Vinterhvede til brød. Markplan og sædskifte. Etablering. Dyrkning af vinterhvede kan have tre formål: Brødhvede Foder Eksport
|
|
- Rune Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 10 Vinterhvede til brød Dyrkning af vinterhvede kan have tre formål: Brødhvede Foder Eksport Brødhvede dyrkes enten på kontrakt eller leveres efter individuel aftale med aftageren. Målet er at producere vinterhvede, som kan anvendes til fremstilling af brød. Kvaliteten af vinterhveden har stor betydning for om kornet kan anvendes til konsum. Kravene til hvedes kvalitetsegenskaber er langt større i relation til bageriformål end for foderproduktion. Som regel aftales kvalitetskravene individuelt mellem sælger og køber. Med hensyn til kvalitetskrav, henvises der til brochuren Brødkorn, der indeholder møllernes anbefalinger og kvalitetskrav. Kornet skal have den for hvede karakteristiske sunde lugt og farve og være ubeskadiget af skadedyr. Se dyrkningsvejledning for vinterhvede. Markplan og sædskifte Vinterhvede lykkes bedst på lidt sværere jord (JB 6-7). Dyrkning på lettere jord kan også lade sig gøre, men det kræver vandingsmulighed for at sikre et stabilt udbytte. Der er større variation i udbyttet ved ensidig dyrkning af vinterhvede, end når den dyrkes i et godt sædskifte. Ved dyrkning af vinterhvede flere år efter hinanden falder udbyttet med procent på svær jord og procent på sandede jorder. Ved ensidig hvededyrkning er der betydelig risiko for kraftig opformering af græsukrudt. Etablering Såbed Vinterhvede kan sås direkte, hvis jorden er jævn, fri for ukrudt og for eftervirkning af tidligere ukrudtsprøjtninger. Direkte såning kan enten gennemføres med en specialsåmaskine, eller man kan harve sig til et såbed uden forudgående pløjning. I andre situationer fås den bedste etablering af vinterhvede efter en forudgående pløjning og harvning. Uden en grundig jordbehandling er det vanskeligt at tilberede et godt såbed, der sikrer mulighed for at opretholde en konstant sådybde. I forbindelse med pløjning forud for såning af vinterhvede er det normalt en fordel at anvende en furepakker. Hvis der er en anden vintersædafgrøde som forfrugt, skal flest mulige spildkerner til spiring lige efter høst. Det kan under tørre forhold ske ved en let jordbehandling. Efter fremspiring af spildkornsplanterne nedpløjes de omhyggeligt. Såbedet skal være veltillavet, så det er muligt at placere kernerne i en ensartet dybde på ca. 4 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen, øger det risikoen for udvintring. Et alt for findelt såbed øger risikoen for tilslemning i efteråret. Tromling bør normalt ikke gennemføres i efteråret. Det øger risikoen for tilslemning og kan øge risikoen for udvintring. Ofte opnåes den sikreste etablering af vinterhvede efter pløjning, der sikrer et godt såbed og muligheden for at opretholde en ensartet sådybde. Foto: Jens Tønnesen Såtid Vinterhvede kan sås fra ca. 1. september til ca. 15. oktober, med foretrukken såtid
2 Side 2 af 10 mellem 15. og 20. september. Sen såning benyttes kun i milde områder af landet og vil oftest resultere i udbyttetab. Udsæd Der indkøbes oftest ny udsæd hvert år. Udsæden er normalt bejdset med Sibutol 280 LS eller Dividend 37,5 LS for at opnå den største sikkerhed mod angreb af stinkbrand. Ved modtagelse af udsæden kontrolleres det, at alle sækkene indeholder samme sort og følgende noteres: partinumre tusindkornsvægt spireevne. Gem en sæk, der viser partinummer mv. Hvor der anvendes egen udsæd, skal den opfylde de samme kvalitetskrav, som gælder for indkøbt udsæd. Det betyder, at produktionen skal være forberedt under dyrkningen af kornet, at kornets spireevne skal kontrolleres, at kornet skal bejdses, hvis der konstateres et bejdsebehov, og at tusindkornsvægten skal bestemmes. Tjek også spireevnen. Opformering af egen udsæd bør planlægges i god tid. Vælg interessante/lovende sorter. Brug kun korn fra ukrudtsfrie områder. Vær omhyggelig ved høst og få om nødvendigt kornet renset. Der findes kun flydende bejdsemidler på markedet, som kræver specielle bejdseanlæg. Man kan benytte sig af mobile bejdseanlæg og få sit korn bejdset. Husk at indbetale forædlerafgift, når der anvendes egen såsæd. Ved anvendelse af egen udsæd skal der betales forædlerafgift. Udsædsmængden Udsædsmængden afpasses efter såtidspunktet. Ved såning 1. september skal man stile efter at etablere 200 planter pr. m 2. Det ønskede plantetal øges med ca. 6 planter pr. m 2 pr. dag såtiden ændres. Ved såning omkring 1. oktober skal der således tilstræbes et plantetal på ca. 400 pr. m 2. Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel: Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m 2 x TKV Procentmarkspiring Anden og flere års hvede sås til sidst for at reducere risikoen for angreb af fodsyge. Sorter Valg af brødhvedesort bør ske i samråd med aftageren, da det kun er visse vinterhvedesorter der har de ønskede bageegenskaber. Brødhvedesorten skal endvidere optræde på listen over godkendte brødhvedesorter, hvis den ekstra kvælstofkvote til brødhvede skal udnyttes. Vinterhvede til brød kan under de rette betingelser give et højt udbytte, men generelt høstes ikke helt samme udbytte i brødhvedesorterne, som i de bedste vinterhvedesorter til foder. Brødhvedesorter ligger således typisk under forholdstal 100 for kerneudbyttet i sortsforsøgene. En satsning på deciderede brødhvedesorter er derfor kun aktuel, hvis der er rimelig sikkerhed for afsætning til en højere pris end prisen på foderhvede. Udover ovenstående gælder de samme parametre for sortsvalget ved dyrkning af brødhvede som ved dyrkning af foderhvede. Der bør således vælges en sort, der: har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg har en god og dokumenteret vinterfasthed er så stråstiv, at den kan klare sig uden vækstregulering er modstandsdygtig over for følgende sygdomme i prioriteret rækkefølge: 1. effektiv resistens mod gulrust
3 Side 3 af effektiv resistens mod meldug 3. god resistens mod Septoria 4. god resistens mod brunrust. Se de nyeste oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber på SortInfo, samt i Oversigt over Landsforsøgene. Gødskning Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstof Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jordtypen, det forventede udbytte-niveau og den årlige kvælstofprognose. For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er det økonomisk optimale N-behov i brødhvede kg N pr. ha for at opnå et tilstrækkeligt proteinindhold. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med kg N/ha alt efter husdyrgødningsmængde. For at sikre et tilstrækkelig højt proteinindhold i kernerne tilrådes det at dele kvælstofgødskningen til brødhvede ad 2-3 gange. Første gødningstildeling kan ske fra medio marts med i størrelsesordenen kg kvælstof pr. ha og anden tildeling bør trækkes til primo maj for at få et højt proteinindhold. Eventuel gylle udbringes med bedste virkning sidst i april. Proteinindholdet kan yderligere øges ved at gemme 30 kg kvælstof pr. ha til en sengødskning på skridningstidspunktet. Målet med sengødskningen er at opnå mere protein i kernen, og dermed større sikkerhed for at få kornet godkendt til brødkorn. For at kunne udnytte den højere kvælstofkvote til brødhvede er der, udover kravet om at sorten er på listen over godkendte brødhvedesorter, krav om, at der skal foreligge en kontrakt mellem jordbruger og grovvare-/møllevirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for høståret. Endelig skal der ansøges om brug af brødhvedenormen, jvf. temasiden om brødehvedeordningen. Fosfor Fosforbehovet fastsættes ud fra jordens fosfortal, det forventede udbytteniveau og fosforbalancen for sædskiftet som helhed. Uvandet JB 1+3 JB 2+4 JB 5-9 Udbytteniveau, hkg/ha Fosfor (Pt 2-4), kg P/ha Kalium Kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens kaliumtal, det forventede udbytteniveau og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Uvandet JB 1+3 JB 2+4 JB 5-9 Udbytteniveau, hkg/ha Kalium (Kt 7-10), kg K/ha Magnesium Behovet for tilførsel af magnesium fastsættes ud fra det forventede udbytteniveau og magnesiumtallet. Ved magnesiumtal over 5 kan magnesiumtilførsel undlades. Uvandet JB JB 5- JB Udbytteniveau, hkg/ha
4 Side 4 af 10 Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha Svovl Behovet for tilførsel af svovl er kg pr. ha eller ca. 10 pct. af behovet for kvælstof. Mangan På arealer, hvor der erfaringsvis er problemer med manganmangel, bør dette forebygges allerede om efteråret ved sprøjtning med 3-5 kg mangansulfat. Om nødvendigt gentages sprøjtningerne i det tidlige forår. Manganmangel bør i øvrigt forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i jorden. Læs mere om mangan. Kobber På dyndjord og anden humusholdig jord skal du også være opmærksom på kobbertilstanden, da vinterhvede har et tidligt behov for dette næringsstof. Kobberholdig gødning bør være udbragt og nedbragt før såning. Husdyrgødning Navnlig svinegylle har en god virkning ved anvendelse til vinterhvede om foråret. Gylle kan i tilfælde af manglende lagerkapacitet tildeles allerede fra 1. februar, men det bør kun ske i nødstilfælde. Fra sidst i marts kan gylleudbringning ske med godt resultat, hvis den udbringes på frossen jord tidligt om morgenen, og hvis jorden tør op i løbet af dagen, så gyllen kan trække i jorden. Udkørsel på dagfrost bør undgås, da der altid er en vis risiko for en alvorlig skade på afgrøden, og risikoen for ammoniakfordampning kan være stor. Udkørsel på frost og sne bør heller ikke ske af hensyn til faren for forurening ved overfladeafløb i tilfælde af tøbrud. Gylleudbringning til brødhvede kan ske med godt resultat helt frem til ca. 1. maj, men jo længere tid du venter, jo større køreskade får du, og jo mere udsættes omgivelserne for lugtgener. Omvendt kan du forvente en højere proteinprocent, jo senere gyllen udbringes. Nedfældning af gyllen giver et beskedent merudbytte i forhold til slangeudlægning, men det øger typisk proteinprocenten med 0,5-1 enhed. Ønsker du at nedfælde, bør det ske i begyndelsen af april. Ukrudt De fleste ukrudtsarter bekæmpes bedst og billigst om efteråret. Bekæmpelse om efteråret sikrer også, at der ikke sker udbyttetab som følge af ukrudt, der først bekæmpes i foråret. Strategi Delt indsats efterår og forår Hvor græsukrudt, burresnerre, snerlepileurt og kamille dominerer ukrudtsbestanden, kan bekæmpelsen med fordel deles. Dosis og middelvalg tilpasses ved efterårsbekæmpelsen til arter af græsukrudt og arter af tokimbladet ukrudt som agerstedmoder, kornblomst, tvetand, storkenæb og ærenpris, som er vanskelige at bekæmpe om foråret. I foråret suppleres behandlingen mod burresnerre, kamille, fuglegræs og snerlepileurter efter behov. Ved anvendelse af forholdsvis lave doser mod græsukrudt, som er det mest økonomiske, selv når kornprisen er høj, kan det være nødvendigt om foråret at supplere med bekæmpelse af vindaks og agerrævehale. Ved store bestande af græsukrudt bør dosis i efteråret være tilstrækkelig til, at eventuel supplerende forårsbekæmpelse kan ske med lave og dermed økonomiske doser. Enårig rapgræs, vindaks og agerrævehale skal altid bekæmpes om efteråret. Rajgræs og alm. rapgræs bekæmpes primært om foråret, mens hejrearter udelukkende kan bekæmpes om foråret. Der kan i maj måned være behov for at bekæmpe snerlepileurt, som spirer frem i løbet af april. Foto: Poul Henning Petersen
5 Side 5 af 10 Efterår Hvor græsukrudt, fuglegræs, agerstedmoder, tvetand, raps, hyrdetaske og kornblomst dominerer, eller hvor ukrudtsbestanden er beskeden, kan en bekæmpelse i efteråret være helt tilstrækkelig. Forår Ved sen såning spirer der meget mindre ukrudt frem, men vær sikker på, at der ikke er problemer med græsukrudt i marken, hvis bekæmpelsen udsættes til foråret. Undgå, at der år efter år kun bekæmpes ukrudt om foråret med minimidler, da det øger risiko for udvikling af herbicidresistens hos f.eks. fuglegræs og valmue. Midler og dosering Vælg i efteråret ud fra kendskab til markens ukrudtsflora en middelblanding, som har god effekt mod de dominerende arter. Bekæmpelse efterår I foråret vurderes behovet for opfølgning. Bekæmpelse forår Bekæmpelse forår, når der ikke er sprøjtet om efteråret Planteværn-Online giver anvisning på egnede midler og den nødvendige dosering mod aktuelle ukrudtsarter. Planteværn Online er særlig velegnet i forårssituationen. Effektskemaer fra Planteværn Online: for bekæmpelse om efteråret for bekæmpelse om foråret Direkte såning Ved direkte såning i stub skal græs- og tokimbladet ukrudt afsvides med et glyphosat-middel (1,5-2 l/ha). Sprøjtetidspunkt Den mest stabile effekt af midler med jordvirkning (Boxer, DFF og Stomp) opnås ved sprøjtning i afgrødens stadium 10-11, dvs. når sprøjtesporene netop er synlige. Hvor der er meget ukrudt og/eller vanskeligt bekæmpelige arter, er det især vigtigt at sprøjte rettidigt. Midler med bladeffekt (Atlantis, Express, Oxitril, Pico, Primera Super og Topik) virker bedst på ukrudt med 0-2 løvblade. Lexus og Absolute 5, som har blad- og jordvirkning, anvendes, når ukrudtet er under fremspiring. Timingen af forårssprøjtningenen skal tilpasses de aktuelle ukrudtsproblemer. Græsukrudt bør altid bekæmpes tidligt for at opnå god effekt og undgå udbyttetab. Den billigste måde at opnå den største effekt mod kamille og andre overvintrende arter er ved at sprøjte tidligt. Mange steder er der problemer med snerlepileurt eller hanekro, som spirer sent frem. Er der behov for at bekæmpe græsukrudt, kan en todelt sprøjtning være aktuel, mens det ofte vil det være et acceptabelt kompromis at sprøjte i slutningen af april og frem til begyndelsen af maj, hvor det meste forårsfremspirede ukrudt er fremme, og det overvintrende ukrudt endnu ikke for stort. Kamille, der har overlevet efterårssprøjtningen, bør bekæmpes tidligt, så ukrudtsplanterne ikke som her når at konkurrere med afgrøden. Foto: Poul Henning Petersen Rodukrudt Kvik og andet rodukrudt skal bekæmpes, når de nye skud er godt fremme, så planterne kan transportere midlerne ned i udløbere og rødder. Når Monitor anvendes mod kvik i hvede vil kvikskuddene stå tilbage i afgrøden som grønne skeletter, der vil komme i vækst igen efter høst. Derfor skal der følges op mod kvik med glyphosat i stub et par uger efter høst. Læs mere om bekæmpelse af kvik og rodukrudt. I kontrakter om levering af brødkorn skal man være opmærksom på, om det er
6 Side 6 af 10 aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat. Sygdomme Sneskimmel Sneskimmel kan i kraftigt udviklede marker forårsage udvintring langs hegn under langvarigt snelag. Forebyggende sprøjtning med Folicur EC 250/Orius 200 EW kan anbefales langs hegn o.lign., hvor angreb erfaringsmæssigt ofte optræder. Se video om sneskimmel Knækkefodsyge Knækkefodsyge er en sædskiftesygdom, som kan overleve ca. 3 år i jorden. Angreb er mest udbredt i tidligt såede marker med vintersædsdyrkning inden for de sidste to år. Evt. bekæmpelse med Stereo, Unix, Proline eller Bell omkring vækststadium er kun aktuel ved over 35 pct. angrebne planter. Angrebet tæller kun med, såfremt det har bredt sig til 2. yderste bladskede. Bekæmpelse er kun sjældent nødvendigt. Knækkefodsyge er mest tabsvoldende, hvis angrebet resulterer i lejesæd. Via dyrkningsteknikken (sortsvalg, udsædsmængde, kvælstof-strategi) kan svampens betydning derfor reduceres. Goldfodsyge Goldfodsyge er en sædskiftesygdom, som ikke kan bekæmpes kemisk, men et enkelt års dyrkning af en bredbladet afgrøde, havre eller græs nedsætter smitstofmængden meget. Angreb er oftest mere udbredt i 2. års og 3. års hvede end ved vedvarende hvededyrkning. Angreb fremmes af tidlig såning, hvorfor det anbefales at så 2. års hvede til sidst. Det er muligt at importere udsæd af flere sorter, som er bejdset med svampemidlet Latitude, der har effekt mod goldfodsyge. Bejdsning udsætter angrebet, men bekæmper ikke angrebet fuldstændigt. Planter angrebet af knækkefodsyge til højre og en uangreben plante til venstre. Det er nødvendigt at vaske rødderne grundigt for at afgøre, om goldfodsyge er årsag til nødmodningen. Her ses to angrebne planter til højre og en uangreben plante til venstre. Gulrust Gulrust bekæmpes i modtagelige sorter ved konstateret forekomst.der er stor forskel på sorternes modtagelighed mod gulrust. Effekten af en tidlig gulrustbekæmpelse holder sig ved et højt smittetryk i godt to uger. I de senere år har der kun været dyrket relativ få sorter, som er modtagelige for gulrust. Brunrust Brunrust ses kun med års mellemrum og dukker normalt først op efter skridning, fordi svampen trives bedst ved høje temperaturer. Efter milde vintre skal man dog være opmærksom på evt. angreb. Angreb bekæmpes, hvis der er over 25 pct. angrebne planter i vækststadium 31
7 Side 7 af 10 (første knæ udviklet) og herefter ved over 10 pct. angrebne planter. Brunrust i hvede optræder kun med års mellemrum. Meldug Meldug udvikler sig hurtigst i lunt vejr. Der er forskel på sorternes modtagelighed, men er marken disponeret for meldug (sen såning, let jord, tæt kraftig afgrøde) kan alle sorter få meget meldug. Der savnes mere effektive midler mod meldug i hvede. Hvedemeldug anbefales kun bekæmpet til omkring skridning. Ved et meget højt smittetryk kan der være behov for op til to behandlinger. I modtagelige sorter anbefales meldug bekæmpet ved over 10 pct. angrebne planter i vækststadium (til og med udvikling af første knæ) og senere ved over 25 pct. angrebne planter. I de ikke modtagelige og delvis modtagelige sorter anbefales meldug bekæmpet ved over 25 pct. angrebne planter i vækststadium og senere ved over 50 pct. angrebne planter. Septoria Det er næsten altid rentabelt at bekæmpe Septoria ved en akssprøjtning, men den nødvendige dosering varierer. Behovet for at bekæmpe Septoria følges fra vækststadium 32 (andet knæ dannet). I dette vækststadium er tredje øverste blad ved at komme frem og kan derfor smittes med Septoria. Der går ca. 3-4 uger fra smitten med Septoria er sket (nedbør), og indtil symptomerne ses. I de modtagelige sorter udløser 4-6 dage med nedbør fra vækststadium 32 en bekæmpelse af Septoria. I de delvis modtagelige sorter starter optællingen af dage med nedbør først i vækststadium 37 (spidsen af fanebladet synligt), og en bekæmpelse anbefales tidligst i vækststadium 39 (fanebladet udviklet). Eventuel bekæmpelse af Septoria i hvede er senest aktuel i vækststadium 71 (kerneindhold vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse). Bekæmpelse Meldug, gulrust, brunrust og Septoria bekæmpes ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Se Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn. Se også Svampemidler i korn. Se løsningsforslag for svampesygdomme i vinterhvede. Mod meldug anvendes - fra og med vækststadium 31 (første knæ udviklet) - bredspektrede løsninger. Det vil sige ikke Tern alene. Effekten af tebuconazol og propiconazol mod Septoria - det vil sige Folicur/Orius, Bumper, Stereo, Tilt Top og Zenit - er faldet i de senere år og anbefales derfor ikke brugt mod Septoria fra vækststadium 32. Mod Septoria anbefales Bell, Proline eller Opus/Maredo/Rubric. Blandingen Bell+Comet har også klaret sig godt, men der er kun udført relativt få forsøg med denne blanding. Bell eller Proline anbefales anvendt minimum én gang, som angivet under løsningsforslag. Opus/Maredo/Rubric indeholder samme aktivstof og ligger effektmæssigt på samme niveau, dog har Rubric klaret sig lidt bedre end Opus og Maredo. Der er mange kombinationer af middelvalg. I figuren ses fire relevante strategier for Kraftige meldugangreb ses især på let jord. Kraftige angreb af Septoria på fanebladet. Septoria er den vigtigste svampesygdom i hvede og den sygdom, som aksbeskyttelsen oftest er rettet imod. Fire relevante strategier for svampebekæmpelse.
8 Side 8 af 10 svampebekæmpelse. Ved en delt aksbeskyttelse i st. 39 og st er Bell hhv. Proline valgt på det første tidspunkt, når det kombineres med Opus/Maredo/Rubric. I strategi 2, hvor sprøjtningen sker tidligere (før fanebladet bliver synligt) og dosis skævdeles, er Bell hhv. Proline givet på det sidste tidspunkt, hvor der udføres en rigtig aksbeskyttelse. Hvedebladplet Hvedebladplet, også kaldet DTR, kan findes i de fleste hvedemarker i Danmark, men en målrettet bekæmpelse anbefales kun ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning, da angrebene her er mest udbredte. Planterester fra hvede er smittekilden - og jo flere halmrester - jo mere smitstof. De dyrkede sorter er alle mere eller mindre modtagelige for hvedebladplet. Der bør satses på en delt aksbeskyttelse ved bekæmpelse af hvedebladplet - nemlig i vækststadium (fanebladet synligt til fuldt udviklet) og ca. 14 dage senere. Da svampen kan udvikle sig meget hurtigt, bør fanebladet ikke stå ubeskyttet ret længe. Fra smitten sker, til symptomer ses, går der 3-8 dage. En tidlig bekæmpelse omkring vækststadium 31 (1. knæ udviklet) har kun sjældent været rentabelt, og derfor anbefales tidlig bekæmpelse kun ved meget udbredte angreb (over 75 procent angrebne planter). Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning kan hvedebladplet være dominerende i afgrøden. Der er derfor ikke "plads" til Septoria (hvedegråplet), som normalt er problemet i hvede. I andre år har hvedebladplet dårlige udviklingsmuligheder (kulde), og der opstår blandingsinfektioner med både hvedebladplet og Septoria. Det er derfor nødvendigt at vælge løsninger, som har effekt mod begge svampe. Da der nu også er opstået resistens hos hvedebladplet mod strobiluriner, anbefales strobiluriner ikke længere i hvede ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. Følgende midler er strobiluriner eller indeholder strobiluriner: Opera, Amistar, Comet, Acanto Prima, Aproach. Se løsningsforslag Fusarium En bekæmpelse rettet mod aksfusarium anbefales generelt ikke. Hvor forfrugten er hvede, og der samtidig praktiseres reduceret jordbearbejdning samt ved forfrugt majs, kan bekæmpelse dog være aktuel under visse forhold. Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning kan det i år med fugtige forhold omkring blomstring være aktuelt at bekæmpe aksfusarium for at reducere indholdet af fusariumtoksiner. Et lavere toksinindhold kan kun værdisættes, hvis man er svineproducent eller dyrker brødhvede. For at bekæmpelsen skal have bare nogenlunde effekt, er det meget vigtigt, at bekæmpelsen udføres i løbet af de ca. 7 dage, hvor hveden blomstrer (vækststadium 61-65). Jo flere planterester, jo mindre nedbør vurderes at være nødvendig for at medføre smitte. I den mindst modtagelige sort Skalmeje kan bekæmpelse undlades. Se løsningsforslag Her er også skitseret løsninger til bekæmpelse af aksfusarium. Folicur/Orius er taget ud af anbefalingen, fordi midlerne i nye forsøg har vist nedsat effekt mod Septoria, som der også ønskes effekt mod. Angreb af hvedebladplet også kaldet DTR. Angreb af aksfusarium viser sig ved, at et eller flere småaks nødmodner. I fugtigt vejr ses en rødlig svampebelægning. Skadedyr Snegle På lerede jorder optræder der i visse efterår angreb af agersnegle. Sneglemidlerne Ferramol og SmartBayt kan anvendes til bekæmpelse. Sort jord ved gentagen harvning i længst mulig tid før såning af hvede nedsætter risikoen for
9 Side 9 af 10 angreb. Undgå overfladisk såning og knoldet, løs jord. Fritfluer Fritfluelarver kan om efteråret angribe hvede, sået efter græsafgrøder. Pløjning før ca. midten af august eller sprøjtning af græsafgrøden i slutningen af august med et godkendt pyrethroid inden pløjning kan dæmpe et angreb. Kornbladbille Kornbladbillens larve optræder sjældent med betydende angreb i hvede. Vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Bekæmpes med et godkendt pyrethroid. Hvedegalmyg Det er kun aktuelt at bekæmpe den orangegule hvedegalmyg i tidsrummet fra begyndende skridning til begyndende blomstring (vækststadium 47-61), det vil sige inden for cirka en uge. Bekæmpelse kan kun komme på tale, hvis galmyggene flyver i dette korte tidsrum. Bekæmpelse ved fuld blomstring og senere er ikke aktuel. Flyvningen af den orangegule hvedegalmyg kan følges via fangst i feromonfælder. Fælderne opsættes i hvedemarkerne, når fanebladet er udviklet. Anskaf selv feromonfælder. Fælderne kan købes hos Frøsalget. Fra England angives en bekæmpelsestærskel på hvedegalmyg pr. fælde inden for to nætter, såfremt hveden samtidig er i vækststadium (begyndende skridning til begyndende blomstring). Anvend godkendte pyrethroider til bekæmpelse. Larver af hvedegalmyg på hvedekerne. Foto: Finn Olsen Kerner angrebet af hvedegalmyg øverst til venstre. Bladlus Bladlus udvikles især i varme og tørre år. Jo senere angreb jo mindre tabsvoldende er bladlusene. Bekæmpelse kan foretages med det specifikke bladlusmiddel Pirimor eller et godkendt pyrethroid. De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus ses her. Se løsningsforslag her. Bladlus kan overføre havrerødsotvirus om efteråret. Risikoen er størst ved tidlig såning og et langt mildt efterår. Bekæmpelse med et pyrethroid i efteråret anbefales kun undtagelsesvis. Følg varslingen. Bladlusene i hvede er lette at ramme, da de sidder i aksene. Vækstregulering Ofte må vinterhvede til brød ikke vækstreguleres ifølge kontrakten med aftager, og når plantetal og kvælstofstrategi tilpasses forholdene, er det sjældent rentabelt at vækstregulere de fleste sorter af vinterhvede. Følgende forhold øger risikoen for lejesæd: blødstrået sort, tidlig såning, stor udsædsmængde, mild vinter, samt tidlig og stor kvælstoftildeling. Se i øvrigt Vækstregulering i vinterhvede. Høst Vinterhvede til brød høstes så vidt muligt tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tørres kornet hurtigst muligt ned til 14,5 procent vand. Det er vigtigt straks efter høst at rense kornet for frø, strå og andre urenheder, for at kunne sikre en god og sund
10 Side 10 af 10 vare. Hvis kornet skal være velegnet til brødhvede skal det høstes inden faldtallet bliver for lavt. Optimalt bør vinterhveden høstes, inden faldtallet kommer under 275. Faldtallet anvendes til at undersøge, om kornet er i spiring eller ej. Når spiringen starter i kernen, nedbrydes stivelsen, og kornet bliver uegnet til brødfremstilling. I figuren ses, hvorledes faldtallet udvikler sig fra blomstring og frem mod høst afhængigt af vejret. Faldtallets udvikling fra blomstring til høst. Foto: Frit efter Sigurd Andersen Kvalitet For at vinterhvede til brød kan betegnes som velegnet til melfremstilling skal der være tale om en vare med den for hvede karakteristiske lugt og farve. Vinterhvede til brød skal overholde gældende regler og bekendtgørelser vedr. pesticidrester, tungmetaller og mykotoksiner. EU-kommissionen har endvidere fastsat maksimale grænseværdier for fusariumtoksinerne DON (deoxynivalenol) og ZEA (zearalenon) i mel afledt heraf stiller møllerne i Danmark følgende krav til maks. værdier i leveret korn: DON = 1000 µg /kg og ZEA = 100 µg/kg. Opbevaring Kornlageret kontrolleres jævnligt for at sikre, at temperaturen ikke stiger under oplagringen. Fugt fremmer lagersvampe, der kan udvikle toksiner. Se vejledningen Kornkonservering og opbevaring. Afsætning og økonomi Vinterhvede til brød dyrkes enten på kontrakt eller leveres efter individuel aftale med aftageren. Prisen kan derfor afhænge meget af bl.a. kontrakttegningstidspunktet. Dansk Landbrug har udarbejdet en vejledning med tjekskemaer, som kan være til hjælp, når du skal aftale leveringsbetingelserne for korn. Se tjekskema for afregning af brødkorn her. Se i øvrigt priser på vinterhvede til foder her. Husk på at udbyttet i brødhvedesorterne normalt ligger noget under de bedste foderhvedesorter. En merpris i forhold foderhvede er derfor en forudsætning, for at brødhvede af vinterhvede kan være konkurencedygtig som afgrøde.
Brødrug. Markplan og sædskifte. Etablering. Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug
Side 1 af 7 Brødrug Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug Denne dyrkningsvejledning omhandler dyrkning af vinterrug til brød. Se også dyrkningsvejledningen
Læs mereTriticale. Markplan og sædskifte. Etablering
Side 1 af 8 Triticale Triticale dyrkes normalt til foderkorn. De nyeste resultater og erfaringer viser, at triticale kan anvendes på samme måde som hvede ved fodring af slagtesvin. Hvis kornet sælges uden
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereVinterbyg. Markplan og sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vinterbyg Vinterbyg dyrkes især til foderkorn. Interessen for vinterbyg til malt er dog stigende, idet der nu er kvalificerede bud på vintermaltbygsorter på markedet, der egner sig til maltning
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereVinterhvedehelsæd. Dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Vinterhvedehelsæd Produktionsmål Produktionsmålet i vinterhvedehelsæd er en hel kornafgrøde med fuldt udviklede og dejagtige kerner, der på dyrkningssikker
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereVINTERHVEDE (MED PLØJNING)
IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereVinterhvede. Konklusioner. Sortsvalg. Gødskning. Valg af vinterhvedesort
Sortsvalg Ambition og Smuggler har givet det største udbytte i årets landsforsøg med vinterhvedesorter. Begge sorter har givet cirka 6 procent mere end målesortsblandingen. Ambition har været med i landsforsøgene
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereI vinterhvede, foreløbig i sorten Torp, har vi et par steder fundet meldug over skadetærsklen.
AfgrødeNyt NR. 4-11. april 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Triazolreglen Svampebekæmpelse i vinterhvede Svampebekæmpelse i vinterrug Ukrudt i vårbyg Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereVinterhvede. Konklusioner. Sortsvalg. Gødskning. Vælg en vinterhvedesort, der. har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg,
Sortsvalg Årets udbyttemæssige topscorer blandt vinterhvedesorterne har været hybridsorten Hysun. Det viser landsforsøgene med vinterhvedesorter. Se tabel 7. Hysun har givet 8 procent mere end måleblandingen.
Læs mereAfgrødeNyt nr maj Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 9 21. maj 2014 Indhold Aktuelt i marken Vækstregulering i vårsæd Bekæmpelse af aksfusarium i hvede Vigtige datoer Aktuelt i marken De fleste har gennemført 1 eller 2 svampebekæmpelser i
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereAktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj.
Indhold: Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterhvede, side 3 Svampebekæmpelse i vinterbyg, side 8 Aktuelt i marken Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Vinterbyg Meget vinterbyg
Læs mereSygdomme og skadedyr i korn
Sygdomme og skadedyr i korn Ghita Cordsen Nielsen Jeg har valgt at koncentrere mig om svampebekæmpelse i hvede og bekæmpelse af agersnegle. Forsøgene med bladlusbekæmpelse i hvede og vårbyg er der ikke
Læs mereNOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!
NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs merenår temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.
AfgrødeNyt NR. 11-03. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bejdsning af vinterrapsfrø 2015 Oprydning i kemirummet Vigtige datoer Aktuelt i marken Hvis du synes, at maj har været våd, så har du helt ret. Maj-måned
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereStrategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen
Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i
Læs mereBekæmpelsestærskler for svampesygdomme
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereStedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.
Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereVinterhvede. Konklusioner. Sortvalg Ambition har for andet år i træk givet det største udbytte i landsforsøgene med sorter af vinterhvede.
Vinterhvede Konklusioner Sortvalg Ambition har for andet år i træk givet det største udbytte i landsforsøgene med sorter af vinterhvede. Den har givet 8 procent mere end målesortsblandingen. Det er anden
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereLexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd
Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereAfgrødeNyt nr juni Indhold -1 - Aktuelt i marken
AfgrødeNyt nr. 11 11. juni 2013 Indhold Aktuelt i marken Efter en lang periode med varmt og tørt vejr lover vejrudsigten ustabilt vejr fra midt på ugen. Generelt har vi sunde afgrøder med en lav angrebsgrad
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereAgropro Stefan Fick Caspersen
Agropro 2018 Stefan Fick Caspersen Belkar Bekæmpelse af kamille i vinterraps Kamille bekæmpes om efteråret med Belkar Kamille bekæmpes om foråret med Galera eller Matrigon 72 SG Galera Anbefalet dosering
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereVINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 23 Nu går det rigtig stærkt. Med den meget varme har afgrøderne gået fra begyndende strækning til skridning på meget kort tid. Det er rigtig skadedyrs
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 24 Side 1 af 10 En fantastisk god vækstsæson Ja det vil jeg faktisk driste mig til at
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereBillede 1: Majsmark den 21. maj efter 40 mm regn/hagl på en time (Foto: Christina S. Jørgensen, SAGRO).
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 13, 23. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vårsæd Skadedyr i korn Vanding MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Henning Frostholm Så kom der endelig
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereAfgrødeNyt nr. 4. 9. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 4 9. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på hvor langt vintersæden er fremme. Vi ser alt fra vinterhvede, der endnu ikke er begyndt at strække sig, til vinterhvede
Læs mereEr hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig
Læs mereTilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner
Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Det våde vejr fortsætter, men måske bedring i næste uge! Vi sælger stadig lidt såsæd,
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereKWS LILI. Det kloge valg af vinterhvedesort SEEDING THE FUTURE SINCE Vinterhvede
KWS LILI Det kloge valg af vinterhvedesort LILI Hele landet (2014-18) 100 Meldug 0 Septoria (2017) 2 Gulrust 2 Brunrust 3 Dyrkningsegenskaber Strålængde, cm 64 Modningsdato 18/7 Kvalitet HL-vægt, kg/hl
Læs mereFusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby
Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17 Vårsæden er nu spiret frem mange steder, selvom det har været en kold periode den
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereSå let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug
HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!
Læs mereløsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.
løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med
Læs mereDet første nye aktivstof i 10 år!
Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mere