alene traf beslutning om, hvilke danske love skulle træde i kraft på Færøerne.
|
|
- Elias Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FÆRØERNES LAGTING
2 Historisk oversigt Færøernes Lagting er mere end 1000 år gammelt. Det ældste historiske skrift, som fortæller om, at der blev holdt ting på Færøerne, er Færeyingasaga, der blev skrevet i Island omkring år Historikere mener dog, at Lagtingets historie går helt tilbage til kort efter den første nordiske bosættelse på Færøerne omkring år 800. Lige fra den ældste tid blev de vigtigste bestemmelser for hele landet truffet af lagtinget, som holdt sine møder i Tórshavn. Omkring år 1035 blev Færøerne underlagt den norske konge, men historikere mener, at tinget fortsatte sin virksomhed efter den gamle forretningsorden Oprindeligt har det færøske ting samdsynligvis været et alting, hvor alle frie mænd kunne møde, men i 1274 blev det med en ny lov ændret til et Lagting. Efter dette skulle der vælges 36 lagtingsmedlemmer. Tinget udpegede en lagmand, som blev udnævnt af kongen. Kongen var repræsenteret i lagtinget af en foged, som var ansvarlig for de kongelige indtægter. Fogeden var også offentlig anklager. Tingets sekretær blev kaldt sorenskriver. Lagtinget havde dømmende magt og fungerede som en overret. Domme, som blev afsagt på tingene ude i syslerne om foråret ( Várting ), kunne appeleres til Lagtinget. I 1380 blev Færøerne underlagt den danske konge, men øerne blev dog fortsat anset som et norsk biland. Efter Kristian V s Norske Lov trådte i kraft i 1688, skulle der vælges 48 lagtingsmedlemmer. Valgperioden blev imidlertid fastsat til et år, og dette resulterede i, at medlemmerne var mindre rutinerede. Det medførte, at Lagtingets indflydelse blev reduceret, mens embedsmændene fik større indflydelse. Fogeden og sorenskriveren fik større beføjelser, medens lagmandsembedets betydning gradvis formindskedes Da rigsforbundet mellem Norge og Danmark ophørte i 1814, forblev Færøerne (samt Island og Grønland) sammen med Danmark. I 1816 blev Færøernes gamle Lagting og lagmandsembedet nedlagt, og den dømmende myndighed blev overdraget til sorenskriveren alene. Færø amt blev etableret i 1720, men en særlig færøsk amtmand blev ikke udnævnt før i I 1816 fik Færøerne status som et dansk amt med en amtmand som den øverste myndighed. Amtmanden 2
3 alene traf beslutning om, hvilke danske love skulle træde i kraft på Færøerne I 1852 blev Lagtinget efter færingernes ønske genrejst, dog kun som en rådgivende institution (et amtsråd) for de danske rigsmyndigheder. Det nye Lagting havde 18 valgte medlemmer. Desuden var amtmanden og provsten på Færøerne også kongelig udnævnte medlemmer af Lagtinget, og amtmanden var formand. I 1906 blev medlemstallet udvidet til 22, men ellers var valgsystemet uændret til Da blev valgloven ændret således, at der skulle vælges 20 kredsmandater og op til 10 tillægsmandater. Samtidig forlod provsten tinget. Amtmanden beholdt sin plads, men herefter valgte tinget dog selv formanden Under 2. verdenskrig var forbindelsen mellem Danmark og Færøerne afbrudt, og ved krigens slutning var der et udbredt ønske på Færøerne om at få ændret Færøernes stilling i det danske rige. Efter forhandlinger mellem Lagtinget og den danske regering, blev der afholdt en folkeafstemning den 14. september Vælgerne 3
4 skulle stemme om et begrænset selvstyre eller løsrivelse fra Danmark. Resultatet blev et spinkelt flertal for løsrivelse fra Danmark, men der opstod imidlertid uenighed om, hvorvidt afstemningen skulle betragtes som vejledende eller bindende. Efter at Lagtinget var blevet opløst og nyvalg til Lagtinget havde fundet sted, kom det til nye forhandlinger med den danske regering, som i 1948 resulterede i loven om Færøernes Hjemmestyre, hvilket medførte, at Færøerne blev anerkendt som en selvstyrende del af det danske rige. Det færøske hjemmestyre fik herefter lovgivende magt vedrørende en række færøske særanliggender. I loven om hjemmestyret er sagsområderne delt i to grupper. Den ene gruppe er særanliggender, hvis lovgivning og administration kan overgå til hjemmestyret såfremt de færøske myndigheder eller den danske regering ønsker det. Den anden gruppe er fællesanliggender, som kan overgå til hjemmestyret, såfremt færøske og danske myndigheder enes herom. Hjemmestyreloven omfatter ikke forsvars- og udenrigspolitik. Lagtinget har lovgivende magt i færøske særanliggender, mens Folketinget har lovgivende magt på alle andre områder. Det færøske hjemmestyre fastsætter styrelsesordningen i særanliggender og lagtingets forretningsordning. Færøernes Landsstyre, som består af lagmanden og nogle landsstyremedlemmer, har den udøvende magt i færøske særanliggender. På alle andre områder har den danske regering den udøvende magt. På Færøerne er rigsmyndighederne repræsenteret af rigsombudsmanden, som er medlem af Lagtinget, dog uden at have stemmeret. Hjemmestyrets organisation er færøsk særanliggende, og reglerne desangående er fastsat i lagtingslov nr. 103 fra 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning. I henhold til denne lovs 1 er magtfordelingen denne: Den lovgivende magt i særanliggender er hos Lagtinget og lagmanden i fællesskab, den udøvende magt hos landsstyret, og den dømmende magt er hos de danske domstole. I lagtinget, som vælges for 4 år ad gangen, har højst 33 medlemmer, der vælges ved almindeligt, hemmeligt og direkte valg, sæde. Landsstyret består af lagmanden og mindst to landsstyremænd. Lagmanden udpeges indirekte af lagtinget således, at lagtingsformanden efter at have fået ind- 4
5 stilling fra lederne for de partier, der er repræsenteret i Lagtinget, fremsætter forslag i Lagtinget, som der derefter stemmes om. Stemmer mere en halvdelen af Lagtingets medlemmer imod, er forslaget forkastet. Ellers er det vedtaget. Lagmanden udpeger landsstyremændene. Hverken lagmanden eller en landsstyremand kan beholde sit sæde, såfremt der ved afstemning i Lagtinget, hvor halvdelen af alle lagtingsmedlemmer stemmer for, vedtages, at det ikke længere har tillid til lagmand eller vedkommende landsstyremand. Lagmanden kan altid udskrive nyvalg til Lagtinget. Valgloven forblev uændret fra 1923 til Da blev valgloven ændret således, at der skal vælges 27 kredsmandater og op til 5 tillægsmandater. Lagmanden og landsstyremedlemmerne kan ikke have sæde i Lagtinget. De har forslags- og taleret, men ikke stemmeret. Den ene er lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Loven sætter 2 og 3 i hjemmestyreloven og dermed også liste A og B ud af kraft. I 1 er opregnet de sagsområder, der ikke kan overtages, og disse er statsforfatningen, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik. På liste I er opregnet de sagsområder, der kan overtages efter forhandling mellem færøske og danske myndigheder. Alle andre sager og sagsområder kan overtages, da færøske myndigheder ønsker det. Den anden lov er om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler. Loven giver hjemmel for, at hjemmestyret indenfor fastsatte rammer, kan indgå folkeretlige aftaler på områder der er overtaget af hjemmestyret. Herudover indeholder loven bestemmelse om Færøernes medlemsskab i internationale organisationer I mai 2005 blev to love og to rigslovsindstiller vedtaget. Disse må regne som tillæg og/eller ændringer til hjemmestyreloven. 5
6 Partierne i lagtinget Seks partier er repræsenteret i lagtinget. Et kendetegn for færøsk politik er, at den går efter to akser: en nationalistisk i spørgsmålet om forholdene mellem Færøerne og Danmark og en ideologisk fra venstre til højre. Det færøske partisystem blev grundlagt i begyndelsen af dette århundrede. Det skete efter, at der opstod splittelse i den nationalistiske bevægelse på Færøerne, som var blevet stiftet i slutningen af forrige århundrede. Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) blev formelt stiftet i 1909, men fik repræsentant i lagtinget i Partiet ønskede, at lagtinget fik større beføjelser i færøske anliggender, og at det færøske sprog blev ligestillet med det danske i skoler, kirker og alle offentlige anliggender. Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet) blev også stiftet i 1906 som et alternativ til Sjálvstýrisflokkurin. Partiet ønskede en tæt forbindelse med Danmark og var tilbageholdende i kravet om det færøske sprogs ligeberettigelse. Føroya Javnaðarflokkur (Socialdemokraterne), stiftet 1925, et uafhængigt socialdemokratisk parti. Partiet ønsker på et demokratisk grundlag at basere sin politik på, at al samfundsgavnlig virksomhed skal organiseres på basis af omsorg for fælles interesser og for at fremme folkets velfærd. Alle skal have samme rettigheder til at deltage i arbejdet frem mod større velfærd og frihed. Fólkaflokkurin (Folkepartiet) blev stiftet i 1940 og arbejder på et kristent grundlag for politisk selvstyre og økonomisk selvstændighed således, at alle familier og enkeltpersoner har frihed til, efter evne, vilje og under ansvar, at tilrettelægge deres egne forhold i ordnede retslige og sociale rammer med mindst mulig offentlig indblanding og skattetryk. Tjóðveldi (Det Republikanske Parti) blev stiftet i Partiet vil grundlægge Færøerne som republik. Partiprogrammet er baseret på demokrati i alle forhold i det færøske samfund. Partiet ønsker, at Færøerne skal deltage internationalt som selvstændig stat både hvad angår rettigheder og forpligtelser. Miðflokkurin (Centerpartiet) blev stiftet i 1992, og baserer sin politik på et kristent grundsyn. Partiet arbejder for, at det kristne grundsyn skal være fremherskende i samfundet, og at de politiske beslutninger, der træffes, er i overensstemmelse hermed. 6
7 7
8 Valg til lagtinget Færøernes Lagting vælges for en fire-årig periode, men kan dog opløses, før valgperioden udløber, hvis lagmanden beslutter at udskrive valg, eller hvis lagtinget træffer beslutning om en opløsning før periodens udløb. Lagmanden udsteder en bekendtgørelse om nyvalg og fastsætter valgdatoen, som dog først være sted seks uger efter, at nyvalget er bekendtgjort. Valget 19. januar 2008 Stemmeberetigede: Afgivne stemmer: Valgdeltagelse: 89,3 %. Stemmer % Mandat Fólkaflokkurin ,1 7 Sambandsflokkurin ,0 7 Javnaðarflokkurin ,3 6 Sjálvstýrisflokkurin ,2 2 Tjóðveldi ,3 8 Miðflokkurin ,4 3 Miðnámsflokkurin 221 0,7 0 VENSTRE Tjóðveldi 8 6 Javnaðarflokkurin SELVSTYRE Miðflokkurin 3 2 Sjálvstýrisflokkurin Fólkaflokkurin 7 7 Sambandsflokkurin HØJRE Valgrets- og valgbarhedsalder er 18 år. SAMHØRIGHED 8
9 Lagtingssamlingen Efter gammel tradition begynder Lagtinget hvert år den nye samling den 29. juli. Det er på olai Færøernes store nationale festlighed, som holdes til minde om den norske kong Olav den Helliges død. Forud for tingets åbning, går landsstyresmedlemmer, lagtingsmedlemmer, rigsombudsmanden og embedsmænd i procession fra lagtingshuset til gudstjeneste i Domkirken. Derefter går processionen tilbage til tinghuset, hvor lagtingssamlingen åbnes. Endelig holder lagmanden åbningstalen, hvor samfundets generelle tilstand behandles. Denne debatteres af Lagtinget inden en uge er gået. I en samling behandler Lagtinget mellem 100 og 150 sager. Sagerne er forskellige med hensyn til omfang og indhold. 9
10 Lagtingsformanden og formandsskabet Lagtingsformandens hovedopgave er at sikre at de regler, der er fastsat i styrelsesordningen angående Lagtinget og Lagtingets forretningsorden, bliver overholdt. Lagtingsformanden og 3 viceformænd vælges på Lagtingets første møde efter nyvalg og sidder for hele valgperiode. Formandsskabet tager afgørelse i alle spørgsmål angående Lagtinget. Lagtingets administration Lagtingets administration varetager mange former for service for Lagtingets formandsskab og dets medlemmer. Lagtingets direktør er leder af administrationen. Hergeir Nielsen, Lagtingsformand (E) Jógvan á Lakjuni, 1. næstformand (A) Súsanna Danielsen, Direktør Alfred Olsen, 2. næstformand (B) John Johannessen, 3. næstformand (C) 10
11 Lagtingsudvalg Lagtinget har 7 faste udvalg, som vælges for hele Lagtingets valgperiode, medmindre lagtinget bestemmer, at udvalgene skal vælges påny. Finansudvalget yder tillægsbevilling i henhold til 44, stk. 2 i lagtingsloven om Færøernes styrelsesordning, og afgiver betænkning i finans-, økonomi-, skatte- og afgiftsanliggender. Udenrigsudvalget er rådgivende for landsstyret i udenrigsanliggender, jfr. 54 i styrelsesordningen, og afgiver iøvrigt betænkning til lagtinget i alle udenrigs-, markedsog forsvarsspørgsmål, også vedrørende forholdene til Danmark. Erhvervsudvalget afgiver betænkning til lagtinget i fiskeri erhvervs-, sønærings-, fiskeindustri- og andre industrianliggender, opdræts-, landbrugs-, miljø-, samfærdsel- og kommunikation, energi- og olieudvindingssager, og handelssager herunder også aktieselskaber, registreringer o.s.v. Social- og sundhedsudvalget afgiver betænkning til lagtinget i social-, sundheds-, arbejdsmarkeds- og boliganliggender. Kulturudvalget afgiver betænkning til lagtinget i uddannelses-, kultur- og kirkeanliggender. Retsudvalget afgiver betænkning til lagtinget i rets- og kommunale anliggender. Landsstyresudvalget har retlig kontrol med, at lagmanden og landsstyremænd overholder lovgivningen. Udvalget virker i henhold til 38 i loven om Færøernes styrelsesordning. Udvalget er bemyndiget til at tilsige lagmand eller landsstyremænd til møde for at redegøre for bestemte sager. Lagtinget kan også nedsætte andre udvalg til at behandle specielle sager. 11
12 Lagtingets arbejdsform Lagtinget arbejder efter de formelle regler, der er fastsat i styrelsesordningen og lagtingets forretningsorden. Sager forelægges lagtinget i 5 forskellige former. 1. Forslag til lagtingslov 2. Forslag til rigslovgivning 3. Forslag til beslutningsforslag 4. Redegørelser, skriftlige, mundtlige eller uforberedte spørgsmål 5. Mistillid til lagmanden eller en af landsstyremændene Kun lagmanden, en landsstyremand eller et lagtingsmedlem kan stille forslag i Lagtinget. Udvalgene kan herudover stille spørgsmål til lagmanden eller en landsstyremand og afkræve skriftligt svar eller at lagmanden eller landsstyremanden mødes med udvalget at svare spørgsmål. Tingmedlemmerne har også mulighed for at stille lagmanden eller kandsstyremændene skriftlige spørgsmål, som besvares direkte uden behandling i Lagtinget. Såfremt en borger eller forening henvender sig skriftligt til Lagtinget om ethvert anliggende, så optages en sådan henvendelse kun til behandling, hvis et lagtingsmedlem tager sagen op i en af de ovennævnte former. Forslag til lagtingslove Forslag til lagtingslove behandles på 4 forskellige lag- 12
13 tingsmøder. Herudover behandles forslaget i udvalg og af lagmanden. Fremsættelse Lagtingslovsforslag er fremsat, når lagtingsformanden i møde har meddelt dette fra tingets talerstol. Et eksemplar af forslaget tilstiles hvert enkelt lagtingsmedlem senest samme dag. På fremsættelsesmødet debatteres forslaget ikke, og det kan på dette tidspunkt heller ikke henvises til behandling i et udvalg. 1. behandling 1. behandling må tidligst finde sted 2. hverdag efter fremsættelsen. Ved 1. behandling drøftes forslaget i sin helhed. Ændringsforslag kan bebudes og debatteres. Udvalgsbehandling Efter 1. behandling henvises forslaget sædvanligvis til udvalgsbehandling. Det er lagtingsformanden, der afgør, om forslag skal sendes til udvalgsbehandling og i hvilket udvalg, det skal behandles. Udvalget udarbejder betænkning til lagtinget, og flertal og mindretal i udvalget kan fremsætte ændringsforslag. Almindeligvis får forslag kun udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling. Lagtinget kan dog på andre behandlingstrin henvise forslaget til udvalgsbehandling. Under udvalgsbehandlingen gennemgås forslaget i detaljer, og for at belyse forslaget yderligere fremskaffes oplysninger fra offentlige institutioner og private. I mange tilfælde indkaldes landsstyremænd og andre til samråd i udvalget. 13
14 2. behandling 2. behandling må tidligst finde sted 3. hverdag efter, at 1. behandling er afsluttet, dog først 2. dagen efter, at en eventuel udvalgsbetænkning er fremlagt. Ethvert lagtingsmedlem kan skriftligt fremsætte ændringsforslag inden 2. behandlingen påbegyndes i salen. Det samlede udvalg samt flertal og mindretal i udvalget kan efter at forhandlingerne ved 2. behandlingen er påbegyndt, men inden de afsluttes, fremsætte ændringsforslag. 2. behandling afsluttes med afstemning. Forkastes forslaget er behandlingen af forslaget dermed afsluttet. 3. behandling 3. behandling kan finde sted 3. hverdag efter, at 2. behandling er afsluttet,eller efter at en eventuel udvalgsbetænkning er fremlagt. 4 lagtingsmedlemmer kan i fællesskab fremsætte ændringsforslag, og såfremt forslaget er henvist til udvalgsbehandling efter 2. eller 3. behandling, så kan et flertal eller mindretal i udvalget fremsætte skriftlige ændringsforslag. Ændringsforslag kan fremsættes inden forhandlingerne påbegyndes. Til forhandling sættes først de fremsatte ændringsforslag, og der stemmes først om disse. Når dette er afsluttet, finder den endelige behandling sted ved at lagtinget enten vedtager eller forkaster forslaget. Stadfæstelse og bekendtgørelse Et af Lagtinget endeligt vedtaget lagtingslovforslag er ikke bindende for borgeren. Det får først gyldighed efter, at lagmanden har stadfæstet forslaget som en lagtingslov, og det derefter er bekendtgjort i Kunngerðablaðnum (det færøske lovtidende). Lagmanden har fuld hjemmel til at nægte at stadfæste forslag med den følge, at det vedtagne lovforslag bortfalder. I de allerfleste tilfælde stadfæster lagmanden forslaget, da en nægtelse vil kunne få politiske konsekvenser for ham. Forslag til beslutning vedrørende rigslovgivning Forslag til beslutning vedrørende rigslovgivning behandles på samme måde som lagtingslovforslag. Den eneste forskel er, at resultatet af lagtingsbehandlingen ikke bekendtgøres, men lagmanden meddeler rigsmyndighederne resultatet af behandlingen. Det vedtagne forslag er ikke bindende for borgerne, men er et uforbindende forslag til rigsmyndighederne om at udarbejde en lov. Som regel følger rigsmyndighederne indstillingen. Beslutningsforslag Disse forslag behandles på samme måde som forslag til lagtingslove. Dog afsluttes disse ved afstemningen ved 2. behandling, de skal hverken stadfæstes eller bekendtgøres. Et beslutningsforslag er hverken bindende for landsstyret eller borgerne. I visse tilfælde er der fastsat i styrelsesordningen, at en lagtingsvedtægt skal foreligge inden landsstyret kan handle, f.eks. inden landsstyret indgår betydningsfulde aftaler med andre lande. 14
15 Redegørelser, skriftlige, mundtlige eller uforberedte spørgsmål Det, som karakteriserer disse behandlingsformer, er, at Lagtinget ikke når til nogen konklusion under behandlingen. Sagen debatteres og afsluttes, der finder hverken udvalgsbehandling eller afstemning sted. Mistillidsvotum Ifølge styrelsesordningen er lagmanden og landsstyremænd uafhængige af lagtinget i deres embedsførelse. Landsstyremænd udpeges af lagmanden, mens lagmanden udpeges af Lagtingsformanden. Udpegelsen er dog afhængig af, at 17 lagtingsmænd ikke stemmer imod udpegelsen. Lagmanden og landsstyremændene er dog ikke mere uafhængige end som så, at hvis 17 lagtingsmedlemmer er imod dem, må de gå af. Forslag til mistillidsvotum til lagmanden eller en landsstyremand, som fremsættes af et lagtingsmedlem, tages straks til behandling i Lagtinget, og efter debattens afslutning sættes det til afstemning. Udvalgsbehandling Fremsættelse 1. behandling 2. behandling 3. behandling Vedtægter Tingmøder Lagtingsmøder er offentlige. Stadfæstelse og kundgørelse Forslag til beslutning vedrørende rigslovgivning 15
16 Færøernes Lagting er mere end 1000 år gammelt. Da det færøske hjemmestyre blev oprettet i 1948 som en selvstyrende del af det danske rige, fik Lagtinget lovgivende magt vedrørende færøske særanliggender. Færøernes landsstyre administrerer den udøvendemagt på dette område. Lagtinget vælges for en fire-årig periode og har 33 medlemmer. Færøerne blev i 2007 omdannet til én valgkreds. Seks partier er repræsenteret i Lagtinget. MYNDIR: INGI JOENSEN, JENS KRISTIAN VANG OG ÓLAVUR FREDERIKSEN UPPSETING: GRAFIK STUDIO PRENT: FØROYAPRENT Tinghúsvegur 1-3 Postboks Tórshavn Færøerne logting@logting.fo
HISTORISK OVERSIGT
FÆRØERNES LAGTING HISTORISK OVERSIGT Færøernes Lagting er mere end 1000 år gammelt. Det ældste historiske skrift, som fortæller om, at der blev holdt ting på Færøerne, er Færeyingasaga, der blev skrevet
Læs mereFærøernes Lagting.
Færøernes Lagting www.logting.fo Færøernes Lagting er mere end 1000 år gammelt. Da det færøske hjemmestyre blev oprettet i 1948 som en selvstyrende del af det danske rige, fik lagtinget lovgivende magt
Læs mereNOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereLagtingslov om Færøernes styrelsesordning
Nr. 103 26. juli 1994 Lagtingslov om Færøernes styrelsesordning Indledning 1. Den lovgivende magt i overtagne anliggender er hos lagtinget og lagmanden i forening. Den udøvende magt er hos landsstyret.
Læs mereInatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut
Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,
Læs mereINATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT. Januar 2014
INATSISARTUTLOV OM INATSISARTUT OG NAALAKKERSUISUT Januar 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Selvstyret Den lovgivende magt Udenrigs-
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereLandstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret Historisk
Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret Historisk Kapitel I. Landsting, landsstyre, udskrivning af landstingsvalg og habilitet 1. Landstinget træder sammen snarest muligt
Læs mereS U P P L E R E N D E N O T A T
Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 43 Offentligt Lovafdelingen S U P P L E R E N D E N O T A T om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om
Læs mereVejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne
VEJ nr 59 af 02/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin., j.nr. 4013-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ministeriers
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mereN O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-750-0003 Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mere21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning
Læs mereLOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,
LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager
Læs mereN O T A T om forslag til en Færøsk forfatning
Lovafdelingen N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning Dato: 2. juni 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-766-0044 Dok.: MSP40841 1. Indledning Statsministeriet har ved brev af 18. marts 2010
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereKlejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.
Klejtrup Boldklub Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. 1. Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Klejtrup Boldklub. Dens hjemsted er Viborg Kommune. 2. Klubbens formål. Klubbens
Læs mereVEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed
VEDTÆGTER for Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed Vedtaget på repræsentantskabets ordinære møde den 26. maj 1998 og med ændringsforslag vedtaget på senere repræsentantskabsmøder -
Læs mere3.1 Bankens formål er at drive bankvirksomhed samt andre aktiviteter i henhold til lov om finansiel virksomhed.
[Oversættelse] Vedtægter for P/F BankNordik 1.0 Navn 1.1 Bankens navn er Partafelagið BankNordik. 1.2 Banken driver tillige virksomhed under følgende binavne: Norðoya Banki, Sjóvinnubankin, Føroya Banki,
Læs mereVedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18
Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens
Læs mereVedtægter for foreningen DALEN
Vedtægter for foreningen DALEN 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Dalen. Foreningens hjemsted er Helsingør Kommune. Foreningens formål er: At arbejde for gennemførelse af bofællesskabet
Læs mereCharter for Vestnordisk Råd
Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og
Læs mereVedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.
Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at
Læs mereVedtægter for Foreningen NORDEN
Vedtægter for Foreningen NORDEN 1 Formål Foreningen NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.
Læs mereVEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør
VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER
ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af
Læs mereVEDTÆGTER. for Aktieselskabet Lohals Havn Cvr. nr
VEDTÆGTER for Aktieselskabet Lohals Havn Cvr. nr. 15988118 Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er Aktieselskabet Lohals Havn. Dets hjemsted er Langeland Kommune. 2. Selskabets formål
Læs mereVEDTÆGTER. For Aktieselskabet Lohals Havn Cvr. Nr
VEDTÆGTER For Aktieselskabet Lohals Havn Cvr. Nr. 15988118 Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er Aktieselskabet Lohals Havn. Dets hjemsted er Lohals, Langeland Kommune 2. Selskabets
Læs mereVedtægt for LOF s landsorganisation
Vedtægt for LOF s landsorganisation Navn Forbundets navn er: LOF s landsorganisation, Liberalt Oplysnings Forbund. I daglig tale: LOF. Formål LOF har til formål, ud fra en liberal grundholdning, at skabe
Læs mereVedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012
Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Odder - Skanderborg Foreningens hjemsted er Odder kommune. Foreningen er dannet ved
Læs mereForretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.
Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.
Læs mereVedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.
Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere
Læs mereKENDELSE AF 31. OKTOBER
Side 1 af 8 KENDELSE AF 31. OKTOBER 1996. 95-115.512. Person med bopæl i Danmark registreringsberettiget som direktør i færøsk selskab. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber 52,
Læs mere1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.
VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes
Læs mereForretningsorden for Næstved Byråd
Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereOversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne
Skjal B-4 Oversættelse ved Rigsombudsmanden på Færøerne AH Lagtinget Erhvervsudvalget 12. marts 2009 Lm. nr. 75/2008-skjal A Rigsombudet Postboks 12 FO-110 Tórshavn Vedrørende lagtingssag nr. 75/2008:
Læs mereIndberetning nr. 4 / 2013
Færøudvalget 2012-13 FÆU Alm.del Bilag 16 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 3. juni 2013 J.nr. 323-1 - dmk Emner: Indberetning nr. 4 / 2013 Forfatningsforslaget faldt ved 2. behandlingen
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mereDocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet
Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.
Læs mereUdkast til. Lov om Grønlands Selvstyre
Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig
Læs mereHjerteforeningens hovedvedtægter
Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål
Læs mere5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.
1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring
Læs mere1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.
Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,
Læs mereForretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.
Læs mereDirektionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes
Læs mereVedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.
Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.
Læs mereVedtægter for Dansk Ornitologisk Forening
Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Dansk Ornitologisk Forening - i forkortelse DOF. Foreningen virker også under navnet BirdLife Denmark. Stk. 2 Foreningen
Læs mereVEDTÆGTER
VEDTÆGTER Navn 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Trippendalsparken og omhandler rækkehusene med adressen Tjørnehusene 4 52 samt Poppelhusene 16 50 og 3 51 i Albertslund Kommune. Formål 2 Foreningens
Læs mereVEDTÆGTER FOR GREVE SKYTTEFORENING
VEDTÆGTER FOR GREVE SKYTTEFORENING Side 1 Vedtægter for Greve Skytteforening 1 Foreningens navn er Greve Skytteforening. Foreningens hjemsted er Greve kommune. Foreningen er stiftet den 7. marts 1902.
Læs mere2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.
2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved
Læs mereLEDELSESSEKRETARIATET vordingborg.dk FORRETNINGSORDEN KOMMUNALBESTYRELSEN FOR
LEDELSESSEKRETARIATET vordingborg.dk FORRETNINGSORDEN KOMMUNALBESTYRELSEN FOR 2018-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Forretningsorden Udgivet af Vordingborg Kommune 2018-2021 Udarbejdet
Læs mere1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10.
Forslag til ny Forretningsorden Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereVedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.
Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning
Læs mereKLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i
KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i Klubbens navn Indhold: Klubvedtægter 1 Klubbens formål og virke 2 Klub/Fællesklub 3 Medlemmernes kollegiale pligter 4 Urafstemning 5 Generalforsamling
Læs mereVedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018
Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 1. Navn Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland. Foreningen har hjemsted i Holstebro
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed
2010/1 LSF 150 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. februar 2011 af Høgni Hoydal (T) og Juliane Henningsen (IA) Forslag til Lov om ændring af
Læs mereVedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning
Vedtægter for CVR-nr. 34 69 92 24 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune er Herning. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at besidde andele i afdeling I&T
Læs mere1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.
25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på
Læs mereFólkaatkvøða - stjórnarskipan
Fólkaatkvøða - stjórnarskipan Viðvíkjandi løgtingsmáli nr. 9/1999 Skjal E Úrrit úr grein hjá Jákupi Thorsteinsson, dr. phil. og Sjúrði Rasmussen, løgfr. um ríkisfelagsskapin í festskrifti fólkatingsins
Læs mereKANUKOKA s vedtægter
KANUKOKA s vedtægter Navn, formål og hjemsted 1. Foreningens navn er KANUKOKA med binavn De grønlandske kommuners Landsforening. Foreningens formål er at varetage kommunernes fælles og almindelige interesser,
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse
FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af
Læs mereVEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening
VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:
Læs mereDet Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter
Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereVedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.
Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål
Læs mereVedtægter. for FONDEN TEKNOLOGIRÅDET
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 L 79 Bilag 12 Offentligt 26. marts 2012 Poul Heidmann Partner Vedtægter Ref 3000196 Dok 1028932 for FONDEN TEKNOLOGIRÅDET 1 Fondens
Læs mereGodkendt på regionsrådsmøde den 30. oktober 2013
Regionshuset Viborg Godkendt på regionsrådsmøde den 30. oktober 2013 Psykiatri og Social Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Tingvej 15A, 3.th. Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 cbus@ps.rm.dk
Læs mereSORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN
Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for
Læs mereStudentermenigheden i København
Studentermenigheden i København Vedtægt af 11. april 2018 Side 1 af 8 1 Grundlag... 3 2 Formål... 3 3 Generalforsamling... 3 4 Ekstraordinær generalforsamling... 5 5 Bestyrelsen... 5 6 Planlægning af Studentermenighedens
Læs mere1 Navnet er Den landsdækkende Klub for humanistiske og samfundsvidenskabelige Forskningsinstitutioner (KULTUR & SAMFUND).
Vedtægt for DM KULTUR & SAMFUND Navn og formål 1 Navnet er Den landsdækkende Klub for humanistiske og samfundsvidenskabelige Forskningsinstitutioner (KULTUR & SAMFUND). 2 KULTUR & SAMFUNDs overordnede
Læs mereVanløse Frikirkes vedtægter
Vanløse Frikirkes vedtægter Menigheden og dens formål 1 Vanløse Frikirke (i det følgende benævnt menigheden), der stiftedes i København den 25. marts 1954 under navnet menigheden Betlehem, er en selvstændig
Læs mereDragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse
Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte
Læs mereAssens Byråds Forretningsorden
Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereForslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.
Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen
Læs mereBech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004
Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 021577-0010 jbs/spe/jn V E D T Æ G T E R for IT-foreningen Alexandra Maj 2004 standardbreve1 K A P
Læs mereForretningsorden for Thisted Byråd
Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier
2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut
Læs mereVedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677
Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Indhold: 1 Foreningens navn og formål 2 Optagelse, udmeldelse, sletning og eksklusion af medlemmer. 3 Kontingent. 4 Ordinær generalforsamling. 5 Ekstraordinær generalforsamling.
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR RINGSTED BYRÅD.
FORRETNINGSORDEN FOR RINGSTED BYRÅD. Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.
Læs mereStandardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse
Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er
Læs mereKARLSLUNDE KARATEKLUB LOVE OG VEDTÆGTER
KARLSLUNDE KARATEKLUB LOVE OG VEDTÆGTER 1.Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Karlslunde Karateklub, dens hjemsted er Greve kommune. 2. Foreningens formål. Formålet er at fremme udbredelsen
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS 1. Navn og hjemsted: 1.1. Den selvejende institutions navn er Nordatlantisk Hus. 1.2. Nordatlantisk Hus har hjemsted i Odense kommune. 2. Formål:
Læs mereVEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund
VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund 2016 AFSNIT 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 NAVN, STIFTELSE OG HJEMSTED 1.1 Forbundets navn er Danske Døves Ungdomsforbund (DDU). Forbundets internationale benævnelse
Læs mereUngdomsskolebestyrelser
Ungdomsskolebestyrelser Bekendtgørelse nr. 790 af 20/11 1990 I henhold til 7, stk. 5, i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler fastsættes: 1. Ungdomsskolebestyrelsens
Læs mereForretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan
Læs mereVedtægter for "Grundejerforeningen Saloparken af 1998"
Vedtægter for "Grundejerforeningen Saloparken af 1998" 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Saloparken af 1998. Foreningen består af 6 beboergrupper, som er underlagt grundejerforeningens beslutninger.
Læs mereVedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart
Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.
Læs mereForretningsorden for Haderslev Byråd
Forretningsorden for Haderslev Byråd (Gældende fra den 1. januar 2018) Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og
Læs mereLove for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub
Navn 1 Dommerklubbens navn er Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub (FAF). FAF er stiftet den 7. august 1948 og er medlem af Sjællands Fodbolddommer-Union (SFU). Hjemsted 2 FAFs hjemsted er den by, hvori
Læs mereForretningsorden for Ringsted Byråd
Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.
Læs mereVedtægter for Viborg Firmaidræt
Vedtægter for Viborg Firmaidræt 1. Foreningens navn: Foreningens navn er Viborg Firmaidræt (VFI). Stiftet den 10. maj 1950. 2. Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Viborg kommune. 3. Foreningens
Læs mereVedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012
Navn og formål 1 Foreningens navn er Jægerspris Sejlklub, forkortet JSK. Foreningen er hjemmehørende i Frederikssund Kommune. 2 Jægerspris Sejlklub har som formål at være ramme om et fællesskab af sejl-
Læs mereVEDTÆGTER for Fondenes Videnscenter
Advokat Christian Gregersen Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 176449 18. december 2017 VEDTÆGTER for Fondenes Videnscenter Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 1. NAVN 1.1
Læs mereVEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a.
VEDTÆGTER FOR Ejby Elnet A.m.b.a. Indholdsfortegnelse 1. Selskabsform, navn og hjemsted 2. Selskabets formål 3. Andelshavere 4. Medejerforhold 5. Andelshavernes økonomiske ansvar 6. Ejendomsret til anlæg
Læs mereDen 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.
Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag
Læs mereForretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune
Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede
Læs mereVEDTÆGTER. For. VESTJYSK BANK A/S CVR-nr
VEDTÆGTER For VESTJYSK BANK A/S CVR-nr. 34 63 13 28 INDHOLD 1. Navn...1 2. Hjemsted...1 3. Formål...1 4. Bankens kapital...2 5. Bankens aktier...2 6. Bankens ledelse...2 7. Generalforsamlingen, afholdelse,
Læs mere