Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007"

Transkript

1 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

2

3 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

4 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger

5 Indhold 1 Indledning 7 2 Projektet og evalueringens organisering 9 3 Evalueringens formål og målgruppe 13 4 Metode og dokumentation 15 5 Rapportens udformning 19 6 Formidling og opfølgning 21 7 Opsamling 23

6 6 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

7 1 Indledning Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udviklet et koncept til metaevaluering af Kunststyrelsens interne projektevalueringer. En metaevaluering er i denne sammenhæng en vurdering af kvaliteten af den udførte evaluering. Metaevalueringen tager udgangspunkt i det koncept for metaevaluering som EVA har udviklet til Kunststyrelsen, og som er at finde i hæftet God evaluering i Kunststyrelsen. Hæftet rummer i alt 19 kriterier for hvad der fremmer kvaliteten i en evaluering. I denne metaevaluering vil evalueringsrapporterne fra, og Storbritannien 2007 blive undersøgt og vurderet. I perioden er evalueringen af Venedig Biennalen også blevet afsluttet. Evalueringen er dog udarbejdet på en måde som ligger forholdsvis langt fra koncepterne i God evaluering i Kunststyrelsen. Derfor har vi valgt ikke at tage Venedig Biennale med i denne metaevaluering da en vurdering af en evaluering som ligger så langt fra konceptet ikke er meningsfuldt. Grundlæggende vil metaevalueringen have fokus på følgende seks temaer: Projektet og evalueringens organisering Projektets mål, succeskriterier og indikatorer Evalueringens formål og målgruppe Metode og dokumentation Rapportens udformning Formidling og opfølgning. For hvert tema giver EVA en begrundelse for om evalueringen af henholdsvis Popkomm 2007, og har opfyldt kriterierne for en god evaluering. På den måde skal metaevalueringen gerne bidrage til at udvikle evalueringspraksis i Kunststyrelsen og tydeliggøre at Kunststyrelsen lever op til god evalueringspraksis. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 7

8 8 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

9 2 Projektet og evalueringens organisering 1. Har projektgrundlaget været brugt på en konsekvent og gennemarbejdet måde der sørger for at integrere evalueringen fra projektets start til slut? Forud for selve evalueringen af er der udarbejdet et projektgrundlag (som er vedlagt evalueringsrapporten som bilag). I projektgrundlaget er der en klar formidling af rammerne for. Strukturen for projektgrundlaget følges meget præcist i selve evalueringsrapporten hvor der følges op på hvordan projektet er blevet gennemført, og om målsætningerne er blevet indfriet. Evalueringsmaterialet indeholder ikke et projektgrundlag. I evalueringsrapporten er der dog opstillet klare mål, indikatorer og succeskriterier for projektet samt et overordnet formål for projektet som vidner om at der formentlig er udformet et projektgrundlag som blot ikke er vedlagt evalueringsrapporten. Evalueringsmaterialet indeholder ikke et projektgrundlag som følger skabelonen i God evalueringspraksis i Kunststyrelsen. Der findes derimod en projektbeskrivelse som beskriver baggrunden for projektet og dets forskellige elementer. Det fremgår ikke klart om evalueringen er blevet tænkt ind i projektet fra starten, og om der på forhånd er tænkt på hvordan man skal kunne vurdere om målsætningerne er nået eller ej. 2. Er der en rimelig og eksplicit begrundelse for brugen af enten en intern eller en ekstern evaluator der tager udgangspunkt i evalueringens formål? I projektgrundlaget er der en kort begrundelse for hvorfor man har valgt en intern evaluering. På grund af projektets størrelse og karakter er det ikke skønnet relevant med en ekstern evaluator. Der er ingen grundige overvejelser om hvorfor der bliver gennemført en intern evaluering. Ifølge rapporten overvejer man hvert tredje år at gennemføre en ekstern evaluering. Derudover er der ikke flere overvejelser om fordele og ulemper ved henholdsvis interne og eksterne evalueringer. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 9

10 Nej Der er ingen overvejelser om eller begrundelser for at man har valgt en intern evaluator i evalueringsrapporten, ej heller om der kunne være fordele ved at lade projektet evaluere af en ekstern evaluator. Der er i dog projektbeskrivelsen overvejelser i forhold til ekstern evaluering. Fordele ved en intern evaluering kan fx være at dette kræver færre omkostninger, og at evaluator er tættere på de processer der skal evalueres, og derfor er bedre til at vurdere hvilken type viden evalueringen skal producere. Omvendt kan fordelen ved en ekstern evaluering være at dette giver evalueringen større legitimitet, hvilket kan være en fordel i forhold til organisationens troværdighed i forhold til hvordan bevillingen er anvendt. 3. og 4. Har projektet gennemløbet alle faser i evalueringscirklen, og har der været en klar ansvarsfordeling i de forskellige faser i evalueringscirklen? Målsætningerne for projektet står eksplicit både i projektgrundlaget og i evalueringen. Projektet er selvsagt blevet gennemført og derefter analyseret i evalueringsrapporten, ligesom der i form af de udarbejdede anbefalinger er blevet revideret i forhold til et fremtidigt Popkommprojekt. I projektgrundlaget er det yderligere præciseret hvem der har ansvaret for gennemførelsen af projektet, og hvem der er ansvarlig for evalueringen og opfølgningen på dennes konklusioner og anbefalinger. Alle faser i evalueringshjulet er gennemgået. Det fremgår tydeligt hvem der har deltaget som projektejer og projektleder, og hvem der indgår i projektgruppen, men ansvarsfordelingen fremgår ikke tydeligt, fx med hensyn til hvem der gennemfører projektet, og hvem der har ansvar for at gennemføre evalueringen. Projektet gennemløber som sådan de forskellige faser af evalueringshjulet da der er elementer af målsætning, udførelse, analyse og revision. Der savnes dog en tydeligere struktur i både projektbeskrivelsen og evalueringen som illustrerer at man har været igennem de fire faser. I projektbeskrivelsen fremgår det dog hvem der har ansvaret for de forskellige faser. 5. og 6. Er evalueringen baseret på tydelige mål for den indsats som evalueres, og ses der samtidig en tydelig sammenhæng mellem de mål, indikatorer og succeskriterier som anvendes i evalueringen? I projektgrundlaget er der en grundig gennemgang af de kortsigtede såvel som de langsigtede mål for projektet. Disse mål kan ligeledes genfindes i selve evalueringsrapporten. For hver af de kortsigtede målsætninger er der både formuleret indikatorer for hvornår målsætningerne er opfyldt, og opstillet konkrete, målbare succeskriterier for hvert projektmål. De langsigtede mål er karakteriseret ved at være mere overordnede i deres udformning, hvilket hænger sammen med at evalueringen af ikke skal kunne besvare om disse mål bliver nået, da dette forventes at ske i MXD s årlige rapport. Målene for projektet og de kriterier der skal være opfyldt for at målene anses for nået, fremgår tydeligt af evalueringen. Der er således udarbejdet både mål, indikatorer og succeskriterier. Ligeledes er der opstillet både kortsigtede og langsigtede mål. For overskuelighedens skyld 10 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

11 kunne det dog være en ide at samle alle mål, indikatorer og succeskriterier i et skemaformat så man hurtigt kan danne sig et overblik over projektets struktur. Der er formuleret mål for projektet, men hvordan og hvornår disse mål er opfyldt, er ikke helt tydeligt. Der er fx defineret et mål om at fremme kendskab til dansk litteratur og at fastholde engelske forlags interesse for dansk litteratur. Ligeledes findes der et internt mål om at udvikle projektformen for international litteraturformidling og et underforstået mål om at projektet skal være en god oplevelse for både forfattere og den relevante målgruppe. Målene kunne med fordel være defineret tydeligere, ligesom der savnes overvejelser om hvornår disse mål er nået eller ej. Som anbefalet i God evaluering i Kunststyrelsen kan det være hensigtsmæssigt at udvikle indikatorer og succeskriterier for hvornår målene er nået. Det handler om at besvare spørgsmålene: Hvornår har man fremmet dansk litteratur?, Hvornår har man fastholdt engelske forlags interesse? osv. Herefter udvikler man indikatorer der kan fungere som svar på disse spørgsmål, fx Der skal minimum underskrives X antal kontrakter eller Der skal deltages i X antal festivaler. Nogle af projektets indikatorer findes da også rundt om i evalueringen, men de er ikke klart og tydeligt knyttet til projektmålet, hvilket i sidste ende kan bevirke at evalueringens formål bliver uklart. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 11

12 12 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

13 3 Evalueringens formål og målgruppe 7. Tager evalueringen tydeligt stilling til hvad der er formålet med evalueringen, og hvordan evalueringen er afgrænset? Både af projektgrundlaget og af evalueringsrapporten fremgår formålet med evalueringen tydeligt. Der er i denne forbindelse opstillet fire konkrete forhold som evalueringen skal danne grundlag for. Ligeledes er der taget stilling til hvad evalueringen skal dække, nemlig den danske stand og synliggørelsen af danske pladeselskaber og musikorganisationer. Evalueringens formål fremgår tydeligt af evalueringsrapporten i form af tre eksplicitte punkter. Ligeledes er det klart afgrænset hvad evalueringen skal dække i forhold til den danske stand på MIDEM. Formålet med evalueringen fremgår af projektbeskrivelsen, men ikke af evalueringsrapporten. Når man starter med at læse evalueringsrapporten, er det dermed uklart præcis hvad evalueringen skal bidrage med i forhold til projektet. Er formålet fx at dokumentere om målene for projektet er blevet indfriet, eller at påpege styrker og svagheder ved projektet, eller skal evalueringen danne grundlag for videre beslutninger om gentagelse af projektet? Ligeledes fremgår det heller ikke klart hvad evalueringen skal undersøge. Formål og afgrænsning er vigtige aspekter af evalueringen idet disse to forhold er styrende for udvikling af evalueringsspørgsmål og metodevalg. Derfor er det vigtigt at læseren bliver præsenteret for formålet og afgrænsningen med det samme i evalueringsrapporten og ikke i projektbeskrivelsen der findes som bilag. 8. Tager evalueringen tydeligt stilling til hvordan evalueringens målgruppe påvirker evalueringens udformning? Af evalueringen fremgår det tydeligt hvem der udgør målgruppen for evalueringen. Der er dog ingen overvejelser om hvordan dette påvirker evalueringens udformning. Selvom evalueringen er rettet mod en helt specifik faggruppe der har en interesse i både gennemførelsen af Popkomm-projektet og evalueringen af dette, kan man ikke se bort fra en eventuel offentlig interesse. Selve målgruppen for evalueringen er tydeligt angivet, men der er ingen overvejelser om hvad målgruppens sammensætning betyder for evalueringens udformning eller vægtning. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 13

14 Nej Evalueringens målgruppe fremgår ikke tydeligt af evalueringen, ej heller hvordan denne påvirker evalueringens udformning. 14 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

15 4 Metode og dokumentation 9. Er der anvendt metoder til dokumentationsindsamling som bedst muligt belyser evalueringens formål, og indeholder rapportens metodeafsnit overvejelser om hvorfor de pågældende metoder er valgt, og metodernes eventuelle begrænsninger? Evalueringens metodeafsnit består af en konstatering af at man gennemfører en evalueringsproces hvori der indgår både kortsigtede og langsigtede mål for projektet, og en liste over den dokumentation man vil benytte sig af i evalueringens analyse. Der er ingen refleksioner over valget af denne dokumentation samt styrker og svagheder ved de metodiske valg i forhold til evalueringens formål. Der gives altså ikke svar på fx hvilken kvalitet den indsamlede dokumentation har, og på hvilken måde dokumentationen kan bidrage til evalueringen af projektet. Der er heller ingen overvejelser om hvorvidt andre metoder kunne bidrage til en god evaluering af projektet. I denne forbindelse ville det være oplagt at foreslå en fokusgruppe eller minigruppe blandt de deltagende selskaber der kunne bidrage med mere righoldige informationer som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen. En fokusgruppe ville således kunne bidrage med viden om hvorfor der er blevet svaret som der er, og levere værdifuld input til videreudvikling af et lignende fremtidigt projekt. Måske er en fokusgruppe allerede blevet overvejet, men der fremgår som sagt ingen eksplicitte tanker om hvorfor man har valgt den pågældende metodiske fremgangsmåde for evalueringen af projektet. I evalueringens metodeafsnit er der en oversigt over hvordan man vil indsamle dokumentation for om målsætningerne er blevet indfriet. Selvom det kan siges at være indlysende for projektgruppen og målgruppen hvorfor man vælger at gennemføre dokumentationsindsamlingen som man gør, bør rapporten indeholde overvejelser om hvorfor den indsamlede dokumentation er hensigtsmæssig i forhold til at belyse om målsætningerne er nået. Eksempelvis indgår der i dokumentationsmaterialet både kvantitative data fra spørgeskemaer og optællinger samt interview med brugere af den danske stand. I denne forbindelse bør det fremgå hvad de enkelte metoder kan bidrage med i forhold til hinanden, og om der er forhold som en metode afdækker bedre end en anden metode. Der er i evalueringen benyttet flere metoder til dokumentationsindsamling. Der findes dog ikke et centralt metodeafsnit der redegør for alle de brugte metoder, hvorfor de er brugt og hvordan. Det fremgår således ikke hvorfor der i visse tilfælde er delt spørgeskemaer ud, og i andre bliver gennemført interview. EVA anbefaler at man samler sine metodiske valg og refleksioner i et afsnit, og gerne således at det fremgår tydeligt hvordan de valgte metoder kan bidrage til at evaluere om et projektmål er blevet indfriet eller ej. Ligeledes er der ikke en systematisk opfølgning på den indsamlede dokumentation. Hvad viser resultaterne, og hvordan vurderes kvaliteten af resultaterne? I denne forbindelse er det ikke tilstrækkeligt at man anfører svarprocenter på fx 37 % uden for det første at angive hvad det absolutte tal for datagrundlaget er, og uden for det andet at tage stilling til om svar fra 37 % overhovedet kan betragtes som værende validt i forhold til det man søger svar på. Man bør enten lade al beskrivelse af doku- Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 15

16 mentationsgrundlaget stå sammen i et bilag eller samle det i et metodeafsnit i selve evalueringen. 10. Er der indsamlet dokumentation hos relevante, centrale interessenter? Det lader til at de relevante og centrale interessenter er blevet inddraget i dokumentationsindsamlingen da alle danske deltagere og brugere af den danske stand har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Det lader til at der er blevet indhentet dokumentation ved de relevante interessenter. Alle der har deltaget på den danske stand, har haft mulighed for at besvare et spørgeskema, ligesom der er gennemført syv interview med repræsentanter for store og små pladeselskaber. Det lader til at alle relevante og centrale interessenter er blevet inddraget i evalueringens dokumentationsgrundlag, men det kunne fremgå tydeligere hvordan disse er blevet inddraget. 11. Er dokumentationsindsamlingen og den dokumentation der er kommet ud af den, af høj kvalitet? På nær spørgeskemaet består dokumentationen af kvantitative optællinger af pladeselskaber og andre deltagere på standen, antal møder, artikler osv. Denne dokumentation virker relevant og god da den kan sammenlignes direkte med optællinger fra det foregående år. Dermed får man mulighed for at vurdere om der er sket en udvikling på en række af de målsætninger man har opstillet for projektet. Det samme gælder for det mere kvalitative spørgeskema hvor der bliver spurgt om deltagernes holdning til den danske stand. Da der ikke fremgår nogen metodiske refleksioner om hvorfor den pågældende dokumentation er vigtig for evalueringen af projektet, er det dog svært at vurdere kvaliteten af dokumentationen. Forholdene der gør sig gældende for -projektet, er nærmest identiske med Popkomm 2007-projektets, hvorfor de samme overvejelser gør sig gældende. Dokumentationen virker som sagt relevant, men hvis man virkelig vil give læseren mulighed for at vurdere kvaliteten af dokumentationen, er det nødvendigt med en mere detaljeret metoderefleksion. Det er svært at vurdere kvaliteten af dokumentationen uden at kende betingelserne for den kontekst de er indsamlet i. I forhold til spørgeskemaerne fremgår det ikke hvor mange der har fået stillet de enkelte spørgsmål, men alene hvor mange der har svaret på spørgsmålet. Det samme gælder for observationerne og interviewene. Det kan anbefales at resultaterne afrapporteres mere systematisk og grundigt i selve evalueringsrapporten frem for i bilagene. 16 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

17 12. Er dokumentationsindsamlingen sket så den tager højde for såvel kortsigtede som langsigtede mål? Der er en klar overensstemmelse mellem de kortsigtede og langsigtede målsætninger og de kilder der er blevet benyttet til dokumentationsindsamling. Det er klart angivet hvilke spørgsmål i spørgeskemaet der er udformet til at kunne belyse henholdsvis de kortsigtede og de langsigtede mål. Det gælder også den øvrige dokumentation. Nej Det fremgår ikke af evalueringen hvordan dokumentationsindsamlingen tager højde for henholdsvis kortsigtede og langsigtede mål. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 17

18 18 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

19 5 Rapportens udformning 13. Indeholder rapporten beskrivelse af formål, mål og metoder til indsamling af dokumentation? Rapporten indeholder beskrivelser af ovenstående forhold, men som tidligere nævnt er beskrivelsen af metoder til indsamlingen af dokumentation ikke fyldestgørende. Rapporten indeholder beskrivelse af både formål, mål og metoder i forhold til indsamling af dokumentationen, men som påpeget ovenfor er beskrivelsen af metoder til indsamling af dokumentation ikke fyldestgørende. Rapporten indeholder formål og mål for projektet, men ikke for evalueringen. I det ovenstående spørgsmål 9 er der redegjort for manglerne ved beskrivelsen af de anvendte metoder. 14. Indeholder rapporten en vurdering af målopfyldelse og af evt. uventede effekter, og indeholder rapporten anbefalinger til fremtidig handling? Både vurdering af målopfyldelsen og anbefalinger til fremtidig handling indgår i rapporten. Det er en klar fordel i forhold til vurderingen af målopfyldelsen at der er opstillet meget klare kortsigtede mål, indikatorer og succeskriterier i rapporten. Dette gælder også de langsigtede mål. Rapporten indeholder både en vurdering af målopfyldelse og anbefalinger til fremtidig handling. I forbindelse med vurderingen af målopfyldelsen er det en fordel at der er opstillet klare mål, indikatorer og succeskriterier. Rapporten indeholder både en vurdering af målopfyldelse og anbefalinger til fremtidig handling. Rapportens udformning bevirker dog at både vurdering af målopfyldelse og anbefalinger kunne fremstå tydeligere (se nedenfor). 15. Er der en tydelig adskillelse mellem det beskrivende, analyserende og anbefalende, og vægter rapporten det beskrivende, analyserende og anbefalende på en måde så det afspejler evalueringens formål og målgruppe? Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 19

20 Resultaterne fra de forskellige dokumentationsindsamlinger bliver analyseret og forklaret i samme afsnit, dvs. at der ikke er nogen klar adskillelse af det beskrivende og det analyserende. Evalueringens omfang taget i betragtning forekommer det at være en hensigtsmæssig fremstillingsmåde. Problemet er derimod at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem anbefalingerne og analysen. Anbefalingerne i rapporten viser at der er blevet arbejdet med resultaterne fra dokumentationsindsamlingen, men man savner en uddybning af hvilke forhold i analysen der har bevirket de pågældende anbefalinger. Rapporten indeholder elementer af både det beskrivende, det analyserende og det anbefalende. Disse elementer optræder for det meste i forskellige afsnit af rapporten. Det beskrivende og det analyserende er dog sammenfaldende og findes i afsnittet Dokumentation og analyse. I dette tilfælde, hvor dokumentationsmaterialet ikke er mere omfattende, kan man godt lade det beskrivende og analyserende optræde sammen uden at man som læser mister overblikket. I afsnittet med rapportens anbefalinger bør det dog fremgå hvilke forhold fra analysen der specifikt ligger til grund for den enkelte anbefaling. Anbefalingerne skulle gerne fremstå som en naturlig forlængelse af det beskrivende og det analyserende, fx Da spørgeskemaet viste en høj grad af tilfredshed med den danske stand blandt deltagerne, anbefales det at fortsætte dialogen med deltagerne om standens design og indretning før MIDEM. Nej I rapporten er der ikke en klar opdeling i henholdsvis det beskrivende, det analyserende og det anbefalende. Alle elementer findes i rapporten, men de er blandet sammen. Således kan man allerede i afsnittet om erfaringer læse om forhold der er på henholdsvis beskrivende, analyserende og anbefalende niveau. Desuden savner man en grundig analyse af dokumentationen eftersom det er forudsætningen for tydelige anbefalinger. Fx nævnes det at det blev diskuteret meget om den danske forfatter skulle læse sine egne tekster op, og det anbefales at dette overvejes ved kommende arrangementer. Det nævnes dog ikke hvilken dokumentation denne anbefaling er baseret på. 16. Fremgår det tydeligt af rapporten hvilken dokumentation der ligger til grund for rapportens analyse, konklusioner og anbefalinger? Det fremgår tydeligt både af projektgrundlaget og af evalueringsrapporten hvilken dokumentation der ligger til grund for analyse, konklusioner og anbefalinger. Det fremgår tydeligt hvilken dokumentation der ligger til grund for rapportens analyse, konklusioner og anbefalinger. Det fremgår tydeligt hvilken dokumentation der ligger til grund for rapportens analyse, konklusioner og anbefalinger. 20 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

21 6 Formidling og opfølgning 17. Er evalueringsrapporten offentlig? Rapporten offentliggøres på Kunststyrelsens hjemmeside (www.kunst.dk). Rapporten offentliggøres på Kunststyrelsens hjemmeside (www.kunst.dk). Nej Det fremgår af projektbeskrivelsen i bilagene at rapporten vil være offentlig tilgængelig, men at den derimod ikke offentliggøres da det er et redskab til videre projektarbejder i forhold til særlig fokusområder. 18. Er evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger udbredt til de relevante målgrupper med henblik på at opfylde formålet med evalueringen? Musikudvalget, projektejer og projektleder følger op på rapporten. Desuden bliver de øvrige interessenter informeret om rapportens offentliggørelse i Kunstrådets nyhedsbrev. Der står ingenting om hvorvidt rapporten formidles direkte til de relevante målgrupper på andre måder end publiceringen på hjemmesiden. Det formodes dog at denne publiceringsform er valgt fordi interessenterne benytter sig af hjemmesiden. Nej Det fremgår ikke af evalueringsrapporten om konklusioner og anbefalinger bliver formidlet til de relevante målgrupper. Det fremgår af projektbeskrivelsen i bilagene at rapporten ikke offentliggøres da den er et redskab til videre projektarbejde i forhold til særlige fokusområder. 19. Har den evaluerede/de ansvarlige lavet en plan for hvem der skal følge op, og hvordan der skal følges op på evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger? Som nævnt ovenfor følges der op på evalueringen, men der er ikke nogen udførlig plan for hvordan opfølgningen praktisk gennemføres. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 21

22 Nej Det fremgår ikke af evalueringsrapporten om der er en plan for opfølgning, og hvem der i så fald har ansvaret for denne. Det fremgår af rapporten at Kunstrådets litteraturudvalg følger op på satsningen, og at den fortsatte støtte skal ske gennem puljer. 22 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

23 7 Opsamling Den følgende opsamling behandler evalueringerne i deres samlede form. I forhold til Popkomm 2007 og er der tale om en fælles opsamling da projekterne og evalueringerne er meget ens. og Overordnet set lever evalueringerne op til de fleste af de punkter som de er blevet vurderet ud fra, og må derfor siges at være af god kvalitet. Det skal især fremhæves at begge evalueringer har en meget klar struktur der bevirker at evalueringerne er nemme at læse og forstå. Alle faserne af evalueringshjulet er blevet gennemgået, og der har været klare mål og succeskriterier for projektet. Når evalueringerne på denne måde bliver tænkt ind i selve projektet, bliver det nemmere at udarbejde en evaluering som indeholder vurderinger og anbefalinger af god kvalitet, og som kan bruges i det videre udviklingsarbejde. På en række punkter lever evalueringerne kun delvist op til anbefalingerne i God evaluering i Kunststyrelsen. Det handler i alle tilfælde om manglende refleksion og overvejelser i forhold til konkrete valg. At gennemføre en evaluering uden at begrunde evalueringsform, metodevalg og anbefalinger og uden at forholde sig til betydningen af målgruppens sammensætning svarer til at undlade alle de vigtige mellemregninger i en kompliceret beregning. Der ligger meget vigtig information for både interessenter og evaluator i disse overvejelser. Dette gælder både i forhold til at vurdere kvaliteten af evalueringen og i forhold til fremtidige projekter. Et projekts historik ligger gemt i disse overvejelser og er erfaringer man med fordel kan drage nytte af i lignende projekter. Derfor skal det på det kraftigste anbefales at fremtidige evalueringer er meget grundigere i forhold til medtage alle overvejelser og refleksioner om centrale valg og fravalg der har betydning for projektet og evalueringen af det. Dette gælder selvom projekterne og evalueringerne er små af omfang og gennemføres internt. Denne evaluering lever op til mange af de kriterier som den er blevet bedømt ud fra, og kan dermed siges at være af overvejende god kvalitet. Det skal fremhæves at det bidrager positivt til evalueringen at man har anlagt en flersidet metodisk tilgang i forhold til indsamling af dokumentation. Der er dog en række punkter som det er hensigtsmæssigt at være bevidst om i forhold til fremtidige evalueringer. Evalueringen kommer som nævnt rundt om de mest essentielle forhold som er af betydning for om man har udarbejdet en god evaluering, men det er gjort i en noget indforstået form. Evalueringen bærer præg af at være rettet mod de involverede parter i projektet og nøgleinteressenterne. Evalueringen vil fremstå mere overskuelig hvis de forskellige afsnit står i naturlig forlængelse af hinanden og samler op på de foregående afsnit så strukturen sikrer evalueringens kontinuitet. Det gælder også i forhold til anvendelsen af bilagene. Det mest centrale og vigtige for evalueringen må antages at være inddraget i selve evalueringsrapporten. Er der forhold eller dokumentation i bilagene der anses for lige så vigtige, skal de enten inddrages i selve rapporten, eller også bør det helt eksplicit fremgå af evalueringsrapporten at læsningen af denne forudsætter at man er bekendt med bilagenes indhold, eller der bør eksplicit henvises til bilagene på de relevante steder i evalueringsrapporten. Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen 23

24 Dokumentationsmaterialet er kernen i evalueringen, men det er ikke evalueringen i sig selv det er med andre ord vigtigt at dokumentationsmaterialet analyseres, og at eventuelle anbefalinger formuleres med udgangspunkt heri. Ligesom ved de to ovenstående evalueringer kan evalueringen med fordel indeholde flere refleksioner over de metodiske dimensioner. Det er ikke nok at man enten lader dokumentationen stå for sig selv i bilagene eller bare fremlægger denne ureflekteret i evalueringsrapporten. 24 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

WOMEX 2008. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning

WOMEX 2008. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning 20. februar 2009 Jour.nr.: WOMEX 2008 Evalueringsrapport Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på WOMEX 1.2 Organisering af den danske deltagelse 1.3 Økonomi og ressourcer 1.4 Projektets

Læs mere

Indhold WOMEX 2009. Evalueringsrapport. Sammenfatning

Indhold WOMEX 2009. Evalueringsrapport. Sammenfatning 7. december 2009 WOMEX 2009 Evalueringsrapport Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på WOMEX 1.2 Organisering af den danske deltagelse 1.3 Nordisk samarbejde 1.4 Økonomi og ressourcer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

MIDEM 2009. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning

MIDEM 2009. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning 2. juni 2009 Jour.nr.: MIDEM 2009 Evalueringsrapport Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på MIDEM 1.2 Organisering af den danske deltagelse 1.3 Økonomi og ressourcer 1.4 Projektets

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport Popkomm 2010. Sammenfatning af evalueringsrapporten

Indhold. Evalueringsrapport Popkomm 2010. Sammenfatning af evalueringsrapporten 13. december 2010 Jour.nr.: XXX Evalueringsrapport Popkomm 2010 Indhold Sammenfatning af evalueringsrapporten 1 Indledning 1.1 Introduktion af projektet 1.2 Projektets formål 1.3 Projektets forløb 1.4

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT MIDEM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1) INDLEDNING OG BAGGRUND 2) FAKTA OM PROJEKTET

EVALUERINGSRAPPORT MIDEM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1) INDLEDNING OG BAGGRUND 2) FAKTA OM PROJEKTET 2. marts 2011 EVALUERINGSRAPPORT MIDEM 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1) Indledning og baggrund 2) Fakta om projektet 3) Evalueringens metode 4) Projektets mål 5) Resultat og analyse 1) INDLEDNING OG BAGGRUND

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter

Projektbeskrivelse for redskabsprojekter Projektbeskrivelse for redskabsprojekter 11. oktober 2009 Fagområde: Dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Titel på redskab: Metafortællinger om børns sproglige udvikling Beskrivelse af redskabet Redskabets

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Patienthoteller i Århus Amt. Oversigtsrapport

Patienthoteller i Århus Amt. Oversigtsrapport Patienthoteller i Århus Amt Oversigtsrapport Konceptet er udviklet af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg e-mail: amu@ag.aaa.dk Rapporten kan bestilles ved henvendelse til Kvalitetsafdelingen,

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

BESTYRELSESEVALUERING

BESTYRELSESEVALUERING sam Vejledning om BESTYRELSESEVALUERING KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE JUNI 2015 1 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 3 3. Evalueringsproceduren... 4 4. Brug af spørgeskema...

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER

EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER Fremgangsmåde Fonden Danske Veteranhjems bestyrelse 26/06/14 Evalueringens formål og temaer Formål At undersøge og vurdere fondens aktiviteter i forhold

Læs mere

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 - beskrivelse af processen fra A til Z Dea Sommer 23-09-2011 1. Formål og mål Formålet med TU er: At vi som organisation

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26.

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26. Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7 2880 Bagværd Mobil 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

GODE RÅD - OM AT SØGE PROJEKTMIDLER FRA DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD FOR AARHUS

GODE RÅD - OM AT SØGE PROJEKTMIDLER FRA DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD FOR AARHUS GODE RÅD - OM AT SØGE PROJEKTMIDLER FRA DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD FOR AARHUS Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Jægergården, Værkmestergade 15 8000

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning

Læs mere