Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,"

Transkript

1 B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås, at bedste videnskabelige skøn er, at der på befolkningsniveau er gavn af screening af årige, mens effekten er mindre hos årige og hos kvinder over 70 år. BIOGRAFI: Forfatter er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Hun er formentlig Danmarks mest anerkendte ekspert i screening og har været central i talrige nationale og internationale forskningsprojekter, udredninger og betænkninger for og imod mammografiscreening. FORFATTERS ADRESSE: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Østre Farimagsgade 5, 1014 København K. elsebeth@pubhealth.ku.dk Formålet med mammografiscreening er at nedsætte dødeligheden af brystkræft. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder. Risikoen for sygdommen afhænger af den livslange eksponering af både endogene og udefrakommende hormoner, og sygdommen er som sådan vanskelig at forebygge. Derfor er mammografiscreening blevet et vigtigt redskab i kontrollen af brystkræft (Fig. 1). Mammografi er en radiologisk undersøgelse af brystet for knuder og/eller forkalkninger. Screening er undersøgelse af raske personer for mulig sygdom, som endnu ikke har givet symptomer. Ved mammografiscreening tages et eller to billeder af hvert bryst, og billederne granskes af to radiologer (Fig. 2). Kvinder med positiv screeningsmammografi henvises til udredning med klinisk undersøgelse af brystet, flere mammografi- og/eller ultralydsundersøgelser og eventuel nålebiopsi. I en lille del af tilfældene er åben biopsi nødvendig for at stille den endelig diagnose. Undersøgelsen kan føre til diagnostik af invasiv brystkræft og/eller duktal carcinoma in situ, DCIS. Effekt af mammografiscreening Med screening fremrykkes diagnosetidspunktet for kvinder med brystkræft, og tiden, indtil sygdommen ellers ville have givet symptomer, kaldes lead time. Tidligere diagnose giver mulighed for bedre behandling og prognose, men effekten af screening kan ikke måles ved at se på, om overlevelsen siden diagnosetidspunktet er

2 1340 B RYSTCANCER Fig. 1. Mammografiscreening. Fig. 2. Billederne granskes af radiologer. blevet længere; det er nemlig per definition tilfældet, fordi lead time bliver lagt til overlevelsestiden. Derfor kan effekten af mammografiscreening kun måles ved at sammenligne dødeligheden af brystkræft blandt screenede kvinder med dødeligheden af brystkræft blandt uscreenede kvinder. Der er, som vist i Tabel 1, gennemført 12 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af mammografiscreeningens effekt på dødeligheden af brystkræft. Ti af disse undersøgelser har vist en lavere dødelighed af brystkræft i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, men reduktionen har kun været statistisk signifikant i en af disse undersøgelser. Størrelsen af reduktionen har varieret efter kvindernes alder og længden af studieperioden. To canadiske undersøgelser, der er gennemført lidt anderledes end de andre, fandt ingen effekt af mammografiscreeningen på dødeligheden af brystkræft. Efter en detaljeret analyse af data fra samtlige undersøgelser konkluderede International Agency for Research on Cancer, IARC, i 2002, at»der er tilstrækkelig evidens for, at screening med mammografi som den eneste undersøgelsesmetode af årige kvinder reducerer dødeligheden af brystkræft«. Det samlede estimat var 25% nedgang for alle kvinder; relative risiko 0,75 (95% konfidensinterval 0,67 0,85), og 35% nedgang for kvinder, som deltog i screeningen. IARC konkluderede endvidere, at»der er begrænset evidens for, at screening med mammografi som den eneste undersøgelsesmetode af årige kvinder reducerer dødeligheden af brystkræft«. Det samlede estimat var 19% reduktion; relativ risiko 0,81 (95% konfidensinterval 0,65 1,01). Der er senere blevet offentliggjort endnu en undersøgelse fra England af kvinder i den yngre aldersklasse, og det samlede estimat for alle kvinder i års alderen er nu 16% nedgang; relativ risiko 0,84 (95%

3 B RYSTCANCER 1341 konfidensinterval 0,74 0,95). I England blev der i denne aldersklasse fundet 24% reduktion i dødeligheden af brystkræft hos kvinder, som deltog i scree ningen. Randomiserede undersøgelser gennemføres i specialiserede centre, og det er ikke altid let at overføre resultater fra sådanne undersøgelser til dagligdagen i sundhedsvæsenet. Derfor anbefales det, at almindelige screeningsprogrammer også evalueres løbende. I England og Holland er effekten af screeningsprogrammerne blevet evalueret på grundlag af ændringen over tid i dødeligheden af brystkræft i hele befolkningen. Disse undersøgelser viser en nedgang i dødeligheden af brystkræft på henholdsvis 6% og 10%. I de nordiske lande kan vi for hver enkelt kvinde sammenkoble screeningsdata med diagnose- og dødsdata. Det giver grundlag for at undersøge effekten af mammografiscreening alene hos de kvinder, der faktisk har fået undersøgelserne tilbudt. Med brug af denne metode er der i Danmark fundet 25% reduktion i dødeligheden af brystkræft hos kvinder, der har fået tilbudt mammografiscreening i København. På tilsvarende vis er der i Sverige fundet 27% reduktion og i Finland 42% reduktion. Deltagelsen har været tæt Sted Startår Alder ved indgang Antal followupår Relativ risiko, dødelighed af brystkræft 95% konfidens interval USA; New York, Health Insurance Plan ,78 0,82 2 0,61 1,00 3 Sverige; Malmö I ,2 0,81 0,66 1,00 Sverige; Malmö II ,1 0,65 0,39 1,08 Sverige; Kopparberg ,59 0,47 0,75 Sverige; Östergötland ,4 0,89 0,72 1,09 Sverige; Stockholm ,9 0,90 0,63 1,28 Sverige; Göteborg ,3 0,78 0,57 1,07 Storbritannien; Edinburgh ,79 0,87 2 0,60 1,02 4 Canada ,97 0,74 1,27 Canada ,02 0,78 1,33 Finland ,76 0,53 1,09 Storbritannien ,83 0,66 1,04 1) Mammografi og klinisk undersøgelse af brystet i interventionsgruppen 2) Intervallet afspejler resultat af forskellige beregningsmetoder 3) For 0,78 4) For 0,79 5) Klinisk undersøgelse af brystet og instruktion i selvundersøgelse af brystet for randomiseringen. Mammografi, klinisk undersøgelse af brystet og selvundersøgelse af brystet i interventionsgruppen 6) Klinisk undersøgelse af brystet og instruktion i selvundersøgelse af brystet for randomiseringen. Mammografi og klinisk undersøgelse af brystet årligt i interventionsgruppen, og klinisk undersøgelse af brystet årligt i kontrolgruppen Tabel 1. Randomiserede, kontrollerede undersøgelser af effekt af mammografiscreening på dødeligheden af brystkræft.

4 1342 B RYSTCANCER på 90% i Finland, og de 42% for alle kvinder her svarer godt til de estimerede reduktionerne for deltagende kvinder på henholdsvis 37% i Danmark og 45% i Sverige. I dag stemmer resultaterne fra de randomiserede undersøgelser og fra de mere præcise observationelle undersøgelser godt overens. Mammografiscreening kan altså nedsætte dødeligheden af brystkræft også i det almindelige sundhedsvæsen. Fordele Nedsat dødelighed af brystkræft Skånsom behandling Ulemper Kræftpatient tidligere end ellers Falsk positive/falsk negative Overdiagnosticering Stråling Fordele og ulemper Mammografiscreening er kun relevant, hvis det faktisk fører til en nedgang i dødeligheden af brystkræft. Men, som vist i Fig. 3, kan screeningen også have andre både fordele og ulemper. Den tidligere diagnose skulle give mulighed for en mere konservativ behandling. Der skal gode operationsdata til for at undersøge dette, og den internationale litteratur er ikke konklusiv. I Danmark viser DBCGdata, at henholdsvis 33% og 31% af årige brystkræftpatienter i København, hvor der var screening, fik brystbevarende behandling i og , mens dette kun var tilfældet for henholdsvis 19% og 21% af de årige patienter i områder uden screening. Blandt mulige ulemper skal man være opmærksom på, at lead time fører til, at kvinder med brystkræft bliver patienter 2 3 år tidligere, end de ellers ville være blevet det. Ingen screeningstest er perfekt, heller ikke mammografi. Nogle kvinder vil få en positiv screeningsmammografi, men blive erklæret raske ved udredningen. Andelen af disse kvinder med falsk positiv test afhænger af, hvor radiologerne lægger niveauet for henvisning til udredning. Fig. 3. Mammografiscreening, fordele og ulemper. I USA vil omkring 45% af kvinder, der bliver screenet ti gange, opleve at få mindst én falsk positiv screeningsmammografi. I de nordiske lande ligger dette tal på 10 20%. Nogle tilfælde af brystkræft vil også blive overset ved screeningen. Da kvinder med negativ screeningsmammografi ikke bliver udredt, kender vi ikke andelen af disse falsk negative test. Derfor bruger man som proksimål antallet af nye brystkræfttilfælde, som diagnosticeres hos disse kvinder inden næste screening. Dette tal kaldes intervalcancerne. I den første runde af europæiske screeningsprogrammer har dette tal ligget på mellem 34% og 49% af det antal tilfælde af brystkræft, man ville forvente uden screening. Det betyder, at mellem 1 / 3 og 1 / 2 af brystkræfttilfældene enten er oversete eller er opstået inden for de seneste to år. Så en negativ screeningsmammografi er ikke en garanti mod brystkræft inden for de næste to år. Overdiagnosticering er opdagelse ved screeningen af brystkræft og/eller DCIS, som uden screeningen ikke ville være

5 B RYSTCANCER 1343 blevet til klinisk manifest sygdom i kvindens levetid. Overdiagnosticering er meget vanskelig at måle, fordi screeningen i sig selv påvirker incidensraten. Med fremrykningen af diagnosetidspunktet vil incidensraten per definition stige, når screeningen starter. Det er den såkaldte»prævalens-peak«. Denne»peak«skal kompenseres af en nedgang i incidensraten, når screeningen holder op. Men det kan være vanskeligt at se, fordi incidensraten i forvejen er højere hos ældre kvinder, fordi der siden 1960 erne generelt har været en stigning i incidensraten, og fordi det kan være vanskeligt at fastslå, om kvinderne faktisk er holdt op med at blive screenet. Resultater fra den randomiserede undersøgelse af mammografiscreening i Malmø pegede på 16% overdiagnostik blandt kvinder, der blev screenet længe, nogle op til 78-års-alderen, mens resultaterne ikke pegede på overdiagnostik hos kvinder, der blev screenet op til 70-års-alderen, men begge estimater var ret usikre. Ved mammografiscreeningen i Finland har man ikke fundet nogen ændring i incidensraten for kvinder screenet i alderen år, mens der var 8% stigning i incidensraten for kvinder screenet i alderen år. Men en del af disse kvinder blev formentlig fortsat screenet uden for det organiserede program. Ved modelberegninger i Holland fandt man, at screeningen af årige kvinder ville føre til 3% stigning i incidensraten. Indtil videre tyder de danske data ikke på overdiagnostik fra anden screeningsrunde og fremefter, mens en mindre overdiagnostik i første screeningsrunde ikke kan udelukkes. Baseret på de sparsomme data kan man ikke udelukke, at en begrænset overdiagnostik kan forekomme, specielt når screening tilbydes kvinder i høj alder. I det engelske screeningsprogram er den gennemsnitlige stråledosis til kirtelvævet i brystet ved tobilledemammografi 4,5 mgy. Med udgangspunkt i dette tal er det estimeret, at årlig screening i en tiårs periode af kvinder startende ved 40-års-alderen vil resultere i fem tabte leveår som følge af stråleinduceret brystkræft og 25 vundne leveår som resultat af screeningen. Tilsvarende ville screening hvert tredje år gennem en tiårs periode af kvinder startende ved 50-års-alderen resultere i et tabt leveår som følge af strålingen og 43 vundne leveår som resultat af screeningen. Balancen mellem fordele og ulemper ser altså her meget forskellig ud, efter om screeningen starter ved 40-års- eller 50-års-alderen. I de danske screeningsprogrammer ligger stråledosen ved tobilledemammografi under 4 mgy. Offentlige anbefalinger om screening Evidensen for mammografiscreeningens fordele og ulemper danner grundlag for beslutninger på to niveauer. For det første skal den enkelte kvinde tage stilling til, om hun ønsker at deltage i screeningen eller ej. For det andet skal sundhedsmyndighederne tage stilling til, om mammografiscreeningen skal anbefales eller ej. Den første type af beslutning kræver god information men er ellers ukontroversiel, da den giver kvinden mulighed for selv at vægte fordele og ulemper. Den anden type beslutning er meget mere kompliceret, fordi den involverer ansvaret for andre menneskers liv og for brugen af of-

6 1344 B RYSTCANCER fentlige midler eller midler fra forsikringskasser m.m. Sundhedsmyndighedernes vægtning af fordele og ulemper har resulteret i to meget forskellige sæt af screeningsanbefalinger. I USA anbefaler US Preventive Services Task Force»mammografiscreening, med eller uden klinisk undersøgelse af brystet, hvert eller hvert andet år for kvinder fra 40-års-alderen og opefter«. I Europa anbefaler Council of the European Union»mammografiscreening for brystkræft hos årige kvinder i overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring af mammografi«. Danmark følger EU og anbefaler mammografiscreening hvert andet år til kvinder i års alderen. Københavns Kommune har siden 1991 haft mammografiscreening i overensstemmelse med den danske anbefaling, og Fyns Amt har haft et tilsvarende program siden I løbet af de første fire runder af disse programmer deltog 53% af kvinderne i København i alle de tilbudte runder, mens 25% deltog i nogen af dem og 22% slet ikke deltog. I Fyns Amt var tallene henholdsvis 76%, 14% og 10%. Disse tal er på linje med, hvad man ser i andre lande, hvor deltagelsen er lavere i de store byer end i resten af landet. Fra 2007 og fremefter tilbydes mammografiscreening årige kvinder hvert andet år i alle fem danske regioner. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDELITTERATUR International Agency for Research on Cancer. Breast cancer screening. IARC handbook on cancer prevention. Lyon: IARC Press, European Commission. European guidelines for quality assurance in breast cancer screening and diagnosis. Luxembourg: European Communities, United States Preventive Services Task Force. Screening for breast cancer: recommendations and rationale. Ann Internal Med 2002; 137:

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 13. Version, 31-10-2016 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Diagnostik & screening

Diagnostik & screening Diagnostik & screening Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Oversigt Centrale opgaver i lægegerningen: At nå frem til den korrekte diagnose. At vælge den behandling, der

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2013 Første halvdel af tredje nationale screeningsrunde 05. december 2013 1 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske

Læs mere

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde

Til: Status for brystkræftscreening anden regionale runde Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Til: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 24 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening 1 Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2019 Femte nationale screeningsrunde August 2019 1 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening er Ilse

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0882 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0882 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0882 Offentligt DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2008 KOM(2008) 882 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2017 Første halvdel af femte nationale screeningsrunde Februar 2018 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Læs mere

Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde

Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer

Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer Medicinsk Teknologivurdering 2002; 4 (1) Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2016 Fjerde nationale screeningsrunde November 2016-7 version Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark

Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Orientering fra Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsenheder i Danmark Hvorfor og hvornår blev Komiteen dannet? Mammografiscreening blev indført landsdækkende i 2007 / 2008 og 4 ud af

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen

Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen 337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer

Mammografiscreening i Danmark. Kliniske retningslinjer Mammografiscreening i Danmark Kliniske retningslinjer Klinisk ansvarlig: I.Vejborg(1) Retningslinjerne er vedtaget af styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening den 25. oktober 2007

Læs mere

Årsrapport DKMS 2010

Årsrapport DKMS 2010 Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2010 vedr. den første nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening INDHOLD BAGGRUND 2 STYREGRUPPENS SAMMENSÆTNING 4 SAMMENFATNING 5 DATAGRUNDLAG

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING

INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING PhD-projekt om INDIVIDUALISERET BRYSTKRÆFTSCREENING Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft Brugermøde om mammografi Århus Universitets Hospital den 18. marts 2015 Rikke Rass Winkel, læge, PhD studerende,

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2015 Første halvdel af fjerde nationale screeningsrunde November 2015 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Læs mere

Screening for tarmkræft

Screening for tarmkræft Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram for brystkræft? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer

Revision af Kliniske Retningslinjer Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre

Læs mere

Operation for brystkræft - generel information

Operation for brystkræft - generel information Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2003/0093(CNS) 12. september 2003 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om kræftscreening

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder

Læs mere

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

DBCG s 30års jubilæums møde. Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden. Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden

DBCG s 30års jubilæums møde. Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden. Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden DBCG s 30års jubilæums møde Mammografiscreening i DK Før, nu og i fremtiden Ilse Vejborg Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden Mammography Screening in Denmark Denmark is one of the countries in Europe

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Årsrapport DKMS 2011

Årsrapport DKMS 2011 Styregruppen for DKMS Årsrapport DKMS 2011 vedr. første halvdel af anden nationale screeningsrunde Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening INDHOLD: BAGGRUND STYREGRUPPENS SAMMENSÆTNING SAMMENFATNING

Læs mere