Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010

Transkript

1 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 Innovation: Analyse og evaluering 02/2010

2 Kolofon Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 Udgivet i juli 2010 ISBN (internet): ISSN Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Fax: fi@fi.dk Publikationen kan downloades fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: Redaktører: Klaus Rovsing Kristiansen og Thomas Alslev Christensen

3 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark Forsknings- og Innovationsstyrelsen Juli 2010

4 Indhold RESUMÉ DANSK ERHVERVSLIV UNDER HASTIG FORVANDLING Erhvervslivet bliver mere videnintensivt Erhvervslivet efterspørger nye kompetencer og medarbejdertyper En kerne af samarbejdende, FUI aktive virksomheder trækker produktiviteten Erhvervslivet er opdelt i et A hold af innovative virksomheder og et endnu større B hold, der ikke innoverer Krisen får de forsknings og innovationsaktive virksomheder til at bruge innovationsfremmesystemet UDSIGTERNE FOR ERHVERVSLIVETS FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION I Udvikling i samfundets investeringer i FoU Udvikling i erhvervslivets investeringer i innovation Udviklingen i antallet af innovative virksomheder Virksomhedernes forventninger til innovation Status på økonomien set fra virksomhederne Krisestrategier Kravene til virksomhederne vokser UDVIKLINGEN I PRODUKTIVITET OG RAMMEBETINGELSERNE FOR ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLING De makroøkonomiske rammebetingelser i 2009 og Produktivitetsudviklingen i dansk økonomi Erhvervslivets forskning og udvikling fremmer produktivitet og vækst Erhvervsstrukturen og de private investeringer i forskning og udvikling Erhvervslivets lokaliseringsdilemma Dansk erhvervsstruktur under forandring i Krisen har ændret virksomhedernes opfattelse af barrierer for FoU Højtuddannede er en kilde til øget produktivitet Erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft til forskning og udvikling Samarbejde med universiteter giver højere produktivitet VIRKSOMHEDERNES INTERESSE FOR DE OFFENTLIGE UDVIKLINGSORDNINGER

5 4.1. Krisen øger interessen for innovationsfremmesystemet Samspil om innovation er mest efterspurgt Organisering af innovationsindsatsen DET REGIONALE INNOVATIONSLANDSKAB Produktivitetsudviklingen i regionerne Den regionale fordeling af innovative virksomheder Forventninger til innovationer i regionerne Virksomhedernes samspil om innovation i regionerne Krisen rammer virksomhederne i alle regioner Virksomheders reaktion på krisen fordelt på regioner Innovationsfremmesystemet kan aktiveres regionalt APPENDIKS: SPØRGESKEMAANALYSEN METODE

6 Resumé Dansk erhvervsliv står fortsat over for store udfordringer, og krisen har stadigvæk en negativ indflydelse på udviklingen. På trods af dette er der også en række faktorer, som tyder på, at strukturforandringer og en mere positiv udvikling er undervejs. Undersøgelsen tegner et billede af et erhvervsliv i fremdrift, når det drejer sig om virksomhedernes investeringer i forskning, udvikling og innovation. Disse typer investeringer står højere på virksomhedernes dagsorden end nogensinde. På mellemlang og lang sigt vil det bidrage til at løfte produktiviteten per medarbejder, gradvis genoprette produktivitetsefterslæbet i forhold til udlandet og på ny skabe vækst i Danmarks innovationsevne. Det er det overordnede billede, som tegner sig i dette års undersøgelse af erhvervslivets temperatur med fokus på forskning, udvikling og innovation. Teknologisk Institut har for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end tusinde virksomheder i et bredt udsnit af erhvervslivet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Teknologisk Institut og ministeriet. Rapporten tegner en række interessante perspektiver i forhold til erhvervslivets udvikling og de politiske udfordringer og muligheder. I det følgende præsenteres nogle af hovedresultaterne kort. Den økonomiske situation ifølge virksomhederne Økonomien er i bedring, og der er igen udsigt til positiv vækst i dansk økonomi. Dermed ser det værste ud til at være overstået efter en historisk vanskelig situation for dansk erhvervsliv. Ifølge virksomhederne er krisen dog langt fra overstået. Kun omkring hver ottende virksomhed erklærer sig enig i, at krisen er overstået for deres eget vedkommende. Således ligger konkursniveauet også stadig på et ekstraordinært højt niveau. Imidlertid stikker udfordringerne dybere end den finansielle krise i sig selv. Når det gælder produktivitetsudviklingen, har Danmark nemlig i en årrække haltet efter lande, som vi normalt ynder at sammenligne os med. Det har medvirket til, at Danmark ikke længere er i top 10 i OECD, hvad angår velstand. Forventninger til de private FoU-investeringer i 2009 Den positive historie i 2010-undersøgelsen er, at udsigten i forhold til udviklingen i såvel forskning og udvikling (FoU) som innovation er ganske gode. For et år siden var udsigten ellers, at der kunne ventes et mindre fald (0,7 til 1,7 pct.) i virksomhedernes FoU i undersøgelsen, som blev udarbejdet i foråret 2009, pege- 1 Alle tal i afsnittet er i løbende priser. 5

7 de allerede dengang på, at virksomhederne i overraskende grad holdt fast i deres udviklingsaktiviteter, og at de planlagde at styrke indsatsen for flere produktinnovationer og procesinnovationer. Frygten var, at hvis vendingen trak ud, ville det gå alvorligt ud over udviklingsindsatsen og virksomhedernes konkurrenceevne. I 2010-undersøgelsen er virksomhedernes forventede fald i FoU-investeringerne ikke blevet en realitet, selvom den økonomiske krise i løbet af 2009 blev langt værre end antaget. Tværtimod tyder virksomhedernes svar på, at FoU-investeringer i 2009 er steget med mellem 4,5 og 6,5 pct., hvilket er noget overraskende i lyset af det historiske fald i BNP på knap 5 pct. i Det skal bemærkes, at 64 pct. af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen er gengangere fra undersøgelsen. Figur 1. Prognose for udviklingen i privat FoU i pct. af BNP, 2009 og 2010 (løbende priser) Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=1021 samt Finansministeriets prognose, maj 2010 Prognosen for de private FoU-investeinger i 2010 I 2010-undersøgelsen er forventningen, at FoU-investeringerne også vil stige i Ifølge prognosen kan stigningen forventes at ligge på mellem 2,3 pct. og 3,4 pct. Da BNP ventes at udvikle sig langsomt, forventes det, at virksomhedernes FoU-investeringer når op på at udgøre mellem 2,17 pct. og 2,24 pct. af BNP i Opfyldelse af Barcelona-målsætningen Ifølge Danmarks Statistik nåede de private FoU-investeringer op på 2,01 pct. af BNP i Det ser det ud til, at erhvervslivet fortsat i 2009 og 2010 indfrier EU s Barcelona-målsætning om at nå private FoU-investeringer, der svarer til mindst 2 6

8 pct. af BNP. Samlet er det forventningen, at den offentlige og private FoU-indsats når over 3 pct. af BNP i 2009 og 2010, mens den var 2,87 pct. af BNP i Tallene for den offentlige FoU-andel af BNP er for 2008 ved at blive verificeret af Danmarks Statistik. Forventninger til virksomheders håndtering af den økonomiske krise Virksomheder, der har anvendt offensive strategiske tiltag for at imødegå krisen, ser ud til at opnå de bedste resultater. Fx venter 60 pct. af de virksomheder, der overvejende anvender offensive strategiske tiltag, en omsætningsfremgang i 2010, mens det kun er tilfældet for omkring 50 pct. af de virksomheder, der primært gør brug af defensive tiltag eller et miks af tiltag. Andelen er nede på 45 pct. for virksomheder, der ikke markant gør brug af strategiske tiltag for at imødegå krisen. Krisen har ændret virksomhedernes opfattelse af barrierer for FUI Kun 10 pct. af virksomhederne opfatter i 2010 manglen på kvalificeret arbejdskraft som en barriere for privat forskning og udvikling mod godt halvdelen af virksomhederne i slutningen af 2008 og 18 pct. af virksomhederne i Til gengæld er andelen af virksomheder, der angiver mangel på risikovillig kapital og lønomkostninger som en barriere for at øge investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI), steget hver med 5 procentpoint i forhold til i Kapital er således forsat den hyppigst nævnte barriere for FUI. Forventninger til positiv vækst i virksomhedernes innovationsevne Virksomhederne forventer mere innovation og ser dermed ud til at bryde tendensen til en faldende andel af innovative virksomheder i forhold til det samlede antal af virksomheder i Danmark. Realiseres dette, vil der for første gang i flere år på ny opnås vækst i Danmarks innovationsevne. 30 pct. af virksomhederne planlægger at introducere flere nye produkter eller tjenesteydelser i 2010, ligesom 30 pct. venter et uændret innovationsniveau. 17 pct. af de virksomheder, der i dag ikke er FUIaktive, planlægger at introducere nye produkter og dermed udvikle sig i mere innovativ retning. Endelig er det blot 6 pct. af virksomhederne, som planlægger at introducere færre nye produkter. Et lignende billede tegner sig for procesinnovation. Forventninger til produktivitetsudviklingen I henhold til Finansministeriet faldt timeproduktiviteten i private byerhverv i 2008 og 2009 med henholdsvis 3,0 pct. og 0,7 pct., mens det forventes, at den stiger med henholdsvis 6,6 pct. og 3,1 pct. i 2010 og Finansministeriets skønnede udvikling i den private beskæftigelse for 2010 som helhed sammenholdt med den forventede stigning i produktionen er et udtryk for, at der vil ske en ret kraftig gen- 7

9 opretning af produktiviteten i 2010 og igen, men mere moderat, i Samlet vil det indebære, at produktivitetstabet i årene fra 2007 til 2009 næsten vil være indhentet. Over en tiårig periode er der dog stadigvæk tale om en gennemsnitlig produktivitetsvækst, der er lavere end i de fleste andre lande. Beregnede produktivitetseffekter af virksomhedernes investeringer i FUI Et væsentligt svar på produktivitetsudfordringen handler om at styrke erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation. Innovation kan bidrage til både at øge værdiskabelsen og mindske ressourceforbruget i den enkelte virksomhed. I en gennemsnitlig dansk virksomhed er afkastet ved at investere en ekstra krone i innovationsaktiviteter 30 pct. I en gennemsnitlig dansk virksomhed er afkastet ved at investere en ekstra krone i forsknings- og udviklingsaktiviteter 66 pct. Forventede samfundsøkonomiske effekter af virksomhedernes FoU Hvis erhvervslivets planer for FoU-indsatsen i 2010 bliver til virkelighed, kan det bidrage til at løse produktivitetsudfordringen på mellemlang og længere sigt. En analyse fra Videnskabsministeriet viser, at en permanent stigning i de private forsknings- og udviklingsinvesteringer på 5½ mia. kroner på 5-årig sigt vil skabe arbejdspladser, øge BNP med knap 2 pct. og øge produktiviteten i erhvervslivet med knap 1¼ pct. Samarbejde med videninstitutioner og videnspredning øger produktiviteten Privat FoU styrker produktiviteten, men videnspredning og samarbejder mellem virksomheder og offentlige videninstitutioner øger den samlede effekt. OECD vurderer, at videnspredning fordobler den privatøkonomiske effekt. FoU-aktive virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, har en produktivitet pr. medarbejder, der er 15 pct. højere end FoU-aktive virksomheder, der ikke samarbejder. Krisen får virksomhederne til at benytte det offentlige innovationsfremmesystem Krisen ser ud til at have fungeret som øjenåbner for mange virksomheder. Blandt de FoU-aktive virksomheder er der i pct., som tilkendegiver, at de vil orientere sig mere mod offentlige tilbud inden for forskning, udvikling og innovation som følge af krisen. 32 pct. af samtlige virksomheder siger i 2010, at de benytter et eller flere af de offentlige innovationstilbud. I 2009 sagde 11 pct., at de benyttede sig af det offentlige innovationsfremmesystem, og yderligere 8 pct. sagde dengang, at de på grund af krisen overvejede at benytte sig af det offentlige innovationsfremmesystem. Oplysninger fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen underbygger 8

10 dette billede, idet styrelsen til nogle innovationsprogrammer har modtaget langt flere ansøgninger med virksomhedsdeltagelse end i tidligere år. Virksomhedernes ønsker om tilbud fra innovationsfremmesystemet De virksomheder, der er interesseret i at bruge de offentlige innovationstilbud mere, er blevet spurgt om hvilke typer tilbud, de ønsker. Topscoren er samarbejde og samspil (fx de nationale innovationsnetværk, der bygger bro mellem virksomheder og videninstitutioner og andre virksomheder) 38 pct. af virksomhederne peger på dette. Det afspejler bl.a., at mange virksomheder søger at dele viden og dele risici ved at starte forsknings-, udviklings- eller innovationsprojekter med andre virksomheder og med videninstitutioner. Det næsthyppigste tilbud, der efterspørges fra det offentlige innovationsfremmesystem, er adgang til risikovillig kapital. Det afspejler, at mange virksomheder oplever finansieringsproblemer som den væsentligste barriere for at igangsætte forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomheden. På de næste pladser kommer overførsel af viden og teknologi til virksomhederne fra forsknings-, teknologi- og uddannelsesinstitutioner samt kompetenceudvikling. Store strukturændringer på vej i dansk erhvervsliv Kravene til virksomhederne vokser ifølge virksomhederne selv. Krisen har været og er en alvorlig udfordring for de fleste virksomheder. 30 pct. af virksomhederne mener, at det bliver fundamentalt anderledes at drive virksomhed i deres branche fremover. Yderligere 15 pct. er overvejede enige. 49 pct. er enige i, at krisen har betydet, at kravene til hele tiden at udvikle nye produkter og processer vil vokse fremover. Krisen kan have bidraget til at tydeliggøre de fundamentale udfordringer, som erhvervslivet står overfor ikke mindst i forhold til at hæve produktiviteten og øge innovationsevnen. Regionale forskelle i udviklingen og håndtering af krisen Undersøgelsen viser, at erhvervslivet i hele landet står over for betydelige udfordringer både i forhold til krisen og i forhold til behovet for at styrke virksomhedernes innovation. Analysen viser dog også, at nogle regioner er langt vanskeligere stillet end andre. Mens Region Hovedstaden generelt klarer sig relativt godt, står særligt naboregionen Sjælland over for betydelige udfordringer. Ikke blot er udfordringerne større her, men bevidstheden om nogle af de mulige håndtag, der kan vende udviklingen, er tilsyneladende mindre. Der er også forskelle mellem regionerne i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Det skyldes, at erhvervsstrukturen er forskellig. Generelt klarer områder med videnintensive servicevirksomheder og højteknologiske fremstillingsvirksomheder sig bedst. 9

11 Hvad har krisen i øvrigt betydet for virksomhederne? Er krisen overstået, og hvordan har de hidtil håndteret den? Kun ca. hver ottende virksomhed erklærer sig enig i, at krisen er overstået for deres eget vedkommende. Samlet er 27 pct. af virksomhederne enige eller overvejende enige i, at krisen er ovre. 57 pct. er i forskellige grader uenige. Af de FUI-aktive virksomheder er der 56 pct., der i forskellige grader ikke mener, at krisen er overstået. Blandt de ikke FUI-aktive virksomheder mener 61 pct., at de ikke er gennem krisen. Samlet er der 23 pct. af virksomhederne, som mener, at krisen ikke har haft nævneværdig betydning for dem. 69 pct. har oplevet, at fald i efterspørgslen har haft væsentlige konsekvenser, mens 28 pct. har oplevet vanskeligheder med finansiering af udvikling og investeringer. 25 pct. har oplevet problemer med driftsfinansiering. I 2009 har krisen fået 59 pct. af virksomheder til at afskedige medarbejdere. 50 pct. af virksomhederne har for at imødegå krisen innoveret med nye produkter, markeder eller kundegrupper. Knap 50 pct. af virksomhederne har på grund af krisen arbejdet med effektivisering af driften. 41 pct. har øget markedsførings- og salgsindsatsen. 30 pct. har satset på eksternt samarbejde, hvilke fx kan handle om at udveksle viden med andre aktører eller innovere i samspil. Kun hver fjerde virksomhed har sænket deres priser for at imødegå krisen. 10

12 1. Dansk erhvervsliv under hastig forvandling De seneste ti års ændrede rammebetingelser i samfundet og den økonomiske krise siden 2008 slår nu for alvor igennem i dansk erhvervsliv. Der er fra år 2001 sket store strukturændringer i de danske virksomheder. Kravene til at føre virksomhed forandres hastigt som følge af den stigende internationale konkurrence om markedsandele og markedsadgang og den accelererende teknologiske udvikling. Hertil kommer, at den økonomiske krise siden 2008 har sat yderligere skub i udviklingen og kræver struktur- og effektivitetstilpasninger internt i virksomhederne, hvis de skal imødegå krisens negative effekter. Krisen ændrer i den samfundsmæssige ressourcefordeling mellem forskellige sektorer og typer af virksomheder. Krisen har ændret rammebetingelser for virksomheders adgang til kompetencer, kapital og arbejdskraft. Den har medført begrænsninger i adgang til kapital og lettere adgang til arbejdskraft, men ikke nødvendigvis arbejdskraft med alle relevante kvalifikationer. Der kan være flaskehalsproblemer, idet 20 pct. af virksomhederne siger, at de efteruddanner deres medarbejdere. På længere sigt må det forventes, at arbejdsmarkedets tilpasningsmekanismer vil flytte ledig arbejdskraft til de sektorer og brancher, hvor der er størst vækst og beskæftigelsesfremgang. Allerede fra 2007 til 2008 ses der en tendens på denne udvikling, idet der er en positiv vækst i antallet af beskæftigede højtuddannede i de store virksomheder, mens der er en lille negativ vækst i antallet af højtuddannede i SMV erne bortset fra hos de selvstændige med nul ansatte. Manglende adgang til fx kvalificeret arbejdskraft fik tidligere virksomhederne til at søge samarbejdspartnere blandt andre virksomheder og videninstitutioner i ind- og udland. Samtidig søgte virksomhederne at komme uden om ressourcebegrænsningen på arbejdsmarkedet ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft,outsource FoUaktiviteter til de områder, hvortil virksomhederne i forvejen havde outsourcet deres produktion, samt øge samspil om FUI, jf publikationen Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning, udvikling og innovation, Forskningsog Innovationsstyrelsen, Innovation: analyse og evaluering 11/2009. Tilpasningsmekanismen bliver på kort sigt anderledes, fordi der er byttet om på hvilke ressourcer, virksomhederne opfatter som restriktive for deres udviklingsaktiviteter. På længere sigt kan det igen forventes, at der vil opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft, men det er for tidligt at sige, hvornår denne sitution genopstår. Men den demografiske udvikling trækker i den retning. 11

13 Mange virksomheder har i 2009 fået adgang til kvalificeret forsknings- og udviklingspersonale, hvilket øger forskningsaktiviteterne i disse virksomheder, selv om produktion og afsætning er faldet i de fleste sektorer og virksomheder i Generelt vil udviklingen begunstige de sektorer og virksomheder, der har den højeste produktivitet og den bedste konkurrenceevne. Det er de samme sektorer og virksomheder, der investerer mest i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. De fleste virksomheder har brug for at forske, udvikle og innovere for at få vækst og øget beskæftigelse. Der kan dokumenteres værditilvækst, højere overlevelsesrater og øget beskæftigelse i de forsknings-, udviklings- eller innovationsaktive virksomheder. Fem centrale tendenser bidrager til de strukturforandringer, som dansk erhvervsliv gennemgår i disse år: Erhvervslivet bliver mere videnintensivt. Erhvervslivet efterspørger nye kompetencer og medarbejdertyper. En kerne af FUI-aktive virksomheder og virksomheder, der har samspil med videninstitutioner, trækker produktivitetsvæksten i Danmark Erhvervslivet består af et A-hold af innovative virksomheder samt et endnu større B-hold, der ikke innoverer Krisen fremmer strukturtilpasningerne i erhvervslivet og virksomhedernes orientering mod det offentlige innovationsfremmesystem. Boks 1. Centrale begreber i rapporten Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. Der skelnes i rapporten mellem produktinnovationer, som er introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse) og procesinnovationer, som er implementeringen af en ny eller væsentlig forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer eller tjenesteydelser. Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning samt udvikling. Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Forskning, udvikling og innovation (FUI) anvendes i denne rapport som en samlebetegnelse for virksomhedernes innovationsaktiviteter samt forsknings og udviklingsaktiviteter, jf. de ovenstående definitioner. Kilde: Videnskabsministeriet og Teknologisk Institut baseret på OECD s definitioner. 12

14 1.1. Erhvervslivet bliver mere videnintensivt Erhvervslivet er generelt blevet langt mere videnintensivt både i fremstillingssektoren og i servicesektoren målt på erhvervslivets investeringer i FoU og virksomhedernes øgede efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Prognosen i denne rapport tilsiger, at den private FoU i perioden forventes at stige med knap 17 mia. kroner eller godt 75 pct. målt i løbende priser. Erhvervslivets forsknings- og udviklingsandel af BNP forventes på den baggrund at stige til knap 2,2 pct. i 2010 mod 1,64 pct. i 2001, jf. kapitel 2. Den store stigning i andelen af BNP, der bruges på privat FoU, skyldes, at virksomhederne tilsyneladende ikke som forventet i 2009 sænkede deres forskningsudgifter, men i stedet øgede disse i kroner og øre. Samtidig faldt BNP, hvilket samlet set vil øge den andel af BNP, der bruges på private forskningsinvesteringer. FoU-skønnet for 2009 i forhold til BNP er også omkring 2,2 pct., jf. kapitel Erhvervslivet efterspørger nye kompetencer og medarbejdertyper Frem til 2008 var den største barriere for virksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter adgang til kvalificeret arbejdskraft. Over 50 pct. manglede kvalificeret arbejdskraft for at kunne igangsætte nye forsknings- og udviklingsprojekter. I 2010 gælder dette stadigvæk for 10 pct. af virksomhederne, jf. afsnit 3.7. Arbejdsstyrkens sammensætning er ændret markant i forhold til for 10 år siden. Der er i dag en langt større andel af højtuddannede i den samlede arbejdsstyrke i de private erhverv. Andelen af højtuddannede årsværk med en kortere, mellemlang eller længere videregående uddannelse er steget fra 14 pct. i 2000 til 16 pct. i servicevirksomhederne og til 19 pct. i virksomheder inden for fremstilling. Andelen måles som procent af samlede årsværk. Ses på højtuddannede alene med en længere videregående uddannelse på mindst 5 år, er andelen af årsværk for alle virksomheder steget fra 4,8 pct. i 2001 til 6,6 pct. i Samtidig har en større andel af de danske virksomheder ansat højtuddannede. Antallet af aktive virksomheder i 2008 var i ifølge Danmarks Statistik registreret til godt Heraf havde virksomheder ansat en eller flere medarbejdere virksomheder bestod af selvstændige, heraf 3812 med en videregående uddannelse på mindst 5 år. Andelen af alle virksomheder, der har en højtuddannet 13

15 med mere en 5 års uddannelse, er steget fra 15,0 pct. til 18,1 pct. fra 2001 til Antallet af forsknings- og udviklingspersonale er også steget markant. Antallet af højtuddannede årsværk i virksomhederne er steget fra til fra 2001 til En kerne af samarbejdende, FUI aktive virksomheder trækker produktiviteten Kernen i dansk erhvervsliv har gennem de senere år øget deres investeringer i FoU. Men det, som bestemmer, hvor meget FoU-investeringer bidrager til produktivitetsforbedringer, økonomisk vækst og beskæftigelse, er virksomhedernes evne til at udnytte den frembragte nye viden og nye teknologier til innovation. Der er for virksomhederne og for samfundet dokumenteret betydelige produktivitets- og vækstgevinster, når de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder supplerer deres egen videnopbygning med samarbejde og videndeling med omverdenen. Virksomheder samarbejder i dag mest med andre virksomheder om innovation, men samtidig får flere og flere virksomheder erfaringer med og positive effekter af samarbejde med videninstitutioner ikke mindst universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter. Siden 2008 har de innovative virksomheder investeret mere i at forske og udvikle, og samtidig samarbejder de meget mere med universiteter, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter end tidligere. Der er omkring innovative virksomheder i 2008 ud af de af Danmarks Statistik opgjorte ca virksomheder. Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner er mere end fordoblet alene fra 2007 til pct. samarbejder med universiteter i 2008 mod 6 pct. året før. Hertil kommer, at 17 pct. af de innovative virksomheder samarbejder med de godkendte teknologiske institutter. 14

16 1.4. Erhvervslivet er opdelt i et A hold af innovative virksomheder og et endnu større B hold, der ikke innoverer Udviklingen siden 2001 og den økonomiske krise betyder, at erhvervslivet tilsyneladende er på vej til at dele sig i et stabilt A-hold, der er meget innovative og investerer endnu mere i forskning og udvikling trods krisen, og et voksende B-hold af virksomheder, der ikke investerer i forskning, udvikling og innovation, og hvor flere og flere i løbet af 2009 og 2010 samtidig går konkurs. Antallet af månedlige konkurser og virksomhedslukninger er rekord højt. Hver måned blev omkring 600 virksomheder i 1. halvår af 2010 begæret konkurs. Det er det højeste niveau i 40 år. Ud fra Danmarks Statistiks opgørelse var der i virksomheder mod virksomheder i Samtidig steg andelen af ikke-innovative virksomheder fra 57 pct. til 58 pct. Det betyder, at antallet af ikke-innovative virksomheder fra 2006 til 2008 steg fra godt til Omvendt er antallet af innovative virksomheder i perioden uændret med godt Mens B-holdet af ikke-innovative virksomheder gradvist er på vej op, bliver de FUI-aktive virksomheder mere og vedvarende innovative. Flere virksomheder siger, at de fra 2006/2007 til 2007/2008 er blevet produktinnovative, procesinnovative og/eller organisationsinnovative. Det må betyde, at de virksomheder, der er innovative, samtidig innoverer på mere end en måde, da der samlet set ikke er blevet flere innovative virksomheder. A-holdets stabile gruppe af innovative virksomheder satser således på forskellige innovationstyper på samme tid. I 2009 undersøgte Videnskabsministeriet, hvorledes de danske virksomheder reagerede på krisen. Et flertal af et bredt udsnit af virksomhederne angav i en national spørgeskemaundersøgelse, at de som følge af krisen ville introducere flere produktinnovationer og flere procesinnovationer i virksomheden. Igen i 2010 er det blevet undersøgt, hvorledes udviklingen i virksomhedernes innovationsaktiviteter forventes at blive fremover. Virksomhederne forventer mere innovation og ser dermed ud at bryde tendensen til et faldende innovationsniveau, som kunne konstateres frem til Se kapitel 2. Det, at hver sjette ikke-innovative virksomhed planlægger at introducere nye produkter eller ydelser og at introducere procesinnovation, betyder, at den negative cirkel med flere ikke-innovative virksomheder må forventes at være blevet brudt måske som en indirekte følge af krisen. En række af de ikke-innovative virksom- 15

17 heder har på grund af krisen været nødt til at ændre strategi for at overleve de ændrede rammebetingelser for virksomhederne. Dette billede bekræftes også, hvis der ses på virksomhedernes anvendelse af det offentlige innovationsfremmesystem, som har oplevet en markant tilgang af nye virksomheder, der efterspørger systemets ydelser Krisen får de forsknings og innovationsaktive virksomheder til at bruge innovationsfremmesystemet På grund af den øgede globalisering er virksomhedernes behov for viden og nye teknologier større end nogensinde, hvis de på både kort og lang sigt skal overleve den voksende internationale konkurrence. De globalt voksende krav om konstant udvikling og fornyelse indebærer, at selv mange af de mest forsknings- og udviklingsaktive virksomheder ikke længere selv er i stand til tilstrækkeligt hurtigt at frembringe al den viden og de teknologier, de har brug for. Det giver en stadig vigtigere rolle i en moderne videnøkonomi for forsknings-, uddannelses- og teknologiinstitutioner. Udbuddet af arbejdskraft med de rigtige kompetencer, adgang til offentlige forskningsmiljøer i verdensklasse samt spredning af viden og nye teknologier er nøglerammebetingelser for et FoU-aktivt og innovativt erhvervsliv. I 2009 benyttede 11 pct. sig af ydelserne i det offentlige innovationsfremmesystem. Yderligere 8 pct. af alle virksomheder angav, at krisen ville få dem orienteret mere mod det offentlige innovationsfremmesystem. En ny spørgerunde i 2010 viser, at 32 pct. af virksomhederne nu angiver, at de benytter sig af ydelserne. Det er en markant fremgang på bare et år. Krisen har med andre ord fået virksomhedernes øjne rettet mod mulighederne for støtte til samarbejde, netværk, teknologisk service, projekter mv. inden for det offentlige innovationsfremmesystem. Dette understøttes også af erfaringerne fra GTS-institutter samt forsknings- og innovationsråd og fonde. Der er inden for visse innovationsordninger sket en fremgang i virksomhedernes anvendelse af ordningerne, og der er modtaget langt flere ansøgninger end tidligere år til fx samspilsprojekter med de offentlige videninstitutioner. En gennemgang i efteråret 2009 af samtlige forsknings- og innovationsprojekter (i regi af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet) med deltagelse af virksomheder viste, at virksomhederne trods problemer med finansiering fastholdt deres deltagelse i de offentlige forsknings- og innovationsprojekter, selvom de samme virksomheder oplevede en markant tilbagegang i efterspørgslen efter deres produkter og ydelser og en nedgang i virksomhedernes samlede omsætning. 16

18 Billedet er det samme for små og store virksomheder, om end vanskelighederne ved at fortsætte allerede igangsatte FUI-projekter var størst blandt de mindste virksomheder, som for første gang stiftede bekendtskab med det offentlige innovationsfremmesystem. Mere erfarne brugere af de offentlige innovationsprogrammer havde ikke samme problemer med at finansiere deres deltagelse i igangsatte forsknings- og innovationsprojekter. Det fremgår af rapporten Dansk innovationspolitik 2009 Den økonomiske krises betydning, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Innovation: analyse og evaluering 22/2009, at virksomhederne der i 2009 anvendte innovationsfremmesystemet var mere optimistiske, hvad angår forventninger til egen udviklingsindsats. Der var således blandt disse virsomheder 41 pct., der i 2009 forventede en stigning i deres FUI-aktiviteter, men det blot var tilfældet for 23 pct. af virksomhederne i dansk erhvervsliv som helhed. Omvendt var der i erhvervslivets som helhed lidt flere (28 pct.), der i 2009 forventede et fald i deres FUI-aktiviteter sammenlignet med brugerne af innovationsfremmesystemet,hvor det kun var hver fjerde, der forventede et fald. Det var især virksomhederne, der deltog i de nationale innovationsnetværk, Eurstarsprogrammet, EU-forprojekter, Videnkuponer og ErhvervsPhD-projekter, der forventede en stigning (fra 62 pct. af deltagerne i innovationsnetværkene til 40 pct. af deltagerne i ErhvervsPhD-programmet). Men også andelen af virksomheder, der deltog i videnpilotordningen og innovationskonsortier, og som forventede en stigning i deres FIU-aktiviteter, var også større end for erhvervslivet som helhed, henholdsvis 36 pct. og 34 pct. mod 23 pct. for erhvervslivet som helhed. 17

19 2. Udsigterne for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2010 Den faldende vækst ramte i 2009 næsten alle brancher, og virksomhederne reagerede med at reducere omkostninger gennem effektiviseringer, afskedigelser og sænkning af investeringer mv. Erhvervslivets samlede investeringer faldt med 14 pct. i 2009 i forhold til Finansministeriet forventer, at erhvervslivets samlede investeringer vil falde yderligere 3,0 pct. i 2010, hvorefter der forventes en stigning på 4,2 pct. Mange virksomheder satte i 2008 og 2009 projekter på hold eller reducerede aktiviteterne i projekterne. Krisen blev imidlertid gradvist uddybet i løbet af 2009, hvilket betød, at prognoser for BNP måtte nedjusteres flere gange. Figur 2. Prognose for udviklingen i privat FoU i pct. af BNP, 2009 og 2010 (løbende priser) Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=1021 samt Finansministeriets prognose, maj I 2009 vurderede Videnskabsministeriet i forsommeren, at virksomhederne forventede, at deres nominelle investeringer i forskning og udvikling ville falde med mellem 0,7 og 1,7 pct. På dette tidspunkt var Finansministeriets prognose en svag stigning i det nominelle BNP, hvilket gav en forventning om, at erhvervslivets forsknings- og udviklingsaktiviteter ville falde i forhold til det nominelle BNP. Disse to forudsætninger har nu ændret sig på et år. Virksomhederne siger nu, at de har øget deres FoU, og det nominelle BNP er faldet markant. 18

20 Boks 2. Analysens metode og datagrundlag Det primære datagrundlag i analysen er en spørgeskemaundersøgelse til danske virksomheder. Den virksomhedspopulation, der er anvendt i undersøgelsen, svarer sammensætningsmæssigt for at sikre sammenlignelighed til den virksomhedspopulation, der anvendes i den internationale statistik for erhvervslivets FoU investeringer og i den europæiske innovationsundersøgelse (Community Innovation Survey) forestået af henholdsvis OECD og EUROSTAT samt i Danmark af Danmarks Statistik. Spørgeskemaundersøgelsen har et begrænset omfang for ikke at belaste virksomhederne unødigt. Fx omfatter undersøgelsen i år færre aspekter af virksomhedernes handlinger under krisen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført telefonisk af Jysk Analyse i perioden fra den 5. marts til 7. april Metode og datagrundlag er nærmere beskrevet i kapitel 6. For en udførlig beskrivelse af metoden vedrørende prognosen for FoU indsatsen henvises til sidste års undersøgelse Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 Den økonomiske krises betydning, som kan findes på Forsknings og Innovationsstyrelsens hjemmeside. Prognosens metode er i år forbedret på et punkt, idet forskellige brancher og virksomhedsstørrelsers FoU intensitet nu er brugt til vægtning af virksomhedernes besvarelser vedrørende FoU. I øvrigt skal det bemærkes, at scenarierne benævnt worst case og best case repræsenterer et interval, der er fremkommet ved brug af forskellige typer tekniske beregningsmetoder, og ikke er udtryk for en kvalitativ vurdering af et udfaldsrum. Kilde: Teknologisk Institut Forventningen til opgørelsen af den private forskning i forhold til BNP i 2009 er, at den private forskning vil udgøre 2,20-2,24 pct., mens prognosen for 2010 er, at den private forskning vil udgøre 2,17-2,24 pct. af BNP. Prognosen er fremkommet ved, at et bredt udsnit af de danske virksomheder (udvalgt efter samme parametre som i den europæiske innovationsundersøgelse) i foråret 2010 er blevet spurgt om udviklingen i deres udgifter til forskning og udvikling i 2009 samt om deres forventninger til De resultater, der er fremkommet af denne undersøgelse, fremgår af tabel 1. Forskellene i forhold til prognosen, som blev udarbejdet i 2009, fremgår af tabel 2. Den andel af BNP, som erhvervslivet anvender på privat forskning og udvikling, er udregnet ved hjælp af den prognose, som Finansministeriet har udarbejdet for Danmarks BNP fra maj 2010, jf. Økonomisk Redegørelse - Maj Tabel 1. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (målt i tusinde kroner) * 2010* Note*: Prognose worst case Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=1021 samt Finansministeriets prognose, maj Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) steg i 2008 med 16 pct. i forhold til året før. Udgifterne lå på 34,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,7 mia. kr. På driftssiden steg lønudgifterne med 3,9 mia. kr. eller 23 pct., mens øvrige driftsudgifter til fx husleje, strøm, laboratorier og it-drift steg med 21 pct. På 19

21 investeringssiden steg udgifterne til anlæg med 0,5 mia. kr., mens udgifterne til maskiner og andet udstyr faldt med 1,6 mia. kr. Tabel 2. Årlig ændring i procent forventninger til 2008, 2009 og 2010 (løbende priser) Privat FoU, prognosen udarbejdet juni ,5%* 4,5% > 6,5% 2,3% > 3,4% Privat FoU, prognosen udarbejdet juni % >3,5% 1,7% > 0,7% BNP, jf. Finansministeriet, maj ,7%* 4,5%* 3,5% BNP, jf. Finansministeriet, maj ,1%* 0,65% Note*: Markerer at der er tale om faktiske tal tal offentliggjort af Danmarks Statistik. BNP tallene finjusteres dog efter offentliggørelsen, og således kan ændringer i faktiske historiske tal forekomme, som det også fremgår for BNP Alle andre tal er prognoser fra enten Teknologisk Institut eller Finansministeriet. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=1021 samt Finansministeriets prognose, maj Der tegner sig et billede, hvor der i 2009 (i modsætning til forventningen for et år siden) trods krisen er blevet tale om en nominel stigning i virksomhedernes forsknings- og udviklingsudgifter i forhold til 2008, og virksomhederne forventer samtidig, at de fortsat vil have et højt niveau for deres investeringer i forskning og udvikling i Med et fald i BNP i 2009 og en forventning om en svag stigning i 2010 betyder det, at de senere års stigning i de private FoU-udgifter målt i forhold til BNP fortsætter i 2009, men vil være stagnerende i Figur 3. Prognose for udviklingen i privat FoU samt BNP, 2009 og 2010 (løbende priser). Indeks 100=2001 Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=1021 samt Finansministeriets prognose, maj

22 2.1. Udvikling i samfundets investeringer i FoU Samfundet brugte sammenlagt 51,8 mia. kr. på forskning og udvikling (FoU) i 2008, hvilket svarer til knap 3 pct. af BNP. Den offentlige sektors samlede udgifter til FoU udgjorde 0,86 pct. af BNP (Danmarks Statistik er ved at verificere tallet for 2008), mens erhvervslivets andel var 2,01 pct. I faste priser steg udgifterne til FoU med 6,8 mia. kr. fra 2007 til Den offentlige sektors andel af stigningen udgør 3,2 mia. kr. På baggrund af prognosen for 2009 og 2010 ventes det, at samfundets investeringer i forskning og udvikling vil overstige 3 pct. af BNP i disse år. Figur 4. Samlede investeringer i FoU som pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra, nr. 105, april Udvikling i erhvervslivets investeringer i innovation Virksomhedernes udgifter til innovation var i 2008 på 48 mia. kr. mod 49 mia. kr. i Udgifterne er dermed faldet med 1 mia. kr. eller 2 pct. Faldet kan primært tilskrives, at virksomhederne har brugt færre penge på driftsudgifter til innovation, idet disse er faldet fra 8 mia. kr. i 2007 til 4 mia. kr. i Virksomhederne har også brugt færre penge på køb af maskinel og software mv. til innovation en post som er faldet fra 7 mia. kr. til 4 mia. kr. De to poster, driftsudgifter og køb af maskiner og software mv. udgjorde i pct. af de samlede innovationsudgifter. Der er ikke udarbejdet en prognose for investeringer i innovation. 21

23 2.3. Udviklingen i antallet af innovative virksomheder Innovation er introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske metoder eller markedsføringstiltag. De nyeste tal viser, at andelen af innovative virksomheder i Danmark i perioden stort set er uændret sammenlignet med perioden Figur 5. Innovative virksomheder fordelt på innovationstyper Kilde: Danmarks Statistik, pct. af de danske virksomheder var innovative i perioden Det er et lille fald på 1 procentpoint i forhold til den foregående periode Mere end hver femte, 22 pct., har introduceret nye varer eller serviceydelser, hvilket er en stigning på 1 procentpoint i forhold til den foregående periode. 21 pct. har taget nye processer i brug, fx i form af nye produktionsprocesser og nye logistik- eller leveringssystemer. Det er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med foregående periode. 28 pct. har organiseret forretningsgange og procedurer på nye måder (det er en stigning på 1 procentpoint), mens 24 pct. anvender nye markedsføringsmetoder (det er et fald på 2 procentpoint). Ser man på produkt- og procesinnovation under ét (også kaldet pp-innovation), har 32 pct. af virksomhederne været innovative mod 28 pct. i den foregående periode, hvilket svarer til en stigning på 4 procentpoint. Det samlede antal virksomheder i Danmark steg fra 2007 til Der er blevet flere ikke-innovative virksomheder. Men da flere virksomheder er innovationsaktive med hensyn til både organisatorisk innovation, produktinnovation og procesin- 22

24 novation, er der således tale om, at de virksomheder, der er innovationsaktive, er blevet det endnu mere. Virksomhederne deler sig således i et A-hold og et B-hold. A-holdet er de virksomheder, der innovationsaktive og måske endda FoU-aktive herunder satser på forskellige typer innovation. B-holdet er de virksomheder, der slet ikke er innovative eller kun er det i ringe grad Virksomhedernes forventninger til innovation Blandt virksomhederne i denne spørgeskemaundersøgelse er der 67 pct., der angiver at have sendt nye eller forbedrede varer eller ydelser på markedet i perioden pct. har ikke gjort det, og de resterende par procent har vanskeligt ved at svare på spørgsmålet. Der tegner sig et billede af, at der vil blive skruet op for innovationen i det kommende år, som det vil fremgå herunder Produktinnovationer Hele 30 pct. af virksomhederne planlægger at introducere flere nye produkter eller tjenesteydelser i pct. venter et uændret innovationsniveau. 17 pct. af de virksomheder, der i dag ikke er aktive inden for hverken FoU eller innovation planlægger at introducere nye produkter og dermed udvikle sig i en mere innovativ retning. Blot 6 pct. af virksomhederne planlægger at introducere færre produkter. Figur 6. Forventer du at jeres virksomhed vil introducere nye varer og tjenesteydelser på markedet i 2010? Note: Virksomheder, som har svaret ved ikke, er ikke medtaget i figuren. Pga. afrunding kan det forekomme, at andelen ikke summer til 100 pct. Finansområdet er udeladt som selvstændig kategori pga. få besvarelser. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n= Dette er en større andel end i de officielle undersøgelser, men er helt i tråd med erfaringerne fra tidligere telefoniske spørgeskemaundersøgelser. Den lavere andel innovationsaktive virksomheder i de officielle undersøgelser kan hænge sammen med, at der er tale om et omfattende skriftligt spørgeskema, der kan virke krævende for de virksomheder, der skal udfylde det. 23

25 Der er nogen forskel mellem forskellige brancher med handel som den mest produktinnovative branche og øvrige erhverv som den mindst. 3 At netop handelsvirksomhederne introducerer mange nye produkter, hænger formentlig sammen med handelserhvervets natur (nye produkter kommer til og tages ind i sortimentet) og måske mindre med handelserhvervets egen innovationskraft. Virksomhedsstørrelse hænger i nogen grad sammen med både niveau og forventninger til innovation jo større virksomhed, jo mere innovation er billedet generelt. Det er værd at bemærke, at der er en ret tydelig sammenhæng mellem, hvordan virksomhederne vurderer deres egne økonomiske præstationer, og hvorvidt de er innovative eller har planer om at blive det. Virksomheder med positive forventninger til innovationen har samtidig historisk præsteret bedst. Samlet er udsigterne ganske positive med hensyn til produktinnovation, der ser ud til at få et betydeligt løft i Procesinnovationer Ser man på procesinnovation, tegner der sig et lignende billede. 40 pct. af virksomhederne introducerede nye processer i perioden pct. introducerede ikke nye processer. Fremadrettet forventer 19 pct. at introducere flere procesinnovationer i det kommende år, mens 17 pct. forventer at fastholde niveauet. Kun 4 pct. forventer at sænke niveauet for procesinnovationer. 8 pct. af de ikke FUI-aktive virksomheder forventer at introducere procesinnovationer i det kommende år. Således er billedet også her ganske positivt. Resten af de virksomheder, der hverken investerer i forskning, udvikling eller innovation, forventer heller ikke at introducere procesinnovationer i Der er således en meget tæt sammenhæng mellem at investere midler i FUI og forventningerne til, at det rent faktisk indebærer produktinnovationer, procesinnovationer eller begge dele i virksomhederne. 3 Videnservice dækker fx udgivelse af software, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, videnskabelig FoU, telekommunikation, juridisk bistand, bogføring og revision, virksomhedsrådgivning, reklame og kontorservice. Øvrige erhverv er virksomheder, der ikke er omfattet af handel, industri og videnservice fx de primære erhverv, bygge og anlægsvirksomhed, transport og godshåndtering, overnatning og restauration, udgivelse af bøger, rejsebureauer, vagt- og sikkerhedstjenester, kultur, forlystelser og sport. 24

26 Figur 7. Forventer du at jeres virksomhed vil introducere procesinnovationer i 2010? Note: Virksomheder, som har svaret ved ikke, er ikke medtaget i figuren. Pga. afrunding kan det forekomme, at andelen ikke summer til 100 pct. Finansområdet er udeladt som selvstændig kategori pga. få besvarelser. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=1008 Brancheforskellene er her mindre, og handelserhvervets stærke position på produktinnovation kan som ventet ikke genfindes her, hvor det handler om egne processer og ikke blot om fx at introducere nye produkter, som andre måske har udviklet. Videnservice skiller sig her ud som den mest innovative branche Status på økonomien set fra virksomhederne Der er som beskrevet i det foregående tegn på, at den værste del af den økonomiske krise formentlig er overstået med mindre nye problemer støder til. Således behandles spørgsmålet om den økonomiske krise mindre indgående i dette års undersøgelse. Der er dog i undersøgelsen spurgt til, i hvilken udstrækning krisen opleves som værende forbi. Kun omkring hver ottende virksomhed erklærer sig enig i, at krisen er overstået for deres eget vedkommende. Samlet er 27 pct. af virksomhederne enige eller overvejende enige i, at krisen er ovre. 57 pct. er uenige i forskellige grader. Se figur 8. Figur 8. Er krisen ovre? I hvilken udstrækning er virksomhederne enige i udsagnet Krisen er ovre for vores vedkommende Note: Virksomheder, som har svaret ved ikke, er ikke medtaget i figuren. Pga. afrunding kan det forekomme, at andelen ikke summer til 100 pct. Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2010, n=

27 Virksomhedernes opfattelse af om krisen er ovre De virksomheder, der er aktive med hensyn til FoU og/eller innovation, er generelt nået lidt videre med hensyn til at komme gennem krisen. Af de FUI-aktive virksomheder er der 56 pct., der i forskellige grader ikke mener, at krisen er overstået. Blandt de ikke FUI-aktive virksomheder mener 61 pct., at de ikke er gennem krisen. Således kan FUI-aktiviteter formentlig også spille en rolle i forhold til at bringe virksomhederne gennem krisen. Der er betydelige forskelle mellem brancherne. Der, hvor krisen er startet, synes man at være nået længst i forhold til at komme ud på den anden side. 37 pct. af virksomhederne i finanssektoren mener med varierende eftertryk at krisen er overstået for dem. Et andet videntungt område som videnservice er ligeledes nået forholdsvis langt, mens de mindre videntunge øvrige erhverv, der blandt andet rummer en række serviceydelser af mere manuel karakter samt handelserhvervet, stadigt er hårdt ramt. Men også industrien er fortsat hårdt ramt. Samlet mener 23 pct. af virksomhederne, at krisen ikke har haft nævneværdig betydning for dem. 69 pct. har oplevet at fald i efterspørgslen har haft væsentlige konsekvenser mens 28 pct. har oplevet vanskeligheder med finansiering af udvikling og investeringer, og 25 pct. har oplevet problemer med driftsfinansiering. Sammenlignet med sidste år er der tale om, at lidt flere nu har mærket krisen. Svarmulighederne var mere detaljerede i sidste års undersøgelse, men det synes rimeligt at sammenligne de to undersøgelser ved at lægge sidste års tre svarmuligheder Afgørende betydning, Stor betydning og Nogen betydning sammen. På denne måde kan de tilsvarende andele, der var ramt på henholdsvis efterspørgsel, udviklingsfinansiering og driftsfinansiering, sidste år opgøres til henholdsvis 60 pct., 19 pct. og 16 pct. Det indbyrdes forhold mellem de tre typer af krisekonsekvenser er stort set uændret måske med en tendens til at faldende efterspørgsel fylder lidt mindre i problembilledet. Dette stemmer godt overens med den makroøkonomiske udvikling, som kan iagttages i officielle statistikker. 26