Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
|
|
- Kaj Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås, at bedste videnskabelige skøn er, at der på befolkningsniveau er gavn af screening af årige, mens effekten er mindre hos årige og hos kvinder over 70 år. BIOGRAFI: Forfatter er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Hun er formentlig Danmarks mest anerkendte ekspert i screening og har været central i talrige nationale og internationale forskningsprojekter, udredninger og betænkninger for og imod mammografiscreening. FORFATTERS ADRESSE: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Østre Farimagsgade 5, 1014 København K. elsebeth@pubhealth.ku.dk Formålet med mammografiscreening er at nedsætte dødeligheden af brystkræft. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder. Risikoen for sygdommen afhænger af den livslange eksponering af både endogene og udefrakommende hormoner, og sygdommen er som sådan vanskelig at forebygge. Derfor er mammografiscreening blevet et vigtigt redskab i kontrollen af brystkræft (Fig. 1). Mammografi er en radiologisk undersøgelse af brystet for knuder og/eller forkalkninger. Screening er undersøgelse af raske personer for mulig sygdom, som endnu ikke har givet symptomer. Ved mammografiscreening tages et eller to billeder af hvert bryst, og billederne granskes af to radiologer (Fig. 2). Kvinder med positiv screeningsmammografi henvises til udredning med klinisk undersøgelse af brystet, flere mammografi- og/eller ultralydsundersøgelser og eventuel nålebiopsi. I en lille del af tilfældene er åben biopsi nødvendig for at stille den endelig diagnose. Undersøgelsen kan føre til diagnostik af invasiv brystkræft og/eller duktal carcinoma in situ, DCIS. Effekt af mammografiscreening Med screening fremrykkes diagnosetidspunktet for kvinder med brystkræft, og tiden, indtil sygdommen ellers ville have givet symptomer, kaldes lead time. Tidligere diagnose giver mulighed for bedre behandling og prognose, men effekten af screening kan ikke måles ved at se på, om overlevelsen siden diagnosetidspunktet er
2 1340 B RYSTCANCER Fig. 1. Mammografiscreening. Fig. 2. Billederne granskes af radiologer. blevet længere; det er nemlig per definition tilfældet, fordi lead time bliver lagt til overlevelsestiden. Derfor kan effekten af mammografiscreening kun måles ved at sammenligne dødeligheden af brystkræft blandt screenede kvinder med dødeligheden af brystkræft blandt uscreenede kvinder. Der er, som vist i Tabel 1, gennemført 12 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af mammografiscreeningens effekt på dødeligheden af brystkræft. Ti af disse undersøgelser har vist en lavere dødelighed af brystkræft i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, men reduktionen har kun været statistisk signifikant i en af disse undersøgelser. Størrelsen af reduktionen har varieret efter kvindernes alder og længden af studieperioden. To canadiske undersøgelser, der er gennemført lidt anderledes end de andre, fandt ingen effekt af mammografiscreeningen på dødeligheden af brystkræft. Efter en detaljeret analyse af data fra samtlige undersøgelser konkluderede International Agency for Research on Cancer, IARC, i 2002, at»der er tilstrækkelig evidens for, at screening med mammografi som den eneste undersøgelsesmetode af årige kvinder reducerer dødeligheden af brystkræft«. Det samlede estimat var 25% nedgang for alle kvinder; relative risiko 0,75 (95% konfidensinterval 0,67 0,85), og 35% nedgang for kvinder, som deltog i screeningen. IARC konkluderede endvidere, at»der er begrænset evidens for, at screening med mammografi som den eneste undersøgelsesmetode af årige kvinder reducerer dødeligheden af brystkræft«. Det samlede estimat var 19% reduktion; relativ risiko 0,81 (95% konfidensinterval 0,65 1,01). Der er senere blevet offentliggjort endnu en undersøgelse fra England af kvinder i den yngre aldersklasse, og det samlede estimat for alle kvinder i års alderen er nu 16% nedgang; relativ risiko 0,84 (95%
3 B RYSTCANCER 1341 konfidensinterval 0,74 0,95). I England blev der i denne aldersklasse fundet 24% reduktion i dødeligheden af brystkræft hos kvinder, som deltog i scree ningen. Randomiserede undersøgelser gennemføres i specialiserede centre, og det er ikke altid let at overføre resultater fra sådanne undersøgelser til dagligdagen i sundhedsvæsenet. Derfor anbefales det, at almindelige screeningsprogrammer også evalueres løbende. I England og Holland er effekten af screeningsprogrammerne blevet evalueret på grundlag af ændringen over tid i dødeligheden af brystkræft i hele befolkningen. Disse undersøgelser viser en nedgang i dødeligheden af brystkræft på henholdsvis 6% og 10%. I de nordiske lande kan vi for hver enkelt kvinde sammenkoble screeningsdata med diagnose- og dødsdata. Det giver grundlag for at undersøge effekten af mammografiscreening alene hos de kvinder, der faktisk har fået undersøgelserne tilbudt. Med brug af denne metode er der i Danmark fundet 25% reduktion i dødeligheden af brystkræft hos kvinder, der har fået tilbudt mammografiscreening i København. På tilsvarende vis er der i Sverige fundet 27% reduktion og i Finland 42% reduktion. Deltagelsen har været tæt Sted Startår Alder ved indgang Antal followupår Relativ risiko, dødelighed af brystkræft 95% konfidens interval USA; New York, Health Insurance Plan ,78 0,82 2 0,61 1,00 3 Sverige; Malmö I ,2 0,81 0,66 1,00 Sverige; Malmö II ,1 0,65 0,39 1,08 Sverige; Kopparberg ,59 0,47 0,75 Sverige; Östergötland ,4 0,89 0,72 1,09 Sverige; Stockholm ,9 0,90 0,63 1,28 Sverige; Göteborg ,3 0,78 0,57 1,07 Storbritannien; Edinburgh ,79 0,87 2 0,60 1,02 4 Canada ,97 0,74 1,27 Canada ,02 0,78 1,33 Finland ,76 0,53 1,09 Storbritannien ,83 0,66 1,04 1) Mammografi og klinisk undersøgelse af brystet i interventionsgruppen 2) Intervallet afspejler resultat af forskellige beregningsmetoder 3) For 0,78 4) For 0,79 5) Klinisk undersøgelse af brystet og instruktion i selvundersøgelse af brystet for randomiseringen. Mammografi, klinisk undersøgelse af brystet og selvundersøgelse af brystet i interventionsgruppen 6) Klinisk undersøgelse af brystet og instruktion i selvundersøgelse af brystet for randomiseringen. Mammografi og klinisk undersøgelse af brystet årligt i interventionsgruppen, og klinisk undersøgelse af brystet årligt i kontrolgruppen Tabel 1. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser af effekt af mammografiscreening på dødeligheden af brystkræft.
4 1342 B RYSTCANCER på 90% i Finland, og de 42% for alle kvinder her svarer godt til de estimerede reduktionerne for deltagende kvinder på henholdsvis 37% i Danmark og 45% i Sverige. I dag stemmer resultaterne fra de randomiserede undersøgelser og fra de mere præcise observationelle undersøgelser godt overens. Mammografiscreening kan altså nedsætte dødeligheden af brystkræft også i det almindelige sundhedsvæsen. Fordele Nedsat dødelighed af brystkræft Skånsom behandling Ulemper Kræftpatient tidligere end ellers Falsk positive/falsk negative Overdiagnosticering Stråling Fordele og ulemper Mammografiscreening er kun relevant, hvis det faktisk fører til en nedgang i dødeligheden af brystkræft. Men, som vist i Fig. 3, kan screeningen også have andre både fordele og ulemper. Den tidligere diagnose skulle give mulighed for en mere konservativ behandling. Der skal gode operationsdata til for at undersøge dette, og den internationale litteratur er ikke konklusiv. I Danmark viser DBCGdata, at henholdsvis 33% og 31% af årige brystkræftpatienter i København, hvor der var screening, fik brystbevarende behandling i og , mens dette kun var tilfældet for henholdsvis 19% og 21% af de årige patienter i områder uden screening. Blandt mulige ulemper skal man være opmærksom på, at lead time fører til, at kvinder med brystkræft bliver patienter 2 3 år tidligere, end de ellers ville være blevet det. Ingen screeningstest er perfekt, heller ikke mammografi. Nogle kvinder vil få en positiv screeningsmammografi, men blive erklæret raske ved udredningen. Andelen af disse kvinder med falsk positiv test afhænger af, hvor radiologerne lægger niveauet for henvisning til udredning. Fig. 3. Mammografiscreening, fordele og ulemper. I USA vil omkring 45% af kvinder, der bliver screenet ti gange, opleve at få mindst én falsk positiv screeningsmammografi. I de nordiske lande ligger dette tal på 10 20%. Nogle tilfælde af brystkræft vil også blive overset ved screeningen. Da kvinder med negativ screeningsmammografi ikke bliver udredt, kender vi ikke andelen af disse falsk negative test. Derfor bruger man som proksimål antallet af nye brystkræfttilfælde, som diagnosticeres hos disse kvinder inden næste screening. Dette tal kaldes intervalcancerne. I den første runde af europæiske screeningsprogrammer har dette tal ligget på mellem 34% og 49% af det antal tilfælde af brystkræft, man ville forvente uden screening. Det betyder, at mellem 1 / 3 og 1 / 2 af brystkræfttilfældene enten er oversete eller er opstået inden for de seneste to år. Så en negativ screeningsmammografi er ikke en garanti mod brystkræft inden for de næste to år. Overdiagnosticering er opdagelse ved screeningen af brystkræft og/eller DCIS, som uden screeningen ikke ville være
5 B RYSTCANCER 1343 blevet til klinisk manifest sygdom i kvindens levetid. Overdiagnosticering er meget vanskelig at måle, fordi screeningen i sig selv påvirker incidensraten. Med fremrykningen af diagnosetidspunktet vil incidensraten per definition stige, når screeningen starter. Det er den såkaldte»prævalens-peak«. Denne»peak«skal kompenseres af en nedgang i incidensraten, når screeningen holder op. Men det kan være vanskeligt at se, fordi incidensraten i forvejen er højere hos ældre kvinder, fordi der siden 1960 erne generelt har været en stigning i incidensraten, og fordi det kan være vanskeligt at fastslå, om kvinderne faktisk er holdt op med at blive screenet. Resultater fra den randomiserede undersøgelse af mammografiscreening i Malmø pegede på 16% overdiagnostik blandt kvinder, der blev screenet længe, nogle op til 78-års-alderen, mens resultaterne ikke pegede på overdiagnostik hos kvinder, der blev screenet op til 70-års-alderen, men begge estimater var ret usikre. Ved mammografiscreeningen i Finland har man ikke fundet nogen ændring i incidensraten for kvinder screenet i alderen år, mens der var 8% stigning i incidensraten for kvinder screenet i alderen år. Men en del af disse kvinder blev formentlig fortsat screenet uden for det organiserede program. Ved modelberegninger i Holland fandt man, at screeningen af årige kvinder ville føre til 3% stigning i incidensraten. Indtil videre tyder de danske data ikke på overdiagnostik fra anden screeningsrunde og fremefter, mens en mindre overdiagnostik i første screeningsrunde ikke kan udelukkes. Baseret på de sparsomme data kan man ikke udelukke, at en begrænset overdiagnostik kan forekomme, specielt når screening tilbydes kvinder i høj alder. I det engelske screeningsprogram er den gennemsnitlige stråledosis til kirtelvævet i brystet ved tobilledemammografi 4,5 mgy. Med udgangspunkt i dette tal er det estimeret, at årlig screening i en tiårs periode af kvinder startende ved 40-års-alderen vil resultere i fem tabte leveår som følge af stråleinduceret brystkræft og 25 vundne leveår som resultat af screeningen. Tilsvarende ville screening hvert tredje år gennem en tiårs periode af kvinder startende ved 50-års-alderen resultere i et tabt leveår som følge af strålingen og 43 vundne leveår som resultat af screeningen. Balancen mellem fordele og ulemper ser altså her meget forskellig ud, efter om screeningen starter ved 40-års- eller 50-års-alderen. I de danske screeningsprogrammer ligger stråledosen ved tobilledemammografi under 4 mgy. Offentlige anbefalinger om screening Evidensen for mammografiscreeningens fordele og ulemper danner grundlag for beslutninger på to niveauer. For det første skal den enkelte kvinde tage stilling til, om hun ønsker at deltage i screeningen eller ej. For det andet skal sundhedsmyndighederne tage stilling til, om mammografiscreeningen skal anbefales eller ej. Den første type af beslutning kræver god information men er ellers ukontroversiel, da den giver kvinden mulighed for selv at vægte fordele og ulemper. Den anden type beslutning er meget mere kompliceret, fordi den involverer ansvaret for andre menneskers liv og for brugen af of-
6 1344 B RYSTCANCER fentlige midler eller midler fra forsikringskasser m.m. Sundhedsmyndighedernes vægtning af fordele og ulemper har resulteret i to meget forskellige sæt af screeningsanbefalinger. I USA anbefaler US Preventive Services Task Force»mammografiscreening, med eller uden klinisk undersøgelse af brystet, hvert eller hvert andet år for kvinder fra 40-års-alderen og opefter«. I Europa anbefaler Council of the European Union»mammografiscreening for brystkræft hos årige kvinder i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring af mammografi«. Danmark følger EU og anbefaler mammografiscreening hvert andet år til kvinder i års alderen. Københavns Kommune har siden 1991 haft mammografiscreening i overensstemmelse med den danske anbefaling, og Fyns Amt har haft et tilsvarende program siden I løbet af de første fire runder af disse programmer deltog 53% af kvinderne i København i alle de tilbudte runder, mens 25% deltog i nogen af dem og 22% slet ikke deltog. I Fyns Amt var tallene henholdsvis 76%, 14% og 10%. Disse tal er på linje med, hvad man ser i andre lande, hvor deltagelsen er lavere i de store byer end i resten af landet. Fra 2007 og fremefter tilbydes mammografiscreening årige kvinder hvert andet år i alle fem danske regioner. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDELITTERATUR International Agency for Research on Cancer. Breast cancer screening. IARC handbook on cancer prevention. Lyon: IARC Press, European Commission. European guidelines for quality assurance in breast cancer screening and diagnosis. Luxembourg: European Communities, United States Preventive Services Task Force. Screening for breast cancer: recommendations and rationale. Ann Internal Med 2002; 137:
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs mereDATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereEuropæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening
Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereINDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)
INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 13. Version, 31-10-2016 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereDiagnostik & screening
Diagnostik & screening Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Oversigt Centrale opgaver i lægegerningen: At nå frem til den korrekte diagnose. At vælge den behandling, der
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske
Læs mereTil: Status for brystkræftscreening anden regionale runde
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
1 Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2019 Femte nationale screeningsrunde August 2019 1 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening er Ilse
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0882 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0882 Offentligt DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2008 KOM(2008) 882 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2017 Første halvdel af femte nationale screeningsrunde Februar 2018 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Læs mereÅrsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde
Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereOversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer
Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (1) Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2016 Fjerde nationale screeningsrunde November 2016-7 version Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereOrientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark
Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Hvorfor og hvornår blev Komiteen dannet? Mammografiscreening blev indført landsdækkende i 2007 / 2008 og 4 ud af
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereScreening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen
337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereMammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer
Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007
Læs mereÅrsrapport DKMS 2010
Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2010 vedr. den første nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening INDHOLD BAGGRUND 2 STYREGRUPPENS SAMMENSÆTNING 4 SAMMENFATNING 5 DATAGRUNDLAG
Læs mereLungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager
Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte
Læs mereINDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING
PhD-projekt om INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft Brugermøde om mammografi Århus Universitets Hospital den 18. marts 2015 Rikke Rass Winkel, læge, PhD studerende,
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2015 Første halvdel af fjerde nationale screeningsrunde November 2015 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereSCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI
SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram for brystkræft? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver
Læs merePhd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2003/0093(CNS) 12. september 2003 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereEt overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereOdense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark
Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereDBCG s 30års jubilæums møde. Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden. Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden
DBCG s 30års jubilæums møde Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden Mammography Screening in Denmark Denmark is one of the countries in Europe
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereÅrsrapport DKMS 2011
Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2011 vedr. første halvdel af anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening INDHOLD: BAGGRUND STYREGRUPPENS SAMMENSÆTNING SAMMENFATNING
Læs mere