Sygepleje Efter Sundhedslovens 138

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygepleje Efter Sundhedslovens 138"

Transkript

1 Sygepleje Efter Sundhedslovens 138

2 1. LOVGRUNDLAG FOR SYGEPLEJE SUNDHEDSSTYRELSENS 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER: AKTIV HVERDAG OG SYGEPLEJE: VISITATION TIL SYGEPLEJE: LEVERING AF SYGEPLEJE: Særlige vedr. levering af sygepleje jf. Lov om Sundhed 138 på Øerne: Askø, Femø og Fejø: DOKUMENTATION: KRAV TIL LEVERANDØRENS SYGEPLEJERSKER: KVALITETSMÅL FOR SYGEPLEJE: Kvalitetsopfølgning for Sygepleje KLAGEVEJLEDNING OG AFGØRELSE: INDSATSKATALOG FOR SYGEPLEJE

3 1. Lovgrundlag for sygepleje Kvalitetsstandarden for Sygepleje er udarbejdet med udgangspunkt i lovgrundlaget for hjemmesygepleje og Den Decentrale Aftale Sygepleje Ældre & Sundhed. I HENHOLD TIL LOV OM SUNDHED FREMGÅR DET: 138 Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. 139 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Jf. 139 har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejdet en bekendtgørelse(bk nr. 1601) om hjemmesygepleje, hvor lovgrundlaget uddybes og hvoraf fremgår, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for hjemmesygepleje (Vejledning nr. 102) FORMÅL MED SYGEPLEJE ER: at forebygge sygdom at fremme sundhed at yde sygeplejefaglig pleje og behandling at yde rehabilitering at yde palliativ indsats at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløb Et af formålene i Sundhedsloven er at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af region og kommune. Dette understøttes bl.a. ved, at den enkelte sygeplejerske i kommunen er kontaktperson for borgeren og dermed sikrer kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i borgerens kontakt med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. MÅLGRUPPEN FOR SYGEPLEJE: Alle borgere, uanset boform, i alle aldre med en midlertidig eller kronisk sygdom, forskellige handicaps og/eller situationer, hvor døden er nært forstående kan modtage sygepleje. 2. Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige områder: Indsatskataloget er kategoriseret efter Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige områder med henblik på fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejen. Udredning og opfølgning (problemområde indsat ifb.partnerskabsprojektet) Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Viden og udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering (observation af virkning og evt. bivirkning) 65

4 Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje på baggrund af de 12 sygeplejefaglige områder. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. Indsatskataloget er delt op i 3 niveauer, hvor niveau 1 er det sygeplejefaglige problemområde, niveau 2 er den indsats som man i partnerskabsprojektet har standardiseret. Niveau 3 er en underinddeling af niveau 2 og er valgfrit i den enkelte kommune. Indsatskataloget rummer udelukkende patientrettede indsatser. Med det nye indsatskatalog lægges op til at man i højere grad tænker i patient forløb frem for enkeltindsatser. I patientforløbene bør stiles efter at skabe større fokus på: Sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Indsatserne bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb. Nedenfor er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen indeholder disse indsatser: SYGEPLEJEFAGLIG UDREDNING: Når der iværksættes en ny indsats, bør forløbet opstartes med en struktureret afdækning og undersøgelse af patientens helbredsproblemer og deres indbyrdes relationer. Det vil sige at udredningen ikke kun skal foretages første gang medarbejderne i kommunen møder patienten, men også ved ændrede behov. Undersøgelsen skal klarlægge helbredsforhold og sammenhænge, der danner baggrund for en forståelse af patientens problemstillinger. Disse oplysninger skaber et grundlag for at planlægge og iværksætte en målrettet indsats. Udredningen kan derved anskues som en proces fra patienten henvender sig med symptomer, til det er klarlagt, hvilken 66

5 indsats der skal iværksættes. Udredning kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats, der tager udgangspunkt i alle 12 sygeplejefaglige problemområder (se 0-indsatsen), og som et element der ind tænkes og foretages i den enkelte indsats. Dette danner baggrund for at kunne igangsætte en korrekt indsats og opstille konkrete mål. SUNDHEDSPÆDAGOGISK INDSATS: Patienterne skal i det omfang, det er muligt, oplæres og vejledes med henblik på at sætte patienten i stand til selv at løse konkrete sygeplejeopgaver. For eksempel kan nogle patienter oplæres i at dryppe deres egne øjne, eller tage insulin. Her har medarbejderne kun til opgave at følge op på indsatsen, mens patienter selv klarer den daglige behandling. En sundhedspædagogisk indsats bør ind tænkes i et hvert patientforløb. Indsatsen, kan også vælges som en selvstændig sats, når den sundhedspædagogisk indsats er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del af indsatsen. Behandling henviser til selve den kliniske udførelse af indsatserne i forhold til den enkelte patient, såsom undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme OPFØLGNING/EVALUERING: Når der igangsættes en indsats, bør der fastsættes hvornår der skal følges op. Systematisk opfølgning af indsatser og opsatte mål, omfatter en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og evt. justering af indsatserne. Dette skaber et fundament for at lave mere målrettede og effektive patientforløb. Hvis målet er opfyldt, skal indsatsen afsluttes. Opfølgning/status kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats (se 0-indsatsen), og som et element der løbende ind tænkes og foretages ved hver enkelt indsats. Evaluering under hver indsats er en proces, hvor indsatsens hensigt (målet/forventet resultat), sammenlignes med det faktisk opnåede, dvs. en vurdering af resultater i forhold til den ydede sygeplejeindsats. En evaluering er således en cirkulær proces, som foretages kontinuerligt i kontakten med patienterne KOORDINERING: Når en patient modtager flere indsatser fra kommunen, eller fra flere sektorer er det afgørende, at patienten oplever kontinuitet, og at de forskellige indsatser er kordineret, så de passer sammen. Alle patientforløb skal koordineres, så patienterne i videst mulige opfang oplever at få en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af faggrupper, forvaltningsområder og sektorer, idet de forskellige aktører samarbejder for at opnå den bedst mulige effekt af indsatserne. Dette kræver både koordinering med sygehusene, hvis patienterne er indlagt, koordinering internt i kommunen mellem de forskellige faggrupper, der kommer i patientens hjem, samt koordinering med patientens praktiserende læge. Koordinering bør ind tænkes i ethvert patientforløb. Koordinering kan også anskues som en selvstændig og overordnede indsats i indsatskataloget, når koordinering er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del. I forbindelse med Lolland Kommunes deltagelse i partnerskabsprojektet, er der sat fokus på at adskille sundhedslovsydelser fra servicelovsydelser. I den forbindelse er der 67

6 enighed om at medicingivning, stomi og kateterpleje samt på og aftagning af støttestrømper fremover skal visiteres jvf. Sundhedsloven og ikke jvf. Serviceloven. I nærværende indsatskatalog er de 4 ydelser beskrevet som niveau 3 indsats, under de relevante sygeplejefaglige områder. 68

7 KATALOGET ER BESKREVET I INDSATSER INDENFOR DE 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER: Sygeplejefaglige område: Udredning og opfølgning Funktionsniveau Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Kommunikation Psykosociale forhold Respiration og cirkulation Seksualitet Sygeplejeindsats jf. kataloget: Sygeplejefaglig udredning Opfølgning Koordinering Opfølgende hjemmebesøg Følge-hjem besøg (2 årigt projekt) ADL Rehabilitering Forflytning og mobilisering (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje) Sondeernæring Parenteralernæring IV Væskebehandling Subcutan væskebehandling Væske per os Ernæring Kirurgisk sår Diabetiske sår Cancersår Tryksår Arterielle sår Venøs-/blandingssår Traumatiske sår Indsats for hudproblemer Personlig pleje Samarbejde med netværk Kommunikation med patienten (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje)Indgår naturligt i andre ydelser. Misbrugsindsats (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje) Psykiatrisk sygepleje (Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje) Psykisk pleje og støtte Respirationsbehandling Kompression behandling Støttestrømpe niveau 3 Cirkulationsbehandling Indsats i forhold til seksualitet 69

8 Smerte og sanseindtryk Søvn og Hvile Viden og Udvikling Udskillelse af affaldsstoffer Medicinhåndtering Smerteudredning og lindring Indsats i forhold til sanser Indsats i forhold til søvn og hvile Palliation Indsats til hukommelsessvækkede Kognitiv kompensation Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Stomi Stomipleje niveau 3 Behandling af urinvejsinfektion Kontinensbehandling Indsats ift. kateter og dræn Kateter pleje niveau 3 Dialyse Behandling af mavetarmproblem Dosisdispensering Dispensering I.V. medicin Medicinadministration Medicinadministration niveau 3 3. Aktiv hverdag og sygepleje: Aktiv hverdagsforløb involverer oftest sundhedsmedarbejdere/social -og sundhedsassistenter samt terapeuter, da træningen oftest har fokus på hverdagslivets aktiviteter. Sygeplejen kan inddrages i forløbene ved behov, da udfordringen ligger i at hindre og reducere funktionstab, der opstår på baggrund af sygdom og at bedre livskvaliteten for det enkelte menneske. Sygeplejersken og borgerens egen indsats skal medvirke til, at borgeren kan bevare et godt hverdagsliv ud fra sine egne normer og ressourcer, sammen med pårørende og/eller netværk. Den enkelte sygeplejerske vil i samarbejdet med borgeren, gennem sin faglighed indenfor rammerne, opsætte konkrete sygeplejefaglige mål for sygeplejeindsatsen. Der er beskrevet retningsgivende dokumenter for de enkelte sygeplejeindsatser fx kliniske retningslinjer og procedurer, som sygeplejersken anvender og dermed sikrer kvalitet i opgaveløsningen. Med det nye indsatskatalog er der mere fokus på indsatser omkring ADL funktioner, samt rehabilitering, og kan medtænkes i visiterede Aktiv Hverdags forløb. 70

9 4. Visitation til sygepleje: Kompetencen til at træffe afgørelse om sygepleje jf. Lov om Sundhed 138 er placeret i Visitationen Social & Sundhed. HENVISNING TIL SYGEPLEJE MODTAGES I VISITATIONEN- SOCIAL & SUNDHED FRA: praktiserende læger, herunder speciallæger sygehus HENVENDELSE MODTAGES FRA: borger/pårørende tværfaglige samarbejdspartnere I forhold til sygeplejeindsatser, der leveres efter Sundhedsloven, er det lægen (praktiserende læge eller fra sygehuslæge), der har retten til ordination. Lolland Kommunes fastlagte serviceniveau for sygepleje, kan evt. medføre afslag på levering af den ordinerede sygepleje, såfremt denne ikke er indeholdt i indsatskataloget. Evt. skriftligt afslag meddeles den henvisende læge/ sygehus samt borgeren (se pkt. 8). VISITATION TIL SYGEPLEJE: Når en henvisning modtages fra læge eller sygehus, vurderer Visitationen- Social & Sundhed om henvisningen udmøntes i en konkret sygeplejevisitation. Det er visitator som foretager helhedsvurderingen og fastsætter det retningsgivende mål. Det er kun de relevante aktiviteter, der vurderes på og udfyldes, hvis sygepleje er den eneste indsats der ydes i hjemmet eller forløbet forventes at kunne afsluttes indenfor max. 3 uger. Såfremt der er tvivl om behovet for sygepleje visiteres indsatsen 0.1 Sygeplejefaglig udredning, med henblik på en faglig vurdering. Visitationen træffer på baggrund af tilbagemeldingen fra sygeplejen, afgørelse om den sygeplejeindsats som borgeren kan visiteres til. 5. Levering af sygepleje: Sygepleje leveres som udgangspunkt i hjemmet til borgere, som pga. midlertidig eller varigt betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne er ude af stand til at komme til sygeplejeklinikkerne. Borgere som er i stand til at transportere sig enten ved eget transportmiddel eller via offentlige transportmidler, skal som udgangspunkt modtage sygepleje på nærmeste sygeplejeklinik henholdsvis i Nakskov eller Maribo. Der er ikke frit valg af leverandør indenfor sygepleje. Her vil det være den kommunale leverandør, der leverer sygepleje. Sygeplejen er vederlagsfri for borgeren. 71

10 Hvis henvisningen ikke indeholder akutte sygeplejeopgaver, kontakter sygeplejersken som hovedregel borgeren indenfor 3 hverdage. Sygeplejersken foretager altid en individuel sygeplejefaglig analyse og vurdering af borgerens helbredssituation herunder den faglige begrundelse for det konkrete behov for sygepleje. Sygeplejersken udarbejder den faglige funktionsvurdering under modul sygepleje i EOJ. DELEGERING AF SYGEPLEJEYDELSER: Sygeplejersken kan delegere sygepleje til andre faggrupper efter gældende administrativ vejledning Delegering af visiterede ydelser efter Sundhedsloven 138 (Ældre & Sundhed) Delegerede sygeplejeydelser, kun kan leveres af den kommunale leverandør 5.1. Særlige vedr. levering af sygepleje jf. Lov om Sundhed 138 på Øerne: Askø, Femø og Fejø: Planlagte indsatser indenfor sygepleje, varetages som udgangspunkt af én person. Uregelmæssigheder i færgefarten ud over 1 dag, betyder at borgere med behov for sygepleje, vil blive tilbudt midlertidigt ophold på fastlandet i en af Lolland Kommunes midlertidige boliger. SYGEPLEJE KAN PÅ ØERNE UDFØRES INDENFOR FØLGENDE TIDSRUM: Askø: Normale praksis er, at visiteret sygepleje udføres fra kl. 8 til 11 evt. kl. 12, såfremt der er behov for dette. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af varig karakter, skal der søges plejebolig eller anden egnet bolig på fastlandet. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af midlertidig karakter, skal der ansøges om midlertidigt ophold i en af Lolland Kommunes midlertidige boliger på fastlandet. Femø og Fejø: Normale praksis er, at visiteret sygepleje kan udføres fra kl. 8 til 13. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af varig karakter, skal der søges plejebolig eller anden egnet bolig på fastlandet. Ved behov for døgnpleje, hvor behovene vurderes at være af midlertidig karakter, skal der ansøges om midlertidigt ophold i en af Lolland Kommunes midlertidige boliger på fastlandet. 6. Dokumentation: Sundhedsfaglig dokumentation foretages i det elektroniske omsorgssystem EOJ, og der anvendes dokumentationsredskabet Fælles sprog II (FS II). Sygeplejersken er forpligtigede til at føre ordnede optegnelser på alle borgere i forbindelse med sygepleje og behandling, jf. Sundhedsstyrelsen Vejledning om 72

11 sygeplejefaglige optegnelser. Dokumentation sker i umiddelbar tilknytning til den leverede opgave, således at borgeren er informeret og samtykker om de handlinger der er udført. Sygeplejersken er forpligtiget til at udarbejde/opdatere den faglige funktionsvurdering i forbindelse med ændring i borgerens funktionsniveau. Borgeren skal aktivt medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at yde sygepleje. Der ligger dokumentationstid implicit i hver sygeplejeindsats, til den almindelige og forventelige dokumentation. Hvis der viser sig et ekstraordinært behov for særlig dokumentation hos en borger, kan der individuelt aftales nærmere med visitator herom. 7. Krav til leverandørens Sygeplejersker: Skal have autorisation som sygeplejerske. Skal kende og kunne anvende dokumentationsredskabet Fælles sprog ll Skal anvende Kommunens IT-system (EOJ), til brug for dokumentation, registrering, informationssøgning samt kommunikation. I forbindelse med levering af sygepleje i hjemmet medbringes og dokumenteres på pc. Skal overholde tavshedspligten Skal bære synligt Id-kort med billedlegitimation, navn, stilling og leverandørnavn. Skal kende og arbejde loyalt ud fra Lolland Kommunes serviceniveau, som er beskrevet i kvalitetsstandarder og katalog over indsatser. Skal kende indholdet i Serviceinformationer og kunne vejlede i disse. Skal kunne samarbejde på tværs af faggrænser, rådgive/vejlede og yde faglig sparring. Skal overholde arbejdsmiljøloven Skal være bekendt med relevant lovgivning Medarbejdere skal bruge arbejdsdragt, ved levering af visiterede ydelser, stilles til rådighed af Lolland Kommune. Jvf. retningslinje vedr. Lolland Kommunes generelle infektionshygiejniske forholdsregler. 8. Kvalitetsmål for sygepleje: KVALITETSMÅL 1: Sygeplejerske i døgnvagt SUCCESKRITERIER: At borgeren oplever en effektiv, professionel og serviceorienteret sygepleje døgnet rundt. KVALITETSMÅL 2: Borgeren kontaktes indenfor 3 hverdage, hvis henvisningen ikke indeholder akutte sygeplejeopgaver. 73

12 SUCCESKRITERIER: At 95 % af borgerne oplever de er kontaktet indenfor 3 hverdage. KVALITETSMÅL 3: Ved 1. sygeplejebesøg aftales et tidspunkt for efterfølgende sygeplejebesøg. Aftalen overholdes +/- 2 timer. SUCCESKRITERIER: Borgeren oplever at indgåede aftaler respekteres, og at der ikke er afvigelser udover 2 timer KVALITETSMÅL 4: Borgeren orienteres om hvem der er kontaktsygeplejerske, ved første besøg. SUCCESKRITERIER: At borgeren er bekendt med sin kontaktsygeplejerske og oplever at der er kontinuitet i pleje og behandlingsforløb. 8.1 Kvalitetsopfølgning for Sygepleje Kontrollen sker endvidere via lovmæssige tilsyn af Embedslægeinstitutionen og det kommunale tilsyn i plejeboliger, som forelægges for Ældrerådet samt Ældre og Sundhedsudvalget. Interne klager til leverandøren og/eller Visitationen Social & Sundhed, forelægges leverandørvirksomhed samt Ældre og Sundhedsudvalg, med henblik på drøftelse opfølgning og udvikling. 9. Klagevejledning og afgørelse: Der henvises til pkt. 13. Information, klagegang og afgørelser i forbindelse Sundhedslovs indsatser. 74

13 INDSATSKATALOG FOR SYGEPLEJE

14 0.1 Sygeplejefaglig udredning Opfølgning Koordinering Opfølgende hjemmebesøg Følge- hjem besøg (2 årigt projekt) ADL Rehabilitering Forflytning og mobilisering Sondeernæring Parenteral ernæring IV væskebehandling Subcutan (s.c.) væskebehandling Væske pr os Ernæringsindsats A.1 Kirurgisk sår A.2 Diabetiske sår A.3 Cancersår A.4 Tryksår A.5 Arterielle sår A.6 Venøs-/blandingssår A.7 Traumatiske sår A.8 Indsats for hudproblemer B.1 Personlig pleje Samarbejde med netværk Kommunikation med patienten Misbrugsindsats Psykiatrisk sygepleje Psykisk pleje og støtte

15 7.1 Respirationsbehandling Kompressionsbehandling Støttestrømpe (niveau 3) Cirkulationsbehandling Indsats i forhold til seksualitet Smerteudredning og -lindring Indsats i forhold til sanser Indsats i forhold til søvn og hvile Palliation Indsats til hukommelsessvækkede Kognitiv kompensation Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Stomi Stomi pleje (3. niveau) Behandling af urinvejsinfektion Kontinensbehandling Indsats ift. kateter og dræn Kateter pleje(niveau 3) Dialyse Behandling af mavetarmproblem Dosisdispensering Dispensering I.V.- medicin Medicinadministration Medicinadministration (3 niveau)

16 Katalog over indsatser vedr. sygepleje Sygeplejefaglige problemområder 0. Udredning og opfølgning 0.1 Sygeplejefaglig udredning Formål med indsatsen - At sikre der iværksættes en målrettet indsats, med udgangspunkt i de sygeplejefaglige problemområder - At ny visiterede borgere sikres korrekt sygeplejefaglig indsats i forbindelse med opstart af visiterede ydelser Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Udredningen skal skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder: - Funktionsniveau - Bevægeapparat - Ernæring - Hud og Slimhinder - Kommunikation - Psykosociale forhold - Respiration og cirkulation - Seksualitet - Smerte og sanseindtryk - Søvn og hvile - Viden og udvikling - Udskillelse af affaldsstoffer - Medicinhåndtering (Observation af virkning og evt. bivirkninger) Særlige forhold - Visiteres til borgere der skal modtage sygepleje for første gang - Visiteres til borger der flytter i plejebolig/midlertidig - Visiteres til levering indenfor de første 14 dage Vejledende tid og hyppighed - som engangsydelse 78

17 0. Udredning og opfølgning 0.2 Opfølgning Formål med indsatsen - At sikre systematisk opfølgning og justering af indsatser og opsatte mål Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen, gennem en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. Hvis opfølgningen viser, at der imod forventning er iværksat en forkert behandling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til den konkrete indsats. Opfølgningen består i en sygeplejestatus, hvor der udføres en nuanceret og præcis beskrivelse af patientens aktuelle behov, problemer og ressourcer. Opfølgningen skal vurdere patientens behov i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder 79

18 0. Udredning og opfølgning 0.3 Koordinering Formål med indsatsen - At borgeren og/eller netværket oplever at der iværksættes relevante tiltag på baggrund af den identificerede problemstilling Indsats til patienter, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte patientforløb fx: - koordinering mellem forskellige faggrupper - udskrivningssamtaler/konference Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats oftest en engangsydelse 80

19 0. Udredning og opfølgning 0.4 Opfølgende hjemmebesøg Formål med indsatsen - At skabe betingelserne for et velkoordineret patientforløb - At forebygge genindlæggelser og utilsigtede hændelser Følge op ordning : Indsatsen gives til ældre, svækkede patienter, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Indsatsen indbefatter en undersøgelse af, om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. Modellen består som udgangspunkt i et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejen, hvilket suppleres med to efterfølgende kontakter ved egen læge. Patienten screenes på sygehuset, og det vurderes om patienten skal tilknyttes Følge op ordningen. Det vil fremgå af Medcom udskrivningsrapport om patienten tilknyttes ordningen. 1. besøg afholdes indenfor en uge efter udskrivelsen. 2. besøg afholdes i 3. uge efter udskrivelsen og 3. besøg i 8. uge efter udskrivelsen. 81

20 0. Udredning og opfølgning Følge- hjem besøg (2 årigt projekt) Formål med indsatsen - At sikre en god udskrivelse og forebygge genindlæggelse - At skabe betingelserne for et velkoordineret patientforløb - At udvikle samarbejdet mellem sygehus og kommune omkring patientforløb Indsatsen gives til ældre, svækkede patienter, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Ved følge hjem besøget er der blandt andet fokus på patientens medicin, ernæring, fysiske funktioner og hjælpemidler. Der sker en overlevering af patientforløbet fra følge-hjem teamet til den kommunale sygeplejerske. Den udskrivende afdeling screener alle patienter på 78 år eller ældre og visiterer til Følge hjem ordningen ud fra fastlagte kriterier. Følge hjem teamet kontakter Visitationen- Social & Sundhed og meddeler tidspunkt for følge hjem besøg. Visitationen- Social & Sundhed kontakter efterfølgende Team Sygepleje pr. telefon. 82

21 1. Funktionsniveau 1.1 ADL Formål med indsatsen - At øge borgerens evne til at klare sig bedst muligt i hverdagens aktiviteter Indsatserne gives til patienter med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentalt og kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv samt forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre livskvalitet og funktionsevne. ADL kan omfatte undervisning i teknikker eller anvendelse af hjælpemidler fx.: Forskellige former for bandagering af behandlende karakter Behandling med Don Joy skinne, mitella, skulderslynge m.m. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. Indsatsen visiteres ved et visiteret Aktiv Hverdags forløb 83

22 1. Funktionsniveau 1.2 Rehabilitering Formål med indsatsen - At patienten, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv Rehabilitering baseres på patientens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. Fx Patientskole Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienten, pårørende og fagpersoner. Engangsydelse 84

23 2. Bevægeapparat 2.1 Forflytning og mobilisering Lovgrundlag: Formål med indsatsen Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Indsatsen består fx af træk og skub samt anden hjælp og støtte til personer, der skal flyttes fra seng til stol, til toilet mv. eller ændre stilling/ lejringsskift. Forflytning er en arbejdsmetode, som begrænser den fysiske belastning af medarbejderen. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Mobilisering omfatter fx inddragelse af patientens ressourcer, aktivere, støtte, guide, og/eller vejlede patienter, fx til mobilisering til stol to gange dagligt eller mobilisering med gangstativ. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, patientens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter. Leveres ikke af Decentral enhed - Sygepleje. 85

24 3. Ernæring 3.1 Sondeernæring Formål med indsatsen - At borgerens individuelle ernæringsbehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges - At borgeren oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave-/tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede, småt spisende gennem længere tid, samt til patienter som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Indsatsen består bl.a. i observationer af diarre, opkast, forstoppelse, hudproblemer og smerter. Pleje ved sondeernæring omfatter fx at tjekke om sonden ligger i mave- sækken, pleje af huden omkring sonden, rengøring af sprøjter, indgift af sondemad via sprøjte eller via ernæringspumpe tilsluttet ernæringsflaske. Nasalsondeernæring gives altid af sygeplejerske og efter lægelig ordination. Skift/genanlæggelse af nasalsonde foregår på sygehus. Der skal altid foreligge en behandlings- og ernæringsplan ved udskrivelse. Borgere med særlige behov for ernæring, f. eks hyppighed af bolus, kan der gives en individuel visitation pr. døgn. Visiteres som døgnydelse, hvor leverandøren selv fordeler tiden døgnet igennem. - Ved sondeernæring tildeles følgende: A: (fuld ernæring/pumpe/bolus) B: (delvis ernæring pumpe/bolus 1-2 x pr. døgn) C: (supplerende ernæring pumpe/bolus 1 x pr. døgn) 86

25 3. Ernæring 3.2. Parenteral ernæring Formål med indsatsen At borgerens individuelle ernæringsbehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges At borgeren oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres Indsatsen gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset, lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist og behandling kan følges op i kommunen. Indsatsen består fx i hel eller delvis varetagelse af den instrumentelle sygeplejeindsats. For eksempel til og frakobling af ernæringsposer med evt. anvendelse af pumpe, kateterpleje, pleje af huden omkring indgang, skift af forbinding, sikre ensartet indtagelse af parenteral ernæring, støtte op om god døgnrytme og evt. oplæring i selvadministration. Observation af virkning og bivirkning af behandlingen bl.a. vægt, kvalme, opkastning, fx kontakt til læge og kontrol af elektrolytter. Ydes efter særlig aftale med leverandøren, også selvom borgeren tidligere har fået parenteral ernæring i hjemmet. At borgeren og/eller de pårørende er oplært via sygehuset til at observere et centralt venekatheter. Der skal altid foreligge en behandlings- og ernæringsplan ved udskrivelse Der skal foreligge en aftale med stamafdelingen om genindlæggelse ved problemer med central venekatheter. Visiteres som døgnydelse, hvor leverandøren selv fordeler tiden døgnet igennem. 87

26 3. Ernæring 3.3 IV væskebehandling Formål med indsatsen - At borgerens individuelle væskebehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges - At borgeren oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres IV-væskebehandling gives til patienter, med fx diarre, dehydrering, nedsat blodvolumen. IV -væskebehandling gives udenfor mave-tarm kanalen, via CVK. Indsatsen omfatter, til og frakobling af tynde infusions væske(fx Nacl, glukose), pleje af huden omkring indgang, skift af slange og pose samt skift af forbinding. Ved intravenøs væskebehandling skal der foreligge særlig aftale med leverandøren. 88

27 3. Ernæring 3.4 Subcutan (s.c.) væskebehandling Formål med indsatsen - At forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering hos patienten Indsatsen gives til, fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med fx. feber, opkastning eller diaré, som har behov for ekstra væske. Indsatsen består bl.a. i at anlægge en subkutan kanyle, skift af forbinding, pleje, samt observation af dråbehastighed, væskeoptagelse, tegn på ødemer, rødme, blødning, almentilstand eller tegn på infektion. 89

28 3. Ernæring 3.5 Væske pr os Formål med indsatsen - At patienten individuelle væskebehov dækkes sufficient og komplikationer forebygges - At patienten oplever at være velhydreret samt ernæringstilstanden vedligeholdes/forbedres Indsatsen omfatter fx, væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift) Visiteres til personer med særlige behov for observation og evaluering i forhold til væskebalance. 90

29 3. Ernæring 3.6 Ernæringsindsats Formål med indsatsen - At sikre at eventuelle ernæringsproblemer identificeres, og at patientens behov for ernæring dækkes Indsatsen gives til patienter med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt, og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsættelse. Indsatsen omfatter fx afdækning af problemer og appetit - ernæringsscreening for, at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. Yderligere omfatter indsatsen tandstatus, regelmæssig vægtmåling, BMI, blodsukkermåling, proteindrik, kostvejledning, undervisning og vejledning i ernæringsskema. Varighed 1 måned 91

30 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.1 Kirurgisk sår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår Indsatsen gives til patienter med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Indsatsen består bl.a. i at sikre optimale betingelser for sårheling, forebygge infektion i sår, observere omkring sår, udført sårbehandling, fjernelse af agraffer, gøre såret så smertefrit som muligt og VAC-behandling. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 92

31 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.2 Diabetiske sår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår Diabetiske sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser led bevægeligheden. Diabetiske sår forekommer ofte på foden. Diabetiske sår kan hurtigt udvikle sig, med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Sårbehandlingen og sårhelingen er stærkt afhængig af trykaflastning, metabolisk kontrol, ernæring, samt forebyggelse og behandling af infektion. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 93

32 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.3 Cancersår Formål med indsatsen - At håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte - At forebygge infektion i sår - At sikre optimale betingelser for sårheling Cansersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor, der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 94

33 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.4 Tryksår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden - At sikre trykaflastning og forebyggelse af nye tryksår Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller pga. træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårs risiko hos patienter, som har lammelser, er immobile eller er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæringstilstand. Sårbehandlingen består i at sikre optimale betingelser for sårheling, iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden, sikre trykaflastning, forebygge nye tryksår, intensiv hudpleje, ernæringsrigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet. Evt. podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 95

34 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.5 Arterielle sår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår - At sikre en optimal smertebehandling Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst pga. arteriosklerose. Denne type sår er meget smertefuld, hvorfor der skal etableres en optimal smertebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion Evt. Podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt: 96

35 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.6 Venøs-/blandingssår Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for sårheling - At forebygge infektion i sår - At sikre en optimal smertebehandling - At sikre optimal håndtering af sårvæske Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandling i relation til venøse sår placeres under denne indsats. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret, og skal behandles med reduceret kompression. Sårbehandling til disse personer er en balancegang, idet handlinger, som gavner det venøse element, skader det arterielle og omvendt, hvorfor heling af såret er meget vanskelig. Ofte skal der lægges vægt på forebyggelse af forværring. Sårbehandlingen skal sikre optimal håndtering af sårvæske. Evt. Podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt 97

36 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.7 Traumatiske sår Formål med indsatsen - At sikre en optimal sårrensning - At forebygge infektion i sår - At sikre en optimal smertebehandling - At sikre optimale betingelser for sårheling Traumatisk sår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret. Evt. Podning af sår - Cremer og salver til behandling af sår skal borgeren selv anskaffe. Visiteres x 1 ugentligt 98

37 4.A Hud og slimhinder - SÅR 4A.8 Indsats for hudproblemer Formål med indsatsen - At sikre optimal behandling af hudlidelse Indsatsen gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider, fnat. Indsatsen retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. 99

38 4.B Hud og slimhinder Personligpleje 4B.1 Personlig pleje Formål med indsatsen - At borgeren oplever Personlig pleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter, læsioner i huden, svækket bevidsthedstilstand. Indsatsen gives typisk sammen med ydelser fra

39 5. Kommunikation 5.1 Samarbejde med netværk Formål med indsatsen - At inddrage og oplære pårørende i pleje og praktiske opgaver - At inddrage og kontakte frivillige og interesseorganisationer Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke, at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver, samt inddragelse og kontakt med frivillige og interesseorganisationer fx patientforeninger. - Ydelsen visiteres fx i forhold til borgere med demens, psykiske lidelser, mindreårige børn. - Tildeles kun allerede ind visiterede borgere. Tildeles som engangsydelse 101

40 5. Kommunikation 5.2 Kommunikation med patienten Formål med indsatsen Kommunikation med patienterne indgår i alle indsats. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. Leveres ikke af decentral enhed Sygepleje. 102

41 6. Psykosociale forhold 6.1 Misbrugsindsats Formål med indsatsen Misbrugsindsats gives til patienter med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. Indsatsen kan fx omfatte afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation, vejlede omkring mulige sociale indsatser, støtte til at mestre hverdagen, rådgivning, relations arbejde, supervisere plejepersonalet i den svære samtale og viden om misbrugsproblematikken. Desuden forudsætter misbrugsindsatser et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje. 103

42 6. Psykosociale forhold 6.2 Psykiatrisk sygepleje Formål med indsatsen Psykiatrisk sygepleje gives til patienter med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression og angst. Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe patienterne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med deres liv. Indsatsen omfatter også, at give patienten indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe patienten til at mestre sin hverdag. En del patienter med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnose, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri, retspsykiatri. Indsatsen består i at opbygge den gode relation, sikre patienten får sin medicin, struktur på hverdag og skabe et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx supervisere plejepersonalet i den svære samtale. Leveres ikke af Decentral enhed Sygepleje 104

43 6. Psykosociale forhold 6.3 Psykisk pleje og støtte Formål med indsatsen - At understøtte patienter i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse - At forbedre mulighederne for livsudfoldelse - At forebygge forringelser af dagligdag - At forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder Indsatsen gives til patienter som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte patienter i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos patienter der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. Kan ikke erstatte samtaler/behandlingsforløb ved psykolog/psykiater Varighed 2 måneder 105

44 7. Respiration og cirkulation 7.1 Respirationsbehandling Formål med indsatsen - At patienten oplever at kunne trække vejret, så frit og uhindret som muligt Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som fx KOL, tracheostomi, lungekræft, astma. Behandling af patienter med respirationsproblemer omfatter fx iltbehandling, CPAP, tracheostomi, sugning, PEEP- maske, telemedicinske indsatser, samt oplæring, vejledning og støtte i relation til, fx rygestop, takle åndenøds relaterende og udløsende faktorer - Iltbehandlingen etableres via sygehuset 106

45 7. Respiration og cirkulation 7.2 Kompressionsbehandling Formål med indsatsen - At reducere ødem i ekstremiteter - At forebygge udvikling af sår Kompressionsbehandling i forbindelse med cirkulationsproblemer gives fx til patienter med venøs insufficiens. Kompressionsbehandlingen hindrer ødem via øget vævstryk, hindrer kapillærlækage af blodets bestanddele til det omliggende væv, understøtter venemuskelpumpen ved at virke som en ny fascie, og mindsker venediameteren og gør derved veneklapperne mere kompetente. Kompressionsbehandling omfatter: - behandling med kompressionsbandager - behandlerstrømper - kompressionsstrømper Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Kompressionsbehandling i forbindelse med sår, er placeret under hovedkategorien 3A Hud og slimhinder 107

46 7. Respiration og cirkulation Støttestrømpe (niveau 3) Formål med indsatsen - At reducere ødem i ekstremiteter - At forebygge udvikling af sår - Støtte/hjælp til påsætning af støttestrømper - Støtte/hjælp til aftagning af støttestrømper Ydelsen leveres af sundhedsmedarbejder sammen med morgenpakke jvf. 83 i Lov om Social Service. 108

47 7. Respiration og cirkulation 7.3 Cirkulationsbehandling Formål med indsatsen - At udføre handlinger med henblik på at borgeren genvinder tidligere funktionsniveau Indsatsen gives til patienter med fx cyanose, feber, hjertekarlidelser, atrieflimren, vene- og lungeblodprop og kunstig hjerteklap. Behandling af patienter med cirkulationsproblemer omfatter: - blodtryksmåling - puls - temperatur - venepumpeøvelser - anlæggelse af stumpforbinding efter amputation - justering af antikoagulationsbehandling (INR) Visiteres kun efter lægeordination. Det forudsættes, at borger selv har et blodtryksapparat. 109

48 8. Seksualitet 8.1 Indsats i forhold til seksualitet Formål med indsatsen - At oplære og vejlede borgeren i relation til den givne problemstilling Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i: - oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer, samlivsforstyrrelser. 110

49 9. Smerte og sanseindtryk 9.1 Smerteudredning og -lindring Formål med indsatsen - At afdække sammenhæng mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund - At dæmpe, mindske eller lindre smerter Smerteudredningen foretages med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registrer smerternes location, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt. Smertelindring kan fx omfatte medicinering, massage, terapi, kulde/varme behandling. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. hyppighed individuel 111

50 9. Smerte og sanseindtryk 9.2 Indsats i forhold til sanser Formål med indsatsen - At yde støtte/rådgivning i forhold til sanseproblemer Indsatsen gives til patienter med fx hørelses-, syns-, føleforstyrelser eller nedsat balanceevne. Indsatsen kan bl.a. omfatte hjælp til: - høreapparat - pleje af glasøjne - rådgivning om hjælpemidler 112

51 10. Søvn og hvile 10.1 Indsats i forhold til søvn og hvile Formål med indsatsen - At sikre optimale betingelser for en stabil søvnrytme Indsatsen gives til patienter med fx kronisk træthed, ustabil døgn- og søvnrytme forårsaget af sygdom, medicin, miljø. Behandling af patienter med søvnproblemer omfatter fx: - søvnudredning - regulering af medicin - observation og vurdering af døgnrytme - indsatser i forhold til andre faktorer der påvirker søvn og hvile 113

52 11. Viden og udvikling 11.1 Palliation Formål med indsatsen - At terminalt syge og/eller døende borgere og deres pårørende modtager omsorg, støtte og vejledning omkring lindring af fysiske, psykiske, socialt og åndelige problemer - At borgeren oplever kontinuitet og kvalitet i den palliative indsats - At borgeren på baggrund af støtte og omsorg er i stand til at træffe egn valg - At borgeren og de pårørende oplever tryghed i borgerens sidste del af livet Indsatser vedrørende fysiske symptomer: som fx smerter, træthed, kvalme, obstipation, dyspnø, diarré, kognitiv dysfunktion, delirium og lymfødem. Herudover fysisk træning og mobilisering vigtig i forhold til at bevarer fysiske funktioner og autonomi. Indsatser vedrørende psykiske problemer: som fx indsatser ift. sesmæssige reaktioner som tristhed og sårbarhed, angst og depression. Indsats vedrørende sociale problemer: som fx indsatser ift. følelsesmæssige reaktioner, vanskeligheder med at udfylde sociale roller, problemer der omhandler fx økonomiske vanskeligheder og behov for hjælp i hjemmet. Indsats vedrørende eksistentielle/åndelige spørgsmål: indsatsen omfatter fx opmærksomhed på patientens eksistentielle/åndelige spørgsmål og ressourcer, at lytte til patientens livshistorie og at assistere patienten i arbejdet med eksistentiel -le/åndelige spørgsmål med udgangspunkt i patientens eget livssyn. Der skal foreligge en terminalerklæring, revurderes efter 6 måneder. Lindrende behandling hos kronikere, skal der revurderes efter 2 måneder. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende. Efter individuel faglig vurdering 114

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Sygeplejetildeling hvordan?

Sygeplejetildeling hvordan? Sygeplejetildeling hvordan? (Version 2, 9. juni 2016) Fra den 8. februar 2016 vil alt tildeling af sygepleje foregå centralt. Nedenstående beskriver arbejdsgangene og hvem der handler på hvad Ved udskrivning

Læs mere

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret

Læs mere

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser SYGEPLEJE INDSATSKATALOG med faglige beskrivelser 2 3 Sygepleje indsatskatalog med faglige beskrivelser Indhold Forord... 4 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 6 Indsatskatalogets

Læs mere

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold NOTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Den 31. oktober 2012 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 0-ydelser... 6 Sygeplejefaglig udredning... 6 Koordinering... 6 Opfølgning... 6 Generel

Læs mere

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune Sygeplejefagligt indsatskatalog Hørsholm Kommune Indhold 1. Forord... 1 2. Indledning... 2 3. Begrebsafklaring... 3 4. Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 5. Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Sygeplejersker Det komplekse niveau Indholdsfortegnelse Forord... 5 Begrebsafklaring:.... 5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten:... 7 Grundlæggende:... 8 Kompleks:...

Læs mere

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen Indhold Indhold... 2 Forord... 5 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 5 Fokus på indsatser, der højner

Læs mere

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Revideret oktober/november 2013 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde

Læs mere

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Version 1 - pr. 1. januar 2015 Planlægning og synliggørelse af sygeplejefaglige indsatser og ressourceforbrug Fælles sprog og kommunikation

Læs mere

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Indhold Forord... 5 Begrebsafklaring...5 Formålet med et fælles indsatskatalog...5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten...6 Vejledning til brug i Varde Kommune...9

Læs mere

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016)

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Formålet med herværende tillæg til statusbeskrivelsen fra januar 2016 er, at beskrive de væsentligste ændringer der er foretaget i projektet fra januar til juli

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold

Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold Baggrund og begrebsafklaring Indhold Baggrund... 1 Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Ansvar og arbejdsgang i Varde kommune... 3 Rehabiliterende og kompenserende indsatser... 3 Sygeplejefaglig udredning... 4

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.03.2015 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner, Christina Ekstrand Olsen,

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 Center for Sundhed og Omsorg 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner,

Læs mere

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje

Læs mere

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Flere indsatser knytter sig til en helbredstilstand Helbredstilstande-områder Helbredstilstande Indsats Funktionsniveau Problem relateret til

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016 FORORD...7 LOVGRUNDLAG....7 FORMÅL MED SYGEPLEJE ER....7 SUNDHEDSSTYRELSENS 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER...7 SYGEPLEJEFAGLIG UDREDNING...8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...

Læs mere

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Den 31. oktober 2012 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde et fælles

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.11 (12.04.16) En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder Anlæggelse

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Ansvars- og kompetencekatalog

Ansvars- og kompetencekatalog Ansvars- og kompetencekatalog Gældende for: Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Pædagoger, Sygehjælpere, og ufaglærte. Center for Sundhed og omsorg Guldborgsund Kommune

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011

MØDEARK. Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser i Hjemmesygeplejen 2010-2011 HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Britta Westh/khl/unn Dato: 19-04-2010 Brevnr.; Sagsid: J.nr.: Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget MØDEARK Kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelser

Læs mere

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov)

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) Version 1.5 30. Juni 2017 Version Dato Kommentar 1.5 30.06.17 Tilføjet indsatserne "Personlig pleje" og "Vurdering" samt diverse korrekturrettelser 1

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 01.01.2017 Center for Sundhed og Omsorg Om indsatskataloget Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 09.05.2016 Center for Sundhed og Omsorg Om indsatskataloget Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Medicingivning / Medicinadministration

Medicingivning / Medicinadministration Medicingivning / Medicinadministration Ydelsestype Medicingivning / Medicinadministration (6) Ydelsens ydelsen ydelsen er ifølge Vejledning om hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Indsatskatalog - sygeplejen

Indsatskatalog - sygeplejen Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed Sundhedsdata Sundhedspolitisk dialogforum SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed En spirende kvalitetsdagsorden Nye opgaver betyder behov

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold INDLEDNING... 3 FORMÅLET MED KVALITETSSTANDARDERNE...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER 2013/2014

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER 2013/2014 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER 2013/2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Kvalitetsstandarderne er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov

Døgnrehabilitering efter sundheds- og servicelov efter sundheds- og servicelov Ydelsestype efter sundheds- og servicelov Ydelsens lovgrundlag Serviceloven: Serviceloven 83 (personlig og praktisk hjælp) Serviceloven 86 (genoptræning og vedligeholdende

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning. Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2010-2011 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012.

Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012. Kvalitetsstandard for Sygepleje Center for Borgerservice Den Fælles Visitation 2012. Indholdsfortegnelse Indledning til kvalitetsstandarder for hjemmesygepleje... 3 Sygepleje... 6 Sonde og parenteral ernæring...

Læs mere

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser VEJ nr 9019 af 15/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Notat visitering af opgaveoverdragelse af sundhedslovsopgaver

Notat visitering af opgaveoverdragelse af sundhedslovsopgaver Til Kopi til Fra Sagsnr. Indtast Kopi til Indtast sagsnr. Ældre- og Sundhedssekretariat Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 19 9310 Vodskov Init.: 5. maj 2017 Notat visitering af opgaveoverdragelse

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder.

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Gruppe arbejde Refleksionscirklen

Læs mere

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Dokumentationsprocessen

Læs mere

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed

SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed Udfordringen: Patientens udflugter 2 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Borgerjournal version 2.0? Kilde: Is It a Bird 4 Samarbejdsflader

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje Den kommunale sygepleje Assens Kommune Kvalitetsstandard for den kommunale sygepleje 1. Indledning Dette er Assens Kommunes beskrivelse af kvalitetsstandarden for de visiterede indsatser indenfor den kommunale

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13.

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 2 af 32 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Begrebsafklaring...

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Serviceinformation. Sygepleje

Serviceinformation. Sygepleje Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Visitation og Leverandør

Læs mere

Fælles Sprog 3 - FSIII

Fælles Sprog 3 - FSIII Fælles Sprog 3 - FSIII standardisering af dokumentation i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje Dette notat beskriver grundlaget for den standardiseringsproces, KL har initieret med projektet Fælles

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet 1. Indsatsens lovgrundlag 2. Formål med sygdomsspecifik rehabilitering Sundhedsloven 119 patientrettet forebyggelse At borgeren oplever rehabiliteringen

Læs mere

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31 Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31 Indholdsfortegnelse Forord...3 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...4 Rettigheder og pligter i forhold til

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 Ydelsestype Ydelsens Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere