Økonomistyring i andre lande tværgående observationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomistyring i andre lande tværgående observationer"

Transkript

1 166 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 2/3/2012, årgang 89 Økonomistyring i andre lande tværgående observationer Canada, Holland, England, Sverige, Danmark Af chefkonsulent, ekstern lektor, cand.scient.pol., Niels Refslund Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 2/3/2012, årgang 89 Artikler: Økonomistyring i andre lande Niels Refslund Introduktion Artiklen indeholder en struktureret sammenlignende beskrivelse og analyse af udvalgte landes tilrettelæggelse af deres nationale økonomistyring, med vægt på tiden efter at den internationale finansielle og økonomiske krise slog igennem i Fokus er i første række på landenes konkrete styringsmæssige reaktioner på krisen, dvs. tiltag, hvormed man søger at modvirke krisens dominerende virkninger, som har vist sig i form af vigende eller negativ vækst og samtidig ophobning af stærkt voksende underskud på de offentlige finanser. Artiklen fokuserer på såvel de politisk-økonomiske initiativer som de styringsmæssige initiativer dvs. det forvaltningspolitiske aspekt. Metodisk forfølges en tilgang, som kombinerer to dimensioner eller perspektiver for den tilsigtede virkning af de tiltag, som landende opererer med. Det drejer sig dels om en tidsdimension (det korte sigt hhv. mellemlangt/langt sigt), dels en niveaudimension (et samfundsøkonomisk hhv. et virksomhedsøkonomisk sigte). Det fremgår tydeligt, at hvert af sammenligningslandene tager betydelige krisebekæmpende initiativer, men både den nationale kontekst og traditioner spiller en afgørende rolle for, at der samtidig er betydelige forskelle mellem landenes adfærd. Umiddelbart synes Holland at have været mest adræt med en ganske tidlig kriseerkendelse og igangsætning af kriseanalyse og formulering af handlingsalternativer. Canada placerer sig også blandt first movers, i øvrigt ud fra en relativt gunstig udgangsposition. England derimod bliver fanget i en position, som i forvejen er stærkt presset såvel med hensyn til underskud på statsbudgettet som statsgæld. Af samme grund sætter en ny regering ind med dybtgående kriseindgreb. Sverige står klart velforberedt, bl.a. på baggrund af særlige svenske kriseerfaringer i 1990 erne. Danmark står i en relativt gunstig situation, da krisen presser på og er derfor nærmest langsom i optrækket. Men efterhånden oparbejdes en klar politisk krisebevidsthed, som bl.a. har givet anledning til visse strukturelle reformer.

2 Artikler: Økonomistyring i andre lande Baggrund Den internationale økonomiske krise slog igennem fra 2008 og har sat de fleste lande i Vesten under stærkt pres, herunder Danmark. Som direkte resultat af krisen har mange lande erfaret meget store underskud på de offentlige budgetter. Vigende eller negativ økonomisk vækst er en hovedårsag, hvortil kommer virkninger af finanspolitiske modforanstaltninger af forskellig art, det være sig støttepakker til gunst for den finansielle sektor eller investeringsprogrammer til fremme af vækst og beskæftigelse. Automatiske stabilisatorer, som f.eks. dagpenge eller lignende rettigheder til sociale ydelser, virker krisedæmpende, men indebærer i de fleste tilfælde en direkte nettobelastning af statsfinanserne. Det kan konstateres, at hovedparten af OECD-landene kæmper med at formindske og helst afvikle store, uholdbare underskud på statsbudgettet. Det kan også bemærkes, at landenes tidsperspektiv for statslig intervention i samfunds-økonomien, herunder den finansielle sektor, synes at blive stadig kortere. De fleste regeringers tidshorisonter for indgreb rækker sjældent længere end 4-5 år frem. Antagelig hører dette sammen med, at de internationale kapitalmarkeders flygtighed er vokset markant i takt med bl.a. den digitale teknologiske udvikling. I sig selv er kapitalmarkederne i stand til lynhurtigt at skubbe finansielle problemer rundt mellem landene. Dette er bekræftet med al tydelighed gennem ikke mindst de seneste 1-2 års dramatiske udvikling omkring flere sydeuropæiske landes situation. Det er på denne baggrund interessant at søge indblik i de metoder, som andre lande bringer i anvendelse for at styre de offentlige udgifter bedre end tidligere. Artiklen indeholder en overordnet tematisk sammenligning af udvalgte landes måder at arbejde på i relation til den pågående internationale økonomiske krise. Fokus har så vidt muligt været på den aktuelle indsats i landene, såvel deres politiskøkonomiske initiativer som deres styringsinitiativer, deres aktuelle»forvaltningspolitik«med sigte på at bekæmpe budgetunderskud etc. Artiklen omhandler kun i begrænset udstrækning metodiske og tekniske detaljer. 2. Landevalg Det anses for mest relevant at foretage sammenligninger med lande, som på mange måder minder om Danmark, eller som i deres traditioner for politikudformning ikke afviger alt for meget fra danske former for problemløsning. På den anden side er det selvsagt netop i forskellene, at der kan ligge bud på alternativer, som burde overvejes nærmere i Danmark. En selektion baseret på en kombination af nævnte traditions-slægtsskab, forskelle i størrelse, nærhed i relationsmæssig forstand og i flere tilfælde også i geografisk betydning samt en almen samfundsmæssig stabilitet har ført til udpegning af ovennævnte lande som sammenligningslande. Det skal understreges, at valget meget nemt, på de samme brogede præmisser, kunne føre til andre valg.

3 168 Niels Refslund Tabel 1: Oversigt over landenes offentlige finanser 1 : Overskud på statsbudgetterne samt bruttostatsgæld, i pct. af BNP. % af BNP Canada Holland England Sverige Danmark Statsoverskud ,5-5,4-10,3 0,3-3, ,6 0,7-5,0 2,5 3, ,0 0,5-2,7 2,5 5, ,4-0,9-0,1 1,1 0,1 Statsgæld ,2 71,4 82,4 49,1 55, ,0 58,2 52,0 38,0 33, ,5 47,4 43,2 45,9 31, ,0 65,7 46,7 69,1 60,8 Oversigten viser, at problemets omfang og dybde varierer betydeligt mellem landene. Især den britiske situation er presset med meget store løbende underskud på statsbudgettet, hvilket modsvares af den voldsomhed, hvormed der lægges op til indgreb i Storbritannien, jfr. nærmere nedenfor. 3. Metodik Metodisk anses det for nyttigt at søge at forfølge en relativ enkel tilgang. En enkel tilgang kan bestå i en kombination af to basale kriterier: En tidsdimension: Kort sigt hhv. mellemlangt/langt sigt En niveaudimension: Makroøkonomisk hhv. virksomhedsøkonomisk. Kombineres de to dimensioner, vil en beskrivelse og sammenlignende undersøgelse skulle bygge på følgende fire hovedsynsvinkler: Analysetilgangen illustreres i skemaet nedenfor.

4 Artikler: Økonomistyring i andre lande 169 Den følgende fremstilling bygger bl.a. på resultater af en scanning af landeoplysninger, som blev gennemført ud fra to enkle søgekriterier med hensyn til landenes handlinger i relation til krisebekæmpelse og forstærket styring vedrørende underskud på statsbudgetterne. Søgekriterierne var: Politisk-økonomiske initiativer: Indsatser af substantiel økonomisk-politisk karakter; finanspolitiske tiltag e.l. Styringsinitiativer: Indsatser af metodisk eller forvaltningspolitisk og styringsorienteret art; administrative værktøjer, organisation e.l. Hensigten er at fokusere tematisk på forhold, som synes særligt relevante for en dansk lærings- og inspirationsproces. Dette indebærer selvsagt, at det kan være relevant både at gøre opmærksom på tiltag, som kan inspirere positivt, såvel som tiltag, der kan være hensigtsmæssige at undgå i en dansk kontekst. 4. Tværgående temaer En tematisk tilgang betyder, at de enkelte sammenligningslande inddrages i den udstrækning, der synes at være relevante informationer om det enkelte tema. Derimod gives der ikke en sammenhængende, udtømmende beskrivelse af det enkelte lands økonomiske styring som helhed. Analysens omdrejningspunkt er de udvalgte, prioriterede temaer. 2 Heri indgår eksempelvis ikke parlamenternes konkrete rolle i forhold til den dagsaktuelle økonomiske politiklægning.

5 170 Niels Refslund 5. Langsigtede indsatser på samfunds-niveau 5.1. Hvordan tilvejebringes de økonomisk-politiske beslutningsgrundlag? Der er betydelige forskelle mellem landene, hvad angår traditioner og arbejdsformer knyttet til tilvejebringelsen af grundlag for udformningen af den økonomiske politik. Mest gennemsigtig og inkluderende synes den hollandske og den svenske praksis at være, efterfulgt af Canada. Det hollandske eksempel er bemærkelsesværdigt. Allerede i 2009 nedsattes en række højt prioriterede analysegrupper, som senest i foråret 2010 skulle fremlægge resultater af undersøgelser samt policy-forslag om nedbringelse/afvikling af statsunderskuddet Det blev i god tråd med hollandsk samfunds-økonomisk analysetradition (helt fra Jan Tinbergens epoke) besluttet, at hele materialet skule fremlægges åbent for alle, både regering og opposition, således at det kunne indgå i såvel valgkampen op mod parlamentsvalget i juni 2010 som evt. i et efterfølgende regeringsgrundlag. Formandsposten for hver af de tidligere nævnte 20 forskellige analysegrupper for»spending reviews«, var besat af en nuværende eller tidligere højt placeret embedsmand fra et andet policy-område end det, som gruppen skulle analysere alt med sigte på at fremme kreativitet og uafhængig tænkning. I Sverige er der tradition for institutionaliserede konkurrerende aktører, som spiller en rolle i forhold til politiklægningen. Tydeligst kommer dette til udtryk med hensyn til prognosticering af den statslige/offentlige udgiftsudvikling og andre makroøkonomiske parametre. Både Finansdepartementet og Ekonomi-StyrningsVerket (ESV) har væsentlig kapacitet på området og fremlægger jævnligt analyser og prognoser offentligt, uafhængigt af hinanden. Der findes med andre ord altid en art»second opinion«omkring de grundlæggende samfunds-økonomiske faktorer. Canadas føderale finansministerium er en stærk dagsorden- og rammesætter. Det drejer sig om magten over tilvejebringelsen af de centrale samfundsøkonomiske forudsætninger, økonomisk planlægning på både kort og langt sigt samt ikke mindst en omfattende opfølgningsindsats. Finansministeren og -ministeriet påtager sig tydeligvis rollen som ihærdig vagthund og kommunikator, som i en intensiv kadence udsender aktuelle analyser, oversigter og prognoser. Samtidig lægger man i Canada megen vægt på inddragelse. Det sker dels gennem formelle rådgivende fora, dels gennem serier af mere folkeligt orienterede konsultationer og paneldiskussioner med forretningsfolk, akademikere og sektorledere overalt i Canada. Disse proaktive konsultationer finder typisk sted forud for en kommende budgetlægning. For Englands og Danmarks vedkommende synes traditionerne på dette område at være præget af væsentligt mere lukkede arbejdsformer, dvs. at Finansministeriet traditionelt har haft en monopollignende autoritet og rolle. Efter regeringsskiftet i Danmark i 2011 er centrale makroøkonomiske funktioner imidlertid flyttet fra Finansministeriet (FM) og indplaceret i Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM), således at grebet om den samfundsøkonomiske styring nu nærmere har karakter af et duopol (FM + ØIM) Hvordan indgår demografiske forhold i beslutningsprocessen? I alle 5 lande indgår demografiske forudsætninger og analyser i grundlaget for politiklægningen. Den»demografiske udfordring«er i alt væsentligt fælles, dvs. at be-

6 Artikler: Økonomistyring i andre lande 171 folkningsprofilen i årene fremover vil blive forskudt markant mod relativt flere ældre henholdsvis relativt færre yngre. Dilemmaet er, at arbejdsudbuddet viger, samtidig med at omfanget af forsørgelse af ældre/gamle tiltager. Derfor indgår forhøjelse af pensionsalderen som et element i alle landenes økonomiske politik for at fastholde borgeren i arbejde og som skatteyder i længere tid. Det er bemærkelsesværdigt, at de danske reformer på området (efterløns-/tilbagetrækningsreform etc.) synes klart mere ambitiøse end i hvilket som helst af de øvrige lande. Det gælder både hastigheden, hvormed pensionsalderen sættes op, og det gælder i særdeleshed beslutningen om at koble pensionsalderen direkte til udviklingen i den gennemsnitlige levealder i en længere årrække fremover. Dette skridt er internationalt set unikt. Hertil kommer, at den danske pensions-alder i forvejen er relativ høj Hvilke tidshorisonter præger politiklægningen? Alle 5 lande reagerer med en krisebekæmpende økonomisk politik. Men reaktionstiden på iværksættelse af politikudformningen har været ret forskellig. Holland synes klart at have været i front tidsmæssigt. Allerede tidligt i 2009 erkendes den internationale krises dybde og bredde, og et omfattende politikforberedende arbejde sættes i gang (jf. pkt. a ovenfor). Perspektivet er fra starten en indsats, som vil strække sig over flere valgperioder. Det kan have spillet en rolle, at Holland oplevede særskilte økonomiske, styringsmæssige problemer få år tidligere, omkring århundredskiftet. Opmærksomheden var fra starten i top. Canada har dog også været meget hurtigt reagerende, nærmest proaktiv, før krisens fulde gennemslag i første række med vedtagelse af»canada s Economic Action Plan«, som allerede gjaldt fra og med finansåret 2009, og som sigter mod opretning og konsolidering af statsbudgettet i perioden frem til 2015/16. England har i krisens begyndelse ikke holdt trit med de hurtigste lande, men til gengæld reageret med drastiske spareindgreb. Sverige har på grund af en gunstig udgangsposition ikke haft samme motivation til en hurtig endsige dybtgående indgriben, som de fleste andre lande. Desuden har man kunnet trække på både bevidsthed og handlinger, som blev affødt af Sveriges særskilte økonomiske krise i 1990 erne. Det kendetegner alle 5 landes politiklægning, at hovedvægten ligger på en relativt kort tidshorisont. Der tales typisk om indsatser, som skal vende udviklingen og i det mindste konsolidere de offentlige udgifter på et holdbart niveau i løbet af perioden fra En femårshorisont er en fremherskende synsvinkel. Men samtidig er helt kortsigtede indgreb angiveligt højt prioriterede, herunder tiltag, som umiddelbart kan stabilisere netop den finansielle sektor, som har udløst krisen. En del stimuliprægede indgreb er formuleret som kortsigtede, og der satses på en hurtig udfasning. Det gælder både såkaldte»bankpakker«og ekspansive finanspolitiske tiltag, såsom fremrykkede investeringsprogrammer. Efter alt at dømme er dele af den danske økonomiske politik blandt de mest langsigtede tiltag set i et internationalt perspektiv. Det gælder såvel den afgåede regerings»2020-plan«som den nytiltrådte regerings grundlag»et Danmark, der står sammen«, samt den opfølgende 2020-plan lanceret i foråret 2012:»Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020«. De tiltag, som skal skabe strukturel balance i den offentlige saldo, og som skal sikre en strukturel balance i arbejdsudbuddet, har begge året 2020 som pejlemærke.

7 172 Niels Refslund 6. Kortsigtede indsatser på samfundsniveau 6.1. Hvilke overordnede rammer sættes for styring af økonomien? Det går igen i landenes synsvinkel på den internationale økonomiske krise, at dens konsekvenser i form af underskud på statsbudgettet skal modvirkes så hurtigt som muligt. Vedvarende underskud på de offentlige finanser anses over hele linjen for uacceptabelt og forbundet med en samfundsrisiko, som ingen regering (frivilligt) vil tage på sig. På den anden side har ingen af landene måske med undtagelse af Storbritannien mod på at tage beslutninger, som direkte risikerer at udhule den aktuelle velfærd for borgerne. Dilemmaet skal løses ved både at lægge låg over den offentlige udgiftsstigning og ved at udnytte disponible offentlige ressourcer bedre. Det kan konstateres: at alle lande satser på en kombination af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Stimuli iværksættes, men de skal hurtigt rulles tilbage at alle lande satser på både at reducere de offentlige udgifter og forøge de offentlige indtægter. Det gælder ikke fuldt ud for Sverige, som indtil medio 2011 har anset forøgelse af statens indtægter som unødvendig for stabilisering. at alle lande lægger vægt på både direkte økonomiske instrumenter (tilskud, investeringer etc.) og på organisatoriske redskaber (forskellige former for modernisering af den offentlige sektor) Praktisk taget alle 5 lande opererer med et absolut og formelt besluttet loft over de offentlige udgifter som en helt afgørende ramme for økonomistyringen. I de fleste tilfælde indebærer denne position, at ethvert nyt udgiftsinitiativ skal kunne henvise til en kompenserende besparelse et andet sted i den offentlige/statslige udgiftsprofil. Det er endvidere karakteristisk, at landene opererer med rullende flerårig budgetlægning med tilknyttet udgiftsloft. Canada opererer med tilsyn og eventuel intervention overfor departementer, som ikke følger en lagt politik. Ledetråden for sanktioner i tilfælde af»non-compliance«er, at disse sanktioner må tilrettelægges i lyset af risici og afpasses fleksibelt efter formålet. Det står ikke klart, hvilke specifikke sanktioner, der finder anvendelse, men der tales om individuelle reaktioner overfor såvel institutionen som overfor ansvarlige individer. Det skal fremhæves, at Canada har solide og vidtrækkende traditioner for både evalueringer og performance management på basis af tværgående resultatinformationer og faktisk bench-marking. Fokus er i høj grad på gennemførelsen af programmer og på»spending reviews«. I Storbritannien går en del af en ny rammesætning ud på, at man vil decentralisere både udformningen af servicemål og af måderne, hvorpå der skal udføres. Eller med andre ord: Man vil begrænse omfanget af generelle overordnede servicemål, fordi disse uvægerligt er udgiftsdrivende. Dvs. at der lægges op til en nedtoning af de overordnede PSA (Public Service Agreements); en nedtoning af den overordnede, politisk besluttede velfærds-forpligtelse.

8 Artikler: Økonomistyring i andre lande Internationale orienteringspunkter for politiklægningen? Det er ikke overraskende, at de 4 europæiske lande, som alle er EU-medlemmer, orienterer sig mod de aftalte konvergens- og stabiliseringskriterier for EU-landenes offentlige/statslige økonomi. Grundfaktorerne er her kravene om, at det løbende underskud på statsbudgettet ikke må overstige 3 % af BNP og, at den samlede statsgæld ikke må overstige 60 % af BNP. Det kan i begyndelsen af 2012 konstateres, at der i EU-regi pågår en hektisk politisk aktivitet med sigte på at genskabe tillid til og stabile rammer for den fremtidige europæiske økonomi. Det drejer sig nu om at gennemføre en faktisk opfølgning af konvergens- og stabiliseringstraktaten. Tyngdepunktet heri har været ideen om at udforme en særskilt aftale i traktatform om øget offentlig budgetdisciplin i Eurolandende (Europagten). Finanspagten (Europagten) blev tiltrådt af eurolandenes regeringer i december 2011 samt af 8 øvrige EU-medlemslande, herunder Danmark og Sverige. England har valgt at stå udenfor (ligesom Tjekkiet) og er samtidig ikke-euroland. Et nøglebegreb i aftalen drejer sig om en øvre grænse for det såkaldte strukturelle budgetunderskud og en forpligtelse for deltagerlandene til at indarbejde denne budgetregel og flere disciplinerende forpligtelser i den nationale lovgivning. Europagten har karakter af en mellemstatslig aftale baseret på folkeretlige principper, men med en særlig og omdiskuteret funktionel relation til EU s institutioner, herunder med Domstolen som et led i den fremtidige sanktionsmulighed overfor de lande, som har tilsluttet sig pagten. Orienteringen mod EU s beslutninger og indsatser overfor den internationale økonomiske krise gælder uanset, at kun Holland blandt de 4 europæiske lande deltager i Euro-samarbejdet. Det er samtidig tydeligt, at Storbritannien i særdeleshed er meget langt fra at kunne opfylde»stabilitetspagtens«krav, såvel hvad angår løbende underskud som akkumuleret statsgæld. Derimod peger meget på, at Storbritannien i realiteten er nødsaget til at efterleve budgetdisciplinerende hensyn, som er på linje med Europagtens forpligtelser, selv om landet har valgt at forblive uden for aftalen. Danmark og i særdeleshed Sverige har indtil krisens gennemslag ikke haft problemer med at opfylde EU-stabilitetspagtens krav vedrørende budgetunderskud og statsgæld. Men for Danmark har opløbet til etablering af Europagten givetvis været en stærk drivkraft bag forberedelsen og den faktiske vedtagelse af en egentlig budgetlov for første gang i Danmarks politisk-økonomiske historie. Det overordnede internationale billede er fortsat udfordret af kraftigt stigende statslige budgetunderskud, samtidig med at den internationale økonomiske krise har taget nye, meget alvorlige recessive vendinger i løbet af 2. halvår 2011 (et såkaldt»second dip«). Denne tilstand har i stort omfang bidt sig fast ind i 2012, med særligt tyngdepunkt i sydeuropæiske lande. Canada lægger vægt på sin position som et velkonsolideret land i»group of Seven«, den såkaldte G-7 inden for kredsen af OECD-lande. Dette betyder, at man har kunnet handle finanspolitisk selvstændigt, aktivt og efter alt at dømme med betydelig virkning, sådan at en kontrolleret tilbagerulning af særlige ekspansive finanspolitiske tiltag har kunnet iværksættes.

9 174 Niels Refslund 6.3. Hvilken transparens gør sig gældende omkring prioriteringer? Det er vanskeligt at sammenligne graden af gennemsigtighed i landenes måde at prioritere på i den økonomiske politik og styring. Alligevel kan nogle få indikationer sandsynliggøre nogle forskelle. Den Canadiske regering residerer over en forbundsstat, til forskel fra de øvrige 4 sammenligningslande. Da delstaterne vogter nøje over deres egne beføjelser og egne muligheder for styring af delstatsøkonomien, indebærer dette udgangspunkt en ekstra opmærksomhed overfor de rammer og prioriteringer, som sættes i fællesskab på føderalt plan. Man fornemmer en»ekspliciteringsgrad«i den føderale måde at præsentere sin politik på, som til sammenligning ligger på et højt niveau. Den åbne, offentligt tilgængelige måde, som man både i Holland og Sverige udarbejder analyser og politikoplæg på, giver utvivlsomt en større grad af gennemsigtighed i de faktiske prioriteringer, end man almindeligvis oplever i f.eks. Danmark og i Storbritannien. Ganske vist er Storbritannien som bekendt et»forenet Kongerige«(UK med visse selvstyrebeføjelser i Wales, Skotland og Nordirland). Men det har ikke været muligt på den baggrund at spore en større åbenhed i stil med ovennævnte argumentation for Canadas vedkommende. På den anden side er de britiske sparekrav, som regeringen presser på for at gennemføre, af så voldsomme dimensioner (svarende til % af det hidtidige driftsudgiftsniveau), at man nødvendigvis må udpege strukturerede, holdbare besparelser for at nå målet. Her er marginale og uoplyste besparelser ikke tilstrækkelige. Det kan formodes, at iværksættelsen af en ny Budgetlov i Danmark gennem de kommende år vil forøge snarere end formindske graden af transparens i de politiskeøkonomiske prioriteringer og deres grundlag. Kun erfaringerne vil imidlertid vise de reale udviklingstendenser Organisations- og reguleringstiltag justeringer, nydannelser? Der er næppe tvivl om, at en»legalistisk«styringstradition i højere grad gør sig gældende i alle andre sammenligningslande end netop i Danmark. Eller sagt med andre ord: Tiltroen til formel styring og regulering er efter alt at dømme større i de øvrige 4 lande end i Danmark. Den danske styringstradition er i højere grad uformel og aftalebaseret og i sin funktionsmåde præget af en kontekst med en betydelig grad af tillid. Nogle eksempler kan understøtte synspunktet Budgetlov eller lignende rammer Både Canada, Holland, England og Sverige har tradition for en form for»budgetlov«eller tilsvarende regulering af procedurer, rammer og forudsætninger for det overordnede statslige styringsregime på økonomiområdet. Canada:»Foundation Framework for Treasury Board Policies«Holland:»Budget Framework«samt et regelsæt for budgetdisciplin. England:»Charter for Budget Responsibility«, Sverige:»Ramverk för Finanspolitiken«samt en egentlig budgetlov Danmark:»Budgetlov«vedtaget, men ikke implementeret (se videre nedenfor) Der er ikke i alle tilfælde tale om regler i lovsform, men dog om stærkt formaliserede sæt af forholdsregler, hvis faktiske betydning på nationalt plan antagelig er helt på linje med lovgivning.

10 Artikler: Økonomistyring i andre lande 175 I Canada har man udformet mere specifikke retningslinjer for selve ministeransvaret i relation til også den økonomiske styring:»accountable Government: A Guide for Ministers and Secretaries of State 2007«. De fleste af landene har etableret særlige regler for ledelse og styringsadfærd på virksomhedsniveau. Disse inddrages nedenfor i de berørte afsnit om indsatser på virksomhedsplanet. Danmark har først helt for nylig, foråret 2012, fået en egentlig budgetlov, som udmønter spilleregler for fastlæggelsen af de grundlæggende forudsætninger for de årlige finanslove, og som vil resultere i årlige lovbestemte udgiftslofter for hhv. staten, kommunerne og regionerne. Systemet skal være fuldt indkørt fra og med Det er givet, at både Europagtens tilblivelse og det danske EU-formandskab i første halvår 2012 har været en drivkraft bag de danske politiske beslutninger Organisatoriske og institutionelle tiltag Ikke overraskende har alle 5 lande grebet til forskellige former for organisatoriske eller institutionelle tiltag for at styrke indsatsen for at styre de offentlige finanser. I nogle tilfælde er der tale om ny vægt på eksisterende organers funktioner, mens der i andre tilfælde er tale om egentlige nydannelser. I det følgende lægges alene hovedvægt på hensigten og funktionen forbundet med givne organer (eksempler), som landene selv fremhæver i forbindelse med økonomistyring i staten. Treasury Board, Parliament, Canada har fastlagte principper for design af ministeriers rapportering til det politiske niveau og til offentligheden: Rapporteringskravene skal være i balance med dep.-chefers (deputy heads) overordnede ansvarsområde; de skal have et klart formål; de skal søge rettidig og meningsfuld information; rapporteringsomkostninger skal være minimale, dvs. at eksisterende datakilder skal udnyttes og ikke duplikere andre krav. I særlig relation til finansministeren har Canada siden 2008 haft et»economic Advisory Council«bestående af repræsentanter for forretningslivet og fra fagakademiske miljøer. Efter alt at dømme med en vis indflydelse. Budget-Rammeværk-Kommissionen, Holland, (Budget Framework Commission) er en rodsfæstet institution, som fungerer uafhængigt af regeringen. Den sender normalt før en ny regeringsperiode sin rådgivende rapport om finansielle og budgetmæssige principper og mål direkte til parlamentet uden en regeringsindstilling. Dette på trods af, at kommissionen bl.a. består af højtstående embedsmænd fra de mest berørte ministerier. Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB), Holland, er ganske vist som organ fuldt finansieret af regeringen, men har en dybt rodfæstet tradition for analytisk uafhængighed. CPB s flerårige, rullende udgiftsestimater danner grundlag for regeringens fastsættelse af et statsligt udgiftsloft. Man taler om»trend based budgetting«og lægger megen vægt på budgetdisciplin. Office for Budget Responsibility, (OBR), England, blev etableret af regeringen i maj 2010 som et nyt, uafhængigt organ med det formål at forbedre uafhængigheden, gennemsigtigheden og troværdigheden af de økonomiske/finansielle analyser og prognoser, hvorpå regeringen baserer sin politik. OBR er omtalt i lovgivning og opererer nu på grundlag af det tidligere nævnte»charter for Budget Responsibility«, som dels omhandler Tresury s målsætninger for og arbejde med finanspolitikken, dels indeholder vejledning om OBR s rolle og opgaver.

11 176 Niels Refslund»Efficiency and Reform Group in HM Treasury«, England, er en anden organisatorisk nydannelse: Der er tale om en ny, central aktør, som bl.a. sætter fokus på mere central kontrol på følgende konkrete udgiftsområder: Ejendomme i det offentlige; lejemål etc. ICT-kontrakter (Informations- og kommunikationsteknologi/it) Markedsføring og reklame/profilering skal begrænses Rekuttering samt anvendelse af konsulenter Nye store projekter skal der tages nærmere stilling til Central styring af offentlige indkøb af varer og tjenester I Sverige har et særligt»finanspolitisk Råd«siden 2007 haft til opgave at foretage vurderinger af, hvorvidt de finanspolitiske målsætninger faktisk følges op. Tilknyttet Finansdepartementet findes det eksisterende»konjunkturinstituttet«, som leverer uafhængige analyser og prognoser. Også Ekonomistyrningsverket (ESV) er som fritstående embedsværk (uafhængig styrelse) i besiddelse af sin egen analyse- og prognosekapacitet, som grundlag for indspil til regeringen. I Danmark har»det Økonomiske Råd«(DØR) i tilknytning til Budgetloven af 2012 fået en supplerende rolle med årligt at vurdere den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. 7. Langsigtede indsatser på virksomhedsniveau 7.1. Professionalisering af økonomiledelse? Det er et gennemgående træk, at der i alle lande pågår en indsats for at bevidstgøre og professionalisere den økonomiske styring og ledelse af statens institutioner/virksomheder. Tydeligst synes dette at komme til udtryk i Canada og England. Canada. Ikke mindst Canada er udtrykkeligt formuleret med hensyn til professionalisering af den økonomiske ledelse i og af de statslige institutioner/virksomheder. Generelle forventninger til departementschefer er udmøntet i»management Accountability Framework«(MAF), om ansvar, forvaltnings-værdier, resultatkrav. Desuden er der konkrete regler, som stiller krav til statslige topledere (viceministre, dep.chefer og andre som institutionsledere, øverste økonomiansvarlige) i bl.a.»financial Administration Act«(en form for»budgetlov«), som betyder, at disse ledere har personlig pligt til at besvare spørgsmål i direkte møde med parlamentsudvalg og redegøre for: Organisering af produktion og ressourceforbrug Tilrettelæggelsen af den interne kontrol i organisationen Påtegningen af regnskaber m.h.p. statsregnskabet. Opfyldelsen af andre specifikke administrative pligter Supplerende til ovennævnte fastlagdes i en politik for styring af den finansielle ledelse i statens institutioner»policy on Financial Management Governance«. I fokus for denne politik er økonomichefer (Chief Financial Officers, CFO) og seniorchefer i departementer (Senior Departmental Managers).

12 Artikler: Økonomistyring i andre lande 177 England. Styrkelse af kompetenceniveauet hos økonomiadministratorer er i fokus også i Storbritannien. En dominerende operationel aktør er»the Chartered Institute of Public Finance & Accounting (CIPFA)«, som udbyder en omfattende uddannelses- og træningsaktivitet. CIPFA lancerer bl.a.»code of practice«på forskellige områder af økonomiforvaltning og forestår uddannelsesforløb, som afsluttes med certificering. Målgruppen er offentlig forvaltning, både den statslige centralforvaltning og lokale og regionale offentlige myndigheder og virksomheder. I Sverige varetager ESV et væsentligt kursus- og uddannelsesudbud med hensyn til økonomiledelse. I Danmark forestår Økonomistyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) et vist kursusudbud på økonomistyringsområdet. Et eventuelt krav om akkreditering af offentlige økonomichefers uddannelsesbaggrund har været drøftet, men synes skrinlagt. Megen uddannelsesmæssig opdatering er fakultativt overladt til videregående uddannelsesinstitutioner samt initiativ- og markedssøgende rådgivende virksomheder. I Holland spiller traditioner for tværgående analyser ind på synet på økonomiledelse. Dertil kommer ledelseskrav i form af et nyt regelsæt specielt med fokus på budgetdisciplin Tværgående samordning i hhv. mellem koncerner? Spørgsmålet er vanskelig at besvare med sikkerhed, men enkelte indikationer kan tydeliggøres. Sandsynligheden taler for, at særligt Sverige og Holland har stærke traditioner for tværgående samordning. Det drejer sig ikke om en praksis udviklet i anledning af den internationale økonomiske krise, men om rodfæstede samordningsformer, som blot bliver fremhævet af den pågående krisehåndtering. Sverige opererer konstitutionelt med et kollegialt ministeransvar, som understøttes af en rodfæstet koordinations- og konsensusorienteret arbejdsform, såvel på politisk niveau som på embedsplan. Gensidig og tværgående høring (remis) er en helt fundamental og indiskutabel adfærdsnorm. Hertil kommer, at den statslige centralforvaltning (Regeringskansliet) i princippet er organiseret som et tværsektorielt sekretariat. Selv om virkeligheden ikke ganske svarer til princippet, har dette dog en klar betydning.»silodannelse«er mindre legitim. Den svenske»regeringens skrivelse 2010/11:79«om rammeværket slår fast, at Finansdepartementet har en overordnet, sammenholdende og koordinerende rolle i forhold til tidsplan, retningslinjer og processen for budgetforhandlinger, men det understreges samtidig, at alle departementer har et direkte ansvar for at sikre tilstrækkelige beslutningsgrundlag og at skabe rum for tværgående prioriteringer mellem sektorer. Mens de foregående træk understøtter tværgående samordning, indebærer de svenske embedsværks (myndigheders) selvstændighed i forhold til Regeringskansliet formelt set en barriere for den»vertikale koordination«. Men selv om embedsværkerne ikke står i en hierarkisk placering i forhold til de berørte departementer, foregår der i praksis en omfattende også netværksbåret vertikal samordning. Holland har solide, rodfæstede traditioner for gennemførelse af tværgående udgifts- og samfundsøkonomiske analyser, jfr. bl.a. dele af de tidligere omtalte indsatser på samfundsmæssigt niveau. Analyserne udarbejdes ofte i et konkret samspil mellem uafhængige hhv. politisk ledede organer og indgår derefter direkte som grundlag for regeringens politiklægning. Denne arbejdsform indebærer et»strukturelt«tværgående perspektiv, som med en vis sandsynlighed sætter sig igennem i praksis på virksomhedsniveau (Ministerområde/koncern).

13 178 Niels Refslund I Canada lægges der betydelig vægt på frameworks og guidance for governance, som kan bidrage til samordning og ensartede fremgangsmåder. Den britiske situation er i lighed med den danske givetvis præget af gamle traditioner for individuelt ministeransvar og tilsvarende organisatoriske silodannelser de enkelte ministerområder imellem. På den anden side er de massive engelske sparekrav så voldsomme, at enhver gennemførelse af så drastiske politikker nødvendigvis må fremkalde tværgående prioriteringer og koordination. Den almindelige danske form for tværgående samordning, som rækker lidt videre end daglige rutiner og traditioner for netværksarbejde, vil ofte blive formelt indlejret i et eller flere tværministerielle udvalg. Det skal vise sig, hvilke samordnende virkninger den ny budgetlov vil medføre Hvilke former for incitamenter anvendes eller overvejes? På virksomhedsniveau kan adfærdsorienterede incitamenter være rettet såvel mod selve virksomheden (den statslige/offentlige institution) som mod individet i organisationen. De basale og interessante spørgsmål er imidlertid ikke alene, hvem givne incitamenter er rettet mod, men også om der i det hele taget er tale om en bevidst brug af incitamenter til fremme af ønskede adfærds- og beslutningsformer i ledelse af økonomistyringen i staten. Alle 5 lande anvender i rigt mål regler og forskrifter for virksomhedernes og de ansattes, herunder især ledernes, økonomiske adfærd. I den udstrækning regeloverholdelse i almindelighed opfattes som en dyd, vil regelstyringen i sig selv kunne opfattes som et incitament. Oftest opfattes et incitament dog som et virkemiddel, der via en institutionel eller individuel egeninteresse i sine konsekvenser fremkalder virkninger, som er ønskværdige i en mere omfattende kontekst i en højere sags tjeneste! Fokus er her oftest på rent økonomiske incitamenter eller på incitamenter, som skaber en form for konkurrencesituation, f.eks. benchmarking/systematiske sammenligninger af performance eller tilsvarende former for iscenesat kappestrid. I Canada har man formuleret en ledetråd for tilsyn og eventuel intervention overfor departementer, som ikke følger en lagt politik. Reaktioner på sådan noncompliance skal tilrettelægges i lyset af risici og afpasses fleksibelt efter formålet. Intervention kan være rettet mod institutionen eller mod individet med individuelle konsekvenser. Det har så langt ikke været muligt at få konsekvensernes karakter belyst helt konkret, men det må formodes med den markante canadiske fokusering på lederansvar at der kan være tale om alt lige fra udtalt kritik til økonomiske sanktioner eller eventuel jobfratagelse i grelle tilfælde. I Storbritannien er situationen tydeligt præget af den almindelige vægt på New Public Management og NPM-principper. Der plæderes for en ny og gensidig diskussion, med sigte på differentierede tiltag og systematisk brug af forskellige former for incitamenter. Konkurrence og sammenligning (benchmarking) er centrale præmisser. Der bliver i britisk sammenhæng f.eks. advokeret for, at: De, der er gode til at levere, bør opnå en komparativ fordel i budgetprocessen, fx. mindre besparelseskrav, mens andre belastes mere De, der er hurtige (»first movers«) til at handle, tilpasse og lede, bør opnå en form for belønning

14 Artikler: Økonomistyring i andre lande 179 Troværdige besparelsesforslag er afgørende og bør belønnes»so oder so«og holdbare besparelser er kun mulige over en flerårig horisont, som ramme for planlægning af holdbare, strukturelle besparelser Evidens og information om resultater er nødvendig og må derfor genereres og leveres integreret i styre- og produktionsprocesserne. Incitamentet her er, at ansvarlighed og gennemsigtighed i økonomistyringen skal fremmes gennem bedre oplysninger og mere åbenhed om kostpriser og resultatbaseret budgettildeling Ledelsesinformation samt udgifts- og resultatinformation til offentligheden skal dels fungere som reel oplysning, dels være med til at lægge positivt pres på de offentlige institutioner/virksomheder»accountability & Transparency«skal fremmes gennem bedre oplysninger og mere åbenhed om kostpriser og resultatbaseret budgetudmåling Ledelsesinformation samt udgifts- og resultatinformation til offentligheden skal dels fungere som reel oplysning, dels være med til at lægge positivt pres på de offentlige institutioner/virksomheder I Sverige danner årlige, systematiske økonomisk-administrative vurderinger (e-avärderinger) grundlag for tværgående sammenligninger af kvaliteten og resultaterne af de enkelte statslige virksomheders (myndigheders) økonomistyring. E-a-värderingerne foretages af Ekonomistyrningsverket (ESV), men har fokus på hver enkelt statslig institution/virksomhed. (Se nærmere herom neden for i afsnittet om kontrol og opfølgning). På individplan den enkelte myndighedschef er der derimod ikke tradition i svensk centralforvaltning for at anvende finansielle eller lignende konkrete incitamenter, som kunne koble toplederens honorering direkte sammen med institutionens/ virksomhedens resultater. På institutions- og ministerområdeniveau indebærer de hollandske budgetregler, dels at der rapporteres månedligt om budget- og regnskabssituationen, dels at der på forhånd foreligger et strikt krav om omgående kompenserende besparelser inden for samme forvaltningsområde i tilfælde af manglende budgetoverholdelse. I Danmark er visse bonuselementer i direktørkontrakter og de facto i en stor del af mellemledernes ansættelsesforhold et eksempel på en meget konkret anvendelse af incitamenter. Det kan tilføjes, at der ikke foreligger interne, systematiske undersøgelser af den generelle virkning af disse instrumenter. Derimod peger nye eksterne analyser 3 på, at der ikke kan påvises nogen direkte og kausal sammenhæng mellem incitament og opgaveløsningens kvalitet m.v Styrkelse af opfølgnings- og kontrolfunktioner? Det overordnede ønske om en forbedring af den økonomiske styring i staten er i alle 5 lande forbundet med initiativer til styrkelse af opfølgnings- og kontrolfunktioner. Der er fokus på ledelsesinformation, controlling og revisionsindsats for blot at nævne de mest centrale former. I alle tilfælde er der tale om en fokusering på grundlæggende regeloverholdelse, men i flere tilfælde sker der også en egentlig italesættelse af ønsket om at få bedre greb om relationen mellem omkostninger og værdiskabelse (Value for money; more for less, ressourceeffektivitet, effekt etc.). I Canada findes der en revisionskomite i hvert departement (Departmental Audit Committee), som har rådgivende funktion i forhold til dep.chefen. Desuden har man en overordnet, tværministeriel controllerfunktion (Comptroller General of Canada),

15 180 Niels Refslund som har både retningsgivende, rådgivende og analyserende opgaver samt et udviklings- og læringsorienteret formidlingsansvar. Comptroller General afgiver herudover indstillinger til Treasury Board (Parlamentets Finansudvalg ). Der lægges stor vægt på, at økonomichefen har en lang række ansvar, som helt grundlæggende går ud på at støtte dep.chefen i varetagelsen af sine opgaver og ansvar. Dvs. aktiv opfølgning og kontrol. I Holland er der lanceret to hovedprincipper for styringen på alle myndighedsniveauer: 1) koncentration om kerneydelser, samt 2) levering til tiden. Kravet om budgetdisciplin er gennemgående, og der lægges afgørende vægt herpå. Blandt de mere konkrete beslutninger og indsatser, som skal understøtte økonomistyringen, er etableringen af et Government Inspectorate samt centralisering af driftsledelse (administrative fællesskaber) på områder som ICT (IT), indkøb, bygninger/lokaleleje, revisionstjenester og -faciliteter m.v. med sigte på bedre, sundere ledelse og bedre muligheder for tættere kontrol/opfølgning. Storbritannien er formentlig det land blandt de 5, hvor tiltroen til»performance information«som et virkemiddel i styringen er størst. Igen ser man en tydelig aftegning af NPM-traditionerne. Der lægges stor vægt på kortsigtede»spending reviews«, der både fungerer som opfølgende granskninger af givne udgiftsområder og som udgangspunkt for angivelse af fremadrettede specifikke budgetrammer og udgiftslofter, der ubetinget skal holdes. Som et nyt tiltag er der iværksat en ny, offensiv strategi med sigte på at stille offentlig performance information til rådighed for borgerne (diverse portaler e.l.), således at borgerne kan opnå relevant indsigt i, hvad de offentlige midler (skatten) bruges til og på et oplyst grundlag være med til at lægge konstruktivt pres på de offentlige institutioner. I Sverige har man på et overordnet plan siden 2007 haft et»finanspolitisk Råd«, som har til opgave at vurdere, hvorvidt rammerne og målene for udgiftspolitikken faktisk følges op, herunder den overskuds-målsætning, som regeringen i en årrække har haft for statsbudgettet. Samtidig skal rådet bidrage til øget gennemsigtighed og indsigt i finanspolitikken. Mest bemærkelsesværdig er måske en tilbagevendende økonomisk-administrativ vurdering (EA-Värdering) af myndighedernes/virksomhedernes økonomistyring. Som nævnt udføres vurderingen af ESV. Denne vurdering har været en væsentlig opfølgningsfunktion 4 siden den svenske statsfinansielle krise i midt-1990 erne. E-a-vurderingen er regeringsbesluttet og karakteriseret ved følgende overordnede forudsætninger: Den gennemføres hvert år efter en nøje tilrettelagt procesplan Vurderingsgrundlaget tilvejebringes i kraft af myndighedernes selvangivelse af data og anden information. Desuden indgår systemunderstøttede data fra ESV s tværstatslige informationssystem Hermes også som led i kvalitetssikring Målsætning og målegrundlag er den enkelte institutions opfyldelse af de krav, der stilles i generelle regelsæt for den økonomisk-administrative styring Der opstilles både en koncernværdi (en karaktergivning) og en værdi for den enkelte institutions praksis, hvilket på sin side giver grundlag for sammenligning (benchmarking) Vurderingsresultaterne rapporteres til regeringen og fremlægges offentligt

16 Artikler: Økonomistyring i andre lande 181 Vedligeholdelse og udvikling af metodikken bag EA-Värdering forestås af Ekonomistyrningsverket (ESV), som er en uafhængig statslig myndighed. I Danmark er der sket en udbygning af controllerfunktioner i de fleste ministerområder siden midten af 1990 erne. Udbygningen har haft baggrund i nærmere udredning og vurdering af behovet for en styrkelse af opfølgnings- og kontrolindsatsen med sigte på at understøtte varetagelsen af ledelsesopgaverne. Praksis er ret forskellig fra koncern til koncern. Der er hidtil beskeden tradition for krav om at følge bestemte paradigmer, men dog udmelding af visse minimumskrav til opfølgning 5. Den ny budgetlov og tilhørende regelværk (cirkulære) har efter sin hensigt væsentlige implikationer i form af nye krav til løbende budgetopfølgning og fokus på den løbende økonomiske resultatdannelse Vurdering/sandsynliggørelse af virkninger/effekt? Det er uhyre vanskeligt at foretage en egentlig velfunderet sammenligning af de 5 landes satsning på at måle eller sandsynliggøre resultaterne for slet ikke at tale om de videregående samfundsmæssige virkninger (effekten) af den offentlige udgiftsafholdelse. Det er dog muligt at påpege nogle karakteristika. I Sverige foregår der en tættere kobling mellem bevilling og formål end normalt i Danmark. Omdrejningspunktet er det såkaldte»regleringsbrev«, som angiver bevillingstildelingen og det tilhørende formål/resultatkrav til den enkelte statslige virksomhed. Principielt ligger der her et vist grundlag for opfølgning og vurdering af sammenhænge mellem omkostninger og resultater. Der er næppe tvivl om, at Canada og Storbritannien har de stærkeste traditioner blandt de 5 lande for at tilvejebringe resultatinformationer (performance information) og at insistere på deres anvendelse i fremadrettet økonomisk styring. Men der er heller ingen tvivl om, at også disse to lande har store problemer med at sandsynliggøre og operationalisere holdbare»styringskæder«, der bygger på dokumenterede årsags-virknings-relationer mellem givne indsatser og nærmere identificerede virkninger. Det er en problemstilling, som til stadighed udforskes og analyseres såvel i OECD-regi som i den akademiske verden. Også Holland har traditioner for at udarbejde og løbende bruge performance information. Netop i OECD-regi har Holland ofte kunnet præsentere væsentlige erfaringer med at producere og bruge resultatinformationer. I Danmark er produktion og ledelsesmæssig anvendelse af resultatinformation (performance information) særligt med fokus på virkningerne (effekten) af en offentlig indsats ret beskeden, men under dynamisk udvikling i disse år. Dette kan blandt andet ses i udformningen af resultatkontrakter for de enkelte institutioner/virksomheder. Samtidig pågår en væsentlig diskussion om den aftalebaserede styrings videregående virkninger 6. Tendensen har de senere år tydeligt været en tiltagende ambition om at fokusere på»outcome«, dvs. effektmål, til forskel fra rene aktivitetsmål mere eller mindre meningsfulde aktivitetsopgørelser.

17 182 Niels Refslund 8. Kortsigtede indsatser på virksomhedsniveau 8.1. Økonomistyringens fokus: Koncern hhv. institution? Observationerne af de 5 lande godtgør, at fokus for forbedring af den statslige økonomistyring er rettet mod både den enkelte virksomhed (styrelse/institution etc.) og mod den kontekst (koncernen), som virksomheden indgår i i sidste instans som led i en politisk styret organisation. Fokus er med andre ord ikke et enten-eller, men snarere et både-og. Dette kommer tydeligt frem i Canada i hele det regel- og rammeværk, som er etableret til føring af den løbende økonomistyring og øverste økonomiledelse. Der gøres meget ud af at ansvarliggøre toplederne indadtil i forhold til lederrekruttering, gennemsigtighed i virksomhedens økonomistyring, strategisk udvikling etc. Men samtidig gøres der stærkt krav på, at toplederen er ansvarlig for helheden og skal mestre at redegøre for sin ledelsesindsats og resultaterne heraf overfor det politiske niveau. Toplederen i Canada må kunne stå for skud direkte fra det politiske niveau. Dette er ikke situationen i Danmark. Også Sverige er et eksempel på, at både helheden (koncernen) og den enkelte virksomhed er i centrum for økonomistyringen. Traditionen for kollegialt ansvar er i samklang med et koncernperspektiv. Betoningen af, at alle har et ansvar for at skabe rum for omprioritering på tværs af sektorer, understreger samspillet mellem koncern og virksomhed. Undersøgelserne har ikke hidtil givet grundlag for klare udsagn om fokuseringen i de øvrige af de iagttagne lande. Dog kan det fremhæves, at ledelse og ansvar er centrale sigtepunkter i alle 5 lande, hvilket tyder på, at den overordnede fokusering i økonomistyringen er nogenlunde overensstemmende landene imellem. For Danmarks vedkommende er den aktuelle fokusering på håndteringen af de voksende statslige budgetunderskud ledsaget af erklæret ny opmærksomhed på nødvendigheden af helhedssyn og aktiv koncernledelse for at synliggøre prioriteringsmuligheder og optimere ressourceanvendelsen. Der tales bl.a. om»fokuseret administration«. Heri ligger en udtalt præmis om, at hver enkelt statslig institution/virksomhed har pligt til at koncentrere sin indsats om sine kerneopgaver dvs. prioritere aktivt og begrænse ressourceforbruget Intern budgettering, periodisering, regnskabsopfølgning Alle 5 lande har søgt at»stramme grebet«om økonomistyringen siden den internationale krise slog igennem. Jo mere ubalance i statsbudgetterne, desto stærkere er behovet for at kende den løbende virksomhedsøkonomi i»realtid«og dermed optimere mulighederne for rettidige interventioner. Undersøgelserne af landenes egne oplysninger har givet begrænset grundlag for en nærmere beskrivelse af teknik, redskaber og fremgangsmåder i forbindelse med f.eks. intern budgettering, om der arbejdes med nedbrydning af budgettet over tid (periodisering), eller detaljer om opfølgningsintensiteten og omfanget og dybden af opfølgningen. Det står dog klart, at alle 5 lande er i gang med opgradering af deres regnskabs- og resultatopfølgningsprocesser. Også i Sverige er bevillingsbeslutninger (anslag) etårige, jfr. også den nye budgetlov, men de rammer for bemyndigelser, som ledsager bevillingsbeslutninger er for nogle myndigheders vedkommende flerårige. Det er regeringen og i sidste instans

18 Artikler: Økonomistyring i andre lande 183 Riksdagen, som tager beslutning om bemyndigelsernes indhold, hvilket naturligvis kan påvirke kommende års bevillinger. Den svenske forvaltningsmodel indebærer, at der findes en lang række selvstændige myndigheder (embedsværker, styrelser o.l), som ikke står i et direkte hierarkisk forhold til Regeringskansliet (gruppen af departementer), der er direkte politisk styret af regeringen som kollegium med kollektivt ministeransvar. Disse særtræk har betydning for økonomistyringen. Der findes ikke én bestemt model for intern budgettering. Det vurderes dog, at virksomhederne i almindelighed følger de interne budgetter op månedsvis, og at denne opfølgning i mange tilfælde er baseret på en tilsvarende periodisering af interne budgetter. Men man styrer ikke disse forhold centralt. Derimod styres kontrollen af myndighedernes forbrug af bevillinger centralt via ESV (Ekonomistyrningsverket), jfr. tidligere ovenfor bl.a. om den tilbagevendende praktisering af en»ekonomisk-administrativ Värdering«. Alle myndigheder har pligt til at gøre rede for omkostninger pr. præstation/ydelse, men de fleste har angiveligt store problemer med at leve op til dette krav. Myndighedens opgaver angives i myndighedens»instruktion«, som er en forordning besluttet af regeringen. Målene for den enkelte myndighed angives i et»regleringsbrev«, som er en étårig regeringsbeslutning, der forvaltes af ESV. Alt dette er styret af generelle direktiver fra Finansdepartementet til fagdepartementerne. Det forudsættes i denne forbindelse, at departement og myndighed (styrelse etc.) har en årlig dialog om mål og resultater. I det hele taget er hensigten, at styringen skal tilpasses den enkelte virksomhed, behovsdrevet. I Canada indførte man i årene et fuldstændigt omkostningsprincip på regnskabsområdet, med tæt månedlig opfølgning. I Holland følges op både på månedsbasis og mere dybtgående med større analytisk indsats hvert halvår. I Storbritannien foregår også en tæt, kontinuert opfølgning af budget og regnskaber, og der udarbejdes hertil knyttede prognoser som element i ledelses- og beslutningsgrundlag. I Danmark indførtes omkostningsprincipper for både budget og regnskab over en årrække frem til Principielt indebar denne reform en tættere opfølgning af både ressourceforbruget og resultatdannelsen. Der er dog tale om konstaterede mangler i opfølgningsgrundlaget, såvel med hensyn til timingen (aktualitetsgraden) i realtid som med hensyn til den styringsmæssige relevans. Det gælder såvel implementering og anvendelse på virksomhedsniveau som på det overordnede koncernniveau for slet ikke at tale om det tværgående statslige niveau i form af de såkaldte rammeredegørelser, som normalt udarbejdes 2-3 gange årligt. Det aktuelle finansministerielle projekt»bedre økonomistyring«reflekterer bl.a. sådanne mangler, som bliver søgt adresseret direkte i Budgetlov 2012, særligt i form af forskellige budgetopfølgningsmekanismer Vurdering og tilpasning af kapacitet/indsats? Et vigtigt element i en aktiv økonomistyring af en offentlig virksomhed er spørgsmålet om fleksibel tilpasning af kapacitet og indsats, såvel i lyset af de ressourcer, som er tilgængelige for virksomheden som i lyset af behovet (efterspørgslen) og matchningen mellem dette og den faktiske produktion (udbuddet af ydelser etc.). På dette punkt synes linjen at være klar og forholdsvis ensartet for de 5 lande. Alle fokuserer på besparelser, dvs. begrænsning af det statslige (offentlige) udgiftsniveau

19 184 Niels Refslund og i sammenhæng hermed peges bl.a. på behovet for at tilpasse den offentlige sektors kapacitet. I praksis handler det ikke mindst om reduktion af antallet af offentligt ansatte og/eller om at øge produktionen og effekten af en given ressourceindsats. Tydeligst kommer kapacitetstilpasning til syne i Storbritannien, helt i tråd med landets særdeles sårbare statslige økonomi. Egentlige nedskæringer i de offentlige udgifter indebærer bl.a. regeringsbeslutninger om: At ca offentlige jobs skæres bort At driftsbudgetterne i gennemsnit beskæres 34 % i periodens løb At der indføres et to-årigt lønstop i det offentlige Diverse andre effektiviseringstiltag Også Canada fokuserer på kapacitetstilpasning gennem en omfattende undersøgelse/granskning af regeringens administrative funktioner og overhead omkostninger. Holland gennemfører udgiftsreduktioner. En indsats for»smaller government«omfatter en lang række udgiftsreduktioner inden for bl.a. den centrale statsadministration, politiet, kultur (fx overvæltning af event-omkostninger på private arrangører såsom fodboldklubber etc.), forsvaret, bolig og natur, transport etc. Nedskæringer på centralforvaltningen er besluttet svarende til 1,5 % netto pr. år stigende til 4,5 % i perioden frem til I Sverige satses ligeledes klart på offentlige besparelser, men der er i den forbindelse ikke peget på generelle mål for personalereduktioner. I vid udstrækning forudsættes først og fremmest kapacitetstilpasning gennem såkaldt naturlig afgang af ældre medarbejdere, altså en form for demografisk løsning. Dette gælder som udgangspunkt også i Danmark, men dog underlagt et generelt statsligt sparekrav, som skal sænke ministeriernes løbende driftsudgifter med 5 % fra Dette mål kan ikke indløses uden direkte reduktion af personalestaben ud over den såkaldt naturlige afgang. Der pågår omfattende fyringsrunder (masseafskedigelser) i den statslige centraladministration fra årsskiftet Brugen af incitamenter på institutions- hhv. personniveau? Landeoplysningerne om brugen af incitamenter er allerede omtalt ovenfor under de langsigtede indsatser på virksomhedsniveau. Det er i nogen grad et fortolkningsspørgsmål, hvorvidt de forskellige incitamenter også virker på kort sigt eller måske endda først og fremmest har kortsigtet virkning. Det er tænkeligt, at personrettede incitamenter har relativt kort»inkubationstid«. F.eks. at en personlig bonusordning i stil med den danske»direktørkontrakt«må antages at være relativt kortsigtet i perspektiv og horisont. Heroverfor kan det antages, at et incitament rettet mod selve virksomheden f.eks. i form af offentlig tilgængelig og identificerbar benchmarking vil blive opfattet i et længere tidsperspektiv. Der er næppe grundlag for en konkret vurdering af, om brugen af incitamenter er i fremvækst eller om situationen er stabil. Intet tyder dog på vigende brug af konkrete incitamenter som led i bestræbelser på at forbedre den statslige økonomistyring i de iagttagne 5 lande.

20 Artikler: Økonomistyring i andre lande Ressourcer og værdiskabelsen: Produktivitet hhv. virkninger/effekt? I alle lande gøres der bestræbelser på at tydeliggøre udkommet af den offentlige ressourceanvendelse. Indsatsen for at måle og vurdere produktiviteten såvel som den vanskeligere måling eller sandsynliggørelse af effekten pågår gennemgående med uformindsket styrke. Det er værd at bemærke, at flere lande Storbritannien og Danmark blandt andre udtrykkeligt taler om, at en grundlæggende udfordring for den offentlige sektor er, at den skal præstere»more for less«. Bogstavelig talt fremhæves her et produktivitetsmål. Det kan undre, at der ikke snarere eller parallelt hermed satses på en italesættelse af et kvalitetskrav, som kunne hedde»better for less«. Canadas langvarige tradition for omfattende produktion og anvendelse af resultatinformationer baseret på mange forskellige indikatorer har for en væsentlig del også fokus på effekt. Tværgående benchmarking er et led i denne fokusering. I Holland er vægten på tværgående prioritering i sig selv et tegn på opmærksomhed overfor effekten. Spørgsmålet er under en sådan synsvinkel, hvor en given offentlig ressourceanvendelse skaber den bedste samfundsnytte. Der er generelt tale om en tilbagevendende italesættelse af»outcome«som den højere mening med overhovedet at præstere en offentlig indsats. Den offentlige indsats skal i sidste ende være til gavn for samfundet som helhed. Den professionelle og metodiske kompetence og indsigt på dette felt (effektmåling) er givetvis voksende, også i et internationalt perspektiv. Men det er kendetegnende, at alle lande kæmper med denne problemstilling. Det er ofte uhyre vanskeligt at foretage relevante og dækkende opgørelser ( målinger ) af en aktivitets samfundsnytte. Det er betegnende, at der (endnu) ikke er opnået nogen form for»internationale standardløsninger«på området. Måske er en sådan ikke mulig. Derfor er fortløbende erfaringsudveksling og netværksrelationer mellem landene, såvel i nordisk regi som i OECD-regi, nyttige arbejdsformer. Det gælder i forbindelse med økonomistyring og ledelse af økonomi i det offentlige. Men ret beset gælder det for alle aspekter af offentlig indsats. Kildehenvisninger Generelt:»Restoring Public Finances«udgivet af OECD i 2011 Se at a Glance«2011, OECD. Budget- og gældsdata for 2010 stammer fra»government at a Glance«, OECD 2011, Country notes. Data for øvrige år stammer fra Europe in figures Eurostat yearbook 2010: Economy. Data for Canada stammer fra de årlige»annual Financial Report«. Politikens kronikker den 29. marts 2007 hhv. 31. maj Canada: Hovedkilder til denne oversigt findes på Canadas føderale finansministeriums hjemmeside eller på Desuden indgår oplysninger på baggrund af netværkskontakter inden for OECD-regi.

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv.

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv. 2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet, j.nr. Fremsat den 25. april 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Økonomisk Strategi

Økonomisk Strategi Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Der skal sikres en omkostningsbevidst ressourceanvendelse og løbende effektiviseringer af opgavevaretagelsen.

Der skal sikres en omkostningsbevidst ressourceanvendelse og løbende effektiviseringer af opgavevaretagelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets Økonomistyringsstrategi 2011-2013 Fødevareministeriets økonomistyringsstrategi 2011-2013 beskriver hvilke visioner og fokusområder, Fødevareministeriet

Læs mere