Nr. 46 september årgang. High Five: Formandsskifte i Dansk Folkeparti s Integrationsmillionerne ruller s. 11 DF s 17. årsmøde s.

Transkript

1 Nr. 46 september årgang High Five: Formandsskifte i Dansk Folkeparti s. 4-7 Integrationsmillionerne ruller s. 11 DF s 17. årsmøde s

2 Leder FIND FEM FEJL Alle ved, hvordan en storsmilende Helle Thorning Schmidt ser ud, når hun siger kickstart, så her er en scooter, der heller ikke er kickstartet. Find fem fejl Nåh, nej, Helle er fejlfri. Dumme vælgere Foto: Scanpix Efter en måneds ferie i Frankrig vendte statsminister Helle Thorning Schmidt hjem til det Danmark, hun så åbenlyst betragter som en andedam med lettere ubegavede ænder midt i det store, kultiverede europæiske landskab, hvor man, når man er noget eller tror det taler engelsk og fransk. Statsministeren er jo europæer af hjertet og lod i interviews i aviser og tv forstå, at det ikke er hendes regerings politik, der er noget galt med, men danskernes evne til at opfatte, hvad der bliver sagt. Måske også lidt regeringens egen evne til at kommunikere, erkendte hun. Det er i grunden sjovt. For aldrig har en regering haft så mange presserådgivere som den nuværende, og aldrig har nogen regering brugt så mange penge på netop kommunikationsrådgivning. Så skulle man tro, at de kunne evne at fortælle os andre, hvad de i grunden mener og ikke mindst hvorfor Regeringen med Helle Thorning Schmidt i spidsen vil ikke forstå, at vælgerne afviser dens politik, at vælgerne med rette føler sig svigtet og at de samme vælgere altså godt kan gennemskue, når de er ved at blive snydt. Vælgerne afviser regeringens politik, fordi den hverken virker eller hænger sammen. Hvem har f.eks. mærket noget til den kick start, som ministrene og ordførere fra Socialdemokratiet, SF og Radikale turnerer rundt med? Når noget kick startes, så går det i gang kapow! Så kører motoren. Det vil være en overdrivelse at sige, at der er ret meget i Danmark, regeringen har fået kick startet Jobfesten og økonomien buldrer i hvert fald ikke af sted. Al den snak om kick start er blot et af eksemplerne på, at regeringen har troet, at vælgerne kan snydes. Men enhver, der ikke er nærmest fanatisk tilhænger af et af regeringspartierne, kan jo se, at det er løgn med den kick start. Den radikale formand for Finansudvalget (!), tidligere formand for de Radikale, Marianne Jelved, fandt da også plads til i løbet af sommeren at sige det, som hun ser det: kick starten har ikke virket. Nu har Kristian Thulesen Dahl så kaldt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i åbent samråd. Hun er formand for de radikale. Og hun siger gang på gang, at vi blot skal vente på effekten af kick starten. Så må de ledige væbne sig med tålmodighed. Med eller uden dagpenge. Men begge kan jo ikke have ret. Enten har den nuværende radikale formand ret. Eller også har den forhenværende. Kristian Thulesen Dahl vil i grunden bare gerne vide, hvad ministeren kan oplyse om kick starten. Svarene bliver spændende Når regeringen parkerer sin politik engang ude i horisonten - foreløbig i 2020, som de også har talt om i ét væk - men på ingen måder tager skridt til at løse de problemer, der tårner sig op for borgerne nu og her, så vender vælgerne forståeligt nok tommelfingeren nedad. Hvad hjælper det den familie, der står til at miste dagpengene om fire måneder og måske er nødsaget til at sælge huset med kæmpetab på et bundfrossent boligmarked og derefter står tilbage uden job, indtægt og en større gæld til banken, at regeringen måske kan skabe balance i økonomien en gang efter 2020?? Ikke et hak! For den familie er 2020 otte år ude i horisonten. Det er om meget lang tid. Problemerne er der her-og-nu. Vil regeringen gøre sig selv en tjeneste, begynder den at løse danskernes problemer i den rækkefølge de opstår. Og lige nu er udfordringen at skaffe jobs, skabe rum for, at virksomheder kan hyre i stedet for at fyre, at virksomheder får luft til innovation og vækst det er der, jobbene skal findes. Men i stedet har regeringen set sig blind på en fremtidig demografisk udfordring: når fle- re går på pension om føje år, så mangler vi efter al sandsynlighed arbejdskraft herhjemme. Til den tid. Lige nu har vi for meget af den. Mens vi har ledige danskere, importerer regeringen flere uduelige somaliere og østeuropæiske løntrykkere i titusindvis. Det er det rene, rablende vanvid. Byggeriet er snart overtaget af udenlandsk arbejdskraft, ligesom vognmandsbranchen er på vej i knæ, presset af skøre EU-regler, en bovlam regering med en chef, der forekommer mere optaget af EU end af Danmark og en konkurrence som har medført, at flere store danske virksomheder i dag kun bruger billige udenlandske chauffører. Regeringen foretager sig intet. Jo, for resten regeringen understreger sin kærlighed til EU, det indre marked og dermed til det løntrykkeri, som er ved at tage livet af flere danske brancher. Og fagbevægelsen, der fik regeringen valgt? De bruger tiden på blokader og ballade, der hører hjemme engang i 1970erne, i stedet for en nødvendig kamp mod et historisk løntrykkeri fra østeuropæere i Danmark! Alt det og mere til er situationen. I stedet kommer statsministeren storsmilende hjem fra Frankrig i øvrigt et land, der på forskellig vis godt tør tage kampen med EU op og forklarer os alle sammen, at det altså ikke er regeringens politik, den er gal med. Det er kommunikationen. Og så det forhold, at danskerne er for dumme til at fatte de visionære, langsigtede planer, som desværre stiller sig hindrende i vejen for at regeringen kan løse borgernes problemer nu og her. Det er ikke en gang sjovt. Kun pinligt. Sønd. 2

3 Nyhedsbrev Dansk Folkeparti blæser til kamp for værdierne Det er ikke hver dag, et parti skifter formand. Så det vækker altid opmærksomhed. Nogle gange bliver en formand tvunget til at gå af på grund af svigtende popularitet. Andre gange tvinger helbredet en formand til at trække sig. Fælles for disse situationer er, at et parti ikke selv skriver historien det klarer journalisterne. Reaktionerne har været overvældende. Bunker af artikler. Strømme af breve og mails stort set alle positive. Det har nu aldrig været min frygt, at jeg ville blive tvunget til at gå af eller sidde så længe, at jeg ville være nødt til at trække mig tilbage. Alligevel ville jeg gerne selv bestemme, hvornår det skulle være. Tidspunktet for et formandsskifte i Dansk Folkeparti er velvalgt. At være partiformand er ingen nem opgave. Det er et stort ansvar. Til gengæld findes der ikke noget mere spændende og personligt tilfredsstillende job. Magtskiftet i Dansk Folkeparti er ikke et brud. Det er tværtimod en understregning af kontinuitet og stabilitet. At partiet bliver videreført i den samme ånd. At jeg træder tilbage som formand og anbefaler årsmødet at overlade stafetten til Kristian Thulesen Dahl på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning i september, er heller ikke udtryk for, at jeg trækker mig tilbage fra politik. Det burde være de fleste bekendt. Men det betyder selvfølgelig, at mit politiske liv går ind i en ny fase, hvor jeg ikke står i første række, men nok holder mig mere i baggrunden hvis jeg da ellers kan. Fra midten af september vil jeg fortsat være at finde i Dansk Folkeparti, ligesom jeg stiller op ved næste valg. Jeg overtager en nyskabelse; posten som værdiordfører. Og så indtræder jeg i Folketingets præsidium, hvor jeg sammen med de øvrige præsidiemedlemmer fra de øvrige partier vil være med til at definere rammerne for Folketingets arbejde. Det glæder jeg mig overordentligt meget til og mon ikke der også i præsidiet vil kunne udkæmpes værdipolitiske slag? Eksempelvis i forhold til, hvilke arrangementer, Folketinget skal lægge hus til? Værdiordførerskabet er noget nyt. Men det er sådan set kun ordførerskabet, der er nyt. Al politik handler nemlig dybest set om værdier selv økonomi handler om værdier, fordi økonomi blandt andet handler om, hvordan de knappe goder skal fordeles mellem mennesker. Men værdiordførerskabet handler også om en erkendelse af, at den røde regering i høj grad fører værdipolitik. Den reklamerer bare ikke særligt meget med det, og det er da også de helt forkerte værdier, den kæmper for. Navnlig Det Radikale Venstre, som reelt definerer politikken i den røde regering er et værdibårent parti. Det kommer eksempelvis til udtryk i de kraftige lempelser af udlændingepolitikken, som nu på ny er i færd med at åbne op for en masseindvandring. Det kommer til udtryk i retspolitikken, hvor de radikale vil erstatte straf med uddannelse og dermed belønne kriminelle. Det kommer til udtryk i familiepolitikken, hvor ikke-gifte par i forhold til børnechecken bliver favoriseret på bekostning af ægtepar. Og det kommer til udtryk i folkekirken, hvor regeringen med kønsneutrale ægteskaber som rambuk er ved at splitte folkets kirke. Det kommer også til udtryk i folkeskolen, hvor regeringen stik imod alle løfter inden valget lader klasserne vokse til mere end 28 elever pr. klasse. Endelig har regeringen med skattereformen gjort op med det solidariske princip, som hele velfærdssamfundet hviler på ved at straffe mennesker på overførselsindkomster for at få penge til topskattelettelser, mens alle straffes med bunker af nye skatter og afgifter. Tag ikke fejl: Trods alvorlig indre splittelse er partierne i den røde regering enige om én ting: De ønsker at gøre op med det Danmark, som vi kender. Alle er de enige om, at Danmark skal bevæge sig i en helt anden retning. Og den retning er vi i Dansk Folkeparti indædte modstandere af. Den røde regering kan nå at gøre uoprettelig skade på landet de næste tre år inden valget. Jeg ved, at Kristian Thulesen Dahl brænder nøjagtigt ligeså meget for denne vigtige opgave, som jeg har gjort de seneste snart 17 år. Jeg ved, at han har præcis det, der skal til for at bringe Dansk Folkeparti frem ad samme vej. Selv fortsætter jeg kampen fra min nye post. For når regeringen fører skadelig vær- dipolitik, iklæder den altid værdipolitikken nødvendighedens sprogbrug. Det hedder sig derfor altid, at økonomiske hensyn byder den at føre en bestemt politik eller at hensynet til EU og udlandet tvinger regeringen til at gøre som den gør. Det er mit mål at afdække dette maskespil og kalde regeringens politik det, den er: Værdipolitik med omvendt fortegn. Fra min ordførerpost er det min hensigt at tvinge regeringen og de øvrige partier til at bekende kulør. Hvad er det i grunden for et Danmark, de ønsker for kommende generationer et selvstændigt, stolt og frit land eller en anonym plet på landkortet? Det er samtidig mit håb, at Folketingets øvrige partier vil kopiere ordførerposten. Når alle kort bliver lagt på bordet, får vi en langt ærligere diskussion. Men foreløbig glæder jeg mig til årsmødet i Herning i september. Aldrig har så mange været tilmeldt. Det bliver stort. Det bliver historisk. Men det bliver naturligvis også meget vemodigt. 3

4 Sommergruppemøde Pressemøde med bindingsværk og stokroser som baggrund. Ikke mange journalister var kommet for at høre om Dansk Folkepartis politiske initiativer, men var tværtimod optagede af det kommende formandsskifte. Hele følelsesregistret blev gennemløbet men glæden var udpræget. Som gruppeformand har det i mange været år været Kristian Thulesen Dahls opgave at lede gruppemøder og sommergruppemøder, og en af hans store evner er, at alle som regel ender med at være tilfredse, hvis der har været uenighed. Dette sommergruppemøde var det sidste med Thulesen Dahl som gruppeformand. Historisk sommergr Dansk Folkepartis sommergruppemøde gik over i historien som sommergruppemødet, hvor Pia Kjærsgaard gav formandsstafetten videre til Kristian Thulesen Dahl. Sådan vil det også blive husket i folketingsgruppen, EU-gruppen og blandt de øvrige ansatte, der var til stede på Gl. Skovridergaard, lidt uden for Silkeborg. Et bevæget øjeblik. Også for Pia Kjærsgaard var offentliggørelsen af beslutningen ikke uden følelser. Her ses Dansk Folkepartis formand umiddelbart inden pressemødet. Ombord på Rylen. Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt i samtale med Pia Kjærsgaard. Af Karsten Lorentzen Foto: Carsten Lundager og Karsten Lorentzen Første dag forløb helt som normalt. Gruppen diskuterede den politiske dagsorden for den kommende folketingssamling og tog derefter på en dejlig sejltur på Silkeborgsøerne. Om aftenen blev der tændt op for grillen uden for hotellet, og snakken gik lystigt. Sådan er det altid. Det vakte heller ingen opsigt, da Pia Kjærsgaard efter aftensmaden bad om ordet. Hun plejer nemlig altid at byde velkommen og sætte ekstra skub i stemningen. Og så sprang bomben Men indledningen var ingen normal velkomst. Jeg har nu været i politik i 28 år, sagde Pia Kjærsgaard. Og så sprang bomben: Jeg har derfor efter lange overvejelser besluttet at træde tilbage som formand for Dansk Folkeparti. Nyheden bliver om ti minutter offentliggjort på Berlingske 4

5 uppemøde i Silkeborg Med Himmelbjerget som kulisse. Kristian Thulesen Dahl nød sejlturen på sommergruppemødets første dag, og et af Danmarks unikke landskaber viste sig fra sin smukkeste side. På dette tidspunkt var kun en lille håndfuld mennesker orienteret om Pia Kjærsgaards beslutning. Tidendes hjemmeside sagde Pia Kjærsgaard. Man kunne høre en knappenål falde til jorden i restauranten. Ja, der gik nærmest et helt gys gennem lokalet. Søren Espersen opfordrede spontant og tydeligt rørt alle til at takke Pia Kjærsgaard for indsatsen, som jo ikke indebærer et farvel til politik Pia Kjærsgaard genopstiller ved næste folketingsvalg men et farvel til det store og tyngende ansvar som partiformand. Sendefladen tilhørte Pia Nyheden kom på Berlingske Tidende kl. 22, samtidig med, at TV-2 22-nyheder gik i gang. Hurtigt kom der en rulletekst om formandsskiftet på. Og SÅ brød det løs. Hele aftenen igennem var nyhedsfladen reserveret Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. Næste dag fortsatte det med avisforsider og et væld af fremmødte journalister ved det traditionelle pressemøde. Også sommergruppemødets sidste dag bar præg af den skelsættende og historiske begivenhed. High five. Efter pressemødet var det tid for den traditionsrige fodboldkamp folkevalget mod ansatte og folketingsgruppen bankede de ansatte 3-2. Den altid upartiske dommer var Pia Kjærsgaard, som også i år var flittig med både de gule og røde kort til spillere, der ikke kunne opføre sig ordentligt på banen. 5

6 Pia takker af Jeg er utrolig taknem Pressen kogte over med afskedssentenser, da Pia Kjærsgaard den 8. august meddelte, at hun stopper som partiformand. Overskrifter som Pia stopper, Pia vil blive savnet eller fjendernes: Nu slipper vi for Pia, fyldte sendeflader og forsider Selv Cirkusrevyen lod sig rive med og fik skyndsomt skrevet en kommentar om den nye tavse Pia ind i et af revyens numre Fælles for dem alle er, at de tog, og tager, frygtelig fejl. Foto: Carsten Lundager Jeg opstiller i Kalundborgkredsen og vil stadigvæk være aktiv i dansk politik i allerhøjeste grad, siger Pia, der nu får et helt nyt ordførerskab, nemlig værdiordfører. Et nyt ord? Ja, men dér har vi jo været gode i Dansk Folkeparti. Vi var også det første parti, der lancerede posten som dyrevelfærdsordfører. Det har stort set alle de andre partier så kopieret. Det skal såmænd ikke undre mig, at de hen ad vejen også gør det med dette ordførerskab. Det skal de da være velkomne til. Når jeg har valgt det, så er det jo fordi, jeg synes, at vi er ved at miste så meget omkring vores egen kultur, vores fællesskab, vores nationale identitet. Specielt efter at vi har fået en rød regering. Af René Teige Det gør de i hvert fald..! Pia slår en hjertelig latter op. Altså alle siger: Nu får du nok meget mere tid, meget mere tid hjemme hos Henrik. Det tvivler jeg på. Jeg vil bare bruge tiden på en anden måde. Jeg kan stadig lide at arbejde, rigtig godt. Jeg elsker at komme på Christiansborg hver dag. Jeg holder virkelig af den arbejdsplads, har gjort det i 28 år og det vil jeg blive ved med at gøre. Når journalister spørger Pias mand, Henrik Thorup, om Pia får bedre og mere tid, så siger han da også: Det tror jeg såmænd ikke Pia Kjærsgaard understreger da også, at tiden bare bliver udnyttet på en anden måde. Pia Kjærsgaard har sagt, at hun bliver som formand, så længe Dolly Parton synger Det, jeg kan sige meget kort, det er, at jeg ikke længere har hovedansvaret for stort og småt. Fordi det har man som partiformand, og det har jeg så ikke længere. Jeg må indrømme, at det er en enorm lettelse for mig at kunne sige det. På talerstol og stemmeseddel For nu at vade lidt i det og stikke mediernes mistolkning af Pias meddelelse om at stoppe som partiformand i øjnene vil danskerne absolut ikke opleve en snart tidligere partiformand i tavs deltagelse på de bageste rækker i Folketinget. Nu bliver det på en anden måde Kan vi så i den kommende samling regne med, at Pia indtager talerstolen og sætter sine politiske modstandere på plads..? Tja, jeg har jo sagt lidt spøgefuldt, at jeg trænger til lidt afspadsering. Nu skal jeg lige finde ud af mit nye liv. Man skal ikke forvente at se mig så meget i medierne som før. Det vil være helt naturligt, da jeg ikke mere er partiformand. Nu bliver det på en anden måde. Men jeg skal nok sørge for ikke at blive glemt. Jeg synes stadig, at der er et stort behov for at sætte familiepolitikken, kulturpolitikken, skolepolitikken, kirkepolitikken og ikke mindst udlændingepolitikken på dagsordenen. Så det er et bredt funderet område, som man kan gøre rigtigt meget på Der er også mange gode fagordførere, som gør deres job udmærket, så jeg skal være sådan lidt overordnet over det hele. Meningsmålinger i top Det er simpelthen så dejligt, svarer Pia på spørgsmålet om, hvad de meget flotte meningsmålinger, som er udsendt, siden oplysningen om hendes beslutning om at videregive stafetten som DF-formand, betyder. Det er en stor, stor lettelse for os alle sammen. Jeg tror, at det primært betyder, at folk stadig vil stemme på Dansk Folkeparti, at de vil have tillid til Kristian Thulesen Dahl som kommende formand, at de er tilfredse med, at 6

7 melig Foto: Scanpix jeg bliver i politik. Og frem for alt, at vi har gjort det, vi har gjort, ordentligt. At formandsskiftet sker på en helt ordentlig og værdig måde. I stedet for, som man har set det så ofte i andre partier, hvor der har været splid, strid, spektakel og magtkampe Det sker ikke i Dansk Folkeparti, og det tror jeg, folk har meget, meget stor respekt for. Det tror jeg, er det, folk har kvitteret for. Også at vi har været så godt forberedt har medført respekt for partiet. Pia og Dolly Jeg bliver ved, så længe Dolly Parton gør det, svarede Pia på et af de utallige spørgsmål om, hvornår, hun ville trække sig som formand. Ha ha, jeg vil sige god vind til min gode veninde. Altså: Man er formand, til man ikke er formand mere. Begynder man først at tøve, når man bliver spurgt, så er man simpelthen nødt til at slå fast med syvtommersøm, at man bliver, så længe man bliver. Ellers ville spekulationerne være begyndt for lang tid siden. Det bliver man nødt til at slå fast med fyndige ord. Og jeg fortsætter jo i politik, ligesom Dolly Parton gør det i musikbranchen DF er lykkedes Pia Kjærsgaard er gentagne gange blevet spurgt om, hvad der er hendes største politiske sejr. Lige så mange gange har DFs leder svaret: Kroneafstemningen i 2000, at danskerne vragede euroen til fordel for kronen. Men der har naturligvis været masser af sejre i Dansk Folkepartis 17-årige historie. Der har været masser, og hvis jeg skal pege på en enkelt politisk sejr, så må det være, at det er lykkedes at stifte et nyt parti på så fast et grundlag, som Dansk Folkeparti hviler på i dag. At der er en stærkere og stærkere organisation. At der bliver mere og mere opbakning til DF, som man ikke levnede en jordisk chance i Alle har jo måtte erkende, at de tog grundigt fejl. Det er jo i virkeligheden den allerstørste sejr. Tak til alle Beslutningen om, at Pia stoppede som partiformand, kom som både en overraskelse og Dolly Parton synger stadig, og Pia Kjærsgaard stopper alene som formand, ikke som medlem af DF s folketingsgruppe. et chok. Men her et par uger efter, at bomben sprang, føler den snart tidligere formand lettelse. At det nu er offentligt, at jeg kan tale med alle om det. Jeg er utrolig lettet, især i forhold til, hvordan vores folk i partiet har taget det. Alle var dybt overraskede, mange blev paf, og nogle blev kede af det. Men efter at have sundet sig, har meldingerne lydt: Vi forstår dig egentlig godt. Vi støtter fuldt op om den nye ledelse. Det skal nok gå alt sammen Det er jeg utrolig taknemmelig for. I front i 28 år Pia har sagt, at det med at få mere tid til andre gøremål end de politiske nok ikke ligger lige for. Men der skal nok blive plads til at gøre en mangeårig drøm til virkelighed, nemlig at lære det græske sprog. Det er noget, Henrik og jeg på et tidspunkt bliver nødt til at tage os grundigt sammen til at få gjort. Nu har vi haft vores vidunderlige sommerhus på Santorini i 12 år, og det er altså så ærgerligt, at man ikke kan tale med de omkringboende grækere, som gerne vil fortælle os en hel masse. Så det er noget, vi bør, men det er ikke noget, vi har tilrettelagt og sat tid af til. Nu skal vi lige have alt det her med formandsskiftet på plads. Man skal også lige huske, at jeg jo ikke alene har været formand for Dansk Folkeparti i 17 år. Jeg har også været politisk leder af Fremskridtspartiet. Det vil sige, at jeg har stået i front for to politiske partier i over 28 år. Jeg kan blive helt svimmel, når jeg tænker på det, siger Pia, som altså har siddet i Folketinget i godt 28 år. Man skal lige vænne sig til, at man kan bruge tiden på en anden måde. Jeg vil tage mig god tid, bare tage nogle dybe indåndinger og forberede mig på en noget anden tilværelse, end den jeg har haft i over 28 år. I den periode har jeg sandt for dyden ikke stået op en eneste morgen eller gået i seng en eneste aften, uden at jeg har syntes at have gjort et eller andet i forhold til at gøre noget for det danske folk. Det har været min hovedopgave, og det vil det fortsat være. Men fra en noget anden plads, end den jeg har haft hidtil. Jeg er meget, meget glad DF s mange tillidsfolk, MF ere, regionsrådsog byrådsmedlemmer, lokalbestyrelser og medlemmer af partiet i det hele taget har ydet en enorm opbakning til Pias beslutning. Jeg er så glad for de mange hilsener, jeg har fået, og de flotte ord, ros og opbakning, de har givet mig med på vejen, når de er blevet spurgt af den lokale presse rundt omkring i landet. Det er jeg meget, meget glad for. Jeg ser frem til årsmødet (lørdag den 15. til søndag den 16. september, red.) Det bliver et meget bevægende årsmøde for mig. Men jeg ser frem til, at vi kan foretage en skiftedag på årsmødet i en god stemning. Det er jeg sikker på nok skal ske. 7

8 Siden sidst Pia Kjærsgaard omgivet af DF s folketingsgruppe efter valget den 15. september Pia på DF fik et flot valg 15. september. Nu er vi frie fugle, kommenterede Pia Kjærsgaard valgets resultat. farten Af René Teige Foto: Carsten Lundager m.fl. Pia Kjærsgaard deltog i TV3 s programserie Til middag hos Pia Kjærsgaard på Danmarkstur sammen med Kristian Thulsen Dahl. Pressen var som vanligt i stort tal mødt frem ved Folkemødet på Bornholm, hvor Pia Kjærsgaard var blandt de populæreste interview ofre 2011 og 2012 har været en hæsblæsende tid for Dansk Folkeparti. DF satte sine mærkesager på dagsordenen og havde kolossal succes. Det Christiansborgpolitiske virke blev suppleret med DF s efterhånden berømte Danmarksture, hvor Pia Kjærsgaard turede landet rundt for at for at møde danskerne, hvor de var og er. Også politiske dueller op til valget den 15. september 2011 fyldte meget. Og så var der genindførelsen af grænsekontrollen, folkemøder på Bornholm og valgflæsk på Nytorv i København. Pia Kjærsgaard stillede også op i pølsevogn i Gundestrup, valgmøde i Slagelse og vekslede tusindvis af håndtryk og tusindvis af autografer på alt fra servietter til t-shirts. Men Pia Kjærsgaard fik også i ugerne op til valget sat både Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt på plads i nogle hæsblæsende tv-dueller. Pia Kjærsgaard besøgte danske soldater under genoptræning på Rigshospitalet og lavede mad til den helt store guldmedalje i Til middag hos. Her følger et udvalg af de fotos, som fastholder den lange række af DF-begivenheder gennem det seneste år. Og så en god cykeltur Fremmødet var enormt, da Pia Kjærsgaard bød til valgmøde i Slagelse 8

9 Pia Kjærsgaard er ikke til at overse. Her valgplakater i kæmpestørrelse helt ude på landet fæstnet på bigballer DF fik gennemført en genindførelse af grænsekontrollen til danskernes store glæde. Den glæde fik den røde regering hurtigt spoleret. Helle Thorning-Schmidt havde det svært i debat med DF s leder Valgkampen førte Pia Kjærsgaard til blandt andet Gundestrup, hvor hun viste sine evner som bøfsandwich-kok. Pia Kjærsgaard hører til dem, der flest gange har givet sin autograf på alt fra servietter til t-shirts DF s valgkamp begynder traditionen tro på Nytorv i København med servering af valgflæsk(esvær) og politisk debat Pia Kjærsgaard i debat med Margrethe Vestager 9

10 Feriepostkort DF er bedst til feriehilsner De politiske partiers vælgere er uenige om mangt og meget. Også når det gælder feriepostkort. Blandt Liberal Alliances vælgere er det kun 14 procent, der sender postkort hjem, hver gang de er på ferie. Blandt Dansk Folkepartis vælgere sender 36 procent feriehilsner. DF ere er Danmarksmestre i kunsten at sende personlige feriehilsener Vi holder af at glæde familie, venner og kolleger med en feriehilsen. Dermed hylder vi traditioner, personlige relationer og betænksomhed. En ny undersøgelse viser, at hvis man måler feriepostvaner blandt de politiske partiers vælgere, er det i særlig grad Dansk Folkepartis, der sender feriepostkort. Når det gælder den traditionelle feriehilsen, et postkort med billede af hotellet eller de kendteste turistattraktioner, er det i særlig grad Dansk Folkepartis vælgere, der tyer til kuglepen, postkort og frimærker og forfatter en feriehilsen. Det er også Dansk Folkepartis vælgere, der i størst grad sætter pris på at få tilsendt et feriepostkort. Det viser en ny undersøgelse, foretaget af TNS Gallup for Post Danmark. Undersøgelsen sætter partibogstaver på danskernes feriepostvaner og forventninger. Dansk Folkepartis vælgere ligger eksempelvis i top, når det gælder glæden over at få tilsendt et feriepostkort. Således mener 92 procent DF ere, at når de modtager et feriepostkort, har afsenderen tænkt på modtageren i løbet af ferien. Til sammenligning bliver den opfattelse kun delt af 84 procent af LA s vælgere og 84 procent af Enhedslistens. I det hele taget er det liste Ø og liste I, der er mindst til feriepostkort. DF er til den personlige hilsen Til udsagnet: Jeg glæder mig til min egen ferie, når jeg får feriepostkort, svarer hele 92 procent DF ere, at de er helt eller delvis enige. Her er tallet for henholdsvis Ø og I 85- og 84 procent Men det handler ikke kun om glæden ved at få en feriehilsen med posten. Postkortets billedside har skam også betydning. 87 procent DF ere svarer, at de lægger mærke til motivet, når de får feriepostkort. 82 procent af Liste Ø s vælgere og 81 procent af liste I s er enige. De tre partier er ikke blot politisk uenige. Der er heller ikke konsensus, når det gælder formen for feriehilsener. DF erne er mest til postkort, nemlig hele 72 procent, når de selv skal sende en feriehilsen. Tallene for liste Ø og I er henholdsvis 64 og 57. Også når det gælder antallet af feriekort, som bliver lagt i postkasser på feriedestinationerne, ligger DF i top. 36 procent af partiets vælgere svarer, at de sender feriepostkort hver gang, de er på ferie. Det gør kun 29 procent af liste Ø s vælgere, mens liste I er helt i bund. Blandt partiets vælgere er det kun 14 procent, der sender postkort hjem, hver gang de er på ferie. 10

11 Fra Mjølnerparken til Beirut Integrationsmillionerne ruller Mjølnerparken har fået 27 millioner kroner i tilskud fra Nu søges om nye tilskudskroner. Af René Teige En af landets største ghettoer, Mjølnerparken på ydre Nørrebro i København, har cirka 560 boliger og cirka beboere, hvoraf godt 90 procent er af anden etnisk herkomst. Ejendommene, der er administreret af Lejerbo, har i årevis været hærget af kriminalitet, herunder skyderier og knivstikkerier samt trusler, vold, røverier og hærværk. I 2005 besluttede Lejerbo at sætte 230 overvågningskameraer op. Disse har ikke nedsat kriminaliteten, men eksporteret den til nærliggende kvarterer uden kameraer Så der skulle altså mere til. Helt nøjagtig 27 millioner kroner, delt over fem år fra Pengene kommer fra Landsbyggefonden (18 mio. kr.), som jo ellers er skabt af alle landets lejere til brug for boligforbedringer. Københavns Kommune har støttet med blandt andet personale til en værdi af ni millioner kroner. Det er der ikke tale om her. Pengene er givet til boligselskabet Lejerbo, der har brugt dem til leje og indretning af kontor og ansættelse af personale og leder, som styrer de integrationsprojekter, som boligselskabet har valgt at sætte i søen. Et af værktøjerne til at opnå bedre integration i det danske samfund var en rejse for en konsulent og 12 beboere til Beirut! Endvidere er der givet tilskud til eid-fester og ture til Bon Bon Land. Millionerne ruller Udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, DF, er målløs. Jeg fatter ikke, hvordan det skal hjælpe på integrationen, at man arrangerer ture til Bon Bon land og andet. Jeg er målløs, og jeg håber, at Folketingets partier snart indser, at den bedste form for integration er at begrænse ind- Landsbyggefonden har betalt 18 mio. kr., mens Københavns Kommune har givet personale for ni mio. kr. til bedre integration vandringen, og så stille krav til dem, der er her, i stedet for at give dem gaver, siger Martin Henriksen. I år udløber perioden på de fire års støtte. Og donationen af nævnte 27 millioner tilskudskroner skal fornys i en ny femårig aftale Hvor beløbet de seneste fem år alene er gået til Mjølnerparken, kræver kommunen nu et helhedsprojekt, der skal spille sammen med kommunens øvrige integrationsprojekter, de såkaldte identitetsskabende aktiviteter. Det har fået Lejerbo til at iværksætte en helhedsplan for en lille halv snes af boligadministratorens boligområder. Men endnu er en ny femårig tilskudspulje ikke frigivet. Denne skal betales af Lejerbo, Københavns Kommune og Landsbyggefonden. Det ventes, at parterne godkender de nye projekter, der skal gælde fra , ved årsskiftet. Der er endnu ikke noget nyt fra politikerne på Københavns rådhus om et nyt million-tilskud til Lejerbos integrationsprojekt 11

12 Islam på hugst Muslimer på opkøb Mens vestlige befolkninger diskuterer politisk korrekthed og fairness, overtager islam lige så stille børser og banker, advarer den kendte konvertit Sam Salomon. Af René Teige Han beder om kildevand uden brus, så skubber han de uindfattede briller på plads øverst på den krumme næse. Han læner hovedet en smule tilbage, så det imponerende, gråsprængte, krølhårede skæg helt dominerer ansigtet. Så begynder han at tale velformuleret engelsk med umiskendelig mellemøstlig accent. Han taler om faren fra islam, om muslimske lederes angreb på vestlig tro og levevis, samt investering af oliemilliarder med henblik på omstyrtning af europæisk og amerikansk økonomi. Sam Salomon har ikke altid været klar i mælet om den islamiske fare. Han har rent faktisk selv været en del af den som forsker i sharialov gennem 15 år. Men han blev omvendt til kristendommen, fængslet og dømt til døden. En straf, der imidlertid blev omstødt til udvisning. Nu bor Sam Salomon i London og rejser hele verden rundt som rådgiver og øjenåbner om islam eller som han siger: Med et brændende engagement i åndsstriden mellem Evangelium og islam. Islam-høring i Israel Sam Salomon har holdt møder med Gert Wilders, britiske parlamentsmedlemmer og Lega Nord i Italien. Han har turneret som foredragsholder i Tyskland og Holland samt deltaget i en islam-høring i det israelske parlament, Knesset. Overfor den israelske regering gjorde han opmærksom på, at flygtningeproblemet blandt palæstinensere er den store knast i de uendelige fredsforhandlinger. Når det gælder jøder, har disse ret til at vende tilbage til hjemlandet, få deres ejendom og ejendele tilbage. Den ret har palæstinenserne ikke. Giv palæstinenserne denne ret, og man er på vej mod fred, siger Sam Salomon. Han understreger dog, at der ikke skal tales fred, før alle våben bliver nedlagt. Indoktrineret i moskeer Konvertitten Salomon fortsætter i næsten docerende stemmeleje. Nu får alverdens (læs: alle vestlige) regeringer en bredside. Politikere tager sig af det, der sker her og nu. De skal i stedet se frem.., langt frem. I England tager muslimske børn til moskéerne hver dag. De britiske myndigheder giver udtryk for velvilje for så ved man hvor de unge er. Hvad man ikke tænker på er, at børnene bliver indoktrinerede i moskéerne. Om 15 år er samme børn færdige med deres uddannelse og om yderligere 20 år sidder de i toppen af finansverdenen og styrer islamisk overtagelse af alle mulige institutioner, siger Sam Salomon. Muslimer ejer halv OL-by Han begynder at remse eksempler op procent af de engelske busser køres af muslimer. 70 procent at de engelske internetcaféer er ejet af muslimer, de har erhvervet store aktieposter i Barclays og Lloyd. Muslimer sidder også på tæt ved halvdelen af Londons børs, senest er det kommet frem, at de ejer størstedelen af den olympiske by i London, som jo netop har afviklet OL De sidder på transportsektoren, kan styre pengestrømmene og infiltrerer politiet. Det her er ikke politisk korrekt tale, vi lever i en globaliseret verden, vi skal tage hensyn til hinanden, være humane og leve sammen i forståelse og gensidig respekt. Problemet med denne politiske korrekthed er, at den ikke hyldes af muslimerne. De bruger vestlig passivitet til at overtage det hele, advarer Sam Salomon, som opfatter vestlig passivitet som den helt store fare. Vi skal debattere problemerne og vi skal gøre det uden at nære politiske fordomme mod hinanden, siger han. 12

13 Landet rundt Succes på marked august blev årets Karlebo Kræmmermarked, der er del af Karlebo Sommerfest, afholdt. I år var DFs lokalforening i Fredensborg på programmet efter i syv år at have deltaget på Humlebæk kræmmermarked. Vi valgte at flytte deltagelsen denne gang, og det viste sig at blive en succesfuld beslutning, siger formand Flemming Rømer. Rigtig mange folk kom forbi, fik en snak, en brochure, et bolche eller andet godt. Mange Stella Lund og Flemming Rømer tog også et girokort med hjem, en enkelt kom forbi lørdag og fik girokort, for at komme igen søndag med kontanter, da konen ikke ville lade han blive medlem via deres netbank. Alt i alt gode DF-dage, hvor tidligere næstformand Stella Lund, selvom hun er flyttet til Hørsholm, ydede en stor indsats på markedsdagene. Her kommer adressen Morten Messerschmidt har i samarbejde med EFD-gruppen (Europæisk Frihed og demokrati) i EU-Parlamentet udgivet en stribe taler og kronikker i perioden , som alle omhandler forholdene i EU. Bogen er et godt bidrag til forståelse af de mange problemer, der eksempelvis gør sig gældende i forholdet mellem Danmark og EU. I indledningen beskriver Morten Messerschmidt EU-Parlamentet som en underlig arbejdsplads og som et sted, der på alle områder adskiller sig mærkbart fra, hvad man i et velordnet samfund ville betragte som sund og ordentlig adfærd. Foruden kronikker og taler har Morten Messerschmidt også forsynet bogen med et udpluk fra sine dagborgsnotater. Ved en fejl faldt adressen, hvor man kan bestille nævnte bog, ud af artiklen i Dansk Folkeblad juli Bogen er udkommet i et begrænset oplag og kan bestilles gratis enten som elektronisk pdf eller som almindelig post ved at sende en mail til Kristian.olesen@ft.dk Tak til Bernt Mangeårigt bestyrelsesmedlem i Skanderborg, bosiddende i Torrild, Odder, Bernt Kjær fylder 86 år i september og takker af som aktiv i Dansk Folkeparti i Odder-Samsø lokalforening. Bernt Kjær startede lokalforeningen op i Dengang havde foreningen navnet Skanderborg-Odder og havde tre medlemmer. Siden er medlemstallet vokset markant, og Bernt Kjær har været med fra starten... Ikke kun i det politiske arbejde, men også blandt de flittigste til at hænge plakater op for partiet helt frem til valget sidste år. DF ere på lejr Holstebro dannede fra juli 2012 ramme om den største spejderlejr, der nogensinde er holdt i Danmark. Mere end børn, unge og voksne på tværs af korps deltog, og da der var åbent for alle, der ville besøge det enorme arrangement, nåede antallet op på endnu flere. Folketingets kultur-, børne- og ungeudvalg var også inviteret. Dansk Folkepartis kommunal- og medieordfører Morten Marinus, gruppeformand og finansordfører Kristian Thulesen Dahl samt skatte- og IT- samt dyrevelfærdsordfører deltog. Jeg har ikke været med på lejr siden 1994, siger Morten Marinus, som her er foreviget i spejderoutfit. 13

14 Politik på svensk Sverigedemokraterne stadig Sverigedemokrater er blevet fyret fra deres job og ignoreret af fagforeninger. I Sverige kan man nemlig ikke på samme tid være demokrat og modstander af masseindvandring Af Karsten Lorentzen Snart er det to år siden, Sverigedemokraterne (SD) forcerede den svenske spærregrænse og kom i Riksdagen med 20 mandater. Selv om det samlede officielle Sverige forsøgte at forhindre det ved at udgrænse og dæmonisere partiet som racistisk og fremmedhadende. Det var dengang, i sensommeren 2012, at Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard holdt tale i den skånske by Höganäs for at give partiet en hårdt tiltrængt håndsrækning. Udlændingedebatten er fundamentalt anderledes i Sverige end i Danmark. Det vidner behandlingen af partiet SD om. Deres medlemmer og tillidsfolk er i flere tilfælde blevet fyret fra deres job. Og efterfølgende har de ikke en gang kunnet gå til deres fagforening efter hjælp. Fordi der i det officielle Sverige er sat lighedstegn mellem grænseløs multikulturel tolerance og selve demokratiet. Med andre ord: Er man modstander af masseindvandringen, kan man ikke samtidig være demokrat. Anonymt hovedkvarter Men hvordan er det gået siden Riksdagsvalget? De øvrige svenske partier bebudede dengang, at de ville gøre alt, hvad de kunne, for at fryse SD ude. Har partiet fået indflydelse som følge af deres position som tungen på vægtskålen i det svenske parlament? Hvordan er den politiske hverdag? Dansk Folkeblad har sat sig for at finde svaret og er taget til den gamle danske by, Kristianstad, smukt beliggende i det østlige Skåne, omkring 80 kilometer fra Øresundsbroen. I denne by, der stadig bærer Christian IV s monogram i sit byvåben, og som er kendt for den smukke Trefoldighedskirke, der minder en del om Holmens Kirke, har SD deres oprindelige base. Her er partihovedkvarteret. Det er beliggende i en helt anonym lejlighed i centrum. Intet skilt gør forbipasserende opmærksomme på partiets tilstedeværelse. Det er ganske enkelt for risikabelt. Det hører nemlig til reglen, at Sverigedemokrater bliver overfaldet, og at deres vinduer bliver knust af de autonome. I partihovedkvarteret bliver Dansk Folkeblads udsendte afhentet nede på gaden efter at have ventet i et stykke tid. Værterne havde nemlig glemt at fortælle, hvor der skulle ringes på døren. Oppe i lejligheden bliver der låst op ikke kun en almindelig dør, men også en tung tremmedør som i et fængsel for en sikkerheds skyld. Inde i herskabslejligheden byder partiets gruppeformand Björn Söder og medlem af regionsrådet i Skåne Jens Leandersson velkommen. Der er friskbrygget kaffe på kanden og svenske kanelsnegle. Påvirkning fra Danmark De to skåninge hører trods deres unge alder til veteranerne i SD. Et parti, der i det hele taget har sin stærkeste base i Skåne og det sydlige Sverige. Om årsagerne hertil kan man kun gisne. Nogle mener, at Skåne i kraft af det tidligere tilhørsforhold til Danmark har udviklet en særlig selvstændighedstrang. Andre siger, at påvirkningen fra Danmark og dermed Dansk Folkeparti er større her end i andre dele af Sverige. Hvorom alting er: I Skåne har SD længe været en del af det kommunalpolitiske landskab og er mere accepteret end i resten af Sverige. Björn Söder forklarer da også, at SD s erfaringer først og fremmest har haft kommunal- og regionspolitikken som udgangspunkt, da han bliver spurgt om partiets erfaringer de seneste to år: Man må huske på, at ingen af os havde erfaring med arbejdsformen i Riksdagen, da vi blev valgt ind. Der var helt nye spilleregler at forholde sig til, så det tog nogen tid, fortæller Björn Söder. Siden riksdagsvalget har SD opbygget et egentligt partiapparat i Riksdagen med 33 ansatte, hvortil også kommer ansatte på lokalt og regionalt niveau. Samtidig har man fået flere professionelle kræfter at trække på med hensyn til formuleringen af partiets politik i Riksdagen. Forvandlingen fra græsrodsparti til et professionelt moderne parti er gået smertefrit. Björn Söder, gruppeformand for Sverigedemokraterne i den svenske Riksdag, er optimistisk med hensyn til sit partis fremtid. Langsomt normaliseres forholdet til Sverigedemokraterne, selv om de øvrige partier i Riskdagen stadig officielt tager afstand fra det indvandringskritiske parti. 14

15 på vej Hos Sverigedemokraterne er sikkerheden sat i højsædet efter talrige overfald fra den ekstreme venstrefløj. Derfor har partihovedkvarteret til huse i en helt anonym lejlighed i Kristianstad i Skåne og flere af partiets riksdagsmedlemmer er overvåget af livvagter fra det svenske sikkerhedspoliti døgnet rundt. Deriblandt partiets formand Jimmie Åkesson og gruppeformand Björn Söder. Andre medlemmer af Riksdagen er blevet frarådet at rejse med offentlige transportmidler og må i stedet tage egen bil eller taxa. Frosset ude af andre partier Værre er det med det praktiske politiske arbejde, som stadig irriteres af de øvrige svenske partiers uforsonlige holdning til SD. I begyndelsen var forholdet helt sygeligt, siger Björn Söder. Det var sådan noget pjat med, at man ikke ville bruge samme kopirum som os, at man ikke ville hilse på gangene eller stå i samme kø i kantinen. Men efter at mange har indset, at vi arbejder professionelt, langsigtet og tager ansvar, har holdningen ændret sig til det bedre. Nu kan man godt tage en kop kaffe og stå og snakke det har også at gøre med, at vi jo sidder i udvalg med de andre partier. Selv om man har sagt, at man ikke vil samarbejde med os, så foregår der jo konstruktive diskussioner i udvalgene, siger Björn Söder. Han oplever også, at de andre partier tilpasser deres politik, så SD kan være med. Ikke mindst på grund af SD s nøglerolle. Men især i offentligheden lægger både Alliancens (den borgerlige regering, red) og venstrefløjens politikere afstand til SD. I begyndelsen var det tydeligt, at når vi var enige med de rød-grønne i oppositionen, så stemte man i nogle tilfælde mod sine egne forslag, fordi det ikke måtte hedde sig, at resultatet var opnået med vores stemmer. Men nu har partierne udviklet forskellige strategier. Dels ændrer de undertiden deres egen politik så meget, at de ikke behøver manøvrere via SD, dels lurepasser man i udvalgene og render fra sin egen politik. Sidste år led regeringen eksempelvis flere nederlag, hvor det lykkedes for oppositionen at få sin politik igennem, siger Björn Söder. Men Björn, vi må jo også være ærlige. I begyndelsen sprang også medlemmer af oppositionen på toilettet eller forsøgte på andre måder at undgå at komme til at stemme for ting, der kunne vindes ved vores hjælp, siger Jens Leandersson. Det bekræfter Björn Söder, som nævner et helt konkret eksempel. I spørgsmålet om anerkendelse af Vestsahara stod SD sammen med Socialdemokratiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet. Men det hele endte med, at Socialdemokratiet undlod at stemme for sit eget forslag af taktiske årsager muligvis fordi socialdemokraternes forhandler ser sig selv som kommende udenrigsminister, som Björn Söder tørt bemærker. Det var meget taktisk, men endte med, at Vänsterpartiet blev rasende på socialdemokraterne. Aftale om udelukkelse af SD Derfor er taktikken ændret. I stedet for at fremlægge store pakker og gøre sig afhængig af SD, deler man ændringsforslagene op, således at SD s stemmer kan komme i anvendelse. Socialdemokraterne har efterhånden indset, at de godt kan lade os lægge stemmer til enkelte dele af deres politik, uden at det giver det store ståhej i medierne. Det er ikke så farligt. Medierne hænger dem ikke for det, siger Jens Leandersson. Men hvordan med offentligheden? Hvad med mediernes hidtil stærkt ensidige billede af SD? Ifølge Björn Söder har det ændret sig på flere punkter. Særligt i public service-medierne er man blevet mere objektiv. Ge oss Sverige tillbake står der på plakaten. Inspirationen fra Dansk Folkeparti er ikke noget Sverigedemokraterne lægger skjul på. Dansk Folkeparti har længe været forbilledet navnlig når det gælder ønsket om at opnå maksimal politisk indflydelse og at fremstå seriøse. Vi har knyttet kontakter til mange journalister. Det giver en helt anden mediemæssig slagkraft at sidde i Riksdagen. Nu har vi vores faste kontakter hos de store aviser og andre medier. Hertil kommer, at nu er det igen bare Sverigedemokraterne i medierne og ikke længere de fremmedfjendske sverigedemokrater, siger Björn Söder. Han tager en lille bog frem, som har afsløret, at der rent faktisk forelå en aftale mellem de forskellige svenske medier om en taktisk formidling af nyheder, således at SD eksem- pelvis ikke kunne profitere af negative historier om udlændinge. Vi har hele tiden haft ret i vores antagelse af, at de forfulgte en bestemt taktik i forhold til SD. Hvis en historie kunne skade vores parti, blev den slået stort op, mens historier, der kunne gavne os, blev forbigået i tavshed. Således er eksempelvis indvandreres kriminalitet stort set blevet ignoreret i medierne, siger Björn Söder, som tilføjer, at der er stor forskel på behandlingen i medierne. Mens SD i Skåne bliver betragtet som en normal del af det politiske billede, er medierne i Stockholm langt mere reserverede. Fremtiden tegner sig ifølge Björn Söder lys, og han er overbevist om, at SD vil vokse yderligere ved næste riksdagsvalg i Vi ligger meget stabilt på valgresultatet, og det er meget positivt efter blot to år. For os er det stadig vigtigt, at vi ikke er for nemme at provokere i debatter. Vi tænker langsigtet og vil vise, at vi er seriøse. Men naturligvis må vi heller ikke vise os for svage. Det er vigtigt, at vi beviser, at vi er et seriøst parti, som er her for at blive, og som er parate til at samarbejde bredt, siger Björn Söder. 15

16 EU Morten Messerschmidt: Hjalte Rasmussens kamp for Af Karsten Lorentzen For et par uger siden døde professor Hjalte Rasmussen, 71 år gammel. Han havde viet en stor del af sit professionelle liv til at kæmpe for større åbenhed i EU-systemet. Navnlig i forhold til EU-Domstolen, hvis domme står over de nationale lovgivninger, og som dermed eksempelvis bestemmer, hvordan den danske udlændingepolitik kan indrettes. Mange husker formentligt den opsigtsvækkende Metock-dom, som henover hovedet på den danske regering definerede rammerne for, hvornår en udlænding kan siges at opholde sig lovligt i Danmark. Dommen var i lodret modstrid med den danske udlændingepolitik. Der gives en lang række eksempler på, hvordan Domstolen griber ind i de nationale lovgivninger i medlemslandene. En af Hjalte Rasmussens helt stort fortjenester var ifølge Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, at han kæmpede for åbenhed i form af dissenser det vil sige, at offentligheden får adgang til at vide, hvordan dommerne ved Domstolen er nået frem til en bestemt dom, herunder hvordan stemmefordelingen har været, og hvordan mindretallet har udtalt sig. EU-Domstolen bedriver politik Det er en stor personlighed, der er gået bort. Jeg oplevede første gang Hjalte Rasmussen, da jeg gik på universitetet, hvor han ikke alene var en karismatisk underviser, men også en som turde lægge sine forskningsresultater frem, selv om de stred imod det, som mange andre sagde. Han var en af de første, der blotlagde problemerne omkring EU-Domstolen, som siden med Metock-dommen blev klare for enhver. Selv daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech protesterede over, at EU-Domstolen bedrev politik, siger Morten Messerschmidt. Han fremhæver, at det var Hjalte Rasmussen, som allerede i 1980 erne gjorde opmærksom på problemerne i en dansk kontekst, og som vedholdende har skrevet om Domstolen. Han har direkte sagt, at dommene er ulovlige, hvilket er et voldsomt synspunkt, man ikke er vant til at høre fra en dansk professor. Hjalte Rasmussen startede som glødende fuldblodseuropæer, og han holdt sådan set fast i, at han var det. Men han ønskede et demokratisk Europa i stedet for det, han så som et udemokratisk Europa. Noget af det, jeg særligt diskuterede med Hjalte Rasmussen var netop EU-Domstolen, og det som her er kerneproblemet er, at dommerne i en lang række sager har misbrugt deres stilling til at træffe egentlige politiske afgørelser og også til at udvide EU-retten udover det, som oprindeligt var vedtaget af medlemslandene, siger Morten Messerschmidt. Offentligheden skal have indblik Dommerne har også givet de af medlemslandene tildelte rettigheder en langt større betydning i det man kalder direkte virkning, hvor det har været Domstolen, der har fastslået direkte virkning på EU-direktiver i modsætning til den oprindelige intention i traktaten, hvor direktiver kun skulle binde medlemslandene, når de var blevet en del af den nationale lovgivning. Her har Domstolen bestemt, at også borgerne direkte kan støtte ret på direktiver, som end ikke er implementeret i medlemslandets lovgivning. Det er meget vidtgående og ekstremt, understreger Morten Messerschmidt. Domstolen har besluttet, at EU-retten har forrang i forhold til de nationale love også i forhold til de nationale grundlove. Det er ikke noget, der står i traktaten, men er indføjet efterfølgende, at medlemslandene accepterer den praksis, som Domstolen lægger for dagen. Men det er rent faktisk noget, som dommerne har besluttet. Alle sådanne tiltag med stor politisk rækkevidde mente både Hjalte Rasmussen og jeg, at dommerne skulle holde fingrene fra, siger Morten Messerschmidt. Han tilføjer, at en måde at tøjle Domstolen på ligger i større åbenhed, således at offentligheden får indblik i de juridiske diskussioner, der foregår mellem dommerne. Alle uoverensstemmelser mellem dommerne skal frem i lyset. I dag afsiges alle domme i enighed. Morten Messerschmidt er overbevist om, at i sager med stor politisk rækkevidde kan der Professor Hjalte Rasmussen ( ) blandede sig jævnligt i den offentlige debat og kritiserede blandt andet udpegningen af danske dommere ved EU-Domstolen, ligesom han forholdt sig stærkt kritisk til afgørelserne ved Domstolen. ikke være enighed blandt dommerne om udfaldet. Åbenhed ved alle andre domstole end EU-Domstolen Derfor vil være godt for både åbenheden, kendskabet til Domstolen og til modarbejdelse af den store politiske effekt, som dommene har, at man får dissenser. I dag er det ifølge statutten for Domstolen forbudt for mindretallet blandt dommerne at udtrykke deres holdning. Det kender vi ellers fra de fleste ordentlige retssystemer. I Danmark er det meget almindeligt, at domme afsiges med to dommere mod tre eller fire mod syv. Men mindretallet får her lejlighed til at udtrykke, hvad de mener, at udfaldet burde være og hvorfor. Men det er altså forbudt ved EU-Domstolen som noget ganske særegent, siger Morten Messerschmidt. Selv ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er det lovligt og helt almindeligt, at dommerne får lov til at udtale sig vidt og bredt om deres holdninger. Det geniale ved forbuddet mod dissenser ved EU-Domstolen er ifølge Morten Messerschmidt set med EU-tilhængernes øjne at præjudikatsværdien af en enig domstol er langt større. En dom bygger altid på flere domme. Så når man afsiger en dom, henviser man altid til tidligere afgørelser. 16

17 åbenhed i EU skal fortsætte Dissenser vil bevirke, at det bliver sværere at afsige domme på et ensidigt og politisk tendentiøst grundlag. Hvis man kender til mindretallets holdning, vil man i forbindelse med fremtidige domfældelser kunne henvise til, at der altså også var nogen, der mente noget andet og ikke var enige med flertallet. Retsvirkningen af meget banebrydende afgørelser bliver dermed mindre, end de ellers ville blive. Det bliver sværere at bygge videre. Metockdommen indledte et nyt kapitel, hvor man dom for dom har begrænset medlemslandenes ret til at føre egen udlændingepolitik, og det er sket med en henvisning til Metock. Hvis man havde haft dissenser, og måske havde vist, at Metock-dommen blev vedtaget af fem mod fire, så havde udfaldet været det samme, men der ville ikke have været samme mulighed for at bygge videre på den, forklarer Morten Messerschmidt. Han forklarer, at også den amerikanske højesteret benytter sig af dette instrument, som sikrer åbenhed. Det vil sige, at man har en første instans-domstol inden for indre-markeds-sager og andre forhold. De sager kan så indbringes for selve Domstolen men altså inden for samme domstol, siger Morten Messerschmidt. Stor sejr i EU-Parlamentet Han fortæller, at han i EU-Parlamentet også arbejder på et tiltag, der skal vurdere kvaliteten af de enkelte dommere. Det sker efter, at blandt andet britiske advokater overbevisende har argumenteret for, at flere af dommerne ved EU-Domstolen er uegnede til at bestride deres poster. Men Morten Messerschmidt var i begyndelsen af året ligeledes ordfører på en rapport, som omhandlede dissenser ved Domstolen Der har altid været en meget stor tøven i forhold til dette spørgsmål, fordi hovedparten af parlamentarikerne er føderalt indstillede og glødende europæere. De elsker Domstolen, fordi den driver processen langt hurtigere frem, end de kan få deres vælgere eller regeringer med på. Derfor var det en stor kamp at få min rapport i Forfatningsudvalget på plads, fordi den anbefaler dissenser. Men det lykkedes faktisk. Det var kun den liberale gruppe (ALDE), som Venstre er medlem af, der stemte imod, siger Morten Messerschmidt. Det er nu vedtaget, at der skal afholdes en officiel konference, hvor alle institutionerne har forpligtet sig til at deltage om netop spørgsmålet om åbenhed ved EU-Domstolen. Det var mit håb, at Hjalte Rasmussen her skulle have deltaget og have været en central taler på denne konference. Det bliver han desværre ikke nu. Til gengæld glæder det mig overordentligt meget, at han vidste, at processen var sat i gang, og at han var med hele vejen igennem som sparringspartner og som leverandør af gode argumenter og eksempler. Det var en stor sejr, og kampen fortsætter naturligvis, hvilket er helt i Hjalte Rasmussens ånd, siger Morten Messerschmidt, som håber, at konferencen vil munde ud i et egentligt initiativ, som pålægger Domstolen større åbenhed. Kvaliteten af dommere skal vurderes Hvert medlemsland har to dommere ved Domstolen, som sidder i forskellige formationer. Morten Messerschmidt forklarer, at der er forskellige sagstyper ved Domstolen procent af sagerne ved Domstolen består i såkaldte præjudicielle forelæggelser. Det er de tilfælde, hvor en national domstol bliver i tvivl om, hvordan et EU-direktiv skal fortolkes. Her udlægger EU-Domstolen så fortolkningen af det pågældende direktiv, men med interventionsmulighed framedlemslandets side. Det forpligter så medlemslandets domstole til at anvende den pågældende fortolkning. Herudover findes der annullationssøgsmål, hvis der er en part, som mener, at en retsakt er vedtaget efter en forkert procedure. Endeligt findes der traktatskrænkelsessager, som typisk Kommissionen indleder mod et medlemsland, hvis den mener, at medlemslandet forbrudt sig mod dets traktatmæssige forpligtelser. Det, som man senest har indført i en række sagstyper, er, at der også er en appelmulighed. Alene det at vi nu har opnået at få Kommissionen og EU s øvrige institutioner til at diskutere åbenhed ved EU-Domstolen, må betegnes som en stor sejr. Hertil leverede ikke mindst professor Hjalte Rasmussen et afgørende bidrag. Vi vil på den kommende konference også inddrage Menneskerettighedsdomstolen, som ganske vist ikke hører til vores bedste venner, men som i det mindste kan fortælle, at åbenhed ved en domstol er af afgørende betydning. Det ironiske er i øvrigt, at netop Lissabon-traktaten pålægger de enkelte institutioner at arbejde for større åbenhed, siger Morten Messerschmidt. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk Dahl, Kristian Thulesen dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia, fmd. dfpksekr@ft.dk Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk Skaarup, Peter, pol. nfmd dfpesk@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Jørgensen, Morten Marinus dfmomj@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 16. årgang, nr. 2/2012. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: Carsten Lundager Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER DF i Dagligstuen Dansk Folkeparti i Solrød og Greve kommuner genoptager, på utallige opfordringer, de populære Dagligstuemøder. Første møde finder sted onsdag den 29. august kl. 19:00, hvor værtsparret, Marianne & Preben Jørgensen tager imod på Grevetoften og hvor tidligere MF er og MEP er Mogens Camre har lovet at komme og være oplægsholder. Formanden for Dansk Folkeparti i Greve kommune og medlem af kommunalbestyrelsen, Gert Poul Christensen glæder sig sammen med sin og Solrøds bestyrelse, til at afholde de populære Dagligstuemøder igen og ser frem til en aften med masser af international, national og lokal politisk debat. Klummen Den røde regering lagde i foråret 2012 Kirkeministeriet og Ligestillingsministeriet sammen til Ligestillings- og kirkeministeriet. En klar nedvurdering af folkekirkens betydning i det nye politiske landskab, som især den tidligere kirkeminister, nu mest ligestillingsminister, den overmåde radikale Manu Sareen, tromler igennem. Og læg lige mærke til prioriteringen i den nye titel. Kirke nævnes sidst..! Sammenlægningen af ministerierne er et signal, eller rettere vink med en vognstang om, at ministeren ikke ligefrem har ambitioner på folkekirkens vegne. Første oplyste han og hans parti i forbindelse med seneste valg, at han ville skille stat og kirke ad og give alle religioner ligeret, hvilket i øvrigt er et brud på Grundloven. Dernæst var der ministeriel støtte til salg af kirker, mens ministeren og hans parti af al magt støtter opførelse af stormoskeer. Og så var der opbakningen til - og kampagner for, kirkevielser af homoseksuelle. Også kirkegang i forbindelse med Folketingets åbning første tirsdag i oktober står for skud, selvom det står i Grundloven, at den danske stat understøtter den Politik, kaffe og brød Dansk Folkeparti, Skive Lokalforening indbyder mandag den 29. oktober 2012 kl til møde med MF, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti Bent Bøgsted. Det oplyser lokalforeningens formand Inge Lise Lyse. Mødet finder sted på Roslev Kro, Jernbanegade 11, 7870 Roslev. Der serveres kaffe og brød. Alle er velkomne. Folkekirke under angreb evangelisk-lutherske folkekirke. Blandt dem, der demonstrativt bliver væk, er kirkeministerens partifælle, tidligere MF Anne Marie Geisler Andersen, der dog godt kan fejre ramadan på Christiansborg sammen med Margrethe Vestager og rigtigt gættet: LI- GESTLLINGS- og kirkeminister Manu Sareen. På de radikales hjemmeside står da også, at partiet vil tilstræbe ligeværdige vilkår for folkekirken og andre tros- og religionssamfund. Nu er der så også ligestilling på vej for homoseksuelle adoptanter. Man skal lege mor, mor og barn eller far, far og barn i børnehaverne. R vil ikke udelukke, at et barn kan have både fire og seks- måske flere - anerkendte forældre. Det bliver da lidt af et forældretilløbsstykke ved dåbs- og konfirmationshandlinger. Og hvad nu, hvis et homoseksuelt ægtepar bliver skilt. Skal barnet eller børnene så have samkvem med fire eller seks, måske flere voksne. Og skal der betales femdobbelt børnebidrag..? Der er kun én kommentar, der er dækkende: VORHERRE BEVARES! tei 18

19 Landet rundt DF giver SIND kr. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, stiller sig i spidsen for indsamling til produktion af en dvd, der kan instruere psykisk syge til selv at kunne lave mad. Nikolaj Kirk stiller op gratis. Liselott Blixt var tovholder ved eventen Tramp for SIND, der fandt sted ved Folkemødet på Bornholm Juni. Formålet var dels at sætte fokus på SIND s indsamling, dels at skubbe til donationer til landsforeningen. Det gode formål fik blandt andre Pia Kjærsgaard i sadlen, sammen med en række øvrige DF ere. Nu bliver der så fulgt op. Dansk Folkepartis sundhedsordfører overrakte i sidste uge en check på kroner til SIND. Det er en god sag at støtte. SIND har længe ønsket sig midler, så foreningen bliver i stand til at producere en dvd, der kan hjælpe psykisk syge med at lave mad, siger hun. Det synspunkt bliver bakket op af kendiskokken Nikolaj Kirk, som stiller op ganske gratis. Dermed er det kun produktions- og distributionsomkostningerne, der skal cykles hjem. Men her er også tale om cirka kroner. Lige så snart, det handler om hjælp til psykisk syge, er man henvist til at søge satspuljemidler. Men når det er kriminelle, det handler om, sættes penge af på finansloven. Området psykisk syge er meget tabubelagt. Samtidig er der ikke mange stemmer i at tale psykisk syges sag, siger Liselott Blixt. Derfor opfordrer jeg til, at støtte SIND også i denne sag, siger Liselott Blixt. Man kan støtte den gode sag ved at donere SIND s landsformand Knud Kristensen og formand for SIND på Bornholm, Lars Christensen sammen med Liselott Blixt ved checkoverrækkelsen forleden. penge til SIND s bankkonto (reg. nr kontonr Man kan også besøge hjemmesiden www. sind.dk/bliv-medlem-og-stoette. Ny avis med Dansk Folkeblad Det sker ikke hver dag, at danskerne bliver præsenteret for en ny avis. Derfor er det da også en glæde at kunne rundsende en af slagsen sammen med Dansk Folkeblad, så DFmedlemmerne bliver de første, der kan læse den nye avis endda ganske gratis. Avisen bliver udgivet af Trykkefrihedsselskabet. God læselyst. Red. DF på kræmmermarked Dansk Folkeparti deltog for første gang i det store kræmmermarked i Karrebæksminde. Og selvom der ikke blev luftet kræmmergloser med opfordringer til at købe alskens effekter, var der alligevel masser af gode tilbud på DF s stand. Og så kostede de ikke noget. Der var nemlig masser af politiske budskaber på hylderne. Dem var DF alene om at byde på. Kræmmermarkedet åbnede nemlig i år for første gang for, at politiske partier kunne deltage og tale med vælgerne. Den invitation var DF altså det eneste parti, som takkede ja til. Blandt dem, som kræmmermarkedets gæster kunne hilse på og tale med, var Pia Kjærsgaard. 19

20 Landet rundt Mindeord Besøg ved flådens vugge René Christensen, Dansk Folkepartis formand for Fødevareudvalget, fiskeriog landbrugsordfører samt ordfører for social- og forældreansvarsloven var blandt de 30 medlemmer af DF Guldborgsund, som i starten af juli sejlede ud med post båden Vesta på Nakskov Fjord. Gruppen besøgte Slotø og borgen Engelsholm, hvor den danske flåde havde sin vugge. 24 nye medlemmer Der var valgkampsstemning og stort politisk fokus på årets Vorbasse Marked, som fandt sted den 20. juli Dansk Folkeparti var som vanligt repræsenteret, blandt andet med MF erne Marie Krarup og Karina Adsbøl. Den gode debat resulterede i stort fremmøde og diskussionslyst på DF s stand. Blandt andet valgte 24 besøgende at melde sig insd hos Dansk Folkeparti. Kurt Munk, formand DF Vejen, Gunner Nielsen, formand DF Kolding, Hans Peder Thomsen bestyrelsesmedlem Vejle, Inga Callesen, formand DF Varde, og Kristina Jørgensen, DFU Kolding, foran porten til DF s stand DFére på historisk udflugt Karina Adsbøl og Marie Krarup ved Vorbasse Marked. Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Gribskov Kommune, Mads Brinch Jespersen, Gilleleje, døde den 8. august 2012 på Hillerød Sygehus, 72 år gammel. Tredje gang vandt kræften. Dermed har borgerne i Gribskov mistet en politiker, som var saglig og ordholden. Mads begyndte sit arbejdsliv med en karriere i Søværnet, og efter en tid som søofficer mønstrede han af for at prøve kræfter på det private arbejdsmarked. Først ved at bruge sin uddannelse som navigatør til at sejle med turister i Middelhavet. Senere blev han ansat ved den thailandske ambassade i København. En tilknytning, som mundede ud i, at han lærte at tale flydende thai og købte et hus i Hua Hin i Thailand, hvor han nød at holde sine ferier med familien, mens det var vinter i Danmark. Også restaurationsverdenen nød glæde af hans grundighed. Han var således bestyrer i flere kendte københavnske restauranter som Vin og Ølgod, Den Røde Pimpernel og sidst restaurationsskibet Sct. Lawrence i Københavns Havn. Han sluttede med at være selvstændig konsulent for restaurationer, som var økonomisk trængte. I 2001 blev Mads formand for Dansk Folkeparti i Græsted-Gilleleje Kommune og frem til sammenlægningen med Helsinge i 2006/2007. Han blev valgt ind i byrådet for Græsted-Gilleleje Kommune i 2001 til 2007 og efterfølgende valgt til sammenlægningsudvalget, det senere byråd i Gribskov Kommune, hvor han sad indtil sin død. Det var især de svage i samfundet og en retfærdig behandling af kommunens borgere, der var omdrejningspunktet i hans politiske virke. Mads Brinch Jespersen vil blive husket som en arbejdsom, ordholden og ærlig lokalpolitiker. Vi er mange, der vil savne hans indsats, og der er mange, der har noget at takke ham for. Ære være hans minde. Ole Præst. Dansk Folkeparti i Gribskov. 20