XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE ÅRSRAPPORT 2014 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Transkript

1 XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE ÅRSRAPPORT 2014 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 1

2 I 2014 uddannedes de første bachelorer fra højskolens uddannelse i Fotografisk Kommunikation, der er specialiseret i billeder til reklame og andre kommercielle sammenhænge. Men at de også kan tage billeder, der dokumenterer omverdenen, viste 22 studerende fra 1. semester, da de i efteråret brugte en uge i og omkring Esbjerg. Her samarbejdede de med Jydske Vestkysten, hvor fotochef Ulrik Pedersen og redaktionschef Søren Rødkjær gav sparring og inspiration og hvor de studerende til gengæld forkælede avisens læsere med stemningsfulde fotografier hver dag i efterårsferien. Foto: Oliver Mirkovic Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé Aarhus N I: M: info@dmjx.dk T:

3 ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSESBERETNING side Institutionsoplysninger Præsentation af institutionen Årets faglige resultat Årets økonomiske resultat Hoved- og nøgletal MÅLRAPPORTERING REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse 1. januar 31. december Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse 1. januar 31. december Noter Særlige specifikationer PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer

4 LEDELSESBERETNING INSTITUTIONSOPLYSNINGER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N info@dmjx.dk Telefon: CVR-nr.: Regnskabsår: 1. januar-31. december Hjemstedskommune: Aarhus Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Christian Kierkegaard Lars Werge Hans Peter Blicher Simon Tøgern Mona Juul Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Anders Michael Kristensen Ditte Christensen Daglig ledelse Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager gennem bl.a. nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod. Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C 4 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

5 PRÆSENTATION AF INSTITUTIONEN Bestyrelsen fastlagde i 2011 en strategiplan for Strategiplanens mission og vision understøtter de tre kerneydelsesområder og opgaver, som højskolen satser på, nemlig udvikling af talent, livslang læring og innovation. MISSION Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal som uddannelses- og videnscenter for medieog kommunikationssektoren: 1. Uddanne unge til at blive medarbejdere i offentlige og private virksomheder og danne dem til aktiv deltagelse i samfundslivet 2. Give sektorens medarbejdere mulighed for at sikre og udbygge deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse 3. I samarbejde med sektoren skabe udvikling af ny viden til gavn for erhvervslivets konkurrenceevne og samfundet som helhed VISION Højskolens vision er udtrykt gennem tre statements: Talent, Livslang Læring og Innovation. Talent Det er et privilegium og samtidig et stort ansvar at uddanne til en branche, som har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på landets unge. Alle højskolens studerende er udvalgte talenter, som målrettet har arbejdet sig gennem et snævert nåleøje for at komme med på holdet. Det er vores pligt i forhold til både branchen og vores studerende, at vi sikrer dimittender af højeste karat. Alle højskolens ni professionsbachelorlinjer er praktiske, professionsorienterede og kendetegnet ved, at en færdig dimittend kan eksekvere fra allerførste dag. Livslang Læring Mange, som i dag arbejder med mobiljournalistik, digital redigering eller interaktivt design har for ikke så længe siden arbejdet med notesblok, boomstang og rødfilm. Vi skal være det sted, som medie- og kommunikationsbranchens medarbejdere vender tilbage til, når de har brug for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi på at forstærke vores position som det samlingspunkt, folk fra andre brancher søger mod, hvis de skal omskoles eller har brug for værktøjer og strategier inden for journalistik, design, kommunikation og medieledelse. Innovation Med in house-ekspertise, som dækker hele medie- og kommunikationssektorens behov, kombineret med et stort og tæt branchenetværk og tæt kontakt til erhvervslivet, har vi alle forudsætninger for at understøtte sektorens innovationsevne. Det sker både gennem deling af viden og gennem aktiv medvirken i konkrete, praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og med øget konkurrenceevne som mål. Samtidig intensiverer vi indsatsen for at skabe innovation i verden uden for branchen, som i disse år står med helt nye kommunikative og formidlingsmæssige udfordringer som følge af øget digitalisering og nye krav om formidling på nye platforme. Således deltager vi som samarbejdspartner og projektejer i en lang række udviklingsprojekter som eksempelvis skal hjælpe sundhedsvæsen, biblioteker og byråd med at kommunikere bedre med brugere og borgere. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 5

6 Interne udviklingsområder På de interne linjer naturligt afledt af vores strategiske målsætning og med fokus på at understøtte denne arbejder højskolen med tre udviklingsområder, som ligeledes følger planen. Under betegnelsen en fælles højskole samles en række indsatser, som sigter mod at få mest muligt ud af potentialet i vores to afdelinger og mange uddannelseslinjer, herunder bl.a. tværgående indsats for kvalitetssikring, uddannelser med udbud i både øst og vest, en ansættelses- og arbejdsmodel, der gør, at flest muligt er aktive på tværs af uddannelser og opgaver, og sikring af adgang til dele fra andre af vores uddannelser for alle studerende. En digital højskole er overskriften for en udvikling, der skal digitalisere optagelse og eksamen helt, muliggøre forelæsning og fagligt arbejde på tværs af geografisk opdeling og lede frem til, at al økonomistyring, administration og ledelse understøttes digitalt. Endelig indebærer udviklingsområdet en global højskole, at højskolen skal sikre mulighed for udveksling begge veje på alle uddannelser, rendyrke en strategi med dybe alliancer med få nære, fagligt brede partnere plus mange udvekslingsaftaler, samt sikre, at alle studerende får øget international kompetence gennem udvekslingsophold eller ved at have mindst ét semester på engelsksprogede forløb sammen med internationale udvekslingsstuderende. ÅRETS FAGLIGE RESULTAT Udviklingskontrakt Udviklingskontrakten for omfatter følgende målområder: Bedre kvalitet i uddannelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Tidligere færdig og mindre frafald, Øget innovationskapacitet, Styrket forsknings- og udviklingsbasering samt Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift. I alt indgår 22 indikatorer, som kan ses under afsnittet om målrapportering på side 13. I 2014 blev den nye udviklingskontrakt, gældende for , forhandlet og underskrevet. Betinget aftale om salg af Aarhus-domicil Ønsket om at flytte til et nybygget campus på Katrinebjerg i Aarhus er tættere på at kunne realiseres, efter at højskolen i slutningen af året underskrev en betinget aftale om salg af bygningerne på Olof Palmes Allé 11. De punkter, som mangler at blive afklaret inden et endeligt salg, forventes at blive afklaret. Således er der igen sat damp under de kedler, som har været sat på standby af salgsforløbet med henblik på en indflytning på Katrinebjerg i Når alle forhold omkring Campus Aarhus er på plads, vil ledelsen se på de fremtidige forhold for Campus København. Tilpasning af højskolens BA-optag Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i lighed med en lang række andre uddannelsesinstitutioner tilpasse sit optag af BA-studerende, så det passer til arbejdsmarkedets behov. Oprindeligt blev højskolen pålagt en dimensionering på 17 procent over tre år. Men efter et grundigt analysearbejde, og en frugtbar dialog med ministeriet, er tallet landet på syv procent og over fire år. Det svarer til et optag på omkring 10 studerende færre per år. International strategi skudt forrygende i gang Højskolens internationale strategi for er kommet særdeles godt fra start. Strategien sigter blandt andet mod øget samarbejde med internationale samarbejdsinstitutioner og et mål om, at halvdelen af alle BA-studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af studietiden. Højskolen har sikret sig adskillige nye udvekslingsaftaler. Herunder den første formelle EU-støttede udvekslingsaftale, som bringer studerende fra højskolens kreative uddannelser 6 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

7 i spil. Aftalen sikrer, at op til 20 studerende fra Interaktivt Design kan komme på et seks måneders udvekslingsophold på Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) i perioden Højskolen vil modtage et tilsvarende antal studerende fra RMIT. Første aftale om dobbelt grad Højskolens succesrige internationale uddannelsesprogram Europe in the World kan i 2015 fejre 25 års jubilæum med en nyskabelse. Her vil en journalist, som den første, dimittere fra højskolen med en dobbelt uddannelsesgrad. En af flere store bevillinger fra EU i 2014 betyder nemlig, at højskolen nu kan yde støtte til, at journaliststuderende fra kan opnå en dobbelt grad hos partnerinstitutionen University of Tasmania. Oven i købet uden at forlænge Journalistuddannelsens varighed på fire år. Første bachelorer fra Fotografisk Kommunikation Inden sommerferien udklækkede højskolen sine allerførste dimittender fra en uddannelse, som er etableret efter fusionen i Fotografisk Kommunikation bygger på et fundament af det bedste fra den fotojournalistiske og den kreative verden. De 15 dimittender er specialister i iscenesat fotografi og udfylder et forretningsmæssigt tomrum inden for kreativ og kommerciel fotografering. Nyudviklede valgfag styrker alle BA-uddannelser I efterårssemestret blev højskolens nye satsning på Fælles højskole for de studerende skudt i gang, da de første 15 valgfag på tværs af uddannelser og geografi blev udbudt. Fremover skal alle studerende i løbet af uddannelsen vælge sig ind på fag som Kreativ Skrivning, Ekstern kommunikation med sociale medier og Innovation, konceptudvikling og pitch hvor undervisning og eksamen sker sammen med studerende fra de otte øvrige BA-uddannelser. Tværfagene forløber over tre uger og har til formål dels at øge de studerendes samarbejde og kendskab til hinanden, dels at skabe mere fleksibilitet i forhold til at udvikle forløb, som giver brancheefterspurgte kompetencer. Første BA-fag som ren e-læring For første gang i højskolens historie var et helt fag i foråret tilrettelagt som ren online-undervisning, da al undervisning på Medieteori for 7. semester på Journalistuddannelsen foregik via Moodle og video. I evalueringen scorede faget højere end i de foregående år, hvor undervisningen har været gennemført som forelæsninger og tilhørende gruppeopgaver. Efterfølgende er andre e-lærings-forløb blevet indarbejdet i relevante dele af undervisningen på Journalistuddannelsens 7. og 8. semester typisk som såkaldt Blended Learning, hvor e-læring mikses med fremmødeundervisning. En undervisningsform, som også andre dele af uddannelserne ved højskolen arbejder på at implementere. Ikke længere monopol på støttet efteruddannelse I 2007 overtog højskolen på opfordring fra Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund Den Journalistiske Efteruddannelse ved en virksomhedsoverdragelse. Nu er eneretten på at udbyde PU-kurser som man kan tilmelde sig med støtte fra Pressens Uddannelsesfond (PU) imidlertid brudt. Konkurrencen fra en række nye aktører på markedet betyder, at højskolen har arbejdet målrettet på at revitalisere sit kursusudbud. Blandt andet med nye ideer, nyt indhold og nye læringsformer. Adjunkter skal lektorbedømmes 14 adjunkter på højskolen er i efteråret startet på et uddannelsesforløb med henblik på at blive lektorbedømt. Adjunktforløbet strækker sig over fire år og skal give nye indsigter og kompetencer, som opkvalificerer deltagerne. Det indebærer blandt andet deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter samt nye former for undervisning. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 7

8 Arbejde med social kapital igangsat Højskolen påbegyndte i 2014 et arbejde omkring social kapital. Det er blandt andet besluttet at anvende Arbinger-tilgangen som værktøj til implementeringen. Højskolens hovedsamarbejdsudvalg har oparbejdet fælles rammer, vidensgrundlag og forståelse for formålet med projektet med henblik på at igangsætte den endelige proces i STYRKET UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING Forskning I 2014 er forskningen konsolideret med ansættelsen af tre forskningschefer og to stipendiater. Poul Thøis Madsen, PhD er ansat som forskningschef i økonomi og kommer fra en forskerstilling ved Aalborg Universitet, hvor han flere gange er blevet hædret for sine evner til at formidle økonomisk stof til ikke-økonomer. Poul Thøis Madsen forsker bl.a. i den økonomiske journalistik. Vibeke Borberg, PhD er ansat som forskningschef i medieret og kommer fra en forskerstilling ved Københavns Universitet. Vibeke Borberg forsker i medieret og presseetik og fungerer i øvrigt som sparringspartner og rådgiver for journalister og redaktører. Jacob Linaa Jensen, PhD er ansat som forskningschef i sociale medier og kommer fra en forskerstilling ved Aarhus Universitet. Jacob Linaa Jensen forsker i sociale og politiske anvendelser af nettet og vil indgå i højskolens vidensklynge om sociale medier og teknologier. Maria Eitzinger er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om anvendt medieantropologi. Hendes forskning vil dels bidrage til en forståelse af det medieforbrugende menneske og dels udvikle brugerorienterede innovationsmetoder til mediebranchen. Jøren Ullits Olai Nielsen er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om de juridiske og etiske problemer ved mediernes brug af sociale medier i mediernes egne konti, i blogs med anonyme indlæg og i citater fra halv-lukkede fora. Innovation og udvikling Der er i 2014 gennemført en række større innovationsforløb, som alle har bragt ny viden ud i højskolens aftagerbrancher, ind i uddannelserne og ud i det danske samfund. Altinget koncept- og metodeudvikling for mediebranchen Sammen med Altinget.dk er der gennemført et pilotprojekt om integration af levende billeder på Altingets platforme. Pilotundersøgelsen har ført til ansøgning om 5 mio. kr. i Kulturstyrelsens Innovationspulje til gennemførelse af et treårigt projekt i samarbejde mellem Altinget og højskolen. Projektet skal resultere i ny viden om levende billeder på netmedier og i udvikling af konkrete koncepter, som skaber værdi for Altinget og Altingets brugere. Folkets bibliotek styrkelse af bibliotekets rolle i offentligheden Sammen med Kulturstyrelsen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker er der gennemført et designantropologisk projekt om bibliotekets roller og relationer. Projektets formål var at skabe viden, metode og koncepter med henblik på, at 1) styrke bibliotekets rolle i offentligheden, med fokus på ny teknologi, inddragelse af unge og community-skabelse 2) udvikle relevante metoder til at opnå valide indsigter i brugergrupper og til at udvikle koncepter på disse indsigter 3) integrere denne metode i medieuddannelserne. Projektet bygger på et pilotprojekt, der blev gennemført i foråret 2013, hvor studerende fra højskolens afdeling for Interaktiv Design og Institut for Antropologi på fem uger undersøgte en række biblioteker og udviklede koncepter. På baggrund af projektet forberedes et lignende designantropologisk projekt, som skal sætte den opnåede viden og metode i spil i et samarbejde med en række danske regionale mediehuse. 8 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

9 Patientkommunikation styrkelse af det offentliges digitale kommunikation Danmarks Medie- og Journalisthøjskole indgik i 2013 et branchepartnerskab med Region Midtjylland om Innovativ Offentlig Kommunikation. Partnerskabet arbejder for at opbygge en ny kultur omkring offentlig kommunikation som er gearet til den digitale virkelighed og for at åbne feltet som et nyt marked for kreative virksomheder. En lang række aktører er tilknyttet. Herunder kreative kommunikatører, sundhedsfaglige og kommunikatører fra sundhedssektoren og det offentlige generelt, medarbejdere og studerende fra uddannelsesinstitutioner, der uddanner kommunikatører og/eller forsker i kommunikation. I 2014 har fokus været på patientkommunikation. Der er udviklet en model for mikrofinansiering, som har ført til en række konkrete samarbejdsprojekter mellem hospitalsafdelinger og mindre, kreative kommunikationsvirksomheder. Mikroprojekterne har skabt konkrete forretningsmuligheder og projektmodning og der er aftalt en fortsættelse af dette samarbejde i Adjunkturforløb styrket relation til brancherne I forbindelse med etableringen af adjunktforløb ved højskolen er der skabt en ramme for projektsamarbejder mellem højskolens medarbejdere og eksterne partnere til gensidig gavn. Højskolen er rustet til at styrke sine relationer til brancherne gennem konkret samarbejde. Årsberetning 2014 I lighed med sidste år udgiver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som supplement til denne årsrapport en årsberetning. Årsberetningen er digital og kan tilgås via højskolens hjemmeside. Den er lavet i et samarbejde med studerende og nyuddannede dimittender fra højskolen. ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT Årets omsætning var med en vækst på 0,6 % stabil og årets resultat blev på 4,9 mio. kr. Driften gav en positiv likviditetspåvirkning på 17,4 mio. kr. Investeringer i året på 27,6 mio. kr. kan opdeles i 20,7 mio. kr. vedrørende frikøb af Aarhus Kommunes tilbagekøbsret af højskolens bygninger i Aarhus samt 6,9 mio. kr. i investeringer i andre anlægsaktiver. Samlet blev likviditeten 10,2 mio. kr. mindre end budget og den samlede likviditetsbeholdning udgør 36,9 mio. kr. ved årets udgang. Omsætningsfremgangen på 0,6 % blev mindre end 6,1 % i budgettet, primært på grund af en lavere aktivitet inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Overskuddet på 4,9 mio. kr. er 3,2 mio. kr. mindre end budgettet. Årsagerne er den lavere aktivitet indenfor efter- og videreuddannelsesområdet, engangsomkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning, dimensionering af uddannelser og arbejde med nyt domicil i Aarhus. For 2015 budgetteres der med en faldende omsætning på 1,5 % og et resultat på 6,2 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. bedre end det realiserede resultat i Investeringsniveauet forventes på 7,2 mio. kr. Der forventes i 2015 en positiv likviditetspåvirkning på 6,2 mio. kr. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 9

10 HOVED- OG NØGLETAL Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Resultatopgørelse Omsætning 200,1 198,9 188,7 180,3 175,8 Omkostninger -194,5-189,3-178,2-170,6-171,4 Resultat før finansielle poster 5,6 9,6 10,5 9,7 4,4 Finansielle poster -0,7-0,7-0,9-1,0-0,9 Årets resultat 4,9 8,9 9,6 8,7 3,5 Balance Anlægsaktiver 75,4 56,4 52,6 53,8 54,5 Omsætningsaktiver 53,7 69,7 66,3 49,3 44,3 Aktiver i alt 129,1 126,1 118,9 103,1 98,8 Egenkapital 30,6 29,9 22,7 13,7 6,3 Langfristet gæld 39,9 38,5 39,7 39,1 37,8 Kortfristet gæld 58,6 57,7 56,5 50,3 54,7 Passiver i alt 129,1 126,1 118,9 103,1 98,8 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 17,4 14,1 24,5 12,0 7,9 Investeringsaktivitet -27,6-11,1-6,6-6,6-10,7 Pengestrøm, netto -10,2 3,0 17,9 5,4-2,8 Nøgletal % % % % % Overskudsgrad 2,5 4,5 5,1 4,8 2,0 Likviditetsgrad 91,6 120,9 117,5 98,0 81,0 Soliditetsgrad 23,7 23,7 19,1 13,3 6,4 Finansieringsgrad 56,9 75,9 85,4 81,3 74,3 10 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

11 HOVED- OG NØGLETAL Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Studieaktivitet ordinære videregående uddannelser Journalistuddannelsen 645,0 628,9 652,1 629,7 628,6 Kommunikationsuddannelsen 139,0 99,0 46,0 Visuel Kommunikation 207,9 202,3 182,2 161,2 155,5 Medieproduktion og Ledelse 125,4 125,7 111,7 106,5 93,3 TV- og Medietilrettelæggelse 90,0 96,5 98,0 94,5 77,0 Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt 1.207, , ,0 991,9 954,4 Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt udlagt undervisning 156,2 155,1 79,4 84,1 67,7 Journalistuddannelsen 351,0 338,5 341,5 330,0 330,0 Kommunikationsuddannelsen 69,0 20,0 Visuel Kommunikation 41,6 27,7 29,3 30,3 30,5 Medieproduktion og Ledelse 19,6 24,8 19,8 19,5 19,2 TV- og Medietilrettelæggelse 54,0 53,0 56,5 56,0 56,5 Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt 535,2 464,0 447,1 435,8 436,2 Journalistuddannelsen 996,0 967,4 993,6 959,7 958,6 Kommunikationsuddannelsen 208,0 119,0 46,0 Visuel Kommunikation 249,5 230,0 211,5 191,5 186,0 Medieproduktion og Ledelse 145,0 150,5 131,5 126,0 112,5 TV- og Medietilrettelæggelse 144,0 149,5 154,5 150,5 133,5 Udlagt undervisning 156,2 155,1 79,4 84,1 67,7 Ressourceudløsende ordinære videregående uddannelser i alt 1.898, , , , ,3 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 11

12 HOVED- OG NØGLETAL Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Studieaktivitet åben uddannelse Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt 150,0 142,8 194,6 189,0 243,0 Studieaktivitet øvrige oplysninger Antal ressourceudløsende dimittender i alt 380,0 363,0 340,0 320,0 338,0 Antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.) Ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt Ikke ressourceudløsende STÅ kursusaktivitet m.v. 286,0 288,0 260,0 198,0 213,0 31,2 39,9 37,1 14,7 21,8 4,5 2,3 1,2 4,5 2,0 46,1 80,7 114,8 134,0 132,9 12 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

13 MÅLRAPPORTERING Statusrapportering af udviklingskontrakten Målopfyldelse for 2014 Sammenfatning af målopfyldelse for 2014 Milepælene indgår i højskolens overordnede strategi og i ledelsens resultatløns - kontrakter. Overordnet er 11 helt opfyldt, 8 er delvist opfyldt, mens 2 ikke er opfyldt. Punkt 3.2 er ikke afrapporteret. (Se bemærkningsfeltet) 1. Bedre kvalitet i uddannelserne Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger 1.1 Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel for institutionens professionsbachelor-uddannelser. Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser Dvs. at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i modellen. Målet er helt opfyld Studieaktivitetsmodellen er blevet indført på alle uddannelser i løbet af Dvs. at ved udgangen af 2014 havde alle uddannelser taget modellen i brug og lavet de nødvendige udregninger, så vi for samtlige forløb ved, hvordan tidsforbruget er fordelt mellem de fire områder i modellen. Studieaktivitetsmodellen vil fremover være fast punkt i alle fagbeskrivelser, som alle vil være opdateret med udgangen af Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse målrettet aftagerbrancherne. Samlet aftagertilfredshed blandt praktikere, der har modtaget opkvalificering gennem åben uddannelse på mindst 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Opgørelsen er i år inddelt i bekendtgørelsesbelagte forløb og ikkebekendgørelsesbelagte forløb sidstnævnte i parentes. Tallene viser den gennemsnitlige score. Højskolen har i 2013 indført en generel kvalitetsproces, som styrker den fremadrettede brug af evalueringer i forhold til udvikling af kurser. Denne forventes fuldt implementeret i Tilrettelæggelse og gennemførsel = 3,53 (4,15) Udbytte af forløbet = 3,5 (4,11) Opnåelse af relevante kompetencer = 3,46 ( 3,99) 1.3 Videncirkulation mellem de ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelsen målt på andelen af undervisere og fagmedarbejdere, der underviser både på ordinære uddannelser og på efterog videreuddannelse. 25% af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efterog videreuddannelse. 33% af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efterog videreuddannelse. 1.4 Andel af studerende, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet. 38%. 38% Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger. Måltallet rettet fra 25% til 38%, da 2013 målopfyldelsen var 36,9. Målet i 2020 er 50%, hvilket svarer til en 2-procents stigning pr. år. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 13

14 2. Bedre sammenhæng i uddannelsesystemet Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger 2.1 Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der via aftaler med andre institutioner giver direkte adgang til kandidat-uddannelser. Sikre indgåelse af aftaler om videre kandidatforløb for yderligere minimum tre bacheloruddannelser (inkl. studieretninger). Målet er delvist opfyldt Målet med denne indikator er at sikre professionsbachelorer videreuddannelsesmuligheder, undgå blindgyder samt styrke sammenhængen i uddannelsessystemet. Opgøres som andel i% af de professionsbacheloruddannelser, der opfylder kravet. I 2014 er der indgået yderligere to aftaler med Aarhus Universitet, gældende for Kommunikation og TVM. Regeringens dimensioneringsmodel har dog skabt betydelig usikkerhed om behovet for antallet af kandidatforløb, hvorfor indgåelse af yderligere aftaler, afventer implementeringen og betydningen af dimenssioneringen for universiteternes mulighed for at honorere retskravet. 2.2 Afdækning af mulige overgange fra akademiuddannelser med pb-overbygning ved optagelse på vore professionsbacheloruddannelser. Gennemført drøftelser med alle erhvervsakademier med henblik på en afklaring af alle relevant overgange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling. Målet er delvist opfyldt I starten af 2014 gennemførte højskolen en besøgsrække til samtlige erhvervsakademier med henblik på at skabe et øget samarbejde. Regeringens dimensioneringsmodel, har dog sat dette arbejde på foreløbig stand-by. Dog er der indledt konkrete drøftelser om samarbejder med to af erhvervsakademierne med henblik på at styrke det faglige miljø. (Dette er ligeledes indsat som målepunkt i den nye udviklingskontrakt.) Målet ændret fra: "Forhåndsmerit i forhold til alle identificerede relevante uddannelser og information herom indarbejdet i beskrivelsen af vores uddannelser. Optagelsesprøven, som vi har på alle uddannelser, skal bestås tilfredsstillende. Herefter gives relevant merit." Ændringen skyldes den besøgsrække, der i starten af året har været med alle erhvervsakademierne og som har muliggjort en mere fokuseret indsats. 2.3 Andel af udbudte pbuddannelser med mulighed for at skifte spor eller kombinere relevante fagområder på tværs af højskolens uddannelser. Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25% af højskolens professionsbacheloruddannelser. Målet er helt opfyldt 2.4 Omfanget af aftaler om horisontale sporskifter mellem samme uddannelser udbudt af profes-sionshøjskoler eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Gennemført drøftelser med alle relevante videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på en afklaring af alle relevant overgange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling. Målet er ikke opfyldt Regeringens dimensioneringsmodel, har foreløbig sat dette arbejde på stand-by. Højskolen ønsker på alle måder at samarbejde med de øvrige uddannelsesinstutioner, men vil afvente implementering af dimensioneringen, inden der tages stilling til, hvordan kommende samarbejder udformes. Målet ændret fra." Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25 % af de af højskolens pb-uddannelser, der også udbydes af andre." Ændringen skyldes, at der stort set ingen lignende uddannelser er på andre professionshøjskoler. Indsatsen vil derfor rette sig mod de øvrige uddannelsesinstitutioner. 14 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

15 3. Tidligere færdig og mindre frafald Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår Minimum gældende for alle uddannelser 92% Samlet gennemsnit for alle uddannelser 92% Samlet gennemsnit på 98% % pr. uddannelse 5 af højskolens 9 uddannelser Grafisk design, Kreativ kommunikation, Interaktivt design, Fotojournalistsamt Tv- & medietilrettelægger ligger alle på 100%. Kun Kommunikation som den eneste af skolens uddannelser, der også rekrutterer gennem kvote 1 ligger på 90%. Strengt formelt ligger Kommunikation derfor under den fastsatte milepæl, men da de 8 øvrige uddannelser heraf 5 på 100% ligger over, anser vi milepælen som helt opfyldt. 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen 4. Øget innovationskapacitet Minimum for alle uddannelser 80% Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90% Ikke afrapporteret Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger 4.1 Antal FoU-projekter. Justeres eventuelt, såfremt regeringens kommende innovationsstrategi giver anledning hertil. FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 90 projekter omsætning: 4 mio.kr. Store fælles FoU projekter Måltal: 6 projekter omsætning: 4,2 mio.k Mindre fælles FoU projekter. Måltal: 43 projekter omsætning: 1,9 mio.kr. FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering: 64 projekter Omsætning: 5,3 mio.kr. Store fælles FoU projekter: 2 projekter Omsætning: 2,2 mio.kr Mindre fælles FoU projekter. 20 projekter omsætning: 1,9 mio.kr. Det er endnu ikke muligt at trække data centralt fra UNI-C s databank. FIVU arbejder forsat på at få løst dataproblemer, bl.a. at UNI-C modellen ikke tager højde for hverken orlov, to årlige optag på journalistuddannelsen eller øget reeksamensandel på grund af udlandsophold i sidste semester. Skærpede kriterier, bl.a. påvirket af behovet for korrekt indrapportering til UC-viden, betyder at delaktiviteter, der tidligere er indgået i opgørelsen, denne gang har måtte holdes ude. De oprindelige måltal er udarbejdet efter den praksis vi anvendte da kontrakten blev udformet, og er i den ændrede praksis ikke længere realistiske. Når 2014 resultaterne sammenholdes med målopfyldelsen 2013 og de skærpede kriterier er det samlede billede, at F&U området ikke har bevæget sig baglæns, på enkeltpunkter faktisk forbedres, men at de jævnfør ovenstående nødvendigvis vil ligge under måltallene. På den baggrund anses målet alt i alt for delvist opfyldt. 4.2 Studerendes deltagelse i praksisforankrede innovationsprojekter, eksperimenter ol.lign. sammen med sektorens aftagervirksomheder og organisationer mv. 43 forskellige projekter inkluderende samlet set studerende. 50 projekter studerende Hermed menes, at projekter og eksperimenter i aftagervirksomheder gennemføres som led i undervisningen med undervisernes supervision. Her medregnes alene deltagelse uden for praktiktid og før eksamen, da disse områder i forvejen er 100% praksisforankret. 4.3 Involvering af undervisere i institutionens innovations-, forskningsog udviklingsaktiviteter. Mindst 50% af højskolens undervisere medvirker i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter. 29 undervisere, svarende til 33% har været involveret i højskolens innovations-, forsknings- og udviklings-aktiviteter Det faktiske antal undervisere, der deltager i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter, er i absolutte tal vokset, men i kraft af vækst i optællingsbasen procentuelt faldet. Området anses for delvist opfyldt. 4.4 Antal undervisere med egen erfaring fra iværksætning af virksomheder og antallet af undervisere, der har gennemført kompetenceudviklings-aktiviteter om iværksætning. Opgørelse udarbejdes for begge kategorier. Plan for tilførsel af kompetenceudviklingsforløb igangsat og min 20% af undervisere uden sådanne forløb har gennemført disse. Egen erfaring med iværksætning: 37, svarende til 42% af undervisere 41% i 2013 Gennemført kompetence-udviklingsaktiviteter indenfor iværksætteri: 15, svarende til 20 % af undervisere 14% i 2013 Hensigten er at sikre, at et tilstrækkeligt antal undervisere har enten førstehåndserfaring med iværksætning af virksomheder eller har fået tilført specifik videnkompetence om, hvordan viden omsættes til værdi som basis for skabelse af nye job og virksomheder. Plan for tilførelse af kompetenceudviklingsforløber er lavet og vil fra 2015 indgå i MUS/LUS. 4.5 Aftagervurdering af kvalitet og relevans af innovationsprojekter, rådgivning og anden videntilførsel målrettet de brancher, vi uddanner til. Samlet aftagertilfredshed på mindst 4,2 på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) blandt aftagervirksomheder, der har fået tilført viden gennem udviklingsprojekter og/eller rådgivning. Målet er ikke opfyldt Denne opgørelse er i de seneste udviklingskontrakter, blevet foretaget via en ekstern samarbejdspartner, baseret på udvalgte projekter, udpeget af højskolen. Vi har i år valgt ikke at gennemføre en lignede analyse, men har i stedet i 2014, brugt ressourcerne på at få indført en model, der sikrer en kontinuerlig opfølgning. Denne model vil være fuldt implementeret i løbet af DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 15

16 5. Styrket forsknings- og udviklingsbaserin Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger 5.1 Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb. Antal Ph.d.: 15 Andel af ansatte i underviserstillinger med færdiggjort Ph.d: 18% Antal ansatte i Ph.d. uddannelsesforløb: 3 Antal ph.d.: 14 Andel af ansatte i underviser-stillinger med færdiggjort ph.d: 17% Antal ansatte i ph.d. Uddannelses-forløb: 4 I forhold til højskolens forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har det i 2014 været mere hensigtsmæssigt at ansætte flere i Ph. D uddannelsesforløb, fremfor at ansætte undervisere med en allerede færdiggjort Ph.d. Andel af ansatte undervisere i Ph.d.-uddannelsesforløb: 4% Andel af ansatte undervisere i ph.d.-uddannelses-forløb: 5% 5.2 Antal publikationer i publikationskanaler ( tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste, opdelt på Artikler i tidskrifter Bidrag til bøger/ antologier Bøger/monografier Artikler i tidsskrifter: 3 Bidrag til bøger/antologier: 9 Bøger/monografier: 5 Udtræk fra PURE viser højskolens publikationer uden fordeling på de to lister: Artikler i tidsskrifter: 13 Bidrag til bøger/ antologier: 39 Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio. Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette. Bøger/monografier: 4 Fordelingen på de to lister er forsinket og ventes først færdig til april Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg, opdelt på Artikler i tidskrifter Bidrag til bøger/ antologier Bøger/monografier Artikler i tidsskrifter: 10 Bidrag til bøger/antologier: 1 Bøger/monografier: 1 Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio. Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette Medieomtale Indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web 2683 Denne indikator er medtaget, da højskolen forsknings- og udviklingsaktiviteteri højere grad publiceres gennem de medier, disse aktiviteter beskæftiger sig med, fremfor de i 5.2 og angivne kanaler. Medtagelse af øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette. 5.3 Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter Omsætning 9,6 mio. kr. 8,3 mio. kr Opgørelsen er påvirket af ændrede kriterier på den måde der er beskrevet under 4.1, og ud fra dette anser vi det opnåede samlede omfang på 8.3 moi. Kr for reelt at svare til målopfyldelse 16 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

17 6. Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger 6.1 Ledelsessystem med tilstrækkelige ledelseskompetencer på alle niveauer Alle ledere har gennemført 360 graders måling. Med ledere menes Rektoratet og chefgruppen. Målet er helt opfyldt Alle chefer, der var ansat ved projektets gennemførelse, har gennemført 360 graders målingen. To chefer, ansat efter dette, vil gennemføre sammen med det øvrige ledelseslag, jf. den nye udviklingskontrakt. 6.2 Digitalisering af alle arbejdsgange Indførelse af elektronisk journalsystem, elektronisk tidsregistrering og e-læring. Målet er delvist opfyldt På bagrund af den it-strategiske analyse der blev gennemført i 2013, har højskolen fraveget målet om digitalisering af alle arbejdsgange og i stedet koncentreret sig om de områder, der understøtter den overordnede strategi. Eksempelvis er der fokuseret meget på, at indføre digitale optagelsesprøver og eksamen. E-læring er indført og vil forsat være et indsatsområde for højskolen, jf. den nye udviklingskontrakt. Det elektroniske tidsregisteringssystem er indført og ventes fuldt implementeret i Elektronisk journalsystem er endnu ikke indført, men er tænkt ind i sammanhæng med valg af systemer til de øvrige indsatsområder. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 17

18 REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning ( Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner. Ved aflæggelse af årsrapporten for 2014 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Der er for balancens vedkommende foretaget en enkelte reklassifikation mellem lang- og kortfristet gæld vedrørende renteswap. Denne reklassifikation påvirker ikke resultatet eller egenkapital. Der er foretaget tilretning af sammenligningstal. Pr. 1. januar 2013 bortfaldt dispensation om periodisering af taxametertilskud vedrørende Mediehøjskolen. Periodiseret taxametertilskuddet pr. 1. januar 2013 nedtrappes med 25% årligt, hvorefter de normale regler om periodisering af taxametertilskud anvendes fra regnskabsåret Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen, og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning. 18 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

19 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER Omsætning Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet, idet Uddannelses- og Forskningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der erhverves endelig ret hertil. I det omfang indtægterne vedrører kurser m.v., som starter op i en efterfølgende regnskabsperiode, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld. Afgørelsen af, hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Omkostninger Alle driftsomkostninger i resultatopgørelsen: Personalelønninger, afskrivninger samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursreguleringer på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 19

20 BALANCE PR. 31. DECEMBER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Omkostninger til udviklingsprojekter under opførelse omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udvikling af aktivet. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i institutionen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgsog administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives fra tidspunktet for færdiggørelsen. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Færdiggjorte udviklingsprojekter: 3-5 år Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris, reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Bygninger, ekskl. grundværdi: 50 år Indretning af lejede lokaler: 2-5 år Udstyr og inventar: 3-5 år Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. 20 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE