m a g a s i n d e c e m b e r Portræt Britta Jensen side 4 Grib hverdagen side 22 Undgå julestress side 28 Tema indhent tiden

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g Å r h u s k o m m u n e m a g a s i n d e c e m b e r Portræt Britta Jensen side 4 Grib hverdagen side 22 Undgå julestress side 28 Tema indhent tiden

2 Vinter ved Århus-Bugten. Foto Bjørn Giesenbauer

3 indhold 4 Portræt af Britta Jensen side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Zumba som fryns Tema: Indhent tiden De røde lyn er kendt i hele by'n Når dytten skal med på arbejde Med sommerdæk på isglatte veje Medvind på cykelstierne De flyvende nomader Cyklen er en væltepeter side 10 Redaktionsgruppe: Ansvarshavende: Ingrid Terkelsen Strategi- og sekretariatschef iot@aarhus.dk Thune Korsager Anne Klindt tko@aarhus.dk ankl@aarhus.dk Helle Erenbjerg Adresse: Rådhuset 8100 heer@aarhus.dk Århus C. VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: Grib hverdagen Nyt hovedmed side 28 være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Toiletbesøg uden ledsager Man kan godt gå til fest i smoking og lammeskinsfutter Vores sunde sider Syd udsætter borgere og medarbejdere for nye fristelser side 30 Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, tko@aarhus.dk Hjemmehjælper Tove Nielsen, Lokalcenter Marselis, ton@aarhus.dk Sygeplejerske Susanne Lindberg, Lokalcenter Møllestien, suli@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcentrene Sydvest, pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, vis@aarhus.dk Småt og godt Roser med forhindringer side 32 Næste nr. udkommer medio februar Deadline 20. januar I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 Portræt 34 år i hjemmeplejen har givet Britta Jensen mange erfaringer, mange oplevelser og rigtig mange gode historier, som hun gavmildt deler med kollegerne og VORES læsere. 4 vores magasin december 2010

5 kan man ikke være hjemmehjælper har så mange gode historier! Og det har hun 59-årige Britta Jeg Jensen, som til maj har været hjemmehjælper i den nordøstlige del af Århus Kommune i 34 år. Historier om hvordan det var at være hjemmehjælper i en tid, hvor det var borgerne, der bestemte hvad der skulle laves, og hvor arbejdsmiljø ikke var noget man gik op i. Det foregik meget på brugernes præmisser, og de havde altid ret. Der var meget tungt og hårdt arbejde. Jeg har slæbt store gulvtæpper ud på bankestativet, rullet lange underbukser på gammeldags rullemaskiner med store kampesten i en trækasse, der skulle trækkes frem og tilbage, og ligget på knæ og skuret enorme gulve. Det gjorde man dengang der var ikke så meget at diskutere. Vi kunne godt få gummihandsker på hjemmeplejekontoret. De var låst inde i et skab, og skulle vi have nye, måtte vi stille med de gamle og vise at de var slidt. Skønt at møde en kollega Da Britta begyndte som hjemmehjælper i 1977, var der ingen hjemmehjælpskollektiver og næsten intet samarbejde mellem hjælperne. Vi var jo noget overladt til os selv. Man blev ringet op af hjemmeplejelederen om morgenen og fik køreplanen for dagen og det var så det. Man var lykkelig, når man mødte en kollega, for eksempel når vi var ude og handle for brugerne, men i det daglige var der ingen at snakke med om det vi oplevede, og vi vidste i det hele taget ikke så meget om vores rettigheder. Senere fik vi så Hjemmehjælperklubben, og jeg blev faktisk den første sikkerhedsrepræsentant. Jeg synes det er godt at der nu er meget mere opmærksomhed på arbejdsmiljøet, og at der nu bliver stillet krav til brugerne om at anskaffe gode rengøringsmidler og redskaber. Jeg har også været med til at indføre fiberkludene i vores område, men det er jo kun nogle få år siden, før var det op-og-ned i gulvspanden tusindvis af gange. Brændekomfur og toilet i stalden Britta er kommet meget på gårdene i oplandet og har mødt mange særprægede personligheder. Et sted boede der tre gamle brødre, som aldrig var kommet hjemmefra og nu gik og passede bedriften så godt de kunne, efter moderens død. Jeg skulle lave mad til dem, og da jeg kom første gang, stod de på række ude på gårdspladsen i deres fineste tøj. De var rare og flinke, men noget betænkelige ved situationen. De havde et gammel- vores magasin december

6 Portræt "Bagefter fik vi te med ét tebrev, der gik på omgang, og jeg skal love for at det var godt brugt i forvejen! dags brændekomfur, som der skulle fyres op i og da jeg spurgte efter toilettet, fik jeg at vide at det foregik ude i stalden. Så jeg kunne godt holde mig! Jeg har også prøvet at grave indholdet af toiletspande ned i jorden vi hjalp jo folk med det de havde brug for. Og nu kommer historierne om den 90-årige gammelmor, der styrede gården med fast hånd, mens sønnen tog sig af det praktiske arbejde. Han var godt nok et stort drog og jeg skulle gøre hans møgbeskidte gummistøvler rene. Bagefter fik vi te med ét tebrev, der gik på omgang, og jeg skal love for at det var godt brugt i forvejen! Og historien om den gamle dame i sommerhusområdet, som hun kom fast hos i 15 år dér kom jeg i lære! Hun var flink og reel, men en bestemt dame. Jeg lærte at røre frikadellefars den rigtige vej man må nemlig kun røre én vej rundt at bage franskbrød, og at smøre det på den rigtige side! Hun ville ikke have pålægget på stedmor-siden, altså den mindste side af en skive. Den havde jeg godt nok ikke hørt før! Så var der også forfatteren Knut Hamsuns datter, som havde et rigtigt sminkebord og brugte en stor del af dagen ved det, mens hendes mand, en tidligere operasanger, lå og sang i sengen. Hun elskede katte og havde en halv snes stykker, og dem ryddede jeg selvfølgelig også op efter. Sexchikane blev ikke indberettet Britta har også haft ubehagelige oplevelser med brugerne. En gang kom jeg hos en gammel mand, der havde ry for at være meget pigeglad. Han rendte rundt i pyjamas og lavede gymnastik, mens jeg var der og pludselig greb han fat om mig bagfra og var helt klart oplagt til sjov. Jeg var lamslået, men fik ham skubbet væk, og så satte jeg mig ned og snakkede med ham og fik ham til at forstå at den slags ville jeg ikke finde mig i. Det respekterede han, og jeg blev ved med at komme hos ham. Man rendte ikke af pladsen dengang, og man indberettede det heller ikke. I dag snakker vi jo heldigvis om det når nogen har dårlige oplevelser. Noget af det værste, Britta har været ude for, var at blive beskyldt for tyveri. Det var hos to damer, som havde arbejdet i cirkus og som havde en isbjørn gående i en gammel jern- 6 vores magasin december 2010

7 SOSU-humor Fire kannibaler bliver ansat på et plejehjem. Der har været problemer på tidligere arbejdspladser, så de aftaler at nu vil de holde sig i skindet og lade være med at smage på kollegerne. Det går vældig fint det første års tid men så en dag er en sosu-hjælper forsvundet. Én af de fire kannibaler går til bekendelse over for de tre andre det er ham der har spist sosu-hjælperen. De tre andre bliver rasende: Altså, nu har vi spist ledere og mellemledere og visitatorer i et år, uden at nogen har opdaget det, og så skal du absolut ødelægge det hele ved at spise en sosu! banevogn med tremmer og en stor hund, så alle møblerne var fyldt med hundehår. Jeg var ellers glad for at komme der indtil de beskyldte mig for at have stjålet en nøgle og være kørt derud og gået ind til dem mens de ikke var hjemme. Aldrig har jeg følt mig så uretfærdigt behandlet! Jeg tog hjem og tudede men det viste sig at det ikke var første gang deres nøgler var blevet stjålet, så jeg blev renset. Bagefter ville den øverste chef for ældresektoren snakke med mig, men jeg var ikke interesseret i at tale med ham, for jeg havde ikke fået nogen opbakning fra ham. 14 dages uddannelse og tonsvis af kurser Britta er hjemmehjælper, ikke sosu-hjælper. Hjemmehjælpere har ikke sosu-uddannelsen, men jeg har skam en uddannelse hele 14 dages kursus i starten! Og så har jeg selvfølgelig været på tonsvis af kurser i årenes løb. Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt, hverken på kurser eller af nye, unge kolleger, som ser tingene på en ny måde. Men det meste har livet lært mig. Livserfaringen gør at jeg synes jeg forstår de ældre bedre i dag, jeg prøver at se mennesket bag ved facaden hvorfor er hun blevet en gammel, bitter kone? Nogle er nu også født sure og bitre. Og nogle bliver meget nøjeregnende med alderen de skal have otte rosiner på dén mad, 1½ cm. agurkeskive på dén og så videre. Men de fleste er søde og rare og dejlige at have med at gøre, og jeg har altid elsket mit job. Men uden humor kan man ikke være hjemmehjælper! Efter mange år som alene -hjælpere blev der oprettet et hjælperkollektiv i Brobjergparken i Egå, hvor hjemmehjælperne i området mødtes en gang om ugen og så begyndte der at ske ting og sager, fortæller Britta. I selvsving I begyndelsen var vi gamle meget skeptiske over for det der kollektiv hvad skulle det nu til for? Det ville da aldrig komme til at fungere! Skulle vi enspændere nu til at forholde os til andre, som måske oven i købet havde en anden mening end os?! Men det viste sig at det blev noget af det bedste der er sket for os. Det er godt at vi er flere, at vi kan snakke om tingene og kan være to om nogle vores magasin december

8 Portræt "Borgerne kommer altid i allerførste række, og vi er tættest på og er dem der opdager om visionerne og værdierne fungerer eller ej." opgaver tidligere klarede vi jo selv de tunge løft. I dag har vi en god arbejdsplads med gode, omsorgsfulde kolleger. Vi har en god moral her hos os, og vi gør hvad vi kan for borgerne; men nogle gange tænker jeg at man måske har glemt hvem vi egentlig er her for? Borgerne kommer altid i allerførste række, og vi er tættest på og er dem der opdager om visionerne og værdierne fungerer eller ej. Men vi oplever ikke ret tit at vi bliver spurgt hvad vi mener, selv om vi ved hvor skoen trykker. Det er som om dem i de højere luftlag er gået i selvsving. Nu ledetrådene, for eksempel vi er sammen med borgerne og al magt til borgerne og alt det der jamen, sådan har jeg arbejdet i mange år, det er jo bare noget vi gør. Og hvad hjælper det, når vi får mindre og mindre tid hos borgerne? Førhen havde folk tit hjælp til rengøring 2x2 eller 3x2 timer om ugen, i dag har de trekvart time hver anden uge. Jeg gad egentlig godt vide om politikerne nøjes med at få deres toilet gjort rent hver 14. dag? Vi går ind og giver hvad vi har, og vi gør nok lidt mere for borgerne end det vi skal, vi ved jo at selv de mindste ting kan have stor betydning for dem, som f.eks. at få vandet blomster. Og den dag man ikke orker at kæmpe mere for dem det egentlig drejer sig om, så kan man lige så godt pakke sammen. n Britta Jensens store fritidsinteresse er maleriet, og hun har bl.a. udstillet sine billeder på Lokalcenter Skæring. Efter at mine to store drenge på 25 og 21 er flyttet hjemmefra, har jeg somme tider dårlig samvittighed over hvor god tid jeg har. Så kommer den der med: du burde gøre rent, du burde gøre dit og dat men så kaster jeg mig over lærredet og penslerne i stedet for! 8 vores magasin december 2010

9 zumba som fryns Medarbejdere på Frederiksbjerg er blevet ramt af zumba-feberen. Lokalcenteret har med stor succes oprettet to hold med økonomisk støtte fra sygefraværspuljen. Med støtte fra sygefraværspuljen Medarbejdere har siden 1. september gratis kunnet gå til zumba. Der er 2 hold af 1 times varighed, mandag i Ankersgade kl og onsdag på Marselis kl Der var fra starten stor interesse, og der har oven i købet været venteliste. Nu er der igen åbent for tilmelding. Formålet er ifølge områdechef Inge Hedegaard at nedsætte sygefraværet og gøre noget for de langtidsfriske. Lokalcenteret får økonomisk støtte fra sygefraværspuljen. Også til næste år bliver det muligt at søge midler fra sygefraværspuljen. Læs mere om puljen på medarbejderportalen under: Medarbejder > Arbejdsmiljø > Sygefravær > Sygefraværspuljen Sagt på zumba-holdet: Alletiders Sprudlende energi Jeg havde skridttæller på: 5500 skridt på 1 times zumba. Det må da siges at være effektiv motion! Det giver glæde Godt at det ligger i forlængelse af arbejdet ellers var jeg ikke kommet af sted Tekst Anne Klindt foto Inge Hedegaard Zumba, zumba, zumba, dundrer en mandestemme til latinamerikanske rytmer ud af højtalerne denne mandag eftermiddag i salen i Ankersgade. Bag de nedrullede persienner giver 25 medarbejdere fra Frederiksbjerg Lokalcentre den gas med at rulle hofter, ryste baller, svinge arme og hoppe trin i serier. Sveden pibler frem på områdechef, sosu er, fysioterapeuter og Vores udsendte. Århus Kommune T-shirts i diverse designs, farver og størrelser blander sig med decideret løbetøj, og en enkelt bærer tørklæde. Både humøret og tempoet er højt. Her bliver ikke råbt kommandoer som til spinning og aerobic. Faktisk bruger instruktøren slet ikke verbal kommunikation. Det hele foregår via tegnsprog, og hurtigt lærer man at en finger, der peger nedad, betyder at man skal vride sig i knæ, og fire fingre i luften betyder at man skal gentage øvelsen fire gange. Fællesskab ud over arbejde Aftenvagt Marianne har været med fra start: Det er rigtig effektiv og sjov motion. Vores fællesskab er blevet styrket. Jeg synes det er vigtigt at vi kolleger har noget sammen ud over arbejdet. Og man begynder da også at lære medarbejdere fra de andre afdelinger at kende, siger hun. Den 18-årige instruktør Laura synes at zumba-holdet har udviklet sig meget siden start, men understreger at nye sagtens kan hoppe med på bølgen: Det gode ved zumba er at alle kan følge med, hvis bare man har energien. Man kan udføre øvelserne med forskellig intensitet og på forskellige niveauer. For eksempel opfordrer jeg til at man i starten koncentrerer sig om enten arme eller ben så er det lidt lettere at komme i gang. Zumba er en god måde at få motioneret på, fordi det er sjovt og man bare kan slå hjernen fra og bevæge sig til lækker musik, mener hun. n vores magasin december

10 tema: Indhent tiden I denne udgave af personalebladet sætter vi spot på aktuelle emner om hjemmeplejens transport. Læs blandt andet om: den farlige cocktail mørke-stress-bakkemanøvre medarbejdernes udfordringer når der er for få biler en medarbejders anmeldelse af elbil forskel på folk og deres transportpræference Og sidst, men ABSOLUT IKKE mindst: El-cyklen det helt store hit, som alle hylder og alle vil ha. 10 vores magasin december 2010

11 De røde lyn er kendt i hele by'n tekst anne klindt foto Kåre Viemose fotoredigering Anders Gejl Tidspres, mørke og bakkemanøvre blandet med kørsel i hjemmeplejebiler er en farlig cocktail. Skade-statistikken taler sit tydelige sprog. Og skaderne koster lokalcentrene dyrt; omkring en halv mio. årligt. Du smugkigger på uret imens hr. Sørensen sluger sine piller. Ups, tiden er knap. Men endelig ikke virke stresset hos borgeren. Nå, du må prøve at hente noget af tiden i bilen. Lynhurtigt sætter du dig bag rattet, spænder selen og så lige et lille bak for at komme ud. Bang! Åh nej, du overså stolpen bag bilen. Dette er en af de mest typiske situationer når der sker skader på hjemmeplejebiler. Og hvis stressen kombineres med mørke, er risikoen endnu større. Teamleder Hanne Riber Skovgaard fra Eskegården siger: Herude hos os på landet er der hammermørkt om aftenen og natten. Så kan man let komme til at overse en sten, pille eller lignende, når man bakker. Vi har nu fået baksensorer i bilerne, og dem er vi glade for og håber at de vil afhjælpe problemet. Stærkt hen over humplerne Når de røde kommer, så kører de stærkt hen over humplerne. Sådan sagde en borger til Hanne Riber Skovgaard en dag. Hun er godt klar over at medarbejderne kan være lidt hårde ved bilerne. Vi har det jævnligt oppe på teammøder og snakker om at det er dyrt og farligt. Vi er jo kendt i hele området for at køre stærkt, siger jeg til dem. Men medarbejderne føler jo at de har travlt, og hos borgerne må de ikke vise det. Derfor prøver de at vinde tid under kørslen, siger hun. De mange fartbøder, som Sundhed og Omsorg modtager, vidner om at personalet ved Eskegården langt fra er ene om at træde på speederen. Ikke kun tidsnød, men også andre stress-faktorer kan påvirke kørslen. Det kender sosu-assistent Vibeke Rørvig fra Midtbyens Lokalcentre til: Jeg kører ofte med to kald-telefoner. Jeg vil egentlig ikke tage opkald imens jeg kører, men nogle gange kommer jeg jo så til det alligevel. Og ligegyldigt om jeg besvarer opkaldet eller ej under kørsel, så er det vildt stressende når telefonerne ringer, siger hun. Tidspresset har heldigvis aldrig ført til skader for hende. n Pedellerne om skader på bilerne Jan Peder Jensen fra Lokalcenter Vejlby: Ridser i lakken, buler, opretning af styretøj, fordi der er kørt mod kantsten er de typiske årsager. Og så skal bremsebelægningen typisk udskiftes efter halvt så mange kilometer som i en privatbil, ligesom dækkene skiftes ofte. Det siger noget om at bilerne bliver kørt hårdt, men også at der er mange korte ture. Søren Due Johansen fra Lokalcenter Viby og Rosenvang: Jeg er på værksted cirka en gang om måneden pr. bil. Og vi har 12 biler! Og så har vi også lidt af en detektivopgave når vi modtager fartbøder fra politiet og skal finde frem til hvem synderen er. Pedellerne kender vejen til bilværkstedet rigtig godt. Foto Colourbox (NB! Manden på billedet er ikke en af de omtalte pedeller) vores magasin december

12 tema: Indhent tiden Der er rift om bilerne. Nogle steder må medarbejdere stille med deres egen bil for at få kabalen til at gå op. Når dytten skal med på arbejde medarbejdere stiller deres privatbil til rådighed. Hun kalder ordningen for både dyr, urimelig og uholdbar. Vi ansætter jo ikke folk med bil og har heller ikke noget ønske om at gøre det. Derfor er det urimeligt med den nuværende ordning. Det er tilmed en meget dyr ordning, for medarbejderne får den højeste takst i kilometerpenge, hvilket jo er langt højere end benzinforbruget (kilometerpenge-taksten er 3,56 kr. pr. km, red.). Der er således også regnet slitage mv. ind. Der er ikke planer om at lease flere hjemmeplejebiler, for biler er generelt en dyr løsning, men det er et områtekst anne klindt I nogle distrikter er medarbejdere nødt til at stille egen bil til rådighed for at få ruterne til at hænge sammen. Det er en ordning som er utilfredsstillende for medarbejderne og dyr for lokalcentrene. medarbejdere ikke kan stille egen bil til rådighed, har vi et kæmpe lo- Hvis gistikproblem. Jeg laver disponering, og det kan være noget af en kamp. Afstandene er så store herude at det er vanskeligt at dække på cykel, siger sygeplejerske Ritta Ullrich fra Lokalcenter Tranbjerg og Eskegården. Hun fortæller at medarbejdere ikke er glade for at stille deres private bil til rådighed: Godt nok får vi kilometerpenge, men hvad med slitage, forsikring og eventuelle skader på bilerne? Her til morgen havde vi faktisk lige problemstillingen i ekstrem grad. Pedellen kom ind og sagde at den ene bil skulle til reparation. Normalt får vi besked i god tid, men der kan altså også være akutte tilfælde hvor der hurtigt skal stilles endnu en privatbil til rådighed for at nå rundt til alle borgere, siger Ritta Ullrich. Hun gør opmærksom på at personalet gerne vil være samarbejdsvilligt og tænke i andre løsninger end flere biler. Dyrt og urimeligt Majbritt Blohm, leder af sundhedsklinikken på Lokalcenter Syd, medgiver at disponeringen i området kun kan hænge sammen hvis nogle 12 vores magasin december 2010

13 En kort en lang en stolpe en sten tekst anne klindt foto ALlan Witte At skader på hjemmeplejebilerne er en dyr affære for lokalcentrene, er ingen hemmelighed. Annette Mærkedahl, Sundhed og Omsorgs konsulent for hjemmeplejebilerne, har det store overblik over bilparken. Hvor mange skader er der om året? Vi ender nok med at nå op på omkring skader for 2010, hvilket også er det niveau vi plejer at ligge på. Hvad koster skaderne? Der er en selvrisiko på kr. pr. skade, som lokalcenterne betaler. Indtil videre har jeg fået opgjort udgifter for 138 af dette års skader, og det løber for lokalcentrene op i omkring Statistisk burde vi havne på et beløb omkring kr. Det er jo rigtig mange penge, og jeg overvejer hvordan man kan få det tal ned. Måske kunne man indføre en bonusordning for de medarbejdere der ikke laver skader. Hvilke skader er der typisk tale om? De fleste skader er i forbindelse med at bakke, hvor medarbejdere overser en stolpe, sten eller en bil der holder bagved eller ved siden af. Vi har godt nok fået baksensorer i bilerne, men medarbejderne siger at de ikke virker. Ellers er der mest tale om en ridse ned langs siden eller en smadret siderude, fordi der ligger en håndtaske på forsædet, som en tyv ikke har kunnet modstå. Man kan forestille sig at en del skader opstår fordi der er mange forskellige chauffører og man i travlheden ikke lige får indstillet sæde og spejle rigtigt, alt efter om man er kort eller lang. Hvor mange biler har vi, og hvordan har udviklingen været? Vi har lige hentet bil nummer 108. Jeg ved fra min forgænger at for 20 år siden havde vi otte biler. Hvorfor leaser vi biler i stedet for at købe dem? Vi har leaset biler siden 1999, og det har vist sig at det er meget billigere for os. Hjemmeplejebilerne kører mange kilometer om året; typisk De bliver hurtigt nedslidte, fordi der er meget bykørsel, mange korte ture og mange forskellige chauffører. Og tja, så er plejepersonalet generelt vist ikke så flinke ved bilerne. Derfor holder bilerne typisk ikke mere end to år, og så er det jo billigere at lease dem end købe dem. de som vi helt klart skal have kigget på. I forbindelse med de aktuelle besparelser vil vi regne på hvad vi kan spare ved at finde andre løsninger, såsom elcykler, siger Majbritt Blohm. Rift om bilerne Også på Lokalcenter Vejlby kender man til problematikken med for få biler, fortæller sygeplejerske Mette Wahlfelt. Hos os har vi kun en enkelt bil, og om vinteren er der virkelig rift om den. Da har vi brug for mindst en mere. Nogle medarbejdere er nødt til at bruge deres private bil for at vi kan få det hele til at hænge sammen. Det synes jeg er et problem, for det strider imod overenskomsten, hvor der står at arbejdspladsen skal stille bil Det koster bilerne i Sundhed og Omsorg Leasing, forsikringer, brændstof, skader mv. Sted Frederiksbjerg Lokalcentre Gellerup/Hasle/Toftegården Holme/Skåde Hørgården/Vejlby Lokalcenter Nord Lokalcentrene Nordvest Lokalcentrene Syd Lokalcentrene Sydvest Lokalcentrene Vest Midtbyens Lokalcentre Skelager/Bjørnshøj Trøjborg/Abildgården Viby/Rosenvang Hovedtotal vores magasin december

14 tema: Indhent tiden til rådighed hvis den skønner at dette er nødvendigt for at udføre arbejdet, siger hun. Allerværst er det i weekenden, hvor vi er to sygeplejersker der har vagt. Hvis der så kommer et akut opkald fra en af sosu erne, og den, der har bilen, ikke kan afbryde en behandling, så kan der altså være tale om nogle ret uheldige situationer. Alternativet til at vi stiller en privatbil til rådighed kan være at vi ved akut-opkald skal trampe af sted på cykel i højt tempo med frygten for at komme for sent. Det er svært at give borgere og sosu er den akutte assistance når man er på cykel, mener hun. Hvor er der plads til pda og personlift? - var et af de forhold der optog teamleder Lene Jensen. Hun havde en god køreoplevelse i elbilen. Borgere skal komme til os Heller ikke på Vejlby er der dog planer om at købe flere biler. Områdechef Hanne Juul-Madsen forventer, at de kommende ændringer i organisation og opgavevaretagelse vil dæmme op for manglen på biler: "Tanken er, at stadig flere borgere skal opsøge sundhedsklinikkerne, hvilket vil lette transporten for medarbejderne. Der vil selvfølgelig være borgere, som ikke har mulighed for at komme, og den udfordring arbejdes der på. Vi er i gang med at undersøge muligheden for, om elcykler kan være løsningen." Mette Wahlfelt er tillidsrepræsentant, og på det seneste TR-møde spurgte hun sine kolleger hvordan bilsituationen er på de andre lokalcentre. Ifølge hende mangler sygeplejerskerne på mindst seks lokalcentre en til to biler. Hertil kommer de biler som sosu-medarbejderne savner, understreger hun. Det er svært at give borgere og sosu er den akutte assistance, når man er på cykel, siger sygeplejerske Mette Wahlfelt. Fakta Den testede bil er en Citröen C-Zero Kan køre 150 km på en opladning, hvis man kører omkring km/t Den kan køre 130 km/t, men så skal den lades om efter ca. 75 km. Det tager 6 timer af lade den op ved en normal stikkontakt. Ved standere de såkaldte Quickcharges tager det ½ time Den koster Til sammenligning koster en benzinbil i samme størrelse omkring Den vejer godt 1 ton og er dermed lidt tungere end en benzinbil i samme størrelse 14 vores magasin december 2010

15 Biltest: Med sommerdæk på sneglatte veje Vinterens første sne, sjap og glatte veje. Lige præcis på den dag da Sundhed og Omsorg har en elbil på sommerdæk til låns. Dermed kom bilen for alvor på en prøve. tekst anne klindt foto Allan Witte Seks medarbejdere prøvekørte bilen, og en ting var de enige om: Den ligger godt på vejen, og man glider nærmest af sted, lød det samstemmende. Det med at glide handlede ikke om sneglatte veje, men om dens lydløse, lette køreegenskaber. Ellers var bilisternes fokus meget forskellig. Pedellen testede hvor hurtigt den kan accelerere. Områdechefen bed som det første mærke i at den er fiks og let at parkere. Arbejdsmiljørepræsentanten var optaget af hvordan man kommer ind og ud af bilen samt hvorvidt kabinen kan blive ordentligt og hurtigt varm. Plads til pda og personlift Og så til hende der kører hjemmeplejebil til daglig; nemlig teamleder for nattevagterne i Syd Lene Jensen: Jeg er meget positivt overrasket over hvor god den er at køre i. Jeg havde billedet af en Ellert i hovedet, men denne her synes jeg faktisk er god. Men jeg skal godt nok vænne mig til det med automatgear, siger hun og sender et falkeblik rundt i bilen: Der mangler et sted hvor man kan have pda en, nøgler, mobil og andre småting liggende. En lomme, æske eller lignende, så det hele ikke roder rundt. Størrelsen på bilen er jeg også lidt i tvivl om... mon kassen med personliften kan være i bagagerummet?! Hvad hvis man har brug for assistance undervejs på grund af skade eller at den er løbet tør for strøm? Vi bruger megen tid på transport, så det skal bare fungere. Nogle gange står vi jo langt pokker i vold helt alene, og så skal der altså være hurtig service, påpeger hun. Lene Jensen vurderer at en elbil ikke er relevant i forhold til nattevagterne i Syd. Den skal lades op efter 150 km, og nogle gange skal nattevagterne køre længere på en vagt. Men hun synes at en elbil er en god løsning i forhold til dag- og aftenvagter, hvis den lever op til de behov som personalet i øvrigt har. Både af miljømæssige grunde og fordi bilen er god at køre i, siger hun. Ny generation biler Den testede bil er en Citröen, og firmaets erhvervssalgschef, Benny Hemmingsen, havde sved på panden inden prøvekørslen med sommerdæk på sneglatte veje. Han ånder lettet op da de mange runder på Søren Frichsvej og omegn er vel overståede og bilen har fået en overvejende positiv dom. Spørgsmålene til ham er mange; såsom En elbil er det overhovedet noget nyt sådan en har vi da haft på prøve på Frederiksbjerg. Og han svarer godt for sig: Det er noget helt nyt. Den hører til den første generation af biler som fra starten er bygget som elbil. De omkring 300 biler, der kører rundt i Danmark i dag, er oprindeligt bygget som benzindrevne biler, hvilket har givet problemer med løse forbindelser og un- derdimensionerede elsystemer, forklarer han. Han tilføjer at branchen oplever et sandt boom, og man forventer at der vil være omkring 1500 elbiler på det danske marked ved udgangen af De nye biler kommer på markedet til januar, og Sundhed og Omsorg skal formentlig have to af dem på prøve. Herfra skal lyde: God tur til testbilisterne. n Så skal den lades op. Lars Brogaard fra KommuneLeasing viser arbejdsmiljørepræsentant Tove Nielsen den minimalistiske motor. vores magasin december

16 cykel tema: Indhent tiden tekst Berit Christina Olsen foto Allan witte Medv Idéen med elcyklerne kom fra en medarbejder i et team, som fik omlagt dets distrikt og som følge heraf måtte overdrage deres bil til et andet distrikt. Forskellige alternativer til bilen blev overvejet, blandt andet en scooter, men valget faldt på en elcykel og det endte med, at hvert team samt sygeplejerskerne fik en elcykel. Ifølge leder af plejen på Frederiksbjerg Lokalcentre Lene Trøiborg blev elcyklerne primært købt med henblik på at gøre det mere Forskel Et kollektiv skulle af med deres bil, hvilket de i første omgang var trætte af, da de har medarbejdere med knæskader. Med el-cyklen er der dog ingen problemer og de føler, at el-cyklen fuldt ud dækker deres transportbehov. tekst Anne Klindt foto marie elise brandtoft Alting er nemmere på cykel. Det mener Merethe Thue Ravn Andersen, som er dagvagt og afløser i aftenvagt i midtbyen. Jeg er meget glad for at cykle og cykler til alting. Det er det mest rationelle herinde i midtbyen. Og så giver det en god motion. Jeg har god cykelkondi og står ikke af cyklen når det går op ad bakke. Når jeg en sjælden gang imellem er i aftenvagt, vil jeg også helst cykle rundt. Der er nogen der synes at det er for farligt at cykle i trafikken i midtbyen og at det er for hårdt at komme op ad en bakke som Grønnegade. Sådan er vi så forskellige, for jeg hører til dem der synes at det er for farligt at køre i bil i midtbyen og for svært at finde parkering. En anden grund til at jeg ikke 16 vores magasin december 2010

17 ind på stierne Hjemmeplejen ved Frederiksbjerg Lokalcentre har fået medvind på cykelstierne. Eller næsten i hvert fald. Lokalcentrene indkøbte nemlig i foråret 10 elcykler og nu suser medarbejderne i fuld fart ud til borgerne. overkommeligt for medarbejderne at tage cyklen ud til borgerne, således at det er en god oplevelse at cykle i stedet for en belastning. Medarbejderne har i forvejen en belastende arbejdsgang med mange trapper, svære arbejdsstillinger og fysisk krævende opgaver. Elcyklen er derfor en lettelse i hverdagen og den gør det muligt for medarbejdere med knæproblemer alligevel at kunne cykle ud til borgerne. Fordelen ved at anvende elcyklen frem for en almindelig cykel er også at medarbejderne kommer hurtigere frem uden at være gennemsvedte når de skal ind og hjælpe borgerne siger hun. Elcyklerne står i de 9 teams til fri rådighed, men det er oftest den medarbejder, der har den længste rute den pågældende dag som får elcyklen. Elcyklerne bruges af dag- og aftenvagten, men af sikkerhedsmæssige årsager kører medarbejderne i bilen om natten. I forhold til at køre i bil rundt til borgerne er fordelen ved elcyklerne ifølge Lene Trøiborg at medarbejderne ikke behøver at tage hensyn til ensrettede gader og de slipper for at skulle bruge tid på at finde en parkeringsplads til bilen. Medarbejderne får desuden frisk luft og det er ikke nødvendigt, at de har et kørekort. Lene Trøiborg og sikkerhedsrepræsentant Tove Nielsen synes at indkøbet af elcyklerne er en stor succes og de kan absolut anbefale det til andre lokalcentre. n på folk To af midtbyens hverdagshelte med hver deres foretrukne transportmiddel. Læs deres forklaring. er glad for bilkørslen er forurening. De mange bittesmå køreture med en masse stop og start er jo ikke gode for miljøet, og det tænker jeg da også på. Bilerne giver os stor fleksibilitet, synes aftenvagt Vibeke Rørvig, som har svært ved at se hvordan de skulle kunne undvære dem. Om aftenen er der mange besøg som ligger så spredt at det kræver en bil. Man kan da godt køre den første runde besøg indtil kl. 19 på cykel, men det gør vi altså ikke. Det er særligt på grund af nødkald at jeg synes vi er afhængige af at have bilen. For eksempel kan man være i Sønder Allé og så få et kald på Viborgvej. Så er det altså svært at nå frem på jernhesten inden for et kvarter, som vi skal, hvis vi ikke kan komme i kontakt med vedkommende der kalder. Vi kan have besøg på en aften; med den mængde skal der godt nok køres til på cyklen. Vi har tre biler, og det giver os en stor fleksibilitet til at kunne hjælpe hinanden hvis tidsplanen er ved at vælte. Men det er rigtigt at det ikke er hensigtsmæssigt med bil i forhold til parkering. Særligt ikke hvis man er nødt til at holde ulovligt og får p-bøder. Jeg har fået nogen, og dem skal vi jo selv betale, så det er ikke så godt. Merethe Thue Ravn Andersen foretrækker cyklen vores magasin december

18 tema: Indhent tiden Jeg når hurtigere og friskere frem til borgerne tekst Berit Christina Olsen foto: Portræt Kåre Viemose cykler Allan Witte Et af de steder, der har fået en elcykel er lokalcenter Marselis, hvor rengøringsassistenten Nicolas Jensenius arbejder. Da elcyklen ankom, var Nicolas allerede meget positiv indstillet og hans interesse for den var stor. Første gang han satte sig op på cyklen grinede han næsten fordi det var så let at køre på den. Efter nogle måneders brug er Nicolas stadig meget begejstret for elcyklen, som han kører på hver dag, når han skal ud til borgerne. Jeg synes det er en super genial cykel. Det gør det hele meget lettere, da man ikke behøver at bruge så mange kræfter. Jeg tænker ikke på om jeg skal ud at cykle i regn og blæst. Jeg sætter mig bare op på cyklen og så kører den derudaf. Det er virkelig en nydelse at køre på den cykel siger Nicolas. En fordel ved elcyklen frem for en scooter er, at den er eldrevet og derfor ikke forurener. Den eneste ulempe ved elcyklerne Nicolas kan komme i tanke om, er de pladehjul med lokalcentrets navn som var monteret ved modtagelsen. Vinden greb fat i hjulet og skabte potentielt farlig situationer. Pladerne er nu derfor taget af alle cyklerne. Brugen af elcyklen har ændret Nicolas transport i forhold til før, hvor han kørte på en almindelig cykel. Jeg kommer væsentlig hurtigere frem til borgeren og jeg har derfor mere tid til mit arbejde og da jeg ikke skal anstrenge mig så meget på cyklen har jeg mere energi hos borgeren. n Fakta Elcyklen har 3 forskellige indstillinger, hvor man kan vælge om motoren skal hjælpe 10 %, 25 % eller 50 %. Det er også muligt at slå motoren helt fra. Batteriet til cyklen ligger til opladning efter endt arbejdsdag og er let at klikke på cyklen, når den skal bruges. Elcyklerne koster kr. og til sammenligning koster leasing af bil ca kr + benzin og vægtafgift. Strøm forbruget til opladning af en elcykel svarer en pære der tændes nogle timer om dagen. Frederiksbjerg har indgået en serviceaftale med leverandøren om, at denne henter, reparerer og tilbageleverer elcyklerne 18 vores magasin december 2010

19 Hyldestsang til elcyklerne MEL. R. SEEBACH, LIDT I 5 TEKST K. TOSSE SI UH, UH, UH SI UH, UH, UH SI UH, UH, UH, UHHHH Så er det morgen og vi tropper op En god kop kaffe og humøret er i top Det grønne team er blevet til de flyvende nomader Vi styrer bar`for vildt Klokken er over 7 Si uh, uh, uh Og det er ikke lyv Si uh, uh, uh Nu er vi klar parat Si uh, uh, uh Vi spænder hjelmen giver gas i en hulens fart Og det er ingen fejl Op og ned af bakke går det som en leg Batterierne er klar og tændte nu Vi ligner sgu En tornado! De flyvende nomader foto allan witte Team Nomaderne skulle nu flytte for fjerde gang på fem år. Denne gang til lokaler langt væk fra borgerne og for enden af to store bakker, der skulle forceres for at komme hen borgerne. Suk, tænkte de, men deres bekymringer er nu vendt til glæde, og de har taget navneforandring til De flyvende nomader. De fortæller her hvorfor: blev fundet en genial løsning, nemlig: Elcykler! Otte Der smarte, lilla elcykler med syv gear blev leveret, og jublen ville ingen ende tage. Her en måned efter jubler vi stadigvæk. Disse transportmidler er simpelt hen super. Om morgenen sætter vi det velopladte batteri i, drejer gashåndtaget i bund, og så går det det ellers hu hej deruda. Ikke noget med at komme svedig og forpustet ind til borgerne. Nej, nu har vi klare øjne og røde kinder og går frisk i gang med dagens opgaver. Har en kollega brug for hjælp, eller kommer der et nødkald fra den anden ende af byen, lyder der ingen dybe suk, for elcyklen står klar til fluks at bringe os videre. Ja, elcyklen har virkelig gjort en kæmpe forskel i vores hverdag. Selv de fleste af de inkarnerede bilister lader nu bilen stå. Vi får frisk luft og får brugt kroppen, men uden at bruge alle vores kræfter, så der er stadig overskud og energi til at møde de hjemlige udfordringer efter en lang arbejdsdag. Vi er så begejstrede at vi har forfattet en hyldestsang om elcyklens glæder. Disse herlige cykler kan på det varmeste anbefales til alle, men vi må advare om at de er stærkt vanedannende. Mange hilsner fra hjemmeplejen Stavtrup, Lokalcentrene Sydvest Karen Christensen, Elin Thomsen, Susanne Jensen n vores magasin december

20 tema: Indhent tiden tekst Anne Klindt foto Kvindehuset Århus' hjemmeside, Khaa.dk Når voksne skal lære at cykle: Cyklen er en væltepeter På en cykel går det let som ingenting, synger Poul Kjøller i den kendte børnesang. I Danmark lærer stort set alle børn at cykle. Men hvad hvis man først skal til at lære det som voksen? I hjemmeplejen er det ofte et krav at man kan cykle rundt til borgerne. Det er ikke noget problem når man som langt de fleste danskere har lært det fra barnsben. Men mange med anden etnisk herkomst end dansk, som gerne vil ansættes i hjemmeplejen, skal først til at lære det som voksne. Mette er underviser på grundforløbet på SOSU-skolen. Hun fortæller at skolen i sommerhalvåret ofte tilbyder cykelundervisning for elever med anden etnisk herkomst end dansk. Det er en lang proces at lære at cykle som voksen. Mange er meget bange for det, for de har prøvet at vælte og er i tvivl om hvorvidt de overhovedet kan lære det. Men samtidig ved de også godt at det ofte er nødvendigt for at få job i ude-området. Det er blevet sværere at få job, så det har stor betydning at de lærer det. Nogle når at lære det her på skolen, men mange gør ikke. I hvert fald ikke godt nok. En ting er jo at lære at cykle på en p- plads, noget andet er at skulle gebær- 20 vores magasin december 2010