Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling

Transkript

1 Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige personlige udvikling En styregruppe bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Lotte Buhl Christensen og Jeanette Højgård Lemminger samt pædagogisk afdelingsleder Rikke Holst Vigilius har i foråret 2013 planlagt, iværksat og samlet op på evalueringen af kapitel 4 Elevens alsidige personlige udvikling. Kapitlet indeholder tre evalueringsområder: 4.1) Elevens alsidige udvikling i fagene 4.2) Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt 4.3) Evalueringsmetoder til elevens alsidige udvikling --- På s er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. 1

2 4.1) Elevens alsidige udvikling i fagene Hvordan har vi evalueret: Vi har bedt alle skolens faggrupper om at svare på følgende spørgsmål: 1) Hvordan tænker I arbejdet med elevens alsidige udvikling ind i jeres tilrettelæggelse af undervisningen? 2) Kan I give nogle eksempler fra jeres undervisning på, hvordan arbejdet med elevens alsidige udvikling konkret kommer til udtryk? Overordnet beskrivelse af resultatet: Der bliver arbejdet med elevens alsidige udvikling inden for alle fag på mangfoldige måder. Eksempler fra de praktiske/musiske fag: Generelt arbejder de praktiske/musiske fag med at udvikle elevernes kulturelle forståelse og deres genrekendskab. De lærer at udvise tolerance, forståelse og rummelighed. Der bliver benyttet varierede arbejdsformer. Sløjd: Undervisningen bliver tilrettelagt med henblik på, at eleverne erfarer, at det lønner sig at arbejde ned i detaljen, så slutproduktet bliver tilfredsstillende. Billedkunst: Eleverne har arbejdet med emnet Jorden rundt hvor man taler med eleverne om forskellige nationaliteter og hvor de selv vælger at fremstille et menneske i nationaldragt. Eksempler fra de humanistiske fag: Generelt er fagene i sig selv kulturbærende. Eleverne skal lære at tage stilling og begrunde deres holdninger. De skal lære at samtale, udvise tolerance, forståelse og rummelighed over for anderledes tænkende. De skal arbejde med kildekritik. Der bliver benyttet varierede arbejdsformer. Tysk: I en 7. kl. bliver der sunget, trænet verber ved fysisk træning, lyttet til tekst, læst, stillet spørgsmål, tegnet og spillet spil. Store Dansk ( kl.) Vi veksler mellem forskellige arbejdsformer: Gruppearbejde, individuelt arbejde, lærer- og elevstyret undervisning, procesorienteret og problemløsende situationer. Vi tilrettelægger tillige undervisning, hvor eleverne får mulighed for at påvirke hinanden og udveksle erfaringer via mundtlige præsentationer og samarbejde omkring opgaveløsning. Vi planlægger undervisning uden for skolen og tager fx på filmlejrskole, kunstmuseum, i biografen eller på Jyllands-Posten. 2

3 Kristendomskundskab: Man arbejder med etik i udskolingen og spørger: Hvad mener du? Hvad ville du gøre i et givent etisk dilemma? Eksempler fra de naturvidenskabelige fag: Generelt arbejdes der på forskellig vis med, at eleverne formidler faglig viden til hinanden. Der bliver benyttet varierede arbejdsformer. Store Matematik ( kl.): Inddrage Den virkelige verden. Inddrage Fat om finanserne i Ungdomsbyen i 9. kl. Få forældre eller andre ressourcepersoner ind på skolen og fortælle/introducere det virkelige liv. Lille Matematik (0. 5. kl.): Eleverne klapper/hopper/synger tabeller; eleverne arbejder i værksteder, hvor læringsstile inddrages; eleverne vælger fokusgrupper, hvor de fagligt stærke elever får til opgave at formidle stof til fagligt svage elever. Hvad har skolen lært: Vi har fået dokumenteret og lært, at elevens alsidige udvikling er i fokus i alle skolens fag. Vi kan blive bedre til at dele vores viden og erfaringer med hinanden Målsætning frem til næste evaluering: At vi fortsat er i en dialog om elevens alsidige udvikling i alle fag At arbejdet med elevens alsidige udvikling bliver et årligt tilbagevendende punkt på vores faggruppemøder Handleplan: Fagudvalgsmanden sørger for, at elevens alsidige udvikling bliver et punkt på et af de fire faggruppemøder om året Ansvar: Faggruppeformænd og RV Lave idebank med alle dokumenter fra faggrupperne på intraen Ansvar: RV --- 3

4 4.2) Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt Hvordan har vi evalueret: I august 2012 indførte vi en trivselsplan på skolen. Vi har valgt at evaluere elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt ved at evaluere på årets arbejde med trivselsplanen. Vi har evalueret punktet ved at bede klasselærerene svare på følgende spørgsmål (de første fem i samarbejde med eleverne, de sidste ni selv): 1) Hvordan bruger I klassens time til trivselsarbejde? 2) På hvilken måde har I (elever og klasselærer) arbejdet med at gennemgå skolens regler og værdier? 3) På hvilken måde har I (elever og klasselærer) arbejdet med hvordan sproget og omgangstonen skal være i jeres klasse? 4) Hvordan bruger I (elever og klasselærer) jeres ophængte klasseregler i løbet af skoletiden? 5) Hvordan evaluerer I (elever og klasselærer) opslaget om hvad er en god time i jeres klasse i klassens time? Spørgsmål 6 13: Klasselæreren evaluerer selv 6) Hvordan inddrager du klassens øvrige lærere i trivselsarbejdet og trivselstiltag i løbet af året? 7) Har I på årgangen drøftet hvilke trivselsområder, I vil arbejde med i løbet af året? 7.a) På hvilken måde har du evt. samarbejdet med en anden klasselærer fra årgangen? 8) Hvordan inddrager du forældrene som samarbejdspartnere i trivselsarbejdet? 9) Hvilke trivselsemner har I arbejdet med i dette skoleår? 10) Hvordan har I arbejdet med det, og hvordan har det fungeret? 11) Hvordan har du brugt trivselsplanen i år? 12) Har du forslag til forbedringer af planen el. nye emner? 13) Beskriv hvordan du evaluerer dine elevers alsidige udvikling? (Giv gerne eksempler) Beskrivelse af resultatet Vi har modtaget 31 ud af 35 mulige besvarelser. Her kan vi læse, at klassens time bliver brugt til trivselsarbejde enten ud fra et program, som fx Fri for mobberi, trivselslege el. øvelser eller mere 4

5 uformelt i form af at tale om, hvordan det går i klassen og løse evt. problemer. En del klasser laver dagsorden for klassens time. En enkelt klasse holder strukturerede klassemøder med referat, der bliver sendt hjem til forældrene. Mange klasser bruger også timen til at hygge og spise kage. Hvad foregår der i klassens time? I klassens time foregår meget forebyggende trivselsarbejde, hvor der bliver arbejdet med forskellige trivselsemner. Emner og metoder ser meget forskelligt ud alt efter hvilket trin, vi ser på: I indskolingen dominerer flg. emner: Et ordentligt sprog og omgangstone, den gode kammerat, den gode time, legegrupper, den enkeltes ansvar i fællesskabet. Mange klasser bruger Fri for mobberi - materialet, samtaletavler, pige/drenge-møder, forsøger at lave legegrupper, klassesamtaler, lege, rollespil. En enkelt klasse er inspireret af Udviklingsprogrammet og har tegnet klassereglerne og hængt dem op. Når klassen har nået et mål, udløser det en sjov aktivitet, som børnene vælger ud fra en belønningsliste. På mellemtrinnet dominerer flg. emner: Et ordentligt sprog og omgangstone, den gode kammerat, fælleskab og forskellighed, færdselsregler på sociale medier. Her benyttes klassesamtaler, film, pige/drenge-møder, rollespil, legegrupper. Flere klasser har haft besøg af en konsulent fra Børns Vilkår og har arbejdet med Digital mobning. En klasse har lavet gruppearbejde om at lave et fælles idekatalog med venlige gerninger. En klasse har indført gule, røde og grønne kort: Gult hvis en elev taler grimt, bagtaler, Rødt hvis en selv slår, Grønt hvis man er hjælpsom og venlig. Kortene gives mundtligt. I klassens time hver uge evalueres ugen, og eleverne spørges ind til, hvem der har givet kort og hvorfor. En klasse bruger metoder fra Udviklingsprogrammet. I udskolingen dominerer flg. emner: Sex i uge seks, fællesskabsfølelse og accept af hinandens forskelligheder, SSP alkohol og stoffer. Der bliver gjort brug af klassesamtaler, pigemøder, film, samarbejdsøvelser, trivselskort. En klasse har arbejdet specifikt med anerkendende spørgeteknik. Hvordan er den nye trivselsplan blevet brugt? I indskolingen har stort set alle klasselærere forholdt sig til og brugt trivselsplanen. Fri for mobberi er det gennemgående koncept. Stort set alle klasser har lavet deres egne regler og opslag om den gode time. Flere lærere er blevet inspireret til emner ud fra planen. På mellemtrinnet er det kun fire ud af elleve lærere, der har brugt trivselsplanen bevidst. De fleste klasser har dog alligevel fået lavet klassens regler. En enkelt klasse har arbejdet med Digital mobning ud fra trivselsplanen. Alle lærere i udskolingen har forholdt sig til trivselsplanen. Flere er blevet inspirerede af emner herfra. 5

6 Generel kommentar til trivselsplan fra en lærer: Jeg synes, det er vigtigt at vi ikke fastholder særlige emner på de forskellige klassetrin, men arbejder med dem løbende og dynamisk. Man bliver nødt til at forholde sig til, hvor klassen befinder sig og håndtere problemerne, når de opstår, men der skal naturligvis også være forebyggende arbejde. Hvordan samarbejder klassens lærere og pædagoger indbyrdes om trivselsarbejdet? I indskolingen er klasselæreren meget opmærksom på at inddrage klassens øvrige lærere i trivselsarbejdet. Det sker på teammøder, via mails og snak på gangen. Endvidere bliver samarbejdet med klassepædagogen fremhævet. På mellemtrinnet er det særligt teammøderne, der bliver brugt til at drøfte klassens trivsel. Flere lærere er opmærksomme på at inddrage klassens øvrige lærere, når der er specielle fokuspunkter. I udskolingen inddrager klasselæreren de øvrige lærere ved at informere om trivselstiltag. Der er ikke så meget decideret samarbejde. Bortset fra 10. klasse, hvor teamet i fællesskab sætter mål for de enkelte elever. Hvordan samarbejder årgangens lærere om trivselsarbejdet? Klasselærerne på 0. årgang har ikke planlagt fælles tiltag. På 1. årgang har de arrangeret fælles trivselsture. Samarbejdet mellem klasselærerne er mest udbygget på 2. årgang. Her arbejder de tæt sammen. Har arrangeret fælles ture og lavet inddeling af eleverne i emneugen på tværs af klasserne for at give mulighed for venskaber på tværs af klasserne. Desuden har de en ordning med, at de kan sende urolige elever ind til hinanden i timerne. På 3. og 4. årgang er der ikke planlagt fælles tiltag, på 5. årgang har klasselærerne i emneugen arbejdet med klassernes indbyrdes forhold. På 6. årgang samarbejder klasselærerne en del, bl.a. omkring teater, cyklistprøve og en kageklub, hvor klasserne på skift inviterer parallelklasserne på kage. På 7. årgang samarbejder klasselærerne omkring et forløb om alkohol, på 8. årgang har lærerene forsøgt at arrangere nogle fællesture. På 9. årgang har klasselærerne arbejdet sammen bl.a. om årsplaner og projektuger. Hvordan inddrager klasselæreren forældrene som samarbejdspartnere i trivselsarbejdet? I indskolingen bliver forældrene i høj grad inddraget i trivselsarbejdet. Fx bliver forældrene informeret ved forældremøder, opslag på intra, nyhedsbreve. Når de gælder en enkelt elevs trivsel, indkalder lærerne enkelte forældre. I en enkelt klasse får forældrene ugentlige referater fra klassemøderne. Flere klasser har forældreråd el. festudvalg, der står for forskellige arrangementer for elever og forældre. 6

7 På mellemtrinnet bliver forældrene inddraget i trivselsarbejdet via information på forældremøder nogle klasser har holdt ekstra møder intra, nyhedsbreve. Flere klasser har spisegrupper. Flere klasser har trivselsudvalg, der laver sociale arrangementer for børn og forældre. I udskolingen informeres forældrene mere end de inddrages. Information om trivselstiltag, ture osv. Hvad har skolen lært? Skolen har fået dokumentation for, at klassens time bliver brugt til trivselsarbejde Skolen har fået indblik i, hvilke trivselsemner klasserne arbejder med Skolen har fået dokumentation for, hvordan trivselsplanen bliver brugt Skolen har fået indblik i, hvordan lærere og evt. pædagoger samarbejder om klassens trivsel Målsætning frem til næste evaluering: Lave et fælles positivt trivselsmål på alle årgange. Målet skal sættes på første blokmøde i skoleåret 2013/2014 og evalueres på årets sidste blokmøde. Mål, handleplan og evaluering skal formidles til forældrene. Resultatet af dette arbejde skal formidles til resten af skolen. Ansvar: RV Alle lærere skal forholde sig aktivt til trivselsplanen, dvs. udføre skal-punkter og bruge den og andet som inspiration til at få planlagt og udført forebyggende trivselsarbejde Få iværksat lærernes ideer til forslag til forbedringer af planen, konkret: -Oplæg om klassemødet og et kursus om samarbejds-, opmærksomhed- og tillidslege v. MS. Målgruppe: Indskolingen - Oplæg om Udviklingsprogrammet v. CS. Målgruppe: Mellemtrin, evt. indskoling -Oplæg om de sociale medier til udskolingslærere Handleplan: Informere om trivselsplan både skal-punkter og planen i øvrigt på skoleårets første pædagogiske møde. Sætte gang i blokkenes arbejde med at udarbejde et fælles positivt trivselsmål på årgangen. Ansvar: RV Få planlagt lærernes ideer til forslag af forbedringer af planen. Ansvar: RV og HL Få skrevet andre relevante ideer fra evalueringen ind i trivselsplanen. Ansvar: RV 7

8 4.3) Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling Hvordan har vi evalueret? Under dette punkt skal vi evaluere, hvordan skolen evaluerer elevens alsidige udvikling. Overordnet gør vi to ting: Alle elever fra årgang gennemfører hvert år en trivselsundersøgelse, som klasselæreren bruger resultaterne af i sit arbejde med at evaluere elevens alsidige udvikling. Se resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse fra oktober 2012 under fanen Trivsel på hjemmesiden. Desuden har vi bedt alle klasselærere om at gøre rede for, hvordan de evaluerer elevens alsidige udvikling. Resultatet kan ses her: I indskolingen evaluerer lærerne elevernes alsidige udvikling ved uformelt a) følge med, holde øje, observere, og ved mere formelt at b) samarbejde med teamet fælles opmærksomhed og fælles indsats, c) sætte individuelle mål i forbindelse med elevsamtaler og at følge op på disse løbende, d) at gennemføre ekstra samtaler med enkelte elever. På mellemtrinnet svarer nogle lærere, at evalueringen er noget, der bare sker. Mere formelt evaluerer de fleste lærerne elevernes alsidige udvikling vha. fx elevsamtaler, læringsmål, der bliver fulgt op på, teammøder, samtaler og anonyme spørgeskemaer. I udskolingen evaluerer lærerne elevernes alsidige udvikling på teammøder, skole/hjemsamtaler, vha. egne evalueringsark, elevsamtaler og klassesamtaler. Hvad har skolen lært? - Skolen har lært, at vi både bruger formelle og uformelle metoder til at evaluere elevens alsidige udvikling Målsætning frem til næste evaluering: - At vi får undersøgt, hvordan vi bedst laver en brugervenlig trivselsundersøgelse for årgang - At vi får nedskrevet en procedure for, hvordan klasselæreren skal forholde sig til og bruge trivselsundersøgelsens resultater i sit arbejde med elevens alsidige udvikling Handleplan: - Med klasselærernes inputs in mente finder AB, HL og RV et koncept for en brugervenlig trivselsundersøgelse for årgang. Deadline: September På baggrund af klasselærernes tilbagemeldinger udarbejder AB, HL og RV en procedure for efterbehandling af trivselsundersøgelsen. Deadline: September

9 Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling Evalueringstidspunkt: Perioden fra december maj 2013 Evalueringsmetoder: Via spørgeskemaer har vi indhentet information fra skolens faggrupper og alle klasselærere. Resultat af evaluering: Vi har fået dokumenteret og lært, at elevens alsidige udvikling er i fokus i alle skolens fag. Vi kan blive bedre til at dele vores viden og erfaringer med hinanden Skolen har fået dokumentation for, at klassens time bliver brugt til trivselsarbejde og arbejde med fx færdsel og seksualundervisning Skolen har fået indblik i, hvilke trivselsemner klasserne arbejder med Skolen har fået dokumentation for, hvordan trivselsplanen bliver brugt Skolen har fået indblik i, hvordan lærere og evt. pædagoger samarbejder om klassens trivsel Skolen har lært, at vi både bruger formelle og uformelle metoder til at evaluere elevens alsidige udvikling Målsætning frem til næste evaluering: At vi fortsat er i en dialog om elevens alsidige udvikling i alle fag At arbejdet med elevens alsidige udvikling bliver et årligt tilbagevendende punkt på vores faggruppemøder, Lave et fælles positivt trivselsmål på alle årgange. Målet skal sættes på første blokmøde i skoleåret 2013/2014 og evalueres på årets sidste blokmøde. Mål, handleplan og evaluering skal formidles til forældrene. Resultatet af dette arbejde skal formidles til resten af skolen. Ansvar: RV Alle lærere skal forholde sig aktivt til trivselsplanen, dvs. udføre skal-punkter og bruge den og andet som inspiration til at få planlagt og udført forebyggende trivselsarbejde Få iværksat lærernes ideer til forslag til forbedringer af planen, konkret: -Oplæg om klassemødet og et kursus om samarbejds-, opmærksomhed- og tillidslege v. MS. Målgruppe: Indskolingen - Oplæg om Udviklingsprogrammet v. CS. Målgruppe: Mellemtrin, evt. indskoling -Oplæg om sociale medier til udskolingslærere - At vi får undersøgt, hvordan vi bedst laver en brugervenlig trivselsundersøgelse for 3. årgang 9

10 - At vi får nedskrevet en procedure for, hvordan klasselæreren skal forholde sig til og bruge trivselsundersøgelsens resultater i sit arbejde med elevens alsidige udvikling. Handleplan: Fagudvalgsmanden sørger for, at elevens alsidige udvikling bliver et punkt på et af de fire faggruppemøder om året Ansvar: Faggruppeformænd og RV Lave idebank med alle dokumenter fra faggrupperne på intraen. Ansvar: RV Informere om trivselsplan både skal-punkter og planen i øvrigt på skoleårets første pædagogiske møde. Sætte gang i blokkenes arbejde med at udarbejde et fælles positivt trivselsmål på årgangen. Ansvar: RV Få planlagt lærernes ideer til forslag af forbedringer af planen. Ansvar: RV og HL Få skrevet andre relevante ideer fra evalueringen ind i trivselsplanen. Ansvar: RV Med klasselærernes inputs in mente finder AB, HL og RV et koncept for en brugervenlig trivselsundersøgelse for 3. årgang. Deadline: September 2013 På baggrund af klasselærernes tilbagemeldinger udarbejder AB, HL og RV en procedure for efterbehandling af trivselsundersøgelsen. Deadline: September 2013 Næste evaluering: Skoleåret 2015/