Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i Oktober 2008

Transkript

1 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008

2 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008

3 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål med rapporten 3 11 Rapportens opbygning 4 2 Datagrundlaget for undersøgelsen 5 21 Data om forebyggelsesindsatserne i kommunerne 5 22 Data om kommunernes rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme 9 23 Sammenfatning 10 3 Metode og materiale Spørgeskema om rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Sammenfatning 14 4 Rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sammenhængen i rammebetingelserne Sammenfatning 19 5 Forebyggelsesindsatser i kommunerne en oversigt Forebyggelsesindsatserne Forebyggelsesindsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 24 6 Kommunernes KRAM-indsatser KRAM-indsatserne KRAM-indsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 31

4 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 2 7 Forebyggelsesindsatser på skoler, arbejdspladser og for borgere Sundhedsfremmeindsatser på skoler, arbejdspladser og til borgere Sundhedsfremmeindsatserne i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 36 8 Kommunernes patientrettede forebyggelsesindsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser Patientrettede indsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 40 9 Sammenfatning og perspektivering Formål, metode og forbehold Resultater Perspektivering 44

5 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 3 1 Baggrund og formål med rapporten Sundhedsloven fra 2005 gav kommunerne ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, herunder ansvar for den borgerrettede og den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke sker i direkte tilknytning til behandling Kommunerne har siden loven trådte i kraft 1 januar 2008 arbejdet med at udvikle sundhedspolitikker for den kommunale indsats, opbygning af sundhedsafdelinger og sundhedscentre, rekruttering af ledere og fagmedarbejdere samt igangsætte en lang række forebyggende og sundhedsfremmende indsatser En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra foråret viste således, at: 69 % af alle kommuner har vedtaget en sundhedspolitik De resterende kommuner er ved at udarbejde eller har planlagt at udarbejde en sundhedspolitik 40 % af kommunerne har oprettet et sundhedsudvalg, 37 % har et socialog sundhedsudvalg 43 % af kommunerne har oprettet en selvstændig sundhedsforvaltningsenhed, 34 % har en fælles social- og sundhedsforvaltning 42 % af kommunerne har etableret et sundhedscenter, 20 % har planer om at etablere et sundhedscenter Kommunernes Landsforening (KL) ønsker i forlængelse af denne undersøgelse at sætte fokus på de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser, som kommunerne har sat i værk Formålet med undersøgelsen er følgende: 1 at skabe et kvantitativt overblik over kommunernes indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, fordelt efter indsatsområder, målgrupper, mv 2 at bidrage til, at Forebyggelseskommissionen får et dokumenteret grundlag for anbefalinger til Regeringen og Folketinget vedrørende kommunernes arbejde 3 at give kommunerne mulighed for at vurdere deres egen indsats i forhold til andre kommuner 1 Sundhedsstyrelsen Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008

6 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 4 KL har bedt COWI om at gennemføre undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden juni-oktober 2008 Rapportens konklusioner har været drøftet med repræsentanter fra Randers, Hørsholm og Vordingborg kommuner og KL 11 Rapportens opbygning Denne rapport er herefter disponeret således: Kapitel 2 beskriver datagrundlaget for undersøgelsen og rummer en begrebslig afklaring af, hvad en forebyggelsesindsats er i denne undersøgelse Kapitel 3 giver en gennemgang af metode og materiale Kapitel 4 beskriver de rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, der indgår i denne undersøgelse Kapitel 5 giver en overordnet gennemgang af samtlige forebyggelsesindsatser i kommunerne Kapitel 6 beskriver kommunernes sundhedsfremmetilbud på skoler, arbejdspladser og for borgere Kapitel 7 beskriver kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud og sundhedsfremmetilbud Kapitel 8 beskriver indsatser inden for patientuddannelsestilbud Kapitel 9 giver en sammenfatning og kort perspektivering af resultaterne Bilag 1 er vejledningen til kommunen vedrørende registrering af forebyggelsesindsatser En samlet oversigt over kommunernes indberetninger af forebyggelsesindsatser foreligger endvidere som et selvstændigt bilag til denne rapport

7 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 5 2 Datagrundlaget for undersøgelsen Grundlaget for undersøgelsen er to sæt data Det ene sæt data vedrører de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i hver kommune, hvor den væsentligste udfordring er at gøre det enkelt og praktisk for kommunerne at afgøre, hvilke indsatser der skal indberettes Det andet sæt data vedrører kommunernes rammebetingelser for forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Med rammebetingelser menes kommunens størrelse og regionstilhørsforhold, og om kommunen har vedtaget en sundhedspolitik, etableret et sundhedscenter og fået udarbejdet en sundhedsprofil vedrørende borgernes helbredsforhold Disse oplysninger skal bruges til at sætte data om forebyggelsesindsatserne ind i en bredere kommunal ramme 21 Data om forebyggelsesindsatserne i kommunerne Kortlægning af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er en udfordring, hvilket nedenstående boks 1 er et eksempel på Den viser mangfoldigheden af indsatser i en typisk indberetning fra en enkelt kommune Boks 1 Eksempler fra en kommunes indberetning om forebyggelsesindsatser Forebyggelse af unges alkoholmisbrug Rygestopkurser Sundhed med omtanke, SMO Ung med omtanke, UMO KOL-skole Diabetesskole Hjerteskole Kostpolitikker i daginstitutioner Kostpolitikker i skolerne Bevægelsespolitikker i daginstitutioner og skoler Motion i aktiveringsprojekterne BUB, Børn og Unge i Bevægelse Cykelprojekt Sunde virksomheder KRAM på virksomhederne, Green Network Børn af psykisk syge forældre Unge, som har forsøgt selvmord, Selfo

8 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 6 Denne mangfoldighed er karakteristisk for forebyggelse og sundhedsfremme af flere grunde: Forebyggelse og sundhedsfremme handler om at understøtte individuelle og sociale forandringsprocesser inden for mange forskellige områder og sektorer i lokalsamfundet Området er nyt, og der er endnu ikke etableret en fælles faglig referenceramme med veldefinerede begreber Det betyder, at det i praksis kan være svært at afgøre, hvad en forebyggelsesindsats er, og hvilke indsatser, der skal indberettes Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser kan udføres i alle kommunens forvaltninger Hvis alle indsatser skal indberettes, forudsætter det, at sundhedsafdelingen, der har til opgave at foretage indberetningen, har et overblik samt de fornødne ressourcer og samarbejdsrelationer med de øvrige forvaltninger til at sikre en fuldstændig indberetning Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser gennemføres ofte i forskellige kombinationer og i forhold til forskellige målgrupper Det kan således i praksis være vanskeligt at afgøre, hvorvidt sådanne indsatser skal indberettes som en samlet indsats eller som flere indsatser Der er et gråzoneområde i forhold til de øvrige lovpligtige sundhedsopgaver som sundhedspleje, tandpleje, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje og forebyggende hjemmebesøg hos 75+-årige Undersøgelsen har ikke til formål at kortlægge disse opgaver På den anden side vil der være forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der udvikles som supplement til de eksisterende opgaver, og disse supplerende indsatser vil også være en naturlig del af de nye kommunale sundhedsopgaver Den afgørende udfordring i denne undersøgelse er at indfange denne mangfoldighed på en konsistent måde, der gør det muligt for kommunerne at indberette på ensartet vis Det forudsætter, at der opstilles en operationel definition for, hvad en forebyggelsesindsats er, og at denne definition bygger på kriterier, der kan anvendes i praksis af kommunale medarbejdere med forskellig faglig baggrund og erfaringer med forebyggelse og sundhedsfremme Kun herigennem kan mulighederne øges for, at registreringerne er rimelig ensartede fra kommune til kommune, samt at forskelle i registreringerne afspejler forskelle i kommunernes aktivitetsniveau og ikke forskelle i registreringen Et andet væsentlig aspekt ved forebyggelsesindsatserne er kapaciteten, eller hvor mange borgere eksempelvis skolebørn, rygere, ældre som berøres af indsatserne En kommune kan rapportere få indsatser, der til gengæld er veludbyggede En anden kommune kan rapportere mange, men små og spredte indsatser I nærværende undersøgelse blev inkluderet spørgsmål til kommunerne om kapaciteten på individ- og holdrettede indsatser, men ikke vedrørende brede forebyggende indsatser som feks bedre cykelstier, oplysningskampagner, alkoholpolitik på arbejdspladserne osv Spørgsmålene om kapacitet blev imidler-

9 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 7 tid besvaret så mangelfuldt, at de indkomne svar ikke indgår i analyserne Resultaterne af denne undersøgelse må derfor fortolkes med det forbehold, at der ikke foreligger oplysninger om forebyggelsesindsatsernes kvantitative omfang 211 Hvad er en forebyggelsesindsats? Udgangspunktet for definitionen skal være praktisk Når sundhedsafdelingen skal registrere forebyggelsesindsatserne i kommunen, skal det være så enkelt som muligt at gøre Det har derfor været vigtigt for denne undersøgelse at opstille kriterier, der tættest muligt afspejler den daglige tankegang og praksis Det har endvidere været vigtigt at afgrænse registreringen i forhold til andre sundhedsopgaver i kommunerne, helt små indsatser og lignende COWI opstillede med dette som udgangspunkt et sæt kriterier, der blev drøftet med repræsentanter fra sundhedsområdet i Frederiksberg, Køge og Vejen Kommuner Formålet med drøftelserne var at sikre, at registreringen blev oplevet som meningsfuld og overkommelig På grundlag af disse drøftelser opstilledes følgende kriterier for, hvilke forebyggelsesindsatser der skal indberettes: Indsatsen skal have som eksplicit formuleret formål at styrke borgernes sundhed Kommunale aktiviteter, der indirekte styrker sundheden, men som gennemføres med andre begrundelser, skal ikke registreres Det er således ikke nok, at en indsats kan forventes at styrke borgernes sundhed Der skal være en skriftlig formuleret intention om at gøre dette Indsatser, der opfylder dette krav, skal registreres uanset kommunalt forvaltningsområde Det kan feks være ansættelse af en motionskonsulent på børne- og ungeområdet, som arbejder med at styrke fysisk aktivitet i dagtilbuddene Indsatserne skal dreje sig om forebyggelse og sundhedsfremme, og de skal have til formål at skabe sunde rammer for borgerne eller sunde tilbud til borgere med helbredsproblemer eller særlige behov for at ændre vaner Indsatser, der skal skabe sunde rammer, kan feks være kost- og motionspolitikker i skoler, på arbejdspladser eller institutioner, eller etablering af en motionssti Det kan også være generelle oplysningskampagner og lignende Indsatser vedrørende sunde tilbud kan være rettet mod enkeltpersoner eller hold Rygestopkurser, kurser for familier med overvægtige børn, motion på recept, Sundhedsstyrelsens kursus for patienter med kronisk sygdom (Stanford-kurset), rehabilitering af KOL-patienter, diabetesskoler mv er typiske eksempler på sunde tilbud Etablerede kommunale sundhedsindsatser tandpleje, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje, sundhedspleje for børn skal ikke registreres Undersøgelsen har ikke til formål at kortlægge alle sundhedsindsatser i kommunerne Såfremt der er udviklet supplerende tilbud med særlig

10 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 8 vægt på forebyggelse og sundhedsfremme feks et ekstra sundhedsplejerskebesøg om kost og bevægelse hos småbørnsfamilier, motionseller træningstilbud for ældre i eget hjem eller på plejehjem el lign skal dette dog registreres Indsatsen skal udgøre en velafgrænset aktivitet i forhold til enkeltpersoner, grupper eller lokalmiljøer Indsatsen skal indebære, at der sker noget i praksis feks rådgivning og træning af borgere, kampagner, rygestop, udarbejdelse eller indførelse af rygepolitik, kompetenceudvikling af medarbejdere gennem motiverende samtale Litteraturstudier, konferencer, gennemførelse af sundhedsprofiler, udarbejdelse af sundhedspolitik for hele kommunen, analyser o lign skal ikke rapporteres Indsatserne skal have et vist omfang Enkeltstående mindre indsatser/arrangementer feks et foredrag, en temadag, en stand om sundhed på en festival eller byfest el lign skal ikke registreres Indsatser, der har fokus på skoler, arbejdspladser, boligområder, socialt udsatte grupper mv registreres som en samlet indsats Indsatserne vil typisk omfatte flere KRAM-faktorer (dvs Kost, Rygning, Alkohol og Motion), opbygning af sociale netværk mv Implementeringen kan variere fra feks skole til skole Sådanne integrerede indsatser skal rapporteres som én samlet indsats feks sundhedsfremme på arbejdspladser eller sundhedsfremme på skoler Eksempler kunne feks være opbygning af netværk af kontaktlærere på kommunens skoler, KRAM-tilbud på væresteder eller rådgivning af private arbejdspladser om sundhedsfremme Der skal ikke indrapporteres for hver skole, værested eller arbejdsplads Større forebyggelsesindsatser kan bestå af flere delindsatser Som eksempel kan nævnes kommunernes indsatser over for overvægtige børn eller alkoholforebyggelse Delindsatserne kan være indførelse af madordning på skolerne, et særlig tilbud til overvægtige børn og et samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger På alkoholområdet kan delindsatserne være uddannelse af barpersonale, kompetenceudvikling af sociale medarbejdere i samtale med borgere om alkohol, deltagelse i uge 40-kampagnen og udvidet alkoholundervisning i skolerne Hver af disse delindsatser skal indrapporteres, hvis de gennemføres som en selvstændig del af en større forebyggelsesindsats Indsatserne kan være under planlægning med forventet opstart senest i 2009 i en forsøgsfase eller i drift Alle forebyggelsesindsatser, der er nævnt på kommunens hjemmeside, skal som udgangspunkt registreres (såfremt de øvrige kriterier for registrering er opfyldt)

11 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne Hvilke data registreres for hver forebyggelsesindsats? Med henblik på at give en summarisk beskrivelse af den enkelte forebyggelsesindsats blev der via et spørgeskema med faste svarmuligheder indhentet følgende type oplysninger: Titel på forebyggelsesindsatsen Indsatsområde feks rygning, overvægt, sundhedsfremme på arbejdspladsen Primær målgruppe feks børn 0-17 år, socialt udsatte borgere, borgere med hjertekarsygdom Målgruppens køn Arena for indsatsen feks boligområde, sundhedspleje, idrætsforening, sundhedscenter Indhold af indsatsen feks generel oplysning, praktisk implementering af sunde rammer, individrettet sundhedsfremmetilbud Kapacitet for individ- og holdrettede tilbud Primær ansvarlig udfører feks sundhedscenter, idrætsforening, apotek Implementering feks indsatsen er under afprøvning eller i drift Ekstern finansiering feks indsatsen er helt eksternt finansieret, eller delvist/ helt finansieret med kommunale driftsmidler Eventuel kommentar/uddybning I bilag 1 er gengivet alle svarmuligheder for hver oplysning med uddybende eksempler 22 Data om kommunernes rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme Kommunerne har forskellige forudsætninger rammebetingelser for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Store kommuner har flere ressourcer og kompetencer og vil derfor alt andet lige have lettere ved at iværksætte mange indsatser Samarbejdet med regionerne kan stimulere til og understøtte forebyggelse og sundhedsfremme på forskellig vis Det lokale politiske engagement i sundhedsområdet er afgørende for, om der vedtages en sundhedspolitik med prioriteringer, der fremmer samarbejdet på tværs inden for kommunen Den administrative organisering primært i form af sundhedscentre kan have betydning for hvilke og hvor mange indsatser, der sættes i værk i den enkelte kommune

12 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 10 Sigtet med at inddrage sådanne rammebetingelser i denne undersøgelse er at tegne et bredere billede af kommunernes forebyggelsesindsatser og pege på forhold af betydning for niveauet af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser I denne undersøgelse har vi valgt at fokusere på 2 generelle rammebetingelser regionstilhørsforhold og kommunens størrelse og 3 specifikke rammebetingelser for så vidt angår de nye sundhedsopgaver, herunder om der er vedtaget en sundhedspolitik med prioritering af indsatsområder for forebyggelse og sundhedsfremme, om der er gennemført en kortlægning af problemer og behov for forebyggelse og sundhedsfremme i form af sundhedsprofiler, og endelig om der er etableret en særlig organisering i form af et sundhedscenter Sammenhængen med disse rammebetingelser er ikke entydig Der behøver således ikke at være en direkte sammenhæng mellem antallet af forebyggelsesindsatser i en kommune, og om den har en sundhedspolitik, sundhedscenter eller sundhedsprofil Sammenhængen kan være betinget af en bagvedliggende politisk interesse i sundhedsområdet I denne undersøgelse kan vi således blot konstatere, om der er en sammenhæng mellem rammebetingelserne og kommunernes forebyggelsesindsats Såfremt dette er tilfældet, kan det give anledning til overvejelser om, hvorledes udviklingen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne fremmes mest effektivt Endvidere vil en analyse af kommunernes forebyggelsesindsats i forhold til rammebetingelserne kunne bruges til at identificere grupper af kommuner, hvor aktivitetsniveauet er lavt 23 Sammenfatning Datagrundlaget for undersøgelsen består af et sæt data om kommunernes forebyggelsesindsatser og et sæt om de generelle rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Forebyggelsesindsatser i kommunerne er karakteriseret ved at være mangfoldige med forskellige indsatsområder, målgrupper mv Denne mangfoldighed er en væsentlig metodisk udfordring for undersøgelsen, fordi den gør det vanskeligt for kommunerne at afgrænse, hvad en forebyggelsesindsats er, og hvilke forebyggelsesindsatser der skal indberettes COWI har efter drøftelser med tre kommuner udarbejdet en udførlig vejledning (bilag 1), hvor der opstilles en række praktiske kriterier for, hvilke indsatser der skal anmeldes, og hvilke oplysninger der skal rapporteres om hver forebyggelsesindsats Undersøgelsen opgør antallet af forebyggelsesindsatser, men der foreligger ikke oplysninger om forebyggelsesindsatsernes kapacitet eller omfang Det har ikke været muligt at indhente gyldige svar på spørgsmål herom, og undersøgelsen kan derfor ikke sige noget om, hvor langt kommunerne når ud blandt borgerne med forebyggelse og sundhedsfremme

13 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 11 Kommunernes rammebetingelser inddrages i undersøgelsen for at sætte forebyggelsesindsatserne ind i en bredere sammenhæng og pege på forhold af betydning for omfanget af indsatserne Som rammebetingelser inddrages kommunernes regiontilhørsforhold og størrelse Endvidere ses på, om kommunerne har en sundhedspolitik, en sundhedsprofil og et sundhedscenter

14 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 12 3 Metode og materiale Undersøgelsen er landsdækkende og skal give en kvantitativ beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser Undersøgelsen omfatter derfor alle 98 kommuner og er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer med faste svarmuligheder Sundhedschefer/-direktører i alle kommuner fik i august 2008 tilsendt en mail med opfordring til at deltage i undersøgelsen Kommunerne blev opfordret til at besvare 2 spørgeskemaer, hvoraf det ene vedrørte rammebetingelser for kommunen, og det andet vedrørte kommunens forebyggelsesindsatser 31 Spørgeskema om rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen Med henblik på at beskrive kommunernes rammebetingelser gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse med ca 15 spørgsmål, blandt andet om kommunen har en sundhedspolitik, et sundhedscenter og en sundhedsprofil Spørgeskemaet om rammebetingelser blev besvaret via internettet Svarprocenten blev 87 % med en variation fra 82 % til 93 % i forhold til regionerne og fra 84 % til 91 % i forhold til kommunestørrelse, jf tabel 311

15 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 13 Tabel 311 Antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaer om rammebetingelser og forebyggelsesindsatser Spørgeskema om rammebetingelser Spørgeskema om forebyggelsesindsatser Alle kommuner Antal Procent Antal Procent Antal Alle % % 98 Region Hovedstaden % % 29 Midtjylland % % 19 Nordjylland 9 82 % 9 82 % 11 Sjælland % % 17 Syddanmark % % 22 Størrelse* Lille % % 32 Mellem % % 34 Stor % % 32 * Kommunerne er opdelt i 3 grupper efter antal indbyggere Lille omfatter den tredjedel af kommunerne, som har det laveste indbyggertal Der blev endvidere spurgt om kommunens normering af personale til koordinering og udvikling af forebyggelsesindsatser, og hvor meget af personalet som var finansieret af eksterne puljemidler, fonde mv Disse spørgsmål blev kun besvaret af en forholdsvis lille del af kommunerne, og besvarelserne indgår derfor ikke i de videre analyser 32 Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Med henblik på registrering af forebyggelsesindsatserne fik kommunerne tilsendt et spørgeskema i form af et Excel-regneark, hvor kommunen kunne notere oplysninger for hver forebyggelsesindsats vedrørende indsatsområde, målgruppe, arena mv COWI anbefalede kommunerne følgende procedure for udfyldelse af registreringsarket: 1 Sundhedschefen udpeger en kontaktmedarbejder, som har det bedste overblik over forebyggelsesindsatserne i kommunen ikke bare i sundhedsafdelingen, men også i andre afdelinger 2 Kontaktmedarbejderen udarbejder på grundlag af COWIs vejledning en oversigt over, hvilke forebyggelsesindsatser der skal indrapporteres Tvivlsspørgsmål afklares med COWI 3 Oversigten gennemgås med nøglepersoner i andre afdelinger, fælles udvalg/chefgruppe, netværk el lign med henblik på at sikre, at alle relevante forebyggelsesaktiviteter i kommunen er inkluderet

16 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 14 4 Kontaktmedarbejderen udfylder herefter oplysningerne for hver forebyggelsesaktivitet Det vil næppe være en god ide at sende arket ud til udfyldelse af forskellige medarbejdere i forskellige forvaltningsområder med forskellige opfattelse af, hvad forebyggelse er! Af tabel 311 fremgår, at 85 % af alle kommuner har udfyldt spørgeskemaet om forebyggelsesindsatser Svarprocenten varierer fra 77 % til 90 % i forhold til regionerne og fra 75 % til 91 % i forhold til kommunestørrelse COWI har efter modtagelse af skemaerne gennemgået alle indberetninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for indberetning er overholdt I de tilfælde, hvor der er anmeldt indsatser, der ikke skal registreres typisk udarbejdelse af sundhedspolitik for hele kommunen, hidtidige kommunale sundhedsopgaver som sundhedspleje, forebyggende hjemmebesøg mv er disse slettet Det drejer sig om et forholdsvist lille antal i forhold til samtlige registreringer Endelig er der gennemført en fejlretning af besvarelser, hvor der er benyttet andre end de anførte svarmuligheder Det har ikke været muligt inden for de givne tidsrammer at gennemføre en mere systematisk kontrol af kommunernes besvarelser i form af opfølgende telefoninterviews, hvorved der kunne afdækkes problemer med misklassifikationer mv Omfanget af sådanne problemer kendes derfor ikke Andelen af manglende svar/uoplyste svinger for langt de fleste spørgsmål mellem 1 % og 2 % En væsentlig undtagelse er spørgsmål om kapaciteten af individ- og holdrettede tilbud som feks rygestopkurser Besvarelserne var så ufuldstændige, at problemstillinger vedrørende forebyggelsesindsatsernes kapacitet er udeladt På spørgsmålene om implementering og finansiering var der ca 5 % uoplyste I tabellerne i de efterfølgende kapitler indgår uoplyste ikke Dette betyder, at det samlede antal indsatser vil variere fra tabel til tabel Et mindre antal kommuner har meddelt, at de ikke har haft ressourcer eller tid til at gennemføre en total registrering af alle forebyggelsesindsatser i kommunen Det gælder i særlig grad indsatser, der udføres i andre områder i kommunen end i sundhedsafdelingens regi 33 Sammenfatning Hver kommune blev anmodet om at udfylde et internetbaseret spørgeskema med spørgsmål om rammebetingelser for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen Svarprocenten var 87 %, og der var ingen systematisk variation i svarprocenten med hensyn til kommunernes regiontilhørsforhold og størrelse Datamaterialet må derfor betragtes som repræsentativt for alle kommuner Hver kommune skulle endvidere udfylde et spørgeskema med oplysninger om forebyggelsesindsatser i kommunen 85 % af alle kommuner udfyldte dette skema Der var heller ikke her nogen systematisk variation i svarprocenten i

17 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 15 forhold til regiontilhørsforhold og kommunestørrelse, og datamaterialet må derfor også her anses for at være repræsentativt for alle kommuner En samlet vurdering af datamaterialet er, at antallet af registrerede forebyggelsesindsatser er mindre end det faktiske antal indsatser i kommunerne Det gælder i særlig grad indsatser, der ligger i andre områder/afdelinger end sundhedsafdelingerne, og hvor sundhedsafdelingerne sædvanligvis ikke er direkte involverede Det betyder formentlig, at indsatsområder som stofmisbrug, miljø og ulykker i særlig grad er underrapporterede Omfanget af underapporteringen er ikke kendt Undersøgelsen tegner med andre ord først og fremmest et billede af de forebyggelsesindsatser, som de nye sundhedsafdelinger står for

18 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 16 4 Rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sigtet med at inddrage rammebetingelser i denne undersøgelse er at sætte kommunernes forebyggelsesindsatser i forhold til rammebetingelserne og pege på forhold af betydning for niveauet af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser I denne undersøgelse fokuseres på to generelle rammebetingelser kommunens regiontilhørsforhold og størrelse og tre specifikke rammebetingelser for så vidt angår de nye sundhedsopgave Herunder om der er vedtaget en sundhedspolitik med prioritering af indsatsområder for forebyggelse og sundhedsfremme, om der er gennemført en sundhedsprofil af voksne borgeres helbredsproblemer og behov for forebyggelse og sundhedsfremme, og endelig om kommunen har etableret et sundhedscenter som organisatorisk ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde 41 Sammenhængen i rammebetingelserne Af tabel 411 fremgår, at 80 % af alle kommuner har en sundhedspolitik og en sundhedsprofil, og ca 50 % har et sundhedscenter Tabel 411 Rammer for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne Andel med Andel med Andel med Antal kommuner, der sundhedspolitik sundhedsprofil sundhedscenter indgår i undersøgelsen Alle 80 % 81 % 52 % 85 Region Hovedstaden 89 % 100 % 44 % 27 Midtjylland 82 % 100 % 65 % 17 Nordjylland 67 % 100 % 67 % 9 Sjælland 64 % 57 % 43 % 14 Syddanmark 83 % 50 % 50 % 18 Størrelse* Lille 63 % 70 % 41 % 27 Mellem 84 % 81 % 45 % 31 Stor 93 % 93 % 70 % 27

19 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 17 Med hensyn til kommunernes regionale tilhør kan det konstateres: Sundhedspolitikker forekommer lidt mindre hyppigt i kommuner i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner Dækningen med sundhedsprofiler er 100 % i kommuner, hvor der er et regionalt samarbejde om at udarbejde sundhedsprofiler, mod ca 50 % i kommuner, hvor der ikke er etableret et sådant regionalt samarbejde Der er etableret sundhedscentre i næsten 2/3 af alle kommuner i Region Midtjylland og Region Nordjylland mod omkring halvdelen af kommuner i de øvrige regioner Den geografiske fordeling af kommuner med sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscentre fremgår af kort Med hensyn til størrelse ses en klar sammenhæng Med voksende størrelse øges andel af kommuner med sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter Kort 41 Kommuner med sundhedspolitik

20 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 18 Kort 42 Kommuner med sundhedscenter Kort 43 Kommuner med sundhedsprofil

21 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne Sammenfatning 80 % af kommunerne har en sundhedspolitik og har fået udarbejdet en sundhedsprofil af borgernes helbredsforhold Ca halvdelen af kommunerne har etableret et sundhedscenter som organisatorisk platform for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Jo større en kommune er, jo flere har sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter

22 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 20 5 Forebyggelsesindsatser i kommunerne en oversigt I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af 1) alle forebyggelsesindsatserne, fordelt efter indsatsområder, indhold, primær målgruppe mv og 2) forebyggelsesindsatserne i forhold til kommunernes rammebetingelser I de efterfølgende kapitler gennemgås på tilsvarende vis udvalgte grupper af beslægtede indsatsområder mere detaljeret Disse grupper er KRAM-faktorer, sundhedsfremmetilbud og patientskoler 51 Forebyggelsesindsatserne Tabel 511 viser fordelingen af indsatserne på indsatsområder Tabel 511 Antal indsatser opdelt på indsatsområder Antal Pct Motion % Kost % Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole % Rygning % Sundhedsfremme: skoler/institutioner/dagtilbud % Sundhedsfremme: rådgivning/livsstilssamtaler % Andet % Mental sundhed/trivsel % Sundhedsfremme: arbejdspladser 93 4 % Kompetenceudvikling af medarbejdere 89 4 % Alkohol 83 4 % Social ulighed 67 3 % Seksuel sundhed 60 3 % Stofmisbrug generelt 54 2 % Ulykker 42 2 % Miljøfaktorer 14 0 % I alt % Det fremgår, at der i alt blev indberettet 2329 forskellige forebyggelsesindsatser Det største indsatsområde er ubetinget motion og motion/kost, der tegner sig for næsten 25 % Herefter følger kost, patientuddannelser/rehabilitering mv og rygning med ca 10 % hver Kommunerne dækker således en bred vifte