KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG"

Transkript

1 C KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG

2 2 INDHOLD SIDE 3 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 SIDE 10 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 13 SIDE 13 SIDE 14 SIDE 15 FORORD 1. BAGGRUND FOR OBSERVATIONSMATERIALET 2. HVEM HAR ANSVARET FOR, AT OBSERVATIONEN FINDER STED? 3. HVOR OFTE SKAL ELEVEN OBSERVERES? 4. OBSERVATIONSMATERIALETS INDHOLD 4.1 OM SKEMAERNE 5. SÅDAN UDFØRES OG REGISTRERES OBSERVATIONERNE 6. DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE OBSERVATION (ELEVENS KLASSELÆRER OG ØVRIGE FAGLÆRERE) 6.1 SKEMA TIL INDSAMLING AF SÆTNINGER Forslag til indsamling af sætninger Talesprog omsat til skrift 6.2 SKEMA TIL OBSERVATION AF ORDFORRÅD Faglige og førfaglige ord 6.3 SKEMA TIL REGISTRERING AF DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE OBSERVATION Hvornår foreslås den endelige observation? 7. DEN ENDELIGE OBSERVATION (DEN FAGKYNDIGE) Kan ikke endnu, kan næsten eller kan? Ny endelig observation Procedure ved uvæsentligt sprogstøttebehov - Frit Skolevalg 8. PEJLEMÆRKER VED OBSERVATION AF FORSKELLIGE OMRÅDER AF ELEVENS SPROG Pejlemærke - elevens ordforråd Pejlemærke - elevens grammatiske forståelse Pejlemærke - elevens forståelse af syntaks 9. OVERSIGT OVER GRAMMATISKE BETEGNELSER MM.

3 3 KI C K PA SPROGET - Et redskab til at følge og vurdere den dansksproglige udvikling hos elever med dansk som andetsprog FORORD Dette er tredje udgave af Ki k på Sproget, Aarhus Kommunes materiale til at følge den dansksproglige udvikling hos elever med dansk som andetsprog, der er henvist efter Folkeskolelovens 5 stk. 7 (Lov 594). Siden materialet første gang blev taget i brug, er der kommet en række værdifulde input fra koordinatorer og andre lærere. Disse forespørgsler og kommentarer er der så vidt muligt taget højde for i denne nye udgave af materialet. I forhold til forrige udgaver indeholder denne vejledning til Ki k på Sproget derfor ikke skemaer til registrering af observationerne. Observationsskemaerne er i stedet gjort tilgængelige enkeltvis på: Buportalen: CFL Online: En anden ændring er, at der er indsat to hjælpeskemaer, nemlig et skema til de indsamlede sætninger og et skema til den særskilte observation af ordforrådet. Opgaven med indsamling af sætninger og ordforrådslegen er den samme som hidtil, men for at lette overblikket over, hvad der er indsamlet, er der lavet skemaer specifikt til formålet. Disse ændringer betyder, at opbygningen af vejledningen er blevet ændret, og at der er tilføjet et par afsnit. Der er ikke ændret i den foreslåede arbejdsfordeling, ligesom antallet af kriterier og indholdet af disse også er uændret. God arbejdslyst!

4 4 1. BAGGRUND FOR OBSERVATIONSMATERIALET Alle elever henvist efter Folkeskolelovens 5 stk. 7 (Lov 594) har krav på en løbende observation af deres udvikling på andetsproget (jf. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3, 2007, Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn, kap. 8.3). Formålet er at afdække, hvornår eleverne har et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog og dermed er omfattet af reglerne om det frie skolevalg. Ki k på Sproget er et redskab til at foretage denne observation. Observationsmaterialet bidrager desuden til at leve op til de krav, der er til undervisning i dansk som andetsprog, jf. Faghæfte 19, Fælles Mål 2009, Dansk som andetsprog. Materialet kan anvendes udviklingsorienteret fx som et redskab i udarbejdelsen af en undervisningsplan for dansk som andetsprog for eleven, i forbindelse med forældresamtaler og som et overleveringsredskab, når en elev med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov skifter lærere eller rykker op på næste klassetrin. Materialet kan også anvendes til øvrige elever med sprogstøttebehov. 2. HVEM HAR ANSVARET FOR, AT OBSERVATIONEN FINDER STED? Skolelederen har det overordnede ansvar for, at den enkelte henviste elevs dansksproglige udvikling følges med observationsmaterialet Ki k på Sproget. Det endelige ansvar for at træffe afgørelsen om hvorvidt en elev er omfattet af reglerne om det frie skolevalg, ligger hos Læring og Udvikling, Børn og Unge (se procedure ved frit skolevalg side 12). Observationen af den henviste elevs dansksproglige udvikling består af to etaper: Den udviklingsorienterede observation og den endelige og afgørende observation. Den udviklingsorienterede observation foretages af elevens klasselærer og øvrige faglærere med henblik på at følge, hvornår eleven menes at have et uvæsentligt sprogstøttebehov. Den endelige observation af elevens sprogstøttebehov foretages af en fagkyndig person eksempelvis skolens tosprogskoordinator eller en anden lærer med specifik viden om dansk som andetsprog. Den fagkyndige udpeges af skolelederen. 3. HVOR OFTE SKAL ELEVEN OBSERVERES? Skolen har, som nævnt ovenfor, pligt til løbende at observere elever henvist efter Folkeskolelovens 5 stk. 7 (Lov 594)s dansksproglige udvikling. Det optimale er, at den udviklingsorienterede observation af elevens sproglige

5 5 udvikling foretages løbende, gerne to gange årligt: Halvvejs i undervisningsforløbet på hvert klassetrin, og umiddelbart inden eleven rykker op på næste klassetrin. Der skal kunne gives en status på elevens dansksproglige udvikling, hvis elevens forældre ønsker en sådan, eller hvis eleven ønsker et skoleskift. I en sådan situation bruges den seneste udfyldte udgave af den udviklingsorienterede observation, eller der foretages en ny, hvis eleven var tæt på at være omfattet af det frie skolevalg ved seneste observation, eller hvis den seneste observation er foretaget for lang tid siden. Den endelige observation foretages, hvis elevens klasselærer og øvrige faglærere efter at have udfyldt deres del af observationsskemaet vurderer, at en henvist elev nu har et uvæsentligt behov for sprogstøtte. 4. OBSERVATIONSMATERIALETS INDHOLD Observationsmaterialet er udviklet primært med fokus på elevens sprogbrug frem for sprogforståelse. Observationen foregår ved at indsamle sætninger som eksempler på elevens sprogbrug. Disse sætninger skrives ned og analyseres af læreren i forhold til sproglige kategorier inden for: ordforråd, grammatiske elementer og syntaks (sætningsopbygning). De sproglige kategorier for de enkelte klassetrin er opstillet i observationsskemaerne. Ved at indsamle sætninger får læreren et større indblik i den enkelte elevs dansksproglige udvikling og en mulighed for efterfølgende at sætte fokus på sproglige elementer, som eleven ikke behersker endnu. Ønskes mere information om hvordan man kan analysere sprogbrug ud fra producerede sætninger, kan det findes i Jette Løntoft og Dansklærerforeningens materiale Sprogdata: OM SKEMAERNE Observationsmaterialet er inddelt efter klassetrin. Skemaerne findes på Buportalen og CFL Online. Der er tre skemaer til hver klasseinddeling: Et skema til indsamlede sætninger Et skema til observation af ordforrådet Et skema til selve den udviklingsorienterede og den endelige observation. Observationsskemaet indeholder for hver klasseinddeling delene: Ordforråd, grammatiske elementer og syntaks. Skemaet er opbygget således, at den udviklingsorienterede observation og den endelige observation står ud for hinanden. Til venstre i skemaet under overskriften Den udviklingsorienterede observation udfyldes de sproglige kate-

6 6 gorier med eksempler fra de sætninger og observation af ordforrådet, som lærerne har indsamlet. Til højre i skemaet under overskriften Den endelige observation findes de kriterier, der skal opfyldes på det pågældende klassetrin, for at en elev kan siges at have et uvæsentligt behov for støtte på dansk som andetsprog, og dermed frit skolevalg. Det skal understreges, at observationsskemaet alene berører de områder af elevens sprog, der undersøges i en sprogscreening. Sproglig udvikling på andetsproget omfatter en bred vifte af sproglige kompetencer bl.a. lytteforståelse, kommunikative og skriftsproglige kompetencer, fluency, udtale, formidlingsevner osv. Observationsskemaet må derfor ikke ses som udtryk for, at disse områder kan ignoreres. 5. SÅDAN UDFØRES OG REGISTRERES OBSERVATIONERNE Klasselærerens/ faglærernes rolle Den fagkyndiges rolle DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE OBSERVATION Foretager observation af ordforrådet, indsamler sætninger og udfylder skemaet til den udviklingsorienterede observation. Bistår eventuelt med analyse af sætningerne. DEN ENDELIGE OBSERVATION Videregiver informationerne fra den udviklingsorienterede observation i form af en samtale med den fagkyndige, og i form af de analyserede sætninger, ordbeskrivelserne og eventuelt relevant skriftligt materiale, som eleven har produceret. Udfylder kriterierne i skemaet på baggrund af den udviklingsorienterede observation, en samtale med klasselæreren og evt. en observation af eleven i en undervisningssituation. 6. DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE OBSERVATION (ELEVENS KLASSELÆRER OG ØVRIGE FAGLÆRERE) Den udviklingsorienterede observation består af indsamling af sætninger, af en særskilt observation af ordforrådet og en analyse af indsamlede sætninger med henblik på at observere elevens dansksproglige udvikling inden for ordforråd, grammatiske elementer og syntaks. Det anbefales at den udviklingsorienterede observation udføres af elevens klasselærer og øvrige faglærere. Den fagkyndige kan med fordel være sparringspartner i forhold til at analysere elevens sprogbrug, indtil lærerne er blevet fortrolige med metoden.

7 7 De pædagogiske anvisninger, der udspringer af den udviklingsorienterede observationen, kan med fordel indarbejdes i elevplanen. På den måde sikres det, at resultaterne af observationen også bliver en naturlig del af drøftelsen af elevens fortsatte udvikling. Elevens øvrige faglærere kan også anvende resultaterne af observationen som pejlemærke for, hvilke sproglige områder de skal have særligt fokus på i deres undervisning. Til udførelsen af den udviklingsorienterede observation skal der anvendes tre skemaer, der præsenteres i de næste tre afsnit: 6.1 Skema til indsamlede sætninger, 6.2 Skema til observation af ordforråd og 6.3 Skema til udviklingsorienteret observation. De første to skemaer er hjælpeskemaer, hvori de indsamlede sætninger, og ord fra ordforrådslegen, skrives. Det sidste skema til selve observationen udfyldes på baggrund af de første to skemaer. 6.1 SKEMA TIL INDSAMLING AF SÆTNINGER Observationen af elevens udvikling af ordforråd, grammatiske elementer og syntaks på dansk foregår ved, at læreren analyserer indsamlet sprogbrug. For at få et rimeligt grundlag at foretage analysen ud fra, skal der ved hver observation indsamles minimum 30 sætninger, men flere sætninger kan lette analysen, idet det giver mere materiale at finde eksemplerne på de sproglige kategorier i. Når sætningerne skrives ned bør det være med almindelig retstavning, ikke lydskrift. Indsamlingen af sætninger i talt sprog kan foregå på forskellige måder: Ved at skrive sætninger ordret ned lige når eleven har sagt dem (hav en blyant og et stykke papir klar) Ved at få en kollega til at skrive sætninger ordret ned Ved at optage en samtale med eleven, eller når eleven fortæller en historie, og derefter skrive sætningerne ned Sætningerne bør indsamles i forskellige situationer, for at få et så nuanceret billede af elevens sprogbrug som muligt. Følgende er forslag til forskellige situationer, hvori man kan indsamle sætninger: Ved gruppearbejde, i klasseundervisning eller når eleven er på vej til frikvarter Eleven fortæller en historie eller om en oplevelse, der har gjort et stort indtryk Fortælling af en historie ud fra en række billeder, der beskriver fx et handlingsforløb. På de klassetrin, hvor eleven producerer skriftligt materiale, kan dette også indgå som en del af sætningerne Etabler evt. et fortællehjørne med et videokamera, hvor eleverne på skift kan fortælle en historie Supplér evt. med de sætninger som eleven producerer i forbindelse med observation af ordforrådet (se nærmere i afsnit 6.2) Genfortælling af en historie, der er blevet læst højt eller fortalt

8 8 Sidstnævnte måde at indsamle sætninger på giver bl.a. eleven mulighed for at konstruere sætninger og sætningsled og for at vise sin evne til at placere biord (måske, nok, gerne, sikkert, aldrig, altid osv.) og negationer (ikke, ingen osv.) korrekt i sætningen. Eleven får også mulighed for at benytte udsagnsord i forskellige tider, navneord og tillægsord i forskellige former. Denne måde at indsamle sætninger på kan dermed give et godt sætningsgrundlag til at vurdere elevens syntaks og brug af grammatiske elementer. Det vil variere hvilken form for indsamling af sætninger, der i praksis fungerer bedst for den enkelte lærer. Erfaringer viser, at det er muligt selv at skrive sætninger ned løbende, og at det bliver lettere efterhånden, som man vænner sig til fremgangsmåden. Talesprog omsat til skrift Det er vigtigt at skrive sætninger ned med det samme og at være opmærksom på, at man ikke selv at komme til at tilføje eller fjerne fx småord eller ændre ordenes rækkefølge. Det kan nemt ske, idet vi har en tendens til at kompensere for ting, som vi mener, vi burde have hørt. Vær også opmærksom på at talesprog, der bliver skrevet ned, ofte kan se lidt ubehjælpeligt ud. Det må ikke forveksles med fejl, at sætningsstrukturer i talesproget til tider ligger langt fra skriftsproget, eller at ord ikke udtales med alle stavelser, fx skri-iv i stedet for skri-ve. Læg evt. mærke til hvordan andre (børn og voksne) taler, for at få en fornemmelse af hvornår en nedskrevet sætning indeholder sproglige fejl, og hvornår der blot er tale om almindelige talesprogstræk. 6.2 SKEMA TIL OBSERVATION AF ORDFORRÅD Elevens ordforråd skal være genstand for særlig opmærksomhed, da det ofte er ordforrådet, hvor elever med dansk som andetsprog har store udfordringer. Et mindre ordforråd på dansk gør det svært at følge med i undervisningen, og det er derfor af afgørende betydning, at både klasselærer og faglærere er bevidste om vigtigheden af at forklare ord brugt i undervisningen. Ordforrådet vurderes dels ud fra de indsamlede sætninger. Derudover skal der foregå en særlig observation af såvel elevens ordforståelse (passivt ordforråd) som elevens ordbrug (aktivt ordforråd). Dette foregår ved at læreren udvælger ord, der vurderes som dagligdagsord og ord knyttet til relevante fagområder, som eleverne bør kunne på det pågældende klassetrin. I observationsskemaet står der eksempler, der kan bruges som pejlemærke i forhold til

9 9 sværhedsgrad, men mht. ord knyttet til relevante fagområder skal der vælges ord, som eleven rent faktisk har mødt i undervisningen. Det er optimalt, hvis både klasselærer og faglærere bidrager til observationen. Som en del af hver observation skal der i alt undersøges mindst 15 ord i ordforståelse og som udgangspunkt 5 ord i ordbrug. Vær desuden opmærksom på, at der ved ordforståelse både skal observeres navneord, udsagnsord og tillægsord: Ordforståelse: Ordbrug: Læreren udvælger ord i forskellige ordklasser. Eleven præsenteres for et ord ad gangen og bliver bedt om at forklare, hvad ordet betyder. Læreren beskriver et ord/et begreb for eleven, og eleven bliver bedt om at sige hvilket ord, der passer til beskrivelsen. I afdækningen af elevens ordforståelse udfyldes skemaet ved at skrive de valgte ord og elevens forklaringer ned. I afdækningen af elevens ordbrug skrives den forklaring på ordet, som eleven har modtaget, sammen med det/ de ord, som eleven foreslår ind i skemaet. Vær opmærksom på, at det kan være en vanskelig opgave for eleven af komme med det rigtige ord eller begreb, medmindre beskrivelsen er meget præcis. Hvis det virker urimelig vanskeligt, kan de 5 ord erstattes med yderligere 5 ord i ordforståelsen. Faglige og førfaglige ord En elevs ordforråd kan bl.a. inddeles i førfaglige og faglige ord. Typisk er det netop de førfaglige ord, som bruges til at forklare fagordene og hele fagets indhold, og således indgår både de førfaglige og faglige ord i undervisningen. Et eksempel: Et rektangel er en firkant. Her er ordet firkant et førfagligt ord, mens ordet rektangel er et fagligt ord. Vi forventer typisk, at eleverne ved skolestart har tilegnet sig de førfaglige ord. For elever med dansk som andetsprog gælder det imidlertid, at ordene sagtens kan være tilegnet på modersmålet, men ikke på dansk. Det er derfor vigtigt, at få en fornemmelse af elevens førfaglige ordforråd på dansk via elevens ordkendskab inden for en række domæner som eksempelvis hjemmet, omverdenen, planteriget, dyreriget, mad, mekanik, personrelaterede genstande, bygninger og tal. 1 (Se evt. Jørgen Gimbel (1995), Bakker og Udale, Sprogforum nr. 3 for mere om denne problematik).

10 10 Har eleven et begrænset kendskab til danske førfaglige ord, vil eleven have svært ved at afkode fagundervisningen, og elevens lærere skal således være særligt opmærksomme på at forklare ord, som de normalt ikke ville forklare 1 Det er vigtigt også at inddrage fx synonymer, antonymer, homonymer, overbegreber og underbegreber. Observationen af ordforrådet bidrager med central viden om elevens kendskab til dagligdagsord og ord brugt i undervisningen, samtidig med at den giver lærerne et billede af, om der er behov for at forklare flere ord i undervisningen. 6.3 SKEMA TIL REGISTRERING AF DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE OBSERVATION Når der er indsamlet mindst 30 sætninger og foretaget observation af ordforrådet (ordforrådsleg), udfyldes skemaet til den udviklingsorienterede observation på baggrund af det indsamlede materiale. Alle kategorierne på elevens klassetrin udfyldes med eksempler fra sætningerne. Skemaet skal udfyldes med både de korrekte og ukorrekte eksempler, for at give et retvisende billede af elevens sprog og til brug for den endelige observation. Kategorierne til venstre og kriterierne til højre er placeret ud for hinanden, så det er muligt under den udviklingsorienterede observation at forholde sig til, hvilke kriterier, der forventes opfyldt i den endelige observation på det pågældende klassetrin. Hvis der ikke forekommer eksempler på en af de sproglige kategorier i skemaet, er det ikke nødvendigvis fordi eleven ikke mestrer det pågældende sproglige element. Det kan derfor være nødvendigt at fokusere på situationer, hvor det pågældende sproglige element naturligt kan forekomme. Her kan faglærerne med fordel inddrages, fx er en matematiklærer oplagt at inddrage i forbindelse med kategorier og kriterier, som omhandler fx sammenligninger eller sætninger med konstruktioner som Hverken eller, Enten eller og Både og Hvornår foreslås den endelige observation? Hvis den udviklingsorienterede observation viser, at der er huller i de sproglige kategorier i forhold til klassetrinnet, foreslås der ikke en endelig observation endnu. Ved næste observation indsamles der igen sætninger og foretages ordforrådsobservation, og observationsskemaet udfyldes på ny, med særlig vægt på de områder, der var problematiske ved forrige observation. På den måde registreres den enkelte elevs sproglige progression eller stagnation.

11 11 Når en elev mestrer de kategorier, der i observationsskemaet forventes på elevens klassetrin, må det antages, at eleven har et uvæsentligt sprogstøttebehov. Den fagkyndige orienteres, så han/hun kan foretage den endelige observation. Husk at overdrage skemaerne med eksemplerne på elevens dansksproglige færdigheder til den fagkyndige og eventuelle andre materialer, som rapporter, stile, videooptagelser eller lignende. 7. DEN ENDELIGE OBSERVATION (DEN FAGKYNDIGE) Den endelige og afgørende observation foretages af den fagkyndige på opfordring af elevens klasselærer og øvrige faglærere. Til højre i observationsskemaet under overskriften Den endelige observation findes de kriterier, der skal opfyldes på det pågældende klassetrin, for at en elev kan siges at have et uvæsentligt behov for støtte på dansk som andetsprog, og dermed frit skolevalg. Elevens sprog skal observeres i forhold til alle de sproglige kriterier, der er opstillet på klassetrinet inden for de tre områder ordforråd, grammatiske elementer og syntaks. Den endelige observation baseres på eksempler på elevens dansksproglige færdigheder fra elevens klasselærer og øvrige faglærere i form af det udfyldte skema til den udviklingsorienterede observation, de indsamlede sætninger, observationen af ordforrådet og eventuelt skriftligt materiale, som eleven har produceret. Desuden anbefales det, at den fagkyndige også observerer eleven i en undervisningssituation. Der skal være tale om en undervisningssituation, hvor eleven har mulighed for at være sprogligt aktiv f.eks. gruppearbejde. Desuden er det en fordel at tage udgangspunkt i emner, som interesserer eleven, og som derfor giver eleven lyst til at være sprogligt aktiv. Vær opmærksom på, at valget af emne er bestemmende for, hvilke sproglige kompetencer eleven får mulighed for at vise. Kan ikke endnu, kan næsten eller kan? Alle kriterierne i observationsskemaet på elevens klassetrin udfyldes på baggrund af oplysningerne om og observationerne af elevens sprog. Skemaet er opdelt i kategorierne kan ikke endnu, kan næsten og kan. Kan ikke endnu Kan næsten Kan Betyder, at eleven ikke bruger det pågældende sproglige kriterium, hverken selv eller med hjælp fra en anden Betyder, at eleven nogle gange bruger det pågældende sproglige kriterium, enten i samspil med en anden, eller ved egen indsats Betyder, at eleven forstår og overvejende bruger det pågældende sproglige kriterium korrekt

12 12 Det kan i nogle tilfælde synes svært at afgøre, hvornår en elev behersker et kriterium. Det er vigtigt at huske, at hypoteseafprøvning er en normal proces både i sprogtilegnelsen af førstesprog og andetsprog. Det betyder, at hvis en elev har fejl i fx enkelte uregelmæssige datidsformer (eleven siger gåede frem for gik ), men mestrer langt de fleste, så er det vigtigt at sammenligne det dansksproglige niveau med niveauet blandt elever med dansk som modersmål. Hver gang eleven behersker et sprogligt kriterium, skrives observationsdatoen i feltet Frit skolevalg i kolonnen Den endelige observation. Hvis eleven ikke behersker et kriterium, skrives observationsdatoen i feltet: Kan ikke endnu eller Kan næsten. Desuden noteres det, hvorfor der ikke er enighed med klasselærerens eller de øvrige faglæreres vurdering af, at eleven har uvæsentligt sprogstøttebehov, evt. med pædagogiske anvisninger til, hvordan eleven kan nå Kan-stadiet. Herefter udfyldes resten af kriterierne, og skemaet leveres tilbage til elevens klasselærer, der efter en passende tid foretager endnu en udviklingsorienteret observation. Ny endelig observation Klasselæreren giver besked, når eleven vurderes at have nået Kan-stadiet i de kriterier, hvor den fagkyndige vurderede, at det ikke var opnået. Den fagkyndige observerer herefter igen. Hvis eleven er på samme klassetrin observeres kun på de kriterier, hvor eleven ved forrige observation ikke opnåede vurderingen kan. Hvis eleven er på et andet klassetrin observeres alle kriterierne på det pågældende klassetrin. Hvis eleven efter den endelige observation har markeringer i Frit skolevalg-felterne ud for alle de sproglige færdigheder, der kan forventes på det klassetrin, som eleven tilhører, har eleven et uvæsentligt sprogstøttebehov og er derved omfattet af reglerne om frit skolevalg. Procedure ved uvæsentligt sprogstøttebehov = Frit Skolevalg Når en elev har et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, udfyldes skemaet Frit Skolevalg, der kan hentes på hjemmesiden. Selve skemaet med underskrifterne og en kopi af det udfyldte materiale sendes til Læring og Udvikling, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Her træffes den endelige afgørelse om frit skolevalg. Læring og Udvikling kontakter herefter forældrene skriftligt med oplysningen om, at barnet nu er omfattet af reglerne om det frie skolevalg, og at brevet kan anvendes som dokumentation, hvis de ønsker, at deres barn skal skifte skole. Skolen modtager en kopi af brevet.

13 13 Observationsmaterialet og kopien af brevet opbevares i elevmappen og indgår dermed automatisk, hvis eleven skifter til en anden folkeskole. 8. PEJLEMÆRKER VED OBSERVATION AF FORSKELLIGE OMRÅDER AF ELEVENS SPROG Både den udviklingsorienterede observation og den endelige observation skal, som beskrevet ovenfor, afdække forskellige sider af elevens sprog. Der skal både ses på elevens ordforråd, elevens brug af grammatiske elementer og elevens syntaks. Pejlemærker ift. nuanceret ordforråd Pejlemærker for om eleven har et præcist og nuanceret ordforråd er fx når: eleven deltager aktivt i undervisningen og kan svare, når han/hun bliver spurgt eleven præcist kan genfortælle en historie eleven bruger mange forskellige tillægsord eleven kan benævne genstande i omgivelserne, i en bog eller på et billede, som bruges i undervisningssammenhæng, præcist og uden omskrivninger som: det er sådan en, man bruger til eller den er ligesom en 2 eleven kan forklare relevante ords betydning, f.eks. ord, der er almindeligt brugte i undervisningen i de forskellige fag på de enkelte klassetrin eleven forstår indholdet i kollektive beskeder eleven ofte viser interesse i højtlæsningssituationer eleven kan løse sprogtunge opgaver f.eks. problemregning, stilskrivning og fysikforsøg Pejlemærker ifht grammatiske elementer Pejlemærker for om eleven har kontrol over de grammatiske elementer er fx når: eleven bruger de korrekte bøjningsformer af udsagnsord, navneord, tillægsord og stedord (i samme omfang som andre elever på samme alder) eleven kan forstå og handle hensigtsmæssigt på kollektive beskeder eleven på ældre klassetrin kan nedskrive historier, argumenter og stile, hvori der på varieret vis gøres rede for synspunkter, rækkefølger mv. 2 Omskrivninger kan være gode strategier i situationer, hvor man mangler ord. Selvom anvendelsen af sådanne strategier vidner om, at eleven mangler præcise ord, viser det også en vilje/lyst til at få sit budskab igennem.

14 14 Pejlemærker ifht syntaks Pejlemærker for om eleven har kontrol over syntaksen er fx når: eleven præcist kan fortælle om oplevelser fx. med angivelse af rækkefølger, antal genstande, brug af ledsætninger, klar angivelse af hvem, der gjorde hvad for/med hvem eleven ikke bytter rundt på sætningsledenes placering eller udelader led eleven på ældre klassetrin kan nedskrive historier, argumenter og stile, hvori der på varieret vis gøres rede for synspunkter, rækkefølger mv. eleven på ældre klassetrin kan afholde mundtlige oplæg i et varieret sprog uden udelukkende at gøre brug af gentagne sætningstyper f.eks. og så og så og så...

15 15 9. OVERSIGT OVER GRAMMATISKE BETEGNELSER MM. DANSK LATIN EKSEMPLER NAVNEORD Ental Flertal LATIN Singularis Pluralis en bil bilen, et hus huset to biler bilerne, to huse - husene TILLÆGSORD Første grad Anden grad Tredje grad ADJEKTIV positiv komparativ superlativ god, sød, afhængig bedre, sødere, mere afhængig bedst, sødest, mest afhængig UDSAGNSORD Navnemåde Nutid Datid Før nutid Bydeform VERBUM infinitiv præsens præterium perfektum imperativ at synge, at lege, at underholde, at gå synger, leger, underholder, går sang, legede, underholdte, gik har sunget, har leget, har underholdt, er kommet syng, leg, underhold, kom BINDEORD KONJUNKTION og, eller, men, selv om, fordi, når, hvis BIORD ADVERBIUM ikke, måske, også, godt, altid, aldrig, tit, ofte FORHOLDSORD PRÆPOSITION på hylden, i båden, til drengen, hos familien STEDORD PRONOMEN jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de, sig, min, deres SYNTAKS Grundled Udsagnsled Genstandsled Subjekt Verbal Objekt Drengen holder bogen. En pige spiser isen Drengen holder bogen. Pigen har spist isen Drengen holder bogen. Pigen spiser en is

16 16 SYNTAKS Sætningsbygning, læren om opbygning af sætninger i forskellige led som eksempelvis placering af grundled, udsagnsled, genstandsled og biord HELSÆTNING En sætning, der ikke er led i en anden sætning: Drengen sover. Hunden gør. Jeg bor i en lejlighed LEDSÆTNING En sætning, der er led i en anden sætning: Hunden gør, fordi den er bange. Når de går, skal vi spise SÆTNINGSLED De led der indgår i sætningen som grundled, udsagnsordsled, genstandsled osv. Sætningens led kan være simple som grundledet i sætningen: Peter er sød og komplekse som grundledet i sætningen: Den rødhårede dreng, som bor på den anden side af gaden, er sød MORFOLOGI Formlære, læren om bøjningselementer, som tilføjes til et ords stamme, og som eksempelvis angiver tal, køn (navneord), tid (udsagnsord) ANTONYM Ord der betyder det modsatte af et andet ord: god dårlig, pæn - grim SYNONYM Ord der har samme eller næsten samme betydning: sød rar, pæn - flot PRODUKTIVT ORDFORRÅD Aktivt ordforråd, ordbrug RECEPTIVT ORDFORRÅD Passivt ordforråd, ordforståelse

17 UDGIVET AF: Læring og Udvikling Børn og Unge Aarhus Kommune COPYRIGHT: Læring og Udvikling Børn og Unge Aarhus Kommune LAYOUT: Kommunikation Børn og Unge Aarhus Kommune FOTO: Hartmann Schmidt Fotografi

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

SPROGVURDERING Tosprogede børn 3-5 år Registreringsark

SPROGVURDERING Tosprogede børn 3-5 år Registreringsark Tosprogede børn 3-5 år Registreringsark Oplysninger om barnet Udfyldes i god tid forud for sprogvurderingen af en pædagog, som kender barnet fra dagligdagen, i samarbejde med barnets forældre. Dato: Sprogscreeningen

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Engelsk

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Engelsk Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.

Læs mere

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen 1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Elevplaner i Meebook

Elevplaner i Meebook Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.

Læs mere

Skemaer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede skolestartere

Skemaer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede skolestartere Skemaer Vis, hvad du kan Sprogscreening af tosprogede skolestartere Indhold 3 7 Indsamling af supplerende oplysninger (skolestartere) Registreringsark 1 til vurdering af samtalekompetence (aktivitet 1)

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater

Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater Notat Emne Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater efter to års skolegang Den 23. januar 2009 Lov 594 Lov 594 i Århus Sprogscreening af skolebegyndere i 2006 Sprogscreening af elever

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen

Skemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen 1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Overgangen mellem daginstitution, skolesproggrupper og skole for tosprogede børn.

Overgangen mellem daginstitution, skolesproggrupper og skole for tosprogede børn. Overgangen mellem daginstitution, skolesproggrupper og skole for tosprogede børn. Målgruppen er børn, der har modtaget 4a støtte Vedlagte skema er udarbejdet i samarbejde mellem Børn og Unge-afdelingen

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Tirsdag den 4. december 2018 kl AVU181-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Tirsdag den 4. december 2018 kl AVU181-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp ENKELT el. DOBBELT KONSONANT: Mange ord staves med dobbeltkonsonant f.eks. lægge, skulle, fødder, lomme. Vokalen foran dobbeltkonsonanten er kort. Nogle af ordene findes også, hvor vokalen er lang, men

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Samtaleark SPOR A og A1

Samtaleark SPOR A og A1 Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Elevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet.

Elevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet. 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I engelsk i 4. klasse lægges vægt på kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og de interkulturelle kompetencer. Elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes skelneevne mellem ord, som har enslydende endelser som -er/- re/-rer/-ere. Her skal de både finde den rette ordklasse og bøjning,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere