningsfornyelse kan omfatte istandsættelse eller nedrivning af dårlige boliger. Ved at kombinere en områdefornyelsesindsats med en bygningsfornyelsesindsats og friarealforbedring kan man opnå en samlet og forstærket indsats, der både omfatter en områdemæssig indsats af fysisk, kulturel og social karakter samt en indsats for at forbedre de private boliger og friarealer. En kombination af disse værktøjer kan medvirke til at skabe en synergieffekt til gavn for området og de lokale aktører. Der kan findes oplysninger om område- og bygningsfornyelse, herunder også etablering af fælles friarealer og kondemnering på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside - For at understøtte den målrettede indsats over for de dårlige ejendomme i de små byer og landdistrikterne kan kommunerne ansøge om forhøjet statslig refusion af op til 60 % af kommunens udgifter til visse byfornyelsesaktiviteter i disse områder. Det drejer sig om istandsættelse af beboelse, nedrivning af beboelse, opkøb af ejendomme samt fjernelse af skrot og affald som finder sted i byer med færre end indbyggere eller i det åbne land. Ordningen omfatter herudover nedrivning af erhvervsbygninger, såfremt erhvervet er ophørt, og bygningen er beliggende i en by med under indbyggere. Muligheden for forhøjet refusion gælder både aktiviteter gennemført under den ordinære byfornyelsesramme og den særlige udgiftsramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse, der er beskrevet i afsnit 1.4. Puljens størrelse Der afsættes årligt midler til byfornyelse, herunder områdefornyelse på finansloven. Af den samlede ramme til byfornyelse afsættes årligt 60 mio. kr. ekskl. moms til områdefornyelse. Herudover afsættes årligt 40 mio. kr. til bygningsfornyelse i de områder, der er omfattet af en beslutning om områdefornyelse. 6

7 Lovgrundlaget for beslutningstypen områdefornyelse fremgår af lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) se lovbekendtgørelse nr. 504 af 16/5/2013, kap.2. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= De fire områdetyper Der er i byfornyelsesloven defineret fire forskellige typer af problemramte byområder, der kan få støtte til områdefornyelse. For alle områdetyperne gælder, at der skal være en flerhed af væsentlige problemer på forskellige områder. De områdemæssige problemer kan f.eks. bestå i en fysisk nedslidning af området, utidssvarende boliger, sociale- og beskæftigelsesmæssige problemer, høj flyttefrekvens, mangel på fællesarealer, utrygge trafikforhold mv. Herudover er det væsentligt, at der er ressourcer til stede i byområdet. Ressourcer kan f.eks. være engagerede lokale aktører (beboere, foreninger, virksomheder mv.) eller fysiske omgivelser, hvor der er potentialer for udvikling. De områder, der kan komme i betragtning til områdefornyelse fremgår af 2 i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bekendtgørelse nr af 13. december 2012 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til områdefornyelse og fastsættelse af ansøgningsfrist https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Der er ikke fastsat krav om, at det udpegede område skal have et bestemt omfang eller karakteristika. Det er dog afgørende, at området dels er så stort, at det rummer en flerhed af problemer og ressourcer, samt at det ikke er større end, at beboerne kan opnå en positiv identitetsfølelse med området. De fire områdetyper er prioriteret i følgende rækkefølge: 1. Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling: De mindre byer med behov for bymæssig udvikling er oftest beliggende i landsdele, hvor der er stagnerende økonomi og befolkningsudvikling. Områderne består typisk af en blanding af boliger og erhverv og kan være præget af stilstand og et vist forfald. Områderne lider af svigtende investeringer af både offentlig og privat karakter. Ved behandlingen af ansøgninger om støtte til områdefornyelse arbejder ministeriet ud fra en afgrænsning af kategorien mindre byer på indbyggere. 2. Nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse: De nedslidte byområder i større byer udgør typisk bymidten og de omkringliggende kvarterer, der er opført fra slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede. De typiske problemer er fysisk nedslidning af området, dårlige boliger, små private friarealer, trafikstøj, manglende kulturtilbud, sociale problemer og et deraf følgende dårligt omdømme. 3. Nyere boligområder med store sociale problemer: Der er typisk tale om almene boligbebyggelser fra mellemkrigstiden eller efter anden verdenskrig. De findes især i de store byer, men også som mindre enheder i mellemstore byer. Med tiden er områderne blevet mindre attraktive på grund af en isoleret beliggenhed, de store monotone bygninger og friarealer, samt manglende oplevelsesmuligheder og privat service. Områderne er inde i en negativ spiral, hvor 7

8 ændringer i beboersammensætningen, øgede sociale problemer og fysisk nedslidning af områderne gensidigt forstærker hinanden. 4. Ældre erhvervs- og havneområder, udpeget i kommuneplanen som byomdannelsesområder, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår: De ældre erhvervs- og havneområder omfatter bl.a. industriområder, banearealer og offentlige institutioner, der er under omdannelse til andre formål. Erhvervs- og havneområder skal være udpeget i kommuneplanen som byomdannelsesområde (jf. lov om planlægning, 11 b) af kommunalbestyrelsen senest ved tidspunktet for beslutningen om områdefornyelse. Områderne ligger typisk i centrale dele af de gamle købstæder samt i forstædernes erhvervsområder. Områderne er karakteriseret ved, at arealerne ikke længere anvendes efter deres oprindelige formål, eller at der kun er en begrænset erhvervsmæssig aktivitet tilbage. Det er en betingelse for tildeling af midler til områdefornyelse af ældre erhvervs- og havneområder, at områderne ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår Fordeling af udgiftsramme til områdefornyelse Fordelingen af udgiftsrammen til områdefornyelsesindsatser sker ud fra kommunernes konkrete ansøgninger. På baggrund af de fastsatte udvælgelseskriterier udvælger ministeriet de projekter, der får reservation om støtte. Læs om udvælgelseskriterierne i afsnit 1.3. Ministeriets udvælgelse af projekter tager udgangspunkt i den ovenstående rækkefølge af områdetyperne. Områdetypen nedslidte byområder i mindre byer prioriteres først med højst 35 mio. kr. af den samlede statslige udgiftsramme. Inden for den resterende del af udgiftsrammen prioriteres områdetypen nedslidte byområder i større byer højst, dernæst områdetypen nyere boligområder og sidst områdetypen erhvervs- og havneområder. Hvis der er tilstrækkeligt mange ansøgninger i de 2 højst prioriterede kategori, vil ingen af ansøgningerne i de to øvrige kategorier få tildelt reservation af ramme. I tilfælde af uforbrugte midler på udgiftsrammen som følge af manglende ansøgninger til områdetyperne 2, 3 og 4 kan disse midler anvendes til de mindre byer. Prioriteringsrækkefølgen er ufravigelig. Støtten til områdefornyelse i mindre byer kan suppleres med EU-midler via Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og de lokale aktionsgrupper. Læs mere om ordningen under punkt Udvælgelse af ansøgninger Inden for den enkelte områdekategori sker udvælgelsen ud fra en konkret vurdering på baggrund af fastsatte kriterier for områdets behov for en offentlig indsats. Udvælgelseskriterierne for de støtteberettigede områdetyper er: 1. Nedslidte byområder i mindre byer o Omfang og karakter af de områdemæssige problemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje og offentlige arealer, trafikale problemer, manglende offentlige og private servicetilbud, herunder kultur- og fritidstilbud). o o Omfang og karakter af boliger med behov for bygningsfornyelse. Regionale og lokale forudsætninger vedrørende udviklingen i indbyggerantal, investeringer og beskæftigelse. 2. Nedslidte byområder i større byer 8

9 o o o Omfang og karakter af de områdemæssige problemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje og offentlige arealer, trafikale problemer, herunder støjbelastning, manglende offentlige og private servicetilbud, herunder kultur- og fritidstilbud). Omfang og karakter af boliger med behov for bygningsfornyelse. Omfang og karakter af sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. 3. Nyere boligområder med store sociale problemer o Omfang og karakter af sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. o Omfang og karakter af de områdemæssige problemer (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje og offentlige arealer, trafikale problemer, manglende offentlige og private servicetilbud, herunder kultur- og fritidstilbud). 4. Ældre erhvervs- og havneområder o Regionale og lokale forudsætninger, herunder geografisk beliggenhed. o o Omfang og karakter af den fysiske nedslidning af områdets arealer og bygninger. Omfang og karakter af gener fra den aktuelle erhvervsaktivitet, der kan virke som en barriere for udvikling af området. Ved udvælgelsen lægges der for alle fire områdetyper endvidere vægt på, at kommunalbestyrelsen kan sandsynliggøre, at der i området er potentialer til en udvikling inden for de i ansøgningen påpegede problemer, og at der kan mobiliseres private investeringer og andre ressourcer. Herudover lægges vægt på, at kommunen prioriterer området ved intern organisering og egne investeringer, og at projektet sætter fokus på at inddrage væsentlige, lokale interessenter i processen og i gennemførelsen af områdefornyelsen. Udvælgelseskriterierne for reservation fremgår af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bekendtgørelse nr af 13/12/2012 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til områdefornyelse og fastsættelse af ansøgningsfrist - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Særlig udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v. i forbindelse med områdefornyelse Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter reserverer hvert år op til 40 mio.kr. af den statslige udgiftsramme til en særlig bygningsfornyelsesindsats i byer og byområder, hvor der gennemføres områdefornyelse. Midlerne fordeles efter ansøgning fra kommunerne i forbindelse med indsendelse af byfornyelsesprogrammet. Midlerne tildeles de nedslidte byområder i mindre byer, og i tilfælde af uforbrugte midler som følge af manglende ansøgninger, kan de uforbrugte midler efter ansøgning fordeles i prioriteret rækkefølge til de øvrige byområder, hvor der gennemføres områdefornyelse. Kommunerne kan i forbindelse med indsendelse af byfornyelsesprogrammet søge om at få del i den særlige udgiftsramme. Der kan kun søges denne ene gang. Tildelingen sker med udgangspunkt i kommunernes angivelse af det bygningsmæssige behov i området. Ved fordelingen lægges særligt vægt på boligernes alder, installationsmangler, vedligeholdelsesmangler, boligsammensætning (ejerforhold og størrelse), bevaringsværdige og fredede boliger, friarealers beskaffenhed samt tilkendegivelse fra ejerne i området om gennemførelse af bygningsfornyelse. 9

10 Kommunen kan ikke anvende den tildelte udgiftsramme til bygningsfornyelse udenfor det område, byfornyelsesprogrammet omfatter. Uudnyttet udgiftsramme kan overføres fra det finansår, midlerne er tildelt, til og med det tredje finansår. Overførslen sker ved ansøgning til ministeriet - et år af gangen. Ved det tredje årsskifte efter ministeriets tildeling bortfalder den særlige udgiftsrammen. Hvis bygningsfornyelsen indgår i byfornyelsesprogrammet, kan kommunens udgifter til planlægningen af denne refunderes. I planlægningen kan indgå opsøgende og informerende aktiviteter i forhold til boligejerne. Der gives ikke refusion til kommunens egne lønudgifter. Bestemmelserne for tildeling af den særlige udgiftsramme til bygningsfornyelse fremgår af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bekendtgørelse nr. 35 af 18/01/2013 om udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Supplerende EU-tilskud til mindre byer fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indgået en aftale om samfinansiering af gennemførelse af områdefornyelse i mindre byer. Aftalen gælder for perioden Kommuner, der gennemfører områdefornyelse i mindre byer i perioden kan søge om supplerende EU-tilskud fra landdistriktsprogrammet gennem en lokal aktionsgruppe (LAG). Dette gælder for kommuner med aktionsgrupper godkendt under landdistriktsprogrammet. Tilskuddet kan gives til projekter der understøtter etablering af attraktive levevilkår og etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne. Derudover skal formålet med projektet ligge inden for rammerne af den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi og bidrage til at opfylde aktionsgruppens kvantitative mål. EU-tilskuddet kan maksimalt udgøre 55/45 af det statslige tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projekter der støttes med supplerende EU-tilskud skal falde indenfor temaerne: Basale servicefaciliteter til gavn for området Fornyelse i landsbyer. OBS! Tilskud indenfor dette tema kan kun gives til indsatser i mindre byer med højst 3000 indbyggere. Natur- og kulturarv Kultur- og fritidsaktiviteter Nyetablering og udvikling af mikrovirksomheder inden for service, kultur og fritid Kompetenceudvikling og informationskampagne for den lokale aktionsgruppe Yderligere information om muligheden for at opnå supplerende finansiering fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram via de lokale aktionsgrupper fås her: Støtte til forsøg I helt særlige tilfælde kan ministeriet inden for den samlede udgiftsramme til områdefornyelse godkende, at områdefornyelse gennemføres som forsøg og give særlig støtte hertil. Den 10

11 tildelte udgiftsramme for forsøg kan forhøjes til 20 mio. kr. per beslutning, og udgifterne til forsøgselementerne kan finansieres med forhøjet statslig refusion. En forudsætning for støtte til forsøgsindsatser er, at projektet bidrager til udvikling af nye relevante og generelt anvendelige redskaber og metoder på byfornyelsesområdet. 11

12 2.0. OMRÅDEFORNYELSENS PROCES Gennemførelsen af et områdefornyelsesprojekt sker i flere forskellige faser. Det drejer sig om den indledende udpegning af områdefornyelsesområdet, hvorefter kommunen skal igennem en ansøgningsfase, programfase og endelig selve gennemførelsesfasen. Den overordnede proces i gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt er følgende: 1. Kommunalbestyrelsen eventuelt med udgangspunkt i kommuneplanen - udpeger et område til områdefornyelse på baggrund af et dokumenteret og skønnet behov for en særlig indsats. 2. Kommunen ansøger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reservation af støtte til det pågældende område. 3. På baggrund af de fastsatte udvælgelseskriterier udvælger ministeriet et antal ansøgninger, der skal modtage støtte til områdefornyelse. 4. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fremsender et brev om reservation af støtte til de kommuner, der er udvalgt til støtte samt afslagsbreve til øvrige ansøgere. 5. Når kommunen har modtaget reservation af støtte, skal den udarbejde et byfornyelsesprogram for gennemførelsen af områdefornyelsen i samarbejde med lokalområdets beboere og øvrige lokale aktører. Kommunalbestyrelsen skal dernæst træffe en beslutning om gennemførelse af områdefornyelsen. 6. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning og godkendt byfornyelsesprogrammet, sendes det til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til endelig godkendelse. 7. Når kommunen har fået endeligt tilsagn fra ministeriet skal områdefornyelsesindsatsen gennemføres i løbet af en 5-årig periode. 8. Efter gennemførelsen afsluttes indsatsen ved indsendelse af en afsluttende statusrapport samt et revisorgodkendt regnskab til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I de følgende kapitler gennemgås ansøgnings-, program- og gennemførelsesfasen. 12

13 3.0. ANSØGNINGSFASEN ANSØGNING OM RESERVATION Ansøgningsfase Programfase Gennemførelsesfase Kommunalbestyrelsen kan ansøge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reservation af støtte til områdefornyelse én gang om året. Ministeriet skal senest modtage ansøgningen den 7. januar. Er den 7. januar en lørdag eller en søndag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag. Denne frist er fastsat i 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr af 13. december 2012 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til områdefornyelse og fastsættelse af ansøgningsfrist. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udsender normalt meddelelse om reservation af midler eller afslag ca. 2 måneder efter ansøgningsfristen Ansøgningsskema Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet et ansøgningsskema til hver kategori, som kommunerne skal benytte ved ansøgningen om reservation af støtte til områdefornyelse. Ansøgningsskemaet kan downloades fra ministeriets hjemmeside. Det er vigtigt i ansøgningen at sandsynliggøre, at kommunen prioriterer projektet i sin egen organisering og økonomi, og at kommunen vurderer, at der er mulighed for at inddrage private investeringer i områdets udvikling. Det vil oftest være embedsmænd fra kommunen, eventuelt i samarbejde med eksterne konsulenter, der udarbejder ansøgningen om reservation af støtte. Først i næste fase, programfasen, hvor det konkrete indhold i byfornyelsesprogrammet udarbejdes, er der krav om, at de lokale aktører inddrages. Det er en god ide allerede i ansøgningsfasen at få det kommunale tværsektorielle samarbejde i gang. Samarbejdet kan f.eks. igangsættes ved at inddrage relevante forvaltninger i udarbejdelsen af ansøgningen, hvorved de opnår et ejerskab til indsatsen og tager et medansvar. Herved sikres et tværfagligt og helhedsorienteret fokus. Nøgletal Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anbefaler, at kommunen medsender nøgletal til at understøtte ansøgningens beskrivelse af problemer og potentialer. Nøgletallene kan bestilles ved Danmarks Statistik. Se procedure for bestilling af tallene på ministeriets hjemmeside Nøgletallene skal dog ikke bruges til ansøgninger i kategorien ældre erhvervs- og havneområder. 13

14 BOSSINF Kommunerne skal samtidig med indsendelse af ansøgningen om reservation til områdefornyelse indberette ansøgningen i ministeriets administrative it-system kaldet BOSSINF-område. Via BOSSINF-område håndteres både reservation, tilsagn om støtte og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udbetalinger af refusion, samt regnskab. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en brugervejledning til hjælp for indberetning i BOSSINF. Vejledningen kan downloades fra ministeriets hjemmeside _4_udg.pdf 3.2. Hvad kan der gives støtte til? Tilsagn om refusion til den enkelte beslutning om områdefornyelse kan højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til områdefornyelse, dog højst 10 mio. kr. ekskl. moms. Dvs. at et projekt, der støttes med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, skal matches af en kommunal medfinansiering på minimum 20 mio. kr. Private midler kan ikke erstatte den kommunale medfinansiering. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning vil variere og kan reduceres i forhold til det ansøgte beløb. Det er endvidere en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat. Ved beslutninger i områdetyperne: nedslidte byområder i mindre byer, nedslidte byområder i større byer og nyere boligområder med store sociale problemer, kan ministeriet give refusion til følgende udgifter: o o o o o o Udgifter til programudarbejdelse. Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål. Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til særlige beboergrupper, f.eks. børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Ved beslutninger i ældre erhvervs- og havneområder kan ministeriet give refusion til følgende udgifter: 14

15 o o o o Undersøgelse af omfanget af jordforurening og af de skønnede udgifter til oprensning heraf. Kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i området. Udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af området. Forberedelse af det organisatoriske grundlag for gennemførelsen af omdannelsen. For erhvervs- og havneområder betyder dette bl.a., at der ikke ydes refusion af udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet, da kravene til dette i høj grad er identiske med kravene til ansøgningen. For alle områdetyper gælder, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke yder refusion af udgifter til: Aktiviteter, der er igangsat inden tilsagnet bortset fra udgifter i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Almindelige kommunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kommunale medarbejdere, bortset fra projektledere, der har til opgave at planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet. Endvidere kan kommunens egen medfinansiering ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lign., og der ydes ikke statslig refusion til private udgifter. Reglerne om refusion af udgifter til områdefornyelse fremgår af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bekendtgørelse nr. 27 af 18. januar 2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

16 4.0. PROGRAMFASEN - UDARBEJDELSE AF BYFORNYELSESPROGRAM Ansøgningsfase Programfase Gennemførelsesfase Når kommunen har fået reserveret midler til områdefornyelse, skal den udarbejde et byfornyelsesprogram. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fastlægger fristen for programmets udarbejdelse, som oftest vil være i februar året efter, der er givet tilsagn om reservation af midler. Kommunen har således næsten et år til udfærdigelse af byfornyelsesprogrammet. I særlige tilfælde kan fristen forlænges. For erhvervs- og havneområder gælder dog en kortere frist for udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet, idet der ikke er samme krav til udformningen (jf. afsnit 4.2). Her vil fristen ofte være indenfor samme år, der er givet tilsagn om reservation af midler. Kommunen vil have ca. 5 måneder efter modtaget reservation til at udarbejde byfornyelsesprogrammet for erhvervs- og havneområdet Hvad er et byfornyelsesprogram? Byfornyelsesprogrammet er hele grundlaget for områdefornyelsesindsatsen og udgør det væsentligste arbejdsredskab for det videre arbejde. Byfornyelsesprogrammet beskriver, hvordan kommunen vil opnå de mål, der er fastsat for at igangsætte en udvikling for området, og kan ses som projektets køreplan med beskrivelser af aktiviteter, tidsplaner, organisering af indsatsen og budget for de næste ca. fem års arbejde. Det er vigtigt, at kommunen tidligt i programfasen tager stilling til, hvilken eller hvilke forvaltninger, der er ansvarlige for den endelige udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet, og hvem der træffer beslutning om programmets endelige indhold, så alle, der deltager i processen, er informeret om omfanget af deres indflydelse på projektudformningen. Dette er særligt afgørende i forhold til deltagende borgere mv., så disse er helt klare på, hvad deres rolle og muligheder er (jf. afsnit 7 om borgerinddragelse). Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning og godkendt byfornyelsesprogrammet, sendes det til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til endelig godkendelse. Først når ministeriet har godkendt programmet og givet det endelige tilsagn, må de konkrete indsatser i projektet påbegyndes. Efter ministeriets godkendelse af byfornyelsesprogrammet kan der ikke foretages væsentlige ændringer i projektet uden forudgående skriftlig godkendelse af ministeriet Hvad skal byfornyelsesprogrammet indeholde? I byfornyelsesloven er der formuleret en række krav til, hvad byfornyelsesprogrammet skal indeholde. Kravene er følgende: 1) En beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer i området. 2) En beskrivelse af de kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og beskrivelse af initiativernes koordinering. 3) En handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelse af beslutningen. 4) Et budget, der angiver, hvordan udgifterne til områdefornyelsen finansieres. 16

17 5) En investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de private som de offentlige investeringer i området (beskrives i afsnit 4.4.). 6) En beskrivelse af de aktiviteter og indsatser, der støttes med områdefornyelsesmidler. 7) En opgørelse over behovet for bygningsfornyelse i området. For så vidt angår ældre erhvervs- og havneområder (områdetype 4), skal byfornyelsesprogrammet alene indeholde oplysningerne i punkt 1, 3, 4 og 6. Udover ovennævnte krav skal byfornyelsesprogrammet, af hensyn til senere opfølgning og evaluering af beslutningen om områdefornyelse, indeholde målsætninger og målbare succeskriterier for den planlagte indsats. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvor omfattende og detaljeret programmet skal være. Men et gennemarbejdet og præcist formuleret program med bred opbakning vil forebygge mange tvivlsspørgsmål og behov for ændringer. De konkrete krav til indhold i byfornyelsesprogrammet fremgår af 5, stk.3, i lov om byfornyelse og udvikling af byer se lovbekendtgørelse nr. 504 af 16/05/2013- https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Forpligtende samarbejde med relevante eksterne parter I forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet skal kommunalbestyrelsen etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der vil blive berørt af beslutningen om områdefornyelse. Der er dog ingen krav til, hvordan samarbejdet organiseres, idet dette vil være afhængigt af områdets karakter og kommunens tradition for samarbejde. Partnerne kan f.eks. være virksomheder, private investorer, organisationer, institutioner og foreninger samt beboere og boligselskaber. Uanset hvilken model kommunen vælger, bør den valgte model gennemtænkes og tilrettelægges, så den passer til området og dets aktører. I valg af samarbejdsmodel kan det derfor være en god idé at tage stilling til følgende: Hvilke aktører skal inddrages? Hvordan skal rolle- og kompetencefordelingen være mellem kommune og aktører? Hvordan skal samarbejdet organiseres? Erfaringer viser, at samarbejdet mellem forskellige interessenter fungerer bedst, når det bygger på fælles forventninger. Kommunen må derfor melde klart ud om, hvilken rolle de forskellige aktører har i projektet, og hvad de kan være med til at beslutte (for mere om borgerinddragelse jf. afsnit 7) Partnerskaber Et forpligtende samarbejde kan eksempelvis organiseres i et partnerskab. Der er imidlertid mange forskellige måder at organisere et partnerskab på. Der kan f.eks. være tale om formaliserede organisatoriske partnerskaber, som agerer som koordinerende styregruppe for projektet, mens det i andre tilfælde vil være aktuelt at etablere et mere økonomisk forpligtende partnerskab. Nogle partnerskaber kan have fokus på det strategiske med fælles mål, som alle parterne forpligter sig til at arbejde for. Andre vil have karakter af projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller og bidrag bliver defineret konkret i forhold til et givent delprojekt. 17

18 På Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside kan der findes mere information om partnerskaber i forbindelse med områdefornyelse Tiltræk private investeringer - investeringsredegørelsen I forbindelse med byfornyelsesprogrammet stilles der krav om, at der skal udarbejdes en investeringsredegørelse, som angiver mulighederne for private og offentlige investeringer i området. Investeringsredegørelsen er et strategisk dokument, et redskab, som kan hjælpe kommunen med at rette opmærksomhed på byområdets uudnyttede økonomiske potentialer og skabe forudsætningerne for øgede private investeringer i byområdet. Investeringsredegørelsen kan bl.a. indeholde følgende: Oversigt over de forventede samt faktiske investeringer i byfornyelsesområdet Oversigt over uudnyttede byggegrunde og fortætningsmuligheder ved om- og påbygninger af private ejendomme til bolig- og erhvervsformål Planer om opførelse eller udvidelse af offentlige institutioner Muligheder for etablering af erhverv derved kan private investorers opmærksomhed rettes mod byfornyelsesområdet. Investeringsredegørelsen kan i hele gennemførelsesperioden udgøre et aktivt instrument, som kan bidrage til en bedre koordinering af de kommunale og de private investeringer, og give et aktuelt billede af investeringsmulighederne. Det er derfor vigtigt, at kommunerne ser investeringsredegørelsen som et dynamisk dialogværktøj, der løbende kan justeres i samarbejde med de lokale virksomheder mv. Der stilles ikke krav om, hvem der skal stå for udarbejdelsen af investeringsredegørelsen, men flere kommuner har haft gode erfaringer med at inddrage økonomiforvaltningen i udarbejdelsen af investeringsredegørelsen, da forvaltningen har relevant erfaring og kontakter til erhvervslivet m.v. Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer, udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) 2008, viser, at kommunerne har haft stor succes med at tiltrække privat medfinansiering gennem helhedsorienteret byfornyelse. Undersøgelsen viser, at for hver offentlig krone der er investeret, er det i gennemsnit lykkedes kommunerne at få 5 private kroner. Du kan læse evalueringen her: 1/evaluering-af-helhedsorienteret-byfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en vejledning om investeringsredegørelsen. Vejledningen kan downloades fra ministeriets hjemmeside. 18

19 4.5. Målsætning og succeskriterier Områdefornyelse omfatter forskellige indsatser, der prioriteres indenfor temaerne: borgerinddragelse, etablering og forbedring af opholdsarealer, trafikale foranstaltninger samt kulturelle og boligsociale foranstaltninger. Det er vigtigt at arbejde konkret med målsætning og succeskriterier for de valgte temaer eller for de enkelte indsatser. Det gør det muligt løbende at følge og justere indsatsen i samarbejde med de lokale interessenter og i sidste ende vurdere, hvorvidt det ønskede mål er opnået. Ud fra målsætningen kan der defineres milepæle for indsatsen eller indsatserne. Milepælene er de aktiviteter, som er centrale at realisere for at indsatsen kan blive en succes. Når målesætning og milepæle er fastlagt, opstilles succeskriterierne, som viser i hvilken grad, målet er opfyldt eller om I er på rette vej mod målet. Et succeskriterium kan forstås som den målestok, man løbende anvender gennem hele områdefornyelsen til at finde ud af, om formålet med indsatsen er opfyldt. Succeskriterier kan være objektive nøgletal eller de kan være af mere kvalitativ art, som indebærer en konkret vurdering eller et skøn Fastsættelse af succeskriterier og målsætninger i byfornyelsesprogrammet Kommunen skal i byfornyelsesprogrammet beskrive de kommunale og private initiativer, der igangsættes for at imødekomme områdets problemer og udnytte de eksisterende ressourcer (jf. afsnit 4.2). I programmet opstilles målet for indsatsen og de eventuelle delmål/milepæle, der skal nås undervejs, ligesom de valgte succeskriterier formuleres. Det er vigtigt, at de relevante samarbejdsparter er enige om, hvilke milepæle og succeskriterier, der skal indfris og realiseres Gode råd til formuleringen af succeskriterier Vurdering af om resultatet af indsatsen er nået, er ofte ganske simpelt: Er den konkrete trafiksanering foretaget og gjort tilgængelig for områdets borgere ja eller nej. 19

20 Derimod er det i praksis langt sværere at opstille og anvende brugbare succeskriterier som et redskab gennem hele områdefornyelsen og på den baggrund til sidst vurdere om formålet med indsatsen er indfriet. Fælles for mål og delmål/milepæl er: 1) At målet er specifikt formuleret. Det er handlingsorienteret, at det klart fremgår, hvad der skal ske og med hvem. 2) At det er målbart det vil sige, at det er muligt at pege på en konkret ændring efter indsatsen. 3) At målet er accepteret blandt partnerskaber og øvrige deltagere i områdefornyelsen at beboere, foreninger, brugere, erhvervslivet osv. er enige om målet. 4) At målet er realistisk at nå med de givne ressourcer og øvrige rammer for områdefornyelsen. 5) At målet er tidsafgrænset det vil i praksis sige, at det kan nås det indenfor perioden, områdefornyelsen gennemføres. Eksempler på målsætninger og succeskriterier Indsatsområde Målsætning Succeskriterium Trafikale forhold At få skabt større trafiksikkerhed og sammenhæng i gadens funktioner At undersøgelser vil påvise en tydelig reduktion i trafikulykker med personskade. Kulturelle aktiviteter At få skabt grobund for et aktivt udeliv At der kan registreres flere organiserede arrangementer på gaden. Kvalitet i byrummet At få skabt et identitetsskabende grønt rum. At en spørgeskemaundersøgelse blandt lokale borgere i 2011 vil vise, at en majoritet oplever byrummet som forbedret. Eksemplet stammer fra Gladsaxe Kommunes byfornyelsesprogram for Søborg Hovedgade Løbende statusrapporter for områdefornyelsen Kommunen skal indsende en statusrapport til Socialministeriet 2 gange i den periode, områdefornyelsen gennemføres. Rapporterne giver blandt andet lejlighed til at gøre status på de opstillede mål- og delmål samt succeskriterier for indsatsen, og for de opnåede resultater. En skabelon for statusrapporterne ligger på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside. Se afsnit

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST Forslag Til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer ( Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2015 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere Juni 2015 1 Nedrivningspulje 2015 Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. til at matche midler fra staten til at lave

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspulje for 2012 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim Første statusrapport for beslutninger om områdefornyelser i hhv. nedslidte byområder i større og mindre byer samt nyere boligområder med sociale problemer Denne første statusrapport, som kommunerne skal

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2013 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

SBi 2008:03. Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse

SBi 2008:03. Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse SBi 2008:03 Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier:

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier: Dato: 06.08.2012 Kontor: Byfornyelse Sagsnr.: 2012-482 Midtvejsevaluering af Indsatspuljen I. Baggrund og formål II. Sammenfatning III. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse IV. Resultater og opgørelse

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere