Udsætningsplan for vandsystemer mellem Mariager Fjord (inkl.) og Limfjorden inkl. Villestrup Å (tidligere selvstændig udsætningsplan) I.

Transkript

1 Udsætningsplan for vandsystemer mellem Mariager Fjord (inkl.) og Limfjorden inkl. Villestrup Å (tidligere selvstændig udsætningsplan) Distrikt 16 - vandsystem 1-22a I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandsystemerne mellem Mariager Fjord og Limfjorden, inklusiv Villestrup Å, som tidligere var en selvstændig udsætningsplan. Undersøgelsen er foretaget i perioden juli og september 2007 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Hobro og Hadsund Sportsfiskerforening. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra 1996 (Villestrup Å dog 1993). Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Udsætningerne i denne udsætningsplan bliver varetaget af ovennævnte foreninger. Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget udsætninger i Villestrup Å siden år Metode Udsætningsplanen er består af 4 afsnit samt et tilhørende oversigtskort (bilag 2). På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. I teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe der skal udsættes. Afsnit III giver anvisninger om regler og udsætningstidspunkter for de forskellige aldersgrupper, samt en oversigt over det samlede antal udsætningsfisk. I afsnit IV findes udsætningsskemaer med anvisninger på hvor de enkelte udsætninger skal foregå. Feltundersøgelserne på de enkelte stationer består enten af en besigtigelse, eller en kvalitativ og kvantitativ bestandsanalyse. Tætheden af ørredbestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre ørred. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet i alt 156 stationer. På 65 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 91 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. 1

2 Hvor bestandstætheden for yngel (på undersøgelsestidspunktet ½-års ørred) er 50 stk./100 m 2 eller derover, anses biotopen for hensigtsmæssigt. Er der tale om større fisk (12-20 cm) anses en bestandstæthed på 20 stk./100 m 2 for tilfredsstillende, og for fisk over 20 cm anses en tæthed på 7 stk./100 m 2 eller flere som tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater For sammenligningens skyld er resultaterne opdelt i Mindre vandsystemer mellem Mariager Fjord og Limfjorden og Villestrup Å. Mindre vandsystemer mellem Mariager Fjord og Limfjorden. Sammenlignet med resultaterne fra den sidste bestandsanalyse i 1996 er der fremgang i forekomsten af yngel på de befiskede stationer. I denne undersøgelse blev der registreret naturlig reproduktion på 82 % af de befiskede stationer, hvilket er en fremgang i forhold til 1996, hvor der tilsvarende blev fundet yngel på 75 % af stationerne. For ældre ørred er der ikke sket samme udvikling. Der er som i 1996 ældre ørred på 70 % af de befiskede stationer. År Antal befiskede Stationer med ½-års (yngel) Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) ligeledes øget sammenlignet med 1996, hvilket til dels skyldes at der i denne undersøgelse er elfisket på flere stationer. Herefter en tabel som viser det gennemsnitlige antal yngel og ældre, som er registreret på de befiskede stationer med ørred. Tabellen viser at den gennemsnitlige yngeltæthed er høj og nogenlunde konstant, hvorimod der er et lille fald i forekomsten af ældre. 2

3 År Gennemsnitlig antal ørred pr. 100 m 2 vandløb på stationer med ørred Yngel Ældre Sammenlignet med andre udsætningsplaner har vandløbene i denne undersøgelse generelt en meget stor selvreproduktion, hvilket medfører et ganske begrænset udsætningsbehov (se afsnit IV). Villestrup Å: Villestrup Å er fysisk et fortrinligt vandsystem for ørred. Men den naturlige ørredbestands levevilkår og reproduktion har gennem mange år været begrænset af især spærringer og intensiv dambrugsdrift. Nu er flere dambrug nedlagt og der er etableret faunapassage ved flere af de endnu eksisterende dambrug. Men i 2009 vil dambrugsdriften ophøre på alle dambrug, bortset fra Egelund Dambrug, som nu er ombygget og får vand oppumpet til driften. På grund af denne udvikling er der gennem de seneste år sket en betydelig udvikling af den naturlige ørredbestands udbredelse i vandsystemet og ikke mindst er antallet af ørred pr.100 m 2 øget i forhold til i 1980 erne. Fremgangen må forventes at fortsætte når driften på dambrugene ophører og der bliver etableret faunapassage ved de resterende ikke passable stemmeværker. Udbredelsen i systemet kan dog ikke forventes at blive 100%. Hummelbæk, Hvarrebæk med tilløb samt Jernbæk er vandløbsstrækninger med ringe faldforhold samt ringe gyde- og opvækstbetingelser for ørred. Det skal bemærkes at alle udsætninger i vandsystemet ophørte efter undersøgelsen i 1999, dvs. at den registrerede ørredbestand er en helt naturlig ørredbestand. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % * *Undersøgelsen i 1999 er foretaget af Rådgivende Biologfirma Jan Nielsen, Vejle, for Nordjyllands Amt. Øvrige undersøgelser er foretaget i forbindelse med revision af udsætningsplanen for vandsystemet Herefter en tabel som viser det gennemsnitlige antal yngel og ældre, som er registreret på de befiskede stationer med ørred: År Gennemsnitlig antal ørred pr. 100 m 2 vandløb på stationer med ørred Yngel Ældre ,8 43, ,2 33,6 Tabellen viser en betydelig fremgang for yngel. Det er især i Stubberup Bæk, hvor alle dambrug nu er nedlagt, at der har været en kolossal forøgelse af yngelbestanden. I Lundgård Bæk og i store dele hovedløbet er der generelt sket mere end en fordobling af yngeltætheden. Yngelbestanden er til gengæld faldet i Store Arden Bæk; det skyldes formentlig mangel på antallet af gydefisk i hovedløbet, opstrøms for stemmeværket ved Villestrup Gods. At tabellen viser et fald i bestanden af ældre ørred, skyldes bl.a. at der ikke blev registreret ældre ørred i Store Arden Bæk samt at ørredbestanden i Stubberup Bæk og til dels Lundgård Bæk, efter dambrugene er nedlagt eller gjort passable, nu hovedsagelig er afkom af havørred, som har en større udvandringstrang. Ser man på ældrebestan- 3

4 den i hovedløbet alene, se bilag 1, st. 6-9, er der sket en betydelig forøgelse af antallet af ørred. Da hovedløbet udgør langt det største areal af vandsystemet, er der som helhed nu en langt større bestand af ældre ørred end tidligere. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende steder er der konstateret hindringer, eller dårlige passageforhold for den frie vandring af fisk og anden fauna: Kastbjerg Å St.2 ved Baggesholm (vanskelig passabelt stenstyrt), tilløb til Korndrup Bæk ved st.15 (dårlig passage ved rørunderføring på Semvej), st.19 i den nedre del af vandløbet gennem Visborg Dal (rørstyrt), st.20 (opstemning i afløb fra Kjellerup Sø) og st.21 i Kildebæk ved Kransmarkvej (rørstyrt). I vandløbet fra Katbjerg er der flere naturlige forhindringer, samt et stejlt stenstyrt nedstrøms Katbjerg Oddevej. I vandløbet fra Kirkedal er der dårlig passage ved Ørnedalsvej. Onsild Å Ved Trinderup (st.2) er en lang strækning rørlagt, i tilløbet til Onsild Å ved Fyrkat Mølle (st.6) er der en impassabel mølleopstemning, i Brøndum Møllebæk er der dårlig passage ved rørafløbet fra den opstemmede sø ved Hedagervej (st.7) og en tilstoppet kammertrappe ved Krads Mølle (st.16). I tilløbet til Kielstrup Sø fra Bredkilde er der dårlig ved rørunderføringen under Knoldvejen og længere nedstrøms er forløbet diffust pga. kreaturer, der har fri adgang til vandløbet (st.4), Villestrup Å Der bør etableres faunapassage ved stemmeværkerne ved Villestrup Slot. Stemmeværkerne ved dambrugene Villestrup Syd, Blåkilde, Blegø, Vrå Mølle og Brøndbjerg dambrug bør helt fjernes, så vandløbet får sit forløb og hældning i det oprindeligt niveau. Ligeledes bør vejunderføringen ved Lille Ardenvej i Store Arden Bæk gøres lettere passabel. Vedligeholdelse For at kunne opretholde en selvreproducerende ørredbestand er det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at vedligeholdelsen ikke fjerner skjul, sten og gydebund. Under udarbejdning af denne udsætningsplan blev der registreret unødig hårdhændet vedligeholdelse i Kastbjerg Å (st.4-6), i Brøndum Møllebæk i Onsild Å opstrøms Hedagervej (st.7) er vandløbet opgravet i 2005, i tilløbet til Kielstrup Sø fra Langbakkegård (Tanbæk), i Glerup Bæk (Korup Å) opstrøms Fuglegårdsvej (st.1), i Fuglbæk (st og 14), i Viffertsholm Å nedstrøms st.20 og i Sortegrøft (tilløb til Vasagrøft). I Villestrup Å bør der etableres bedre gydeforhold i Astrup Bæk. 4

5 Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender, samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul, standpladser og gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Der er mangel på gydegrus i Hjulrenden ved Molhøjvej (st.2) og skjulesten i Korup Å (st.4-8), samt tilløbet til Korup Å fra Veddum Mose (st.24). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer eller hårdhændet vedligeholdelse. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtigt, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning af disse. Der er konstateret stor sandvandring i Kildebæk i Kastbjerg Å ved st.21 (kreaturer har fri adgang til bækken), i vandløbet fra Kirkedal, i Brøndum Møllebæk i Onsild Å (st.7-9), i Valsgård Bæk har kreaturer fri adgang til et drikkested opstrøms møllesøen (st.4), i tilløbet til Kielstrup Sø fra Langbakkegård, i tilløbet til Kielstrup Sø fra Bredkilde, i Houtved Bæk opstrøms Houtvedbakken (st.1) pga. fritgående kreaturer, i Glerup Bæk/Korup Å (st.2-3) og i Fuglbæk, i Viffertsholm Å (st.20). Astrup Bæk i Villestrup Å er noget belastet af sandvandring; et sandfang kunne stoppe en del af denne sandvandring og medvirke til at potentielle gydeområder kan benyttes. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Følgende vandløb var meget tilgroede på undersøgelsestidspunktet: Møllebæk i Kastbjerg Å st.22-23), Brøndum Møllebæk nedstrøms Hedagervej i Onsild Å (st.7) og i Præstebæk/Voerbæk opstrøms st.23. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 16: Udsætningsplan for mindre vandsystemer i området mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Blokhus, vandsystem 23-29, samt distrikt 17 - vandsystem 2-42, Udsætningsplan for Gerå, vandsystem 26, Litteratur: Fisk og Vandløb i Villestrup Å-systemet, Status og udvikling i perioden Udgivet af Nordjyllands Amt 5

6 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Storevejle Bæk Storevejle Bæk består af et stort antal drængrøfter, der har afløb til kysten gennem pumpestationer. Faldet er ringe og forholdene gør dem uegnede som ørredvand. Lgd.: 11,0 km, gbr.: 12 m Kanal omkring Nørrekær Kanalen er ikke længere vandførende og udgår af denne udsætningsplan Fuglsø Bæk Bækken løber som en dybt nedgravet afvandingskanal uden fald. Lgd.: 4,0 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 30 cm a Refsbæk Er pga. vanskelige adgangsforhold ikke undersøgt ved denne undersøgelse. I udsætningsplanen fra 1996 blev den beskrevet som værende et godt lille ørredvandløb, der dog var opstemmet til fiskebassiner nederst i bækken. Ingen udsætning. Lgd.: 0,7 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-10 cm Kastbjerg Å Kastbjerg Å udspringer ved Brokhede Plantage. Opstrøms Amtsvejen er der overvejende sandet bund, men nedstrøms er de fysiske forhold langt bedre med sten og grusbund. Vandføringen er ringe, men der blev fundet gammarus på strækningen, hvilket viser at bækken ikke har været udtørret for nyligt. Pga. vanskelige adgangsforhold blev stationen kun besigtiget. 6

7 Kastbjerg Å (2-11) Kærby Møllebæk (12) Længere nedstrøms ved Baggesholm (st.2) blev der fundet et vanskeligt passabelt styrt ned over nogle store sten. Der blev dog fanget yngel opstrøms styrtet, og opgangsfisk kan åbenbart passere stedet. Passageforholdene kan dog med fordel forbedres ved, at der udlægges flere sten på stedet. De fysiske forhold er her, som på resten af strækningen til udløbet, overvejende gode. Der er mange områder med velegnet gydebund, og der blev fundet høje tætheder af især yngel på alle befiskede stationer i hovedløbet, samt en del havørred. Hovedløbet er mange steder stærkt reguleret, og her er der især skjul langs kanterne og ved grødeøer af vandranunkel og vandstjerne. Det er derfor vigtigt, at der udføres skånsom grødeskæring i åen. Ved st. 4,5 og 6 blev der konstateret unødvendig hårdhændet grødeskæring, hvilket betyder, at ørrederne står klumpet sammen på de få tilbageværende steder med skjul. Siden DFU s udsætningsplan fra 1996 er der etableret et stryg ved Åmølle (st. 11) til erstatning for den modstrømstrappe, der siden slutningen af 1980 erne har virket som fiskepassage. Der er ingen tvivl om at stryget har forbedret passageforholdene. Der er ikke længere dambrugsdrift i Kastbjerg Å systemet. Lgd.: 19,5 km, gbr.: 3,3 m, Dybde: cm. Tilløb til Kastbjerg Å, højre side Et fint lille vandløb med gruset bund, som rummer en høj tæthed af yngel og ældre ørred. Dambruget i bækken er nu nedlagt, og der er etableret stenstryg på stedet. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm. 7

8 Korndrup Bæk (13) Tilløb til Korndrup Bæk (14-15) Tilløb nord for Kastbjerg (16) Tilløb syd for Norup (17-18) Vandløb gennem Visborg Dal (19) Bækken blev besigtiget ved Korndrupgård, og her var den næsten udtørret. Lokaliteten er ikke egnet til ørred. Ingen udsætning. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 1-5 cm. Opstrøms Kondrupvej (st.14) er bækken blødbundet, sandet og vandføringen ringe. Nedstrøms vejen er bundforholdene bedre, og der er her en del grus. Ca. 40 m nedstrøms vejen løber bækken sammen med et tilløb fra Enslev By, hvorefter vandføringen næsten fordobles. Ved Semvej (st.15) er bunden overvejende blødsandet. Ved rørunderføringen løber vandet direkte ud på et fladt underlag af cement og brosten. Dette stykke vil være svært for optrækkende fisk at passere. Det anbefales at forbedre passageforholdene det pågældende sted, da Korndrup Bæk på trods af moderate fysiske forhold rummer en naturlig ørredbestand. På begge de undersøgte stationer blev der konstateret en selvreproducerende ørredbestand bestående af flere årgange. Lgd.: 3,1 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Grøft med ganske svag strøm og blød bund. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 30 cm. På st. 17 sydøst for Norup By er der jævn strøm og klart vand, men stort set kun sandet bund. Længere nedstrøms ved jernbanestien er bundforholdene bedre. Her er der områder med grus og sten især nedstrøms stien. Der blev kun elfisket på den øverste station, og tætheden af yngel er her dækkende for biotopen. Lgd.: 2,2 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Vandføringen er vurderet til at være for ringe til, at der kan leve ørred i vandløbet. Derudover er 8

9 Vandløb gennem Visborg Dal (19) fortsat Afløb fra Kjellerup Sø (20) Kildebæk (21) Møllebæk (22-23) der et rørstyrt nederst i vandløbet, som ikke er passabelt i opstrøms retning. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 1-2 cm. Tilløb til Kastbjerg Å, venstre side Fra Kjellerup Sø er der ca. 200 m indtil vandløbet udmunder i møllesøen ved Gl. Kjellerup Mølle. Opstemningen ved Møllesøen forhindrer al opstrøms passage. Strækningen nedstrøms møllesøen er et velegnet yngelvandløb, og der blev da også konstateret en pæn tæthed af årets yngel, samt en mindre tæthed af ældre ørred. Lgd.: 0,8 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. En lille bæk, hvor der ved Kransmarkvej er et rørstyrt med et fald på ca. 50 cm. På strækningen opstrøms vejen er vandløbet noget diffust, og det minder mest om et sumpområde. På grund af kreaturers adgang til bækken er der en del sandvandring. De fysiske forhold nedstrøms vejen er udmærkede med klart vand, god strøm og sandet, gruset og stenet bund. Der blev i lighed med tidligere fundet en selvreproducerende ørredbestand. For at beskytte bestanden kan sandvandringen med fordel nedsættes, ved hegning langs vandløbet, så kreaturer ikke har direkte adgang til bækken. Lgd.: 0,9 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-10 cm. Møllebæk har god strøm og mange velegnede gydeområder. På trods af at vandløbet nogle steder var helt dækket af vegetation, især karse, blev der alligevel konstateret en meget høj tæthed af ørred fordelt på såvel yngel som ældre fisk. Der blev således på st. 22 fundet en tæthed på næsten 800 stk. yngel pr. 100 m 2, hvilket er den største tæthed, der er fundet i denne undersøgelse. 9

10 Møllebæk (22-23) fortsat Tilløb ved Edderup (24) Intet udsætningsbehov! Lgd.: 1,9 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Et mindre vandløb, som er opstemmet til flere søer, der udgør størstedelen af vandløbet. Kun en mindre strækning, fra nederste stemmeværk og til udløb, er fundet egnet til ørred. Her er der god strøm, klart vand og en bund, der er overvejende gruset. Der blev fanget en rimelig bestand af ørred, hovedsageligt bestående af årets yngel. Lgd.: 1,3 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: cm Vandløb øst for Assens Ganske lille bæk der er rørlagt, på nær de sidste 100 m nedstrøms en lille mose. Ingen udsætning. Lgd.: 0,1 km, gbr.: 0,4 m, Dybde: 2-10 cm Marenmølle Bæk (2) (3-5) På station 1, øverst i vandløbet, er der et moseagtigt område med elletræer og stillestående vand. Umiddelbart nedstrøms herfor er bækken knastør. Denne strækning blev også fundet udtørret ved sidste undersøgelse. Lgd.: 2,4 km. Ved Gedved Bro (st. 2) var bækken udtørret i Dette var ikke tilfældet ved denne undersøgelse, men vandføringen er ganske ringe. Bundforholdene varierer, men der er en del grus og sten. På trods af den ringe vandføring blev der elfisket 8 stk. ørredyngel. Strækningen benyttes altså, med en vis succes, som gydeområde de somre, hvor den ikke udtørrer. Fra Alstrupvej (st. 3) og til udløb er der god strøm, særdeles klart vand og mange steder egnet gydebund. Der er dog også strækninger med ren sandbund. På de tre nederste stationer blev 10

11 Marenmølle Bæk (3-5) fortsat Tilløb til Marenmølle Bæk (6) der fundet en fin selvreproducerende ørredbestand. Lgd.: 3,3 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. Et lille tilløb, der har så ringe vandføring, at det er uegnet til ørred. Ved undersøgelsen i 1996 var vandløbet udtørret. Lgd.: 1,1 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 1-5 cm Vandløb øst for Marcillieborg Et mindre vandløb, som i udsætningsplanen fra 1996 blev beskrevet som værende uegnet til ørred. Vejen til vandløbet er nedlagt, og vandløbet blev derfor ikke besøgt ved denne undersøgelse. Lgd.: 0,7 km Vandløb fra Katbjerg Et mindre skovvandløb med stort fald, god strøm og sandet-gruset-stenet bund. Der er ingen vegetation i vandløbet, men der er gode skjul i form af sten og nedfaldne grene. I 1995 blev der konstateret en nyopført opstemning i forbindelse med en andedam. Denne opstemning er fjernet, og der er lagt nogle store sten på stedet. Faldet på stedet er dog så stort, at det er vanskeligt at passere for optrækkende ørred. For at øge optrækket kan faldet fordeles over en større strækning ved at udlægge flere sten. Også andre naturlige styrt udgør vanskelige passager for optrækkende gydefisk. De svære passageforhold er formodentlig årsagen til, at der kun blev fanget få ørreder i vandløbet. Ingen udsætning. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. 11

12 16-09 Vandløb fra Ørnedal Lille blødbundet bæk, der på undersøgelsestidspunktet var næsten udtørret. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,5 m a Vandløb fra Kirkedal Vandløbet er undersøgt på den nedre del ved Ørnedalsvej. Ca. 10 m opstrøms vejen er der en opstemning, hvor vandløbet har dannet et løb uden om. Passageforholdene er dog stadig vanskelige og sandvandringen tillige stor. Ved sidste undersøgelse var sandvandringen betydelig mindre, og er måske øget som følge af nybyggeri i oplandet. Ud fra de moderate fysiske forhold vurderes det, at bækken kun kan rumme en lille ørredbestand. I 1995 blev der ikke fanget ørred i vandløbet, men ved denne undersøgelse blev der fanget to yngel og seks ældre ørred på en 60 m lang strækning. Der er vigtigt, at forholdene i bækken ikke forringes yderligere, hvis ørredbestanden skal overleve. Ingen udsætning. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 5-10-(20) cm Onsild Å (2) Fra udspring og ned til Væggedalen (st. 1) er vandføringen yderst ringe. Ifølge en lodsejer sommerudtørrer vandløbet ofte på denne strækning, og bunden er helt overvejende sandet. Lgd.: 3,7 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 2-5 cm. Ved st. 2 nord for Trinderup er der en betydelig bedre vandføring, men bunden er stadig helt domineret af sand. Ca. 60 m opstrøms stationen er vandløbet rørlagt på en flere hundrede meter lang strækning. På trods af at der ikke blev fundet gydegrus på strækningen, er der alligevel en 12

13 Onsild Å (2) fortsat (3) (4) (5) Tilløb til Onsild Å ved Fyrkat Mølle (6) god naturlig ørredbestand, bestående af såvel yngel som ældre fisk. En klar fremgang i forhold til 1995, hvor strækningen var uden ørred. Ved st. 3, hvor vandløbet løber under en gammel bro, er de fysiske forhold meget varierede. Opstrøms broen er bunden især sandet, og vandløbet har en dybde, der især egner sig til ældre ørred. Nedstrøms broen er vanddybden lavere, og her er der masser af gydegrus og sten, samt en høj tæthed af yngel og en del ældre ørred. Ved Fyrkat er bunden igen overvejende sandet og strømmen svag-jævn. Det var på grund af vanddybden vanskeligt at elfiske strækningen effektivt, men der blev fanget en del ældre ørred, herunder et par havørred. Der er ved at blive etableret et vådområde (VMP3 projekt) på strækningen, og når projektet er gennemført vil en del af åens vand løbe gennem dette. På den nedre del af åen ved Ambupladsen er bunden meget blød, hvilket umuliggjorde elfiskeri. Ca. 300 m længere nedstrøms løber åen ud i Vesterfjord, som er en ferskvandssø. Fra afløbet af søen er der ca. 800 m vandløb inden udløb i Mariager Fjord. Lgd.: 6,8 km, gbr.: 3,0 m, Dybde: 15- > 110 cm. Tilløb til Onsild Å, højre side Et lille vandløb, hvor der er en mølleopstemning ved Fyrkat. Opstemningen er impassabel i opstrøms retning. På strækningen nedstrøms er der svag strøm og blød bund. Bundforholdene er forværret siden undersøgelsen i Årsagen er nok, at mølledammen i den mellemliggende periode har været tømt, og sediment fra denne tømning kan være aflejret i vandløbet. Der blev ikke fundet nogen ørred i vandløbet. Ingen udsætning. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm 13

14 Brøndum Møllebæk (7) (8-9) Tilløb fra Fædal ved Øls (10) Tilløb til Onsild Å, venstre side I den øverste del af bækken opstrøms Hedeagervej er vandløbet opgravet med en rendegraver i Dette har forårsaget en væsentlig forringelse af de fysiske forhold og medvirket til en høj grad af sandvandring på strækningen. Den opstemmede sø opstrøms Hedeagervej har virket som et sandfang i denne sammenhæng. Ved afløbet af søen er der et 4-5 m langt rør, hvor vandet løber igennem og styrter ca. 30 cm ned. Stedet er svært passabelt i opstrøms retning. Umiddelbart nedstrøms dette rørstyrt er der en ca. 100 m lang strækning med særdeles velegnet gydebund, der udelukkende består af grus og sten. Herefter forringes de fysiske forhold igen og bunden bliver langt mere sandet. Nedstrøms Hedeagervej er bækken alt for bred, og dueurt vokser tæt direkte i vandløbet. Der var en rimelig tæthed af yngel på strækningen. For at beskytte bestanden er det dog meget vigtigt, at bækken ikke igen graves op på samme hårdhændede måde som i Også i den resterende del af bækken er der en del sandvandring, men også strækninger med velegnet gydegrus. Det er vigtigt, at grøden skæres skånsomt så skjul bevares, og gerne på en måde så der skabes en slynget strømrende. Der blev på begge de nederste stationer fundet en god tæthed af yngel. Lgd.: 2,6 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Et mindre vandløb med god strøm og klart vand. Nogle delstrækninger har fine strømrender og grusbund, mens andre strækninger er mere tilsandede. Der er en rimelig tæthed af yngel, som dog ikke er nær så høj som ved undersøgelsen i Lgd.: 1,7 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. 14

15 Tilløb til tilløbet fra Fædal ved Øls (11) Hodal Bæk (12) (13-16) Vandløbet har generelt svag strøm og blød -sandet bund. Kun på enkelte kortere strækninger var der lidt grus og bedre vandstrøm. Ikke egnet som ørredvand. Lgd.: 0,6 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Hodal Bæk blev førhen regnet som et selvstændigt vandløb. Da bækken imidlertid ligesom Onsild Å løber ud i Vesterfjord, der er en ferskvandssø, regnes Hodal Bæk fremover med til Onsild Å-systemet. På strækningen opstrøms Tobberup er der svag strøm og blød bund. Vandløbet er stærkt tilgroet og må nærmest karakteriseres som en grøft. Nedstrøms Tobberup er de fysiske forhold overalt fundet velegnet til ørred. Der er især på den nedre del et særdeles stort fald. Ved Hodal Mølle (st. 13) er der en kammertrappe med seks kamre, hvor alt vand fra åen ledes igennem. Længere nedstrøms ved Krads Mølle er der ligeledes en kammertrappe, men her ledes kun skønsmæssigt 1/3 af vandføringen igennem. Udløbet af de enkelte kamre er næsten helt tilstoppet af grene og blade. Det er vigtigt, at fisketrappen holdes ren i optrækssæsonen, så gydefisk kan passere stedet. Der er udlagt ålepas i udløbet af kamrene på en sådan måde, at ca. halvdelen af åbningen er spærret af disse. Dette på trods af, at der også er etableret ålepas ved siden af fisketrappen. Det anbefales, at ålepasset i fisketrappen fjernes for at forbedre passageforholdene i fisketrappen. Der blev fundet høje tætheder af både yngel og ældre ørred såvel op- som nedstrøms de omtalte fisketrapper. Lgd.: 3,8 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. 15

16 16-12 Valsgård Bæk (2-5) Tilløb til Valsgård Bæk fra Kirkedal På den øvre del ved Rostrupvej (st. 1) var bækken udtørret. Fra Valsgård og til udløbet i Mariager fjord bliver de fysiske forhold gradvis bedre. Mange steder er der velegnet gydebund, og især nedstrøms Hjerritsdal Mølle (st. 5) er der mange naturlige sving på åen. Ved Hjerritsdal Mølle er der en modstrømstrappe ved møllesøen. Passageforholdene kan yderligere forbedres, såfremt fisketrappen erstattes af et omløbstryg. Der blev dog fundet høje tætheder af yngel opstrøms møllesøen.. Ca. 150 m opstrøms møllesøen går kreaturer direkte ned i åen og drikker. Det forårsager en del sandvandring på en strækning, der benyttes som gydeområde. Forholdene bør ændres ved eksempelvis at opsætte en mulepumpe eller udforme drikkestedet på en måde, så erosionen kan nedbringes. På alle fire undersøgte stationer, fra Valsgård og nedstrøms Hjerritsdal Mølle, blev der fundet høje tætheder af såvel yngel som ældre ørred. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 5-40 cm. Ikke besigtiget Karls Møllebæk (1-2) Et mindre vandløb som ca. 400 m nedstrøms udspringet er opstemmet til en møllesø ved Karls Mølle. Der er ikke muligt for ørred at passere møllesøen i opstrøms retning. Ca. 150 m nedstrøms møllesøen er der mindre styrt på cm. Nedstrøms herfor og i hele den resterende del af bækkens længde er der fortrinlige gyde- og opvækstforhold for ørred. Der blev da også fundet høje tætheder af yngel på de undersøgte stationer. Lgd.: 2,3 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. 16

17 Tilløb til Kielstrup Sø fra Langbakkegård (Tanbæk) (3) Tilløb til Kielstrup Sø fra Bredkilde (4) Et ganske lille skovvandløb med udpræget sandbund. På trods heraf blev der fundet en mindre bestand af yngel, samt en enkelt ældre ørred. De fysiske forhold er vanskelige at forbedre på grund af den store sandvandring, men det bør undgås at grave i bækken, således at problemet ikke forværres yderligere. Lgd.: 0,7 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-10 cm. Et lille vandløb, som også er præget af sandvandring. Vandløbet passerer Knoldvejen (st. 4) via et metalrør, hvor udmundingen dog er klemt sammen, så opstrøms passage i bedste fald er vanskelig. Nedstrøms vejen har vandløbet et diffust forløb ud over et engområde. Denne strækning bør have et mere samlet forløb evt. ved at grave et forløb, som hegnes således at husdyr ikke har direkte adgang. Den nuværende lodsejer er positivt indstillet på at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Der blev fundet en lav tæthed af yngel i vandløbet. Ingen udsætning Lgd.: 0,5 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 5-10 cm a Houtved Bæk (1-2) Bækken blev undersøgt på to lokaliteter og begge steder var der gode bundforhold domineret af grus og sten. Ca. 50 m opstrøms st. 1 havde husdyr direkte adgang til bækken, med nogen sandvandring til følge. Dette bør ændres således at yderlige erosion undgås. Ca. 30 m opstrøms Havnen (st. 2) modtager bækken vand fra et kildevæld. Der blev fundet enkelte ørred i bækken, fordelt på såvel yngel som ældre fisk, og tilmed en kildeørred. Ingen udsætning. Lgd.: 0,9 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-10 cm. 17

18 16-13b Stinesminde Bæk Ikke besigtiget. Lgd.: 0,5 km Villestrup Å (1-3) Åen udspringer fra et moseagtigt vådområde mellem Store Arden Skov og Kærbjerg Skov, sydøst for Madum Sø. Bortset fra et mindre område med gruset bund, umiddelbart nedstrøms for Møldrupvej, som i øvrigt kan sommerudtørre, er hele strækningen fra udspring til voldgrav og møllesøen ved Villestrup Slot reguleret med et kanalagtigt forløb samt roligt flydende vand. Generelt med ringe fysiske forhold - og uden gydemuligheder for ørred. Pga. naturlig reproduktion i Store Arden Bæk vil der uden tvivl være et mindre antal ørred på strækningen, men strækningen er som helhed ikke egnet som levested for ørred. Lgd.: ca. 6,3 km, gbr.: 4 m, dybde: cm. Stemmeværket ved møllesøen samt vandindtaget fra søen til dambruget Villestrup Nord er ikke passabel for hverken op- eller nedtrækkende vildfisk. Dambrugsdriften på Villestrup Nord er ophørt og der bør snarest etableres en faunapassage ved stemmeværkerne. (4-5) Strækningen fra møllesøen til stemmeværket ved dambruget Villestrup Syd, ved Milmosevej, er ligeledes kanalagtig og uegnet for udsætning. Men også her vil der formentlig være en bestand af større ørred. 1. maj 2009 ophører dambrugsdriften på Villestrup Syd. Det impassable stemmeværk bør umiddelbart herefter fjernes. Fjernes stemmeværket til oprindeligt niveau vil det formentlig skabe et nyt gydeområde på strækningen op til Villestrup Gods. Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 5,5 m, (6-9) Hele vandløbsstrækningen nedstrøms fra førnævnte dambrug til området ved Tostrup og Låddenhøj er et fortrinligt stykke gyde- og 18

19 Villestrup Å (6-9) fortsat opvækstvandløb for ørred. Strækningen huser en kolossal ørredbestand, bestående af såvel bækørred som ungfisk af havørred. Absolut intet udsætningsbehov. På vandløbsstrækningen ligger indtil videre 3 dambrug. Dambrugsdriften ophører på Vrå Mølle Dambrug den 1. september 2008 og den 1. maj 2009 på Blåkilde Dambrug og Blegø Fiskeri. Det er herefter Skov og Naturstyrelsen som forestår restaureringen af vandløbet. I den forbindelse bør stemmeværket ved Vrå Mølle Dambrug helt fjernes, Lgd.: ca. 8,4 km, gbr.: 6,2 m, dybde: cm. (10-11) Nederste del af vandløbet, til udløbet i Mariager Fjord, er med sit slyngede og varierende forløb et fortrinligt stykke ørredvandløb. Ouegård Mølle Dambrug er nedlagt, stemmeværket fjernet og strækningen fra det tidligere dambrugsindtag til opstrøms for Ouegårdvej er blevet genslynget. Pga. stor dybde blev der ikke foretaget elektrofiskeri på strækningen. Den aktuelle bestandsstørrelse og alderssammensætningen for ørred på strækningen er derfor ukendt. Men på grundlag af de fysiske forhold, vandstrøm, skjul og bundforhold m.m., vurderes, at også denne strækning må have en god naturlig reproduktion og ørredbestand. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 5 km, gbr.: 7 m, Tilløb til Villestrup Å, højre side Hummelbæk (12) Store Arden Bæk Bækken udspringer i Rold Skov og løber til Villestrup Å vest for Store Blåkilde. Vandløbet har karakter af afvandingsgrøft og kan periodisk sommerudtørre. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 5,2 km, br.: 1 m, dybde: cm. Vandløbet udspringer SV for Store Arden og er på forløbet fra udspring til Store Arden Bygade grøftagtigt og med ringe vandføring. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 0,6 km. 19

20 Store Arden Bæk (13-15) Hvarre Bæk (16-21) Lundgård Bæk (22-26) Fra det grøftagtige forløb ved Store Arden til udløbet i Villestrup Å, sydvest for Store Blåkilde, er bækken reguleret og udrettet, men med god vandstrøm samt fortrinlige gydeforhold og opvækstbetingelser for ørredyngel. Et godt stykke yngelvandløb, men kun ved nederste station blev der registreret ørredyngel, ingen ældre. Det må formodes at der kun er et begrænset antal gydefisk på strækningen opstrøms stemmeværket ved Villestrup Slot, hvilket formentlig er årsagen til den ringe udnyttelse af det velegnede gydevandløb. Den vanskelige passage ved vejunderføringen af Lilleardenvej kan ligeledes være en begrænsning, men så længe, strækningen nedstrøms vejunderføringen ikke er optimalt udnyttet, kan passagen ikke være den væsentligste årsag til manglende reproduktion på over halvdelen af vandløbstrækningen. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-20 cm. Strækningen fra udspring til Rolvad ved Stenstrup Hede er præget af ringe fysiske forhold for ørred. Vandløbsstrækningen er reguleret, sænket og med ensartet forløb og svag vandstrøm. Kan delvis sommerudtørre. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 8 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. Hvarre Bæks videre forløb kaldes nu Lundgård Bæk Lundgård Bæk-delen er et fortrinligt stykke gyde- og opvækstvandløb for ørred. Strækningen er noget belastet af sandvandring; etablering af et sandfang bør stærkt overvejes. Strækningen huser en god naturlig ørredbestand. Der ligger to dambrug ved vandløbet, Egelund Dambrug og Brøndbjerg Damkultur. Egelund Dambrug er ombygget og pumper nu vandet ind til driften af dambruget. Stemmeværket er fjernet og der er fri passage for vildfisk. 20

21 Lundgård Bæk (22-26) fortsat Tilløb til Hvarre Bæk fra Arden (27) Stubberup Bæk (28-30) Vandløb i Tovdal (31) St. Blåkilde På Brøndbjerg Damkultur ophører driften ved årskiftet Ved dette dambrug er der etableret et omløbsstryg, som må vurderes at blive benyttet i opgangstiden, pga. af den gode ørredbestand opstrøms for dambruget. Men på undersøgelsestidspunktet blev der ikke ført vand gennem omløbsstryget. Stemmeværket bør fjernes når dambrugsdriften ophører. Ingen udsætning.. Lgd.: ca. 8,2 km, gbr.: 2 m, dybde: cm. Ifølge lokale oplysninger har vandløbet tidligere modtaget spildevand fra Arden Renseanlæg, men er nu alene til afledning af overfladevand. Uden fiskerimæssig interesse. Lgd.: ca. 1,6 km, br.: 1,3 m, dybde: cm. Et fortrinligt gyde- og opvækstvandløb for ørred. På alle befiskede stationer blev der registreret ørredyngel og ældre i et antal, som fuldt ud svarede til biotopskarakteren. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 1,9 m, dybde: cm. Et ganske lille vandløb gennem Tovdal med rent og klart kildevand og med udløb i Stubberup Bæk, ca. 500 m opstrøms for Spangvad Bro. Tilløbet huser en god naturlig ørredbestand. Lgd.: ca. 1,8 km, br.: 1,3 m, dybde: 15 cm. Tilløb til Villestrup Å, venstre side Ikke besigtiget ved denne undersøgelse. St. Blåkilde er et af de mere specielle naturfænomener i Danmark. Kilden danner et bassin på ca.12 m i diameter og er op til 4 m dyb. Kilden giver konstant ca. 350 liter rent og klart vand i sekundet med en temperatur på 7,5 o C året rundt. 21

22 Astrup Bæk (32-33) Jernbæk (34) Tilløbet udspringer syd for Astrup og løber til Villestrup Å umiddelbart syd for Ardenvej. Ifølge lokale oplysninger modtager tilløbet renset spildevand fra Astrup renseanlæg. Vandløbet forekom lettere forurenet med en del slamaflejringer i vegetationen, bunden er delvist blødsandet og påvirket af sandvandring. Ringe gydeforhold, men de få muligheder er benyttet. I området ved Salvad Bro er der udmærkede skjul og opvækstpladser for ørred. Der blev registreret en mindre bestand af årets yngel samt ældre ørred. Der bør etableres et sandfang samt flere og bedre gydepladser i bækken. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 2 m, dybde: cm. Et mindre vandløb med svag vandstrøm. Kan delvis sommerudtørre. Uegnet til udsætning. Lgd.: ca. 1,8 km, br.: 0,9 m, dybde: 5-10 cm Vive Møllebæk (2) (3-4) På den øvre strækning nord for Merrisholt (st. 1) er bækken stærkt reguleret og sandet. Strømmen er svag og delstrækninger er helt dækket af andemad. På trods heraf blev der fanget såvel yngel som ældre ørred på strækningen. Længere nedstrøms ved Rugkroghus (st. 2) er der god strøm samt lidt grus og sten. Bunden er dog stadig overvejende sandet. Der er gode skjul ved underskårne brinker og nedhængende bredvækster. På de to nederste stationer er de fysiske forhold gode. Her er bunden gruset-stenet og strømmen god til frisk. Mærke er den dominerende vandplante, og den skaber gode skjulesteder til ørredyngel. Ved Vive Mølle (st. 3) blev der fundet over 700 stk yngel på 100 m2. Intet udsætningsbehov Lgd.: 4,4 k,, gbr.: 1,1 m., Dybde: cm. 22

23 16-16 Hjulrenden (1-2) Et mindre vandløb, som er reguleret i hele sit forløb. Opstrøms Gl. Visborgvej er der blød - sandet bund og jævn strøm. Der er en høj vegetationdækning på strækningen. Nedstrøms vejen er der en ca. 100 m lang strækning med stenet bund, hvorefter forholdene igen bliver dårligere. Ved Molhøjvej (St. 2) er de fysiske forhold bedre, der er rimelig fast bund, og udlægning af gydegrus vil kunne forbedre biotopen. Der blev ikke konstateret ørred i vandløbet. Lgd.: 4,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Her kan evt. forsøgsvis udsættes: stk. yngel Korup Å Glerup Bæk (2-3) Korup Å udspringer i området syd for Trinderup og er et af de største tilløb til Mariager Fjord. Den øverste del af vandløbet benævnes Glerup Bæk. Ved den øverste station omkring Fuglegårdsvej var der ved sidste undersøgelse en meget fin tæthed af både yngel og ældre ørred. I den mellemliggende periode er de fysiske forhold blevet dårligere pga. en hård vedligeholdelse opstrøms Fuglegårdsvej. Bunden er blød og der er generelt mangel på egnede skjul. Nedstrøms er vandløbet utilgængeligt pga. grene og væltede træer. Her er der enkelte områder med grus. Der er nu en ørredtæthed noget under det forventede. Bestanden er dog fortsat stor på stationerne nedstrøms. Ingen udsætning. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. Strækningen ned forbi Munkvad Bro og Glerup har gode strømforhold og skjulsteder ved underskårne brinker. Der er udmærkede gydeforhold, men også en del sandvandring. Vedligeholdelsen er skånsom, og der er en fin bestand af årets yngel og ældre ørred. 23

24 Glerup Bæk (2-3) fortsat Korup Å (4-5) Korup Å (6-8) Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 3,7 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Dambrugsdriften er ophørt ved Korup Mølle, og der er skabt fri passage. Korup Å er nu et flot slynget vandløb ned gennem det gamle dambrugsareal, hvor der er etableret fine gydebanker. Opstrøms er vandløbet reguleret og bunden er overvejende sandet. Det regulerede sandede forløb fortsætter ned forbi Møllesig Gårde og Brogård. Vandløbet er pga. manglende variation og dybde egentlig kun egnet for ældre ørred, men også her er der en rimelig forekomst af yngel. Der blev registeret havørreder på stationen ved Brogård. Der er mulighed for at foretage vandløbsforbedringer på denne strækning, f.eks ved udlægning af store skjulesten. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 5,2 km, gbr.: 3,4 m, Dybde: cm. Den resterende del af hovedløbet, fra Skelund til Mariager Fjord, er reguleret og med sandet bund. Der er jævne strømforhold og skjul ved lidt underskårne brinker. Den ringe variation gør at ørredbestanden er beskeden. Udlægning af store sten vil kunne forbedre leveforholdene for ørred ved at danne strømrender og give skjul. Der blev fanget havørred på de to øverste stationer. Lgd.: 6,9 km, gbr.: 4,1 m, Dybde: cm. Her kan evt. udsættes: 800 stk. 1-års Tilløb til Glerup Bæk fra Fuglegårde (9) Tilløb til Korup Å, højre side Lille udtørret tilløb. 24

25 Fuglbæk (10-12) (13-14) Tilløb til Fuglbæk fra Visborg Skovmark (15) Tilløb til Fuglbæk øst for Fuglholt (16) Fuglbæk er reguleret og generelt ganske hårdt vedligeholdt. Der forekommer sandvandring, og bunden er overvejende blød eller sandet. Den fysiske variation er ringe. Trods dette er der en ganske stor bestand af yngel og ældre ørred. Vandløbet udspringer i det vestlige hjørne af Marienhøj Plantage og var udtørret på den øverste del. Strækningen fra Studebro til Terndrupvej er ganske hårdt vedligeholdt og bunden er overvejende blød eller sandet. Der må dog være gydemuligheder på strækningen, for trods dårlige forhold er der en ganske stor fremgang i tætheden af naturlig yngel. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. De bedste forhold findes ved Glerupvej (st.13). Her er der gode strømforhold og strækninger med gydegrus. Længere nedstrøms er vandløbet igen hårdt vedligeholdt og de fysiske forhold er her nu dårligere end ved sidste undersøgelse. Der er en ganske god bestand af især ældre ørred. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. Lille bæk der formodentlig sommerudtørrer. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 1-3 cm. Mindre vandløb, hvor bunden overvejende er sandet og blød. Der er dog enkelte områder med gydegrus. Er ikke tidligere elfisket, men ved denne undersøgelse blev der fundet en ganske god bestand af yngel og ældre ørred. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 1,7 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 5-10 cm. 25

26 Tilløb til Korup Å fra Grimsholt Skov (17) Tilløb til Korup Å fra Eendelen (18) Viffertsholm Å (19-20) (21) Præstebæk (Voerbæk) (22-23) Dybt nedgravet drængrøft. Lgd.: 1,2 km, gbr.: 1,0 m. Vandløbet var udtørret. Ikke fiskevand. Lgd.: 0,9 km. Tilløb til Korup Å, venstre side Den øverste strækning, fra udspringet ved Solbjerg til Ny Viffertsholm, er en reguleret nedgravet kanal med jævn strøm og små grusområder. Ved Gammel Viffertsholm er der en del sandvandring og rimelige forhold for ørred opstrøms landevejen. Nedstrøms denne er vandløbet bredere og mere hårdt vedligeholdt. På begge stationer blev der fundet ørreder i passende tætheder. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-30 cm. Der er generelt en betydelig fremgang i forekomsten af naturlig yngel i Viffertsholm Å, og især strækningen nedstrøms Øster Korupvej i Korup hvor bunden består af rent gydegrus har en høj tæthed af årets yngel. Der er en del grønne trådalger i vandløbet. Lgd.: 2,4 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 5-15 cm. Den øverste del af bækken var tørlagt på undersøgelsestidspunktet. På strækningen nedstrøms Korupvej er Præstebæk en fin lille yngelbæk med jævn strøm og gruspartier. Opstrøms landevejen er bunden sandet og bækken mere tilgroet og stillestående. Den naturlige bestand af yngel er fortsat meget beskeden. Lgd.: 6,3 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 2-15 cm. Her kan evt. udsættes: 700 stk. yngel 26

27 Tilløb til Korup Å fra Veddum Mose (24) Tilløb til Korup Å nordvest for Skelund (25) Tilløb til Korup Å fra Skelund, syd (26) Korup Å (Gamle åløb ved Havnø) (27) Omkring Korupvej er der rimelige gydeforhold. Bunden består af sand og områder med grus, men der mangler variation, hvilket kan skabes ved udlægning af skjulesten. Der blev ikke fundet ørred i vandløbet, men der kan eventuelt forsøgsvis udsættes yngel. Den nederste station udgår da markvejen er bortpløjet. Lgd.: 2,1 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm. Her kan evt.udsættes: Stillestående kanal. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 0,5 m. Stillestående tilgroet drængrøft. Lgd.: 1,1 km, gbr.: 1,0 m. Det gamle åleje ved Havnø er ikke egnet til ørred. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 5,0 m stk. yngel Brøndens Grøft (1-3) Reguleret grøft med nærmest stillestående vand. Lgd.: 7,7 km, gbr.: 2,2 m Kanalen (1-2) Bred stillestående kanal, hvor vandet ledes til fjorden gennem pumpestation. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 3,7 m Haslevgård Å (Bælum Bæk) (1-5) Den øverste strækning af Haslevgård Å benævnes Bælum Bæk. Hele hovedløbet til udløbet i fjorden er reguleret og uden variation. Strømmen er ganske svag og overfladen var flere steder dækket af andemad. 27

28 Haslevgård Å (Bælum Bæk) (1-5) fortsat Der blev ikke registreret ørred på de befiskede stationer. Lgd.: 24,5 km, gbr.: 3,9 m, Dybde: cm. Tavringsgrøft (6) Pilebæk (7) Vasagrøften (8) Sortegrøft Tilløb til Vasagrøften (9-10) Hånvad Grøft (11-12) Tilløb til Haslevgård Å, højre side Delvist udtørret og stillestående grøft. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,5 m. Lille bæk med blød sandet bund og svag strøm. Vandføringen er minimal, selv efter meget nedbør. Den nederste station udgår pga. umulige tilkørselsforhold. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 5-10 cm. Nedgravet grøft uden skjul. Bunden er blød og strømmen svag. Ikke udsætningsvand. Lgd.: 1,7 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. Lille skovvandløb, hvor der ved sidste undersøgelse blev fundet en god tæthed af selvreproduceret yngel og ældre ørred. Ved denne gennemgang blev der ikke fundet ørred, hvilket må tilskrives en ganske hårdhændet vedligeholdelse. På den nederste station ved Fredenslund Skov er vandløbet hårdhændet opgravet og forløber nu som en dybt nedgravet mudret kanal uden skjul. Genetablering af en ørredbestand kan først komme på tale, hvis vedligeholdelsen overgår til en mere skånsom form. Ingen udsætning. Lgd.: 3,7 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 5-10 cm. En tilgroet, reguleret og blødbundet kanal. Lgd.: 5,5 km, gbr.: 1,0 m. 28

29 16-20a Vandløb fra Hedegårde Lille sandet kanal med svag strøm. Var udtørret ved de sidste to undersøgelser. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 0,8 m b Vandløb ved Nørre Hurup Lille vandløb uden fald. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 1,0 m Sellegård Bæk Reguleret kanal uden skjul. Lgd.: 7,0 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm a Afløb fra Toftesø Et lille okkerbelastet skovvandløb med sandet bund. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 5-15 cm b Afløb fra Birkesø Blødbundet afvandingskanal uden fald. Lgd.: 4,0 km, gbr.: 3,0 m, Dybde: 80 cm Strebæk Strebæk er en nedgravet blødbundet kanal med stillestående vand. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 10 cm. 29

30 16-22a Vejlbæk Reguleret kanal med blød bund og svag strøm. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 50 cm. 30

31 III. På baggrund af undersøgelsen skulle det samlede udsætningsbehov i mindre vandsystemer mellem Mariager Fjord (inkl.) og Limfjorden inkl. Villestrup Å, kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel 1-års stk. 800 stk. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april. Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig og have opbrugt blommesækken, samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års ørred Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvands- 31