Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008"

Transkript

1 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008

2 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008

3 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål med rapporten 3 11 Rapportens opbygning 4 2 Datagrundlaget for undersøgelsen 5 21 Data om forebyggelsesindsatserne i kommunerne 5 22 Data om kommunernes rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme 9 23 Sammenfatning 10 3 Metode og materiale Spørgeskema om rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Sammenfatning 14 4 Rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sammenhængen i rammebetingelserne Sammenfatning 19 5 Forebyggelsesindsatser i kommunerne en oversigt Forebyggelsesindsatserne Forebyggelsesindsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 24 6 Kommunernes KRAM-indsatser KRAM-indsatserne KRAM-indsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 31

4 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 2 7 Forebyggelsesindsatser på skoler, arbejdspladser og for borgere Sundhedsfremmeindsatser på skoler, arbejdspladser og til borgere Sundhedsfremmeindsatserne i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 36 8 Kommunernes patientrettede forebyggelsesindsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser Patientrettede indsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 40 9 Sammenfatning og perspektivering Formål, metode og forbehold Resultater Perspektivering 44

5 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 3 1 Baggrund og formål med rapporten Sundhedsloven fra 2005 gav kommunerne ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, herunder ansvar for den borgerrettede og den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke sker i direkte tilknytning til behandling Kommunerne har siden loven trådte i kraft 1 januar 2008 arbejdet med at udvikle sundhedspolitikker for den kommunale indsats, opbygning af sundhedsafdelinger og sundhedscentre, rekruttering af ledere og fagmedarbejdere samt igangsætte en lang række forebyggende og sundhedsfremmende indsatser En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra foråret viste således, at: 69 % af alle kommuner har vedtaget en sundhedspolitik De resterende kommuner er ved at udarbejde eller har planlagt at udarbejde en sundhedspolitik 40 % af kommunerne har oprettet et sundhedsudvalg, 37 % har et socialog sundhedsudvalg 43 % af kommunerne har oprettet en selvstændig sundhedsforvaltningsenhed, 34 % har en fælles social- og sundhedsforvaltning 42 % af kommunerne har etableret et sundhedscenter, 20 % har planer om at etablere et sundhedscenter Kommunernes Landsforening (KL) ønsker i forlængelse af denne undersøgelse at sætte fokus på de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser, som kommunerne har sat i værk Formålet med undersøgelsen er følgende: 1 at skabe et kvantitativt overblik over kommunernes indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, fordelt efter indsatsområder, målgrupper, mv 2 at bidrage til, at Forebyggelseskommissionen får et dokumenteret grundlag for anbefalinger til Regeringen og Folketinget vedrørende kommunernes arbejde 3 at give kommunerne mulighed for at vurdere deres egen indsats i forhold til andre kommuner 1 Sundhedsstyrelsen Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008

6 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 4 KL har bedt COWI om at gennemføre undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden juni-oktober 2008 Rapportens konklusioner har været drøftet med repræsentanter fra Randers, Hørsholm og Vordingborg kommuner og KL 11 Rapportens opbygning Denne rapport er herefter disponeret således: Kapitel 2 beskriver datagrundlaget for undersøgelsen og rummer en begrebslig afklaring af, hvad en forebyggelsesindsats er i denne undersøgelse Kapitel 3 giver en gennemgang af metode og materiale Kapitel 4 beskriver de rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, der indgår i denne undersøgelse Kapitel 5 giver en overordnet gennemgang af samtlige forebyggelsesindsatser i kommunerne Kapitel 6 beskriver kommunernes sundhedsfremmetilbud på skoler, arbejdspladser og for borgere Kapitel 7 beskriver kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud og sundhedsfremmetilbud Kapitel 8 beskriver indsatser inden for patientuddannelsestilbud Kapitel 9 giver en sammenfatning og kort perspektivering af resultaterne Bilag 1 er vejledningen til kommunen vedrørende registrering af forebyggelsesindsatser En samlet oversigt over kommunernes indberetninger af forebyggelsesindsatser foreligger endvidere som et selvstændigt bilag til denne rapport

7 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 5 2 Datagrundlaget for undersøgelsen Grundlaget for undersøgelsen er to sæt data Det ene sæt data vedrører de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i hver kommune, hvor den væsentligste udfordring er at gøre det enkelt og praktisk for kommunerne at afgøre, hvilke indsatser der skal indberettes Det andet sæt data vedrører kommunernes rammebetingelser for forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Med rammebetingelser menes kommunens størrelse og regionstilhørsforhold, og om kommunen har vedtaget en sundhedspolitik, etableret et sundhedscenter og fået udarbejdet en sundhedsprofil vedrørende borgernes helbredsforhold Disse oplysninger skal bruges til at sætte data om forebyggelsesindsatserne ind i en bredere kommunal ramme 21 Data om forebyggelsesindsatserne i kommunerne Kortlægning af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er en udfordring, hvilket nedenstående boks 1 er et eksempel på Den viser mangfoldigheden af indsatser i en typisk indberetning fra en enkelt kommune Boks 1 Eksempler fra en kommunes indberetning om forebyggelsesindsatser Forebyggelse af unges alkoholmisbrug Rygestopkurser Sundhed med omtanke, SMO Ung med omtanke, UMO KOL-skole Diabetesskole Hjerteskole Kostpolitikker i daginstitutioner Kostpolitikker i skolerne Bevægelsespolitikker i daginstitutioner og skoler Motion i aktiveringsprojekterne BUB, Børn og Unge i Bevægelse Cykelprojekt Sunde virksomheder KRAM på virksomhederne, Green Network Børn af psykisk syge forældre Unge, som har forsøgt selvmord, Selfo

8 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 6 Denne mangfoldighed er karakteristisk for forebyggelse og sundhedsfremme af flere grunde: Forebyggelse og sundhedsfremme handler om at understøtte individuelle og sociale forandringsprocesser inden for mange forskellige områder og sektorer i lokalsamfundet Området er nyt, og der er endnu ikke etableret en fælles faglig referenceramme med veldefinerede begreber Det betyder, at det i praksis kan være svært at afgøre, hvad en forebyggelsesindsats er, og hvilke indsatser, der skal indberettes Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser kan udføres i alle kommunens forvaltninger Hvis alle indsatser skal indberettes, forudsætter det, at sundhedsafdelingen, der har til opgave at foretage indberetningen, har et overblik samt de fornødne ressourcer og samarbejdsrelationer med de øvrige forvaltninger til at sikre en fuldstændig indberetning Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser gennemføres ofte i forskellige kombinationer og i forhold til forskellige målgrupper Det kan således i praksis være vanskeligt at afgøre, hvorvidt sådanne indsatser skal indberettes som en samlet indsats eller som flere indsatser Der er et gråzoneområde i forhold til de øvrige lovpligtige sundhedsopgaver som sundhedspleje, tandpleje, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje og forebyggende hjemmebesøg hos 75+-årige Undersøgelsen har ikke til formål at kortlægge disse opgaver På den anden side vil der være forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der udvikles som supplement til de eksisterende opgaver, og disse supplerende indsatser vil også være en naturlig del af de nye kommunale sundhedsopgaver Den afgørende udfordring i denne undersøgelse er at indfange denne mangfoldighed på en konsistent måde, der gør det muligt for kommunerne at indberette på ensartet vis Det forudsætter, at der opstilles en operationel definition for, hvad en forebyggelsesindsats er, og at denne definition bygger på kriterier, der kan anvendes i praksis af kommunale medarbejdere med forskellig faglig baggrund og erfaringer med forebyggelse og sundhedsfremme Kun herigennem kan mulighederne øges for, at registreringerne er rimelig ensartede fra kommune til kommune, samt at forskelle i registreringerne afspejler forskelle i kommunernes aktivitetsniveau og ikke forskelle i registreringen Et andet væsentlig aspekt ved forebyggelsesindsatserne er kapaciteten, eller hvor mange borgere eksempelvis skolebørn, rygere, ældre som berøres af indsatserne En kommune kan rapportere få indsatser, der til gengæld er veludbyggede En anden kommune kan rapportere mange, men små og spredte indsatser I nærværende undersøgelse blev inkluderet spørgsmål til kommunerne om kapaciteten på individ- og holdrettede indsatser, men ikke vedrørende brede forebyggende indsatser som feks bedre cykelstier, oplysningskampagner, alkoholpolitik på arbejdspladserne osv Spørgsmålene om kapacitet blev imidler-

9 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 7 tid besvaret så mangelfuldt, at de indkomne svar ikke indgår i analyserne Resultaterne af denne undersøgelse må derfor fortolkes med det forbehold, at der ikke foreligger oplysninger om forebyggelsesindsatsernes kvantitative omfang 211 Hvad er en forebyggelsesindsats? Udgangspunktet for definitionen skal være praktisk Når sundhedsafdelingen skal registrere forebyggelsesindsatserne i kommunen, skal det være så enkelt som muligt at gøre Det har derfor været vigtigt for denne undersøgelse at opstille kriterier, der tættest muligt afspejler den daglige tankegang og praksis Det har endvidere været vigtigt at afgrænse registreringen i forhold til andre sundhedsopgaver i kommunerne, helt små indsatser og lignende COWI opstillede med dette som udgangspunkt et sæt kriterier, der blev drøftet med repræsentanter fra sundhedsområdet i Frederiksberg, Køge og Vejen Kommuner Formålet med drøftelserne var at sikre, at registreringen blev oplevet som meningsfuld og overkommelig På grundlag af disse drøftelser opstilledes følgende kriterier for, hvilke forebyggelsesindsatser der skal indberettes: Indsatsen skal have som eksplicit formuleret formål at styrke borgernes sundhed Kommunale aktiviteter, der indirekte styrker sundheden, men som gennemføres med andre begrundelser, skal ikke registreres Det er således ikke nok, at en indsats kan forventes at styrke borgernes sundhed Der skal være en skriftlig formuleret intention om at gøre dette Indsatser, der opfylder dette krav, skal registreres uanset kommunalt forvaltningsområde Det kan feks være ansættelse af en motionskonsulent på børne- og ungeområdet, som arbejder med at styrke fysisk aktivitet i dagtilbuddene Indsatserne skal dreje sig om forebyggelse og sundhedsfremme, og de skal have til formål at skabe sunde rammer for borgerne eller sunde tilbud til borgere med helbredsproblemer eller særlige behov for at ændre vaner Indsatser, der skal skabe sunde rammer, kan feks være kost- og motionspolitikker i skoler, på arbejdspladser eller institutioner, eller etablering af en motionssti Det kan også være generelle oplysningskampagner og lignende Indsatser vedrørende sunde tilbud kan være rettet mod enkeltpersoner eller hold Rygestopkurser, kurser for familier med overvægtige børn, motion på recept, Sundhedsstyrelsens kursus for patienter med kronisk sygdom (Stanford-kurset), rehabilitering af KOL-patienter, diabetesskoler mv er typiske eksempler på sunde tilbud Etablerede kommunale sundhedsindsatser tandpleje, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje, sundhedspleje for børn skal ikke registreres Undersøgelsen har ikke til formål at kortlægge alle sundhedsindsatser i kommunerne Såfremt der er udviklet supplerende tilbud med særlig

10 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 8 vægt på forebyggelse og sundhedsfremme feks et ekstra sundhedsplejerskebesøg om kost og bevægelse hos småbørnsfamilier, motionseller træningstilbud for ældre i eget hjem eller på plejehjem el lign skal dette dog registreres Indsatsen skal udgøre en velafgrænset aktivitet i forhold til enkeltpersoner, grupper eller lokalmiljøer Indsatsen skal indebære, at der sker noget i praksis feks rådgivning og træning af borgere, kampagner, rygestop, udarbejdelse eller indførelse af rygepolitik, kompetenceudvikling af medarbejdere gennem motiverende samtale Litteraturstudier, konferencer, gennemførelse af sundhedsprofiler, udarbejdelse af sundhedspolitik for hele kommunen, analyser o lign skal ikke rapporteres Indsatserne skal have et vist omfang Enkeltstående mindre indsatser/arrangementer feks et foredrag, en temadag, en stand om sundhed på en festival eller byfest el lign skal ikke registreres Indsatser, der har fokus på skoler, arbejdspladser, boligområder, socialt udsatte grupper mv registreres som en samlet indsats Indsatserne vil typisk omfatte flere KRAM-faktorer (dvs Kost, Rygning, Alkohol og Motion), opbygning af sociale netværk mv Implementeringen kan variere fra feks skole til skole Sådanne integrerede indsatser skal rapporteres som én samlet indsats feks sundhedsfremme på arbejdspladser eller sundhedsfremme på skoler Eksempler kunne feks være opbygning af netværk af kontaktlærere på kommunens skoler, KRAM-tilbud på væresteder eller rådgivning af private arbejdspladser om sundhedsfremme Der skal ikke indrapporteres for hver skole, værested eller arbejdsplads Større forebyggelsesindsatser kan bestå af flere delindsatser Som eksempel kan nævnes kommunernes indsatser over for overvægtige børn eller alkoholforebyggelse Delindsatserne kan være indførelse af madordning på skolerne, et særlig tilbud til overvægtige børn og et samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger På alkoholområdet kan delindsatserne være uddannelse af barpersonale, kompetenceudvikling af sociale medarbejdere i samtale med borgere om alkohol, deltagelse i uge 40-kampagnen og udvidet alkoholundervisning i skolerne Hver af disse delindsatser skal indrapporteres, hvis de gennemføres som en selvstændig del af en større forebyggelsesindsats Indsatserne kan være under planlægning med forventet opstart senest i 2009 i en forsøgsfase eller i drift Alle forebyggelsesindsatser, der er nævnt på kommunens hjemmeside, skal som udgangspunkt registreres (såfremt de øvrige kriterier for registrering er opfyldt)

11 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne Hvilke data registreres for hver forebyggelsesindsats? Med henblik på at give en summarisk beskrivelse af den enkelte forebyggelsesindsats blev der via et spørgeskema med faste svarmuligheder indhentet følgende type oplysninger: Titel på forebyggelsesindsatsen Indsatsområde feks rygning, overvægt, sundhedsfremme på arbejdspladsen Primær målgruppe feks børn 0-17 år, socialt udsatte borgere, borgere med hjertekarsygdom Målgruppens køn Arena for indsatsen feks boligområde, sundhedspleje, idrætsforening, sundhedscenter Indhold af indsatsen feks generel oplysning, praktisk implementering af sunde rammer, individrettet sundhedsfremmetilbud Kapacitet for individ- og holdrettede tilbud Primær ansvarlig udfører feks sundhedscenter, idrætsforening, apotek Implementering feks indsatsen er under afprøvning eller i drift Ekstern finansiering feks indsatsen er helt eksternt finansieret, eller delvist/ helt finansieret med kommunale driftsmidler Eventuel kommentar/uddybning I bilag 1 er gengivet alle svarmuligheder for hver oplysning med uddybende eksempler 22 Data om kommunernes rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme Kommunerne har forskellige forudsætninger rammebetingelser for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Store kommuner har flere ressourcer og kompetencer og vil derfor alt andet lige have lettere ved at iværksætte mange indsatser Samarbejdet med regionerne kan stimulere til og understøtte forebyggelse og sundhedsfremme på forskellig vis Det lokale politiske engagement i sundhedsområdet er afgørende for, om der vedtages en sundhedspolitik med prioriteringer, der fremmer samarbejdet på tværs inden for kommunen Den administrative organisering primært i form af sundhedscentre kan have betydning for hvilke og hvor mange indsatser, der sættes i værk i den enkelte kommune

12 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 10 Sigtet med at inddrage sådanne rammebetingelser i denne undersøgelse er at tegne et bredere billede af kommunernes forebyggelsesindsatser og pege på forhold af betydning for niveauet af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser I denne undersøgelse har vi valgt at fokusere på 2 generelle rammebetingelser regionstilhørsforhold og kommunens størrelse og 3 specifikke rammebetingelser for så vidt angår de nye sundhedsopgaver, herunder om der er vedtaget en sundhedspolitik med prioritering af indsatsområder for forebyggelse og sundhedsfremme, om der er gennemført en kortlægning af problemer og behov for forebyggelse og sundhedsfremme i form af sundhedsprofiler, og endelig om der er etableret en særlig organisering i form af et sundhedscenter Sammenhængen med disse rammebetingelser er ikke entydig Der behøver således ikke at være en direkte sammenhæng mellem antallet af forebyggelsesindsatser i en kommune, og om den har en sundhedspolitik, sundhedscenter eller sundhedsprofil Sammenhængen kan være betinget af en bagvedliggende politisk interesse i sundhedsområdet I denne undersøgelse kan vi således blot konstatere, om der er en sammenhæng mellem rammebetingelserne og kommunernes forebyggelsesindsats Såfremt dette er tilfældet, kan det give anledning til overvejelser om, hvorledes udviklingen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne fremmes mest effektivt Endvidere vil en analyse af kommunernes forebyggelsesindsats i forhold til rammebetingelserne kunne bruges til at identificere grupper af kommuner, hvor aktivitetsniveauet er lavt 23 Sammenfatning Datagrundlaget for undersøgelsen består af et sæt data om kommunernes forebyggelsesindsatser og et sæt om de generelle rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Forebyggelsesindsatser i kommunerne er karakteriseret ved at være mangfoldige med forskellige indsatsområder, målgrupper mv Denne mangfoldighed er en væsentlig metodisk udfordring for undersøgelsen, fordi den gør det vanskeligt for kommunerne at afgrænse, hvad en forebyggelsesindsats er, og hvilke forebyggelsesindsatser der skal indberettes COWI har efter drøftelser med tre kommuner udarbejdet en udførlig vejledning (bilag 1), hvor der opstilles en række praktiske kriterier for, hvilke indsatser der skal anmeldes, og hvilke oplysninger der skal rapporteres om hver forebyggelsesindsats Undersøgelsen opgør antallet af forebyggelsesindsatser, men der foreligger ikke oplysninger om forebyggelsesindsatsernes kapacitet eller omfang Det har ikke været muligt at indhente gyldige svar på spørgsmål herom, og undersøgelsen kan derfor ikke sige noget om, hvor langt kommunerne når ud blandt borgerne med forebyggelse og sundhedsfremme

13 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 11 Kommunernes rammebetingelser inddrages i undersøgelsen for at sætte forebyggelsesindsatserne ind i en bredere sammenhæng og pege på forhold af betydning for omfanget af indsatserne Som rammebetingelser inddrages kommunernes regiontilhørsforhold og størrelse Endvidere ses på, om kommunerne har en sundhedspolitik, en sundhedsprofil og et sundhedscenter

14 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 12 3 Metode og materiale Undersøgelsen er landsdækkende og skal give en kvantitativ beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser Undersøgelsen omfatter derfor alle 98 kommuner og er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer med faste svarmuligheder Sundhedschefer/-direktører i alle kommuner fik i august 2008 tilsendt en mail med opfordring til at deltage i undersøgelsen Kommunerne blev opfordret til at besvare 2 spørgeskemaer, hvoraf det ene vedrørte rammebetingelser for kommunen, og det andet vedrørte kommunens forebyggelsesindsatser 31 Spørgeskema om rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen Med henblik på at beskrive kommunernes rammebetingelser gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse med ca 15 spørgsmål, blandt andet om kommunen har en sundhedspolitik, et sundhedscenter og en sundhedsprofil Spørgeskemaet om rammebetingelser blev besvaret via internettet Svarprocenten blev 87 % med en variation fra 82 % til 93 % i forhold til regionerne og fra 84 % til 91 % i forhold til kommunestørrelse, jf tabel 311

15 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 13 Tabel 311 Antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaer om rammebetingelser og forebyggelsesindsatser Spørgeskema om rammebetingelser Spørgeskema om forebyggelsesindsatser Alle kommuner Antal Procent Antal Procent Antal Alle % % 98 Region Hovedstaden % % 29 Midtjylland % % 19 Nordjylland 9 82 % 9 82 % 11 Sjælland % % 17 Syddanmark % % 22 Størrelse* Lille % % 32 Mellem % % 34 Stor % % 32 * Kommunerne er opdelt i 3 grupper efter antal indbyggere Lille omfatter den tredjedel af kommunerne, som har det laveste indbyggertal Der blev endvidere spurgt om kommunens normering af personale til koordinering og udvikling af forebyggelsesindsatser, og hvor meget af personalet som var finansieret af eksterne puljemidler, fonde mv Disse spørgsmål blev kun besvaret af en forholdsvis lille del af kommunerne, og besvarelserne indgår derfor ikke i de videre analyser 32 Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Med henblik på registrering af forebyggelsesindsatserne fik kommunerne tilsendt et spørgeskema i form af et Excel-regneark, hvor kommunen kunne notere oplysninger for hver forebyggelsesindsats vedrørende indsatsområde, målgruppe, arena mv COWI anbefalede kommunerne følgende procedure for udfyldelse af registreringsarket: 1 Sundhedschefen udpeger en kontaktmedarbejder, som har det bedste overblik over forebyggelsesindsatserne i kommunen ikke bare i sundhedsafdelingen, men også i andre afdelinger 2 Kontaktmedarbejderen udarbejder på grundlag af COWIs vejledning en oversigt over, hvilke forebyggelsesindsatser der skal indrapporteres Tvivlsspørgsmål afklares med COWI 3 Oversigten gennemgås med nøglepersoner i andre afdelinger, fælles udvalg/chefgruppe, netværk el lign med henblik på at sikre, at alle relevante forebyggelsesaktiviteter i kommunen er inkluderet

16 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 14 4 Kontaktmedarbejderen udfylder herefter oplysningerne for hver forebyggelsesaktivitet Det vil næppe være en god ide at sende arket ud til udfyldelse af forskellige medarbejdere i forskellige forvaltningsområder med forskellige opfattelse af, hvad forebyggelse er! Af tabel 311 fremgår, at 85 % af alle kommuner har udfyldt spørgeskemaet om forebyggelsesindsatser Svarprocenten varierer fra 77 % til 90 % i forhold til regionerne og fra 75 % til 91 % i forhold til kommunestørrelse COWI har efter modtagelse af skemaerne gennemgået alle indberetninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for indberetning er overholdt I de tilfælde, hvor der er anmeldt indsatser, der ikke skal registreres typisk udarbejdelse af sundhedspolitik for hele kommunen, hidtidige kommunale sundhedsopgaver som sundhedspleje, forebyggende hjemmebesøg mv er disse slettet Det drejer sig om et forholdsvist lille antal i forhold til samtlige registreringer Endelig er der gennemført en fejlretning af besvarelser, hvor der er benyttet andre end de anførte svarmuligheder Det har ikke været muligt inden for de givne tidsrammer at gennemføre en mere systematisk kontrol af kommunernes besvarelser i form af opfølgende telefoninterviews, hvorved der kunne afdækkes problemer med misklassifikationer mv Omfanget af sådanne problemer kendes derfor ikke Andelen af manglende svar/uoplyste svinger for langt de fleste spørgsmål mellem 1 % og 2 % En væsentlig undtagelse er spørgsmål om kapaciteten af individ- og holdrettede tilbud som feks rygestopkurser Besvarelserne var så ufuldstændige, at problemstillinger vedrørende forebyggelsesindsatsernes kapacitet er udeladt På spørgsmålene om implementering og finansiering var der ca 5 % uoplyste I tabellerne i de efterfølgende kapitler indgår uoplyste ikke Dette betyder, at det samlede antal indsatser vil variere fra tabel til tabel Et mindre antal kommuner har meddelt, at de ikke har haft ressourcer eller tid til at gennemføre en total registrering af alle forebyggelsesindsatser i kommunen Det gælder i særlig grad indsatser, der udføres i andre områder i kommunen end i sundhedsafdelingens regi 33 Sammenfatning Hver kommune blev anmodet om at udfylde et internetbaseret spørgeskema med spørgsmål om rammebetingelser for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen Svarprocenten var 87 %, og der var ingen systematisk variation i svarprocenten med hensyn til kommunernes regiontilhørsforhold og størrelse Datamaterialet må derfor betragtes som repræsentativt for alle kommuner Hver kommune skulle endvidere udfylde et spørgeskema med oplysninger om forebyggelsesindsatser i kommunen 85 % af alle kommuner udfyldte dette skema Der var heller ikke her nogen systematisk variation i svarprocenten i

17 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 15 forhold til regiontilhørsforhold og kommunestørrelse, og datamaterialet må derfor også her anses for at være repræsentativt for alle kommuner En samlet vurdering af datamaterialet er, at antallet af registrerede forebyggelsesindsatser er mindre end det faktiske antal indsatser i kommunerne Det gælder i særlig grad indsatser, der ligger i andre områder/afdelinger end sundhedsafdelingerne, og hvor sundhedsafdelingerne sædvanligvis ikke er direkte involverede Det betyder formentlig, at indsatsområder som stofmisbrug, miljø og ulykker i særlig grad er underrapporterede Omfanget af underapporteringen er ikke kendt Undersøgelsen tegner med andre ord først og fremmest et billede af de forebyggelsesindsatser, som de nye sundhedsafdelinger står for

18 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 16 4 Rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sigtet med at inddrage rammebetingelser i denne undersøgelse er at sætte kommunernes forebyggelsesindsatser i forhold til rammebetingelserne og pege på forhold af betydning for niveauet af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser I denne undersøgelse fokuseres på to generelle rammebetingelser kommunens regiontilhørsforhold og størrelse og tre specifikke rammebetingelser for så vidt angår de nye sundhedsopgave Herunder om der er vedtaget en sundhedspolitik med prioritering af indsatsområder for forebyggelse og sundhedsfremme, om der er gennemført en sundhedsprofil af voksne borgeres helbredsproblemer og behov for forebyggelse og sundhedsfremme, og endelig om kommunen har etableret et sundhedscenter som organisatorisk ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde 41 Sammenhængen i rammebetingelserne Af tabel 411 fremgår, at 80 % af alle kommuner har en sundhedspolitik og en sundhedsprofil, og ca 50 % har et sundhedscenter Tabel 411 Rammer for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne Andel med Andel med Andel med Antal kommuner, der sundhedspolitik sundhedsprofil sundhedscenter indgår i undersøgelsen Alle 80 % 81 % 52 % 85 Region Hovedstaden 89 % 100 % 44 % 27 Midtjylland 82 % 100 % 65 % 17 Nordjylland 67 % 100 % 67 % 9 Sjælland 64 % 57 % 43 % 14 Syddanmark 83 % 50 % 50 % 18 Størrelse* Lille 63 % 70 % 41 % 27 Mellem 84 % 81 % 45 % 31 Stor 93 % 93 % 70 % 27

19 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 17 Med hensyn til kommunernes regionale tilhør kan det konstateres: Sundhedspolitikker forekommer lidt mindre hyppigt i kommuner i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner Dækningen med sundhedsprofiler er 100 % i kommuner, hvor der er et regionalt samarbejde om at udarbejde sundhedsprofiler, mod ca 50 % i kommuner, hvor der ikke er etableret et sådant regionalt samarbejde Der er etableret sundhedscentre i næsten 2/3 af alle kommuner i Region Midtjylland og Region Nordjylland mod omkring halvdelen af kommuner i de øvrige regioner Den geografiske fordeling af kommuner med sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscentre fremgår af kort Med hensyn til størrelse ses en klar sammenhæng Med voksende størrelse øges andel af kommuner med sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter Kort 41 Kommuner med sundhedspolitik

20 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 18 Kort 42 Kommuner med sundhedscenter Kort 43 Kommuner med sundhedsprofil

21 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne Sammenfatning 80 % af kommunerne har en sundhedspolitik og har fået udarbejdet en sundhedsprofil af borgernes helbredsforhold Ca halvdelen af kommunerne har etableret et sundhedscenter som organisatorisk platform for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Jo større en kommune er, jo flere har sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter

22 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 20 5 Forebyggelsesindsatser i kommunerne en oversigt I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af 1) alle forebyggelsesindsatserne, fordelt efter indsatsområder, indhold, primær målgruppe mv og 2) forebyggelsesindsatserne i forhold til kommunernes rammebetingelser I de efterfølgende kapitler gennemgås på tilsvarende vis udvalgte grupper af beslægtede indsatsområder mere detaljeret Disse grupper er KRAM-faktorer, sundhedsfremmetilbud og patientskoler 51 Forebyggelsesindsatserne Tabel 511 viser fordelingen af indsatserne på indsatsområder Tabel 511 Antal indsatser opdelt på indsatsområder Antal Pct Motion % Kost % Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole % Rygning % Sundhedsfremme: skoler/institutioner/dagtilbud % Sundhedsfremme: rådgivning/livsstilssamtaler % Andet % Mental sundhed/trivsel % Sundhedsfremme: arbejdspladser 93 4 % Kompetenceudvikling af medarbejdere 89 4 % Alkohol 83 4 % Social ulighed 67 3 % Seksuel sundhed 60 3 % Stofmisbrug generelt 54 2 % Ulykker 42 2 % Miljøfaktorer 14 0 % I alt % Det fremgår, at der i alt blev indberettet 2329 forskellige forebyggelsesindsatser Det største indsatsområde er ubetinget motion og motion/kost, der tegner sig for næsten 25 % Herefter følger kost, patientuddannelser/rehabilitering mv og rygning med ca 10 % hver Kommunerne dækker således en bred vifte

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010

Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 1. Formål med aftalen: Aftale for Sundhedsteamet 2009-2010 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012

Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012 Vejledning i offentlig-privat samarbejde Forebyggelse på sundhedsområdet November 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Fremme af mental sundhed i kommunerne. eksempler, muligheder og barrierer

Fremme af mental sundhed i kommunerne. eksempler, muligheder og barrierer Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer 2009 Fremme af mental sundhed i kommunerne eksempler, muligheder og barrierer Fremme af mental sundhed eksempler, muligheder og

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration

FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration FOREBYGGELSE OG SUNDHEDS- FREMME I SUNDHEDSAFTALERNE - eksempler til inspiration 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne - eksempler til inspiration Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Lars Iversen seniorfagleder, COWI Gøgevang 16 2970 Hørsholm live@cowi.dk 29619738 Organisering af

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

BORGERRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - status og udfordringer

BORGERRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - status og udfordringer BORGERRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - status og udfordringer 2006 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI, maj 2006 Borgerrettet forebyggelse i kommunerne status og udfordringer Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Ved underskrivelse af KRAM-kommune kontrakten indgås aftale om gennemførelse af KRAMundersøgelsen i den pågældende kommune. I kontrakten vil

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Udarbejdelse:

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere