Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi

Transkript

1 Investment Research General Market Conditions 1. juli 2013 Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi Den britiske centralbank får ny chef i dag, og det kan det betyde et skifte i britisk pengepolitik i retning af en mere lempelig pengepolitik. Det er godt nyt for dansk økonomi qua den store danske eksport til det britiske marked. En lempeligere pengepolitik vil nemlig løfte efterspørgslen i britisk økonomi, og det vil blandt andet betyde højere efterspørgsel efter danske varer og tjenester. Pundet kan dog blive svækket som følge af lempelsen, hvilket vil forringe konkurrenceevnen på det britiske marked og dæmpe den positive effekt. Pengepolitisk skifte på vej i Storbritannien Der er på forhånd store forventninger til canadieren Mark Carney, der i dag tiltræder som guvernør for den britiske centralbank. Helt konkret spekuleres der i, at han vil ændre kursen for britisk pengepolitik i retning af, hvad den amerikanske centralbank blandt andet gjorde sidste år. Det vil formentlig i første omgang betyde en lempelse af britisk pengepolitik. Storbritannien ligger tæt på Danmark, og vi er tæt forbundet med Storbritannien gennem en stor samhandel. Storbritannien er den fjerde største aftager af danske varer og tjenesteydelser, og samlet set udgør vores samhandel med Storbritannien omkring 7½ procent af dansk økonomi. Ydermere deler dansk og britisk økonomi det fællestræk, at begge økonomier har gennemgået en svag genopretning, siden krisen bundede i Det er derfor ikke uden betydning for dansk økonomi, hvad der kommer til at ske i Storbritannien, når Mark Carney nu sætter sig for enden af bordet i den pengepolitiske komite i den britiske centralbank. I dette papir ser vi derfor nærmere på de mulige konsekvenser for dansk økonomi af en lempelse af britisk pengepolitik. Storbritannien er en vigtig samhandelspartner 10 % af BNP Samhandel med Storbritannien Svag økonomisk genopretning i Danmark og Storbritannien K2= K2=100 BNP, Storbritannien BNP, Danmark Kilde: Reuters EcoWin og Danske Bank Økonom Jens Nærvig Pedersen jenpe@danskebank.dk

2 Højere efterspørgsel efter danske varer Over det seneste år har to andre store centralbanker, henholdsvis den amerikanske og japanske, ændret den pengepolitiske kurs markant. Erfaringen herfra, hvor centralbankerne har indført ubegrænsede opkøbsprogrammer bundet op på en målsætning for den økonomiske udvikling, er indtil videre positiv. Det ser begge steder ud til at have haft en positiv virkning på efterspørgslen, og i begge tilfælde har reaktionen i de finansielle markeder været positiv. En lempelse af britisk pengepolitik vil først og fremmest gavne danske virksomheder med eksport til Storbritannien. Målet med en lempelse af britisk pengepolitik vil være, ligesom i tilfældet med USA og Japan, at sparke gang i den indenlandske efterspørgsel i Storbritannien. Voksende indenlandsk efterspørgsel i Storbritannien er godt nyt for dansk eksport, da det alt andet lige vil betyde højere efterspørgsel efter danske varer og tjenester og dermed en højere eksport til Storbritannien. Det effektive kroneindeks er steget siden sidste sommer indeks indeks En lempeligere britisk pengepolitik vil formentlig også føre til en svækkelse af det britiske pund. Både dollaren og yennen blev svækket, da den amerikanske og japanske centralbank lempede pengepolitikken. De markante pengepolitiske lempelser er en del af forklaringen på, at det effektive danske kroneindeks er steget med omkring fire procent siden sommeren sidste år Effektive danske kroneindeks Det britiske pund kan sagtens blive sendt på en lignende rutsjetur. Det vil i så fald gøre det dyrere for danske virksomheder at eksportere deres varer og tjenester til Storbritannien. Et svagere britisk pund vil samtidig gøre det billigere at importere varer og tjenester fra Storbritannien. Det vil kunne mærkes blandt de virksomheder, der producerer til hjemmemarkedet og er i konkurrence med britiske eksportvirksomheder. Denne negative effekt vil dæmpe virkningen af den positive effekt fra højere britisk efterspørgsel. Kilde Danmarks Nationalbank En positiv og en negativ effekt Pengepolitisk lempelse Voksende efterspørgsel Pundsvækkelse Eksportmarkeds vækst Forværret konkurrenceevne Eksportstigning Eksportfald Kilde: Danske Bank Danmark vinder på britisk økonomisk fremgang Når den britiske centralbank lemper pengepolitikken, har det altså både positive og negative konsekvenser for dansk økonomi. Det store spørgsmål er så, om de positive eller negative effekter dominerer, og om dansk økonomi dermed samlet set vinder eller taber på en britisk pengepolitisk lempelse. Vi har simuleret effekten på dansk BNP af et løft i britisk BNP, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. Som det kan ses af figuren, så vil effekten på dansk økonomi i første omgang være negativ, om end effekten ikke er signifikant negativ. At dansk økonomi i første omgang kan tabe på en bedring i britisk økonomi kan skyldes, at den negative effekt på konkurrenceevnen fra et svagere pund dominerer i udgangspunktet juli 2013

3 Efter nogle kvartaler vender fortegnet imidlertid, og effekten på dansk økonomi bliver entydigt positiv. Det kan skyldes, at den positive effekt fra den højere indenlandske efterspørgsel i Storbritannien begynder at dominere. Den samlede akkumulerede effekt på dansk økonomi er over tid positiv. Det vil altså sige, at når det går bedre for britisk økonomi, så gavner det dansk økonomi også selvom konkurrenceevnen kan lide undervejs. Britisk økonomisk fremgang kan give dansk økonomisk fremgang Impulsrespons til dansk BNP af stød på en std. afv. til britisk BNP Kilde: Reuters EcoWin og Danske Bank Note: Simuleringen er baseret på en estimeret strukturel vektorautoregressiv model med to lags indeholdende følgende endogene variable: BNP for euroområdet, BNP for Storbritannien, den samlede indenlandske efterspørgsel i Danmark, BNP for Danmark og følgende eksogene variable: en konstant, en trend og BNP for USA. Alle variable er logaritmisk transformeret. Modellen er estimeret for perioden 1995 og frem. Det skal bemærkes, at der naturligvis er de sædvanlige statistiske usikkerheder ved at lave et sådan eksperiment, og det kan heller udelukkes, at dansk økonomi samlet set ikke kommer til at mærke noget synderligt til et skift i britisk pengepolitik. Få brancher med stor eksponering Storbritannien spiller ikke nogen ubetydelig rolle for dansk eksport. Storbritannien var sidste år den tredje største aftager af danske varer og den femte største aftager af danske tjenesteydelser. Samlet set var Storbritannien vores fjerdestørste eksportmarked. I forhold til hele dansk økonomi, så fylder den samlede eksport til Storbritannien omkring 4½ procent af BNP. Danske virksomheder eksporterede sidste år varer til Storbritannien for 56,8 mia. kroner. Det dækker primært over eksport af olie, maskiner og transportmidler, herunder særligt vindmøller og så fødevarer, herunder eksport af svinekød. Disse dele fylder sammenlagt mere end 70 procent af vareeksporten til Storbritannien. Storbritannien er et vigtigt eksportmarked % af BNP Vareeksport Tjenesteeksport Eksporten af tjenesteydelser til Storbritannien var sidste år 21,8 mia. kroner. Det dækker over søtransport, forretningstjenester, herunder rådgivningstjenester og rejser. Disse tjenesteydelser dækker omkring 75 procent af den samlede danske tjenesteeksport til Storbritannien juli 2013

4 På nogle få udvalgte områder er det britiske marked særlig vigtigt for danske eksportvirksomheder. I 2012 var det britiske marked det største marked for danske vindmøller, det næststørste marked for dansk svinekød, det næststørste marked for dansk olie og det sjettestørste marked for danskproduceret medicin. Sidste år importerede vi varer fra Storbritannien for i alt 29,7 mia. kroner. Storbritannien var dermed vores femtestørste vareimportmarked, og godt fem procent af vores samlede vareimportefterspørgsel blev dækket af det britiske marked. 75 procent af vores import fra Storbritannien udgøres af import af maskiner og transportmidler, olie og kemiske produkter, herunder import af medicin. Import af tjenesteydelser fra Storbritannien løb sidste år op i sammenlagt 27,8 mia. kroner. Det dækker primært over import af forretningstjenester, herunder rådgivningstjenester, søtransport og rejser. De udgør omkring 75 procent af den samlede danske import af tjenesteydelser fra Storbritannien. Det er således nogle få dele af dansk økonomi som er afhængige af, hvordan det går med britisk økonomi. Det er derfor også disse dele af dansk økonomi der i første omgang vil mærke til en lempelse af britisk pengepolitik, og det vil de altså mærke i form af en forringelse af deres konkurrenceevne, men endnu vigtigere i form af en højere britisk efterspørgsel. Eksporten primært fordelt på få brancher Vareeksport mia. kr. % 1 Olie Maskiner og transportmidler Fødevarer Halvfabrikata Bearbejdede varer Kemi og medicin Råstoffer Drikkevarer og tobak Diverse varer I alt procentandel af samlet vareeksport til Storbritannien Mark Carney godt nyt for dansk økonomi Hvis forventningen til den kommende britiske centralbankchef viser sig at holde stik, er det således godt nyt for dansk økonomi. Det vil løfte efterspørgslen i britisk økonomi og øge efterspørgslen efter danske varer og tjenesteydelser på det britiske marked. Da Storbritannien er en af de største aftagere af danske varer og tjenester, vil effekten på dansk økonomi ikke være ubetydelig. Effekten vil dog ikke være lige fordelt over dansk økonomi. Der er nogle få brancher med stor eksponering mod det britiske marked, som særligt vil kunne mærke et skifte i britisk pengepolitik. Det gælder særligt eksportørerne af olie, svinekød, vindmøller og medicin. En lempelse af britisk pengepolitik vil formentlig også betyde, at pundet bliver svækket over for kronen. Det vil forringe danske eksportvirksomheders konkurrenceevne på det britiske marked og dæmpe effekten af den voksende efterspørgsel. Samlet set vurderer vi dog, at et løft til efterspørgslen i britisk økonomi vil skubbe dansk økonomi i den rigtige retning juli 2013

5 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og Den danske Børsmæglerforenings anbefalinger. Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse Beregninger og præsentationer i denne analyse er baserede på standard økonometriske modeller og metoder såvel som på offentligt tilgængelige data på alle værdipapirer, udstedere og/eller lande. Dokumentation kan fremskaffes ved henvendelse til analysens forfattere. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det britiske finanstilsyn, Financial Services Authority (FSA). Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse juli 2013