MARTHA SIF KARREBÆK. Form og funktion i kodeskift. En analyse af tosproget tyrkisk-dansk. København: Museum Tusculanums Forlag, sider.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTHA SIF KARREBÆK. Form og funktion i kodeskift. En analyse af tosproget tyrkisk-dansk. København: Museum Tusculanums Forlag, sider."

Transkript

1 MARTHA SIF KARREBÆK. Form og funktion i kodeskift. En analyse af tosproget tyrkisk-dansk. København: Museum Tusculanums Forlag, sider. Anmeldt af Flemming Smedegaard Form og funktion i kodeskift er en lettere bearbejdet udgave af det speciale, som Martha Sif Karrebæk afleverede på Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab på Københavns Universitet i Martha Sif Karrebæk tager udgangspunkt i det faktum, at de fleste mennesker i verden benytter mere end et sprog og derfor kan kaldes toeller flersprogede. Hun ser ikke det flersprogede sprog som en afvigelse, men som en naturlig sproglig udtryksform på lige fod med andre. Hun angiver, at hendes formål med bogen er at ville opbygge en funktionel-grammatisk typologi over kodeskift (side 7), idet hun definerer kodeskift ved, at der skiftes sprog inden for en enkelt enhed (sætningen, ytringen, samtalen eller lignende). Forfatteren gennemgår den hidtidige forskning i kodeskift og skelner her mellem (i) formorienterede tilgange til kodeskift (bl.a. Shana Poplack og Carol Myers-Scotton), hvor kodeskift forklares ud fra grammatiske principper, og (ii) funktionelt orienterede tilgange til kodeskift (bl.a. John Gumperz' sociolingvistiske og Peter Auers konversationsanalytiske tilgange), hvor der inddrages ekstrasproglige forklaringer på kodeskift, fx genre, emne og relationer mellem samtaleparterne. På baggrund af inspirationen fra Gumperz og Auer opstiller hun en typologi med 10 kodeskiftkategorier: (1) citeret tale, (2) ændring af deltagersammensætning, (3) parenteser og sidebemærkninger, (4) gentagelser, (5) skift af aktivitetstype, (6) emneskift, (7) art af budskab, (8) interjektioner og tags, (9) sproglege, ordspil, skift af modus og (10) informationsstruktur. Videre præsenterer Martha Sif Karrebæk sit eget teoretiske fundament, som er den københavnske funktionelle grammatik, som den præsenteres af Elisabeth Engberg-Pedersen, Peter Harder, Lars Heltoft, Lisbeth Falster Jakobsen m.fl., og som er karakteriseret ved at 137

2 fokusere på både strukturer og funktioner, idet funktioner dog betragtes som sproginterne, og hvorfor det inden for denne retning er grammatiske spørgsmål og ikke spørgsmål om intentionalitet, relationer mellem kommunikationsparterne etc., der er i fokus. Martha Sif Karrebæk uddyber særligt to teoretiske begreber, som har betydning for hendes undersøgelser af kodeskift, nemlig dels ikonicitet, dels informationsstruktur. Ikonicitet betegner det forhold, at et sprogligt udtryk har egenskaber til fælles med det betegnende indhold, men Martha Sif Karrebæk fremhæver, at på trods af, at hun på side 40 anser det for at være et 'sprogvidenskabeligt diktum', at der hersker et arbitrært forhold mellem indhold og udtryk i det sproglige tegn, så kan der i mange tilfælde påvises et motiveret forhold mellem indhold og udtryk. Hun fremhæver således, at ikonicitet kan manifestere sig både leksikalsk, propositionelt, semantisk og syntaktisk. Informationsstruktur betegner sædvanligvis ytringens form i en kommunikationssituation i forhold til diskursive parametre som præsupponeret og ikke præsupponeret information, men forfatteren vælger i overensstemmelse med københavnerskolen at se informationsstruktur som del af sætningsgrammatikken, idet informationsstruktur angiver principper, hvorefter sproglige tegn organiseres. Informationsstruktur handler bl.a. om (i) topik, som betegner den referent, som propositionen ifølge taleren i en given situation menes at handle om eller forholde sig til (og topik er dermed inkluderet i præsuppositionerne), og (ii) fokus, som betegner den eller de sætningskonstituenter, der ifølge talerens fremstilling bidrager med noget nyt til det allerede kendte og præsupponerede. Bogens to hovedkapitler, 3 og 4, omhandler forfatterens analyse af data, som stammer fra tyrkisk-danske unges gruppesamtaler, indsamlet under det såkaldte Køgeprojekt, som er en undersøgelse af en gruppe tyrkisk-danske børns sprogudvikling over 9 år fra 1. til 9. klasse. Data er indsamlet i perioden På baggrund af analysen opstiller forfatteren en funktionel-grammatisk typologi baseret på de ovenfor præsenterede begreber ikonicitet og informationsstruktur. 138

3 I bogens afsluttende betragtninger konkluderer forfatteren: Det overordnede emne for dette arbejde er kodeskift. Målet har været at give en funktionel-grammatisk beskrivelse og analyse af emnet og dermed supplere de ellers dominerende videnskabelige behandlinger med sociolingvistisk, diskursmæssig og formelgrammatisk fokus. Det bredere perspektiv har været at indgå i debatten om flersprogethed som sådan (side 117). Og sluttelig: Og at den flersprogede kan bruge hele sit sproglige repertoire på én gang, skyldes netop, at han eller hun behersker og dermed har flere sprog, ikke hver for sig, adskilt og uden kontakt, men som ét integreret sprogligt potentiale. Han eller hun er ikke tosproget, men storsproget (side 120). I denne afsluttende konklusion har Martha Sif Karrebæk en vigtig og interessant pointe, som alene berettiger udgivelsen af hendes speciale. Hvor to- eller flersprogethed ikke mindst i mediernes populære fremstillinger ofte anses som et problem for de to- eller flersprogede, så demonstrerer Martha Sif Karrebæk klart med sin undersøgelse, at det ud fra en sprogvidenskabelig vinkel kan vises, at to- eller flersprogede på ingen måde er underlegne i forhold til etsprogede, idet den to- eller flersprogede har større sproglige ressourcer at trække på end etsprogede. Kodeskift kan ikke bare tolkes som udtryk for, at den kommunikerende ikke kan finde ud af at udtrykke, hvad han eller hun vil, på et bestemt sprog, men er i mange tilfælde som bogens analyser viser udtryk for ikke bare en kvantitativ, men også en kvalitativ større sproglig ressource. Kodeskiftet er udtryk for, at den flersprogede bruger hele sit sproglige repertoire på én gang og dermed behersker en større sproglig kompleksitet. Martha Sif Karrebæk viser, at der er tale om både leksikalsk kompleksitet gennem et større ordforråd, hvilket kan ses som 139

4 dækkende over en begrebsligt større og rigere verden af viden, og strukturel kompleksitet gennem varierede informationsstrukturer, hvilket kan tolkes som udtryk for udviklet og kompleks tænkning. Martha Sif Karrebæks afsluttende begreb 'storsproget' er en fin og dækkende benævnelse for denne sproglige kompleksitet. Men ikke alt forbliver ros, for det er også nødvendigt at kommentere de teorier og metoder, ved hjælp af hvilke Martha Sif Karrebæk er nået frem til sine resultater. Der er bestemt så vidt jeg kan bedømme uden at være ekspert inden for emnet kodeskift tale om et videnskabeligt sobert arbejde med klar eksplicitering af den anvendte teori og metode, men spørgsmålet er, om andre tilgange kunne have givet endnu mere interessante og dybtgående resultater. Den afsluttende typologi, som Martha Sif Karrebæk opstiller over kodeskift, forekommer bestemt plausibel og er uden tvivl også korrekt i forhold til den anvendte metode, men ville andre tilgange kunne have givet andre sammensætninger af og nuancer i typologien? Det glæder mig i denne sammenhæng, at Martha Sif Karrebæk selv er åben over for andre mulige tilgange, idet hun med henvisning til traditionerne fra bl.a. Myers-Scotton, Gumperz og Auer fremhæver: Dermed ikke sagt, at den funktionel-grammatiske tilgang er den eneste rigtige, at folk som Gumperz og Auer er helt på afveje, og at Myers-Scotton m.fl. har misforstået, hvad sprog drejer sig om (side 115). Og senere: ' og derfor komplementerer snarere end udelukker analysemetoderne hverandre'. Jeg kan kun være enig med Martha Sif Karrebæk i, at der er behov for at se på både form og funktion, for uden hensyntagen til form kommer vi til at mangle specifik dokumentation i det sproglige udtryk, og uden hensyntagen til funktion bliver det rene iagttagelser af grammatiske strukturer uden hensyntagen til betydningen. Der er således brug for både form og funktion, men københavnerskolens funktionelle grammatik er langtfra det eneste bud på en tilgang, der 140

5 forsøger at forene form og funktion, og heller ikke nødvendigvis den bedste tilgang. Problemet med københavnerskolens funktionelle grammatik kommer i bogen bl.a. til udtryk, når Martha Sif Karrebæk på side 40 konstaterer, at det på den ene side er 'et grundlæggende sprogvidenskabeligt diktum', at der eksisterer et arbitrært forhold mellem indhold og udtryk i det sproglige tegn, men at der på den anden side i mange tilfælde faktisk kan påvises et motiveret forhold mellem indhold og udtryk (hvilket hun selv senere i bogen giver mange eksempler på i sine analyser). Men hvorfor fastholde antagelsen om arbitraritet, når antagelsen så ofte ikke passer? Og hvorfor den uklare benævnelse 'et diktum', for et diktum kan vel næppe være andet, end hvad nogle sprogfolk har sagt? Det, Martha Sif Karrebæk synes at mene, er vel, at det er udbredt antagelse mellem sprogforskere, at der eksisterer et arbitrært forhold mellem indhold og udtryk. Martha Sif Karrebæk kunne have løst problemet ved at have ladet sig inspirere af den systemisk funktionelle lingvistik (SFL), som afviser Saussures klassiske skelnen mellem indhold og udtryk. Et centralt begreb i SFL er stratifikation, som dækker over, at sproget opfattes som et komplekst semiotisk system, der er organiseret i tre sproglige strata samt et ekstrasprogligt stratum. Det ekstrasproglige stratum er konteksten, dvs. den situation og de sociale og kulturelle forhold, som en bestemt tekst eller kommunikation fungerer i. Med dette stratum adskiller SFL sig også fra københavnerskolen, idet funktion for SFL er både sprogintern og sprogekstern, mens den for københavnerskolen ifølge Martha Sif Karrebæk kun er sprogintern. De tre sproglige strata er fonologi/grafologi, leksikogrammatik og semantik. Fonologi/grafologi er lyde og bogstaver. Leksikogrammatikken er det stratum, som former de relativt få lyde og bogstaver, vi råder over, på en måde, så de i semantikken kan danne et uendeligt antal betydninger. Mellem de enkelte strata eksisterer der en realiseringsrelation på den måde, at et lavere stratum realiseres af et højere stratum, hvorved det 141

6 allerede klart understreges, at SFL er en teori, der betragter sproget oppefra og ikke nedefra. 'Language does not consist of sentences; it consists of text, or discourse', som Halliday formulerer det (Halliday 1978:2). Fonologi/grafologi et rent udtryksstratum, mens leksikogrammatik og semantik begge er indholdsstrata. Dette får også den konsekvens, at forholdet mellem fonologi/grafologi og leksikogrammatik i SFL anses for at være arbitrært, mens forholdet mellem leksikogram-matik og semantik anses for at være naturligt. De grammatiske valg er ikke tilfældige, men afspejler direkte kontekst og semantik. Ud fra denne tilgang ville Martha Sif Karrebæk ikke have haft de problemer, som hun har nu, nemlig at der i så mange tilfælde i forbindelse med kodeskift kan påvises et motiveret og naturligt forhold mellem grammatik og semantik. Det er umiddelbart vanskeligt direkte at sammenligne tegnbegrebet i SFL med tegnbegrebet hos andre, idet tegnbegrebet i SFL ses oppefra, mens det hos både Saussure og Hjelmslev ses nedefra. I SFL er det interessante spørgsmål 'Hvordan dannes denne betydning?' og ikke 'Hvad betyder dette udtryk?' Samtidig taler man i SFL ikke så meget om tegn, men mere om tegnsystemer. Halliday nævner, at han i mange år slet ikke var optaget af tegnet, da han primært havde sympati for bl.a. den russiske kritik af Saussure, og at han først fandt det relevant at bruge tegnbegrebet, da han begyndte at undersøge børns sprogudvikling; men så fandt han ud af, at det må forstås på en anden måde end hos Saussure. Det er på ingen måde let at sammenligne Saussure, Hjelmslev og SFL, da begreberne ikke kan sammenlignes i forholdet 1:1. Alligevel kan ligheder og forskelle mellem Saussure, Hjelmslev og SFL (som også kan være med til at uddybe forskellen imellem københavnerskolens funktionelle grammatik og den systemisk funktionelle forskningsgruppe på Syddansk Universitet i Odense), sammenfattes i tabellen nedenfor. 142

7 Saussures tegn Hjelmslevs tegn signifié signifiant indhold udtryk substans form form substans protosprog + (+) + sprog SFL ifølge betydninger formbårede funktioner formede lyde uformede lyde strata SFL ifølge semantik leksikogrammatik fonologi (lyd)/ grafologi Både det semantiske og det leksikogrammatiske stratum i SFL svarer til det hjelmslevske indholdsplan som hhv. indholdssubstans og indholdsform, mens det fonologiske/ grafologiske stratum svarer til Hjelmslevs udtryksform på udtryksplanet. For at forstå sammenhængen i strata hjælper det at inddrage børns sprogudvikling. I barnets protosprog sker der det, at ét indhold (forstået som indholdssubstans) kobles sammen med en eller flere uartikulerede lyde eller gestus, som så først efterhånden tager form som en i den nærmeste familie konventionaliseret udtryksform, således at forældrene som regel forstår, hvad barnet mener med udtrykket. Der er på dette stade en 1:1-relation mellem semantisk betydning (altså indholdssubstansen) og det efterhånden formede udtryk: ét indhold svarer til ét udtryk. Efter godt et års tid har barnet flere betydninger, end det kan udtrykke. Det har med andre ord for mange indhold til for få udtryk. Det begynder derfor at tilegne sig familiens voksensprog ved, at der nu skydes et nyt stratum ind mellem det semantiske stratum (indholdssubstansen) og det fonologiske/ grafologiske (udtryksformen). 143

8 Dette er det leksikogrammatiske stratum, som Halliday omtaler som et 'powerhouse of meaning', hvor betydningerne (indholdssubstansen) formes til funktioner. Funktioner forstås altså som formede betydninger. Disse formes så i leksikogrammatikkens rangsystem som rangspecifikke konstituenter (sætningsfunktioner, gruppefunktioner, ordfunktioner og morfemfunktioner). Sproglig betydning findes altså både på det semantiske og det leksikogrammatiske stratum. Forskellen mellem de to stratale sæt af betydninger ligger i, at de på det semantiske stratum er uformede, mens de på det leksikogrammatiske stratum er formede som rang- og metafunktionelt specifikke funktioner. Den hjelmslevske udtrykssubstans forstår jeg som uformede lyde (i modsætning til udtryksformens formede lyd), dvs. uden relevans for indholdsformen (leksikogrammatikken), mens det er den hjelmslevske indholdsform, der realiserer den leksikogrammatiske indholdsform, og den hjemslevske indholdssubstans, der realiserer betydningerne fra det semantiske stratum. Det vil i denne sammenhæng føre for vidt at gå længere ind i en sammenligning af københavnerskolen og SFL, men jeg vil for en nærmere indføring i den danske applicering af SFL henvise til min og Thomas Hestbæk Andersens danske SFL-grundbog fra 2005 Hvad er meningen? Ovenstående sammenligning med SFL har haft til formål at vise, at Martha Sif Karrebæk med en anden teoretisk tilgang end den valgte måske kunne have udfoldet en endnu mere interessant behandling af ikonicitet i forbindelse med kodeskift. Ligeledes kunne hun for sit andet hovedbegreb, informationsstruktur, i høj grad også have fundet hjælp til i SFL ved at studere de forskellige tekstuelle systemer, der er udviklet inden for SFL, først og fremmest THEMA og INFORMATIONSSTRUKTUR, som beskriver to sideløbende tekstuelle strukturer, som organiserer tekster og sætninger i en bestemt rækkefølge, og hvor thema (med funktionerne thema/rhema, hyperthema/hyperrhema og makrothema/makrorhema) er afsenderorienteret og betegner afsenderens udgangspunkter for 144

9 kommunikationen på både sætnings- og tekstplan, mens informationsstruktur (med funktionerne givet/ny, hypernyt/hypergivet og makronyt /makrogivet) er modtagerorienteret og betegner, hvad afsenderen lægger op til, at modtageren skal lægge mærke til af information på både sætnings- og tekstplan. Disse tekstuelle systemer, kombineret med undersøgelse af de forskellige typer af kohæsive ressourcer, ville uden tvivl have bibragt nye erkendelser i forhold til det meget interessante datamateriale fra tyrkisk-danske gruppesamtaler i Køgeprojektet. Mine kritiske bemærkninger i forhold til de begrænsninger og problemer, der er en følge af den metode, som Martha Sif Karrebæk har anvendt, rokker imidlertid ikke ved, at hun har bedrevet en bog, som jeg klart kan anbefale alle at læse, der interesserer sig for tosprogethed og kodeskift. Bogen er først og fremmest et overbevisende vidnesbyrd om, at der ikke er nogen grund til at undervurdere to- og flersprogedes sproglige formåen. Tværtimod er de storsprogede, sammenlignet med alle os småsprogede. Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation Campusvej 55 DK-5230 Odense M Referencer Andersen, Thomas & Flemming Smedegaard Hvad er meningen? Odense: Syddansk Universitetsforlag. Halliday, M.A.K Language as social semiotic. London: Arnold. Halliday, M.A.K & Christian M.I.M. Matthiessen Introduction to Functional Grammar. London: Arnold. (3.ed.). Halliday, M.A.K & Christian M.I.M. Matthiessen Construing Experience through Meaning. London: Cassell. 145

10 Smedegaard, Flemming Verden i sproget - TRANSITIVITET i dansk en systemisk funktionel beskrivelse. Syddansk Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation (upubliceret ph.d.-afhandling). 146

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

2.2 Sprog i en socialsemiotisk optik

2.2 Sprog i en socialsemiotisk optik forlængelse af genrebegrebet anser jeg Christies måde at forstå undervisningsdiskurser på som en slags makrogenrer, som en velegnet teori til at udvælge og afgrænse empiri fra observeret undervisning på,

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003 Syddansk Universitet m e r i n o nr. 30 Oktober 2003 Redaktion: Annette Grindsted 1 : 1 Indledning På universiteternes humanistiske kommunikationsuddannelser 1 underviser man i, hvordan man systematisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Thomas Thurah og Martin Kristensen (red.). Sproget i de elektroniske medier. København: Hans Reitzels Forlag, 2013. 279 sider.

Thomas Thurah og Martin Kristensen (red.). Sproget i de elektroniske medier. København: Hans Reitzels Forlag, 2013. 279 sider. Thomas Thurah og Martin Kristensen (red.). Sproget i de elektroniske medier. København: Hans Reitzels Forlag, 2013. 279 sider. Anmeldt af Flemming Smedegaard Sproget som kernen i journalistik Antologien

Læs mere

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste".

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste. DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Spændinger i sproget

Spændinger i sproget Spændinger i sproget Om leksikogrammatiske metaforer i dansk af Thomas Hestbæk Andersen Ph.D.-afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Thomas Hestbæk Andersen 2003 Fotografisk,

Læs mere

Nordisk socialsemiotik

Nordisk socialsemiotik Nordisk socialsemiotik Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis (red.) Nordisk socialsemiotik Pædagogiske, multimodale og sprogvidenskabelige landvindinger Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- en systemisk funktionel kommunikationsanalyse

- en systemisk funktionel kommunikationsanalyse NyS Titel: Vi skal holde sammen i Danmark og i verden - en systemisk funktionel kommunikationsanalyse Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Flemming Smedegaard NyS Nydanske Sprogstudier 33. Metode, 2005,

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

nyeste nordiske forskning

nyeste nordiske forskning Socialsemiotisk videnskabelse nyeste nordiske forskning Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis Denne antologi præsenterer i 13 artikler nye nordiske landvindinger inden for pædagogiske, multimodale

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

1 Hovedophavsmanden til SFL er den australske professor Michael Halliday, som

1 Hovedophavsmanden til SFL er den australske professor Michael Halliday, som 143 Flemming Smedegaard* Sprogvidenskab og virksomhedskommunikation Abstract In recent years, the humanities and particularly linguistics have gained an increasing influence within the field of business

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Figur og tabelfortegnelse Forord Tak til Stratifikation Metafunktion Instantiering...

Figur og tabelfortegnelse Forord Tak til Stratifikation Metafunktion Instantiering... 1 2 3 4 Indholdsfortegnelse Figur og tabelfortegnelse... 12 Forord... 15 Tak til... 15 1 Introduktion... 17 1.1 Sprogsynet... 17 1.2 Sprogets dimensioner i den systemisk funktionelle lingvistik... 18 1.3

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

DRABET PÅ DYNAMIKKEN. ET RIDS AF EKSPERIENTELLE LEKSIKOGRAM- MATISKE METAFORER I DANSK

DRABET PÅ DYNAMIKKEN. ET RIDS AF EKSPERIENTELLE LEKSIKOGRAM- MATISKE METAFORER I DANSK Peter Widell og Mette Kunøe (udg.): 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2004 DRABET PÅ DYNAMIKKEN. ET RIDS AF EKSPERIENTELLE LEKSIKOGRAM- MATISKE METAFORER I DANSK Af Thomas Hestbæk Andersen

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Situationsanalyse, argumentation og vinkling

Situationsanalyse, argumentation og vinkling Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig Ledelse (MOL) Efterårssemestret 2016 Ledelseskommunikation i praksis Læseplan Fagansvarlig: Heidi Jønch-Clausen, ph.d., adjunkt, Center for

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere