Økonomistyring i andre lande tværgående observationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomistyring i andre lande tværgående observationer"

Transkript

1 166 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 2/3/2012, årgang 89 Økonomistyring i andre lande tværgående observationer Canada, Holland, England, Sverige, Danmark Af chefkonsulent, ekstern lektor, cand.scient.pol., Niels Refslund Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 2/3/2012, årgang 89 Artikler: Økonomistyring i andre lande Niels Refslund Introduktion Artiklen indeholder en struktureret sammenlignende beskrivelse og analyse af udvalgte landes tilrettelæggelse af deres nationale økonomistyring, med vægt på tiden efter at den internationale finansielle og økonomiske krise slog igennem i Fokus er i første række på landenes konkrete styringsmæssige reaktioner på krisen, dvs. tiltag, hvormed man søger at modvirke krisens dominerende virkninger, som har vist sig i form af vigende eller negativ vækst og samtidig ophobning af stærkt voksende underskud på de offentlige finanser. Artiklen fokuserer på såvel de politisk-økonomiske initiativer som de styringsmæssige initiativer dvs. det forvaltningspolitiske aspekt. Metodisk forfølges en tilgang, som kombinerer to dimensioner eller perspektiver for den tilsigtede virkning af de tiltag, som landende opererer med. Det drejer sig dels om en tidsdimension (det korte sigt hhv. mellemlangt/langt sigt), dels en niveaudimension (et samfundsøkonomisk hhv. et virksomhedsøkonomisk sigte). Det fremgår tydeligt, at hvert af sammenligningslandene tager betydelige krisebekæmpende initiativer, men både den nationale kontekst og traditioner spiller en afgørende rolle for, at der samtidig er betydelige forskelle mellem landenes adfærd. Umiddelbart synes Holland at have været mest adræt med en ganske tidlig kriseerkendelse og igangsætning af kriseanalyse og formulering af handlingsalternativer. Canada placerer sig også blandt first movers, i øvrigt ud fra en relativt gunstig udgangsposition. England derimod bliver fanget i en position, som i forvejen er stærkt presset såvel med hensyn til underskud på statsbudgettet som statsgæld. Af samme grund sætter en ny regering ind med dybtgående kriseindgreb. Sverige står klart velforberedt, bl.a. på baggrund af særlige svenske kriseerfaringer i 1990 erne. Danmark står i en relativt gunstig situation, da krisen presser på og er derfor nærmest langsom i optrækket. Men efterhånden oparbejdes en klar politisk krisebevidsthed, som bl.a. har givet anledning til visse strukturelle reformer.

2 Artikler: Økonomistyring i andre lande Baggrund Den internationale økonomiske krise slog igennem fra 2008 og har sat de fleste lande i Vesten under stærkt pres, herunder Danmark. Som direkte resultat af krisen har mange lande erfaret meget store underskud på de offentlige budgetter. Vigende eller negativ økonomisk vækst er en hovedårsag, hvortil kommer virkninger af finanspolitiske modforanstaltninger af forskellig art, det være sig støttepakker til gunst for den finansielle sektor eller investeringsprogrammer til fremme af vækst og beskæftigelse. Automatiske stabilisatorer, som f.eks. dagpenge eller lignende rettigheder til sociale ydelser, virker krisedæmpende, men indebærer i de fleste tilfælde en direkte nettobelastning af statsfinanserne. Det kan konstateres, at hovedparten af OECD-landene kæmper med at formindske og helst afvikle store, uholdbare underskud på statsbudgettet. Det kan også bemærkes, at landenes tidsperspektiv for statslig intervention i samfunds-økonomien, herunder den finansielle sektor, synes at blive stadig kortere. De fleste regeringers tidshorisonter for indgreb rækker sjældent længere end 4-5 år frem. Antagelig hører dette sammen med, at de internationale kapitalmarkeders flygtighed er vokset markant i takt med bl.a. den digitale teknologiske udvikling. I sig selv er kapitalmarkederne i stand til lynhurtigt at skubbe finansielle problemer rundt mellem landene. Dette er bekræftet med al tydelighed gennem ikke mindst de seneste 1-2 års dramatiske udvikling omkring flere sydeuropæiske landes situation. Det er på denne baggrund interessant at søge indblik i de metoder, som andre lande bringer i anvendelse for at styre de offentlige udgifter bedre end tidligere. Artiklen indeholder en overordnet tematisk sammenligning af udvalgte landes måder at arbejde på i relation til den pågående internationale økonomiske krise. Fokus har så vidt muligt været på den aktuelle indsats i landene, såvel deres politiskøkonomiske initiativer som deres styringsinitiativer, deres aktuelle»forvaltningspolitik«med sigte på at bekæmpe budgetunderskud etc. Artiklen omhandler kun i begrænset udstrækning metodiske og tekniske detaljer. 2. Landevalg Det anses for mest relevant at foretage sammenligninger med lande, som på mange måder minder om Danmark, eller som i deres traditioner for politikudformning ikke afviger alt for meget fra danske former for problemløsning. På den anden side er det selvsagt netop i forskellene, at der kan ligge bud på alternativer, som burde overvejes nærmere i Danmark. En selektion baseret på en kombination af nævnte traditions-slægtsskab, forskelle i størrelse, nærhed i relationsmæssig forstand og i flere tilfælde også i geografisk betydning samt en almen samfundsmæssig stabilitet har ført til udpegning af ovennævnte lande som sammenligningslande. Det skal understreges, at valget meget nemt, på de samme brogede præmisser, kunne føre til andre valg.

3 168 Niels Refslund Tabel 1: Oversigt over landenes offentlige finanser 1 : Overskud på statsbudgetterne samt bruttostatsgæld, i pct. af BNP. % af BNP Canada Holland England Sverige Danmark Statsoverskud ,5-5,4-10,3 0,3-3, ,6 0,7-5,0 2,5 3, ,0 0,5-2,7 2,5 5, ,4-0,9-0,1 1,1 0,1 Statsgæld ,2 71,4 82,4 49,1 55, ,0 58,2 52,0 38,0 33, ,5 47,4 43,2 45,9 31, ,0 65,7 46,7 69,1 60,8 Oversigten viser, at problemets omfang og dybde varierer betydeligt mellem landene. Især den britiske situation er presset med meget store løbende underskud på statsbudgettet, hvilket modsvares af den voldsomhed, hvormed der lægges op til indgreb i Storbritannien, jfr. nærmere nedenfor. 3. Metodik Metodisk anses det for nyttigt at søge at forfølge en relativ enkel tilgang. En enkel tilgang kan bestå i en kombination af to basale kriterier: En tidsdimension: Kort sigt hhv. mellemlangt/langt sigt En niveaudimension: Makroøkonomisk hhv. virksomhedsøkonomisk. Kombineres de to dimensioner, vil en beskrivelse og sammenlignende undersøgelse skulle bygge på følgende fire hovedsynsvinkler: Analysetilgangen illustreres i skemaet nedenfor.

4 Artikler: Økonomistyring i andre lande 169 Den følgende fremstilling bygger bl.a. på resultater af en scanning af landeoplysninger, som blev gennemført ud fra to enkle søgekriterier med hensyn til landenes handlinger i relation til krisebekæmpelse og forstærket styring vedrørende underskud på statsbudgetterne. Søgekriterierne var: Politisk-økonomiske initiativer: Indsatser af substantiel økonomisk-politisk karakter; finanspolitiske tiltag e.l. Styringsinitiativer: Indsatser af metodisk eller forvaltningspolitisk og styringsorienteret art; administrative værktøjer, organisation e.l. Hensigten er at fokusere tematisk på forhold, som synes særligt relevante for en dansk lærings- og inspirationsproces. Dette indebærer selvsagt, at det kan være relevant både at gøre opmærksom på tiltag, som kan inspirere positivt, såvel som tiltag, der kan være hensigtsmæssige at undgå i en dansk kontekst. 4. Tværgående temaer En tematisk tilgang betyder, at de enkelte sammenligningslande inddrages i den udstrækning, der synes at være relevante informationer om det enkelte tema. Derimod gives der ikke en sammenhængende, udtømmende beskrivelse af det enkelte lands økonomiske styring som helhed. Analysens omdrejningspunkt er de udvalgte, prioriterede temaer. 2 Heri indgår eksempelvis ikke parlamenternes konkrete rolle i forhold til den dagsaktuelle økonomiske politiklægning.

5 170 Niels Refslund 5. Langsigtede indsatser på samfunds-niveau 5.1. Hvordan tilvejebringes de økonomisk-politiske beslutningsgrundlag? Der er betydelige forskelle mellem landene, hvad angår traditioner og arbejdsformer knyttet til tilvejebringelsen af grundlag for udformningen af den økonomiske politik. Mest gennemsigtig og inkluderende synes den hollandske og den svenske praksis at være, efterfulgt af Canada. Det hollandske eksempel er bemærkelsesværdigt. Allerede i 2009 nedsattes en række højt prioriterede analysegrupper, som senest i foråret 2010 skulle fremlægge resultater af undersøgelser samt policy-forslag om nedbringelse/afvikling af statsunderskuddet Det blev i god tråd med hollandsk samfunds-økonomisk analysetradition (helt fra Jan Tinbergens epoke) besluttet, at hele materialet skule fremlægges åbent for alle, både regering og opposition, således at det kunne indgå i såvel valgkampen op mod parlamentsvalget i juni 2010 som evt. i et efterfølgende regeringsgrundlag. Formandsposten for hver af de tidligere nævnte 20 forskellige analysegrupper for»spending reviews«, var besat af en nuværende eller tidligere højt placeret embedsmand fra et andet policy-område end det, som gruppen skulle analysere alt med sigte på at fremme kreativitet og uafhængig tænkning. I Sverige er der tradition for institutionaliserede konkurrerende aktører, som spiller en rolle i forhold til politiklægningen. Tydeligst kommer dette til udtryk med hensyn til prognosticering af den statslige/offentlige udgiftsudvikling og andre makroøkonomiske parametre. Både Finansdepartementet og Ekonomi-StyrningsVerket (ESV) har væsentlig kapacitet på området og fremlægger jævnligt analyser og prognoser offentligt, uafhængigt af hinanden. Der findes med andre ord altid en art»second opinion«omkring de grundlæggende samfunds-økonomiske faktorer. Canadas føderale finansministerium er en stærk dagsorden- og rammesætter. Det drejer sig om magten over tilvejebringelsen af de centrale samfundsøkonomiske forudsætninger, økonomisk planlægning på både kort og langt sigt samt ikke mindst en omfattende opfølgningsindsats. Finansministeren og -ministeriet påtager sig tydeligvis rollen som ihærdig vagthund og kommunikator, som i en intensiv kadence udsender aktuelle analyser, oversigter og prognoser. Samtidig lægger man i Canada megen vægt på inddragelse. Det sker dels gennem formelle rådgivende fora, dels gennem serier af mere folkeligt orienterede konsultationer og paneldiskussioner med forretningsfolk, akademikere og sektorledere overalt i Canada. Disse proaktive konsultationer finder typisk sted forud for en kommende budgetlægning. For Englands og Danmarks vedkommende synes traditionerne på dette område at være præget af væsentligt mere lukkede arbejdsformer, dvs. at Finansministeriet traditionelt har haft en monopollignende autoritet og rolle. Efter regeringsskiftet i Danmark i 2011 er centrale makroøkonomiske funktioner imidlertid flyttet fra Finansministeriet (FM) og indplaceret i Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM), således at grebet om den samfundsøkonomiske styring nu nærmere har karakter af et duopol (FM + ØIM) Hvordan indgår demografiske forhold i beslutningsprocessen? I alle 5 lande indgår demografiske forudsætninger og analyser i grundlaget for politiklægningen. Den»demografiske udfordring«er i alt væsentligt fælles, dvs. at be-

6 Artikler: Økonomistyring i andre lande 171 folkningsprofilen i årene fremover vil blive forskudt markant mod relativt flere ældre henholdsvis relativt færre yngre. Dilemmaet er, at arbejdsudbuddet viger, samtidig med at omfanget af forsørgelse af ældre/gamle tiltager. Derfor indgår forhøjelse af pensionsalderen som et element i alle landenes økonomiske politik for at fastholde borgeren i arbejde og som skatteyder i længere tid. Det er bemærkelsesværdigt, at de danske reformer på området (efterløns-/tilbagetrækningsreform etc.) synes klart mere ambitiøse end i hvilket som helst af de øvrige lande. Det gælder både hastigheden, hvormed pensionsalderen sættes op, og det gælder i særdeleshed beslutningen om at koble pensionsalderen direkte til udviklingen i den gennemsnitlige levealder i en længere årrække fremover. Dette skridt er internationalt set unikt. Hertil kommer, at den danske pensions-alder i forvejen er relativ høj Hvilke tidshorisonter præger politiklægningen? Alle 5 lande reagerer med en krisebekæmpende økonomisk politik. Men reaktionstiden på iværksættelse af politikudformningen har været ret forskellig. Holland synes klart at have været i front tidsmæssigt. Allerede tidligt i 2009 erkendes den internationale krises dybde og bredde, og et omfattende politikforberedende arbejde sættes i gang (jf. pkt. a ovenfor). Perspektivet er fra starten en indsats, som vil strække sig over flere valgperioder. Det kan have spillet en rolle, at Holland oplevede særskilte økonomiske, styringsmæssige problemer få år tidligere, omkring århundredskiftet. Opmærksomheden var fra starten i top. Canada har dog også været meget hurtigt reagerende, nærmest proaktiv, før krisens fulde gennemslag i første række med vedtagelse af»canada s Economic Action Plan«, som allerede gjaldt fra og med finansåret 2009, og som sigter mod opretning og konsolidering af statsbudgettet i perioden frem til 2015/16. England har i krisens begyndelse ikke holdt trit med de hurtigste lande, men til gengæld reageret med drastiske spareindgreb. Sverige har på grund af en gunstig udgangsposition ikke haft samme motivation til en hurtig endsige dybtgående indgriben, som de fleste andre lande. Desuden har man kunnet trække på både bevidsthed og handlinger, som blev affødt af Sveriges særskilte økonomiske krise i 1990 erne. Det kendetegner alle 5 landes politiklægning, at hovedvægten ligger på en relativt kort tidshorisont. Der tales typisk om indsatser, som skal vende udviklingen og i det mindste konsolidere de offentlige udgifter på et holdbart niveau i løbet af perioden fra En femårshorisont er en fremherskende synsvinkel. Men samtidig er helt kortsigtede indgreb angiveligt højt prioriterede, herunder tiltag, som umiddelbart kan stabilisere netop den finansielle sektor, som har udløst krisen. En del stimuliprægede indgreb er formuleret som kortsigtede, og der satses på en hurtig udfasning. Det gælder både såkaldte»bankpakker«og ekspansive finanspolitiske tiltag, såsom fremrykkede investeringsprogrammer. Efter alt at dømme er dele af den danske økonomiske politik blandt de mest langsigtede tiltag set i et internationalt perspektiv. Det gælder såvel den afgåede regerings»2020-plan«som den nytiltrådte regerings grundlag»et Danmark, der står sammen«, samt den opfølgende 2020-plan lanceret i foråret 2012:»Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020«. De tiltag, som skal skabe strukturel balance i den offentlige saldo, og som skal sikre en strukturel balance i arbejdsudbuddet, har begge året 2020 som pejlemærke.

7 172 Niels Refslund 6. Kortsigtede indsatser på samfundsniveau 6.1. Hvilke overordnede rammer sættes for styring af økonomien? Det går igen i landenes synsvinkel på den internationale økonomiske krise, at dens konsekvenser i form af underskud på statsbudgettet skal modvirkes så hurtigt som muligt. Vedvarende underskud på de offentlige finanser anses over hele linjen for uacceptabelt og forbundet med en samfundsrisiko, som ingen regering (frivilligt) vil tage på sig. På den anden side har ingen af landene måske med undtagelse af Storbritannien mod på at tage beslutninger, som direkte risikerer at udhule den aktuelle velfærd for borgerne. Dilemmaet skal løses ved både at lægge låg over den offentlige udgiftsstigning og ved at udnytte disponible offentlige ressourcer bedre. Det kan konstateres: at alle lande satser på en kombination af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Stimuli iværksættes, men de skal hurtigt rulles tilbage at alle lande satser på både at reducere de offentlige udgifter og forøge de offentlige indtægter. Det gælder ikke fuldt ud for Sverige, som indtil medio 2011 har anset forøgelse af statens indtægter som unødvendig for stabilisering. at alle lande lægger vægt på både direkte økonomiske instrumenter (tilskud, investeringer etc.) og på organisatoriske redskaber (forskellige former for modernisering af den offentlige sektor) Praktisk taget alle 5 lande opererer med et absolut og formelt besluttet loft over de offentlige udgifter som en helt afgørende ramme for økonomistyringen. I de fleste tilfælde indebærer denne position, at ethvert nyt udgiftsinitiativ skal kunne henvise til en kompenserende besparelse et andet sted i den offentlige/statslige udgiftsprofil. Det er endvidere karakteristisk, at landene opererer med rullende flerårig budgetlægning med tilknyttet udgiftsloft. Canada opererer med tilsyn og eventuel intervention overfor departementer, som ikke følger en lagt politik. Ledetråden for sanktioner i tilfælde af»non-compliance«er, at disse sanktioner må tilrettelægges i lyset af risici og afpasses fleksibelt efter formålet. Det står ikke klart, hvilke specifikke sanktioner, der finder anvendelse, men der tales om individuelle reaktioner overfor såvel institutionen som overfor ansvarlige individer. Det skal fremhæves, at Canada har solide og vidtrækkende traditioner for både evalueringer og performance management på basis af tværgående resultatinformationer og faktisk bench-marking. Fokus er i høj grad på gennemførelsen af programmer og på»spending reviews«. I Storbritannien går en del af en ny rammesætning ud på, at man vil decentralisere både udformningen af servicemål og af måderne, hvorpå der skal udføres. Eller med andre ord: Man vil begrænse omfanget af generelle overordnede servicemål, fordi disse uvægerligt er udgiftsdrivende. Dvs. at der lægges op til en nedtoning af de overordnede PSA (Public Service Agreements); en nedtoning af den overordnede, politisk besluttede velfærds-forpligtelse.

8 Artikler: Økonomistyring i andre lande Internationale orienteringspunkter for politiklægningen? Det er ikke overraskende, at de 4 europæiske lande, som alle er EU-medlemmer, orienterer sig mod de aftalte konvergens- og stabiliseringskriterier for EU-landenes offentlige/statslige økonomi. Grundfaktorerne er her kravene om, at det løbende underskud på statsbudgettet ikke må overstige 3 % af BNP og, at den samlede statsgæld ikke må overstige 60 % af BNP. Det kan i begyndelsen af 2012 konstateres, at der i EU-regi pågår en hektisk politisk aktivitet med sigte på at genskabe tillid til og stabile rammer for den fremtidige europæiske økonomi. Det drejer sig nu om at gennemføre en faktisk opfølgning af konvergens- og stabiliseringstraktaten. Tyngdepunktet heri har været ideen om at udforme en særskilt aftale i traktatform om øget offentlig budgetdisciplin i Eurolandende (Europagten). Finanspagten (Europagten) blev tiltrådt af eurolandenes regeringer i december 2011 samt af 8 øvrige EU-medlemslande, herunder Danmark og Sverige. England har valgt at stå udenfor (ligesom Tjekkiet) og er samtidig ikke-euroland. Et nøglebegreb i aftalen drejer sig om en øvre grænse for det såkaldte strukturelle budgetunderskud og en forpligtelse for deltagerlandene til at indarbejde denne budgetregel og flere disciplinerende forpligtelser i den nationale lovgivning. Europagten har karakter af en mellemstatslig aftale baseret på folkeretlige principper, men med en særlig og omdiskuteret funktionel relation til EU s institutioner, herunder med Domstolen som et led i den fremtidige sanktionsmulighed overfor de lande, som har tilsluttet sig pagten. Orienteringen mod EU s beslutninger og indsatser overfor den internationale økonomiske krise gælder uanset, at kun Holland blandt de 4 europæiske lande deltager i Euro-samarbejdet. Det er samtidig tydeligt, at Storbritannien i særdeleshed er meget langt fra at kunne opfylde»stabilitetspagtens«krav, såvel hvad angår løbende underskud som akkumuleret statsgæld. Derimod peger meget på, at Storbritannien i realiteten er nødsaget til at efterleve budgetdisciplinerende hensyn, som er på linje med Europagtens forpligtelser, selv om landet har valgt at forblive uden for aftalen. Danmark og i særdeleshed Sverige har indtil krisens gennemslag ikke haft problemer med at opfylde EU-stabilitetspagtens krav vedrørende budgetunderskud og statsgæld. Men for Danmark har opløbet til etablering af Europagten givetvis været en stærk drivkraft bag forberedelsen og den faktiske vedtagelse af en egentlig budgetlov for første gang i Danmarks politisk-økonomiske historie. Det overordnede internationale billede er fortsat udfordret af kraftigt stigende statslige budgetunderskud, samtidig med at den internationale økonomiske krise har taget nye, meget alvorlige recessive vendinger i løbet af 2. halvår 2011 (et såkaldt»second dip«). Denne tilstand har i stort omfang bidt sig fast ind i 2012, med særligt tyngdepunkt i sydeuropæiske lande. Canada lægger vægt på sin position som et velkonsolideret land i»group of Seven«, den såkaldte G-7 inden for kredsen af OECD-lande. Dette betyder, at man har kunnet handle finanspolitisk selvstændigt, aktivt og efter alt at dømme med betydelig virkning, sådan at en kontrolleret tilbagerulning af særlige ekspansive finanspolitiske tiltag har kunnet iværksættes.

9 174 Niels Refslund 6.3. Hvilken transparens gør sig gældende omkring prioriteringer? Det er vanskeligt at sammenligne graden af gennemsigtighed i landenes måde at prioritere på i den økonomiske politik og styring. Alligevel kan nogle få indikationer sandsynliggøre nogle forskelle. Den Canadiske regering residerer over en forbundsstat, til forskel fra de øvrige 4 sammenligningslande. Da delstaterne vogter nøje over deres egne beføjelser og egne muligheder for styring af delstatsøkonomien, indebærer dette udgangspunkt en ekstra opmærksomhed overfor de rammer og prioriteringer, som sættes i fællesskab på føderalt plan. Man fornemmer en»ekspliciteringsgrad«i den føderale måde at præsentere sin politik på, som til sammenligning ligger på et højt niveau. Den åbne, offentligt tilgængelige måde, som man både i Holland og Sverige udarbejder analyser og politikoplæg på, giver utvivlsomt en større grad af gennemsigtighed i de faktiske prioriteringer, end man almindeligvis oplever i f.eks. Danmark og i Storbritannien. Ganske vist er Storbritannien som bekendt et»forenet Kongerige«(UK med visse selvstyrebeføjelser i Wales, Skotland og Nordirland). Men det har ikke været muligt på den baggrund at spore en større åbenhed i stil med ovennævnte argumentation for Canadas vedkommende. På den anden side er de britiske sparekrav, som regeringen presser på for at gennemføre, af så voldsomme dimensioner (svarende til % af det hidtidige driftsudgiftsniveau), at man nødvendigvis må udpege strukturerede, holdbare besparelser for at nå målet. Her er marginale og uoplyste besparelser ikke tilstrækkelige. Det kan formodes, at iværksættelsen af en ny Budgetlov i Danmark gennem de kommende år vil forøge snarere end formindske graden af transparens i de politiskeøkonomiske prioriteringer og deres grundlag. Kun erfaringerne vil imidlertid vise de reale udviklingstendenser Organisations- og reguleringstiltag justeringer, nydannelser? Der er næppe tvivl om, at en»legalistisk«styringstradition i højere grad gør sig gældende i alle andre sammenligningslande end netop i Danmark. Eller sagt med andre ord: Tiltroen til formel styring og regulering er efter alt at dømme større i de øvrige 4 lande end i Danmark. Den danske styringstradition er i højere grad uformel og aftalebaseret og i sin funktionsmåde præget af en kontekst med en betydelig grad af tillid. Nogle eksempler kan understøtte synspunktet Budgetlov eller lignende rammer Både Canada, Holland, England og Sverige har tradition for en form for»budgetlov«eller tilsvarende regulering af procedurer, rammer og forudsætninger for det overordnede statslige styringsregime på økonomiområdet. Canada:»Foundation Framework for Treasury Board Policies«Holland:»Budget Framework«samt et regelsæt for budgetdisciplin. England:»Charter for Budget Responsibility«, Sverige:»Ramverk för Finanspolitiken«samt en egentlig budgetlov Danmark:»Budgetlov«vedtaget, men ikke implementeret (se videre nedenfor) Der er ikke i alle tilfælde tale om regler i lovsform, men dog om stærkt formaliserede sæt af forholdsregler, hvis faktiske betydning på nationalt plan antagelig er helt på linje med lovgivning.

10 Artikler: Økonomistyring i andre lande 175 I Canada har man udformet mere specifikke retningslinjer for selve ministeransvaret i relation til også den økonomiske styring:»accountable Government: A Guide for Ministers and Secretaries of State 2007«. De fleste af landene har etableret særlige regler for ledelse og styringsadfærd på virksomhedsniveau. Disse inddrages nedenfor i de berørte afsnit om indsatser på virksomhedsplanet. Danmark har først helt for nylig, foråret 2012, fået en egentlig budgetlov, som udmønter spilleregler for fastlæggelsen af de grundlæggende forudsætninger for de årlige finanslove, og som vil resultere i årlige lovbestemte udgiftslofter for hhv. staten, kommunerne og regionerne. Systemet skal være fuldt indkørt fra og med Det er givet, at både Europagtens tilblivelse og det danske EU-formandskab i første halvår 2012 har været en drivkraft bag de danske politiske beslutninger Organisatoriske og institutionelle tiltag Ikke overraskende har alle 5 lande grebet til forskellige former for organisatoriske eller institutionelle tiltag for at styrke indsatsen for at styre de offentlige finanser. I nogle tilfælde er der tale om ny vægt på eksisterende organers funktioner, mens der i andre tilfælde er tale om egentlige nydannelser. I det følgende lægges alene hovedvægt på hensigten og funktionen forbundet med givne organer (eksempler), som landene selv fremhæver i forbindelse med økonomistyring i staten. Treasury Board, Parliament, Canada har fastlagte principper for design af ministeriers rapportering til det politiske niveau og til offentligheden: Rapporteringskravene skal være i balance med dep.-chefers (deputy heads) overordnede ansvarsområde; de skal have et klart formål; de skal søge rettidig og meningsfuld information; rapporteringsomkostninger skal være minimale, dvs. at eksisterende datakilder skal udnyttes og ikke duplikere andre krav. I særlig relation til finansministeren har Canada siden 2008 haft et»economic Advisory Council«bestående af repræsentanter for forretningslivet og fra fagakademiske miljøer. Efter alt at dømme med en vis indflydelse. Budget-Rammeværk-Kommissionen, Holland, (Budget Framework Commission) er en rodsfæstet institution, som fungerer uafhængigt af regeringen. Den sender normalt før en ny regeringsperiode sin rådgivende rapport om finansielle og budgetmæssige principper og mål direkte til parlamentet uden en regeringsindstilling. Dette på trods af, at kommissionen bl.a. består af højtstående embedsmænd fra de mest berørte ministerier. Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB), Holland, er ganske vist som organ fuldt finansieret af regeringen, men har en dybt rodfæstet tradition for analytisk uafhængighed. CPB s flerårige, rullende udgiftsestimater danner grundlag for regeringens fastsættelse af et statsligt udgiftsloft. Man taler om»trend based budgetting«og lægger megen vægt på budgetdisciplin. Office for Budget Responsibility, (OBR), England, blev etableret af regeringen i maj 2010 som et nyt, uafhængigt organ med det formål at forbedre uafhængigheden, gennemsigtigheden og troværdigheden af de økonomiske/finansielle analyser og prognoser, hvorpå regeringen baserer sin politik. OBR er omtalt i lovgivning og opererer nu på grundlag af det tidligere nævnte»charter for Budget Responsibility«, som dels omhandler Tresury s målsætninger for og arbejde med finanspolitikken, dels indeholder vejledning om OBR s rolle og opgaver.

11 176 Niels Refslund»Efficiency and Reform Group in HM Treasury«, England, er en anden organisatorisk nydannelse: Der er tale om en ny, central aktør, som bl.a. sætter fokus på mere central kontrol på følgende konkrete udgiftsområder: Ejendomme i det offentlige; lejemål etc. ICT-kontrakter (Informations- og kommunikationsteknologi/it) Markedsføring og reklame/profilering skal begrænses Rekuttering samt anvendelse af konsulenter Nye store projekter skal der tages nærmere stilling til Central styring af offentlige indkøb af varer og tjenester I Sverige har et særligt»finanspolitisk Råd«siden 2007 haft til opgave at foretage vurderinger af, hvorvidt de finanspolitiske målsætninger faktisk følges op. Tilknyttet Finansdepartementet findes det eksisterende»konjunkturinstituttet«, som leverer uafhængige analyser og prognoser. Også Ekonomistyrningsverket (ESV) er som fritstående embedsværk (uafhængig styrelse) i besiddelse af sin egen analyse- og prognosekapacitet, som grundlag for indspil til regeringen. I Danmark har»det Økonomiske Råd«(DØR) i tilknytning til Budgetloven af 2012 fået en supplerende rolle med årligt at vurdere den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. 7. Langsigtede indsatser på virksomhedsniveau 7.1. Professionalisering af økonomiledelse? Det er et gennemgående træk, at der i alle lande pågår en indsats for at bevidstgøre og professionalisere den økonomiske styring og ledelse af statens institutioner/virksomheder. Tydeligst synes dette at komme til udtryk i Canada og England. Canada. Ikke mindst Canada er udtrykkeligt formuleret med hensyn til professionalisering af den økonomiske ledelse i og af de statslige institutioner/virksomheder. Generelle forventninger til departementschefer er udmøntet i»management Accountability Framework«(MAF), om ansvar, forvaltnings-værdier, resultatkrav. Desuden er der konkrete regler, som stiller krav til statslige topledere (viceministre, dep.chefer og andre som institutionsledere, øverste økonomiansvarlige) i bl.a.»financial Administration Act«(en form for»budgetlov«), som betyder, at disse ledere har personlig pligt til at besvare spørgsmål i direkte møde med parlamentsudvalg og redegøre for: Organisering af produktion og ressourceforbrug Tilrettelæggelsen af den interne kontrol i organisationen Påtegningen af regnskaber m.h.p. statsregnskabet. Opfyldelsen af andre specifikke administrative pligter Supplerende til ovennævnte fastlagdes i en politik for styring af den finansielle ledelse i statens institutioner»policy on Financial Management Governance«. I fokus for denne politik er økonomichefer (Chief Financial Officers, CFO) og seniorchefer i departementer (Senior Departmental Managers).

12 Artikler: Økonomistyring i andre lande 177 England. Styrkelse af kompetenceniveauet hos økonomiadministratorer er i fokus også i Storbritannien. En dominerende operationel aktør er»the Chartered Institute of Public Finance & Accounting (CIPFA)«, som udbyder en omfattende uddannelses- og træningsaktivitet. CIPFA lancerer bl.a.»code of practice«på forskellige områder af økonomiforvaltning og forestår uddannelsesforløb, som afsluttes med certificering. Målgruppen er offentlig forvaltning, både den statslige centralforvaltning og lokale og regionale offentlige myndigheder og virksomheder. I Sverige varetager ESV et væsentligt kursus- og uddannelsesudbud med hensyn til økonomiledelse. I Danmark forestår Økonomistyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) et vist kursusudbud på økonomistyringsområdet. Et eventuelt krav om akkreditering af offentlige økonomichefers uddannelsesbaggrund har været drøftet, men synes skrinlagt. Megen uddannelsesmæssig opdatering er fakultativt overladt til videregående uddannelsesinstitutioner samt initiativ- og markedssøgende rådgivende virksomheder. I Holland spiller traditioner for tværgående analyser ind på synet på økonomiledelse. Dertil kommer ledelseskrav i form af et nyt regelsæt specielt med fokus på budgetdisciplin Tværgående samordning i hhv. mellem koncerner? Spørgsmålet er vanskelig at besvare med sikkerhed, men enkelte indikationer kan tydeliggøres. Sandsynligheden taler for, at særligt Sverige og Holland har stærke traditioner for tværgående samordning. Det drejer sig ikke om en praksis udviklet i anledning af den internationale økonomiske krise, men om rodfæstede samordningsformer, som blot bliver fremhævet af den pågående krisehåndtering. Sverige opererer konstitutionelt med et kollegialt ministeransvar, som understøttes af en rodfæstet koordinations- og konsensusorienteret arbejdsform, såvel på politisk niveau som på embedsplan. Gensidig og tværgående høring (remis) er en helt fundamental og indiskutabel adfærdsnorm. Hertil kommer, at den statslige centralforvaltning (Regeringskansliet) i princippet er organiseret som et tværsektorielt sekretariat. Selv om virkeligheden ikke ganske svarer til princippet, har dette dog en klar betydning.»silodannelse«er mindre legitim. Den svenske»regeringens skrivelse 2010/11:79«om rammeværket slår fast, at Finansdepartementet har en overordnet, sammenholdende og koordinerende rolle i forhold til tidsplan, retningslinjer og processen for budgetforhandlinger, men det understreges samtidig, at alle departementer har et direkte ansvar for at sikre tilstrækkelige beslutningsgrundlag og at skabe rum for tværgående prioriteringer mellem sektorer. Mens de foregående træk understøtter tværgående samordning, indebærer de svenske embedsværks (myndigheders) selvstændighed i forhold til Regeringskansliet formelt set en barriere for den»vertikale koordination«. Men selv om embedsværkerne ikke står i en hierarkisk placering i forhold til de berørte departementer, foregår der i praksis en omfattende også netværksbåret vertikal samordning. Holland har solide, rodfæstede traditioner for gennemførelse af tværgående udgifts- og samfundsøkonomiske analyser, jfr. bl.a. dele af de tidligere omtalte indsatser på samfundsmæssigt niveau. Analyserne udarbejdes ofte i et konkret samspil mellem uafhængige hhv. politisk ledede organer og indgår derefter direkte som grundlag for regeringens politiklægning. Denne arbejdsform indebærer et»strukturelt«tværgående perspektiv, som med en vis sandsynlighed sætter sig igennem i praksis på virksomhedsniveau (Ministerområde/koncern).

13 178 Niels Refslund I Canada lægges der betydelig vægt på frameworks og guidance for governance, som kan bidrage til samordning og ensartede fremgangsmåder. Den britiske situation er i lighed med den danske givetvis præget af gamle traditioner for individuelt ministeransvar og tilsvarende organisatoriske silodannelser de enkelte ministerområder imellem. På den anden side er de massive engelske sparekrav så voldsomme, at enhver gennemførelse af så drastiske politikker nødvendigvis må fremkalde tværgående prioriteringer og koordination. Den almindelige danske form for tværgående samordning, som rækker lidt videre end daglige rutiner og traditioner for netværksarbejde, vil ofte blive formelt indlejret i et eller flere tværministerielle udvalg. Det skal vise sig, hvilke samordnende virkninger den ny budgetlov vil medføre Hvilke former for incitamenter anvendes eller overvejes? På virksomhedsniveau kan adfærdsorienterede incitamenter være rettet såvel mod selve virksomheden (den statslige/offentlige institution) som mod individet i organisationen. De basale og interessante spørgsmål er imidlertid ikke alene, hvem givne incitamenter er rettet mod, men også om der i det hele taget er tale om en bevidst brug af incitamenter til fremme af ønskede adfærds- og beslutningsformer i ledelse af økonomistyringen i staten. Alle 5 lande anvender i rigt mål regler og forskrifter for virksomhedernes og de ansattes, herunder især ledernes, økonomiske adfærd. I den udstrækning regeloverholdelse i almindelighed opfattes som en dyd, vil regelstyringen i sig selv kunne opfattes som et incitament. Oftest opfattes et incitament dog som et virkemiddel, der via en institutionel eller individuel egeninteresse i sine konsekvenser fremkalder virkninger, som er ønskværdige i en mere omfattende kontekst i en højere sags tjeneste! Fokus er her oftest på rent økonomiske incitamenter eller på incitamenter, som skaber en form for konkurrencesituation, f.eks. benchmarking/systematiske sammenligninger af performance eller tilsvarende former for iscenesat kappestrid. I Canada har man formuleret en ledetråd for tilsyn og eventuel intervention overfor departementer, som ikke følger en lagt politik. Reaktioner på sådan noncompliance skal tilrettelægges i lyset af risici og afpasses fleksibelt efter formålet. Intervention kan være rettet mod institutionen eller mod individet med individuelle konsekvenser. Det har så langt ikke været muligt at få konsekvensernes karakter belyst helt konkret, men det må formodes med den markante canadiske fokusering på lederansvar at der kan være tale om alt lige fra udtalt kritik til økonomiske sanktioner eller eventuel jobfratagelse i grelle tilfælde. I Storbritannien er situationen tydeligt præget af den almindelige vægt på New Public Management og NPM-principper. Der plæderes for en ny og gensidig diskussion, med sigte på differentierede tiltag og systematisk brug af forskellige former for incitamenter. Konkurrence og sammenligning (benchmarking) er centrale præmisser. Der bliver i britisk sammenhæng f.eks. advokeret for, at: De, der er gode til at levere, bør opnå en komparativ fordel i budgetprocessen, fx. mindre besparelseskrav, mens andre belastes mere De, der er hurtige (»first movers«) til at handle, tilpasse og lede, bør opnå en form for belønning

14 Artikler: Økonomistyring i andre lande 179 Troværdige besparelsesforslag er afgørende og bør belønnes»so oder so«og holdbare besparelser er kun mulige over en flerårig horisont, som ramme for planlægning af holdbare, strukturelle besparelser Evidens og information om resultater er nødvendig og må derfor genereres og leveres integreret i styre- og produktionsprocesserne. Incitamentet her er, at ansvarlighed og gennemsigtighed i økonomistyringen skal fremmes gennem bedre oplysninger og mere åbenhed om kostpriser og resultatbaseret budgettildeling Ledelsesinformation samt udgifts- og resultatinformation til offentligheden skal dels fungere som reel oplysning, dels være med til at lægge positivt pres på de offentlige institutioner/virksomheder»accountability & Transparency«skal fremmes gennem bedre oplysninger og mere åbenhed om kostpriser og resultatbaseret budgetudmåling Ledelsesinformation samt udgifts- og resultatinformation til offentligheden skal dels fungere som reel oplysning, dels være med til at lægge positivt pres på de offentlige institutioner/virksomheder I Sverige danner årlige, systematiske økonomisk-administrative vurderinger (e-avärderinger) grundlag for tværgående sammenligninger af kvaliteten og resultaterne af de enkelte statslige virksomheders (myndigheders) økonomistyring. E-a-värderingerne foretages af Ekonomistyrningsverket (ESV), men har fokus på hver enkelt statslig institution/virksomhed. (Se nærmere herom neden for i afsnittet om kontrol og opfølgning). På individplan den enkelte myndighedschef er der derimod ikke tradition i svensk centralforvaltning for at anvende finansielle eller lignende konkrete incitamenter, som kunne koble toplederens honorering direkte sammen med institutionens/ virksomhedens resultater. På institutions- og ministerområdeniveau indebærer de hollandske budgetregler, dels at der rapporteres månedligt om budget- og regnskabssituationen, dels at der på forhånd foreligger et strikt krav om omgående kompenserende besparelser inden for samme forvaltningsområde i tilfælde af manglende budgetoverholdelse. I Danmark er visse bonuselementer i direktørkontrakter og de facto i en stor del af mellemledernes ansættelsesforhold et eksempel på en meget konkret anvendelse af incitamenter. Det kan tilføjes, at der ikke foreligger interne, systematiske undersøgelser af den generelle virkning af disse instrumenter. Derimod peger nye eksterne analyser 3 på, at der ikke kan påvises nogen direkte og kausal sammenhæng mellem incitament og opgaveløsningens kvalitet m.v Styrkelse af opfølgnings- og kontrolfunktioner? Det overordnede ønske om en forbedring af den økonomiske styring i staten er i alle 5 lande forbundet med initiativer til styrkelse af opfølgnings- og kontrolfunktioner. Der er fokus på ledelsesinformation, controlling og revisionsindsats for blot at nævne de mest centrale former. I alle tilfælde er der tale om en fokusering på grundlæggende regeloverholdelse, men i flere tilfælde sker der også en egentlig italesættelse af ønsket om at få bedre greb om relationen mellem omkostninger og værdiskabelse (Value for money; more for less, ressourceeffektivitet, effekt etc.). I Canada findes der en revisionskomite i hvert departement (Departmental Audit Committee), som har rådgivende funktion i forhold til dep.chefen. Desuden har man en overordnet, tværministeriel controllerfunktion (Comptroller General of Canada),

15 180 Niels Refslund som har både retningsgivende, rådgivende og analyserende opgaver samt et udviklings- og læringsorienteret formidlingsansvar. Comptroller General afgiver herudover indstillinger til Treasury Board (Parlamentets Finansudvalg ). Der lægges stor vægt på, at økonomichefen har en lang række ansvar, som helt grundlæggende går ud på at støtte dep.chefen i varetagelsen af sine opgaver og ansvar. Dvs. aktiv opfølgning og kontrol. I Holland er der lanceret to hovedprincipper for styringen på alle myndighedsniveauer: 1) koncentration om kerneydelser, samt 2) levering til tiden. Kravet om budgetdisciplin er gennemgående, og der lægges afgørende vægt herpå. Blandt de mere konkrete beslutninger og indsatser, som skal understøtte økonomistyringen, er etableringen af et Government Inspectorate samt centralisering af driftsledelse (administrative fællesskaber) på områder som ICT (IT), indkøb, bygninger/lokaleleje, revisionstjenester og -faciliteter m.v. med sigte på bedre, sundere ledelse og bedre muligheder for tættere kontrol/opfølgning. Storbritannien er formentlig det land blandt de 5, hvor tiltroen til»performance information«som et virkemiddel i styringen er størst. Igen ser man en tydelig aftegning af NPM-traditionerne. Der lægges stor vægt på kortsigtede»spending reviews«, der både fungerer som opfølgende granskninger af givne udgiftsområder og som udgangspunkt for angivelse af fremadrettede specifikke budgetrammer og udgiftslofter, der ubetinget skal holdes. Som et nyt tiltag er der iværksat en ny, offensiv strategi med sigte på at stille offentlig performance information til rådighed for borgerne (diverse portaler e.l.), således at borgerne kan opnå relevant indsigt i, hvad de offentlige midler (skatten) bruges til og på et oplyst grundlag være med til at lægge konstruktivt pres på de offentlige institutioner. I Sverige har man på et overordnet plan siden 2007 haft et»finanspolitisk Råd«, som har til opgave at vurdere, hvorvidt rammerne og målene for udgiftspolitikken faktisk følges op, herunder den overskuds-målsætning, som regeringen i en årrække har haft for statsbudgettet. Samtidig skal rådet bidrage til øget gennemsigtighed og indsigt i finanspolitikken. Mest bemærkelsesværdig er måske en tilbagevendende økonomisk-administrativ vurdering (EA-Värdering) af myndighedernes/virksomhedernes økonomistyring. Som nævnt udføres vurderingen af ESV. Denne vurdering har været en væsentlig opfølgningsfunktion 4 siden den svenske statsfinansielle krise i midt-1990 erne. E-a-vurderingen er regeringsbesluttet og karakteriseret ved følgende overordnede forudsætninger: Den gennemføres hvert år efter en nøje tilrettelagt procesplan Vurderingsgrundlaget tilvejebringes i kraft af myndighedernes selvangivelse af data og anden information. Desuden indgår systemunderstøttede data fra ESV s tværstatslige informationssystem Hermes også som led i kvalitetssikring Målsætning og målegrundlag er den enkelte institutions opfyldelse af de krav, der stilles i generelle regelsæt for den økonomisk-administrative styring Der opstilles både en koncernværdi (en karaktergivning) og en værdi for den enkelte institutions praksis, hvilket på sin side giver grundlag for sammenligning (benchmarking) Vurderingsresultaterne rapporteres til regeringen og fremlægges offentligt

16 Artikler: Økonomistyring i andre lande 181 Vedligeholdelse og udvikling af metodikken bag EA-Värdering forestås af Ekonomistyrningsverket (ESV), som er en uafhængig statslig myndighed. I Danmark er der sket en udbygning af controllerfunktioner i de fleste ministerområder siden midten af 1990 erne. Udbygningen har haft baggrund i nærmere udredning og vurdering af behovet for en styrkelse af opfølgnings- og kontrolindsatsen med sigte på at understøtte varetagelsen af ledelsesopgaverne. Praksis er ret forskellig fra koncern til koncern. Der er hidtil beskeden tradition for krav om at følge bestemte paradigmer, men dog udmelding af visse minimumskrav til opfølgning 5. Den ny budgetlov og tilhørende regelværk (cirkulære) har efter sin hensigt væsentlige implikationer i form af nye krav til løbende budgetopfølgning og fokus på den løbende økonomiske resultatdannelse Vurdering/sandsynliggørelse af virkninger/effekt? Det er uhyre vanskeligt at foretage en egentlig velfunderet sammenligning af de 5 landes satsning på at måle eller sandsynliggøre resultaterne for slet ikke at tale om de videregående samfundsmæssige virkninger (effekten) af den offentlige udgiftsafholdelse. Det er dog muligt at påpege nogle karakteristika. I Sverige foregår der en tættere kobling mellem bevilling og formål end normalt i Danmark. Omdrejningspunktet er det såkaldte»regleringsbrev«, som angiver bevillingstildelingen og det tilhørende formål/resultatkrav til den enkelte statslige virksomhed. Principielt ligger der her et vist grundlag for opfølgning og vurdering af sammenhænge mellem omkostninger og resultater. Der er næppe tvivl om, at Canada og Storbritannien har de stærkeste traditioner blandt de 5 lande for at tilvejebringe resultatinformationer (performance information) og at insistere på deres anvendelse i fremadrettet økonomisk styring. Men der er heller ingen tvivl om, at også disse to lande har store problemer med at sandsynliggøre og operationalisere holdbare»styringskæder«, der bygger på dokumenterede årsags-virknings-relationer mellem givne indsatser og nærmere identificerede virkninger. Det er en problemstilling, som til stadighed udforskes og analyseres såvel i OECD-regi som i den akademiske verden. Også Holland har traditioner for at udarbejde og løbende bruge performance information. Netop i OECD-regi har Holland ofte kunnet præsentere væsentlige erfaringer med at producere og bruge resultatinformationer. I Danmark er produktion og ledelsesmæssig anvendelse af resultatinformation (performance information) særligt med fokus på virkningerne (effekten) af en offentlig indsats ret beskeden, men under dynamisk udvikling i disse år. Dette kan blandt andet ses i udformningen af resultatkontrakter for de enkelte institutioner/virksomheder. Samtidig pågår en væsentlig diskussion om den aftalebaserede styrings videregående virkninger 6. Tendensen har de senere år tydeligt været en tiltagende ambition om at fokusere på»outcome«, dvs. effektmål, til forskel fra rene aktivitetsmål mere eller mindre meningsfulde aktivitetsopgørelser.

17 182 Niels Refslund 8. Kortsigtede indsatser på virksomhedsniveau 8.1. Økonomistyringens fokus: Koncern hhv. institution? Observationerne af de 5 lande godtgør, at fokus for forbedring af den statslige økonomistyring er rettet mod både den enkelte virksomhed (styrelse/institution etc.) og mod den kontekst (koncernen), som virksomheden indgår i i sidste instans som led i en politisk styret organisation. Fokus er med andre ord ikke et enten-eller, men snarere et både-og. Dette kommer tydeligt frem i Canada i hele det regel- og rammeværk, som er etableret til føring af den løbende økonomistyring og øverste økonomiledelse. Der gøres meget ud af at ansvarliggøre toplederne indadtil i forhold til lederrekruttering, gennemsigtighed i virksomhedens økonomistyring, strategisk udvikling etc. Men samtidig gøres der stærkt krav på, at toplederen er ansvarlig for helheden og skal mestre at redegøre for sin ledelsesindsats og resultaterne heraf overfor det politiske niveau. Toplederen i Canada må kunne stå for skud direkte fra det politiske niveau. Dette er ikke situationen i Danmark. Også Sverige er et eksempel på, at både helheden (koncernen) og den enkelte virksomhed er i centrum for økonomistyringen. Traditionen for kollegialt ansvar er i samklang med et koncernperspektiv. Betoningen af, at alle har et ansvar for at skabe rum for omprioritering på tværs af sektorer, understreger samspillet mellem koncern og virksomhed. Undersøgelserne har ikke hidtil givet grundlag for klare udsagn om fokuseringen i de øvrige af de iagttagne lande. Dog kan det fremhæves, at ledelse og ansvar er centrale sigtepunkter i alle 5 lande, hvilket tyder på, at den overordnede fokusering i økonomistyringen er nogenlunde overensstemmende landene imellem. For Danmarks vedkommende er den aktuelle fokusering på håndteringen af de voksende statslige budgetunderskud ledsaget af erklæret ny opmærksomhed på nødvendigheden af helhedssyn og aktiv koncernledelse for at synliggøre prioriteringsmuligheder og optimere ressourceanvendelsen. Der tales bl.a. om»fokuseret administration«. Heri ligger en udtalt præmis om, at hver enkelt statslig institution/virksomhed har pligt til at koncentrere sin indsats om sine kerneopgaver dvs. prioritere aktivt og begrænse ressourceforbruget Intern budgettering, periodisering, regnskabsopfølgning Alle 5 lande har søgt at»stramme grebet«om økonomistyringen siden den internationale krise slog igennem. Jo mere ubalance i statsbudgetterne, desto stærkere er behovet for at kende den løbende virksomhedsøkonomi i»realtid«og dermed optimere mulighederne for rettidige interventioner. Undersøgelserne af landenes egne oplysninger har givet begrænset grundlag for en nærmere beskrivelse af teknik, redskaber og fremgangsmåder i forbindelse med f.eks. intern budgettering, om der arbejdes med nedbrydning af budgettet over tid (periodisering), eller detaljer om opfølgningsintensiteten og omfanget og dybden af opfølgningen. Det står dog klart, at alle 5 lande er i gang med opgradering af deres regnskabs- og resultatopfølgningsprocesser. Også i Sverige er bevillingsbeslutninger (anslag) etårige, jfr. også den nye budgetlov, men de rammer for bemyndigelser, som ledsager bevillingsbeslutninger er for nogle myndigheders vedkommende flerårige. Det er regeringen og i sidste instans

18 Artikler: Økonomistyring i andre lande 183 Riksdagen, som tager beslutning om bemyndigelsernes indhold, hvilket naturligvis kan påvirke kommende års bevillinger. Den svenske forvaltningsmodel indebærer, at der findes en lang række selvstændige myndigheder (embedsværker, styrelser o.l), som ikke står i et direkte hierarkisk forhold til Regeringskansliet (gruppen af departementer), der er direkte politisk styret af regeringen som kollegium med kollektivt ministeransvar. Disse særtræk har betydning for økonomistyringen. Der findes ikke én bestemt model for intern budgettering. Det vurderes dog, at virksomhederne i almindelighed følger de interne budgetter op månedsvis, og at denne opfølgning i mange tilfælde er baseret på en tilsvarende periodisering af interne budgetter. Men man styrer ikke disse forhold centralt. Derimod styres kontrollen af myndighedernes forbrug af bevillinger centralt via ESV (Ekonomistyrningsverket), jfr. tidligere ovenfor bl.a. om den tilbagevendende praktisering af en»ekonomisk-administrativ Värdering«. Alle myndigheder har pligt til at gøre rede for omkostninger pr. præstation/ydelse, men de fleste har angiveligt store problemer med at leve op til dette krav. Myndighedens opgaver angives i myndighedens»instruktion«, som er en forordning besluttet af regeringen. Målene for den enkelte myndighed angives i et»regleringsbrev«, som er en étårig regeringsbeslutning, der forvaltes af ESV. Alt dette er styret af generelle direktiver fra Finansdepartementet til fagdepartementerne. Det forudsættes i denne forbindelse, at departement og myndighed (styrelse etc.) har en årlig dialog om mål og resultater. I det hele taget er hensigten, at styringen skal tilpasses den enkelte virksomhed, behovsdrevet. I Canada indførte man i årene et fuldstændigt omkostningsprincip på regnskabsområdet, med tæt månedlig opfølgning. I Holland følges op både på månedsbasis og mere dybtgående med større analytisk indsats hvert halvår. I Storbritannien foregår også en tæt, kontinuert opfølgning af budget og regnskaber, og der udarbejdes hertil knyttede prognoser som element i ledelses- og beslutningsgrundlag. I Danmark indførtes omkostningsprincipper for både budget og regnskab over en årrække frem til Principielt indebar denne reform en tættere opfølgning af både ressourceforbruget og resultatdannelsen. Der er dog tale om konstaterede mangler i opfølgningsgrundlaget, såvel med hensyn til timingen (aktualitetsgraden) i realtid som med hensyn til den styringsmæssige relevans. Det gælder såvel implementering og anvendelse på virksomhedsniveau som på det overordnede koncernniveau for slet ikke at tale om det tværgående statslige niveau i form af de såkaldte rammeredegørelser, som normalt udarbejdes 2-3 gange årligt. Det aktuelle finansministerielle projekt»bedre økonomistyring«reflekterer bl.a. sådanne mangler, som bliver søgt adresseret direkte i Budgetlov 2012, særligt i form af forskellige budgetopfølgningsmekanismer Vurdering og tilpasning af kapacitet/indsats? Et vigtigt element i en aktiv økonomistyring af en offentlig virksomhed er spørgsmålet om fleksibel tilpasning af kapacitet og indsats, såvel i lyset af de ressourcer, som er tilgængelige for virksomheden som i lyset af behovet (efterspørgslen) og matchningen mellem dette og den faktiske produktion (udbuddet af ydelser etc.). På dette punkt synes linjen at være klar og forholdsvis ensartet for de 5 lande. Alle fokuserer på besparelser, dvs. begrænsning af det statslige (offentlige) udgiftsniveau

19 184 Niels Refslund og i sammenhæng hermed peges bl.a. på behovet for at tilpasse den offentlige sektors kapacitet. I praksis handler det ikke mindst om reduktion af antallet af offentligt ansatte og/eller om at øge produktionen og effekten af en given ressourceindsats. Tydeligst kommer kapacitetstilpasning til syne i Storbritannien, helt i tråd med landets særdeles sårbare statslige økonomi. Egentlige nedskæringer i de offentlige udgifter indebærer bl.a. regeringsbeslutninger om: At ca offentlige jobs skæres bort At driftsbudgetterne i gennemsnit beskæres 34 % i periodens løb At der indføres et to-årigt lønstop i det offentlige Diverse andre effektiviseringstiltag Også Canada fokuserer på kapacitetstilpasning gennem en omfattende undersøgelse/granskning af regeringens administrative funktioner og overhead omkostninger. Holland gennemfører udgiftsreduktioner. En indsats for»smaller government«omfatter en lang række udgiftsreduktioner inden for bl.a. den centrale statsadministration, politiet, kultur (fx overvæltning af event-omkostninger på private arrangører såsom fodboldklubber etc.), forsvaret, bolig og natur, transport etc. Nedskæringer på centralforvaltningen er besluttet svarende til 1,5 % netto pr. år stigende til 4,5 % i perioden frem til I Sverige satses ligeledes klart på offentlige besparelser, men der er i den forbindelse ikke peget på generelle mål for personalereduktioner. I vid udstrækning forudsættes først og fremmest kapacitetstilpasning gennem såkaldt naturlig afgang af ældre medarbejdere, altså en form for demografisk løsning. Dette gælder som udgangspunkt også i Danmark, men dog underlagt et generelt statsligt sparekrav, som skal sænke ministeriernes løbende driftsudgifter med 5 % fra Dette mål kan ikke indløses uden direkte reduktion af personalestaben ud over den såkaldt naturlige afgang. Der pågår omfattende fyringsrunder (masseafskedigelser) i den statslige centraladministration fra årsskiftet Brugen af incitamenter på institutions- hhv. personniveau? Landeoplysningerne om brugen af incitamenter er allerede omtalt ovenfor under de langsigtede indsatser på virksomhedsniveau. Det er i nogen grad et fortolkningsspørgsmål, hvorvidt de forskellige incitamenter også virker på kort sigt eller måske endda først og fremmest har kortsigtet virkning. Det er tænkeligt, at personrettede incitamenter har relativt kort»inkubationstid«. F.eks. at en personlig bonusordning i stil med den danske»direktørkontrakt«må antages at være relativt kortsigtet i perspektiv og horisont. Heroverfor kan det antages, at et incitament rettet mod selve virksomheden f.eks. i form af offentlig tilgængelig og identificerbar benchmarking vil blive opfattet i et længere tidsperspektiv. Der er næppe grundlag for en konkret vurdering af, om brugen af incitamenter er i fremvækst eller om situationen er stabil. Intet tyder dog på vigende brug af konkrete incitamenter som led i bestræbelser på at forbedre den statslige økonomistyring i de iagttagne 5 lande.

20 Artikler: Økonomistyring i andre lande Ressourcer og værdiskabelsen: Produktivitet hhv. virkninger/effekt? I alle lande gøres der bestræbelser på at tydeliggøre udkommet af den offentlige ressourceanvendelse. Indsatsen for at måle og vurdere produktiviteten såvel som den vanskeligere måling eller sandsynliggørelse af effekten pågår gennemgående med uformindsket styrke. Det er værd at bemærke, at flere lande Storbritannien og Danmark blandt andre udtrykkeligt taler om, at en grundlæggende udfordring for den offentlige sektor er, at den skal præstere»more for less«. Bogstavelig talt fremhæves her et produktivitetsmål. Det kan undre, at der ikke snarere eller parallelt hermed satses på en italesættelse af et kvalitetskrav, som kunne hedde»better for less«. Canadas langvarige tradition for omfattende produktion og anvendelse af resultatinformationer baseret på mange forskellige indikatorer har for en væsentlig del også fokus på effekt. Tværgående benchmarking er et led i denne fokusering. I Holland er vægten på tværgående prioritering i sig selv et tegn på opmærksomhed overfor effekten. Spørgsmålet er under en sådan synsvinkel, hvor en given offentlig ressourceanvendelse skaber den bedste samfundsnytte. Der er generelt tale om en tilbagevendende italesættelse af»outcome«som den højere mening med overhovedet at præstere en offentlig indsats. Den offentlige indsats skal i sidste ende være til gavn for samfundet som helhed. Den professionelle og metodiske kompetence og indsigt på dette felt (effektmåling) er givetvis voksende, også i et internationalt perspektiv. Men det er kendetegnende, at alle lande kæmper med denne problemstilling. Det er ofte uhyre vanskeligt at foretage relevante og dækkende opgørelser ( målinger ) af en aktivitets samfundsnytte. Det er betegnende, at der (endnu) ikke er opnået nogen form for»internationale standardløsninger«på området. Måske er en sådan ikke mulig. Derfor er fortløbende erfaringsudveksling og netværksrelationer mellem landene, såvel i nordisk regi som i OECD-regi, nyttige arbejdsformer. Det gælder i forbindelse med økonomistyring og ledelse af økonomi i det offentlige. Men ret beset gælder det for alle aspekter af offentlig indsats. Kildehenvisninger Generelt:»Restoring Public Finances«udgivet af OECD i 2011 Se at a Glance«2011, OECD. Budget- og gældsdata for 2010 stammer fra»government at a Glance«, OECD 2011, Country notes. Data for øvrige år stammer fra Europe in figures Eurostat yearbook 2010: Economy. Data for Canada stammer fra de årlige»annual Financial Report«. Politikens kronikker den 29. marts 2007 hhv. 31. maj Canada: Hovedkilder til denne oversigt findes på Canadas føderale finansministeriums hjemmeside eller på Desuden indgår oplysninger på baggrund af netværkskontakter inden for OECD-regi.

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Agenda Økonomifunktionen skal understøtte den strategiske økonomistyring som grundlag for effektive kommuner Vi mener, at økonomifunktionen skal

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere