Var der, eller var der ikke et meteornedslag ved K/T grænsen for 65 millioner år siden? Hans Jørgen Hansen Geologisk Institut, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Var der, eller var der ikke et meteornedslag ved K/T grænsen for 65 millioner år siden? Hans Jørgen Hansen Geologisk Institut, Københavns Universitet"

Transkript

1 1 Var der, eller var der ikke et meteornedslag ved K/T grænsen for 65 millioner år siden? af Hans Jørgen Hansen Geologisk Institut, Københavns Universitet Det var en såkaldt Omkring 70 % af kendte arter forsvandt over et kortere tidsinterval. Hvem forsvandt? Det gjorde de planktoniske foraminiferer. Nogle coccolither forsvandt permanent, mens andre kun forsvandt midlertidigt (den såkaldte ALazarus effekt A se Det Nye Testamente). Ammonitterne og belemnitterne forsvandt permanent. En hel del muslinger og snegle ligeledes, mens andre klarede den. Fællestræk for alle, der forsvandt, er at de alle havde larve-skeletter af CaCO 3. Dvs., at alle former med planktoniske larve-skaller af kalk blev ramt. De større dyr i det marine økosystem (som f eks havvaraner = mosasaurer) forsvandt, da fødekæden i øvrigt brød sammen, efter at primærproducenterne blev ramt. Dinoflagellaterne var uberørte, men de har ikke huse af kalk. Det samme gælder for kisel-alger. Det ser således ud til, at hav-dyr og -planter, der levede en del af deres liv i den øverste del af vandsøjlen, blev ramt af ulykke. Det er et almindeligt fænomen omkring K/T grænsen at der er en negativ kulstofanomali: Der er tale om en negativ anomali af 13 C relativ til 12 C. Den måles som en promille-afvigelse i forhold til en standard (nemlig Pee Dee belemnitten). Omtales ofte som Adelta 13 C l 13 C / 12 C forholdet kan måles i carbonat (kalk) eller som organisk kulstof (dvs. i sod, trækul eller sporopollenin). 13 C anomalien er blevet hægtet op på et meteornedslag, der skulle have givet mørke på jorden i en længere periode (måneder til år) og derved slået de marine planter (coccolitterne) ud. Coccolitterne producerer kalkskæl (plader). De fraktionerer kulstof, således at kalkpladerne er beriget på 12 C i forhold til 13 C. Når de stopper, vil der naturligt være mere 12 C tilbage og dette skulle bevirke at 13 C relativt bliver sænket. Det må naturligvis finde sted samtidigt med, eller kort tid efter at coccolitterne er forsvundet.

2 2 Målinger af 13 C/ 12 C forholdet i sporopollenin i dinocyster fra Stevns Klint og Nye Kløv i Nordjylland viser, at den negative 13 C anomali på Stevns indtræder ved skiftet fra kalk til fiskeler (altså samtidigt med coccolitternes forsvinden), mens den tilsvarende negative anomali i Nye Kløv indtræder 15 cm tidligere, dvs. under niveauet for coccolitternes forsvinden. Stevns Klint lokaliteten er betydeligt mere lavvandet end Nye Kløv. Dvs., at den dybere lokalitet havde overlevelse af coccolitter i længere tid end det lavere vand. Der findes en gammel hypotese fremsat af Worsley i 1950erne. Den skulle forklare tilstedeværelsen af et lerlag på K/T grænsen (der på Stevns kaldes Fiskeler) og som findes mange steder, hvor man har havaflejringer. Worsley sagde at der var uorden i det globale kulstof-kredsløb og at ler eller mergel-laget var en opløsningsrest. Han forslog en stigning i CCD (calcite compensation depth) som en forklaring. Dette kan imidlertid pure afvises, idet en langsom stigning i CCD mod lavere vanddybder, vil give en længere hiatus (hul i lagrækken) på dybvandslokaliteter i forhold til lavt vand. Hvis stigningen er meget hurtig, kan det resultere i ens lange hiati. Vi ser imidlertid, at på lavtvandslokaliteten Stevns ophører kalkproduktionen tidligere end ved Nye Kløv. Denne situation er umulig i Worsleys scenarie. En undersøgelse af dinocysterne i Fiskeleret på Stevns viser, at det er domineret af en cyste-art, der overhovedet ikke forekommer i den underliggende kalk. Hvis fiskeleret skulle være en opløsningsrest, må indholdet jo komme fra den opløste kalk. Da dinocyster består af sporopollenin, der ikke opløses som kalk gør, kan vi konkludere, at fiskeleret er et sediment, der blev aflejret i fiskelers-tid, og at det ikke er en opløsningsrest. Vi kan nu gå et trin videre i vores argumentation, idet vi kan udtale os om den mekanisme, der skal til, for at skaffe vores uddøen først på lavt vand og siden i det dybere. Den øverste del af havet har primærproduktion gennem planktoniske alger (coccolitter, diatomeer og dinoflagellater), der skal have lys, for at de kan producere. Denne del af havet er maksimalt 100 m dybt (i reglen meget mindre). Det er i denne del af havet, de planktoniske kalkskallede larver af de uddøde former levede.

3 3 Vi leder efter en mekanisme, der selektivt kan ramme kalkskallede planktoniske organismer i den øvre vandmasse. Den nuværende atmosfære har et CO 2 indhold på omkring 370 ppm. Man kan spørge hvor meget CO 2 der skal være i atmosfæren for at gøre havvandet surt. Havet er et meget sendrægtigt system, hvor en mekanisme, der involverer diffusion, er alt for langsomt til at give en effekt. Imidlertid har oceanet et såkaldt blandingslag, dvs. den øvre omrørte del, der er mekanisk blandet af bølgebevægelse. Denne zone rækker til ca. 50 m dybde, der er den dybeste bølgebasis. Ved en CO 2 koncentration i atmosfæren på 5500 ppm bliver ph i havvandet 7.0 ved 20 grader C. Den normale ph af havvand er svagt basisk (omkring 8,2) og laboratorieforsøg har vist, at coccolitter holder op med at producere kalkskel ved 7,5 og de planktoniske foraminiferer har problemer med skallerne ved lignende ph værdier. Coccolitterne kan overleve ph ned til 5,5 men laver ingen coccolit-plader. Hvis de bringes tilbage til oceanisk ph, starter de igen (ALazarus For at opnå en ph på 7,5 i toppen af oceanet, er det nødvendigt med lidt over 1700 ppm CO 2 i atmosfæren. Fundet af kridttids coccolitter over K/T grænsen i Israel blev først fortolket som omlejrede fossiler. Kulstof-isotop målinger viste imidlertid, at deres signal ikke var som i kridtet, men var et primært tertiært signal. Altså havde de overlevet og kunne ikke være omlejrede. Vores nutidige CO 2 indhold i atmosfæren er temmelig lavt. Vi befinder os jo i en mellemistid, For at opnå en masseuddøen i oceanet er det nødvendigt med en forøgelse af CO 2 indholdet på 4,5 gange det nutidige (1700 overfor 370). Kan et sådant tilskud tænkes at være realistisk? Vi kender én mekanisme, der kan frigøre meget store mængder CO 2 til atmosfæren. Det drejer sig om såkaldte plateaubasalter, der en gang imellem optræder i jorden historie. Ved K/T grænse tid var Deccan basalt området i Indien særdeles aktivt. Et estimat af basalt-mængden siger omkring 1,5 million km 3. Hovedmængden af gas der frigøres ved basalt udbruddet består af CO 2 og SO 2. Der er 2-3 gange så meget CO 2 som SO 2. Den isotopmæssige sammensætning af CO 2 i den vulkanske gas er på delta -23 l PDB, altså meget negativt i forhold til vores nuværende CO 2 indhold, der er på -7 l PDB. For 100 år siden var det -6 l PDB, men er ændret ved vores afbrænding af fossilt brændsel.

4 4 Vi kan beregne, at der skal en afgasning fra km 3 til, for at give den ønskede stigning, ligesom det er omkring den mængde, der skal til for at udløse en negativ kulstof-anomali på -4 l PDB. Vi er altså i stand til at skabe en masseuddøen blandt marine former, der holder til i den euphotiske del af oceanet, ved intensiv vulkanisme. Den direkte effekt af forhøjet vulkanisme synes umiddelbart at måtte være en drivhuseffekt. Imidlertid er drivhuset forsinket, idet SO 2 (der oxideres til SO 3 som igen optager H 2 O og danner mikrodråber af svovlsyre) medfører nedkøling. Svovlsyre-mikrodråberne er mindre end lysets bølgelængde, og en foton, der rammer en mikrodråbe, har lige så stor chance for at blive sendt tilbage i rummet, som at ramme jorden. Vi ser altså et afkølet drivhus, som først virker, når svovlsyren er borte. Den umiddelbare effekt af nedkølingen via svovlsyren er dannelse af land-is på højereliggende områder (montan glaciation). Det medfører fald i havniveau og kan ses som Ahard på Stevns Klint. Den første hard ground på Stevns optræder år før K/T grænsen. Den anden ligger i Fiskeleret og en tredje (og den største) indtræder efter aflejringen af Cerithium Kalken på Stevns. Tidsmæssigt ligger den yngste hard ground år efter Fiskeleret. Størrelsen af havstands-sænkningerne kan aflæses på nedskårne flodløb i USA. Dette kræver en lille forklaring: Isen i den yngste nedisning begyndte at smelte for år siden. For år siden stod verdenshavet højere end i dag. På år øgedes verdenshavets niveau med 100 m! Betragter man et seismisk profil af Mississippi flodens nedre løb, vil man se, at flodens gamle leje ligger i 90 m. Dengang verdenshavet stod lavere, skar floden sit leje, så det passede med udløbshøjden, der var bestemt af havniveau år før K/T grænsen i USA finder vi alle steder i landaflejringer, nedskårne, men opfyldte floddale med en dybde på mellem 8,5 og 10,5 m. Et skøn over distancen til havet ligger på mellem 300 og 500 km. Et meget forsigtigt skøn over faldet på disse floder, der løber i bløde aflejringer (1 fod/1 mile) viser, at den første havstandssænkning var på 20 m; den anden (i Fiskelers-tid) omkring 30 m og den tredje på 50 m. For at give en ide om omfanget, kan det anføres, at hvis man smeltede Grønlands indlandsis, ville verdenshavet stige med ca. 12 m. Hvor hovedmængden af isen var, er ikke svært at gætte, idet Antarktis lå på sydpolen

5 5 også på dette tidspunkt. Effekten af montane glaciationer kan man f eks studere i Alperne, hvor der er firn og gletchere, men man ser ikke andet i lavlandet end smeltevandssedimenter. Altså skal man ikke vente skurestriber etc. fordi det sker i de højtliggende områder. Disse gentagne nedkølinger bliver straks afløst af CO 2 drivhuse, som i stor hast smelter vandet tilbage til havene. Det får flodlejerne til at fylde op, og det medfører ofte opstemning af grundvandet, der har til følge, at der dannes tørveagtige kullag over det meste af USA og det centrale Canada lige over de nu opfyldte, nedskårne kanaler. Systemet med nedskårne kanaler dækket af kullag fortsætter efter K/T grænsen, men er ikke blevet studeret for alvor endnu. Planter med C3 fotosyntesesystem var de eneste planter der eksisterede før Miocæn tid for ca. 30 millioner år siden. Dvs. at C4 planter (græs, majs etc.) var endnu ikke dukket op. Man kan sige at dinosaurerne ikke var græsædere, for græsset var ikke opfundet endnu! Når C3 planter optager CO 2 fra atmosfæren fraktionerer de kulstof vha. diffusion, således at cellulose fra et grantræ vil have en delta 13 C l PDB på -27. DVS, at de fraktionerer med -20 delta-værdier. Vi har hermed et middel til at fastlægge atmosfærens C-isotop-sammensætning i fortiden. Hvis der sker ændringer i sammensætningen, vil det registreres i plantematerialet. Ved at undersøge isotopsammensætningen i tætliggende prøver, kan man gennem tiden finde variationer, der følger samme mønster fra sted til sted, og benytte dette til at angive samtidighed, idet atmosfære-systemet meget hurtigt blandes op. Vi finder, at der forekommer en række negative anomalier før og efter K/T grænsen. Hvis dette skulle være afstedkommet af uddøen, kan man spørge, hvor mange gange man kan uddø? Det er noget vrøvl, og er uden mening. Vi leder efter en årsag, der er gentagen. Her kender vi kun vulkanisme som årsag. Vulkanisme er karakteristisk ved at forekomme i pulser afløst af rolige perioder. Vi kan derfor med stor sandsynlighed tage variationerne, som en registrering af Deccan Traps vulkanismens aktivitet, der gang på gang spytter store mængder af negativt kulstof ud i atmosfæresystemet og som planterne troligt indbygger i deres cellulose, for de kan ikke lade være! Deccan Traps vulkanismen starter med en intensiv fase år før havdyrenes uddøen. Det registreres på Stevns Klint ved en hard ground, der adskiller det nedre hvide skrivekridt fra det overliggende grå skrivekridt. Det grå skrivekridt er farvet

6 6 af et forhøjet indhold af elementært kulstof. Kulstoffet i gråkridtet har en isotop sammensætning på -26 til -27, mens trækul fra selve Fiskeleret har en isotopværdi på -25. Det har været foreslået, at et meteornedslag afstedkom verdensomspændende skovbrande. Hvis dette skulle være årsagen til kulstoffet i gråkridtet har vi et problem, idet meteoret skulle være kommet år før K/T grænsen, og kulsod består af uafbrændt materiale og derfor må have samme isotopværdi som det træ, det kommer fra. Hvem kender i øvrigt en træsort, der kan brænde i år? Kulstoffet i gråkridtet kan delvis stamme fra marine planter, men lige så vel fra vulkaner, idet vulkaner frigører frit kulstof under udbruddene igennem den såkaldte Bouduard reaktion (2CO = C o og CO 2 ). Reaktionen medfører fraktionering således, at det fri kulstof har isotopværdier mellem -26 og -28. Da der ikke er forskel på det organiske indhold imellem det hvide og det grå skrivekridt må hovedmængden af det fri kulstof komme fra vulkanismen. Kul partiklerne består af beta-grafit med en kornstørrelse omkring 0,2 Fm. I 1979 blev et møde holdt i København om de forskellige inddelinger af kridttidens aflejringer. Her fremlagde nogle amerikanere en undersøgelse af sporstofkemien i et lag fra Italien (Gubbio, Umbriske Appeniner), der modsvarer Fiskeleret på Stevns Klint (altså K/T grænsen). Det ene formål var at kigge efter plutonium, der kunne være til stede, hvis en nærliggende supernova var eksploderet. Det var en gammel ide, at en masseuddøen kunne være afstedkommet af partikel stråling ind på jorden fra en sådan eksplosion. Halveringstiden for plutonium er tilstrækkelig lang til, at det skulle være til stede selv efter 65 millioner år. Man fandt ikke noget. Altså: exit supernova. Imidlertid prøvede man også at kigge efter grundstoffet iridium (der er et ædelmetal i gruppe med platin og osmium). Man brugte iridium, idet det er nemt at analysere ved INAA (instrumental neutron aktiveringsanalyse). Man har tidligere brugt dette, til at undersøge aflejringshastighederne i dybhavet, idet der er en temmelig konstant regn af meteor støv fra stjerneskud. Dette materiale indeholder op til 500 ppb Ir, hvilket er ganske højt i forhold til jordskorpens bjergarter, der indeholder betydeligt mindre end 1 ppb (ppb=nannogram/gram). Altså: ved at måle indholdet af Ir, kunne man få en ide om, hvor lang tid det havde taget at aflejre i Gubbio. Man fandt forbavsende meget (4 ppb) og ved undersøgelser af Fiskeler på Stevns fandt man endnu højere værdier. Dette fik amerikanerne til at foreslå, at iridium var kommet fra et meteornedslag. Ved almindelig

7 købmandsregning kunne man omsætte iridium-mængden til meteormateriale og nåede derved frem til, at der var tale om en sten med et tværmål på km. 7 Se nu var det jo ikke geologer der fremsatte denne hypotese, for havde de været det, ville de straks have lugtet lunten! Når et meteor nærmer sig jorden sker det med hastigheder på mellem 20 og 30 km/sekund. Når en km sten slår ned med meteoriske hastigheder udløser det jordskælv med en styrke på omkring 15 på Richter skalaen (der er en logaritmisk skala). Følgen af dette er naturligvis, at alle lavtvandssedimenter vil blive mekanisk forstyrret ligesom alle løse sedimenter ud for flodmundinger vil blive sendt ned på dybhavet som slamstrømme (turbiditter). Vi ser ingen forstyrrelser på lavt vand og K/T grænserne i dybhavet er ganske rolige. Der var kort sagt ingen meteornedslag. Iridium forekomsten var imidlertid stadig uforklaret, men i 1983 fandt man iridium på svævestøv fra Kilauea vulkanen på Hawaii. Senere fandt man udstrømning af iridium (IrF 6 ) fra vulkanen på Reunion øen (ved Madagaskar). Russiske geologer samlede aske fra to udbrud på Kachatka og fandt, at jo længere væk fra vulkanen de gik og jo mindre kornstørrelse de undersøgte, desto mere Ir var der til stede. Hawaii og Reunion er begge Ahot vulkaner, men Kamchatka vulkanen er calc-alkalin, så der er vide muligheder for Ir udstrømning fra vulkaner. Det vidste man bare ikke i Deccan Traps vulkanfeltet i Indien stammer fra den indiske plades passage over hot spot vulkanen på Reunion. Dengang lå Indien ved ca. 30 grader syd. Da man i dag finder udstrømning af iridium fra denne vulkan i en mængde der svarer til 7 ppb i vulkanens magma, ville det være logisk at se efter, om der ikke skulle være iridium-førende basalt i Deccan. Franske og indiske forskere har ledt efter dette, men har ikke fundet noget. Problemet har været, at de har ledt i blinde. Det er tilfældige basalt strømme de har undersøgt, idet de ikke har kunnet aldersbestemme basalterne, og dermed ikke har kunnet indsnævre undersøgelserne til nogle få relevante basalt strømme. Det er imidlertid nu lykkedes at finde en basalt med 1 ppb Ir. Alle andre basalter har Ir indhold på nogle få ppt (picogram/gram). Lad os se på Ir anomalien, som et enestående fænomen. Er den enestående og forekommer den til samme tid alle steder? Dette skulle man forvente, hvis den var afstedkommet af et meteornedslag. Vi må straks adskille havaflejringer fra landaflejringer i denne sammenhæng. I havet er der mange steder fundet en Ir anomali. Den er i reglen sammenfaldende med uddøensgrænsen. Det er imidlertid

8 8 ikke tilfældet i Negev-området i Israel, hvor den forekommer ved P1b-P1c plankton grænsen, der ligger ca år senere end uddøensgrænsen. Der er for nyligt fundet 4 Ir anomalier i en marin serie af øvre Paleocæn alder i Slovenien. Ved El Kef i Tunesien blev der tidligt påvist to Ir anomalier. Den ene svarer til uddøen, men den anden er senere. I landaflejringer i Nordamerika, fra Alberta i Canada til New Mexico i det sydlige USA, er der fundet en Ir-anomali. Denne findes imidlertid i et kullag, der kan placeres tidsmæssigt år efter K/T grænsen, der er markeret af et tydeligt skift i sporer og pollen. Den ligger lige over eller under et rhyolitisk vulkansk askelag og har intet med den marine Ir anomali at gøre. Den hænger sammen med det rhyolitiske askelag. Det samme er tilfældet med 3 Ir anomalier i en søaflejring fra der nordvestlige Indien (Gujarat Provinsen). Alderen af søaflejringen er adskillige år før K/T grænsen, og hver af de tre Ir anomalier ligger lige under et rhyolitisk askelag. Fundet af det Ir-førende basaltlag fra Indien, åbner muligheden for at iridium fra Deccan basalten kan være tilført verdensoceanet via svævestøv fra udbruddene. Det vulkanske lag fra Indien har en tykkelse på 30 meter og dækker et enormt område. Hvis det skal levere et nedfald, der vil give 4 ppb ved K/T grænsen, kan vi opstille et budget for en sådan begivenhed. Den nødvendige mængde af Ir er 2,5 * 10 8 kg for at kunne forklare et nedfald på 50 ng/cm 2. Imidlertid kan tallet muligvis reduceres med 30 %, siden den terrestriske anomali forekommer for sent og har en anden årsag. Hvis vi antager en afgasning med 1 ppb udsendt, har vi brug for 2,8*10 4 km 3, men hvis vi antager en afgasning på 7 ppb (som fra Reunion vulkanen i dag) når vi ned på 4*10 3 km 3. Dette svarer til 0,3 % Deccan Traps volumen. En række mikrobiologer skrev i en artikel i SCIENCE, at man ved mikrobiologiske processer var i stand til at opkoncentrere Ir, så de bad om en Ir-kilde, mens Aderes mikrobiologiske var i stand til at skabe anomalien. Ir anomalien er i reglen sammenfaldende med kollapslaget (Fiskeleret), der ofte er sammenfaldende med masseuddøenslaget. Det er ikke tilfældet i Israel, hvor forsvindingslaget ikke er sammenfaldende med kollapslaget (i form af et organiskrigt lag). Det kommer i Israel for sent. Tidspunktet for udbruddet af den Ir-førende basalt er bestemt til at være ganske kort før K/T grænsen. Altså er der en alternativ forklaring på Ir-anomalien, der

9 næppe kan have noget at gøre med et meteornedslag, da et sådant jo aldrig fandt sted. 9 Nu til de små sideeffekter af det påståede meteornedslag, som har været fremhævet i litteraturen, og som hver gang har kaldt på sensationsoverskrifterne: 1) Chokpåvirket kvarts, der findes ved meteornedslag. Det er uomtvisteligt, at dersom et meteor slår ned i kvartsholdige bjergarter opstår der i kvarts mikrolameller med karakteristiske retninger. Mikrolamellerne består af diaplektisk glas og kan også findes efter større TNT- og underjordiske kernevåbensprængninger. Dette har medført en større litteratur om formodede meteor-nedslag tilbage i jordens historie. Finder man chokpåvirket kvarts, er der tale om et meteorkrater. Dette er imidlertid det rene vrøvl, idet en helt række rhyolitiske vulkanske askelag indeholder chokpåvirket kvarts. Det gælder et ordovicisk askelag fra Vasegård på Bornholm. Det er også fundet i det omlejrede rhyolitiske askelag med graptolitter af Silur alder fra Bornholms sydkyst. Dertil kan lægges to rhyolitiske askelag fra nedre Trias i Sydkina. Som rosinen i pølseenden kan nævnes at det rhyolitiske askelag nr. -34 på Fur også indeholder chokpåvirket kvarts. Det skal dog siges, at ikke alle rhyolitiske askelag indeholder chok-kvarts, idet det er ganske afhængigt af den overliggende bjergarts sammensætning på udbrudsstedet. Kort sagt, hvis et meteor slår ned i bjergarter uden kvarts, får man ikke chok-kvarts. Hvis et rhyolit-udbrud finder sted i tilsvarende bjergarter får man heller ikke chok-kvarts. Jeg kan lægge til, at bunden af Fiskeleret på Stevns består af et rhyolitisk askelag med chok-kvarts. Det er det tynde grå lag lige under det sorte fiskeler. Chok-påvirket kvarts kan altså ikke tages som sikkert kriterium for et meteornedslag. Når en meteor slår ned, dannes der massive glasdråber af smeltet materiale (tektitter). Disse sprøjter langt væk fra nedslagsstedet. Temperaturen af glasset er meget høj, og overfladen af glasdråberne (der kan blive cm store) får gerne en karakteristisk grubet overflade under luftturen. Da temperaturen er høj og iltindholdet i luften er høj (21 %) bliver materialet iltet. Hvis glasset indeholder kulstof, bliver dette oxideret, og man skal derfor ikke forvente et indhold af frit kulstof (som f eks. grafit) bevaret. Tilhængerne af meteornedslaget har udlagt kugler fundet i de marine K/T grænser, som værende omdannede mikrotektitter. Nøjere undersøgelser har vist at disse såkaldte mikrotektitter sidder inde i kugle-

10 10 formede alger! Hvordan de er kommet derind er aldrig forklaret. Faktisk er de diagenetiske produkter fra havbunden, der er dannet inde i de tomme algeskeletter. Algerne fra prasinophyt-gruppen kaldes også for i engelsksproget litteratur. De optræder i enorme mængder i havaflejringer, hvor deres fjender er i vanskeligheder og kan sammenlignes med Akatten og musen Den samme gruppe er til stede i enorme mængder ved Perm-Trias grænsen, der er en endnu større masseuddøen end ved K/T grænsen, men for 250 millioner år siden. I den Mexicanske Golf har man fundet lag med kugler, der også er blevet karakteriseret som omdannede mikrotektitter. Hvis man skærer sådanne kugler (der ofte er mm store) igennem, ser man at de er fulde af gasblærer. De har intet at gøre med tektitter. Samtidigt indeholder de grafitkugler. Hvis man opløser basaltisk (og andet) vulkansk glas, får man en rest af små (op til 15 µm) hule grafitkugler, der er dannet gennem Boudouard reaktionen og som sidder som beslag på indersiden af gasblærerne. Disse findes ikke i tektitter. De findes derimod i de såkaldte mikrotektit-kugler i det Caribiske område. De kan derfor ikke være tektitter. De gasblærefyldte småkugler er velkendte fra Hawaii, hvor de hedder APeles (efter vulkanguden) og der er så meget gas i blærerne, at de faktisk kan flyde på havvand (og nogle af dem endog på ferskvand). Altså er det et vulkansk produkt, og har ikke en snus med meteorer a gøre. I kuglerne, der er dannet inde i algerne ved de marine K/T grænser, sidder der sommetider nydelige, små grenede krystaller. De består af jern-nikkel forbindelser med spinel struktur. Sådanne kan man lave ved at varme en jernmeteorit i en ovn, hvor der er oxiderende betingelser. De bliver udlagt som bevis for meteornedslag. De har imidlertid forskellig kemisk sammensætning fra sted til sted, og da de samtidig sidder inde i de udfyldte algeskeletter, er det klart, at de må være dannet på stedet, og ikke har noget med meteorer at gøre. Hvordan skulle de dog kunne smutte ind i et algeskelet, uden at efterlade sig spor? Den vekslende kemi har gjort, at de, som har beskrevet dette som meteoristisk, er tvunget til at antage, at hvert eneste sted har haft sin egen meteor med forskellig kemi fra naboens! Der er fundet såkaldte aminosyrer på Stevns Klint. Imidlertid findes de ikke i Fiskeleret, men kun over og under. Sådanne aminosyrer er imidlertid hyppige i forbindelse med brande og deres evidens for et nedslag fortoner sig i urtågerne!

11 11 Men hvad var det så, der skete? Hvis den store amerikanske drøm, der er blevet fyret af så mange gange, ikke passer, kan man spørge, hvilket forløb der var, og om det er enestående i jordens historie. Alle er koncentrerede om dinosaurernes forsvinden, for det var et andet stort dyr ligesom os selv. Jeg har hidtil omhyggeligt undgået dinosaurerne, fordi det medfører endnu en del forklaringer, samt plagsomheder for læserne. For det første: Den anden store masseuddøen i jordens historie (Paleozoikum- Mesozoikum grænsen = Perm-Trias grænsen) greb endnu stærkere ind i jordens liv. De fleste fænomener, vi ser ved K/T grænsen, er de samme som ved P/T grænsen. I det marine miljø ser vi ved P/T grænsen en slags Fiskeler, der er et marint kollapslag, der medfører opblomstring af Adisaster nemlig kugleformede alger, der er af samme gruppe som ved K/T grænsen. Vi ser også en række negative kulstof-anomalier, ligesom grænsen er sammenfaldende med et kæmpe vulkanområde (Siberian Traps), der er på mindst 3 millioner km 3 i omfang. Siberian Traps viser også sin aktivitet igennem en kraftig negativ kulstof anomali før uddøens grænsen, idet en række former forsvinder samtidig med den første anomali. Der er altså en to-trins uddøen, som vore kinesiske kolleger har noteret i mange år. Derefter sker den egentlige marine uddøen (sammenfaldende med et sort organiskrigt leret lag, der ligner vores Fiskeler) og umiddelbart efter det, følger aflejringen af en ejendommelig kalksten, som vi også kender fra Stevns Klint, nemlig Cerithiumkalken. I resten af Danmark findes laget også, men her kaldes det for Adet døde Betegnelsen stammer fra lagets reaktion, når man slår på det med en hammer. Det er som pap. Det skyldes, dets ejendommelige opbygning af små perfekte kalkkrystaller, der dårligt nok hænger sammen. Dets dannelse kan forklares ved, at overfladevandet i havet nærmede sig en ph værdi på 7 eller lavere, hvori hydrogencarbonat ionen (HCO 3 - ) er den eneste, som eksisterer. Den danner en ligevægt med CO 2 i havet. Ligevægten er stærkt styret af temperatur, således at det koldere vand indeholder mere opløst CO 2, end det varmere vand. Hvis en sådan gas/ion ligevægt udsættes for temperatur-svingninger, vil den forskydes mod ionen ved opvarmning, og mod gassen ved afkøling. Hvis der er tilstrækkeligt med Ca-ioner til stede, vil en opvarmning afstedkomme udfældning i den frie vandmasse af perfekte kalk-krystaller, der sedimenteres på havbunden selvom ph måtte være under 7.0. Dette er, hvad vi ser både i Kina og Danmark (samt en masse andre steder) efter masseuddøen.

12 12 I landaflejringerne op mod K/T grænsen finder vi et skift i de europæiske dinosaurer ved niveauet med de første nedskårne kanaler år før K/T. I Sydfrankrig er der de samme nedskårne kanaler som i USA, og her findes (dvs. sammenskyllede knogler af dinosaurer i kanalaflejringerne). Ved dette niveau skifter faunaen fra at have mange titanosauride former (4-benede med lange halse og haler), til hadrosauride dinosaurer (andenæbsøgler). De Sydfranske aflejringer er såkaldte I dem lagde dinosaurerne deres æg, og æggene kan findes temmelig hyppigt i dag. De største havde et rumindhold på omkring 3 liter, men mindre størrelser er mere almindelige (tværmål på 10 cm). Aflejringerne er røde til rødbrune af et indhold af FeOOH (goethit) og Fe 2 O 3 (hæmatit). Der er lejlighedsvise horisonter med gullige eller blågrønne afiltede lodrette spor efter planterødder. Planterødder ånder og bruger ilt, men producerer ikke selv ilt, da de er blege uden klorofyl. Dvs., at der er lejlighedsvis vegetation, men det er ikke dominerende. Miljøet var ørkenagtigt, hvilket ses af tilstedeværelsen af der er gennemvoksningsaggregater af gips. Hvis man samler dinosauræggeskaller lag for lag (fra ældre mod yngre lag) finder man omkring år før K/T grænsen, at hyppigheden af sorte skaller stiger. Samler man skaller længere nede, finder man en hyppighed af sorte skaller på ca. 1 %. I de yngste niveauer stiger mængden af sorte skaller til %. De alleryngste skaller er udelukkende sorte. Den sorte farve går hele vejen igennem skallen, hvad man kan se, hvis man brækker et skalstykke over. Fugleæg med farver er ikke gennemfarvede. Kradser man med en negl på overfladen af et farvet æg, går farven af, og man ser en hvid skal nedenunder. Altså er sortfarvningen ikke noget, dinosauren har lavet, men det er et senere fænomen. Der er også fundet sorte æg i Kina og i Indien, så farvningen er uafhængig af dinosaurarten og levestedet. Analyser af de sorte æggeskaller har vist et indhold af grundstoffet sølv i form af sølvsulfid, med en sølvkoncentration på op til 12 ppm. Set i forhold til almindelige sedimenter, er det et meget højt indhold. Man finder gerne sølv i koncentrationer omkring 1 ppb så vi taler om en opkoncentrering på gange i forhold til de omliggende sedimenter. For at forstå sølvkoncentrationen i æggeskallerne, er det nødvendigt at gå ind på dinosaurernes udrugnings-mekanisme. Dinosauræg (og alligator- og skildpaddeæg) har en skal med masser af porer. Selvom skallerne kan blive flere mm tykke, har de en meget høj vandfordampningsevne. Tager man et frisklagt alligatoræg og et nylagt

13 13 fugleæg og anbringer dem sammen i et varmeskab ved 50 grader, vil alligatorægget miste vægt gange hurtigere end fugleægget. Fuglene lægger deres æg eksponeret, mens et alligatoræg anbragt under samme betingelser vil tørre ud. Alligatorerne klarer problemet ved at lægge deres æg i en våd kompost, som de skraber sammen af plantemateriale i de sumpe, hvor de lever. Den høje vandfordampningsevne forudsætter, at æggene udruges under fugtige betingelser uden eksponering. Florida krokodillerne (forskellige fra alligatorerne) benytter også udrugning i vådt sand langs flodløb. I det indonesiske område findes en krokodille, som kan slå mangrovebevoksning ned med halen. Den venter til den første gæring af plantematerialet er overstået, idet denne giver temperaturer op til omkring 60 grader. Når temperaturen er faldet til nogle-og-tredive grader (dvs. cellulose-gæring), lægger den sine æg, der så udruges efter nogle måneder. Dinosaurerne lagde ikke deres æg eksponeret. Men de brugte vådt sand eller kompost. Imidlertid kunne en kompost være svær at skaffe i et område med røde ørkenagtige betingelser, hvor vi i dag finder deres æg. Hvis man betragter en stor planteæder som en elefant bagfra, vil man iagttage, at den har en tyk vom, der er fyldt med forgæret kompost (gødning), og det er sandsynligt, at mange planteædende dinosaurer har brugt deres egen gødning til kompostudrugning. De kødædende dinosaurer har været henvist til vådt sand eller til at snylte på andres kompostmateriale. Det sidste er for nyligt fundet i jurassiske lag i Portugal, hvor kødædere har anbragt deres æg oveni en krokodillekompost. Hvor kommer sølvet fra? Hvis et æg ikke duer og af en eller anden grund ikke bliver udruget, vil ægget gå i forrådnelse. Dette medfører, at store mængder af svovlbrinte (H 2 S) bliver produceret inde i ægget. Det vil, i takt med at komposten gærer ned, medføre, at alle grundstoffer, der kan fælde som sulfider, vil sætte sig i æggeskallen. Sølvsulfid er tungtopløseligt og bliver siddende. Tænk blot på en sølvgaffel, der har været i kontakt med et spejlæg. Man kan ikke skylle eller vaske det sorte sølvsulfidlag af; det skal tages af med pudsning eller kemi. Altså, et sort æg er et, der aldrig blev udruget. At alle æg i de sidste æggeførende lag i Frankrig er sorte, betyder, at de ikke blev udrugede. Altså kan vi slutte, at de, der under stigningen i antallet af sorte alligevel blev udruget, måske kunne have været udsat for et eller andet, der har gjort, at nogle af dem ikke lykkedes. Blandt mennesker og dyr er det således, at alle kemiske påvirkninger af ubehagelig art, viser sig i vores negle og hår. Vi afgifter os, ved at udskille det. Et æg produceret af en dinosaur, kunne således måske vise os, om dyret havde været udsat for noget,

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Eco-Drive Chronograph

Eco-Drive Chronograph Eco-Drive Chronograph Urets karakteristik Kaliber E860 Dette ur er forsynet med solceller, der leverer den nødvendige energi til at drive urværk og alarmlyde ved at omdanne lysenergien til elektrisk energi.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tre cykler, sommer og en istid

Tre cykler, sommer og en istid 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 7 K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere