Når pensionister flytter hjemmefra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når pensionister flytter hjemmefra"

Transkript

1

2 Redigeret af Anne Leonora Blaakilde Når pensionister flytter hjemmefra Ressourcer og risici ved migration i det moderne ældreliv

3 Udarbejdet med støtte fra EGV Når pensionister flytter hjemmefra Ressourcer og risici ved migration i det moderne ældreliv Redigeret af Anne Leonora Blaakilde Copyright 2007 Anne Leonora Blaakilde og Gerontologisk Institut ISBN Skriftserien fra Gerontologisk Institut, nr. 13 ISSN Layout: Zornig A/S Fotos: Anne Leonora Blaakilde, Rikke Nøhr Christensen og Nils Raae Forsidefoto er taget af Jørgen Lund og forestiller Litten Teller og Hanne Lidden Kirkemann i Mijas Costa, Costa del Sol. Med mindre andet fremgår i billedeteksterne, er de mennekser, der optræder på billederne i denne bog, ikke de samme, som er interviewet til undersøgelsen. Oplag: 500 stk. Gerontologisk Institut Tornebuskegade 7, København K Telefon til Gerontologisk Institut: Anne Leonora Blaakilde: Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde.

4 Indholdsoversigt Forord Kapitel 1. Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra.... Anne Leonora Blaakilde DEL 1 Pensionistmigranter på Costa del Sol.... Anne Leonora Blaakilde Kapitel 2. Danske Pensionistmigranter på Costa del Sol: Hvem er de og hvorfor flytter de?... Kapitel 3. Nye fællesskaber på Costa del Sol... Kapitel 4. Gamle fællesskaber. Forhold til venner og familie i Danmark, når man bor på Costa del Sol.... Kapitel 5. Tryghed og risici på Costa del Sol... Afslutning på del 1... DEL 2 Pensionister, der bor i sommerhus hele året Lone Ree Milkær Kapitel 6. Pensionister i sommerhuse.... Afslutning på del 2 DEL 3 Pensionistcampister... Sidse Schoubye Andersen og Rikke Nøhr Christensen Kapitel 7. Pensionister på campingplads: Hvem er de, og hvorfor camperer de?... Kapitel 8. Nye og gamle fællesskaber hos pensionistcampisterne... Afslutning på del 3... Kapitel 9. Den moderne alderdom: Fyrværkeri eller mestring af svækkelse?... Anne Leonora Blaakilde Litteratur Om forfatterne...

5

6 Forord Ældre mennesker i dag tér sig, som ældre aldrig tidligere har gjort. De har flere muligheder, end man havde før i tiden, mange af dem har bedre helbred, flere penge, lever længere, tør mere og har lyst til flere udfordringer og oplevelser nye steder i en sen alder. Dette er det første studie af sin art i Danmark, og det er naturligvis umuligt at komme omkring alle hjørner af et emne, som, når man begynder at dykke ned i det, viser sig at være omfattende. Det er selve alderdommen, der ændrer sig i disse år, fordi dens muligheder og betingelser ændrer sig. Derfor ser vi ældre mennesker udfolde sig og leve livet på mange nye måder, som man ikke tidligere forbandt med det at blive eller være ældre. Et af de nye områder, der virkelig er skred i, er ældres migration; rejse- og flyttemønstre. Pensionister flytter som aldrig før til nye steder; til udlandet, på landet, eller nogle vælger at tilbringe en stor del af året på en campingplads. Tre forskellige grupper af pensionister er blevet studeret i denne bog, nemlig dem, der flytter til Costa del Sol, dem der flytter ud for at bo på helårsbasis i et sommerhus, og så dem, der vælger at tilbringe en lang sommer på mindst fire måneder på en campingplads i Danmark som fastliggere. De pensionistmigranter, der er blevet interviewet til denne undersøgelse, repræsenterer en moderne alderdom, fordi de opfører sig individualistisk og aktivt. De forsøger at realisere drømmen om den gode alderdom, fordi samfundet, økonomien og helbredet giver dem muligheden for det. I sidste kapitel kalder vi denne moderne alderdom for en fyrværkerialderdom, fordi de moderne pensionister tilsyneladende forsøger at gøre alderdommen til en festlig og farverig livsfase fuld af liv og positive oplevelser. Spørgsmålet er, om en sådan festlig afslutning på livet også kan rumme forfald, sygdom og svækkelse? De friske og raske og handlekraftige pensionister, som nyder livet og udlever deres drømme, har det tilsyneladende så godt, at den danske jantesjæl kunne fristes til at tale grimt om dem eller at ignorere dem. De er nok så rige, at de rejser til Spanien for at snyde i skat. Eller: Hvorfor skal DE have lov at bo i naturskønne sommerhusområder, når vi andre ikke må?! Men bagom fordomme og myter; hvad sker der så for disse pensionister, hvis de bliver svækkede eller syge? Når de får brug for hjælp eller pleje, når de skal til købmanden og lægen, og hvis de savner selskab, fordi der ikke er nogen, der kommer og besøger dem, og de selv ikke har mulighed for at komme derfra? Er de i stand til at kombinere den moderne, aktive aldringsproces med svækkelse og sygdom; at kombinere fest med forfald? Er der særlige risikomomenter, som man må tage hensyn til og forberede sig på, når man beslutter sig for at flytte i en sen alder? Kan man finde nye venner i det nye område, eller kan man risikere at blive ensom? Kan man være sikker på, at de gamle fællesskaber og familien holder, hvis man flytter bort fra dem - og holder til sårbare situationer især - eller vil jantesjælen straffe dem, der opfører sig moderne og individualistisk? På den anden side er der vel ingen i samfundet, der ønsker, at ældre mennesker skal fastholdes i rollen som kustoder for en historisk periode og repræsentere forlængst svundne tider. Med tiden vil flere og flere pensionister opføre sig moderne og forfølge deres drømme, ikke mindst i forbindelse med øgede muligheder for transport og it-kommunikation, så vi er nødt til at finde ud af, om samfundet og dets fællesskaber er klar til at sørge for, at den moderne alderdom ikke bare kan udfoldes festligt og fornøjeligt, men også at der er de givne rammer for, at ældre mennesker samtidig kan leve med svækkelse og sygdom.

7 Derfor er vi glade for, at EGV Fonden gerne ville støtte dette projekt for at bidrage til at øge vores viden om både ressourcer og risici ved nogle af de moderne livsformer, som ældre mennesker praktiserer, når de flytter og migrerer til nye steder i en sen alder. Vi takker ikke alene EGV Fonden, men også den referencegruppe, som med stor hjælp har bistået på sidelinjen, bestående af: Professor, dr.scient.soc. Birte Bech-Jørgensen, formand for EGV Fonden, Søren Dræbye, kultursociolog, ph.d., forskningsleder og direktør for EGV, Christine E. Swane, cand.oecon, docent ved AKF, Eigil Boll Hansen, seniorforsker ved SBI Georg Gottschalk samt vores samarbejdsgruppe fra Videnscenter for Interkulturel Pædagogik bestående af: Ph.d. Üzeyir Tireli, Rikke Winckler Engelbrechtsen og Sara Mia Bram Nielsen, som begge er cand.mag. i pædagogik og psykologi. Også Dr. Klaus Schriewer, etnolog ved Universidad de Murcia takkes for sine oplysninger om det spanske padron og statistikbureau. Desuden vil vi gerne takke Irene Pedersen, som har gennemlæst manuskriptet med nyttige kommentarer og bibliotekar Charlotte Svendsen, Videnscenter på Ældreområdet, som har stået for de mange praktiske detaljer i forbindelse med korrekturlæsning og udgivelse. Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne takke alle de venlige og imødekommende pensionister, som har ladet sig interviewe til de tre undersøgelser, der indgår i denne bog samt de personer, der har været behjælpelige med at finde frem til dem; tak til Karsten Erbs og Margrethekirken i Mijas, Birgitte Theill og Dansk Spansk Samvirke i Fuengirola sygeplejerske og bureau-ejer Kirsten Sonne og hendes medarbejder Bente Jensen, Joan Klein og det skandinaviske plejehjem Casa Klein, Ellen de la Reguera samt til Lisy Bering, Mette Moreiras, Gitte Grand Kofod og hjemmeplejen i Ebeltoft Kommune. Læsevejledning Bogen er opdelt i tre dele, som hver især handler om de tre studier af hhv. pensionister på Costa del Sol, i sommerhuse i Danmark og fastliggere på en dansk campingplads. Disse tre dele kan læses hver for sig, uafhængigt af hinanden. Hvert kapitel har, ligesom hver af de tre dele, en afsluttende opsamlingstekst, så man hurtigt kan sætte sig ind i kapitlets hovedpointer. Det første kapitel er en indføring i de nøglebegreber og analytiske udgangspunkter, som har dannet grundlag for undersøgelsen. Kapitlet kan derfor springes over, hvis man hellere vil gå direkte til de empiriske kapitler om de mennesker, der er blevet interviewet. Det sidste kapitel, kapitel 9, er ikke en opsamling, men nærmere en konklusion på og perspektivering af hele undersøgelsen og af den viden vi foreløbig har om de forskellige typer af pensionistmigranter. Juli 2007 Anne Leonora Blaakilde Gerontologisk Institut 6 Når pensionister flytter hjemmefra

8 Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra Anne Leonora Blaakilde Ældre mennesker udgør i dag en stor del af befolkningen i Danmark, og det er samtidig en aldersgruppe, som i deres ældreliv opfører sig forskelligt, individualistisk, og i det omfang det er muligt, forsøger at realisere deres drømme og forestillinger om et anderledes og bedre liv i alderdommen 1. Mange af disse mennesker er aktive deltagere i tidens forbrugs- og oplevelseskultur, og de søger udfordringer både i ferieliv, fritidsliv og hverdagsliv. Den generelt øgede velstand og pensionisttilværelsens frihed fra arbejdsmarkedet giver mange ældre mulighed for at udleve deres drømme, fx om at migrere til nye steder med høj attraktionsværdi 2. Pensionister i dag er langt mere mobile og aktive end tidligere, og mange af dem rejser på ferie i længere perioder eller flytter til nye bopælsadresser, så snart de har overstået arbejdslivet og er frie til at flytte. I de fleste europæiske lande er der et politisk ønske om at sikre befolkningen et godt og sundt liv i alderdommen, hvilket blandt andet betyder, at der er god og effektiv adgang til transport, sociale fællesskaber og et sundhedssystem, der træder til både med hensyn til forebyggelse og i tilfælde af sygdom. Hvis disse ønsker fungerer efter hensigten i praksis, medvirker de til at give en følelse af tryghed, sikkerhed samt social og kulturel udfoldelse. Med de politiske intentioner om, at samfundet bør bidrage til at sikre et godt og sundt liv i alderdommen, giver den øgede mobilitet også nye udfordringer for de enkelte lande og deres offentlige institutioner og sikkerhedsnet. Pensionisterne skal have adgang til de samfundsgoder, som andre aldersgrupper har, og som de har behov for, uanset hvor de befinder sig 3. Desuden vil de mobile pensionister, som har været vant til et højt service- og aktivitetsniveau, sandsynligvis forvente det samme i deres senliv 4. Vi kan forvente, at endnu flere pensionister vil benytte sig af den frihed, som pensioneringen og det generelt gode helbred i den 3. alder giver. De vil kaste sig ud i nye eventyr og flytte i sommerhus, til udlandet, tilbringe en stor del af året i en campingvogn eller foretage sig andre spændende ting. Så hvad kan vi lære af dem, der allerede har gjort det? I denne bog har vi valgt at fokusere på dem, der har taget springet og er flyttet eller bor på en campingplads. Vi kalder dem pensionistmigranter. Er de glade for at udleve deres drømme, eller kan der være malurt i bægeret? Har man fx samme adgang til sundhedsvæsenets ydelser, som hvis man boede på sin gamle bopæl? Hvad sker der, hvis man decideret mister forbindelse til gamle netværk og fællesskaber, som måske kunne have været en hjælp og støtte, når og hvis man engang får brug for hjælp? Er der større risiko for at blive ensom, hvis man bryder op fra de gamle fællesskaber for at udvikle nye på et sent tidspunkt i livet? Eller er det omvendt en livsbekræftende handling, som giver energi og masser af nye venner og impulser? Der er udviklet en trefaset model for senlivets relation til omgivelserne og det konkrete sted, et menneske befinder sig. Fase 1 er kendetegnet af et aktivt engagement i det sted, hvor man bor. Fase 2 markeres ved en vis svækkelse i fysisk funktion, som gør mennesket 1 Bunnage & Bruhn 1999, Søgaard m.fl Søgaard m.fl. 2004, Pedersen King, Warnes and Williams Erickson, Mary Ann, et al Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra 7

9 afhængigt af at bo i omgivelser, hvor der er adgang til støtte og service. Fase 3 indtræffer, hvis mennesket bliver så fysisk eller mentalt svækket, at han eller hun ikke er i stand til at tage vare på sig selv, men er nødt til at leve i nærheden af nogen, der kan pleje ham eller hende, eller at flytte på institution 5. De tre faser skal hverken betragtes som universelle (ikke alle mennesker følger de tre faser) eller knyttet til bestemt, kronologisk alder. Inden for ældreforskning (gerontologi) findes en populær teori om kontinuitet i livsløbet, der rummer en antagelse om, at det er bedst for mennesket at have en løbende udvikling i sit liv med hensyn til de ting, man foretager sig. De kompetencer, man udvikler gennem livet, kan man ifølge denne teori forfine og udvikle, mens andre kompetencer forsvinder, når de ikke bliver brugt eller trænet. Teorien fremhæver således en opfattelse af, at kontinuitet er godt, mens brud i mange sammenhænge må betragtes som mulige risici. Især i ældrelivet burde man ifølge denne opfattelse have udvalgt de værdier og kompetencer, som man gennem livet har fundet mulige og egnede til ens eget liv. Det kan fx være ved at have opbygget en vennekreds, en familie og et naboskab i et afgrænset lokal- eller boligområde. Ud fra denne tankegang burde det ikke være sundt, når pensionister bryder op, migrerer og flytter deres hjem til nye steder sent i livet! I denne bog vil vi ved hjælp af kvalitativ forskningsmetode undersøge, om pensionisterne selv mener, det er sundt at migrere, og hvorvidt det kan indebære særlige risici, når de gør det. Bogen fokuserer især på sociale relationer for at finde ud af, om der er særlige sociale fordele ved flytningen og ved de nye fællesskaber, man kan finde i nye omgivelser. - Eller omvendt, om der er særlige risici ved at indgå i nye fællesskaber sent i livet? Med andre ord, om nye fællesskaber er stærke og forpligtende nok til at støtte medlemmer, der får brug for hjælp eller støtte, sådan som det ofte kan ske for mennesker, efterhånden som vi ældes? I bogen vil vi også komme ind på praktiske forhold knyttet til migrationen, som har betydning for sundhed, tryghed og muligheden for at leve et tilfredsstillende liv, men vores hovedinteresse er at undersøge sociale fællesskaber og deres modsætning; altså risikoen for at blive ensom eller isoleret i forbindelse med pensionistmigration. For at få viden om alle disse spørgsmål må man undersøge, hvordan pensionister forholder sig til de eksisterende fællesskaber og til det at forlade dem, hvordan de oplever at møde nye mennesker i nye fællesskaber, og hvad der kan være årsag til, at disse fællesskaber måske ikke opfylder de ønskede sociale behov, hvis det er tilfældet? Undersøgelsen består af tre studier af tre forskellige grupper af danske pensionister, som har valgt at migrere eller bevæge sig væk fra deres hidtidige bolig. De tre grupper er: Pensionister, som efter deres pensionering er flyttet til Costa del Sol med fast bopælsadresse dér. Pensionister, som har valgt at bo på helårsbasis i et sommerhus i Danmark. Pensionister, som tilbringer mindst fire måneder om året på en campingplads, hhv. som nomader eller bræddecampister; det betyder som mobile eller som fastliggere. Disse tre grupper af pensionister har en del til fælles, men der er også mange ting, der adskiller dem fra hinanden. Bogen er bygget op af tre dele, hvor hver del behandler én af 5 Modellen er udarbejdet af Litwak og Longino 1987 og citeret her fra King, Warnes and Williams Når pensionister flytter hjemmefra

10 disse grupper. Til sidst vil vi i et afsluttende kapitel sammenflette de tilstande og tendenser, som tilsammen kan tegne et billede af nogle af de mange pensionister, der i disse år vælger at handle aktivt i deres alderdom ved at migrere til et sted, der symboliserer den samme nydelse og frihed, som vi gerne vil tillægge alderdommen i dag. Flytning og migration Begrebet migration anvendes i denne bog om det fænomen, at folk bryder op og flytter fra ét sted til et andet. Migration forstås ofte som flytning på tværs af landegrænser, men det kan også betyde flytninger inden for afgrænsede regioner 6 i det samme land. Grænser kan være af kulturel såvel som af national eller regional karakter. Så med betegnelsen pensionistmigration menes i denne bog pensionister, der træffer det aktive valg at flytte fra deres hidtidige hjem efter pensionsalderen. Hidtidige undersøgelser af ældre menneskers flytning viser, at flytning som regel sker, fordi man gerne vil bo i en mindre bolig, mere centralt eller bo nærmere ved naturen 7. Der er stor forskel på, om pensionister flytter pga. svækkelse eller pga. ønsket om at realisere deres drømme, og hidtil har de fleste danske undersøgelser af flytninger i alderdommen fokuseret på det første; hovedsagelig flytning til ældrebolig eller plejehjem 8, en flytning, som ofte foretages af nødvendighed. Der er ikke foretaget mange studier af danske pensionister, der selv gør flytningen til en aktiv, frivillig handling, når de fx flytter på landet, i husbåd, i seniorbofællesskab 9, generationsfællesskab eller til udlandet, bare for at nævne nogle eksempler. Man kan også medregne pensionister, som tilbringer deres liv delt mellem to boliger; det kan fx. være i et sommerhus på Costa del Sol og et hus i Danmark, eller det kan være en lejlighed i Københavnsområdet kombineret med en kolonihave eller en fastliggercampingplads i det danske sommerland. Mulighederne er mange og forskellige, og migrationen dokumenterer handlekraft, forandringsparathed, fleksibilitet og viljen til at gøre en indsats for at skabe en drømmetilværelse i alderdommen 10. Måske afspejler pensionistmigration også evnen til at indgå i flere fællesskaber og ønsket om at undgå ensomhed? Pensionistmigranters aktive handling for at udleve drømme og skabe et ældreliv i fuld frihed afspejler personlige ressourcer og vilje til handling, men migrationen rummer også risiko for økonomisk nedgang, manglende sociale netværk; ensomhed, diskrimination, kulturel og social udelukkelse og muligvis en sårbar sundhedsmæssig situation. Drømmen om frihed rummer også risikoen for utryghed og isolation 11. Fx har ældre i danske bofællesskaber mindre kontakt med familie end andre ældre, og de synes hyppigere end deres jævnaldrende, at de ofte eller af og til føler sig ensomme, er nedtrykte, er bekymrede eller er nervøse 12. Danskeres pensionistmigration er et stort emne at tage fat på, fordi det handler om mange aspekter af moderne ældreliv i forandring - geografisk, socialt og kulturelt. Emnet er hidtil uberørt, og i denne bog har vi valgt især at fokusere på nogle enkelte sider af migrationsbølgen i ældrelivet, indenlands såvel som udenlands. 6 King, Warnes, and Williams, Platz Fx Gottschalk et al og Platz Pedersen 2000 handler om danske ældre og deres erfaringer med seniorbofællesskaber, og Hansen et al undersøger i et kvantitativt og kvalitativt baseret studie danske ældre, som bor i hhv. aldersintegrerede bofællesskaber og seniorbofællesskaber. Kähler 2004 er en håndbog om bofællesskaber for ældre. Se i litteraturlisten bagerst i bogen henvisninger til andre håndbøger om at flyttre til udlandet. 10 Pedersen O Reilly Hansen et al Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra

11 Fællesskaber - og ensomhed Vi har valgt i denne undersøgelse at fokusere på pensionistmigranternes fællesskaber og fællesskabernes modsætning; nemlig risiko for svækkelse og ensomhedsfølelse. Først og fremmest undersøger og beskriver vi nogle af de fællesskaber, som skabes i de nye bopælsområder, hvor pensionisterne flytter hen. Denne viden giver mulighed for at forstå, hvordan pensionistmigranter omtaler sig selv, hinanden og de andre, der betragtes som anderledes, og hvordan de interviewede forholder sig til aldring og alderdom. Vi vil belyse, hvordan fællesskaberne opleves, og hvad de kan give af glæder og tryghed eller mangel på samme. Med fokus på fællesskab tegner vi også et skyggebillede af ikke-fællesskaber; nemlig de fælder og faldgruber, der kan være ved disse fællesskaber. Både for dem, der er udelukket fra fællesskabet og dermed måske lever i en form for isolation eller ensomhed, men også for dem, der ikke selv formår at fastholde deres tilknytning til fællesskaberne. Hvor kan man regne med hjælp og støtte, hvis man ikke indgår i et fællesskab? Hvis man står uden for deltagelse i fællesskaber, risikerer man desuden at være den genkendelse og respekt foruden, som mennesker i et fællesskab kan spejle i hinanden. Derved får man ikke opfyldt et grundlæggende menneskeligt behov: Mangel på anerkendelse af ens eget værd og ens identitet kan være sårbart og måske sygdoms- eller ensomhedsfremkaldende. Vi anlægger i bogen to sammenflettede perspektiver på fællesskaber, nemlig et socialt og et kulturelt aspekt. Det sociale aspekt handler om, hvorvidt individet indgår i fællesskaber, som kan støtte og hjælpe, når der er behov for det, og som derfor kan give den nødvendige tryghed i et pensionistliv i nye omgivelser; måske i et fremmed land. Det er et vigtigt menneskeligt vilkår at føle sig sikker på, at der er nogen til at hjælpe én, når man får behov for det. Det kulturelle aspekt handler om fællesskabers karakter, om nye og gamle fællesskabers betydning for pensionisternes identitet, oplevelse af meningsfuldhed og velbefindende. Det er også et vigtigt menneskeligt vilkår at indgå i sociale relationer med andre mennesker, at føle sig genkendt, anerkendt og respekteret af andre i en spejling, som styrker egen identitet og selvværd 13. De kulturelle og sociale aspekter adskilles ikke i undersøgelsen, men behandles som to sider af samme sag, der tilsammen kan være med til at belyse fællesskabers betydning for pensionistmigranternes liv og derved også glæder og fordele såvel som risici ved selve migrationen. I fællesskaber kan den enkelte få anerkendelse, men forskellige typer af fællesskaber fokuserer på forskellige kriterier for deltagelse, inklusion og anerkendelse. Fællesskabers kriterier for deltagelse og inklusion kan opstå af flere årsager; de kan fx være givne udefra, eller de kan være baseret på medlemmers frie valg og interessefællesskab. Fællesskaber, som er givne af omgivelserne, er navnlig den slags, man er født ind i, men dog også andre. Nogle af disse fællesskaber kan være svære at komme ud af og omvendt også svære at komme ind i udefra. Man kan kun komme ud af eller tage afstand fra disse fællesskaber ved at foretage et fravalg. Det drejer sig mest oplagt om slægtsskab og nationalitetsfællesskab. Geografisk eller fysisk afgrænsede områder kan ofte afstedkomme givne fællesskaber 14. Fællesskaber, hvis kriterer for inklusion er baseret på medlemmernes frie valg om deltagelse, er flydende valgfællesskaber. De opstår blandt mennesker, der deler en særlig interesse 13 Bech-Jørgensen Honneth Både slægtsskab og nationalitet er oprindeligt også fællesskaber, der historisk set afspejler et stedbetinget tilhørsforhold, ligesom i gamle dage et gods, et landsbyfællesskab eller et sogn (som i dag en kommune) er et geografisk afgrænset og givet fællesskab. 10 Når pensionister flytter hjemmefra

12 eller smag, som de vælger, og dermed mødes de i fællesskabet om dette fælles valg 15. Disse fællesskabsformer er i deres natur betinget af tilvalg. Det kan fx dreje sig om foreningsliv; særlige interesser eller hobbies, som man mødes med ligesindede om. Denne form for fællesskaber er i stigende grad blevet udbredt i den moderne, vestlige verden med mere individuel frihed og mobilitet end tidligere. Opdelingen i to former for fællesskab vil blive anvendt som analyseredskab i bogen, men reelt er forskellen mellem dem udflydende. Knyttet til konkrete forhold har denne tvedeling af fællesskabsformer nemlig en tilbøjelighed til at blande sig sammen. Alle de interviewede har valgt at bo et bestemt sted pga. en særlig interesse og kærlighed til dette sted. Der bor andre mennesker omkring de tilflyttede pensionistmigranter, som de deler deres tilhørsforhold til stedet med (samme smag og interesse; samme bopælsvalg), men dette behøver ikke at betyde, at de indgår i et interessefællesskab, selv om de netop alle har truffet det samme valg. Derimod tilhører de samtidig et geografisk givet fællesskab med mennesker i nabolaget; på øen, på campingpladsen, på Costa del Sol, som de på ingen måde selv har valgt. Tilknytningen til fællesskaber er ikke fastlåste størrelser, men kan skifte karakter og position afhængigt af skiftende situationer, og dette gælder både de givne og de valgbaserede fællesskaber. Enkeltmedlemmer kan i en vis grad fravælge deres tilknytning til fællesskaber eller vælge skiftende former for deltagelse eller tilhørsforhold, så nogle fællesskabsformer prioriteres frem for andre på forskellige tidspunkter. Fx kan man opfatte sig som dansker i Spanien på lige fod med de andre danskere, samtidig med at man på andre tidspunkter kan tilslutte sig en identitet som udlænding i Spanien sammen med andre udlændinge fra fx. England, Tyskland og Norge. Fællesskab blandt danskere på Costa del Sol er på den ene side givet, fordi det er baseret på nationalitet, sprog og lokalitet, men der er en vis frihedsgrad i fællesskabsfølelsen, idet de hver især kan vælge og fravælge, i hvor høj grad de ønsker at opfatte sig selv som danskere, og dermed i hvor høj grad de ønsker at indgå i fællesskaber udelukkende for danskere. Også sommerhusbeboere kan føle sig i et fællesskab med andre, som bor i samme område, eller de kan undlade at føle sig tilknyttet; der kan fx. være forskel på, om man er indfødt eller tilflytter i området. Derfor er det nationale og geografisk betingede fællesskab ikke alene givet udefra, det er på sin vis også noget, man kan vælge til eller fra i forhold til, hvor meget man kan tilslutte sig de interessefelter, som indgår i det pågældende fællesskab. For sommerhusbeboere må der foretages et reelt tilvalg, hvis man ønsker at indgå i geografisk betingede fællesskaber, som sjældent opstår og eksisterer i sommerhusområder af sig selv. På samme måde er campingspladsens fællesskab givet af det indrammende hegn om pladsen, men de mennesker, som lader sig indhegne her, vælger frit at komme, fordi campinglivet falder i deres smag. Fællesskabet blandt campister er geografisk afgrænset og fysisk tæt, så når pensionister har valgt at bosætte sig dér, må de også foretage et aktivt fravalg, hvis de vil undgå de fællesskaber, som opstår omkring campingvognene. Fællesskabsforventninger og responsivitet Der knytter sig forskellige forventninger til medlemskab af fællesskaber og forskellige grader af social involvering. Disse forventninger og grader af social involvering kan være forskellige 15 Fremstillingen af valgfællesskaber er inspireret af Maffesoli s teori om nye fællesskabsformer i samfundet som vandrende massestammer, der er fleksible, flyder mellem hinanden og ikke indebærer en forpligtende relation til fællesskabets andre medlemmer, men baserer sig på smag, og derfor kaldes de af og til smagsfællesskaber. 11 Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra

13 fra det ene fællesskab til det andet, men de kan også opfattes forskelligt af de enkelte medlemmer i samme fællesskaber. Nogle af de fællesskaber, der i denne sammenhæng er kategoriseret som givne fællesskaber, nemlig især familie og nation/stat, tilhører historisk skabte fællesskabsformer, som i hver sin tid har udgjort en form for økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt sikkerhedsnet for de enkelte medlemmer. Derfor har vi stadig i dag særlige, kulturelt indlejrede forventninger til disse to fællesskabsformer, som går ud på, at henholdsvis familie og stat forventes at tage sig af de af sine medlemmer, som har brug for hjælp 16. Der findes stadig visse forventninger til hhv. staten og til familiens medlemmer. Men samfundet ændrer sig, og nye fællesskabsformer kræver nye former for netværk, der kan bidrage til at skabe tryghed for den enkelte, når og hvis de tidligere sikkerhedsnet løsner maskerne. De danske pensionister, der migrerer til Costa del Sol, er på sin vis en slags spydspids i denne udvikling. Med deres migration ændrer de relation til de tidligere givne fællesskaber, som familien og staten har været. Dermed repræsenterer disse pensionistmigranter nye former for kulturelle sammenhænge og fællesskabsdannelser. En del af det, de repræsenterer, er også en endnu uafklaret situation i forhold til hvilke nye fællesskabsformer, der kan overtage funktionen som sikkerhedsnet fra de tidligere fællesskaber. Er pensionistmigranterne i stand til at skabe sig nye relationer og fællesskaber, eller er de gode til at vedligeholde gamle fællesskaber, som kan indgå med hjælp og støtte, når og hvis der bliver brug for hjælp? For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at undersøge de sociale kriterier for involvering i de fællesskaber, pensionistmigranterne fungerer i. Vi må finde ud af, hvad der mangler hos dem, der ikke tilhører fællesskaber eller ikke har nogen til at hjælpe sig, og hvad der eventuelt er gået galt for dem, der har uopfyldte, sociale behov. Med henblik på at undersøge de sociale involveringskriterier har vi udarbejdet et involveringsbarometer til at vurdere fællesskabets tilstand. Hvordan er fællesskabets funktion som socialt sikkerhedsnet, og hvor meget tryk kan medlemmernes indsats bære i forhold til deres gensidige relationer? Et involveringsbarometer kan ved hjælp af fortolkning af de interviewedes udsagn vise noget om, hvilken grad af personlig involvering, man forventer af medlemmer i det pågældende fællesskab, og hvad man måske reelt kan få - det er nemlig ikke nødvendigvis det samme. Det er heller ikke sikkert, at de enkelte medlemmer af samme fællesskaber er helt enige om, hvilke grader af involering, man kan forvente af hinanden, og hvilken slags fællesskab, man ønsker at have sammen. Dette kan naturligvis give anledning til uoverensstemmelser og vil sandsynligvis kunne afspejles i nogle af de interviewedes udsagn. De forskellige grader af involvering aflæses ved at lægge opmærksomheden på udsagn i interviewene, som kan knyttes til henholdsvis forventninger og social responsivitet i forhold til fællesskabet. Forventninger er det, der kommer til udtryk som noget, man regner med - eller havde regnet med - fra fællesskabets øvrige medlemmer, eller udtryk om normative opfattelser af, hvad et rigtigt fællesskab er. I disse udsagn kan det ske, at der også kommer ytringer frem, som viser noget om, hvordan de forskellige medlemmer svarer på hinandens forventninger; lever de op til de andres forventninger, eller gør de ikke? Dette kaldes her social 16 Dette afspejler sig i sproget. I familieterminologi hedder familien til dem, der har brug for hjælp, således pårørende, mens det i statslig terminologi er den pågældende selv, der har fået særlige betegnelser, nemlig som patient, klient, og det seneste: borger. I nyere, markedsorienteret terminologi (og ideologi) er betegnelsen derimod bruger, og andenparten i denne begrebsdannelse (som i familieterminologien var familien/pårørende og i nationalitetsterminologien staten ) er nu udbyderen eller markedet. - I det sidste tilfælde kan man naturligvis diskutere, hvorvidt der her er tale om et fællesskab og ikke bare en handelsrelation. 12 Når pensionister flytter hjemmefra

14 responsivitet 17 og anvendes som et redskab til at undersøge forholdet og graden af ansvarsfølelse indbyrdes mellem fællesskabers medlemmer. En fortolkning af enkeltmedlemmers forventninger og sociale responsivitet i forhold til hinanden kan være med til at belyse, hvad der evt. kan gå galt i relationen mellem medlemmer af det samme fællesskab. Som nævnt tidligere er der af historiske årsager et stort involveringspres knyttet til familiefællesskab, og det gælder både i parforhold og mellem generationer, som vi vil vende tilbage til. Der er to mulige udsving på involveringsbarometret. De fokuserer på, hvorvidt og i hvor høj grad fællesskabet forventer gensidig sikkerhed og tryghed eller bare underholdning og socialt samvær af sine medlemmer. Disse to udsving kaldes ansvarligt fællesskab og socialt fællesskab 18. Med betegnelsen ansvarligt fællesskab menes, at medlemmerne ser fællesskabet som en tryghedsskabende funktion, og at de er indstillet på at hjælpe hinanden, hvis der er behov for det. Det sociale fællesskab er en betegnelse for det mere uforpligtende fællesskab, hvor medlemmerne er sammen for at underholde sig selv og hinanden, og de føler ikke specielt ansvar eller forpligtelse over for hinanden i tilfælde af sygdom eller svækkelse. Der kunne nok skabes flere niveauer på fællesskabernes forventningsbarometer, men i denne omgang holder vi os for overblikkets skyld til disse to. Både givne og valgfrie fællesskaber kan være enten ansvarsbaserede eller socialt baserede; de adskiller sig altså ikke nødvendigvis med hensyn til kriterierne for, hvor meget eller hvordan man involverer sig i hinanden. Alderdom i livsløbsperspektiv Alderdommen er en del af et helt livsløb, og et menneske bliver ikke fuldstændig forandret af at blive pensioneret; hun er stadig den samme person, som oplever en ny situation i livet. Pensionering som sådan er i øvrigt historisk bestemt af det samfund, hun lever i, fordi netop dette samfund har valgt at indlægge en økonomisk og arbejdsmæssig fri-periode i menneskets alderdom, hvor hver enkelt person er fritaget for pligten til at deltage på arbejdsmarkedet. Man er med andre ord fri og har ret til at nyde livet. Der er to livsløbsforståelser på spil på én gang: En flydende og en faseinddelt livsløbsforståelse. Disse to livsløbsforståelser har indflydelse på ældrelivet på forskellig måde. I den flydende og kontinuerligt udviklende livsløbsforståelse ses livet som et langt forløb af fortløbende hændelser, begivenheder og erfaringer, som flyder jævnt, og af og til i livet oplever de fleste mennesker nogle brud på det kontinuerlige forløb, som kan være både planlagte eller uforudsete, ønskede eller uønskede. Stort set forløber livet kontinuerligt for mange mennesker; kroppen ældes, men de færreste føler, at de decideret ændrer karakter eller livsstil undervejs. Det føles som regel mest trygt, hvis man kan fortsætte med at gøre det, man er vant til, og man kan sagtens udvikle og forfine de kompetencer eller vaner, man har gjort til sine, mens det kan være mere utrygt at skifte radikalt fra én situation til en anden. Det betyder, at hvis man har været vant til at holde campingferier siden sin ungdom, kan det føles helt naturligt at udvikle en fastliggerkultur på en campingplads, når man bliver 17 Johan Asplund har udarbejdet betegnelsen social responsivitet for at give navn til den adfærd, der foregår mellem socialt agerende mennesker; responsivitet bygger således på ordet respons, der betyder svar eller gensvar. Social responsivitet siger ikke i sig selv noget om, hvordan denne foregår, men er en betegnelse for den gensidige udveksling, der foregår mellem mennesker, når de - i bred forstand - kommunikerer. (Asplund 1987). Birte Bech-Jørgensen beskriver den sociale responsivitet som et elementært fællesskab, hvor mødet mellem mennesker afføder gensidige spørgsmål, svar, gensvar, ikke alene sprogligt, men også kinestetisk (kropsligt) (Bech-Jørgensen 2003). 18 For dem, der ikke har fællesskaber, slår barometret slet ikke ud, så der findes ingen betegnelse for dette. 13 Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra

15 pensionist, for campinglivet er blevet en indgroet del af ens identitet. På samme måde kan det opleves som en glidende overgang at flytte til Costa del Sol eller sommerhuset for at bo fast, fordi man kender stedet og livet dér fra mange ferier i sit voksenliv. Der kan også være tale om mennesker, som har rejst meget hele livet og har skiftet bopæl fra land til land på grund af deres arbejde; for dem kan det ligefrem være mere hjemligt at slå sig ned i Spanien som pensionister end at bo i Danmark 19. Hvis der er en eller anden form for kontinuitet i livet, er det et holdepunkt og nogle vante rammer, som man kan føle sig tryg ved, og derfra kan man foretage nye rejser i det ukendte. Men for nogle er migrationen måske et helt nyt og fremmed element i livet, som vender op og ned på mange ting, og som sådan vil det være en ny og spændende måde at forstå og opleve alderdommens muligheder på. Den faseinddelte livsløbsforståelse danner grundlag for den aldersmæssige samfundsmodel, vi lever efter i Danmark, og er politisk blevet skabt som et redskab til at fordele rettigheder, goder og pligter mellem befolkningen efter forskellige retningslinjer. Retningslinjerne er baseret på bestemte forestillinger om, hvad hver enkelt livsfase indebærer for det enkelte menneske, og hvad samfundet kan forvente af den enkelte relateret til den alder, han eller hun har. I 1891 blev den danske lov om alderdomsunderstøttelse indført, og det blev et vigtigt skridt i retning af den alderdomsopfattelse, vi har i dag. Alderdommen, eller rettere livsfasen fra 65 og opefter 20, har siden fået tilført den underforståede betydning, at den rummer mennesker, som er uarbejdsdygtige på grund af alder. De har derfor fået ret til en fritagelse fra arbejde i velfærdssamfundet. I takt med, at helbredstilstanden for befolkningen generelt er forbedret, og gennemsnitslevealderen er voldsomt forhøjet, har pensionsretten ændret karakter fra at være en fritagelse til fortjent rekreation pga. svækkelse til at blive en fritagelse til fortjent nydelse. Der ligger med andre ord en kulturel forventning til pensionister i dag om at udfylde deres alderdom med nydelse, og i bestræbelserne på at opfylde dette mål er det nærliggende at tilbringe sit liv på fuld tid i et område, der normalt er symboliseret ved rekreation, ferie og frihed. Det sted, de vælger at bo, har således en markering af frihed og nydelse til fælles med forventningen til livsfasen alderdom. Har dette mon nogen betydning for pensionistmigranternes valg og for, hvorvidt de selv synes, de efterlever nogle kulturelle forventninger til adfærd og livsstil, som knytter sig til det at blive ældre? Der er altså to temaer, som relaterer sig til livsløbsperspektivet. Det ene handler om det enkelte menneskes livsløb som en retningspil for at forstå, hvordan alderdommen leves og i denne sammenhæng ikke mindst, hvorfor migration i alderdommen er foretrukket. Denne forståelsesmodel handler om kontinuitet eller brud i løbet af livet. Det andet tema handler om livsløbet forstået som de livsfaser, vores liv er delt op i pga. samfundsmæssige og kulturelle vilkår, som præger vores liv hver især. I bogen fokuserer vi her på den måde, alderdom forstås, leves og fortælles, og som de interviewede pensionistmigranter på forskellig måde forholder sig til, når de selv udlever alderdommen. Alderdommen kan ikke forstås isoleret, uden at man også inddrager viden om hele livsløbet og den omgivende kultur, som tildeler alderdommen særlige former for betydning og værdi - eller ikke-værdi. Har migrationen en betydning for, hvordan man ser sig selv udfylde rollen som gammel? Disse to livsløbsforståelser kommer til udtryk i undersøgelsen, hvor det på den ene side 19 Det liv, som for andre måske virker brudfyldt, er altså for dem det kontinuerlige liv. 20 Den præcise kronologiske aldersgrænse svinger afhængigt af de politiske vinde. 14 Når pensionister flytter hjemmefra

16 er helt afgørende, at vi spørger til de interviewedes egne livshistorier for at få en baggrundshistorie og en mulighed for at forstå bagvedliggende årsager til de valg, der er truffet - en vinkel, som netop den kvalitative metode giver mulighed for at få. På den anden side fortolker vi deres udsagn og fortællinger om, hvad det indebærer at være gammel eller ikke være gammel og sammenknytter disse fortolkninger med kulturelle forventninger til og forestillinger om alderdommen relateret til resten af livsløbet. Om undersøgelser af livet og meningsfuldhed Når man gerne vil vide noget om menneskers liv og begrundelserne for, hvorfor de gør, som de gør, er det hensigtsmæssigt at gå ud og spørge dem selv. Man må ud i felten. Feltarbejde foregår ved, at forskeren bevæger sig rundt i miljøet og interviewer nogen af de mennesker, der kommer der. Denne type feltarbejde kaldes en kvalitativ undersøgelse. Med kvalitative undersøgelser forsøger man at finde svar på, hvordan folk har det, og hvordan de skaber mening i deres liv. Det gør man ved at lytte til deres egne fortællinger om deres liv og deres erfaringer. Udgangspunktet i denne bog er sådanne kvalitative undersøgelser, og der er både foretaget interviews og deltagende observation, som har drejet sig om at finde ud af, hvem der bliver fristet til at skifte bopæl efter pensioneringen, hvorfor de gør det, og hvilke konsekvenser det får af både negativ og positiv karakter for deres liv, helbred og sociale velbefindende. De fortællinger, der bliver fortalt både ved deltagerobservation og ved interview, giver et dybdegående indtryk af mange forhold, som ikke ville komme med i en undersøgelse, der var baseret på spørgeskemaer. Forskeren må give sig god tid til at høre svarene og de fortællinger, der knytter sig til de beskrevne handlinger. Til gengæld når en kvalitativ undersøgelse aldrig ud til så mange mennesker, at man kan tale om, at alle er repræsenteret. Man må begrænse sig til et mindre antal, og derfor vil der altid være mulighed for, at der er nogle, som ikke er blevet hørt. Blandt dem, der er blevet hørt, vil der ganske givet også være forskellige opfattelser af, hvordan det er. Fortællinger om livet handler om, hvad der giver mening for den enkelte, og det er så forskerens opgave at samle alle disse forskellige opfattelser af meningsfuldhed sammen og skabe et fortolket helhedsbillede af, hvordan en bestemt gruppe af mennesker agerer i deres situation og hvorfor. Billedet kan af gode grunde aldrig blive dækkende for alle. Ensomhedsfølelse forstås i denne bog som en subjektiv følelse, der kommer til udtryk i en persons fortællinger om sit liv, enten ved direkte udsagn om følelsen af at være ensom, isoleret eller at lide sociale afsavn, eller ved en fortolkning fremkommet ved forskerens aflæsning af menneskets fortællinger og omstændigheder. Følelsen af at være uden for et fællesskab eller at drømme sig tilbage til et fællesskab, der ikke længere findes, kan være svært at udtrykke konkret i ord. I denne undersøgelse er udgangspunktet, at ord som ensom eller isolation eller føle sig alene ikke nødvendigvis behøver at blive udtrykt bogstaveligt for at være til stede som en mental og fortolkningsbar tilstand i det enkelte menneske. Ord som ensom eller isolation bliver nævnt konkret i nogle af interviewene, men det sker sjældent. Frem for at nedlægge klare definitioner på, hvad ensomhed er, i hvilke sammenhænge den optræder, og efter hvilke kriterier, vil vi gå frem efter den betragtning, at ordet ensomhed er temmelig tabubelagt i den danske kultur, og i det øjeblik et menneske benævner sig selv som ensom, sætter vedkommende også sig selv i en stigmatiseret position, hvor man over for sin samtalepartner appellerer til medlidenhed. Det er ikke sikkert, at et menneske har brug for eller lyst til at sætte sig selv i denne position, og derfor er der af etiske grunde heller ingen personer i 15 Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra

17 denne undersøgelse, der er blevet spurgt direkte og uopfordret af intervieweren, om de føler sig ensomme. I stedet fokuseres her på elementer i de interviewedes livssituation og udsagn, som kan give belæg for en fortolkning af, at den interviewede kunne ønske sig eller have glæde af mere eller bedre kontakt med andre mennesker. Der er altså tale om en fortolkning af menneskers fortællinger om deres oplevelser af eksklusion fra og savn af fælleskaber. Vi har valgt nogle få undersøgelseskriterier fra starten. Vi ville gerne vide noget om pensionister; det betyder, at undersøgelserne af sommerhusbeboere og udlandsdanskere hovedsagelig omfatter mennesker over 60 år, som har foretaget migrationen til et nyt sted efter deres 60-års fødselsdag. For at få et grundigt kendskab til konsekvenserne af migrationen skal de desuden have boet mindst tre år på den nye bopæl. I nogle enkelte tilfælde har vi måttet fravige disse kriterier af grunde, som vil fremgå i de enkelte kapitler. I undersøgelsen af pensionistcampister er alderskriteriet 58 og derover, betinget af, at de interviewede er ophørt med deres arbejdsliv. Vi har i de tre studier bestræbt os på at få viden om forskellige typer mennesker; mænd, kvinder, gifte og enlige, velhavende og ikke-velhavende, raske og syge. På campingpladsen afgrænser feltarbejdet sig selv ved hjælp af pladsens indhegning, og her var det blot et spørgsmål om at udvælge én campingplads og interviewe dem, der var til stede. På Costa del Sol var der et lignende udgangspunkt, så her blev udvalgt ét lokalområde ved Spaniens solkyst, men her var ikke et afgrænsende hegn ligesom på campingpladsen, og efterhånden blev undersøgelsens geografiske radius udbredt af forskellige årsager, som vil blive forklaret senere. Måden at komme i kontakt med danskerne i det udvalgte område var let; de har nemlig fast etablerede foreninger, klubber og kirken, som danskere mødes i, så her er en form for fysisk afgrænset rum, hvor det er let at få kontakt med danske pensionister. De danske sommerhusområder var måske det vanskeligste felt at komme ind i. Der findes ikke særlige foreninger for sommerhusejere, og skønt sommerhusområder nogle steder kan være geografisk afgrænset, rummer de ikke udelukkende pensionister, og det ville være lidt for voldsomt at gå fra dør til dør for at spørge, om der her boede nogle pensionister, som ville deltage i undersøgelsen. Som det vil fremgå senere, er der anvendt forskellige strategier for at få kontakt med sommerhusbeboere, som er pensionister, og der er udvalgt flere sommerhusområder i landet med henblik på at få forskellige lokalområder repræsenteret, fx. i forhold til prisklasse og transportadgang til det pågældende sted, som kan have stor betydning, hvis man er funktionssvækket. For alle tilfælde gælder det, at det kan være vanskeligt at få kontakt med dem, der føler sig ensomme eller er svækkede, fordi de netop ikke kommer ud i fællesskaberne. I undersøgelsen af sommerhusbeboere og udlandsdanskerne har vi derfor grebet til andre metoder, fx. at kontakte myndigheder som plejecentre eller (i Spanien) private omsorgsfirmaer, som kunne sætte os i kontakt med danske pensionister, der ikke selv kan komme ud eller har svært ved det. Vi har ligeledes i bestræbelserne på at udvælge et bredt udsnit af de mennesker, som flytter i sommerhus eller til Costa del Sol, været opmærksomme på at opsøge mennesker med forskellig økonomisk baggrund og status. I alle tre undersøgelser er de interviewede anonyme, dvs. at navne og stednavne er ændret, og enkelte specielle forhold er tilslørede for at forhindre genkendelse. God rejse med pensionistmigranterne! 16 Når pensionister flytter hjemmefra

18 DEL 1 Pensionistmigranter på Costa del Sol Anne Leonora Blaakilde Det er en eftermiddag sidst i marts, og en gruppe pensionister sidder og får sig en kop kaffe eller en drink i solen på terassen ved Dansk Spansk Samvirke, den danske klub i Fuengirola. Hvor er vejret dog skønt, siger en kvinde og misser op mod solen. Ja, dejligt solskin - og varme, siger en anden kvinde ved hendes side. Det er bestemt ikke lissom i Danmark med sne og kulde, tilføjer en mand på den anden side af bordet. Nej, udbryder den ene kvinde, jeg har lige talt i telefon med min søster derhjemme i Danmark, og hun fortalte, at det var så dejligt, at der var kommet vintergækker og erantis op i haven. Ja, op af sneen! Konstaterer manden tørt. Og så syntes min søster, at hun blev i så godt humør!! Siger kvinden med ironisk tonefald. Tja, man må jo glæde sig over det, man kan, fniser manden og retter lidt på sine shorts. Man siger, at danskere altid taler om vejret. Det gør de også, når de er migreret til Costa del Sol. Dér skinner solen meget mere, det er varmere, og klimaet er godt for humør og helbred. Mange af dem, der migrerer til Solkysten, begrunder det med, at det er mere behageligt at opholde sig her end i det lunefulde danske vejr, og det glemmer de ikke at sætte pris på. Mange danske pensionister værdsætter det sydspanske klima så meget, at de ikke holder sig tilbage fra at udsætte sig selv for alle de strabadser og udfordringer, der hører med til at flytte pakkenellikerne og folkeregisteradressen til et andet land. På næsten 10 år er de blevet næsten 300% flere; de danske pensionister, som har ønsket at flytte både folkeregisteradresse og derfor folkepension til et fremmed land. I 1995 modtog danskere deres pension i udlandet; i 2004 var antallet steget til Den gennemsnitlige levetid er forlænget, helbredstilstanden er forbedret, økonomien er for de fleste langt bedre, end den var for de tidligere ældregenerationer, og desuden har mange af de nye ældre levet med rejser og udlandsophold i hele deres liv, så de er ikke skræmte ved tanken om at bryde teltpælene op for at slå sig ned i Spanien, der i øvrigt er et EU-land med mange moderne faciliteter. Derfor vil endnu flere i de kommende år sandsynligvis vælge at flytte deres permanente adresse til enten Spanien eller andre lande med et varmere klima. Andre mål for flyttelysten er Sydfrankrig, og flere kommer til i disse år; fx Grækenland, Tyrkiet, Bulgarien, og uden for Europa kan det være Indien og Thailand. Det er 21 Disse tal er venligst beregnet af Georg Gottschalk, SBI. 17 Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra

19 solen, der trækker. I 2005 var der udlandsdanskere bosat i Spanien, som fik social pension udbetalt fra Danmark, heraf næsten 2000 folkepensionister og ca. 800 førtidspensionister 22. Desuden må man regne med et ukendt antal danskere på ophold i Spanien, som enten ikke er registreret, som ikke modtager sociale pensioner fra Danmark, eller som stadig har bopælsadresse i Danmark, men rejser en del frem og tilbage. I Spanien har man to optællingsmetoder; hhv. dem, der er registreret som bopælspligtige og har residencia og så dem, der bare bor der og har registreret sig som indbyggere i lokalområdet, men ikke er registreret i de landsdækkende officielle statistikker. Den sidstnævnte type folketællinger kaldes padron, og oplysninger om indbyggerne indsamles ved, at regionale repræsentanter går fra dør til dør og udspørger folk. Disse tal fra padron er derfor mere præcise end tal fra de danske myndigheder, som udelukkende registrerer danskere, der modtager social pension, og de er mere præcise end de spanske statslige folketællinger, som er baseret på informationer om dem, der har registreret sig formelt med folkeregisteradresse i Spanien. Tal fra padron er dog stadig ikke helt præcise, idet der findes mennesker, som ikke er hjemme, når optællerne kommer, og især udlændingene rejser tilbage til deres hjemlande i flere og længere perioder, hvor de derfor ikke kan træffes. Ifølge padron opholdt der sig i alt danskere i alle aldre i Málagaprovinsen i I aldersgrupperne fra er tallene fordelt, som det fremgår af figur 1. I dette område bor der så mange danskere, at der er fire danske klubber, og to af dem ligger i byerne Torremolinos og Fuengirola - med kun 20 km mellem hver. Antallet af danskere over 60 år bosat i Málagaprovinsen 2006: år år år år år 159 I alt danskere i alderen år Figur 1. Det ses, hvor mange danskere i alderen år, der er registreret med bopæl i Málagaprovinsen af de spanske regionale myndigheder, padron. (Kilde: I denne undersøgelse er det navnlig hensigten at finde ud af, hvordan det sociale liv fungerer, når man skifter hjem, land og også skal til at finde nye fællesskaber. Findes der særlige ting, man bør være opmærksom på i forbindelse med migration, især i forhold til risiko for at blive isoleret og ensom i det fremmede land? Der er mange perspektiver, som kunne være interessante at belyse i en undersøgelse som denne, fx. danskernes forhold til Spanien og spaniere, deres tilknytning til Danmark, deres 22 Ifølge tal fra den Sociale Sikringsstyrelse. Efterlønsmodtagere er ikke iberegnet. 23 Der findes ikke statistik for folk over 85 år! 18 Når pensionister flytter hjemmefra

20 opfattelser af hjem, hjemlighed og nationalitet og deres politiske ståsteder. Det ville være nyttigt med en kortlægning af deres økonomiske forhold, deres sygelighed og behov for sundhedstjenester, og hvorvidt de ønsker eller gør brug af disse i Spanien eller i Danmark. Det kunne være interessant at vide, hvilke former for frivilligt arbejde, der eksisterer eller kunne etableres blandt danskere i området med henblik på fx. at afhjælpe behov for pleje, forebyggelse af ensomhed, eller støtte omkring demenslidelser, og det ville være nyttigt at vide, hvordan pensionistmigranter i udlandet forholder sig til alvorlig alderdomssvækkelse og død; ønsker de at remigrere; at vende tilbage til Danmark eller ønsker de at forblive på deres nye bopæl, er der i så fald mulighed for dette, og hvis det effektueres, hvorledes forløber en sådan remigration så? Der er mange aspekter ved danskeres pensionistliv i udlandet, som burde have interesse for den danske stat såvel som for diverse forsikringsselskaber og erhvervsliv i øvrigt, og som det første danske studie af pensionisters udlandsmigration må denne undersøgelse betragtes som et foreløbigt dyk ned i emnet. Nogle af de nævnte temaer berøres i denne undersøgelse, men hovedvægten ligger i denne omgang på pensionistmigranternes sociale liv; deres fællesskaber eller manglen på samme og den risiko, som et liv i udlandet uden fællesskaber kan medføre. 19 Kapitel 1 Indledning: Når pensionister flytter hjemmefra

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Værdighedspolitik 2016

Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitikken 2016 er en politik, der samler Ishøj Kommunes overordnede visioner og prioriteringer for en værdig ældrepleje. Politikken har fokus på,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Brugerstudier i Dansk Fitness

Brugerstudier i Dansk Fitness Brugerstudier i Dansk Fitness - Observationer og overvejelser om Mødesteder for ældre I april måned (2011) foretog jeg en række brugerstudier i Dansk Fitness med henblik på at undersøge betydningen af

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere