Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes Landsforening. Godt i gang. - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008. Oktober 2008"

Transkript

1 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008

2 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats i 2008 Oktober 2008

3 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål med rapporten 3 11 Rapportens opbygning 4 2 Datagrundlaget for undersøgelsen 5 21 Data om forebyggelsesindsatserne i kommunerne 5 22 Data om kommunernes rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme 9 23 Sammenfatning 10 3 Metode og materiale Spørgeskema om rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Sammenfatning 14 4 Rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sammenhængen i rammebetingelserne Sammenfatning 19 5 Forebyggelsesindsatser i kommunerne en oversigt Forebyggelsesindsatserne Forebyggelsesindsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 24 6 Kommunernes KRAM-indsatser KRAM-indsatserne KRAM-indsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 31

4 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 2 7 Forebyggelsesindsatser på skoler, arbejdspladser og for borgere Sundhedsfremmeindsatser på skoler, arbejdspladser og til borgere Sundhedsfremmeindsatserne i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 36 8 Kommunernes patientrettede forebyggelsesindsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser Patientrettede indsatser i forhold til kommunernes rammebetingelser Sammenfatning 40 9 Sammenfatning og perspektivering Formål, metode og forbehold Resultater Perspektivering 44

5 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 3 1 Baggrund og formål med rapporten Sundhedsloven fra 2005 gav kommunerne ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, herunder ansvar for den borgerrettede og den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke sker i direkte tilknytning til behandling Kommunerne har siden loven trådte i kraft 1 januar 2008 arbejdet med at udvikle sundhedspolitikker for den kommunale indsats, opbygning af sundhedsafdelinger og sundhedscentre, rekruttering af ledere og fagmedarbejdere samt igangsætte en lang række forebyggende og sundhedsfremmende indsatser En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra foråret viste således, at: 69 % af alle kommuner har vedtaget en sundhedspolitik De resterende kommuner er ved at udarbejde eller har planlagt at udarbejde en sundhedspolitik 40 % af kommunerne har oprettet et sundhedsudvalg, 37 % har et socialog sundhedsudvalg 43 % af kommunerne har oprettet en selvstændig sundhedsforvaltningsenhed, 34 % har en fælles social- og sundhedsforvaltning 42 % af kommunerne har etableret et sundhedscenter, 20 % har planer om at etablere et sundhedscenter Kommunernes Landsforening (KL) ønsker i forlængelse af denne undersøgelse at sætte fokus på de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser, som kommunerne har sat i værk Formålet med undersøgelsen er følgende: 1 at skabe et kvantitativt overblik over kommunernes indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, fordelt efter indsatsområder, målgrupper, mv 2 at bidrage til, at Forebyggelseskommissionen får et dokumenteret grundlag for anbefalinger til Regeringen og Folketinget vedrørende kommunernes arbejde 3 at give kommunerne mulighed for at vurdere deres egen indsats i forhold til andre kommuner 1 Sundhedsstyrelsen Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008

6 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 4 KL har bedt COWI om at gennemføre undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden juni-oktober 2008 Rapportens konklusioner har været drøftet med repræsentanter fra Randers, Hørsholm og Vordingborg kommuner og KL 11 Rapportens opbygning Denne rapport er herefter disponeret således: Kapitel 2 beskriver datagrundlaget for undersøgelsen og rummer en begrebslig afklaring af, hvad en forebyggelsesindsats er i denne undersøgelse Kapitel 3 giver en gennemgang af metode og materiale Kapitel 4 beskriver de rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, der indgår i denne undersøgelse Kapitel 5 giver en overordnet gennemgang af samtlige forebyggelsesindsatser i kommunerne Kapitel 6 beskriver kommunernes sundhedsfremmetilbud på skoler, arbejdspladser og for borgere Kapitel 7 beskriver kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud og sundhedsfremmetilbud Kapitel 8 beskriver indsatser inden for patientuddannelsestilbud Kapitel 9 giver en sammenfatning og kort perspektivering af resultaterne Bilag 1 er vejledningen til kommunen vedrørende registrering af forebyggelsesindsatser En samlet oversigt over kommunernes indberetninger af forebyggelsesindsatser foreligger endvidere som et selvstændigt bilag til denne rapport

7 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 5 2 Datagrundlaget for undersøgelsen Grundlaget for undersøgelsen er to sæt data Det ene sæt data vedrører de konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser i hver kommune, hvor den væsentligste udfordring er at gøre det enkelt og praktisk for kommunerne at afgøre, hvilke indsatser der skal indberettes Det andet sæt data vedrører kommunernes rammebetingelser for forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Med rammebetingelser menes kommunens størrelse og regionstilhørsforhold, og om kommunen har vedtaget en sundhedspolitik, etableret et sundhedscenter og fået udarbejdet en sundhedsprofil vedrørende borgernes helbredsforhold Disse oplysninger skal bruges til at sætte data om forebyggelsesindsatserne ind i en bredere kommunal ramme 21 Data om forebyggelsesindsatserne i kommunerne Kortlægning af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er en udfordring, hvilket nedenstående boks 1 er et eksempel på Den viser mangfoldigheden af indsatser i en typisk indberetning fra en enkelt kommune Boks 1 Eksempler fra en kommunes indberetning om forebyggelsesindsatser Forebyggelse af unges alkoholmisbrug Rygestopkurser Sundhed med omtanke, SMO Ung med omtanke, UMO KOL-skole Diabetesskole Hjerteskole Kostpolitikker i daginstitutioner Kostpolitikker i skolerne Bevægelsespolitikker i daginstitutioner og skoler Motion i aktiveringsprojekterne BUB, Børn og Unge i Bevægelse Cykelprojekt Sunde virksomheder KRAM på virksomhederne, Green Network Børn af psykisk syge forældre Unge, som har forsøgt selvmord, Selfo

8 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 6 Denne mangfoldighed er karakteristisk for forebyggelse og sundhedsfremme af flere grunde: Forebyggelse og sundhedsfremme handler om at understøtte individuelle og sociale forandringsprocesser inden for mange forskellige områder og sektorer i lokalsamfundet Området er nyt, og der er endnu ikke etableret en fælles faglig referenceramme med veldefinerede begreber Det betyder, at det i praksis kan være svært at afgøre, hvad en forebyggelsesindsats er, og hvilke indsatser, der skal indberettes Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser kan udføres i alle kommunens forvaltninger Hvis alle indsatser skal indberettes, forudsætter det, at sundhedsafdelingen, der har til opgave at foretage indberetningen, har et overblik samt de fornødne ressourcer og samarbejdsrelationer med de øvrige forvaltninger til at sikre en fuldstændig indberetning Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser gennemføres ofte i forskellige kombinationer og i forhold til forskellige målgrupper Det kan således i praksis være vanskeligt at afgøre, hvorvidt sådanne indsatser skal indberettes som en samlet indsats eller som flere indsatser Der er et gråzoneområde i forhold til de øvrige lovpligtige sundhedsopgaver som sundhedspleje, tandpleje, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje og forebyggende hjemmebesøg hos 75+-årige Undersøgelsen har ikke til formål at kortlægge disse opgaver På den anden side vil der være forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der udvikles som supplement til de eksisterende opgaver, og disse supplerende indsatser vil også være en naturlig del af de nye kommunale sundhedsopgaver Den afgørende udfordring i denne undersøgelse er at indfange denne mangfoldighed på en konsistent måde, der gør det muligt for kommunerne at indberette på ensartet vis Det forudsætter, at der opstilles en operationel definition for, hvad en forebyggelsesindsats er, og at denne definition bygger på kriterier, der kan anvendes i praksis af kommunale medarbejdere med forskellig faglig baggrund og erfaringer med forebyggelse og sundhedsfremme Kun herigennem kan mulighederne øges for, at registreringerne er rimelig ensartede fra kommune til kommune, samt at forskelle i registreringerne afspejler forskelle i kommunernes aktivitetsniveau og ikke forskelle i registreringen Et andet væsentlig aspekt ved forebyggelsesindsatserne er kapaciteten, eller hvor mange borgere eksempelvis skolebørn, rygere, ældre som berøres af indsatserne En kommune kan rapportere få indsatser, der til gengæld er veludbyggede En anden kommune kan rapportere mange, men små og spredte indsatser I nærværende undersøgelse blev inkluderet spørgsmål til kommunerne om kapaciteten på individ- og holdrettede indsatser, men ikke vedrørende brede forebyggende indsatser som feks bedre cykelstier, oplysningskampagner, alkoholpolitik på arbejdspladserne osv Spørgsmålene om kapacitet blev imidler-

9 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 7 tid besvaret så mangelfuldt, at de indkomne svar ikke indgår i analyserne Resultaterne af denne undersøgelse må derfor fortolkes med det forbehold, at der ikke foreligger oplysninger om forebyggelsesindsatsernes kvantitative omfang 211 Hvad er en forebyggelsesindsats? Udgangspunktet for definitionen skal være praktisk Når sundhedsafdelingen skal registrere forebyggelsesindsatserne i kommunen, skal det være så enkelt som muligt at gøre Det har derfor været vigtigt for denne undersøgelse at opstille kriterier, der tættest muligt afspejler den daglige tankegang og praksis Det har endvidere været vigtigt at afgrænse registreringen i forhold til andre sundhedsopgaver i kommunerne, helt små indsatser og lignende COWI opstillede med dette som udgangspunkt et sæt kriterier, der blev drøftet med repræsentanter fra sundhedsområdet i Frederiksberg, Køge og Vejen Kommuner Formålet med drøftelserne var at sikre, at registreringen blev oplevet som meningsfuld og overkommelig På grundlag af disse drøftelser opstilledes følgende kriterier for, hvilke forebyggelsesindsatser der skal indberettes: Indsatsen skal have som eksplicit formuleret formål at styrke borgernes sundhed Kommunale aktiviteter, der indirekte styrker sundheden, men som gennemføres med andre begrundelser, skal ikke registreres Det er således ikke nok, at en indsats kan forventes at styrke borgernes sundhed Der skal være en skriftlig formuleret intention om at gøre dette Indsatser, der opfylder dette krav, skal registreres uanset kommunalt forvaltningsområde Det kan feks være ansættelse af en motionskonsulent på børne- og ungeområdet, som arbejder med at styrke fysisk aktivitet i dagtilbuddene Indsatserne skal dreje sig om forebyggelse og sundhedsfremme, og de skal have til formål at skabe sunde rammer for borgerne eller sunde tilbud til borgere med helbredsproblemer eller særlige behov for at ændre vaner Indsatser, der skal skabe sunde rammer, kan feks være kost- og motionspolitikker i skoler, på arbejdspladser eller institutioner, eller etablering af en motionssti Det kan også være generelle oplysningskampagner og lignende Indsatser vedrørende sunde tilbud kan være rettet mod enkeltpersoner eller hold Rygestopkurser, kurser for familier med overvægtige børn, motion på recept, Sundhedsstyrelsens kursus for patienter med kronisk sygdom (Stanford-kurset), rehabilitering af KOL-patienter, diabetesskoler mv er typiske eksempler på sunde tilbud Etablerede kommunale sundhedsindsatser tandpleje, misbrugsbehandling, hjemmesygepleje, sundhedspleje for børn skal ikke registreres Undersøgelsen har ikke til formål at kortlægge alle sundhedsindsatser i kommunerne Såfremt der er udviklet supplerende tilbud med særlig

10 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 8 vægt på forebyggelse og sundhedsfremme feks et ekstra sundhedsplejerskebesøg om kost og bevægelse hos småbørnsfamilier, motionseller træningstilbud for ældre i eget hjem eller på plejehjem el lign skal dette dog registreres Indsatsen skal udgøre en velafgrænset aktivitet i forhold til enkeltpersoner, grupper eller lokalmiljøer Indsatsen skal indebære, at der sker noget i praksis feks rådgivning og træning af borgere, kampagner, rygestop, udarbejdelse eller indførelse af rygepolitik, kompetenceudvikling af medarbejdere gennem motiverende samtale Litteraturstudier, konferencer, gennemførelse af sundhedsprofiler, udarbejdelse af sundhedspolitik for hele kommunen, analyser o lign skal ikke rapporteres Indsatserne skal have et vist omfang Enkeltstående mindre indsatser/arrangementer feks et foredrag, en temadag, en stand om sundhed på en festival eller byfest el lign skal ikke registreres Indsatser, der har fokus på skoler, arbejdspladser, boligområder, socialt udsatte grupper mv registreres som en samlet indsats Indsatserne vil typisk omfatte flere KRAM-faktorer (dvs Kost, Rygning, Alkohol og Motion), opbygning af sociale netværk mv Implementeringen kan variere fra feks skole til skole Sådanne integrerede indsatser skal rapporteres som én samlet indsats feks sundhedsfremme på arbejdspladser eller sundhedsfremme på skoler Eksempler kunne feks være opbygning af netværk af kontaktlærere på kommunens skoler, KRAM-tilbud på væresteder eller rådgivning af private arbejdspladser om sundhedsfremme Der skal ikke indrapporteres for hver skole, værested eller arbejdsplads Større forebyggelsesindsatser kan bestå af flere delindsatser Som eksempel kan nævnes kommunernes indsatser over for overvægtige børn eller alkoholforebyggelse Delindsatserne kan være indførelse af madordning på skolerne, et særlig tilbud til overvægtige børn og et samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger På alkoholområdet kan delindsatserne være uddannelse af barpersonale, kompetenceudvikling af sociale medarbejdere i samtale med borgere om alkohol, deltagelse i uge 40-kampagnen og udvidet alkoholundervisning i skolerne Hver af disse delindsatser skal indrapporteres, hvis de gennemføres som en selvstændig del af en større forebyggelsesindsats Indsatserne kan være under planlægning med forventet opstart senest i 2009 i en forsøgsfase eller i drift Alle forebyggelsesindsatser, der er nævnt på kommunens hjemmeside, skal som udgangspunkt registreres (såfremt de øvrige kriterier for registrering er opfyldt)

11 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne Hvilke data registreres for hver forebyggelsesindsats? Med henblik på at give en summarisk beskrivelse af den enkelte forebyggelsesindsats blev der via et spørgeskema med faste svarmuligheder indhentet følgende type oplysninger: Titel på forebyggelsesindsatsen Indsatsområde feks rygning, overvægt, sundhedsfremme på arbejdspladsen Primær målgruppe feks børn 0-17 år, socialt udsatte borgere, borgere med hjertekarsygdom Målgruppens køn Arena for indsatsen feks boligområde, sundhedspleje, idrætsforening, sundhedscenter Indhold af indsatsen feks generel oplysning, praktisk implementering af sunde rammer, individrettet sundhedsfremmetilbud Kapacitet for individ- og holdrettede tilbud Primær ansvarlig udfører feks sundhedscenter, idrætsforening, apotek Implementering feks indsatsen er under afprøvning eller i drift Ekstern finansiering feks indsatsen er helt eksternt finansieret, eller delvist/ helt finansieret med kommunale driftsmidler Eventuel kommentar/uddybning I bilag 1 er gengivet alle svarmuligheder for hver oplysning med uddybende eksempler 22 Data om kommunernes rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme Kommunerne har forskellige forudsætninger rammebetingelser for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Store kommuner har flere ressourcer og kompetencer og vil derfor alt andet lige have lettere ved at iværksætte mange indsatser Samarbejdet med regionerne kan stimulere til og understøtte forebyggelse og sundhedsfremme på forskellig vis Det lokale politiske engagement i sundhedsområdet er afgørende for, om der vedtages en sundhedspolitik med prioriteringer, der fremmer samarbejdet på tværs inden for kommunen Den administrative organisering primært i form af sundhedscentre kan have betydning for hvilke og hvor mange indsatser, der sættes i værk i den enkelte kommune

12 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 10 Sigtet med at inddrage sådanne rammebetingelser i denne undersøgelse er at tegne et bredere billede af kommunernes forebyggelsesindsatser og pege på forhold af betydning for niveauet af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser I denne undersøgelse har vi valgt at fokusere på 2 generelle rammebetingelser regionstilhørsforhold og kommunens størrelse og 3 specifikke rammebetingelser for så vidt angår de nye sundhedsopgaver, herunder om der er vedtaget en sundhedspolitik med prioritering af indsatsområder for forebyggelse og sundhedsfremme, om der er gennemført en kortlægning af problemer og behov for forebyggelse og sundhedsfremme i form af sundhedsprofiler, og endelig om der er etableret en særlig organisering i form af et sundhedscenter Sammenhængen med disse rammebetingelser er ikke entydig Der behøver således ikke at være en direkte sammenhæng mellem antallet af forebyggelsesindsatser i en kommune, og om den har en sundhedspolitik, sundhedscenter eller sundhedsprofil Sammenhængen kan være betinget af en bagvedliggende politisk interesse i sundhedsområdet I denne undersøgelse kan vi således blot konstatere, om der er en sammenhæng mellem rammebetingelserne og kommunernes forebyggelsesindsats Såfremt dette er tilfældet, kan det give anledning til overvejelser om, hvorledes udviklingen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne fremmes mest effektivt Endvidere vil en analyse af kommunernes forebyggelsesindsats i forhold til rammebetingelserne kunne bruges til at identificere grupper af kommuner, hvor aktivitetsniveauet er lavt 23 Sammenfatning Datagrundlaget for undersøgelsen består af et sæt data om kommunernes forebyggelsesindsatser og et sæt om de generelle rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Forebyggelsesindsatser i kommunerne er karakteriseret ved at være mangfoldige med forskellige indsatsområder, målgrupper mv Denne mangfoldighed er en væsentlig metodisk udfordring for undersøgelsen, fordi den gør det vanskeligt for kommunerne at afgrænse, hvad en forebyggelsesindsats er, og hvilke forebyggelsesindsatser der skal indberettes COWI har efter drøftelser med tre kommuner udarbejdet en udførlig vejledning (bilag 1), hvor der opstilles en række praktiske kriterier for, hvilke indsatser der skal anmeldes, og hvilke oplysninger der skal rapporteres om hver forebyggelsesindsats Undersøgelsen opgør antallet af forebyggelsesindsatser, men der foreligger ikke oplysninger om forebyggelsesindsatsernes kapacitet eller omfang Det har ikke været muligt at indhente gyldige svar på spørgsmål herom, og undersøgelsen kan derfor ikke sige noget om, hvor langt kommunerne når ud blandt borgerne med forebyggelse og sundhedsfremme

13 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 11 Kommunernes rammebetingelser inddrages i undersøgelsen for at sætte forebyggelsesindsatserne ind i en bredere sammenhæng og pege på forhold af betydning for omfanget af indsatserne Som rammebetingelser inddrages kommunernes regiontilhørsforhold og størrelse Endvidere ses på, om kommunerne har en sundhedspolitik, en sundhedsprofil og et sundhedscenter

14 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 12 3 Metode og materiale Undersøgelsen er landsdækkende og skal give en kvantitativ beskrivelse af kommunernes forebyggelsesindsatser Undersøgelsen omfatter derfor alle 98 kommuner og er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer med faste svarmuligheder Sundhedschefer/-direktører i alle kommuner fik i august 2008 tilsendt en mail med opfordring til at deltage i undersøgelsen Kommunerne blev opfordret til at besvare 2 spørgeskemaer, hvoraf det ene vedrørte rammebetingelser for kommunen, og det andet vedrørte kommunens forebyggelsesindsatser 31 Spørgeskema om rammebetingelser for forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen Med henblik på at beskrive kommunernes rammebetingelser gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse med ca 15 spørgsmål, blandt andet om kommunen har en sundhedspolitik, et sundhedscenter og en sundhedsprofil Spørgeskemaet om rammebetingelser blev besvaret via internettet Svarprocenten blev 87 % med en variation fra 82 % til 93 % i forhold til regionerne og fra 84 % til 91 % i forhold til kommunestørrelse, jf tabel 311

15 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 13 Tabel 311 Antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaer om rammebetingelser og forebyggelsesindsatser Spørgeskema om rammebetingelser Spørgeskema om forebyggelsesindsatser Alle kommuner Antal Procent Antal Procent Antal Alle % % 98 Region Hovedstaden % % 29 Midtjylland % % 19 Nordjylland 9 82 % 9 82 % 11 Sjælland % % 17 Syddanmark % % 22 Størrelse* Lille % % 32 Mellem % % 34 Stor % % 32 * Kommunerne er opdelt i 3 grupper efter antal indbyggere Lille omfatter den tredjedel af kommunerne, som har det laveste indbyggertal Der blev endvidere spurgt om kommunens normering af personale til koordinering og udvikling af forebyggelsesindsatser, og hvor meget af personalet som var finansieret af eksterne puljemidler, fonde mv Disse spørgsmål blev kun besvaret af en forholdsvis lille del af kommunerne, og besvarelserne indgår derfor ikke i de videre analyser 32 Spørgeskema om forebyggelsesindsatser i kommunerne Med henblik på registrering af forebyggelsesindsatserne fik kommunerne tilsendt et spørgeskema i form af et Excel-regneark, hvor kommunen kunne notere oplysninger for hver forebyggelsesindsats vedrørende indsatsområde, målgruppe, arena mv COWI anbefalede kommunerne følgende procedure for udfyldelse af registreringsarket: 1 Sundhedschefen udpeger en kontaktmedarbejder, som har det bedste overblik over forebyggelsesindsatserne i kommunen ikke bare i sundhedsafdelingen, men også i andre afdelinger 2 Kontaktmedarbejderen udarbejder på grundlag af COWIs vejledning en oversigt over, hvilke forebyggelsesindsatser der skal indrapporteres Tvivlsspørgsmål afklares med COWI 3 Oversigten gennemgås med nøglepersoner i andre afdelinger, fælles udvalg/chefgruppe, netværk el lign med henblik på at sikre, at alle relevante forebyggelsesaktiviteter i kommunen er inkluderet

16 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 14 4 Kontaktmedarbejderen udfylder herefter oplysningerne for hver forebyggelsesaktivitet Det vil næppe være en god ide at sende arket ud til udfyldelse af forskellige medarbejdere i forskellige forvaltningsområder med forskellige opfattelse af, hvad forebyggelse er! Af tabel 311 fremgår, at 85 % af alle kommuner har udfyldt spørgeskemaet om forebyggelsesindsatser Svarprocenten varierer fra 77 % til 90 % i forhold til regionerne og fra 75 % til 91 % i forhold til kommunestørrelse COWI har efter modtagelse af skemaerne gennemgået alle indberetninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for indberetning er overholdt I de tilfælde, hvor der er anmeldt indsatser, der ikke skal registreres typisk udarbejdelse af sundhedspolitik for hele kommunen, hidtidige kommunale sundhedsopgaver som sundhedspleje, forebyggende hjemmebesøg mv er disse slettet Det drejer sig om et forholdsvist lille antal i forhold til samtlige registreringer Endelig er der gennemført en fejlretning af besvarelser, hvor der er benyttet andre end de anførte svarmuligheder Det har ikke været muligt inden for de givne tidsrammer at gennemføre en mere systematisk kontrol af kommunernes besvarelser i form af opfølgende telefoninterviews, hvorved der kunne afdækkes problemer med misklassifikationer mv Omfanget af sådanne problemer kendes derfor ikke Andelen af manglende svar/uoplyste svinger for langt de fleste spørgsmål mellem 1 % og 2 % En væsentlig undtagelse er spørgsmål om kapaciteten af individ- og holdrettede tilbud som feks rygestopkurser Besvarelserne var så ufuldstændige, at problemstillinger vedrørende forebyggelsesindsatsernes kapacitet er udeladt På spørgsmålene om implementering og finansiering var der ca 5 % uoplyste I tabellerne i de efterfølgende kapitler indgår uoplyste ikke Dette betyder, at det samlede antal indsatser vil variere fra tabel til tabel Et mindre antal kommuner har meddelt, at de ikke har haft ressourcer eller tid til at gennemføre en total registrering af alle forebyggelsesindsatser i kommunen Det gælder i særlig grad indsatser, der udføres i andre områder i kommunen end i sundhedsafdelingens regi 33 Sammenfatning Hver kommune blev anmodet om at udfylde et internetbaseret spørgeskema med spørgsmål om rammebetingelser for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen Svarprocenten var 87 %, og der var ingen systematisk variation i svarprocenten med hensyn til kommunernes regiontilhørsforhold og størrelse Datamaterialet må derfor betragtes som repræsentativt for alle kommuner Hver kommune skulle endvidere udfylde et spørgeskema med oplysninger om forebyggelsesindsatser i kommunen 85 % af alle kommuner udfyldte dette skema Der var heller ikke her nogen systematisk variation i svarprocenten i

17 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 15 forhold til regiontilhørsforhold og kommunestørrelse, og datamaterialet må derfor også her anses for at være repræsentativt for alle kommuner En samlet vurdering af datamaterialet er, at antallet af registrerede forebyggelsesindsatser er mindre end det faktiske antal indsatser i kommunerne Det gælder i særlig grad indsatser, der ligger i andre områder/afdelinger end sundhedsafdelingerne, og hvor sundhedsafdelingerne sædvanligvis ikke er direkte involverede Det betyder formentlig, at indsatsområder som stofmisbrug, miljø og ulykker i særlig grad er underrapporterede Omfanget af underapporteringen er ikke kendt Undersøgelsen tegner med andre ord først og fremmest et billede af de forebyggelsesindsatser, som de nye sundhedsafdelinger står for

18 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 16 4 Rammebetingelser for kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Sigtet med at inddrage rammebetingelser i denne undersøgelse er at sætte kommunernes forebyggelsesindsatser i forhold til rammebetingelserne og pege på forhold af betydning for niveauet af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser I denne undersøgelse fokuseres på to generelle rammebetingelser kommunens regiontilhørsforhold og størrelse og tre specifikke rammebetingelser for så vidt angår de nye sundhedsopgave Herunder om der er vedtaget en sundhedspolitik med prioritering af indsatsområder for forebyggelse og sundhedsfremme, om der er gennemført en sundhedsprofil af voksne borgeres helbredsproblemer og behov for forebyggelse og sundhedsfremme, og endelig om kommunen har etableret et sundhedscenter som organisatorisk ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde 41 Sammenhængen i rammebetingelserne Af tabel 411 fremgår, at 80 % af alle kommuner har en sundhedspolitik og en sundhedsprofil, og ca 50 % har et sundhedscenter Tabel 411 Rammer for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne Andel med Andel med Andel med Antal kommuner, der sundhedspolitik sundhedsprofil sundhedscenter indgår i undersøgelsen Alle 80 % 81 % 52 % 85 Region Hovedstaden 89 % 100 % 44 % 27 Midtjylland 82 % 100 % 65 % 17 Nordjylland 67 % 100 % 67 % 9 Sjælland 64 % 57 % 43 % 14 Syddanmark 83 % 50 % 50 % 18 Størrelse* Lille 63 % 70 % 41 % 27 Mellem 84 % 81 % 45 % 31 Stor 93 % 93 % 70 % 27

19 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 17 Med hensyn til kommunernes regionale tilhør kan det konstateres: Sundhedspolitikker forekommer lidt mindre hyppigt i kommuner i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner Dækningen med sundhedsprofiler er 100 % i kommuner, hvor der er et regionalt samarbejde om at udarbejde sundhedsprofiler, mod ca 50 % i kommuner, hvor der ikke er etableret et sådant regionalt samarbejde Der er etableret sundhedscentre i næsten 2/3 af alle kommuner i Region Midtjylland og Region Nordjylland mod omkring halvdelen af kommuner i de øvrige regioner Den geografiske fordeling af kommuner med sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscentre fremgår af kort Med hensyn til størrelse ses en klar sammenhæng Med voksende størrelse øges andel af kommuner med sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter Kort 41 Kommuner med sundhedspolitik

20 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 18 Kort 42 Kommuner med sundhedscenter Kort 43 Kommuner med sundhedsprofil

21 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne Sammenfatning 80 % af kommunerne har en sundhedspolitik og har fået udarbejdet en sundhedsprofil af borgernes helbredsforhold Ca halvdelen af kommunerne har etableret et sundhedscenter som organisatorisk platform for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Jo større en kommune er, jo flere har sundhedspolitik, sundhedsprofil og sundhedscenter

22 Forebyggelsesaktiviteter i kommunerne 20 5 Forebyggelsesindsatser i kommunerne en oversigt I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af 1) alle forebyggelsesindsatserne, fordelt efter indsatsområder, indhold, primær målgruppe mv og 2) forebyggelsesindsatserne i forhold til kommunernes rammebetingelser I de efterfølgende kapitler gennemgås på tilsvarende vis udvalgte grupper af beslægtede indsatsområder mere detaljeret Disse grupper er KRAM-faktorer, sundhedsfremmetilbud og patientskoler 51 Forebyggelsesindsatserne Tabel 511 viser fordelingen af indsatserne på indsatsområder Tabel 511 Antal indsatser opdelt på indsatsområder Antal Pct Motion % Kost % Patientuddannelse/rehabilitering/patientskole % Rygning % Sundhedsfremme: skoler/institutioner/dagtilbud % Sundhedsfremme: rådgivning/livsstilssamtaler % Andet % Mental sundhed/trivsel % Sundhedsfremme: arbejdspladser 93 4 % Kompetenceudvikling af medarbejdere 89 4 % Alkohol 83 4 % Social ulighed 67 3 % Seksuel sundhed 60 3 % Stofmisbrug generelt 54 2 % Ulykker 42 2 % Miljøfaktorer 14 0 % I alt % Det fremgår, at der i alt blev indberettet 2329 forskellige forebyggelsesindsatser Det største indsatsområde er ubetinget motion og motion/kost, der tegner sig for næsten 25 % Herefter følger kost, patientuddannelser/rehabilitering mv og rygning med ca 10 % hver Kommunerne dækker således en bred vifte

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMEINDSATS

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMEINDSATS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSFREMMEINDSATS 2008 Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autop... Side 1 af 39 V565-LXZ9-GPYN Distributionsform E-mail Brevfletning Papir E-mail post@frederikshavn.dk Region Nordjylland region Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Sjælland Syddanmark Kommune Frederikshavn

Læs mere

Kommunens Projektplan

Kommunens Projektplan Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002 December 2002 Indhold Side 1. Indledning...

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 25.02.2010 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2011-2014 - Orientering om den politiske tids- og arbejdsplan

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Sundhed. Målsætning 1: Skabe en sammenhængende sundhedspolitisk indsats

Sundhed. Målsætning 1: Skabe en sammenhængende sundhedspolitisk indsats Sundhed Målsætning 1: Skabe en sammenhængende sundhedspolitisk indsats Udarbejde en Sundhedspolitik for Furesø Kommune Politikken blev godkendt af Byrådet juni 2008, og blev sendt på gaden og markedsført

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området.

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området. Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området. Kamilla Bolt, COWI Undersøgelse 2009 Kvantitativ undersøgelse baseret på KL's "Godt i gang" fra september 2008 Oversigt over forebyggende

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1.

Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1. REGION HOVEDSTADEN FURESØ KOMMUNE 9. juli 2008 Allonge til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden version 1.1. Furesø Kommune og Region Hovedstaden er

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: -

Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Notat Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: - Oplæg vedr. placering af sundhedscenter Behov for en samlet fysisk og organisatorisk ramme for målrettede sundhedstilbud i Hørsholm

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger

Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Sagsnr.: 29.09.04-P00-1-14 Initialer: FSF Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Status Indhold 1. Resumé...3 INTRODUKTION...5

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009

Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009 Norddjurs Kommune Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 9 marts 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere