Sygepleje Efter Sundhedslovens 138

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygepleje Efter Sundhedslovens 138"

Transkript

1 Sygepleje Efter Sundhedslovens 138

2 1. LOVGRUNDLAG FOR SYGEPLEJE SUNDHEDSSTYRELSENS 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER: AKTIV HVERDAG OG SYGEPLEJE: VISITATION TIL SYGEPLEJE: LEVERING AF SYGEPLEJE: Særlige vedr. levering af sygepleje jf. Lov om Sundhed 138 på Øerne: Askø, Femø og Fejø: DOKUMENTATION: KRAV TIL LEVERANDØRENS SYGEPLEJERSKER: KVALITETSMÅL FOR SYGEPLEJE: Kvalitetsopfølgning for Sygepleje KLAGEVEJLEDNING OG AFGØRELSE: INDSATSKATALOG FOR SYGEPLEJE

3 1. Lovgrundlag for sygepleje Kvalitetsstandarden for Sygepleje er udarbejdet med udgangspunkt i lovgrundlaget for hjemmesygepleje og Den Decentrale Aftale Sygepleje Ældre & Sundhed. I HENHOLD TIL LOV OM SUNDHED FREMGÅR DET: 138 Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. 139 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Jf. 139 har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejdet en bekendtgørelse(bk nr. 1601) om hjemmesygepleje, hvor lovgrundlaget uddybes og hvoraf fremgår, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for hjemmesygepleje (Vejledning nr. 102) FORMÅL MED SYGEPLEJE ER: at forebygge sygdom at fremme sundhed at yde sygeplejefaglig pleje og behandling at yde rehabilitering at yde palliativ indsats at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløb Et af formålene i Sundhedsloven er at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af region og kommune. Dette understøttes bl.a. ved, at den enkelte sygeplejerske i kommunen er kontaktperson for borgeren og dermed sikrer kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i borgerens kontakt med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. MÅLGRUPPEN FOR SYGEPLEJE: Alle borgere, uanset boform, i alle aldre med en midlertidig eller kronisk sygdom, forskellige handicaps og/eller situationer, hvor døden er nært forstående kan modtage sygepleje. 2. Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige områder: Indsatskataloget er kategoriseret efter Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige områder med henblik på fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejen. Udredning og opfølgning (problemområde indsat ifb.partnerskabsprojektet) Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering (observation af virkning og evt. bivirkning) 65

4 Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje på baggrund af de 12 sygeplejefaglige områder. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. Indsatskataloget er delt op i 3 niveauer, hvor niveau 1 er det sygeplejefaglige problemområde, niveau 2 er den indsats som man i partnerskabsprojektet har standardiseret. Niveau 3 er en underinddeling af niveau 2 og er valgfrit i den enkelte kommune. Indsatskataloget rummer udelukkende patientrettede indsatser. Med det nye indsatskatalog lægges op til at man i højere grad tænker i patient forløb frem for enkeltindsatser. I patientforløbene bør stiles efter at skabe større fokus på: Sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Indsatserne bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb. Nedenfor er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen indeholder disse indsatser: SYGEPLEJEFAGLIG UDREDNING: Når der iværksættes en ny indsats, bør forløbet opstartes med en struktureret afdækning og undersøgelse af patientens helbredsproblemer og deres indbyrdes relationer. Det vil sige at udredningen ikke kun skal foretages første gang medarbejderne i kommunen møder patienten, men også ved ændrede behov. Undersøgelsen skal klarlægge helbredsforhold og sammenhænge, der danner baggrund for en forståelse af patientens problemstillinger. Disse oplysninger skaber et grundlag for at planlægge og iværksætte en målrettet indsats. Udredningen kan derved anskues som en proces fra patienten henvender sig med symptomer, til det er klarlagt, hvilken 66

5 indsats der skal iværksættes. Udredning kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats, der tager udgangspunkt i alle 12 sygeplejefaglige problemområder (se 0-indsatsen), og som et element der ind tænkes og foretages i den enkelte indsats. Dette danner baggrund for at kunne igangsætte en korrekt indsats og opstille konkrete mål. SUNDHEDSPÆDAGOGISK INDSATS: Patienterne skal i det omfang, det er muligt, oplæres og vejledes med henblik på at sætte patienten i stand til selv at løse konkrete sygeplejeopgaver. For eksempel kan nogle patienter oplæres i at dryppe deres egne øjne, eller tage insulin. Her har medarbejderne kun til opgave at følge op på indsatsen, mens patienter selv klarer den daglige behandling. En sundhedspædagogisk indsats bør ind tænkes i et hvert patientforløb. Indsatsen, kan også vælges som en selvstændig sats, når den sundhedspædagogisk indsats er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del af indsatsen. Behandling henviser til selve den kliniske udførelse af indsatserne i forhold til den enkelte patient, såsom undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme OPFØLGNING/EVALUERING: Når der igangsættes en indsats, bør der fastsættes hvornår der skal følges op. Systematisk opfølgning af indsatser og opsatte mål, omfatter en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og evt. justering af indsatserne. Dette skaber et fundament for at lave mere målrettede og effektive patientforløb. Hvis målet er opfyldt, skal indsatsen afsluttes. Opfølgning/status kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats (se 0-indsatsen), og som et element der løbende ind tænkes og foretages ved hver enkelt indsats. Evaluering under hver indsats er en proces, hvor indsatsens hensigt (målet/forventet resultat), sammenlignes med det faktisk opnåede, dvs. en vurdering af resultater i forhold til den ydede sygeplejeindsats. En evaluering er således en cirkulær proces, som foretages kontinuerligt i kontakten med patienterne KOORDINERING: Når en patient modtager flere indsatser fra kommunen, eller fra flere sektorer er det afgørende, at patienten oplever kontinuitet, og at de forskellige indsatser er kordineret, så de passer sammen. Alle patientforløb skal koordineres, så patienterne i videst mulige opfang oplever at få en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af faggrupper, forvaltningsområder og sektorer, idet de forskellige aktører samarbejder for at opnå den bedst mulige effekt af indsatserne. Dette kræver både koordinering med sygehusene, hvis patienterne er indlagt, koordinering internt i kommunen mellem de forskellige faggrupper, der kommer i patientens hjem, samt koordinering med patientens praktiserende læge. Koordinering bør ind tænkes i ethvert patientforløb. Koordinering kan også anskues som en selvstændig og overordnede indsats i indsatskataloget, når koordinering er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del. I forbindelse med Lolland Kommunes deltagelse i partnerskabsprojektet, er der sat fokus på at adskille sundhedslovsydelser fra servicelovsydelser. I den forbindelse er der 67

6 enighed om at medicingivning, stomi og kateterpleje samt på og aftagning af støttestrømper fremover skal visiteres jvf. Sundhedsloven og ikke jvf. Serviceloven. I nærværende indsatskatalog er de 4 ydelser beskrevet som niveau 3 indsats, under de relevante sygeplejefaglige områder. 68

7 KATALOGET ER BESKREVET I INDSATSER INDENFOR DE 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER: Sygeplejefaglige område: Udredning og opfølgning Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Sygeplejeindsats jf. kataloget: Sygeplejefaglig udredning Opfølgning Koordinering Opfølgende hjemmebesøg Følge-hjem besøg (2 årigt projekt) ADL Rehabilitering Forflytning og mobilisering (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje) Sondeernæring Parenteralernæring IV Væskebehandling Subcutan væskebehandling Væske per os Ernæring Kirurgisk sår Diabetiske sår Cancersår Tryksår Arterielle sår Venøs-/blandingssår Traumatiske sår Indsats for hudproblemer Personlig pleje Samarbejde med netværk Kommunikation med patienten (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje)Indgår naturligt i andre ydelser. Misbrugsindsats (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje) Psykiatrisk sygepleje (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje) Psykisk pleje og støtte Respirationsbehandling Kompression behandling Støttestrømpe niveau 3 Cirkulationsbehandling Indsats i forhold til seksualitet 69

8 Smerte og sanseindtryk Søvn og Hvile Viden og Udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering Smerteudredning og lindring Indsats i forhold til sanser Indsats i forhold til søvn og hvile Palliation Indsats til hukommelsessvækkede Kognitiv kompensation Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Stomi Stomipleje niveau 3 Behandling af urinvejsinfektion Kontinensbehandling Indsats ift. kateter og dræn Kateter pleje niveau 3 Dialyse Behandling af mavetarmproblem Dosisdispensering Dispensering I.V. medicin Medicinadministration Medicinadministration niveau 3 3. Aktiv hverdag og sygepleje: Aktiv hverdagsforløb involverer oftest sundhedsmedarbejdere/social -og sundhedsassistenter samt terapeuter, da træningen oftest har fokus på hverdagslivets aktiviteter. Sygeplejen kan inddrages i forløbene ved behov, da udfordringen ligger i at hindre og reducere funktionstab, der opstår på baggrund af sygdom og at bedre livskvaliteten for det enkelte menneske. Sygeplejersken og borgerens egen indsats skal medvirke til, at borgeren kan bevare et godt hverdagsliv ud fra sine egne normer og ressourcer, sammen med pårørende og/eller netværk. Den enkelte sygeplejerske vil i samarbejdet med borgeren, gennem sin faglighed indenfor rammerne, opsætte konkrete sygeplejefaglige mål for sygeplejeindsatsen. Der er beskrevet retningsgivende dokumenter for de enkelte sygeplejeindsatser fx kliniske retningslinjer og procedurer, som sygeplejersken anvender og dermed sikrer kvalitet i opgaveløsningen. Med det nye indsatskatalog er der mere fokus på indsatser omkring ADL funktioner, samt rehabilitering, og kan medtænkes i visiterede Aktiv Hverdags forløb. 70

9 4. Visitation til sygepleje: Kompetencen til at træffe afgørelse om sygepleje jf. Lov om Sundhed 138 er placeret i Visitationen Social & Sundhed. HENVISNING TIL SYGEPLEJE MODTAGES I VISITATIONEN- SOCIAL & SUNDHED FRA: praktiserende læger, herunder speciallæger sygehus HENVENDELSE MODTAGES FRA: borger/pårørende tværfaglige samarbejdspartnere I forhold til sygeplejeindsatser, der leveres efter Sundhedsloven, er det lægen (praktiserende læge eller fra sygehuslæge), der har retten til ordination. Lolland Kommunes fastlagte serviceniveau for sygepleje, kan evt. medføre afslag på levering af den ordinerede sygepleje, såfremt denne ikke er indeholdt i indsatskataloget. Evt. skriftligt afslag meddeles den henvisende læge/ sygehus samt borgeren (se pkt. 8). VISITATION TIL SYGEPLEJE: Når en henvisning modtages fra læge eller sygehus, vurderer Visitationen- Social & Sundhed om henvisningen udmøntes i en konkret sygeplejevisitation. Det er visitator som foretager helhedsvurderingen og fastsætter det retningsgivende mål. Det er kun de relevante aktiviteter, der vurderes på og udfyldes, hvis sygepleje er den eneste indsats der ydes i hjemmet eller forløbet forventes at kunne afsluttes indenfor max. 3 uger. Såfremt der er tvivl om behovet for sygepleje visiteres indsatsen 0.1 Sygeplejefaglig udredning, med henblik på en faglig vurdering. Visitationen træffer på baggrund af tilbagemeldingen fra sygeplejen, afgørelse om den sygeplejeindsats som borgeren kan visiteres til. 5. Levering af sygepleje: Sygepleje leveres som udgangspunkt i hjemmet til borgere, som pga. midlertidig eller varigt betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne er ude af stand til at komme til sygeplejeklinikkerne. Borgere som er i stand til at transportere sig enten ved eget transportmiddel eller via offentlige transportmidler, skal som udgangspunkt modtage sygepleje på nærmeste sygeplejeklinik henholdsvis i Nakskov eller Maribo. Der er ikke frit valg af leverandør indenfor sygepleje. Her vil det være den kommunale leverandør, der leverer sygepleje. Sygeplejen er vederlagsfri for borgeren. 71

10 Hvis henvisningen ikke indeholder akutte sygeplejeopgaver, kontakter sygeplejersken som hovedregel borgeren indenfor 3 hverdage. Sygeplejersken foretager altid en individuel sygeplejefaglig analyse og vurdering af borgerens helbredssituation herunder den faglige begrundelse for det konkrete behov for sygepleje. Sygeplejersken udarbejder den faglige funktionsvurdering under modul sygepleje i EOJ. DELEGERING AF SYGEPLEJEYDELSER: Sygeplejersken kan delegere sygepleje til andre faggrupper efter gældende administrativ vejledning Delegering af visiterede ydelser efter Sundhedsloven 138 (Ældre & Sundhed) Delegerede sygeplejeydelser, kun kan leveres af den kommunale leverandør 5.1. Særlige vedr. levering af sygepleje jf. Lov om Sundhed 138 på Øerne: Askø, Femø og Fejø: Planlagte indsatser indenfor sygepleje, varetages som udgangspunkt af én person. Uregelmæssigheder i færgefarten ud over 1 dag, betyder at borgere med behov for sygepleje, vil blive tilbudt midlertidigt ophold på fastlandet i en af Lolland Kommunes midlertidige boliger. SYGEPLEJE KAN PÅ ØERNE UDFØRES INDENFOR FØLGENDE TIDSRUM: Askø: Normale praksis er, at visiteret sygepleje udføres fra kl. 8 til 11 evt. kl. 12, såfremt der er behov for dette. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af varig karakter, skal der søges plejebolig eller anden egnet bolig på fastlandet. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af midlertidig karakter, skal der ansøges om midlertidigt ophold i en af Lolland Kommunes midlertidige boliger på fastlandet. Femø og Fejø: Normale praksis er, at visiteret sygepleje kan udføres fra kl. 8 til 13. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af varig karakter, skal der søges plejebolig eller anden egnet bolig på fastlandet. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af midlertidig karakter, skal der ansøges om midlertidigt ophold i en af Lolland Kommunes midlertidige boliger på fastlandet. 6. Dokumentation: Sundhedsfaglig dokumentation foretages i det elektroniske omsorgssystem EOJ, og der anvendes dokumentationsredskabet Fælles sprog II (FS II). Sygeplejersken er forpligtigede til at føre ordnede optegnelser på alle borgere i forbindelse med sygepleje og behandling, jf. Sundhedsstyrelsen Vejledning om 72

11 sygeplejefaglige optegnelser. Dokumentation sker i umiddelbar tilknytning til den leverede opgave, således at borgeren er informeret og samtykker om de handlinger der er udført. Sygeplejersken er forpligtiget til at udarbejde/opdatere den faglige funktionsvurdering i forbindelse med ændring i borgerens funktionsniveau. Borgeren skal aktivt medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at yde sygepleje. Der ligger dokumentationstid implicit i hver sygeplejeindsats, til den almindelige og forventelige dokumentation. Hvis der viser sig et ekstraordinært behov for særlig dokumentation hos en borger, kan der individuelt aftales nærmere med visitator herom. 7. Krav til leverandørens Sygeplejersker: Skal have autorisation som sygeplejerske. Skal kende og kunne anvende dokumentationsredskabet Fælles sprog ll Skal anvende Kommunens IT-system (EOJ), til brug for dokumentation, registrering, informationssøgning samt kommunikation. I forbindelse med levering af sygepleje i hjemmet medbringes og dokumenteres på pc. Skal overholde tavshedspligten Skal bære synligt Id-kort med billedlegitimation, navn, stilling og leverandørnavn. Skal kende og arbejde loyalt ud fra Lolland Kommunes serviceniveau, som er beskrevet i kvalitetsstandarder og katalog over indsatser. Skal kende indholdet i Serviceinformationer og kunne vejlede i disse. Skal kunne samarbejde på tværs af faggrænser, rådgive/vejlede og yde faglig sparring. Skal overholde arbejdsmiljøloven Skal være bekendt med relevant lovgivning Medarbejdere skal bruge arbejdsdragt, ved levering af visiterede ydelser, stilles til rådighed af Lolland Kommune. Jvf. retningslinje vedr. Lolland Kommunes generelle infektionshygiejniske forholdsregler. 8. Kvalitetsmål for sygepleje: KVALITETSMÅL 1: Sygeplejerske i døgnvagt SUCCESKRITERIER: At borgeren oplever en effektiv, professionel og serviceorienteret sygepleje døgnet rundt. KVALITETSMÅL 2: Borgeren kontaktes indenfor 3 hverdage, hvis henvisningen ikke indeholder akutte sygeplejeopgaver. 73

12 SUCCESKRITERIER: At 95 % af borgerne oplever de er kontaktet indenfor 3 hverdage. KVALITETSMÅL 3: Ved 1. sygeplejebesøg aftales et tidspunkt for efterfølgende sygeplejebesøg. Aftalen overholdes +/- 2 timer. SUCCESKRITERIER: Borgeren oplever at indgåede aftaler respekteres, og at der ikke er afvigelser udover 2 timer KVALITETSMÅL 4: Borgeren orienteres om hvem der er kontaktsygeplejerske, ved første besøg. SUCCESKRITERIER: At borgeren er bekendt med sin kontaktsygeplejerske og oplever at der er kontinuitet i pleje og behandlingsforløb. 8.1 Kvalitetsopfølgning for Sygepleje Kontrollen sker endvidere via lovmæssige tilsyn af Embedslægeinstitutionen og det kommunale tilsyn i plejeboliger, som forelægges for Ældrerådet samt Ældre og Sundhedsudvalget. Interne klager til leverandøren og/eller Visitationen Social & Sundhed, forelægges leverandørvirksomhed samt Ældre og Sundhedsudvalg, med henblik på drøftelse opfølgning og udvikling. 9. Klagevejledning og afgørelse: Der henvises til pkt. 13. Information, klagegang og afgørelser i forbindelse Sundhedslovs indsatser. 74

13 INDSATSKATALOG FOR SYGEPLEJE

14 0.1 Sygeplejefaglig udredning Opfølgning Koordinering Opfølgende hjemmebesøg Følge- hjem besøg (2 årigt projekt) ADL Rehabilitering Forflytning og mobilisering Sondeernæring Parenteral ernæring IV væskebehandling Subcutan (s.c.) væskebehandling Væske pr os Ernæringsindsats A.1 Kirurgisk sår A.2 Diabetiske sår A.3 Cancersår A.4 Tryksår A.5 Arterielle sår A.6 Venøs-/blandingssår A.7 Traumatiske sår A.8 Indsats for hudproblemer B.1 Personlig pleje Samarbejde med netværk Kommunikation med patienten Misbrugsindsats Psykiatrisk sygepleje Psykisk pleje og støtte

15 7.1 Respirationsbehandling Kompressionsbehandling Støttestrømpe (niveau 3) Cirkulationsbehandling Indsats i forhold til seksualitet Smerteudredning og -lindring Indsats i forhold til sanser Indsats i forhold til søvn og hvile Palliation Indsats til hukommelsessvækkede Kognitiv kompensation Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Stomi Stomi pleje (3. niveau) Behandling af urinvejsinfektion Kontinensbehandling Indsats ift. kateter og dræn Kateter pleje(niveau 3) Dialyse Behandling af mavetarmproblem Dosisdispensering Dispensering I.V.- medicin Medicinadministration Medicinadministration (3 niveau)

16 Katalog over indsatser vedr. sygepleje Sygeplejefaglige problemområder 0. Udredning og opfølgning 0.1 Sygeplejefaglig udredning Formål med indsatsen - At sikre der iværksættes en målrettet indsats, med udgangspunkt i de sygeplejefaglige problemområder - At ny visiterede borgere sikres korrekt sygeplejefaglig indsats i forbindelse med opstart af visiterede ydelser Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Udredningen skal skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder: - Funktionsniveau - Bevægeapparat - Ernæring - Hud og Slimhinder - Kommunikation - Psykosociale forhold - Respiration og cirkulation - Seksualitet - Smerte og sanseindtryk - Søvn og hvile - Viden og udvikling - Udskillelse af affaldsstoffer - Medicinhåndtering (Observation af virkning og evt. bivirkninger) Særlige forhold - Visiteres til borgere der skal modtage sygepleje for første gang - Visiteres til borger der flytter i plejebolig/midlertidig - Visiteres til levering indenfor de første 14 dage Vejledende tid og hyppighed - som engangsydelse 78

17 0. Udredning og opfølgning 0.2 Opfølgning Formål med indsatsen - At sikre systematisk opfølgning og justering af indsatser og opsatte mål Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen, gennem en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. Hvis opfølgningen viser, at der imod forventning er iværksat en forkert behandling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til den konkrete indsats. Opfølgningen består i en sygeplejestatus, hvor der udføres en nuanceret og præcis beskrivelse af patientens aktuelle behov, problemer og ressourcer. Opfølgningen skal vurdere patientens behov i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder 79

18 0. Udredning og opfølgning 0.3 Koordinering Formål med indsatsen - At borgeren og/eller netværket oplever at der iværksættes relevante tiltag på baggrund af den identificerede problemstilling Indsats til patienter, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte patientforløb fx: - koordinering mellem forskellige faggrupper - udskrivningssamtaler/konference Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats oftest en engangsydelse 80

19 0. Udredning og opfølgning 0.4 Opfølgende hjemmebesøg Formål med indsatsen - At skabe betingelserne for et velkoordineret patientforløb - At forebygge genindlæggelser og utilsigtede hændelser Følge op ordning : Indsatsen gives til ældre, svækkede patienter, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Indsatsen indbefatter en undersøgelse af, om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. Modellen består som udgangspunkt i et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejen, hvilket suppleres med to efterfølgende kontakter ved egen læge. Patienten screenes på sygehuset, og det vurderes om patienten skal tilknyttes Følge op ordningen. Det vil fremgå af Medcom udskrivningsrapport om patienten tilknyttes ordningen. 1. besøg afholdes indenfor en uge efter udskrivelsen. 2. besøg afholdes i 3. uge efter udskrivelsen og 3. besøg i 8. uge efter udskrivelsen. 81

20 0. Udredning og opfølgning Følge- hjem besøg (2 årigt projekt) Formål med indsatsen - At sikre en god udskrivelse og forebygge genindlæggelse - At skabe betingelserne for et velkoordineret patientforløb - At udvikle samarbejdet mellem sygehus og kommune omkring patientforløb Indsatsen gives til ældre, svækkede patienter, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Ved følge hjem besøget er der blandt andet fokus på patientens medicin, ernæring, fysiske funktioner og hjælpemidler. Der sker en overlevering af patientforløbet fra følge-hjem teamet til den kommunale sygeplejerske. Den udskrivende afdeling screener alle patienter på 78 år eller ældre og visiterer til Følge hjem ordningen ud fra fastlagte kriterier. Følge hjem teamet kontakter Visitationen- Social & Sundhed og meddeler tidspunkt for følge hjem besøg. Visitationen- Social & Sundhed kontakter efterfølgende Team Sygepleje pr. telefon. 82

21 1. Funktionsniveau 1.1 ADL Formål med indsatsen - At øge borgerens evne til at klare sig bedst muligt i hverdagens aktiviteter Indsatserne gives til patienter med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentalt og kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv samt forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre livskvalitet og funktionsevne. ADL kan omfatte undervisning i teknikker eller anvendelse af hjælpemidler fx.: Forskellige former for bandagering af behandlende karakter Behandling med Don Joy skinne, mitella, skulderslynge m.m. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. Indsatsen visiteres ved et visiteret Aktiv Hverdags forløb 83

22 1. Funktionsniveau 1.2 Rehabilitering Formål med indsatsen - At patienten, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv Rehabilitering baseres på patientens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. Fx Patientskole Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienten, pårørende og fagpersoner. Engangsydelse 84

23 2. Bevægeapparat 2.1 Forflytning og mobilisering Lovgrundlag: Formål med indsatsen Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Indsatsen består fx af træk og skub samt anden hjælp og støtte til personer, der skal flyttes fra seng til stol, til toilet mv. eller ændre stilling/ lejringsskift. Forflytning er en arbejdsmetode, som begrænser den fysiske belastning af medarbejderen. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Mobilisering omfatter fx inddragelse af patientens ressourcer, aktivere, støtte, guide, og/eller vejlede patienter, fx til mobilisering til stol to gange dagligt eller mobilisering med gangstativ. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, patientens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter. Leveres ikke af Decentral enhed - Sygepleje. 85

24 3. Ernæring 3.1 Sondeernæring Formål med indsatsen - At borgerens individuelle ernæringsbehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges - At borgeren oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave-/tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede, småt spisende gennem længere tid, samt til patienter som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Indsatsen består bl.a. i observationer af diarre, opkast, forstoppelse, hudproblemer og smerter. Pleje ved sondeernæring omfatter fx at tjekke om sonden ligger i mave- sækken, pleje af huden omkring sonden, rengøring af sprøjter, indgift af sondemad via sprøjte eller via ernæringspumpe tilsluttet ernæringsflaske. Nasalsondeernæring gives altid af sygeplejerske og efter lægelig ordination. Skift/genanlæggelse af nasalsonde foregår på sygehus. Der skal altid foreligge en behandlings- og ernæringsplan ved udskrivelse. Borgere med særlige behov for ernæring, f. eks hyppighed af bolus, kan der gives en individuel visitation pr. døgn. Visiteres som døgnydelse, hvor leverandøren selv fordeler tiden døgnet igennem. - Ved sondeernæring tildeles følgende: A: (fuld ernæring/pumpe/bolus) B: (delvis ernæring pumpe/bolus 1-2 x pr. døgn) C: (supplerende ernæring pumpe/bolus 1 x pr. døgn) 86

25 3. Ernæring 3.2. Parenteral ernæring Formål med indsatsen At borgerens individuelle ernæringsbehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges At borgeren oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres Indsatsen gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset, lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist og behandling kan følges op i kommunen. Indsatsen består fx i hel eller delvis varetagelse af den instrumentelle sygeplejeindsats. For eksempel til og frakobling af ernæringsposer med evt. anvendelse af pumpe, kateterpleje, pleje af huden omkring indgang, skift af forbinding, sikre ensartet indtagelse af parenteral ernæring, støtte op om god døgnrytme og evt. oplæring i selvadministration. Observation af virkning og bivirkning af behandlingen bl.a. vægt, kvalme, opkastning, fx kontakt til læge og kontrol af elektrolytter. Ydes efter særlig aftale med leverandøren, også selvom borgeren tidligere har fået parenteral ernæring i hjemmet. At borgeren og/eller de pårørende er oplært via sygehuset til at observere et centralt venekatheter. Der skal altid foreligge en behandlings- og ernæringsplan ved udskrivelse Der skal foreligge en aftale med stamafdelingen om genindlæggelse ved problemer med central venekatheter. Visiteres som døgnydelse, hvor leverandøren selv fordeler tiden døgnet igennem. 87

26 3. Ernæring 3.3 IV væskebehandling Formål med indsatsen - At borgerens individuelle væskebehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges - At borgeren oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres IV-væskebehandling gives til patienter, med fx diarre, dehydrering, nedsat blodvolumen. IV -væskebehandling gives udenfor mave-tarm kanalen, via CVK. Indsatsen omfatter, til og frakobling af tynde infusions væske(fx Nacl, glukose), pleje af huden omkring indgang, skift af slange og pose samt skift af forbinding. Ved intravenøs væskebehandling skal der foreligge særlig aftale med leverandøren. 88

27 3. Ernæring 3.4 Subcutan (s.c.) væskebehandling Formål med indsatsen - At forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering hos patienten Indsatsen gives til, fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med fx. feber, opkastning eller diaré, som har behov for ekstra væske. Indsatsen består bl.a. i at anlægge en subkutan kanyle, skift af forbinding, pleje, samt observation af dråbehastighed, væskeoptagelse, tegn på ødemer, rødme, blødning, almentilstand eller tegn på infektion. 89

28 3. Ernæring 3.5 Væske pr os Formål med indsatsen - At patienten individuelle væskebehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges - At patienten oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres Indsatsen omfatter fx, væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift) Visiteres til personer med særlige behov for observation og evaluering i forhold til væskebalance. 90

29 3. Ernæring 3.6 Ernæringsindsats Formål med indsatsen - At sikre at eventuelle ernæringsproblemer identificeres, og at patientens behov for ernæring dækkes Indsatsen gives til patienter med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt, og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsættelse. Indsatsen omfatter fx afdækning af problemer og appetit - ernæringsscreening for, at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. Yderligere omfatter indsatsen tandstatus, regelmæssig vægtmåling, BMI, blodsukkermåling, proteindrik, kostvejledning, undervisning og vejledning i ernæringsskema. Varighed 1 måned 91

30 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.1 Kirurgisk sår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår Indsatsen gives til patienter med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Indsatsen består bl.a. i at sikre optimale betingelser for sårheling, forebygge infektion i sår, observere omkring sår, udført sårbehandling, fjernelse af agraffer, gøre såret så smertefrit som muligt og VAC-behandling. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 92

31 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.2 Diabetiske sår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår Diabetiske sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser led bevægeligheden. Diabetiske sår forekommer ofte på foden. Diabetiske sår kan hurtigt udvikle sig, med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Sårbehandlingen og sårhelingen er stærkt afhængig af trykaflastning, metabolisk kontrol, ernæring, samt forebyggelse og behandling af infektion. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 93

32 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.3 Cancersår Formål med indsatsen - At håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte - At forebygge infektion i sår - At sikre optimale betingelser for sårheling Cansersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor, der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 94

33 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.4 Tryksår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden - At sikre trykaflastning og forebyggelse af nye tryksår Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller pga. træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårs risiko hos patienter, som har lammelser, er immobile eller er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæringstilstand. Sårbehandlingen består i at sikre optimale betingelser for sårheling, iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden, sikre trykaflastning, forebygge nye tryksår, intensiv hudpleje, ernæringsrigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 95

34 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.5 Arterielle sår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår - At sikre en optimal smertebehandling Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst pga. arteriosklerose. Denne type sår er meget smertefuld, hvorfor der skal etableres en optimal smertebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion Evt. Podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 96

35 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.6 Venøs-/blandingssår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår - At sikre en optimal smertebehandling - At sikre optimal håndtering af sårvæske Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandling i relation til venøse sår placeres under denne indsats. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret, og skal behandles med reduceret kompression. Sårbehandling til disse personer er en balancegang, idet handlinger, som gavner det venøse element, skader det arterielle og omvendt, hvorfor heling af såret er meget vanskelig. Ofte skal der lægges vægt på forebyggelse af forværring. Sårbehandlingen skal sikre optimal håndtering af sårvæske. Evt. Podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt 97

36 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.7 Traumatiske sår Formål med indsatsen - At sikre en optimal sårrensning - At forebygge infektion i sår - At sikre en optimal smertebehandling - At sikre optimale betingelser for sårheling Traumatisk sår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret. Evt. Podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt 98

37 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.8 Indsats for hudproblemer Formål med indsatsen - At sikre optimal behandling af hudlidelse Indsatsen gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider, fnat. Indsatsen retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. 99

38 4.B Hud og slimhinder Personligpleje 4B.1 Personlig pleje Formål med indsatsen - At borgeren oplever Personlig pleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter, læsioner i huden, svækket bevidsthedstilstand. Indsatsen gives typisk sammen med ydelser fra

39 5. Kommunikation 5.1 Samarbejde med netværk Formål med indsatsen - At inddrage og oplære pårørende i pleje og praktiske opgaver - At inddrage og kontakte frivillige og interesseorganisationer Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke, at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver, samt inddragelse og kontakt med frivillige og interesseorganisationer fx patientforeninger. - Ydelsen visiteres fx i forhold til borgere med demens, psykiske lidelser, mindreårige børn. - Tildeles kun allerede ind visiterede borgere. Tildeles som engangsydelse 101

40 5. Kommunikation 5.2 Kommunikation med patienten Formål med indsatsen Kommunikation med patienterne indgår i alle indsats. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. Leveres ikke af decentral enhed Sygepleje. 102

41 6. Psykosociale forhold 6.1 Misbrugsindsats Formål med indsatsen Misbrugsindsats gives til patienter med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. Indsatsen kan fx omfatte afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation, vejlede omkring mulige sociale indsatser, støtte til at mestre hverdagen, rådgivning, relations arbejde, supervisere plejepersonalet i den svære samtale og viden om misbrugsproblematikken. Desuden forudsætter misbrugsindsatser et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje. 103

42 6. Psykosociale forhold 6.2 Psykiatrisk sygepleje Formål med indsatsen Psykiatrisk sygepleje gives til patienter med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression og angst. Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe patienterne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med deres liv. Indsatsen omfatter også, at give patienten indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe patienten til at mestre sin hverdag. En del patienter med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnose, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri, retspsykiatri. Indsatsen består i at opbygge den gode relation, sikre patienten får sin medicin, struktur på hverdag og skabe et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx supervisere plejepersonalet i den svære samtale. Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje 104

43 6. Psykosociale forhold 6.3 Psykisk pleje og støtte Formål med indsatsen - At understøtte patienter i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse - At forbedre mulighederne for livsudfoldelse - At forebygge forringelser af dagligdag - At forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder Indsatsen gives til patienter som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte patienter i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos patienter der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. Kan ikke erstatte samtaler/behandlingsforløb ved psykolog/psykiater Varighed 2 måneder 105

44 7. Respiration og cirkulation 7.1 Respirationsbehandling Formål med indsatsen - At patienten oplever at kunne trække vejret, så frit og uhindret som muligt Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som fx KOL, tracheostomi, lungekræft, astma. Behandling af patienter med respirationsproblemer omfatter fx iltbehandling, CPAP, tracheostomi, sugning, PEEP- maske, telemedicinske indsatser, samt oplæring, vejledning og støtte i relation til, fx rygestop, takle åndenøds relaterende og udløsende faktorer - Iltbehandlingen etableres via sygehuset 106

45 7. Respiration og cirkulation 7.2 Kompressionsbehandling Formål med indsatsen - At reducere ødem i ekstremiteter - At forebygge udvikling af sår Kompressionsbehandling i forbindelse med cirkulationsproblemer gives fx til patienter med venøs insufficiens. Kompressionsbehandlingen hindrer ødem via øget vævstryk, hindrer kapillærlækage af blodets bestanddele til det omliggende væv, understøtter venemuskelpumpen ved at virke som en ny fascie, og mindsker venediameteren og gør derved veneklapperne mere kompetente. Kompressionsbehandling omfatter: - behandling med kompressionsbandager - behandlerstrømper - kompressionsstrømper Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Kompressionsbehandling i forbindelse med sår, er placeret under hovedkategorien 3A Hud og slimhinder 107

46 7. Respiration og cirkulation Støttestrømpe (niveau 3) Formål med indsatsen - At reducere ødem i ekstremiteter - At forebygge udvikling af sår - Støtte/hjælp til påsætning af støttestrømper - Støtte/hjælp til aftagning af støttestrømper Ydelsen leveres af sundhedsmedarbejder sammen med morgenpakke jvf. 83 i Lov om Social Service. 108

47 7. Respiration og cirkulation 7.3 Cirkulationsbehandling Formål med indsatsen - At udføre handlinger med henblik på at borgeren genvinder tidligere funktionsniveau Indsatsen gives til patienter med fx cyanose, feber, hjertekarlidelser, atrieflimren, vene- og lungeblodprop og kunstig hjerteklap. Behandling af patienter med cirkulationsproblemer omfatter: - blodtryksmåling - puls - temperatur - venepumpeøvelser - anlæggelse af stumpforbinding efter amputation - justering af antikoagulationsbehandling (INR) Visiteres kun efter lægeordination. Det forudsættes, at borger selv har et blodtryksapparat. 109

48 8. Seksualitet 8.1 Indsats i forhold til seksualitet Formål med indsatsen - At oplære og vejlede borgeren i relation til den givne problemstilling Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i: - oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer, samlivsforstyrrelser. 110

49 9. Smerte og sanseindtryk 9.1 Smerteudredning og -lindring Formål med indsatsen - At afdække sammenhæng mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund - At dæmpe, mindske eller lindre smerter Smerteudredningen foretages med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registrer smerternes location, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt. Smertelindring kan fx omfatte medicinering, massage, terapi, kulde/varme behandling. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. hyppighed individuel 111

50 9. Smerte og sanseindtryk 9.2 Indsats i forhold til sanser Formål med indsatsen - At yde støtte/rådgivning i forhold til sanseproblemer Indsatsen gives til patienter med fx hørelses-, syns-, føleforstyrelser eller nedsat balanceevne. Indsatsen kan bl.a. omfatte hjælp til: - høreapparat - pleje af glasøjne - rådgivning om hjælpemidler 112

51 10. Søvn og hvile 10.1 Indsats i forhold til søvn og hvile Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for en stabil søvnrytme Indsatsen gives til patienter med fx kronisk træthed, ustabil døgn- og søvnrytme forårsaget af sygdom, medicin, miljø. Behandling af patienter med søvnproblemer omfatter fx: - søvnudredning - regulering af medicin - observation og vurdering af døgnrytme - indsatser i forhold til andre faktorer der påvirker søvn og hvile 113

52 11. Viden og udvikling 11.1 Palliation Formål med indsatsen - At terminalt syge og/eller døende borgere og deres pårørende modtager omsorg, støtte og vejledning omkring lindring af fysiske, psykiske, socialt og åndelige problemer - At borgeren oplever kontinuitet og kvalitet i den palliative indsats - At borgeren på baggrund af støtte og omsorg er i stand til at træffe egn valg - At borgeren og de pårørende oplever tryghed i borgerens sidste del af livet Indsatser vedrørende fysiske symptomer: som fx smerter, træthed, kvalme, obstipation, dyspnø, diarré, kognitiv dysfunktion, delirium og lymfødem. Herudover fysisk træning og mobilisering vigtig i forhold til at bevarer fysiske funktioner og autonomi. Indsatser vedrørende psykiske problemer: som fx indsatser ift. sesmæssige reaktioner som tristhed og sårbarhed, angst og depression. Indsats vedrørende sociale problemer: som fx indsatser ift. følelsesmæssige reaktioner, vanskeligheder med at udfylde sociale roller, problemer der omhandler fx økonomiske vanskeligheder og behov for hjælp i hjemmet. Indsats vedrørende eksistentielle/åndelige spørgsmål: indsatsen omfatter fx opmærksomhed på patientens eksistentielle/åndelige spørgsmål og ressourcer, at lytte til patientens livshistorie og at assistere patienten i arbejdet med eksistentiel -le/åndelige spørgsmål med udgangspunkt i patientens eget livssyn. Der skal foreligge en terminalerklæring, revurderes efter 6 måneder. Lindrende behandling hos kronikere, skal der revurderes efter 2 måneder. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende. Efter individuel faglig vurdering 114

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret

Læs mere

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser SYGEPLEJE INDSATSKATALOG med faglige beskrivelser 2 3 Sygepleje indsatskatalog med faglige beskrivelser Indhold Forord... 4 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 6 Indsatskatalogets

Læs mere

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold NOTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Den 31. oktober 2012 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune Sygeplejefagligt indsatskatalog Hørsholm Kommune Indhold 1. Forord... 1 2. Indledning... 2 3. Begrebsafklaring... 3 4. Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 5. Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Indhold Forord... 5 Begrebsafklaring...5 Formålet med et fælles indsatskatalog...5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten...6 Vejledning til brug i Varde Kommune...9

Læs mere

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Revideret oktober/november 2013 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen Indhold Indhold... 2 Forord... 5 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 5 Fokus på indsatser, der højner

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen,

Læs mere

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Version 1 - pr. 1. januar 2015 Planlægning og synliggørelse af sygeplejefaglige indsatser og ressourceforbrug Fælles sprog og kommunikation

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 Center for Sundhed og Omsorg 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner,

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012.

Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012. Kvalitetsstandard for Sygepleje Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012. Indholdsfortegnelse Indledning til kvalitetsstandarder for hjemmesygepleje... 3 Sygepleje... 6 Sonde og parenteral ernæring...

Læs mere

Fælles Sprog 3 - FSIII

Fælles Sprog 3 - FSIII Fælles Sprog 3 - FSIII standardisering af dokumentation i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje Dette notat beskriver grundlaget for den standardiseringsproces, KL har initieret med projektet Fælles

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13.

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 2 af 32 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Begrebsafklaring...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SYGEPLEJE. KVALITETSSTANDARD og Ydelseskatalog NORDDJURS KOMMUNE

SYGEPLEJE. KVALITETSSTANDARD og Ydelseskatalog NORDDJURS KOMMUNE SYGEPLEJE KVALITETSSTANDARD og Ydelseskatalog NORDDJURS KOMMUNE September 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag... 4 3. Formål med sygepleje... 4 4. Visitationskriterier... 5 5.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31 Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31 Indholdsfortegnelse Forord...3 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...4 Rettigheder og pligter i forhold til

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning. Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygeplejen i Lejre Kommune

Kvalitetsstandard for sygeplejen i Lejre Kommune Kvalitetsstandard for sygeplejen i Lejre Kommune Formålet kvalitetsstandarderne er: At udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen i Lejre Kommune. At sikre ensartet tildeling af sygepleje og omsorg indenfor

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejeboligcenter Fælledgården Adresse: Drejøgade 3, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Centerchef Anne Birgitte Østergaard Telefon: 23 27 78 71 E-post: at1r@suf.kk.dk

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse side

Indholdsfortegnelse side Ydelseskatalog Personlig og praktisk hjælp for borgere i eget hjem 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse side Forord... 3 Praktisk hjælp til borgeren Rengøring... 4-5 Tøjvask... 5 Indkøb... 5 Personlig hjælp

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Formålet med at dokumentere

Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig 2015 Indledning Plejeboliger i Fredensborg Kommune er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejehjemmet Søndervang Adresse: Nyelandsvej 87, 2000 Frederiksberg Kommune: Frederiksberg Leder: Lene Wichmann Telefon: 61 18 92 74 E-post: lewi01@frederiksberg.dk Dato

Læs mere

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske Ældreområdet, Randers Kommune Profiler og Kompetenceudviklingsplaner Kompetenceprofiler og kompetenceudviklingsplaner på ældreområdet På ældreområdet er

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

sikkerjob-velfaerd@viborg.dk

sikkerjob-velfaerd@viborg.dk Jr. nr.: 2-17-335/6 P-nr.: 1014716935 SST-id: PHJSYN-00001397 Tilsynsførende: Lone Husted Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Midtjylland Besøgsdato: 24. oktober 2011

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse

Ledelsens værktøjskasse 1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1. Gældende fra 1. januar 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 1 10 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard for Genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) (serviceloven 104) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104 1.2

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8 [Skriv tekst]side 0 Indholdsfortegnelse Forord...2 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...3 Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven...3 Delegering...5

Læs mere

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde

Læs mere

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl

Læs mere

Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013. Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH

Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013. Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013 Indhold i Praktikperiode 1A og 1B Afdeling J1, OUH Praktikperiodens indhold I løbet af din praktikperiode på 17 uger (incl. ferie) skal du nå praktik målene

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Sygeplejeprofil og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune

Sygeplejeprofil og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune Sygeplejeprofil og dokumentation Faaborg-Midtfyn Kommune Sygeplejerske, SD Maja Castor Andersen Udviklingssygeplejerske, MLP Pernille Byskov Faaborg-Midtfyn Kommune Sygepleje og Rehabilitering Mottoet

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere