Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S"

Transkript

1 Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2015 Titel: Forside: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Et vigtigt led i at gøre Kloakselskabet energi- og CO 2-neutral - Etablering af ny rådnetank på Renseanlæg Øst 2014.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Grønt regnskab og miljøregulering... 4 Aktiviteter... 5 Ressourcer og forurening... 6 Energi... 7 Luft Affald Råstof og hjælpestoffer Mål og muligheder Miljøberetning Skemaer Forklaring vedr. angivelse af metode Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 3

4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post Renseanlæg Øst Rørdalsvej Aalborg Øst P-nr Renseanlæg Vest Mølholmsvej Aalborg P-nr Pumpestation Vestre Havnepromenade Aalborg P-nr Kloakselskabets forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød) Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i koncernen Aalborg Forsyning sammen med Vand A/S, Varme, Gas og Renovation. Kloakselskabet er ikke ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger pligtig til at udarbejde grønt regnskab. Som en del af Kloakselskabets certificering skal der tilvejebringes de oplysninger, som indgår i et grønt regnskab. Kloakselskabet har derfor valgt at udarbejde et grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Aalborg Kommune er godkendelsesmyndighed og Miljøstyrelsen Aarhus er tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. I Skema 1 side 20 findes en oversigt over Kloakselskabets miljøgodkendelser. Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

5 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg pr. 1. januar 2014: Store centrale renseanlæg 2 stk. Minirenseanlæg 18 stk. Pumpestationer 244 stk. Bassiner ekskl. rørbassiner 105 stk. Overløbsbygværker 135 stk. Hovedledninger ca km Stikledninger ca. 400 km Brønde ca stk. De store centrale renseanlæg er Aalborg Renseanlæg Vest og Aalborg Renseanlæg Øst. Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, svarende til ca. 8% af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra dele af Rebild Kommune. Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag mv., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 280 mio. om året. ENERGI- OG CO2-BESPARELSER Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Kloakselskabet har i 2014 fortsat anlægget af det store energiudnyttelsesprojekt på Renseanlæg Øst. Målet er at Kloakselskabet i 2017 skal være energiproducerende og CO 2-neutral. Dette opnås i hovedtræk ved at øge biogasproduktion til omtrent det dobbelte af den nuværende produktion og ved at skabe grundlaget for en fleksibel udnyttelse af den producerede biogas. Dermed reduceres naturgasforbruget til tørring af slam. For at opnå dette, kræver det en række anlægsmæssige ændringer og tiltag. I 2014 er opførelsen af den nye rådnetank påbegyndt. Af hensyn til bl.a. sikkerhed og et lettere gennemførligt anlægsprojekt er den eksisterende rådnetank taget ud af drift. Samtidig gennemføres en ombygning af toppen af denne. Nedlukningen har betydet, at slammet fra Renseanlæg Øst transporteres til Renseanlæg Vest, hvor det udrådnes i rådnetankene. Den øgede biogasproduktion på Renseanlæg Vest har sammen med de nye gasmotorinstallationer fra 2013 betydet, at der i 2014 har været en rekordhøj elproduktion på MWh, svarende til 85% af elforbruget på Renseanlæg Vest. Etableringen af et m 3 stort biogaslager på Renseanlæg Øst er påbegyndt. Lageret skal være buffer for produktion og forbrug af biogassen, der skal anvendes i slamtørringsanlægget. Der er i 2014 behandlet 27,8 mio. m 3 spildevand. 76% af dette er behandlet på Renseanlæg Vest og 24% på Renseanlæg Øst. Der er solgt ca. 11 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes oplande. Den nye rådnetank (tv.) og den nyrenoverede (th.) på en tørvejrsdag i december Bemærk long-reach gravemaskinen, der er i færd med opfyldning omkring den nye rådnetank. Foto: COWI A/S Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 5

6 Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger vedrører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst udleder direkte til Limfjorden. Kloakselskabets beregninger viser, at alle udledningskrav er overholdt i Alt spildevand er mekanisk renset, mens 92% af spildevandet endvidere er biologisk og kemisk renset. Målet er, at spildevandet skal renses biologisk og kemisk. Udledning af mekanisk renset spildevand forekommer under regnskyl og hovedparten af denne udledning sker på Renseanlæg Vest. I 2014 har udfordringen været, at det har været et meget vådt år med 835 mm regn mod et normalår med 661 mm. Samtidig har tilførelsen af slam fra Renseanlæg Øst til Renseanlæg Vest begrænset reservekapaciteten på Renseanlæg Vest. KLIMATILPASNING Rensning af regnvand i Aalborg Kommune I 2014 har Aalborg Forsyning, Kloak A/S og Aalborg Kommune udarbejdet et fælles administrationsgrundlag til meddelelse af udledningstilladelser for nye separate regnvandsudløb. Hensigten er at styrke samarbejdet i forvaltningen, og samtidig sikre en sikker regnvandshåndtering af hensyn til kommunens vandløb, Limfjorden og Kattegat. Der er introduceret tre renseniveauer i administrationsgrundlaget, og der er skabt grundlag for en nuanceret tilgang til omfanget af neddroslinger i bassiner. Arbejdet har givet en større indbyrdes forståelse for hinandens udfordringer, og der er skabt grundlag for en smidigere sagsbehandling hos alle parter. Administrationsgrundlaget er planlagt revideret efter 2 års anvendelse. For at reducere risiko for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Eksempel på regnvandsbassin. Foto: EnviDan A/S I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, da det kan føre til erosion og oversvømmelser. På de separate regnvandsledninger er der derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand til vandløb. Herved opnås en mere naturlig afstrømning af regnvandet. Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

7 Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern energiudnyttelse af slamgranulat og ristegods. Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af Kloakselskabets energiforbrug. De største energiforbrug går til procesopvarmning af rådnetanke, beluftning af procestanke og tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som er gengivet med røde streger på nedenstående figurer. Hidtil har målsætningen været, at Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug skulle være neutralt i I mellemtiden er der igangsat en række energitiltag på Renseanlæg Øst, som kommer til at betyde, at Kloakselskabet bliver energiproducerende (netto) langt tidligere målsætningen er nu, at Kloakselskabet samlet set er energiproducerende og CO 2-neutral i Se boksen "Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst " på side 5. Nettoenergiforbruget har med 768 MWh i 2014 været det hidtil laveste. MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet MWh Energiforbrug - renseanlæg Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning ristegods Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiregnskab samlet for hele Kloakselskabet, hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug, hvilket er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Fokuseres der alene på renseanlæggene er der for fjerde år i træk opnået energioverskud. Dette ses af nettoenergiforbruget for renseanlæg på figuren ovenfor. Årsagerne er bl.a. at der er opnået en mere stabil drift på slamtørringsanlægget end tidligere, nedlæggelse af renseanlæggene i Hals og Nibe, og en øget elproduktion på Renseanlæg Vest. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 7

8 Elforbrug Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan elforbruget fordeler sig på aktiviteter. Brutto-elforbruget (toppen af søjlerne) var i MWh mod MWh i Brutto-elforbruget er i 2014 ca. 300 MWh lavere end i 2013 og ca MWh lavere end i Dette skyldes dels, at man nu kan se effekten af nedlæggelse af renseanlæggene i Hals og Nibe samt et fald i elforbruget til vandbehandling på Renseanlæg Øst. Her er elforbruget gået fra MWh i 2012 til MWh i Dette skyldes primært etableringen af den nye bundbeluftning som blev etableret i og at rejektvand fra slamafvanding i 2014 er behandlet på Renseanlæg Vest. Til gengæld har elforbruget til pumpestationer været ca. 500 MWh højere i 2014 end i de foregående år. Det hænger sammen med at nedbørsmængden og dermed den pumpede vandmængde har været væsentligt højere end normalt. Nedbøren har udgjort 835 mm mod et normalår, hvor den er 661 mm. Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 21. MWh Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Elproduktion Netto-elforbrug Elregnskab for hele Kloakselskabet. Det samlede brutto-elforbrug var i MWh mod MWh i 2013 og i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling. På ovenstående figur ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Fra 2013 til 2014 var der en reduktion fra MWh til MWh. Dette skyldes dels ovennævnte reduktioner i elforbruget samt en forøgelse af elproduktionen på Renseanlæg Vest, der i 2014 har været rekordhøj på MWh. Af disse stammer ca MWh fra slam fra Renseanlæg Øst, som midlertidigt transporteres til Renseanlæg Vest. Når ombygningen på Renseanlæg Øst er afsluttet ultimo 2015, udrådnes der igen slam på Renseanlæg Øst, hvorved elproduktionen på Renseanlæg Vest ventes at falde. Til gengæld anvendes den producerede biogas på Renseanlæg Øst til at erstatte naturgas, hvilket samlet set bidrager til et endnu bedre energi- og CO 2-regnskab. Kloakselskabet har som målsætning inden 2025 at reducere netto-elforbruget med 25% i forhold til 2007, svarende til en besparelse på MWh. Netto-elforbruget var i 2013 og 2014 hhv. 29% og 40,5% lavere end i 2007, hvormed målet for 2025 er nået allerede i Når ombygningen på Renseanlæg Øst er afsluttet, vil elproduktionen på Renseanlæg Vest falde og dermed vil netto-elforbruget komme til at ligge på et niveau, som er 30-35% lavere end i Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

9 Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Som det fremgår af Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst side 5, er der igangsat en større ombygning af gasog varmeudnyttelsen på Renseanlæg Øst. Biogassen, som er CO 2-neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion og overskudsvarme. Overskudsvarmen anvendes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels afsættes en mindre del til fjernvarmenettet. Renseanlæg Vest har modtaget slam fra Renseanlæg Øst, og det har som beskrevet på side 8 resulteret i en rekordhøj elproduktion. På Renseanlæg Øst skal biogassen fortsat udnyttes som energikilde i slamtørringsanlægget. Nye dynamiske udligningstanke skal fungere dels som primærtanke dels til udligning af opspædet spildevand. Disse tanke er forudsætningen for at større slammængder kan omdannes til biogas i rådnetankene. Der opføres biogaslager, som betyder, at større mængder biogas kan anvendes, når det efterspørges. Den nuværende varmekreds, hvor en enkelt kedel opvarmer slamtørringsanlægget og overskudssvarmen i slamkondensatet udnyttes til opvarmning af bl.a. rådnetanke og fjernvarme, erstattes af to nye selvstændige varmekredse med hver sin biogaskedel. Den ene varmekreds skal primært forsyne slamtørringsanlægget med varme til tørring, men der dannes også overskudsvarme her i form af varme i kondensat fra tørringen. Dette udnyttes ved varmeveksling til opvarmning af rådnetanke. I tilfælde af, at biogaslageret er tomt, anvendes naturgas i denne kedel. Den anden varmekreds skal afbrænde biogas i tilfælde af, at biogaslageret er fyldt og forsyne renseanlægget med intern procesvarme samt eksportere til fjernvarmenettet. Dette sikrer en optimal udnyttelse af den producerede varme. Det forventes, at naturgasforbruget kan reduceres til ca. 1/3 af det nuværende forbrug, når projektet er gennemført. Det svarer til, at ca MWh af energiforbruget omlægges fra fossilt naturgas til vedvarende energi i form af biogas. Illustration af anlægsarbejder på Renseanlæg Øst i perioden Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 9

10 Energikortlægning Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i Kloakselskabet. I skema 7 side 24 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. For projekter, der er gennemført inden udgangen af 2013 og som der derfor kan have været fuld effekt af i 2014, er der beregnet en besparelse på ca. 27% i forhold til Netto-elforbuget i 2014 har reelt været 40,5% lavere i 2014 end i 2007, se i øvrigt beskrivelse af elforbruget s Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

11 ENERGI- OG CO2-BESPARELSER Strømpeforing af afskærende ledning i Hasseris og Mølholm I kvarteret omkring Ananasvej, Løvstikkevej, Nørholmsvej og Under Lien i det vestlige Aalborg blev der i 2014 fornyet ca meter afskærende hovedledning (ø1500 mm) ved strømpeforing. Ledningen, der er fra 1978 og beliggende i en dybde af næsten 5 m, transporterer med en kapacitet på liter i sekundet alt spildevand fra Aalborgs vestlige opland til Renseanlæg Vest. Selve ledningen var principielt set i udmærket stand, men samlingerne var utætte, hvilket blev estimeret til en konstant indtrængning af l/s rent grundvand. Ud fra såvel en miljømæssig som energimæssig synsvinkel er det en uhensigtsmæssig belastning af Renseanlæg Vest og af Limfjorden. Det var derfor intentionen med tætningen af denne ledning at eliminere dette bidrag. Strømpeforingen forløb planmæssigt, men den store effekt i tilløb til renseanlægget er indtil videre udeblevet. Det skyldes formodentligt, at grundvandsstanden, der står meget højt i området, afstrømmer til den afskærende ledning i uændrede mængder, men nu fra et højere niveau, nemlig fra de tilstødende hovedledninger og stikledninger. Det får os dog ikke til at give op. Grundlaget for at nedbringe den tilstrømmende mængde af uvedkommende vand fra området er med dette projekt på plads. Nu kan der, når mulighederne byder sig, strømpefores i de tilstødende hoved- og stikledninger. En afledt effekt af strømpeforing af så stor en ledning er, at der skabes en mængde processpildevand med et vist indhold af styren. Da styren kan virke hæmmende på renseanlæggets processer, blev der iværksat en fjernelse af styren ved beluftning i et risleanlæg, inden procesvandet blev ledt tilbage til kloaksystemet. Sådan så indsivningen i den afskærende ledning ud, inden strømpeforingen blev udført. Efter strømpeforing består den afskærende ledning af et nyt, tæt rør, der kan holde i mere end 50 år. Processpildevandet fra strømpeforingen blev beluftet med henblik på at afgasse mest mulig styren inden tilledning til Renseanlæg Vest. Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer og dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør miljøberetningen side 15. Emissioner fremgår af skema 3 på side 21. I nedenstående figur fremgår netto-co 2-emissionen for hele Kloakselskabet. Det er antaget, at fjernvarme leveret til fjernvarmenettet, el leveret til elnettet og tørret slam til Aalborg Portland fortrænger brugen af Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 11

12 andre energikilder herunder fossile brændsler. For dette regnskab antages, at en negativ CO 2-udledning er et udtryk for, at der samlet set undgås CO 2 emission fra andre energikilder, der eller ville være blevet anvendt. I 2014 kan Kloakselskabet derfor for første gang tilskrives at være CO 2-neutralt. De primære årsager til reduktionen i 2013 og 2014 er en forøgelse i elproduktionen og en væsentlig reduktion i miljødeklarationen for el. Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarme-forsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Energinet.dk opgivet, at der udledes 288 g CO 2 pr. kwh forbrugt el i I 2007 blev udledt 475 g CO 2 pr. kwh el. tons CO Netto-CO 2-emission for Kloakselskabet. I 2014 blev netto udledt -434 tons mod tons i 2010 og tons i I tallene er ikke medregnet transport af slam. I et normalår udgør emissionen fra transport af slam ca. 16 tons CO 2. I 2014 har denne emission udgjort ca. 30 tons CO 2, idet der pga. ombygning af rådnetank på Renseanlæg Øst er transporteret forafvandet slam fra Renseanlæg Øst til Renseanlæg Vest. Affald De primære affaldsmængder består af slam, ristegods og sand fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brøndgods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/ sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra renseanlæggene bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energi-produktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2014 været 92% set i forhold til årets slamproduktion. Målsætningen er at nå en genanvendelsesprocent på 100%. Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

13 På renseanlæggene blev der i alt i 2014 produceret tons vådt slam med et tørstofindhold på ca. 30%, svarende til tons tørstof. Det producerede slam sendes til tørring på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 490 tons tørstof fra forrige års produktion. Den samlede mængde var således tons tørstof, se nedenstående figur. Illustration af den samlede disponering af slam for 2014 inkl. den mængde som blev lagret fra 2013 til Af den samlede mængde blev tons tørstof tørret og 571 tons tørstof lagret til senere tørring (pr ), mens den resterende slammængde, svarende til 209 tons tørstof blev nedpløjet på det miljøgodkendte slamudlægningsareal. Derudover blev 243 tons tørstof fra 2013-produktionen, i 2014 deponeret på slamudlægningsarealet. Det tørrede slam har et tørstof indhold på ca. 93% og blev afhændet til Aalborg Portland cementfabrik, hvor det nyttiggøres både ved energiudnyttelse og ved anvendelse af askeresten i cementproduktionen. Ved udgangen af 2012 blev sand fra renseanlæggets sandvaskere udbudt. Det har betydet, at al sand fra renseanlæggene i dag genanvendes, hvor det tidligere blev deponeret. Der er produceret 579 tons sand i 2014, som bl.a. genanvendes i havne- og voldanlæg. Ristegods, som består af de største af spildevandets betanddele, er ristet fra, og kørt til affaldsforbrænding hos RenoNord. Energien i ristegodset bliver således udnyttet. Der er i 2014 bortkørt 317 tons ristegods. Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer, herunder bl.a. fældningskemikalier. Forbruget af fældningskemikalier (jernklorid og aluminiumklorid) har været faldende i de seneste år og forbruget er nu nede på samme lave niveau som før I 2014 har været anvendt den hidtil laveste mængde fældningskemikalie på 57 tons aktivt stof. Forbruget af polymer til slambehandling har i 2014 været på det laveste niveau siden 2008, særligt for polymer til slutafvanding, hvor der i 2014 er anvendt 75,4 tons mod 102,5 tons i Dette skyldes en bedre udrådning af slam fra både Rensenlæg Vest og Øst på Renseanlæg Vest. Der har i 2014 ikke været anvendt polymer til vandbehandling. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 13

14 Kloakselskabets vandforbrug anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99% af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Forbruget er steget væsentligt gennem de senere år på grund af opstart og indkøring af nye trykledninger i de områder, hvor spildevandsrensningen på de mindre renseanlæg er ophørt. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 6 side 23. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision, og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre, at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourført. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Overholde lovgivning og overordnede rammer for Kloakselskabets virke Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Opfyldelse af delmål i 2014 For gradvist at arbejde sig frem mod de besluttede målsætninger og mål udarbejdede de enkelte grupper i Kloakselskabet egne delmål for De udarbejdede delmål for 2014, med relevans for det grønne regnskab, var følgende: Sekretariatet: Reducere forbrug af kopipapir i 2014 til ark Status: Delmålet er ikke opfyldt ark er anvendt. Øge den digitale kommunikation, så der er under fysisk udsendte breve i 2014 Status: Delmålet er opfyldt. Ca. 600 fysiske breve er afsendt. Udvikling af IT-værktøj, således breve, kortbilag og pjecer kan sendes elektronisk i Status: Delmålet er opfyldt. Renseanlæg Vest: Udskifte mellempumpernes elmotorer (4 stk.) til nye i 2014, og på den måde energioptimere med 7% (svarende til 42 MWh/år). Status: Delmålet er opfyldt. Der er opnået en besparelse på ca. 8%. Renseanlæg Øst: Udskifte mellempumpernes elmotorer (3 stk.) til nye i 2014, og derved opnå en el-besparelse på ca. 3% (svarende til ca. 2,5 MWh/år). Status: Delmålet er opfyldt. Der er opnået en besparelse på ca. 4%. Vestre Havnepromenade Pumpestation: I 2014 er alt Kloaksystemets drifts- og beredskabsmateriel samlet på Vestre Havnepromenade. Status: Delmålet er opfyldt. Alle bygværker er registreret i Anlægsregistret ASSET i 2014 (delmål fortsat fra 2013). Status: Delmålet er ikke opfyldt. Der arbejdes videre med dette i Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

15 Målsætninger og mål Til politikken er udarbejdet målsætninger og mål. Målsætningerne er de overordnede mål, som Kloakselskabet ønsker at opnå. For at kunne vurdere, om målsætningerne opfyldes, er der opstillet målbare mål. Målsætningerne markeret med og målene markeret med - er revideret i 2015 og er her gengivet i korte træk: Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14% - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69% (areal) inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed, der er uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Kortlægge indsivning i det afskærende ledningssystem. Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere - Gennemføre minimum fem forbedringsforslag pr. år for at modvirke nærved-ulykker. Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25% i 2025 i forhold til forbruget i Forbedre energiudnyttelsen, så Kloakselskabet bliver energiproducerende og CO 2-neutral i Miljøberetning Miljøberetningen er en beskrivelse af de tiltag, som er foretaget i årets løb, som enten direkte eller indirekte har tjent miljømæssige formål. Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloakselskabet i en række forskningsprojekter. I skema 2 side 20 findes en oversigt over disse projekter. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Den samlede tilgang af ledninger i 2014 er 31,7 km. Derudover er der strømpeforet 3,4 km ledning. Dette er primært den afskærende ledning ved Under Lien i Hasseris. Der er i 2014 anlagt ca. 13 km nyanlæg, hvoraf de ca. 0,3 km er anlagt som afskærende ledning, der primært er udført mellem Dokkedal og Egense. Desuden er ca. 12,7 km nye ledninger anlagt ved sommerhuskloakering ved Hals og Hou. Kloakselskabet har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 5 km kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Griegsvej i Frejlev, Ikarosvej i Aalborg, Kiplings Allé etape 2 i Aalborg, Nibevej i Frejlev samt Sportsvænget i Godthåb Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 15

16 Kloakselskabet har i 2014 fornyet ca. 9,8 km eksisterende kloakledninger ved omlægning fra fælleskloak til separatsystem. Det er bl.a. foregået som klimaprojekter i A.C. Jacobsensvej i Nørresundby, Hjørringvej Nr. Uttrup, Lykkegårdsvej i Gug og Toftevej i Nørresundby. Der er desuden gennemført separatkloakering i Bellinisvej i Frejlev, Dyrlægevej i Langholt, Gasværksvej i Aalborg, Halkærvej i Bislev, Kayerødsgade og Kjellerupsgade i Aalborg, Kystvej i Dokkedal, Landlystvej i Gug og Strandgade i Nibe. Endelig er ca. 3,9 km ledning udskiftet eller omlagt af forskellige årsager, bl.a. Strandvejen i Hals og Egnsplanvej syd-øst for Aalborg. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2014 oppe på ca. 65,1% af det kloakerede areal. I det vestlige Aalborg er der i 2014 gennemført et større projekt omkring strømpeforing af meter hovedledning. Hovedledningen har utætte samlinger og ligger i et område med høj grundvandsstand. Se mere i boksen Strømpeforing af afskærende ledning i Hasseris og Mølholm på side 11. Der er etableret 10 nye pumpestationer. I forbindelse med separatkloakering af Kayerødsgade er etableret en pumpestation på Frederiksgade. I sommerhusområdet Hals/Hou er der etableret pumpestationer på Enebærvej, Kattegatvej, Osbornsvej, Strandgården og Spartavej. I forbindelse med byggemodning af Griegsvej, Frejlev er der etableret en pumpestation på Frejlev Skolevej. I forbindelse med etablering af det afskærende system Dokkedal-Egense er der etableret tre pumpestationer på Kystvej i Dokkedal. Der er etableret et nyt regnvandsbassin. I forbindelse med byggemodning af Sportsvænget i Godthåb er der etableret et bassin. Der er ikke etableret eller nedlagt overløbsbygværker i I 2014 er 2. etape af sommerhuskloakeringen ved Hals og Hou afsluttet, hvorved 408 sommerhuse omkring Bisnapvej, Portlandsvej og Kattegatsvej er blevet spildevandskloakerede dvs. spildevand fra husholdningen er tilsluttet Kloakselskabets kloak, mens sommerhusejerne selv håndterer regnvand på grunden, f.eks. ved nedsivning. Endvidere er 3. etape i 2014 påbegyndt omkring Koldkærvej, Over Bækken, Kongelunden m.fl. Her vil 345 ejendomme i løbet af 2015 blive tilsluttet spildevandskloak. I alt spildevandskloakeres ca sommerhuse i området ved Hals og Hou frem mod Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 på side 22. Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

17 Renseanlæg Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug eller større energiudnyttelse, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Som første led i et større energiudnyttelsesprojekt er der på Renseanlæg Øst gennemført følgende: - Påbegyndt opførelse af ny rådnetank og samtidig renovering af den eksisterende 15 år gamle rådnetank. Rådnetankskapaciteten er fordoblet til nu 2 gange m 3. Den øgede kapacitet skal anvendes til at udvinde gassen fra den forøgede slamproduktion, der kommer, når ny primærrensning sættes i drift. Den eksisterende rådnetank har været lukket ned i 2014 og slammet fra Renseanlæg Øst er i stedet blevet transporteret til udrådning på Renseanlæg Vest. Dette har betydet, at anlægsperioden har kunnet afkortes, midlertidige biogasinstallationer har kunnet undgås, højere sikkerhed under anlægsarbejdet, og en væsentlig øget elproduktion fra øget biogasproduktion på Renseanlæg Vest. Det har dog også betydet, at overskudsvarmen i kondensatvandet fra tørreanlægget ikke har kunnet udnyttes fuldt ud i Renoveringen af den eksisterende rådnetank har bl.a. bestået i forbedringer af gas- og sandudtag og har betydet, at rådnetanken har været åbnet for første gang i 15 år. Rådnetanken var i en god stand. Jord- og betonarbejdet på begge rådnetanke er næsten afsluttet i 2014 og i den forbindelse er også støbt ny ingeniørgang under rådnetankene med forbindelse til maskinbygningen. Rådnetankene ventes færdige i sensommeren For at kunne udnytte den øgede biogasproduktion bl.a. i tørreanlægget og substituere naturgas i renseanlæggets slamtørringsanlæg med biogas er det vigtigt at kunne lagre den producerede biogas. Derfor opføres m 3 biogaslager i form af to kuppelformede tanke. På længere sigt vil biogassen også kunne udnyttes til andre formål internt på renseanlægget og eksternt f.eks. ved opgradering til naturgasnettet afhængig af markedsforhold mv. Opbevaring af store mængder biogas betyder, at hele Renseanlæg Øst er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Denne foreskriver,at der skal udarbejdes et sikkerhedsdokument for virksomheden som skal godkendes af miljømyndigheden, politiet, Beredskabsstyrelsen, Beredskabscenter Aalborg og Arbejdstilsynet. Det omfattende arbejde med udarbejdelsen af sikkerhedsdokumentet er efter halvandet års arbejde afsluttet i august 2014 med accept fra myndighederne. Herefter er anlægsprojektet så småt opstartet og ved udgangen af 2014 er pælefunderingen til det nye biogaslager på plads. - Etablering af bundbeluftning i luftningstankene til erstatning for den hidtidige overfladebeluftning er blevet afsluttet. Der er monteret en highspeed og vedligeholdelsesfri turboblæser, som på sigt skal erstatte de rotorer, der anvendes i dag. Målinger i 2013 viser, at der med den nye bundbeluftning kan spares op til 45% af elforbruget til beluftning svarende til ca. 700 MWh pr. år. Se endvidere boksen "Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst " på side 5. På tørreanlægget på Renseanlæg Øst er SRO-systemet udskiftet til System 2000, så der i dag anvendes samme system på alle Kloakselskabets anlæg. Desuden er udskiftning af styringskomponenter (noder), som har pågået de seneste 3 år, afsluttet. Begge tiltag gør det lettere at gennemføre ændringer og medvirker til en mere stabil drift med færre ikke-planlagte stop. Dermed kan en større del af det producerede slam tørres og energiforbruget kan optimeres. På både Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst er udskiftet elmotorer på mellempumpestationerne. Motorerne var modne til udskiftning af lejer mv. og det blev valgt at udskifte dem til nye IE3 motorer med højere virkningsgrad, og samtidig opnå en elbesparelse på hhv. 42 og 2,5 MWh årligt. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 17

18 På Renseanlæg Vest har en af årets store opgaver været at modtage og håndtere forafvandet spildevandsslam fra Rensanlæg Øst i forbindelse med den midlertidige nedlukning af rådnetanken her. Forventningen var, at Renseanlæg Vest ville have overskudskapacitet til at modtage 2/3 af slammet fra Renseanlæg Øst. Dog måtte forventes, at der kun kunne modtages ca. 1/3 i foråret. På Renseanlæg Vest er det lykkedes at modtage og behandle mere slam end forventet. Derfor har det kun været nødvendigt at slutafvande og deponere 139 tons TS af de på Renseanlæg Øst producerede tons TS slam. Dette svarer til, at ca. 93% af slammet fra Renseanlæg Øst er modtaget på Renseanlæg Vest. De øgede slammængder på Renseanlæg Vest har sammen med de nye gasmotorinstallationer fra 2013 betydet, at elproduktionen på Renseanlæg Vest har været rekordhøj på MWh, svarende til 85% af Renseanlæg Vests samlede elforbrug. På Renseanlæg Vest er al belysning i kælder og udendørs udskiftet til LED og belysning tændes nu med nye bevægelsessensorer. De gamle lamper var udskiftningsmodne og udskiftningen er primært sket af hensyn til arbejdsmiljøet. På Renseanlæg Vest er arbejdet med at minimere flydeslam i efterklaringstankene fortsat. Dette er undersøgt i samarbejde med Aalborg Universitet, som har et forskningsprojekt i gang omkring de særlige bakterier, som er medvirkende årsag til flydeslammet. På Renseanlæg Vest er de gamle porte i slamcontainerhal udskiftet, hvilket har givet en bedre tætnet hal og lettere betjening af portene, og dermed et forbedret arbejdsmiljø. På Renseanlæg Vest er opstartet udskiftning af PLC-systemet, der anvendes ved styring af anlægget. Dette arbejde færdiggøres i Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

19 Det åbne land I Aalborg Kommunes spildevandsplan fremgår bl.a., at en obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene. Desuden er regelmæssig tømning af tankene en væsentlig forudsætning for at sikre bundfældningstankenes funktion. Driften af tømningsordningen er overdraget til Kloakselskabet. Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 21. Fra 2011 har alle ca ikke-kloakerede ejendomme i Aalborg Kommune været inddraget i tømningsordningen. I forbindelse med spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved Hals og Hou vil der frem til 2020 årligt være ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Samlet set kloakeres ca ejendomme ved Hals og Hou. Antallet af ejendomme i ordningen er i 2014 nede på stk. Ved den første tømning med den nye tømningsordning blev der i 2010 indsamlet tons afvandet slam. I de efterfølgende år er der blevet indsamlet ca tons afvandet slam pr. år. Dette indikerer, at der er flere steder, som er blevet tømt for første gang i en årrække ved tømningen i Der er en del tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes med en lille traditionel slamsuger. Slammængden indsamlet fra disse tømninger har ligget på tons årligt siden Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme løser opgaven selv, men der er ved udgangen af 2014 opført 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet. Tømning af bundfældningstanken ved et sommerhus. Foto: FKS Slamson A/S Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Side 19

20 Skemaer Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003) samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 29 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Renseanlæg Øst (25. januar 2012) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012) VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4.juli 2012) og Renseanlæg Øst (11.januar 2012) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg på Renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999) Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst vedrørende oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg Vest (23. november 2011) Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af ændret kedelbestykning på slamtørringsanlæg ved tilføjelse af listepunkt og ændring af vilkår i revurderingen af 4. december 2009 (18. juni 2014) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Biogaskedelanlæg på Aalborg Renseanlæg Øst (11. august 2014) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogaslager på Aalborg Renseanlæg Øst, samt accept til etablering af gaslagertanke og kondensat beholder på slamdeponi (27. august 2014) Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til computerovervågning af pumpesystemer (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx) Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx) Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for renseanlæg og biogasanlæg (http://www.microbialdatabase.dk/) Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar ( Recover-P: Recovery of phosphorus from wastewater treatment systems NanoNord A/S: Udvikling af online NMR-sensor til bestemmelse af tørstof, kulstof, kvælstof og fosfor i spildevandsslam (NPC-Guard) ifm. optimering af biogasproduktion. Projektet gennemføres i samarbejde med Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014

Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2014 Titel: Forside: Grønt Regnskab

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2012 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S AALBORG FORSYNING Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S... 5 Grønt regnskab og miljøregulering... 5 Aktiviteter... 6 Ressourcer og forurening...

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fra spildevand til rekreativt land og vand

Fra spildevand til rekreativt land og vand Fra spildevand til rekreativt land og vand MINDRE CO 2 MERE KLIMA BORGERTRIVSEL I RENE OMGIVELSER SEPARATKLOAKERING SKÅNER MILJØET AALBORG FORSYNING Vi forbedrer miljøet også for de næste generationer

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT!

UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT! UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT! b Hvorfor er det dit ansvar at undgå kloaklugt? b Hvornår opstår der kloaklugt? b Hvorfor spuler vi kloakledninger? b Hvad skal du gøre, når vi spuler kloakledninger?

Læs mere

NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD

NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD aftale eller ekspropriation? Hvad er en ekspropriation? Hvorfor giver ekspropriation ikke en højere pris? Hvad er fordelene ved at undgå ekspropriation? Vision 2100 Vi har en

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30

Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1. Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Borgermøde om kloakering af sommerhusområderne etape 1 Mariagerfjord Vand a s Fredag den 13. december 2013 kl. 13.30 Dagsorden 1. Indledning 2. Spildevandsplan 3. Ny renseanlægsstruktur 4. Projektomfang

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Notatet omfatter orientering om høringsperioden for spildevandsplanen samt oplæg til behandling af høringssvar til forslag til Spildevandsplan 2013.

Notatet omfatter orientering om høringsperioden for spildevandsplanen samt oplæg til behandling af høringssvar til forslag til Spildevandsplan 2013. Notat Behandling af høringssvar til Spildevandsplan 2013 Indledning Notatet omfatter orientering om høringsperioden for spildevandsplanen samt oplæg til behandling af høringssvar til forslag til Spildevandsplan

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det for den enkelte

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere