Var der, eller var der ikke et meteornedslag ved K/T grænsen for 65 millioner år siden? Hans Jørgen Hansen Geologisk Institut, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Var der, eller var der ikke et meteornedslag ved K/T grænsen for 65 millioner år siden? Hans Jørgen Hansen Geologisk Institut, Københavns Universitet"

Transkript

1 1 Var der, eller var der ikke et meteornedslag ved K/T grænsen for 65 millioner år siden? af Hans Jørgen Hansen Geologisk Institut, Københavns Universitet Det var en såkaldt Omkring 70 % af kendte arter forsvandt over et kortere tidsinterval. Hvem forsvandt? Det gjorde de planktoniske foraminiferer. Nogle coccolither forsvandt permanent, mens andre kun forsvandt midlertidigt (den såkaldte ALazarus effekt A se Det Nye Testamente). Ammonitterne og belemnitterne forsvandt permanent. En hel del muslinger og snegle ligeledes, mens andre klarede den. Fællestræk for alle, der forsvandt, er at de alle havde larve-skeletter af CaCO 3. Dvs., at alle former med planktoniske larve-skaller af kalk blev ramt. De større dyr i det marine økosystem (som f eks havvaraner = mosasaurer) forsvandt, da fødekæden i øvrigt brød sammen, efter at primærproducenterne blev ramt. Dinoflagellaterne var uberørte, men de har ikke huse af kalk. Det samme gælder for kisel-alger. Det ser således ud til, at hav-dyr og -planter, der levede en del af deres liv i den øverste del af vandsøjlen, blev ramt af ulykke. Det er et almindeligt fænomen omkring K/T grænsen at der er en negativ kulstofanomali: Der er tale om en negativ anomali af 13 C relativ til 12 C. Den måles som en promille-afvigelse i forhold til en standard (nemlig Pee Dee belemnitten). Omtales ofte som Adelta 13 C l 13 C / 12 C forholdet kan måles i carbonat (kalk) eller som organisk kulstof (dvs. i sod, trækul eller sporopollenin). 13 C anomalien er blevet hægtet op på et meteornedslag, der skulle have givet mørke på jorden i en længere periode (måneder til år) og derved slået de marine planter (coccolitterne) ud. Coccolitterne producerer kalkskæl (plader). De fraktionerer kulstof, således at kalkpladerne er beriget på 12 C i forhold til 13 C. Når de stopper, vil der naturligt være mere 12 C tilbage og dette skulle bevirke at 13 C relativt bliver sænket. Det må naturligvis finde sted samtidigt med, eller kort tid efter at coccolitterne er forsvundet.

2 2 Målinger af 13 C/ 12 C forholdet i sporopollenin i dinocyster fra Stevns Klint og Nye Kløv i Nordjylland viser, at den negative 13 C anomali på Stevns indtræder ved skiftet fra kalk til fiskeler (altså samtidigt med coccolitternes forsvinden), mens den tilsvarende negative anomali i Nye Kløv indtræder 15 cm tidligere, dvs. under niveauet for coccolitternes forsvinden. Stevns Klint lokaliteten er betydeligt mere lavvandet end Nye Kløv. Dvs., at den dybere lokalitet havde overlevelse af coccolitter i længere tid end det lavere vand. Der findes en gammel hypotese fremsat af Worsley i 1950erne. Den skulle forklare tilstedeværelsen af et lerlag på K/T grænsen (der på Stevns kaldes Fiskeler) og som findes mange steder, hvor man har havaflejringer. Worsley sagde at der var uorden i det globale kulstof-kredsløb og at ler eller mergel-laget var en opløsningsrest. Han forslog en stigning i CCD (calcite compensation depth) som en forklaring. Dette kan imidlertid pure afvises, idet en langsom stigning i CCD mod lavere vanddybder, vil give en længere hiatus (hul i lagrækken) på dybvandslokaliteter i forhold til lavt vand. Hvis stigningen er meget hurtig, kan det resultere i ens lange hiati. Vi ser imidlertid, at på lavtvandslokaliteten Stevns ophører kalkproduktionen tidligere end ved Nye Kløv. Denne situation er umulig i Worsleys scenarie. En undersøgelse af dinocysterne i Fiskeleret på Stevns viser, at det er domineret af en cyste-art, der overhovedet ikke forekommer i den underliggende kalk. Hvis fiskeleret skulle være en opløsningsrest, må indholdet jo komme fra den opløste kalk. Da dinocyster består af sporopollenin, der ikke opløses som kalk gør, kan vi konkludere, at fiskeleret er et sediment, der blev aflejret i fiskelers-tid, og at det ikke er en opløsningsrest. Vi kan nu gå et trin videre i vores argumentation, idet vi kan udtale os om den mekanisme, der skal til, for at skaffe vores uddøen først på lavt vand og siden i det dybere. Den øverste del af havet har primærproduktion gennem planktoniske alger (coccolitter, diatomeer og dinoflagellater), der skal have lys, for at de kan producere. Denne del af havet er maksimalt 100 m dybt (i reglen meget mindre). Det er i denne del af havet, de planktoniske kalkskallede larver af de uddøde former levede.

3 3 Vi leder efter en mekanisme, der selektivt kan ramme kalkskallede planktoniske organismer i den øvre vandmasse. Den nuværende atmosfære har et CO 2 indhold på omkring 370 ppm. Man kan spørge hvor meget CO 2 der skal være i atmosfæren for at gøre havvandet surt. Havet er et meget sendrægtigt system, hvor en mekanisme, der involverer diffusion, er alt for langsomt til at give en effekt. Imidlertid har oceanet et såkaldt blandingslag, dvs. den øvre omrørte del, der er mekanisk blandet af bølgebevægelse. Denne zone rækker til ca. 50 m dybde, der er den dybeste bølgebasis. Ved en CO 2 koncentration i atmosfæren på 5500 ppm bliver ph i havvandet 7.0 ved 20 grader C. Den normale ph af havvand er svagt basisk (omkring 8,2) og laboratorieforsøg har vist, at coccolitter holder op med at producere kalkskel ved 7,5 og de planktoniske foraminiferer har problemer med skallerne ved lignende ph værdier. Coccolitterne kan overleve ph ned til 5,5 men laver ingen coccolit-plader. Hvis de bringes tilbage til oceanisk ph, starter de igen (ALazarus For at opnå en ph på 7,5 i toppen af oceanet, er det nødvendigt med lidt over 1700 ppm CO 2 i atmosfæren. Fundet af kridttids coccolitter over K/T grænsen i Israel blev først fortolket som omlejrede fossiler. Kulstof-isotop målinger viste imidlertid, at deres signal ikke var som i kridtet, men var et primært tertiært signal. Altså havde de overlevet og kunne ikke være omlejrede. Vores nutidige CO 2 indhold i atmosfæren er temmelig lavt. Vi befinder os jo i en mellemistid, For at opnå en masseuddøen i oceanet er det nødvendigt med en forøgelse af CO 2 indholdet på 4,5 gange det nutidige (1700 overfor 370). Kan et sådant tilskud tænkes at være realistisk? Vi kender én mekanisme, der kan frigøre meget store mængder CO 2 til atmosfæren. Det drejer sig om såkaldte plateaubasalter, der en gang imellem optræder i jorden historie. Ved K/T grænse tid var Deccan basalt området i Indien særdeles aktivt. Et estimat af basalt-mængden siger omkring 1,5 million km 3. Hovedmængden af gas der frigøres ved basalt udbruddet består af CO 2 og SO 2. Der er 2-3 gange så meget CO 2 som SO 2. Den isotopmæssige sammensætning af CO 2 i den vulkanske gas er på delta -23 l PDB, altså meget negativt i forhold til vores nuværende CO 2 indhold, der er på -7 l PDB. For 100 år siden var det -6 l PDB, men er ændret ved vores afbrænding af fossilt brændsel.

4 4 Vi kan beregne, at der skal en afgasning fra km 3 til, for at give den ønskede stigning, ligesom det er omkring den mængde, der skal til for at udløse en negativ kulstof-anomali på -4 l PDB. Vi er altså i stand til at skabe en masseuddøen blandt marine former, der holder til i den euphotiske del af oceanet, ved intensiv vulkanisme. Den direkte effekt af forhøjet vulkanisme synes umiddelbart at måtte være en drivhuseffekt. Imidlertid er drivhuset forsinket, idet SO 2 (der oxideres til SO 3 som igen optager H 2 O og danner mikrodråber af svovlsyre) medfører nedkøling. Svovlsyre-mikrodråberne er mindre end lysets bølgelængde, og en foton, der rammer en mikrodråbe, har lige så stor chance for at blive sendt tilbage i rummet, som at ramme jorden. Vi ser altså et afkølet drivhus, som først virker, når svovlsyren er borte. Den umiddelbare effekt af nedkølingen via svovlsyren er dannelse af land-is på højereliggende områder (montan glaciation). Det medfører fald i havniveau og kan ses som Ahard på Stevns Klint. Den første hard ground på Stevns optræder år før K/T grænsen. Den anden ligger i Fiskeleret og en tredje (og den største) indtræder efter aflejringen af Cerithium Kalken på Stevns. Tidsmæssigt ligger den yngste hard ground år efter Fiskeleret. Størrelsen af havstands-sænkningerne kan aflæses på nedskårne flodløb i USA. Dette kræver en lille forklaring: Isen i den yngste nedisning begyndte at smelte for år siden. For år siden stod verdenshavet højere end i dag. På år øgedes verdenshavets niveau med 100 m! Betragter man et seismisk profil af Mississippi flodens nedre løb, vil man se, at flodens gamle leje ligger i 90 m. Dengang verdenshavet stod lavere, skar floden sit leje, så det passede med udløbshøjden, der var bestemt af havniveau år før K/T grænsen i USA finder vi alle steder i landaflejringer, nedskårne, men opfyldte floddale med en dybde på mellem 8,5 og 10,5 m. Et skøn over distancen til havet ligger på mellem 300 og 500 km. Et meget forsigtigt skøn over faldet på disse floder, der løber i bløde aflejringer (1 fod/1 mile) viser, at den første havstandssænkning var på 20 m; den anden (i Fiskelers-tid) omkring 30 m og den tredje på 50 m. For at give en ide om omfanget, kan det anføres, at hvis man smeltede Grønlands indlandsis, ville verdenshavet stige med ca. 12 m. Hvor hovedmængden af isen var, er ikke svært at gætte, idet Antarktis lå på sydpolen

5 5 også på dette tidspunkt. Effekten af montane glaciationer kan man f eks studere i Alperne, hvor der er firn og gletchere, men man ser ikke andet i lavlandet end smeltevandssedimenter. Altså skal man ikke vente skurestriber etc. fordi det sker i de højtliggende områder. Disse gentagne nedkølinger bliver straks afløst af CO 2 drivhuse, som i stor hast smelter vandet tilbage til havene. Det får flodlejerne til at fylde op, og det medfører ofte opstemning af grundvandet, der har til følge, at der dannes tørveagtige kullag over det meste af USA og det centrale Canada lige over de nu opfyldte, nedskårne kanaler. Systemet med nedskårne kanaler dækket af kullag fortsætter efter K/T grænsen, men er ikke blevet studeret for alvor endnu. Planter med C3 fotosyntesesystem var de eneste planter der eksisterede før Miocæn tid for ca. 30 millioner år siden. Dvs. at C4 planter (græs, majs etc.) var endnu ikke dukket op. Man kan sige at dinosaurerne ikke var græsædere, for græsset var ikke opfundet endnu! Når C3 planter optager CO 2 fra atmosfæren fraktionerer de kulstof vha. diffusion, således at cellulose fra et grantræ vil have en delta 13 C l PDB på -27. DVS, at de fraktionerer med -20 delta-værdier. Vi har hermed et middel til at fastlægge atmosfærens C-isotop-sammensætning i fortiden. Hvis der sker ændringer i sammensætningen, vil det registreres i plantematerialet. Ved at undersøge isotopsammensætningen i tætliggende prøver, kan man gennem tiden finde variationer, der følger samme mønster fra sted til sted, og benytte dette til at angive samtidighed, idet atmosfære-systemet meget hurtigt blandes op. Vi finder, at der forekommer en række negative anomalier før og efter K/T grænsen. Hvis dette skulle være afstedkommet af uddøen, kan man spørge, hvor mange gange man kan uddø? Det er noget vrøvl, og er uden mening. Vi leder efter en årsag, der er gentagen. Her kender vi kun vulkanisme som årsag. Vulkanisme er karakteristisk ved at forekomme i pulser afløst af rolige perioder. Vi kan derfor med stor sandsynlighed tage variationerne, som en registrering af Deccan Traps vulkanismens aktivitet, der gang på gang spytter store mængder af negativt kulstof ud i atmosfæresystemet og som planterne troligt indbygger i deres cellulose, for de kan ikke lade være! Deccan Traps vulkanismen starter med en intensiv fase år før havdyrenes uddøen. Det registreres på Stevns Klint ved en hard ground, der adskiller det nedre hvide skrivekridt fra det overliggende grå skrivekridt. Det grå skrivekridt er farvet

6 6 af et forhøjet indhold af elementært kulstof. Kulstoffet i gråkridtet har en isotop sammensætning på -26 til -27, mens trækul fra selve Fiskeleret har en isotopværdi på -25. Det har været foreslået, at et meteornedslag afstedkom verdensomspændende skovbrande. Hvis dette skulle være årsagen til kulstoffet i gråkridtet har vi et problem, idet meteoret skulle være kommet år før K/T grænsen, og kulsod består af uafbrændt materiale og derfor må have samme isotopværdi som det træ, det kommer fra. Hvem kender i øvrigt en træsort, der kan brænde i år? Kulstoffet i gråkridtet kan delvis stamme fra marine planter, men lige så vel fra vulkaner, idet vulkaner frigører frit kulstof under udbruddene igennem den såkaldte Bouduard reaktion (2CO = C o og CO 2 ). Reaktionen medfører fraktionering således, at det fri kulstof har isotopværdier mellem -26 og -28. Da der ikke er forskel på det organiske indhold imellem det hvide og det grå skrivekridt må hovedmængden af det fri kulstof komme fra vulkanismen. Kul partiklerne består af beta-grafit med en kornstørrelse omkring 0,2 Fm. I 1979 blev et møde holdt i København om de forskellige inddelinger af kridttidens aflejringer. Her fremlagde nogle amerikanere en undersøgelse af sporstofkemien i et lag fra Italien (Gubbio, Umbriske Appeniner), der modsvarer Fiskeleret på Stevns Klint (altså K/T grænsen). Det ene formål var at kigge efter plutonium, der kunne være til stede, hvis en nærliggende supernova var eksploderet. Det var en gammel ide, at en masseuddøen kunne være afstedkommet af partikel stråling ind på jorden fra en sådan eksplosion. Halveringstiden for plutonium er tilstrækkelig lang til, at det skulle være til stede selv efter 65 millioner år. Man fandt ikke noget. Altså: exit supernova. Imidlertid prøvede man også at kigge efter grundstoffet iridium (der er et ædelmetal i gruppe med platin og osmium). Man brugte iridium, idet det er nemt at analysere ved INAA (instrumental neutron aktiveringsanalyse). Man har tidligere brugt dette, til at undersøge aflejringshastighederne i dybhavet, idet der er en temmelig konstant regn af meteor støv fra stjerneskud. Dette materiale indeholder op til 500 ppb Ir, hvilket er ganske højt i forhold til jordskorpens bjergarter, der indeholder betydeligt mindre end 1 ppb (ppb=nannogram/gram). Altså: ved at måle indholdet af Ir, kunne man få en ide om, hvor lang tid det havde taget at aflejre i Gubbio. Man fandt forbavsende meget (4 ppb) og ved undersøgelser af Fiskeler på Stevns fandt man endnu højere værdier. Dette fik amerikanerne til at foreslå, at iridium var kommet fra et meteornedslag. Ved almindelig

7 købmandsregning kunne man omsætte iridium-mængden til meteormateriale og nåede derved frem til, at der var tale om en sten med et tværmål på km. 7 Se nu var det jo ikke geologer der fremsatte denne hypotese, for havde de været det, ville de straks have lugtet lunten! Når et meteor nærmer sig jorden sker det med hastigheder på mellem 20 og 30 km/sekund. Når en km sten slår ned med meteoriske hastigheder udløser det jordskælv med en styrke på omkring 15 på Richter skalaen (der er en logaritmisk skala). Følgen af dette er naturligvis, at alle lavtvandssedimenter vil blive mekanisk forstyrret ligesom alle løse sedimenter ud for flodmundinger vil blive sendt ned på dybhavet som slamstrømme (turbiditter). Vi ser ingen forstyrrelser på lavt vand og K/T grænserne i dybhavet er ganske rolige. Der var kort sagt ingen meteornedslag. Iridium forekomsten var imidlertid stadig uforklaret, men i 1983 fandt man iridium på svævestøv fra Kilauea vulkanen på Hawaii. Senere fandt man udstrømning af iridium (IrF 6 ) fra vulkanen på Reunion øen (ved Madagaskar). Russiske geologer samlede aske fra to udbrud på Kachatka og fandt, at jo længere væk fra vulkanen de gik og jo mindre kornstørrelse de undersøgte, desto mere Ir var der til stede. Hawaii og Reunion er begge Ahot vulkaner, men Kamchatka vulkanen er calc-alkalin, så der er vide muligheder for Ir udstrømning fra vulkaner. Det vidste man bare ikke i Deccan Traps vulkanfeltet i Indien stammer fra den indiske plades passage over hot spot vulkanen på Reunion. Dengang lå Indien ved ca. 30 grader syd. Da man i dag finder udstrømning af iridium fra denne vulkan i en mængde der svarer til 7 ppb i vulkanens magma, ville det være logisk at se efter, om der ikke skulle være iridium-førende basalt i Deccan. Franske og indiske forskere har ledt efter dette, men har ikke fundet noget. Problemet har været, at de har ledt i blinde. Det er tilfældige basalt strømme de har undersøgt, idet de ikke har kunnet aldersbestemme basalterne, og dermed ikke har kunnet indsnævre undersøgelserne til nogle få relevante basalt strømme. Det er imidlertid nu lykkedes at finde en basalt med 1 ppb Ir. Alle andre basalter har Ir indhold på nogle få ppt (picogram/gram). Lad os se på Ir anomalien, som et enestående fænomen. Er den enestående og forekommer den til samme tid alle steder? Dette skulle man forvente, hvis den var afstedkommet af et meteornedslag. Vi må straks adskille havaflejringer fra landaflejringer i denne sammenhæng. I havet er der mange steder fundet en Ir anomali. Den er i reglen sammenfaldende med uddøensgrænsen. Det er imidlertid

8 8 ikke tilfældet i Negev-området i Israel, hvor den forekommer ved P1b-P1c plankton grænsen, der ligger ca år senere end uddøensgrænsen. Der er for nyligt fundet 4 Ir anomalier i en marin serie af øvre Paleocæn alder i Slovenien. Ved El Kef i Tunesien blev der tidligt påvist to Ir anomalier. Den ene svarer til uddøen, men den anden er senere. I landaflejringer i Nordamerika, fra Alberta i Canada til New Mexico i det sydlige USA, er der fundet en Ir-anomali. Denne findes imidlertid i et kullag, der kan placeres tidsmæssigt år efter K/T grænsen, der er markeret af et tydeligt skift i sporer og pollen. Den ligger lige over eller under et rhyolitisk vulkansk askelag og har intet med den marine Ir anomali at gøre. Den hænger sammen med det rhyolitiske askelag. Det samme er tilfældet med 3 Ir anomalier i en søaflejring fra der nordvestlige Indien (Gujarat Provinsen). Alderen af søaflejringen er adskillige år før K/T grænsen, og hver af de tre Ir anomalier ligger lige under et rhyolitisk askelag. Fundet af det Ir-førende basaltlag fra Indien, åbner muligheden for at iridium fra Deccan basalten kan være tilført verdensoceanet via svævestøv fra udbruddene. Det vulkanske lag fra Indien har en tykkelse på 30 meter og dækker et enormt område. Hvis det skal levere et nedfald, der vil give 4 ppb ved K/T grænsen, kan vi opstille et budget for en sådan begivenhed. Den nødvendige mængde af Ir er 2,5 * 10 8 kg for at kunne forklare et nedfald på 50 ng/cm 2. Imidlertid kan tallet muligvis reduceres med 30 %, siden den terrestriske anomali forekommer for sent og har en anden årsag. Hvis vi antager en afgasning med 1 ppb udsendt, har vi brug for 2,8*10 4 km 3, men hvis vi antager en afgasning på 7 ppb (som fra Reunion vulkanen i dag) når vi ned på 4*10 3 km 3. Dette svarer til 0,3 % Deccan Traps volumen. En række mikrobiologer skrev i en artikel i SCIENCE, at man ved mikrobiologiske processer var i stand til at opkoncentrere Ir, så de bad om en Ir-kilde, mens Aderes mikrobiologiske var i stand til at skabe anomalien. Ir anomalien er i reglen sammenfaldende med kollapslaget (Fiskeleret), der ofte er sammenfaldende med masseuddøenslaget. Det er ikke tilfældet i Israel, hvor forsvindingslaget ikke er sammenfaldende med kollapslaget (i form af et organiskrigt lag). Det kommer i Israel for sent. Tidspunktet for udbruddet af den Ir-førende basalt er bestemt til at være ganske kort før K/T grænsen. Altså er der en alternativ forklaring på Ir-anomalien, der

9 næppe kan have noget at gøre med et meteornedslag, da et sådant jo aldrig fandt sted. 9 Nu til de små sideeffekter af det påståede meteornedslag, som har været fremhævet i litteraturen, og som hver gang har kaldt på sensationsoverskrifterne: 1) Chokpåvirket kvarts, der findes ved meteornedslag. Det er uomtvisteligt, at dersom et meteor slår ned i kvartsholdige bjergarter opstår der i kvarts mikrolameller med karakteristiske retninger. Mikrolamellerne består af diaplektisk glas og kan også findes efter større TNT- og underjordiske kernevåbensprængninger. Dette har medført en større litteratur om formodede meteor-nedslag tilbage i jordens historie. Finder man chokpåvirket kvarts, er der tale om et meteorkrater. Dette er imidlertid det rene vrøvl, idet en helt række rhyolitiske vulkanske askelag indeholder chokpåvirket kvarts. Det gælder et ordovicisk askelag fra Vasegård på Bornholm. Det er også fundet i det omlejrede rhyolitiske askelag med graptolitter af Silur alder fra Bornholms sydkyst. Dertil kan lægges to rhyolitiske askelag fra nedre Trias i Sydkina. Som rosinen i pølseenden kan nævnes at det rhyolitiske askelag nr. -34 på Fur også indeholder chokpåvirket kvarts. Det skal dog siges, at ikke alle rhyolitiske askelag indeholder chok-kvarts, idet det er ganske afhængigt af den overliggende bjergarts sammensætning på udbrudsstedet. Kort sagt, hvis et meteor slår ned i bjergarter uden kvarts, får man ikke chok-kvarts. Hvis et rhyolit-udbrud finder sted i tilsvarende bjergarter får man heller ikke chok-kvarts. Jeg kan lægge til, at bunden af Fiskeleret på Stevns består af et rhyolitisk askelag med chok-kvarts. Det er det tynde grå lag lige under det sorte fiskeler. Chok-påvirket kvarts kan altså ikke tages som sikkert kriterium for et meteornedslag. Når en meteor slår ned, dannes der massive glasdråber af smeltet materiale (tektitter). Disse sprøjter langt væk fra nedslagsstedet. Temperaturen af glasset er meget høj, og overfladen af glasdråberne (der kan blive cm store) får gerne en karakteristisk grubet overflade under luftturen. Da temperaturen er høj og iltindholdet i luften er høj (21 %) bliver materialet iltet. Hvis glasset indeholder kulstof, bliver dette oxideret, og man skal derfor ikke forvente et indhold af frit kulstof (som f eks. grafit) bevaret. Tilhængerne af meteornedslaget har udlagt kugler fundet i de marine K/T grænser, som værende omdannede mikrotektitter. Nøjere undersøgelser har vist at disse såkaldte mikrotektitter sidder inde i kugle-

10 10 formede alger! Hvordan de er kommet derind er aldrig forklaret. Faktisk er de diagenetiske produkter fra havbunden, der er dannet inde i de tomme algeskeletter. Algerne fra prasinophyt-gruppen kaldes også for i engelsksproget litteratur. De optræder i enorme mængder i havaflejringer, hvor deres fjender er i vanskeligheder og kan sammenlignes med Akatten og musen Den samme gruppe er til stede i enorme mængder ved Perm-Trias grænsen, der er en endnu større masseuddøen end ved K/T grænsen, men for 250 millioner år siden. I den Mexicanske Golf har man fundet lag med kugler, der også er blevet karakteriseret som omdannede mikrotektitter. Hvis man skærer sådanne kugler (der ofte er mm store) igennem, ser man at de er fulde af gasblærer. De har intet at gøre med tektitter. Samtidigt indeholder de grafitkugler. Hvis man opløser basaltisk (og andet) vulkansk glas, får man en rest af små (op til 15 µm) hule grafitkugler, der er dannet gennem Boudouard reaktionen og som sidder som beslag på indersiden af gasblærerne. Disse findes ikke i tektitter. De findes derimod i de såkaldte mikrotektit-kugler i det Caribiske område. De kan derfor ikke være tektitter. De gasblærefyldte småkugler er velkendte fra Hawaii, hvor de hedder APeles (efter vulkanguden) og der er så meget gas i blærerne, at de faktisk kan flyde på havvand (og nogle af dem endog på ferskvand). Altså er det et vulkansk produkt, og har ikke en snus med meteorer a gøre. I kuglerne, der er dannet inde i algerne ved de marine K/T grænser, sidder der sommetider nydelige, små grenede krystaller. De består af jern-nikkel forbindelser med spinel struktur. Sådanne kan man lave ved at varme en jernmeteorit i en ovn, hvor der er oxiderende betingelser. De bliver udlagt som bevis for meteornedslag. De har imidlertid forskellig kemisk sammensætning fra sted til sted, og da de samtidig sidder inde i de udfyldte algeskeletter, er det klart, at de må være dannet på stedet, og ikke har noget med meteorer at gøre. Hvordan skulle de dog kunne smutte ind i et algeskelet, uden at efterlade sig spor? Den vekslende kemi har gjort, at de, som har beskrevet dette som meteoristisk, er tvunget til at antage, at hvert eneste sted har haft sin egen meteor med forskellig kemi fra naboens! Der er fundet såkaldte aminosyrer på Stevns Klint. Imidlertid findes de ikke i Fiskeleret, men kun over og under. Sådanne aminosyrer er imidlertid hyppige i forbindelse med brande og deres evidens for et nedslag fortoner sig i urtågerne!

11 11 Men hvad var det så, der skete? Hvis den store amerikanske drøm, der er blevet fyret af så mange gange, ikke passer, kan man spørge, hvilket forløb der var, og om det er enestående i jordens historie. Alle er koncentrerede om dinosaurernes forsvinden, for det var et andet stort dyr ligesom os selv. Jeg har hidtil omhyggeligt undgået dinosaurerne, fordi det medfører endnu en del forklaringer, samt plagsomheder for læserne. For det første: Den anden store masseuddøen i jordens historie (Paleozoikum- Mesozoikum grænsen = Perm-Trias grænsen) greb endnu stærkere ind i jordens liv. De fleste fænomener, vi ser ved K/T grænsen, er de samme som ved P/T grænsen. I det marine miljø ser vi ved P/T grænsen en slags Fiskeler, der er et marint kollapslag, der medfører opblomstring af Adisaster nemlig kugleformede alger, der er af samme gruppe som ved K/T grænsen. Vi ser også en række negative kulstof-anomalier, ligesom grænsen er sammenfaldende med et kæmpe vulkanområde (Siberian Traps), der er på mindst 3 millioner km 3 i omfang. Siberian Traps viser også sin aktivitet igennem en kraftig negativ kulstof anomali før uddøens grænsen, idet en række former forsvinder samtidig med den første anomali. Der er altså en to-trins uddøen, som vore kinesiske kolleger har noteret i mange år. Derefter sker den egentlige marine uddøen (sammenfaldende med et sort organiskrigt leret lag, der ligner vores Fiskeler) og umiddelbart efter det, følger aflejringen af en ejendommelig kalksten, som vi også kender fra Stevns Klint, nemlig Cerithiumkalken. I resten af Danmark findes laget også, men her kaldes det for Adet døde Betegnelsen stammer fra lagets reaktion, når man slår på det med en hammer. Det er som pap. Det skyldes, dets ejendommelige opbygning af små perfekte kalkkrystaller, der dårligt nok hænger sammen. Dets dannelse kan forklares ved, at overfladevandet i havet nærmede sig en ph værdi på 7 eller lavere, hvori hydrogencarbonat ionen (HCO 3 - ) er den eneste, som eksisterer. Den danner en ligevægt med CO 2 i havet. Ligevægten er stærkt styret af temperatur, således at det koldere vand indeholder mere opløst CO 2, end det varmere vand. Hvis en sådan gas/ion ligevægt udsættes for temperatur-svingninger, vil den forskydes mod ionen ved opvarmning, og mod gassen ved afkøling. Hvis der er tilstrækkeligt med Ca-ioner til stede, vil en opvarmning afstedkomme udfældning i den frie vandmasse af perfekte kalk-krystaller, der sedimenteres på havbunden selvom ph måtte være under 7.0. Dette er, hvad vi ser både i Kina og Danmark (samt en masse andre steder) efter masseuddøen.

12 12 I landaflejringerne op mod K/T grænsen finder vi et skift i de europæiske dinosaurer ved niveauet med de første nedskårne kanaler år før K/T. I Sydfrankrig er der de samme nedskårne kanaler som i USA, og her findes (dvs. sammenskyllede knogler af dinosaurer i kanalaflejringerne). Ved dette niveau skifter faunaen fra at have mange titanosauride former (4-benede med lange halse og haler), til hadrosauride dinosaurer (andenæbsøgler). De Sydfranske aflejringer er såkaldte I dem lagde dinosaurerne deres æg, og æggene kan findes temmelig hyppigt i dag. De største havde et rumindhold på omkring 3 liter, men mindre størrelser er mere almindelige (tværmål på 10 cm). Aflejringerne er røde til rødbrune af et indhold af FeOOH (goethit) og Fe 2 O 3 (hæmatit). Der er lejlighedsvise horisonter med gullige eller blågrønne afiltede lodrette spor efter planterødder. Planterødder ånder og bruger ilt, men producerer ikke selv ilt, da de er blege uden klorofyl. Dvs., at der er lejlighedsvis vegetation, men det er ikke dominerende. Miljøet var ørkenagtigt, hvilket ses af tilstedeværelsen af der er gennemvoksningsaggregater af gips. Hvis man samler dinosauræggeskaller lag for lag (fra ældre mod yngre lag) finder man omkring år før K/T grænsen, at hyppigheden af sorte skaller stiger. Samler man skaller længere nede, finder man en hyppighed af sorte skaller på ca. 1 %. I de yngste niveauer stiger mængden af sorte skaller til %. De alleryngste skaller er udelukkende sorte. Den sorte farve går hele vejen igennem skallen, hvad man kan se, hvis man brækker et skalstykke over. Fugleæg med farver er ikke gennemfarvede. Kradser man med en negl på overfladen af et farvet æg, går farven af, og man ser en hvid skal nedenunder. Altså er sortfarvningen ikke noget, dinosauren har lavet, men det er et senere fænomen. Der er også fundet sorte æg i Kina og i Indien, så farvningen er uafhængig af dinosaurarten og levestedet. Analyser af de sorte æggeskaller har vist et indhold af grundstoffet sølv i form af sølvsulfid, med en sølvkoncentration på op til 12 ppm. Set i forhold til almindelige sedimenter, er det et meget højt indhold. Man finder gerne sølv i koncentrationer omkring 1 ppb så vi taler om en opkoncentrering på gange i forhold til de omliggende sedimenter. For at forstå sølvkoncentrationen i æggeskallerne, er det nødvendigt at gå ind på dinosaurernes udrugnings-mekanisme. Dinosauræg (og alligator- og skildpaddeæg) har en skal med masser af porer. Selvom skallerne kan blive flere mm tykke, har de en meget høj vandfordampningsevne. Tager man et frisklagt alligatoræg og et nylagt

13 13 fugleæg og anbringer dem sammen i et varmeskab ved 50 grader, vil alligatorægget miste vægt gange hurtigere end fugleægget. Fuglene lægger deres æg eksponeret, mens et alligatoræg anbragt under samme betingelser vil tørre ud. Alligatorerne klarer problemet ved at lægge deres æg i en våd kompost, som de skraber sammen af plantemateriale i de sumpe, hvor de lever. Den høje vandfordampningsevne forudsætter, at æggene udruges under fugtige betingelser uden eksponering. Florida krokodillerne (forskellige fra alligatorerne) benytter også udrugning i vådt sand langs flodløb. I det indonesiske område findes en krokodille, som kan slå mangrovebevoksning ned med halen. Den venter til den første gæring af plantematerialet er overstået, idet denne giver temperaturer op til omkring 60 grader. Når temperaturen er faldet til nogle-og-tredive grader (dvs. cellulose-gæring), lægger den sine æg, der så udruges efter nogle måneder. Dinosaurerne lagde ikke deres æg eksponeret. Men de brugte vådt sand eller kompost. Imidlertid kunne en kompost være svær at skaffe i et område med røde ørkenagtige betingelser, hvor vi i dag finder deres æg. Hvis man betragter en stor planteæder som en elefant bagfra, vil man iagttage, at den har en tyk vom, der er fyldt med forgæret kompost (gødning), og det er sandsynligt, at mange planteædende dinosaurer har brugt deres egen gødning til kompostudrugning. De kødædende dinosaurer har været henvist til vådt sand eller til at snylte på andres kompostmateriale. Det sidste er for nyligt fundet i jurassiske lag i Portugal, hvor kødædere har anbragt deres æg oveni en krokodillekompost. Hvor kommer sølvet fra? Hvis et æg ikke duer og af en eller anden grund ikke bliver udruget, vil ægget gå i forrådnelse. Dette medfører, at store mængder af svovlbrinte (H 2 S) bliver produceret inde i ægget. Det vil, i takt med at komposten gærer ned, medføre, at alle grundstoffer, der kan fælde som sulfider, vil sætte sig i æggeskallen. Sølvsulfid er tungtopløseligt og bliver siddende. Tænk blot på en sølvgaffel, der har været i kontakt med et spejlæg. Man kan ikke skylle eller vaske det sorte sølvsulfidlag af; det skal tages af med pudsning eller kemi. Altså, et sort æg er et, der aldrig blev udruget. At alle æg i de sidste æggeførende lag i Frankrig er sorte, betyder, at de ikke blev udrugede. Altså kan vi slutte, at de, der under stigningen i antallet af sorte alligevel blev udruget, måske kunne have været udsat for et eller andet, der har gjort, at nogle af dem ikke lykkedes. Blandt mennesker og dyr er det således, at alle kemiske påvirkninger af ubehagelig art, viser sig i vores negle og hår. Vi afgifter os, ved at udskille det. Et æg produceret af en dinosaur, kunne således måske vise os, om dyret havde været udsat for noget,

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

At trække vejret roligt om natten

At trække vejret roligt om natten Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse: Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere