avis for copenhagen business school handelshøjskolen marts 2009 cbs OBSERVER 2

Transkript

1 avis for copenhagen business school handelshøjskolen marts 2009 cbs OBSERVER 2 CBS kan - og skal - blive meget bedre til at tiltrække de kvindelige talenter som forskere, siger forskningsdekan Alan Irwin, der mener, at en høj andel af kvindelige forskere meget vel kan være en konkurrencefordel i fremtiden. Flere kvindelige lektorer og professorer, tak Selv om CBS klarer sig pænt i forhold til den samlede statistik for universiteterne, så er kun hver sjette professor og hver tredje lektor kvinde. Det mener både videnskabsministeren og CBS forskningsdekan, Alan Irwin, der skal gøres noget ved kvindetække Af Bjørn Hyldklrog Foto: Rie Neuchs Det hedder stadig Hr. Professor i den danske universitetsverden. Kun hver ottende professor og hver fjerde lektor er af hunkøn. Tallene er lidt bedre for CBS, men uligheden er stadig påfaldende, og forskningsdekan Alan Irwin er af den opfattelse, at det er noget, som CBS skal gøre noget ved. Videnskabsminister Helge Sander vil ikke løse problemet gennem særbehandling og kvoter, men vil blot kræve, at der skal indkaldes mindst én kvindelig ansøger til samtale. Det er for sent i processen, mener professor i erhversret, Ruth Nielsen, stillingsopslagene skal tænkes og udformes anderledes. Læs mere side 0- taxametertilskud universitetslov medieeksperter sparc - 4 Men det er nu rart at have dem. CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kr om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. Det giver dig tid og overskud til at finde det rigtige job. HUSK blot at melde dig ind i CA a-kasse senest 4 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Vi giver dig også de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på højtuddannede ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 87-jan09-ann_kraemmerhuset_70x :34:7

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Lav støtte på de billige rækker Man kommer ikke langt i en taxa for 0 kr., men det er taksten for en dag på en videregående samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Det mener flere interesseorganisationer er for lidt. Regeringen har sat McKinsey til at undersøge om denne lave takst giver den fornødne kvalitet i uddannelsessystemet analyse Af Thomas Edvardsen Grafik: René Lynge Uddannelsernes taxametersystem finansierer 92 procent af universiteternes økonomiske grundlag. Selve systemet er blevet kritiseret for at tilskynde universiteterne til kvantitet på bekostning af kvalitet i uddannelserne. Jo flere studerende, jo flere penge, hvis bare de studerende gennemfører deres studier. Det er en kendsgerning, at der uddeles meget få midler per studerende i den lave ende af skalaen. På CBS er 95 procent af de dagstuderende på det laveste taxameterbeløb på kr. per studerende om året, eller 0 kr. per dag. Det lave taxameter på samfundsvidenskab og humaniora er lavere end taxameteret på landets gymnasier, og beløbet skal ud over undervisning også dække administrationsomkostninger, vedligeholdelse af bygninger og andre faste omkostninger. Konsekvensen af det lavere beløb per studerende er konkret og måleligt større hold og færre timer i selskab med lærerne. CBS udbud på discount Alt andet lige rammer systemet de universiteter, hvor der er mange studerende på de lave taxametersatser, hårdere end de universiteter, der har en vifte af uddannelser med både høje og lave taxametre. Det er fordi nogle omkostninger er cbs observer Næste deadline 2. marts Debatindlæg max. A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk konstante på tværs af universiteter. For eksempel koster rengøring af gange og fællesarealer det samme, lige meget om de bliver brugt til samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige formål. CBS har kun 605 studerende på uddannelser, der ikke modtager det laveste taxameter, men det mellemste. Det drejer sig HA- og cand. merc.(dat) og BA i Information Management. Hvis man sammenligner CBS med landets øvrige universiteter, ligger skolen helt i bund, hvad gennemsnitsindtægter per studerende angår. Taxameterstyringen med alle dens tillæg og supplementer fremstår desuden som ret så arbitrær. For eksempel modtager RUC på kommunikationsområdet den mellemste taxametertakst, mens CBS på sine kommunikationsuddannelser på både BA og HA får den laveste. Laboratorier og faciliteter Årsagen til forskelle i taxametersatser mellem uddannelser begrundes for det meste i, at omkostningsniveauet på en type uddannelse er højere end på en anden. Det er ifølge denne logik dyrere at uddanne en læge end en økonom. Problemet er bare, at det ikke er gennemskueligt, hvad det koster at uddanne en god læge eller en dygtig økonom. Taxametersystemet har ingen indbyggede feedback-mekanismer, der fortæller bevillingsyderne, om pengene er givet godt ud, og de relative forskelle mellem taxametersatserne er begrundet i ræsonnementer, der er så gamle, at ingen kan gøre rede for dem. Et eksempel er de naturvidenskabelige uddannelser, der får det højeste taxameter på kr. om året per studerende. Det er svært at måle, hvorvidt de kroner om året, man får mere per studerende, end man gør på de lave taxametre, rent faktisk går til laboratorier og forskningsfaciliteter, som det er tiltænkt ifølge argumentationen. Det er netop kommet frem, at der ekstraordinært skal investeres fem milliarder kroner for at bringe universiteternes laboratorier op til nutidig standard. Det kunne indikere, at de mere end dobbelt så høje indtægter for de uddannelser, der takseres til de højeste bevillinger, enten ikke bruges som tiltænkt eller ikke slår til. Undersøgelse på vej McKinsey er i øjeblikket ved at undersøge, om taxametersystemets lave takst giver den fornødne kvalitet i uddannelsessystemet rundt om i landet. Undersøgelsen, der er ved at blive gennemført for Videnskabsministeriet, er foranlediget af et krav stillet i forbindelse med sidste års aftale om globaliseringsmidlerne. Hvad der vil komme ud af denne undersøgelse er tvivlsomt, blandt andet fordi det kan blive svært at sammenligne takster, der i forvejen er ret så arbitrært fordelt uddannelser og universiteter imellem. Det kan desuden meget vel ske, at CBS ender med at blive hængt ud i rapporten, fordi det nemmeste, McKinsey kan sammenligne, er holdstørrelser og konfrontationstimer. Her ligger CBS ikke godt netop på grund af den entydige overvægt af lave taxametre problemet bider sig selv i halen. Foreløbigt ingen satsning I Danske Universiteter har Rektorkollegiet søgt at sætte den lave støtte til uddannelserne i perspektiv. Her har man på baggrund af OECD-tal udregnet, at der bruges kr. på den gennemsnitlige danske studerende på Københavns Universitet, mens der bruges og på henholdsvis Harvard og Stanford. Samtidigt er vi et af de lande på OECDs liste, der bruger den mindste andel af vores bruttonationalprodukt på uddannelse. På årets finanslov blev der sparet 55 millioner kroner yderligere på uddannelsesområdet, og videnskabsministeren blev i den forbindelse spurgt, om de penge kunne gå tilbage som tillæg til de uddannelser, der modtager det laveste taxameter. Ministeren har sagt klart nej og afventer i stedet Mc Kinseyundersøgelsens resultater.

3 cbs observer 2 marts Mie Blem-Jensen Graduate Senior Controller 2009 Bliv graduate i Danske Bank-koncernen Danske Graduate er et udviklingsforløb, der begynder den. september Vi søger nyuddannede kandidater inden for blandt andet økonomi, kommunikation, HR, forretningsudvikling, it, revision og finansiering. Fra udvikling til fast job Du bliver ansat i et af vores forretningsområder og kommer rundt i andre afdelinger. Sammen med andre graduates deltager du i kurser og aktiviteter, der sikrer din personlige og faglige udvikling og giver dig et godt netværk i koncernen. Når du er færdig med forløbet, fortsætter du i et fast job. Danske Graduate Konference Er du studerende eller nyuddannet fra universitetet eller handelshøjskolen, kan du få en introduktion til Danske Graduate i København den 2. marts Her møder du medarbejdere og ledere, som giver dig et fagligt indblik i koncernens arbejde og karrieremuligheder. Læs mere, og tilmeld dig på

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S) var stærkt medvirkende til, at de laveste taxametre nu bliver evalueret. Kampen mod discounttaxametrene Interesseorganisationer og dele af oppositionen i Folketingen ser gerne højere taxametre på de samfundsvidenskabelig og humanistiske uddannelser allerede fra sommeren 2009, men alt ser ud til, at der tidlligst kommer flere penge fra 200 kvalitetsfald Af Anders T Christiansen Den danske regerings målsætning om, at 50 procent af alle danskere skal have en længere videregående uddannelse, er en smuk tanke. Der stadig et stykke vej fra målsætningen til virkeligheden. Det blev tydeligt i år især for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der oplevede et fald i søgning og optag. Når der foreligger analyser der klart viser, at det er servicefagene, der i de kommende år skal trække det danske samfund fremad, så det er et reelt problem, at der nu bliver optaget færre på de de uddannelser, der Politisk konsulent i DJØF, Marit Wenche Qvist, fastslår, at det er et vigtigt samfundsanliggende at få hævet de laveste taxametre for at sikre kvaliteten af studierne. især leverer kandidaterne til job inden for servicefagene. Uddannelserne i Danmark finansieres efter STÅ (studenterårsværk), og de udløses efter en taxametermodel baseret på, at den enkelte studerende planmæssigt består sine eksamener og gennemfører sin uddannelse. Der er forskel på taksten til de enkelte uddannelser, så eksempelvis sundheds- og naturvidenskaberne udløser årlige STÅ-bevillinger, der er over dobbelt så høje per studerende som for eksempel samfundsvidenskaberne og humaniora. Negativ kvalitetsspiral Den lave bevilling per studerende på samfundsvidenskab og humaniora påvirker nødvendigvis uddannelsernes kvalitet, målt i forhold til holdstørrelser, konfrontationstimer med undervisere med videre. Misforholdet er efterhånden blevet så påfaldende, at såvel oppositionspartierne som et fællesskab af eksterne interessenter, heriblandt Danske Erhverv, Dansk ErhvervsAkademi og Dansk Industri, med DJØF som tovholder har valgt at lægge pres på Videnskabsministeriet for at gøre noget ved problemet. Argumentet er, at de lave samfundsvidenskabelige og humanistiske takster med tiden har skabt en negativ kvalitetsspiral for uddannelserne. Hvis der ikke gøres noget ved de lave discountsatser, vil kvaliteten på uddannelserne falde yderligere, hvilket igen vil betyde mindre søgning, øget frafald og dårligere uddannede samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater. - Dette område er ikke nogen lille dagsorden, vi har i DJØF. Den er essentiel for det danske samfund, siger Wenche Marit Quist, der er politisk konsulent i DJØF og interesseorganisationernes koordinator i indsatsen for at få hævet de laveste uddannelsestaxametre. Fælles opbakning Det dystre fremtidsbillede har nu medført, at flere erhvervsorganisationer og politiske partier nu i fællesskab forsøger at gøre op med den historiske skævvridning. Gennem et øget fælles pres på Viden skabs ministeriet har de formået at sætte skarpt fokus på den forestående analyse, der skal foretages af uddannelserne under de laveste taxametersatser. - Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får afdækket, hvilke konsekvenser de lave taxametersatser har for uddannelsernes kvalitet. Det er herunder især vigtigt at få omfanget af forskningsbaseret undervisning belyst, hvor meget undervisning der foregår på storhold, hvor store holdende reelt er, hvor meget vejledning der er til specialer, og hvor mange konfrontationstimer man rent faktisk har på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, siger forskningsordfører for socialdemokraterne, Kirsten Brosbøl, der fik kravet om ovennævnte analyse skrevet ind i forligsaftalen om sidste års globaliseringspulje. Kirsten Brosbøl støttes i sine synspunkter af blandt andre Jesper Langballe, forskningsordfører for Dansk Folkeparti, der tilføjer: - Der er meget, der tyder på, at der udover den naturlige forskel, der vil være i omkostningerne på naturvidenskabelige fag i forhold til humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, sker en forfordeling der ikke hører hjemme nogen steder. Det har formentligt noget at gøre med, at når man siger forskning, så er det, der ringer i regeringens ører, den naturvidenskabelige forskning. Ingen forskud For både de to politikere og tovholderen for interesseorganisationernes initiativ, hersker der ingen tvivl om, at der skal ske noget i forhold til taxametrene for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt tiltagene rent faktisk skal implementeres. Både Kirsten Brosbøl og Wenche Marit Quist så gerne, at der allerede nu blev gjort noget ved problemet, da man med

5 cbs observer 2 marts ret stor sikkerhed ved, i hvilken retning den forestående analyse vil pege. - Vi mener, at der allerede på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt med faktorer, der viser, at der eksisterer et behov for at hæve de laveste satser allerede fra sommeren 2009, mens man afventer analysens endelige resultater, udtaler Wenche Marit Quist. Dette synspunkt bakker Kirsten Brosbøl stærkt op om. Hun mener endda, at stigningen snildt kunne være blevet finansieret med de 55 millioner kroner, som der blev sparet på finansloven 2009 en besparelse, der primært skyldtes et fald i optaget til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. - Havde ministeren nu været hurtig, kunne han have foreslået, at disse penge kunne beholdes inden for rammen og så bruge det til at forbedre uddannelserne, siger Kirsten Brosbøl. Videnskabsminister Helge Sander afviste dog, at de 55 millioner kroner kunne komme i spil. Det var med henvisning til, at det var et fiktivt, prognosticeret beløb, der aldrig reelt har været tilgængeligt. Videnskabsministeren mener i stedet, at man tålmodigt skal afvente den forestående taxameteranalyses resultat og derefter se på, hvilke tiltag der skal foretages, samt hvor mange midler der skal stilles til rådighed. Men, som både Wenche Marit Quist og Kirsten Brosbøl påpeger, så er problemet bare, at der først aktivt kan gøres noget ved taxametersatserne fra år 200. Globaliserings- og basismidler Hvor præcist, de nødvendige midler til at finansiere det forventede løft i taxametersatserne skal findes, afhænger af, hvor mange midler den forestående analyse lægger op til, at der skal investeres. Dog mener Kirsten Brosbøl, at globaliseringspuljen ville være et godt bud på et sted, hvor pengene kan hentes. - Vi ved, at der i globaliseringspuljen er nogle uudmøntede midler til uddannelse, der skal sikre 50 procents målsætningen. Vi mener også på baggrund af det faldende optag på disse uddannelser, at der allerede nu må foreligge nogle ubrugte midler i denne pulje, som bør tages i spil, men hvor mange ved vi ikke før der forelægger regnskabstal for 2008, siger Kirsten Brosbøl. Der er meget, der tyder på, at der udover den naturlige forskel, der vil være i omkostningerne på naturvidenskabelige fag i forhold til humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, sker en forfordeling der ikke hører hjemme nogen steder. Det har formentligt noget at gøre med, at når man siger forskning, så er det, der ringer i regeringens ører, den naturvidenskabelige forskning. Jesper Langballe forskningsordfører for Dansk Folkeparti Det bud bliver taget godt imod hos Wenche Marit Quist. Derimod forholder Jesper Langballe sig mere nøgternt til situationen og mener ikke, at man kan tage stilling til, hvor de formodede penge skal hentes, før de endelige empiriske data fra analysen foreligger. Han gør i stedet opmærksom på, at kampen for at sikre en forøgelse af basismidlerne er i fuld gang: - Den skævvridning, der eksisterer nu, er noget, som regeringen har ønsket og fremkaldt. Det er det, vi har strittet imod over for med hænder og fødder ved globaliseringsforhandlingerne. Regeringen har jo satset på dels en neddroslingen af basismidlerne ikke i kroner og øre, men i forhold til de konkurrenceudsatte midler og det har vi sagt nej til. Det har vi et flertal, der står bagved, blandt andre støttet af de Radikale og Socialdemokraterne. Så det må vi simpelthen kunne få rettet op på, siger Jesper Langballe. Studenteropbakning? Problemstillingen er svær at gøre forståelig for de studerende. Fordelingen af midler til de enkelte uddannelser er uigennemsigtig, og da hverken taxameterbevillingerne eller globaliseringsmidlerne tilfalder den enkelte studerende direkte, men blot indirekte gennem universiteternes samlede økonomi, er det de færreste studerende, der egentlig gider interessere sig for området. Dette står i stærk kontrast til SU en, hvor et forslag om nedskæringer til at finansiere skattelettelser straks affødte stærke modreaktioner blandt de studerende. Det var nemlig noget, der ville ramme den enkeltes økonomi direkte. Problemet med de laveste taxameterbevillinger rammer de studerende lige så direkte, men uden tilsvarende reaktion. Ifølge Kirsten Brosbøl skyldes det ikke nødvendigvis kun manglende indsigt og interesse, men også manglende klagemuligheder noget som hun ønsker at gøre noget ved. - Jeg kæmper for, at der skal komme en studenterombudsmand, der skal kunne tage konkrete sager op for de studerende. Studenterombudsmanden skal fungere som et talerør for de studerende og vil kunne gøre opmærksom på, hvad det er, der kvalitetsmæssigt foregår altså en uafhængig national instans, der vil være tilgængelig for alle videregående uddannelser, forklarer Kirsten Brosbøl. foto: claus bonnerup, polfoto ISBN udgave sider indbundet Pris kr. 275,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 325,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 350,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 490,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Udsyn og fremsyn En jubilæumsbog om djøferne Lars Svenning Andersen, Per Nikolaj Bukh, Jens Møller & Eva Sørensen (red.) Denne bog handler om djøferne, der arbejder med alt fra jura og økonomi til kommunikation og forskning. Nogle er chefer, mens andre er medarbejdere. Nogle arbejder i det private, andre er offentligt ansat. De har noget til fælles: De kan lide at tage ansvar, de brænder for at påvirke udviklingen i samfundet og ude på virksomhederne. De er mennesker, der gør en forskel. Bogens artikler er skrevet af dygtige forfattere med omfattende erfaring inden for deres respektive arbejdsområder. Forfatterne er udvalgt ud fra de roller og job, som de står som eksponenter for. Introduktion til makroøkonomi af Jesper Jespersen En lærebog i de grundlæggende teorier til forståelse af drivkræfterne bag den overordnede økonomiske udvikling. Fremstillingen er baseret på simple figurer, der illustrerer det samfundsøkonomiske kredsløb i en enkel form. Bogen diskuterer årsagerne til- og konsekvenserne af finanskrisen, og hvert kapitel afsluttes med multiple choice opgaver. Bogens grafik og multiple choice spørgsmål kan downloades i en Power Point-version. Sundhedsøkonomi Fra teori til praksis Jørgen T. Lauridsen & Kjeld Møller Pedersen (red.) Denne bog er det første danske værk, som giver en bredere fremstilling af nogle dagsaktuelle emner fra den sundhedsøkonomiske forskning. Bogens kapitler præsenterer et udvalg af arbejder fra tre centrale områder: social ulighed i sundhed sygehuse og sygehusindlæggelser økonomisk evaluering af behandling og forebyggelse. I alle kapitler er der fokus på resultaternes relevans for den sundhedspolitiske debat. Når måling giver mening Nicolaj Ejler, Henrik Rosenberg Seiding, Daniel Schwartz Bojsen, Steffen Bohni Nielsen & Freja Ludvigsen (red.) I»Når måling giver mening«argumenterer forfatterne for at resultatbaseret styring kan sikre en ledelsesdrevet, dataunderstøttet og fagligt baseret opgaveløsning, der medvirker til at gøre måling og dokumentation meningsfuldt for ledelse såvel som praktikere. Bogen giver en god introduktion til resultatbaseret styring og viderebringer erfaringer fra de første danske offentlige organisationer, der har arbejdet systematisk med at styre efter resultater. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Handelshøjskolens Forlag nyt juridisk forlag Forskningsordfører Jesper Langballe (DF) afventer de endelige data fra evalueringen af de laveste taxametre, før han vil give et bud på finansieringen af en eventuel forhøjelse. Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax forlag@djoef.dk

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Malou Aamund (V) glæder sig til at se resultatet af evalueringen af universitetsloven. Her ses hun til AC-høring i et politikerpanel med Adam Toft (tv.) som ordstyrer. Et slag om forskningsfrihed Forskningsfriheden er kommet i centrum i debatten om universitetsloven. I så høj grad, at den er blevet en central del af evalueringen af loven, som for øjeblikket er i gang universitetslov Af Torkil Bang Fotos: Jørn Albertus Universitetsloven har trukket mange overskrifter i fagblade, universitetsaviser og endda også dagblade. Især forskningsfriheden eller truslen imod den har været oppe at vende mange gange. Rektorer, fagorganisationer, politikere, forskere og studerende har alle budt ind. DM (Dansk Magisterforening) er en af de organisationer, som kraftigst har talt imod Universitetsloven fra 2003, ikke mindst hvad angår indskrænkningerne i forskningsfrihed og medbestemmelse på universiteterne. Blandt andet har DM klaget til UNESCO over loven, som man anser for at bryde UNESCO internationale standarder for akademisk frihed (CBS OBSERVER nr., september 2008). I DM er man nogenlunde tilfreds med køreplanen og kommissoriet for evalueringen, selv om man tvivler på, at den form, der er valgt, sikrer, at man hører meningerne på gulvet, fortæller faglig konsulent Jens Vraa-Jensen: - Men de inddrager trods alt både spørgeskema- og interviewundersøgelser, så vi vil foreløbigt lade tvivlen komme dem til gode, siger han. Problematisk panel Det, der bekymrer mest i DM, er sammensætningen af panelet, forklarer konsulenten. - Ud af fem paneldeltagere var to, Abrar Hassan og Elaine El-Khawas, med til at evaluere universitetsloven for OECD i Dengang var de meget begejstrede. Det er svært at forestille sig, at de nu skulle have skiftet mening helt, siger Jens Vraa- Jensen, og fortsætter: - Desuden er et tredje medlem, Georg Winckler, kendt for at gå ind Evalueringspanelet Evalueringspanelet består af: - Dr. Agneta Bladh, rektor, Kalmar Universitet (formand) - Professor Georg Winckler, rektor, Wiens Universitet - Dr. Abrar Hasan, uafhængig rådgiver - Professor Elaine El-Khawas, George Washington University - Professor Peter Maassen, Oslo Universitet Den fri forskning skal ikke bare være et residual, en weekendhobby for forskerne. Den er utroligt vigtig også for forskernes produktivitet. På den anden side synes jeg ikke, at vi skal have den anarkistiske model, som Videnskabernes Selskab har lagt op til. Der skal også være plads til, at ledelsen peger på nogle områder, som er særligt interessante at forske i. Malou Aamund videnskabspolitisk ordfører Venstre for markedsgørelse af universiteterne. Det er faktisk kun formanden, Agneta Bladh, som vi kan håbe på, trækker i den anden retning. Venstres videnskabspolitiske ordfører, Malou Aamund, er meget tryg ved panelets sammensætning: - Vi har taget mange runder sammen med de Konservative og Socialdemokraterne, hvor vi også har diskuteret panelmedlemmerne, og jeg er sikker på, at de er fuldt habile til at varetage evalueringen, siger hun. Hos Socialdemokraterne er man hel ler ikke så bekymret: - Det er i hvert fald svært at sætte spørgsmålstegn ved panelmedlemmernes kvalifikationer, siger partiets forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl, der dog gerne havde set dansk repræsentation i panelet: - I første omgang havde videnskabsministeren ikke peget på nogen nordiske repræsentanter, men vi lagde stor vægt på, at der netop skulle være en stærk nordisk repræsentation og nordisk formand, og det er der så kommet, siger hun, og fortsætter: - Det er vigtigt, at der er medlemmer af panelet, der kender den nordiske universitetskultur ikke mindst gratisprincippet, som er en hjørnesten i den danske uddannelsesmodel. Både Venstre og Social demokraterne er klar til at foretage ændringer i universitetsloven, hvis evalueringen viser et behov: - Vi går ikke i gang med en så omfattende evaluering for at sidde på vores hænder bagefter, siger Malou Der er jo mange, der siger, at forskningsfriheden ikke ligger i lovteksten, men i fordelingen af forskningsmidler. Og der vil vi gerne tilføre flere basismidler til universitetsforskningen, mens regeringen lægger op til flere konkurrenceudsatte midler. Evalueringen på CBS Kirsten Brosbøl forskningspolitisk ordfører Socialdemokraterne Aamund. og er dermed på linje med Kirsten Brosbøl, der tilføjer: - Ændringer i universitetsloven kommer til at afhænge af evalueringen. Værn om fri forskning Malou Aamund glæder sig til at se resultatet af evalueringen, ikke mindst når det gælder den meget omtalte forskningsfrihed: - Den fri forskning skal ikke bare være et lille residual, en weekendhobby for forskerne. Den er utroligt vigtig også for forskernes produktivitet. På den anden side synes jeg ikke, at vi skal have den anarkistiske model, som Videnskabernes Selskab har lagt op til. Der skal også være plads til, at ledelsen peger på nogle områder, som er særligt interessante at forske i, siger hun. Med de evalueringer, der er i gang i år, som blandt andet også omfatter forskningsrådene og innovationsfremmeindsatsen, håber Malou Aamund, at politikerne får et helt andet grundlag for at gå ind og diskutere globaliseringsmidlerne til efteråret: - Vi skal huske på, at globaliseringsmidlerne også er beregnet på at skabe vækst og arbejdspladser. Det er meget vigtigt, når vi tænker på, at der også er en krise undervejs. Det håber jeg, at vi kan få sat fokus på, når vi skal diskutere til efteråret, siger hun. Kirsten Brosbøl er enig med Malou Aamund i, at evalueringerne kan give et bedre grundlag for debatten, men tvivler på, at det nødvendigvis fører til politisk enighed. - Der er jo mange, der siger, at forskningsfriheden ikke ligger i lovteksten, men i fordelingen af forskningsmidler. Og der vil vi gerne tilføre flere basismidler til universitetsforskningen, mens regeringen lægger op til flere konkurrenceudsatte midler, påpeger Kirsten Brosbøl. CBS er i gang med at indsamle og skrive sit bidrag til evalueringen af den danske universitetslov. Bidragene består dels af en datapakke og dels af en redegørelse. De temaer som skal afdækkes er: Universitetsfusionerne, hvor CBS bidrager med en helhedsvurdering af universitetets placering i landskabet efter sammenlægningerne. Medbestemmelsen for studerende og ansatte. Den frie akademiske debat. Forskningsfrihed. Frihedsgrader, hvor Universitets- og Byggestyrelsen udarbejder et notat, som CBS og de øvrige universiteter får til kommentering. CBS har udpeget en række tovholdere for de skriftlige bidrag, mens chefkonsulent Charlotte Aller er ansvarlig for koordinering af bidrag og datapakke og skal udarbejde den samlede redegørelse. Alt skal afleveres i løbet af foråret, mens ekspertpanelets endelige evaluering af universitetsloven skal være klar inden udgangen af året.

7 cbs observer 2 marts Universitetslov til AC-høring Videnskabsminister Helge Sander (V) har i forbindelse med debatten om forskningsfriheden efterlyst lig på bordet det vil sige forskere, der er blevet pålagt at forske i noget bestemt. Disse lig har DM (Dansk Magisterforening) forsøgt at fremskaffe, men ifølge faglig konsulent Jens Vraa- Jensen har det vist sig, at folk ikke vil sige noget offentligt. - Vi oplever, at folk ringer ind og spørger, hvad skal vi gøre?. Nogle steder forlanger ledelsen nu ikke kun, at alle ansøgninger skal forbi deres bord, før de sendes ind, men også at videnskabelige publikationer skal godkendes af dem, før de bliver sendt ud i verden. Men når jeg foreslår, at vi skal lave en historie ud af det, så vil folk ikke stå frem, fortæller han. Derfor vil DM nu i samarbejde med Meget passende meldte stort set hele politikerpanelet, at de var kommet for at lytte, da AC (Akademikernes Centralorganisation) indbød til høring om Frihedsgrader og forskningsfrihed den 28. Januar Forsknings- og videnskabsordførerne fra fem politiske partier udgjorde det afsluttende panel under høringen i en stort set fyldt festsal på Københavns Universitet. Tidligere på dagen leverede forskere, institutledere og rektorer i hver deres såkaldte vidnepaneler indspark til evalueringen af universitetsloven, som nu er undervejs. Fra gulvet kom der bud og kritiske spørgsmål fra studenterorganisationer, interesseorganisationer og ansatte på universiteterne. Som den øvrige debat om evalueringen var dagen præget af diskussionen om forskningsfrihed. Men også medbestemmelse for ansatte og studerende, ledelsesstrukturer, regelstyring fra ministeriel side samt fordelingen mellem basis- og konkurrenceudsatte midler blev taget op. Den vigtige medbestemmelse Det punkt som ud over forskningsfriheden kom til at fylde mest, var den kollegiale medbestemmelse, hvor det blandt andet blev diskuteret, om Akademisk Råd fungerer, som det skal rundt omkring på universiteterne. Et forslag, som blev mødt med interesse fra politisk side, var at genindføre et kollegialt organ på institutniveau i Universitetsloven. Forslag om, at institutledere igen skal vælges frem for ansættes, fik dog begrænset opbakning fra salen. I det hele taget var der ikke den store enighed om, hvordan medbestemmelsen skal sikres, men temaet tages op igen i forbindelse med evalueringen af Universitetsloven sammen med flere af de øvrige debatpunkter ved høringen. Kirsten Brosbøl (S) var en af fem lyttende politikere til AC s høring om evaluering af universitetsloven den 28. januar. DM vil skaffe lig på bordet Vilstrup gennemføre en undersøgelse, hvor folk vil få mulighed for at svare anonymt. I forbindelse med en klage til UNESCO over den beskårede akademiske frihed gennemførte DM en lignende undersøgelse, hvor det viste sig, at omkring 2 procent af universitetsforskerne havde fået pålæg fra ledelsessiden. Det har Helge Sander udlagt som, at der ikke er noget stort problem men det er der to ting at sige til, mener Jens Vraa-Jensen: - For det første svarede respondenterne på, om de havde modtaget pålæg i årene det vil sige inden universitetsloven var fuldt implementeret. For det andet har institutlederne selv sagt til ministeriet, at de ikke bruger det redskab og set i det lys er 0-2 procent faktisk et højt tal. læst på cbsobserver.dk redigeret af torkil bang & dalia siwan Klimatopmøde for studerende Sander: Universiteter har fin økonomi Universiteternes økonomi har det fint, og de øgede administrative udgifter kan i høj grad henføres til universitetsfusionerne. Det fastslog videnskabsminister Helge Sander (V) under et samråd i Videnskabsudvalget onsdag den 8. februar, hvor han blandt andet svarede på spørgsmål fra SF s Jonas Dahl om universiteternes økonomi set i lyset af fyringer og besparelser på flere universiteter. Ministeren gjorde blandt andet rede for, at der er kommet flere penge til universitetsområdet i de senere år. Han mener ikke, at det lave optag i Ny formand for CBS Students Debatten mellem de to kandidater til CBS Students formandskab, Jenskumar Sivagurunathan og Milad Avaz, blev intens og kom til at vare over en time, før man kunne gå til afstemning. Undervejs blev de to kandidater grillet så grundigt med kritiske spørgsmål til deres fremtidsplaner for CBS Students, at Jenskumar Sivagurunathan, der havde lagt ud med at tale på engelsk, måtte ty til det danske. Milad Avaz havde fra starten talt på dansk og havde opsummeret sine pointer for det ene fremmødte medlem, der ikke forstod CBS Case Competition goes global CBS under pres i boligsag Huslejenævnet har i fire sager afgjort, at CBS har krævet al for høj husleje af udenlandske studerende. CBS er imidlertid af den opfattelse, at nævnet tager fejl både hvad angår det opkrævede beløb, og når det gælder, hvad der er en rimelig husleje set i forhold til de faciliteter, der følger med boligen. Derfor er sagen anket til Boligankenævnet i København. Hvis afgørelserne kommer til at stå ved magt, er det ifølge lederen af Det CBS, RUC og universiteterne i Lund og Malmø er ved at lægge sidste hånd på et forslag til en minor i socialt entrepreneurship under Øresund Entrepreneurship Academy. Når forslaget er klart, vil det blive sendt til behandling i de respektive studienævn, fortæller lektor Kai Hockerts fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse. Han er selv initiativtager til forslaget, og han fortæller, at studerende, hvis forslaget går igennem, vil kunne få minor-certifikatet ved at tage tre ud af fire valgfag inden for området Vil du være med til at løse fremtidens energiudfordringer og sætte dit præg på energi- og klimadebatten? Så er det stadig muligt at tilmelde sig konferencen Energy Crossroads Global Summit Series marts 2009 i København Da vil danske og udenlandske studerende på tværs af studieretninger i København vil mødes for at diskutere fælles løsninger på fremtidens store udfordringer i forhold til energiforsyning og klimaforandringer. På konferencen vil man få mulighed for at være med til at udtænke nye ideer til, hvordan man kan løse de globale energiproblemer og komme med forslag til, hvordan politikere, sektorer og virksomheder bedst muligt tager hånd om de fælles problemer. Hør blandt andre Dr. James E Hansen, leder af NASA Goddard Institute for Space Studies, og Barack Obamas klimarådgiver Daniel M. Kammen, leder af afdelingen for vedvarende energi ved University of California i Berkeley, og deltag i workshops, debat og dialog sammen med 300 andre studerende fra hele verden. For tilmelding og yderligere information kan du besøge: efter de ændrede studiekrav kommer til at koste universiteterne penge på længere sigt. På Jonas Dahls spørgsmål om ministerens vurdering af de øgede administrative udgifter på universiteterne på 700 millioner kroner fra 2005 til 2007 set i lyset af nedskæringerne på flere uddannelser svarede Helge Sander, at det var forventet, at universitetsfusionerne i en overgangsperiode ville komme til at koste penge. Han fremhævede også, at rent forholdsmæssigt virker stigningen ikke så voldsom dansk. I bund og grund var der ikke store forskelle i det, de to kandidater kunne fortælle om sig selv, og hvad de ville arbejde for som formænd. Jenskumar Sivagurunathan talte for, at en ambitiøs web 2.0 løsning i bedste Obama-stil vil være løsningen på at få bedre fat i de studerende og få dem aktiveret. Milad Avaz talte for en bedre it-infrastruktur på CBS. I afstemningen, hvor der blev afgivet 40 stemmer, stemte 24 på Jenskumar Sivagurunathan og 3 på Milad Avaz, mens tre stemte blankt For første gang i CBS Case Competition s otteårige historie blev det en virksomhed uden for Danmark. Dette års case-virksomhed blev det norske mediehus, Schibsted ASA. Virksomheden er det eneste traditionelle mediehus, der har haft succes med at gøre online aktiviteter virkeligt profitable. På nuværende tidspunkt har Schibsted ASA aktiviteter inden for skrevne medier, film, magasiner og webmedier i 22 lande rundt omkring i verden. Nogle af virksomhedens 36 kendte brands er Blocket.se, Infojobs. net og Willhaben.at. Casens omdrejningspunkt var primært virksomhedens største vækstpotentiale, Schibsted Classified Media (SCM), der har domineret det europæiske marked for online-markedsføring via annoncer. Holdene skulle tage stilling til, hvordan Schibsted ASA under de givne økonomiske omstændigheder kan ekspandere denne profitable forretningsdivision til markeder, hvor der stadig er mange vækstmuligheder. CBS Case Competition finalen blev i år afviklet i Solbjerg Plads største auditorium, SPs0 fredag den 27. februar internationale Kontor, Robin Jensen, slut med at garantere bolig til udenlandske studerende NB: CBS OBSERVER ser i april-nummeret nærmere på danske og udenlandske studerendes leveomkostninger. Her vil redaktionen med udgangspunkt i denne sag se nærmere på, hvordan CBS udlejning af kollegieværelser hænger sammen. Minor i socialt entrepreneurship på vej det vil sige kurser svarende til 22,5 ECTS. Han sammenligner med minor-uddannelsen i bæredygtig forretning, som allerede findes på CBS, og forklarer, at det er noget mere komplekst at sammensætte uddannelsen i socialt entrepreneurship, idet man næppe kan finde alle tre valgfag på CBS, men må søge til et eller flere af de samarbejdende universiteter

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Forskningsfriheden skal sikres bedre Foråret nærmer sig, og med foråret kommer den længe ventede evaluering af universitetsloven. Forskningsfriheden og kontrollen med universiteterne er igen på dagsordenen med en bedre sikring af forskningsfriheden som helt centralt tema universitetslov Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen Det var ædle opgaver, der blev pålagt universiteterne for snart seks år siden. Universitetsloven i 2003 førte da også meget nyt med sig. Der blev for eksempel nedsat eksterne bestyrelser. Rektorer, dekaner og institutledere blev ansat i stedet for valgt. Universiteterne fik til opgave at drive forskning og forskningsbaseret undervisning på højeste internationale niveau og skulle samtidig bidrage til vækst, velfærd og udvikling. Forskningsfrihedens værn Den ædleste af alle universiteternes opgaver er at værne om forskningsfriheden. Men hvad sker der med forskningsfriheden, når så mange af de andre regler, der styrer universiteterne, ændres? Og hvem er det egentlig på universitetet, der skal værne om forskningsfriheden? De spørgsmål har Susan Wright, professor i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, stillet sig selv. Det er der kommet et større forskningsprojekt og en international artikel ud af. - Det fremgår ikke af universitetsloven, hvordan begrebet universitet skal defineres. Men med de nye styrelsesregler i 2003-loven er det bestyrelsen, som repræsenterer universitetet. Det er bestyrelsen, der ansætter rektor og forhandler resultatkontrakter med videnskabsministeren. Det er bestyrelsen, der står som er ansvarlig ud ad til. Derfor må det også være bestyrelsen, som skal værne om forskningsfriheden, og det kan være et problem, siger Susan Wright. Susan Wright fortæller i den sammenhæng en anekdote fra USA, hvor en ny rektor på et anerkendt universitet blev afbrudt af en videnskabelig medarbejder, da han i sin introduktionstale sagde, at han glædede sig til at møde universitets ansatte. Vi er ikke de ansatte ved universitetet, sagde den videnskabelige medarbejder; Vi ER universitetet. - Denne anekdote viser, hvor vigtig forskerne og videnskaben er for definitionen af universitetet. Et universitet er en unik institution, som skabes af individerne, siger Susan Wright. Forskning eller performance CBS rektor Finn Junge-Jensen er enig i betragtningen om, at forskerne er centrale for universitet: - Forskere drives af engagement og nysgerrighed, ikke lønarbejdermentalitet. Det er ledelsen forpligtet til at skabe grundlag for loven stiller større krav til lederne og pålægger også et større ansvar. Det afgørende er derfor en god ledelse, der er i stand til at tiltrække og fastholde de forskere, som universitetet har brug for, siger Finn Junge- De der altmodische videnkabernes muser sender helt forkerte signaler - væk med dem! Jensen og påpeger, at indførelsen af bestyrelser i 2003 loven var en nødvendig forudsætning for, at Folketinget ville tilføre flere penge til universiteterne. Ifølge Susan Wright har den efterfølgende lange række af resultatkontrakter og ansættelseskontrakter stor betydning for forskningen og i sidste ende forskningsfriheden: - Formålet med alle disse kontrakter er at give videnskabsministeren langt større mulighed for at bestemme og kontrollere helt ned til bunden af organisationen. Når en universitetsbestyrelse indgår en resultatkontrakt med en forpligtelse til for eksempel, at en bestemt procentdel af forskningen skal publiceres i internationale tidsskrifter, så gentages denne forpligtelse fra bestyrelse til rektor, fra rektor til dekan, fra dekan til institutleder og til sidst fra institutleder til den enkelte forsker. Man kan sige, at performance-indikatorerne falder ned gennem organisationen og ender på bunden, siger Susan Wright og påpeger: - Performance er faktisk det modsatte af essensen af akademiske arbejde, der går ud på at finde sandheden. Performance betyder derimod præstation, produktion og levering. Den øgede fokus på performance og resultater øger ikke forskningsfriheden. Ny outsourcing-kultur Denne kontraktkæde kalder man ifølge Susan Wright i industrien for en klassisk outsourcing struktur, og hendes forskning viser, at styringen gennem resultatkontrakter og ansættelsesstruktur betyder, at alle begynder at se opad, når de performer. Styringen går fra toppen og nedad, mens forpligtelsen til at opfylde målene går fra bunden og op gennem systemet. - Det betyder, at kontraktstyringen skubber alle aktører i den Hvad med noget med søjler? Diagrammer! retning, som ministeren gerne vil, og det har konsekvenser for forskningsfriheden. Når forskerne skal publicere på engelsk, er der simpelthen områder, der ikke så nemt kan forskes i, fordi det ikke er relevant for den internationale forskning. Dermed fjerner kontraktstyringen incitamentet til at forske i lokale problemstillinger. Det kan i sidste ende have konsekvenser for det danske samfund, fordi vigtige spørgsmål ikke bliver undersøgt, siger Susan Wright. Universitetsloven er blevet ændret væsentligt tre gange i den tid, Finn Junge-Jensen har været rektor på CBS, så han har efterhånden en del erfaring i, hvordan et universitet påvirkes af forskellige regler: - Alle virksomheder, myndigheder og universiteter må forholde sig og udvikle sig i forhold til omgivelserne, globaliseringen og konkurrencen. På CBS har vi arbejdet på at styrke vores internationale profil i mere end 20 år. Hvis man vil noget i verden, så er man nødt til at skrive på engelsk. Det er drivkraften på CBS, og det har vi selv fundet på. Den enkelte forsker kan godt forske og udgive på dansk, men et institut skal samlet set have en international platform, siger Finn Junge-Jensen og fortsætter: - Forskningens referenceramme bør være kolleger rundt omkring i verden gennem forskningssamarbejder, netværk og feedback. På den måde opnår man anerkendelse og kritik. Jeg tror mest, at det er på ph.d.- og adjunktniveau, der kan være mekanismer, der påvirker emner og artikler. Men sådan var det nu nok også før 2003-loven. Jeg mener ikke, at forskellen på de tre love, jeg har været rektor under, har haft væsentlig betydning for forskningen på CBS. Fjern bare 7, stk. 2. Det var et klart formål med universitetsloven i 2003, at universiteternes ledelse og handlekraft skulle styrkes. Det ses for eksempel i universitetslovens 7, stk. 2. Her fik institutlederen ansvaret for at varetage instituttets daglige ledelse, planlægge og fordele opgaver samt mulighed for at kunne pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. - Det er sjældent, det sker, men denne regel er blevet brugt, siger Susan Wright og forklarer, at reglen i 7, stk. 2 er med til at understøtte den opadgående performance og skaber et markant behov for god ledelse: - Men der er intet i universitetsloven, der sikrer mod dårlig ledelse, siger Susan Wright. Finn Junge-Jensen fremhæver, at god ledelse er altafgørende for universitetet: - Vi ser tydeligt de nye krav og kompetencer, der er behov for, og det kan ikke betvivles, at der ligger en stor ledelsesmæssig udviklingsopgave, med de forventninger, der er til universiteterne. Men vi kan godt fjerne 7, stk. for min skyld, for vi kan ikke bruge den til noget alligevel, fastslår Finn Junge- Jensen og fortsætter: - En institutleder, der pålægger videnskabelige medarbejdere arbejdsopgaver, vil ikke kunne fastholde og tiltrække de dygtigste internationale forskere, og det er altafgørende i universitetsverdenen i dag. Derfor er reglen ikke anvendelig i praksis. Stop den centrale styring Folketingets medlemmer mener åbenbart, at de er bedre til at vurdere kvalitet og pædagogik, end universiteterne. Her kan man godt efterspørge større sammenhæng mellem universitets frihed og ansvar. Finn Junge-Jensen rektor Det værste er, at vi selv har uddannet dem! Universiteternes styrkede ledelse skulle kombineres med øget frihed fra central statslig styring, især på uddannelsesområdet. Helt fri for central styring kan universiteterne nu næppe siges at være blevet. - Der findes, så vidt jeg er orienteret, ikke noget andet parlament i hele verden, der giver sig til at lovgive om, hvilke eksamensformer universitetet må bruge, siger Finn Junge-Jensen og fortsætter: - Folketingets medlemmer mener åbenbart, at de er bedre til at vurdere kvalitet og pædagogik, end universiteterne. Her kan man godt efterspørge større sammenhæng mellem universitetets frihed og ansvar. Akkrediteringssystemet er et andet eksempel. Hele ideen går ud på, at det ikke længere skal være ministeriet, der bestemmer. I stedet indføres der regler, der betyder, at alle 800 danske uddannelser skal akkrediteres hvert femte år af ACE Denmark. Det lægger et urimeligt arbejdspres på universiteterne uden det store resultat. Professor Susan Wrights forskning og Finn Junge Jensens mangeårige rektorerfaring viser, at der er enighed om en række forhold, der bør tages op, når universitetsloven skal evalueres. Samtidig er der forskel på lederens og forskerens opfattelse af problemerne. Kunsten bliver at vurdere, hvilke synspunkter, der skal tages højde for, og om det er muligt at tilfredsstille både ledere og forskere ved en eventuel revidering af universitetsloven.

9 cbs observer 2 marts ENErGi i forandring MENNESKEr MED ambitioner Mennesker med ambitioner Elena Korchounova Cand. merc. fin. Start som graduate i DONG Energy og sæt fokus på din udvikling Er du nyuddannet inden for økonomi, så vil graduate programmet accelerere din læring og udvikling. Du skal have modet til at blive fagligt udfordret og drivet til at udforske dine kompetencer i en af de mest spændende brancher. Send en SMS med kodeordet graduate til 969 og få flere informationer med det samme. Mød vores graduates og se mere om jobs, mennesker og ambitioner på dongenergy.com/graduate

10 0 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Kvindelige forskere som konkurrencefordel Der er for få kvindelige lektorer og professorer i Danmark. Kun 25 procent af universiteternes lektorer og kun cirka 2 procent af professorerne er kvinder. Det forhold skal der ifølge videnskabsminister Helge Sander gøres noget ved kvinde-lige-stilling Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen Den lave andel af kvindelige lektorer og professorer på Danmarks universiteter er alarmerende. Det mener blandt andre videnskabsminister Helge Sander. Danmark har simpelthen ikke råd til at miste de kvindelige talenter. CBS klarer sig faktisk forholdsvist godt i forhold til statistikken. I 2008 var der på CBS 23 kvindelige professorer ud af i alt 3 (7 procent), og der var 64 kvindelige lektorer ud af i alt 82 (35 procent). Det er et pænt stykke over gennemsnittet på 2 og 25 procent. - Det skyldes blandt andet, at CBS er en meget fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en åben kultur og har stor respekt for vores ansatte. Men det er ikke godt nok. CBS gør meget for at udvikle og ansætte de bedste forskere, men der ser ud, som om vi fejler, når det drejer sig om de kvindelige forskere. Det skal der laves om på. Vi kan blive meget bedre, siger forskningsdekan Alan Irwin, og fortsætter. - CBS skal ligge i front. En høj grad af kvindelige forskere kan være en af fremtidens konkurrencefordele. Mindst en kvinde til samtale Videnskabsministeren nævner, at problemet ikke skal løses via særbehandling og kvoter. Han mener snarere, at det blandt andet skal gøres via et krav om, at der konsekvent skal indkaldes mindst en kvinde fra ansøgerfeltet til ansættelsessamtale, fordi kvinder har nogle blødere værdisæt, som bedre kan udtrykkes ved en samtale. Det er nu slet ikke sikkert, at der vil være kvindelige ansøgere til stillingerne. Ruth Nielsen er professor Det er nemmere sagt end gjort, det her - på IOA har de slået et ph.d.-stipendiat op for at få forsket i, hvordan det kan gøres. Nu holder du! Der er ikke ét af dine forslag, der ikke kan tolkes helt forkert! i erhvervsret med særligt henblik på arbejdsret (som blandt andet omfatter de fleste nugældende regler om ligestilling) ved Juridisk Institut på CBS. Desuden er hun mangeårigt medlem af ligestillingsnævnet og tidligere medlem af det samfundsvidenskabelige forskningsråd. Hun er af den opfattelse, at man skal sætte ind langt tidligere: - Det kan ske, at opslagene er designet på en sådan måde, at det ikke kan rumme de potentielle kvindelige ansøgere, siger Ruth Nielsen. Ruth Nielsen er en af CBS 7 kvindelige professorer og ekspert i ligestilling. Hun mener, at CBS bør kunne give et bedre svar end ved ikke på, om der er ligestilling på universitetet. CBS bør kunne svare mere gennemtænkt på spørgsmål om ligestilling. Det kunne afhjælpes, hvis ansvaret lå hos forskningsdekanen i stedet for decentralt hos institutledere, der for manges vedkommende er mænd, der ikke selv er i slutstilling. Allerede af den grund er de ikke de bedste til at udtænke, hvordan karrieremulighederne i forskningsverdenen for deres potentielle kvindelige konkurrenter kan forbedres. Ruth Nielsen professor i erhvervsret Kvinder i opslagsudvalg Hvis kvinderne sorteres fra allerede ved opslagenes udformning, så afhjælper en regel om, at der skal indkaldes mindst én kvindelig ansøger til samtale ikke. - I stedet for at sætte ind på målstregen, bør man nedsætte nogle opslagsudvalg, så man får øget synligheden af forskere af begge køn. Synligheden af kvindelige forskere er en meget relevant parameter. Jeg tror, at kvinder måske vælges fra tidligt i ansættelsesprocessen, fordi de ikke er så synlige, siger Ruth Nielsen og fortsætter. - I Norge og Sverige, hvor jeg ofte er med i bedømmelsesudvalg, er der, som jeg er orienteret, en praksis for, at der altid er en kvinde med i bedømmelsesudvalget. Dette kunne man udbrede til også at gælde i opslagsudvalgene. På den måde øges den kvindelige repræsentation i de besluttende organer. Min erfaring siger mig, at det gør en forskel, at der er kvinder i de besluttende organer. Alan Irwin ser positivt på både forslaget om opslagsudvalg og på, at der skal være kvinder med i alle udvalg. - Principielt bør der være kvinder i både opslags- og bedømmelsesudvalg. Det skal bare også kunne lade sig gøre. Opslagsudvalg kan være et brugbart middel, og det vil jeg se nærmere på. Men der skal mere til. Jeg vil også sætte en bredere dialog i gang på tværs, så vi kommer på forkant med udviklingen og får sat fokus på de mange kvindelige talenter, der er på CBS, siger Alan Irwin. I Danmark kan man godt lave regler for repræsentation af kvinder i besluttende organer, men EU-reglerne forhindrer, at der afsættes et bestemt antal stillinger kun til kvinder. - Netop derfor er selve opslagsog bedømmelsesfasen så meget vigtigere, så der sker en reel udligning. Derfor bør man kvotere i alle de organer, som fastlægger kvalitet, siger Ruth Nielsen og fortsætter: - Opslagsudvalgene vil også bidrage til at opfylde kravet om mainstreaming i ligestillingslovens 4, og det kan derfor være fornuftigt at skrive regler om kvindelige repræsentanter i både opslagsudvalg og bedømmelsesudvalg ind i universitetsloven. Mainstreaming Mainstreaming er det internationale ord for kønsligestilling. Ifølge Ligestillingsministeriet handler mainstreaming om at integrere køn og ligestilling i al offentlig planlægning og forvaltning. For CBS betyder det en pligt til at mainstreame inden for forskning og uddannelse. I CBS ligestillingsredegørelse til Velfærds- og Ligestillingsministeriet står der, at CBS ikke har formuleret nogen ligestillingspolitik på forvaltningsområdet (forskning og Ligestillingslovens 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

11 cbs observer 2 marts 2009 undervisning), og at CBS ikke har konkrete målsætninger for ligestillingspolitikken på dette område. - Det er ikke godt nok. Det skal vi gøre bedre, og siden vi lavede ligestillingsredegørelsen har vi sat en proces i gang om integration af kønsmainstreaming på CBS, siger Alan Irwin. Ifølge CBS s ligestillingsredegørelse ligger ansvaret for ligestilling hos institutlederne. Efter Ruth Nielsens opfattelse ville det ligge bedre hos forskningsdekanen. - Første skridt kunne så være at overholde den nuværende lovgivning, siger Ruth Nielsen noget hun ikke mener, at CBS gør inden for forskning og undervisning på nuværende tidspunkt. Øehhh ligestilling? I ligestillingsredegørelsen svarer CBS ved ikke til spørgsmålet om, hvordan CBS vil måle fremskridt og resultater af ligestillingsindsatsen. CBS svarer også ved ikke til spørgsmålet om der er ligestilling i resultatkontrakter. - De svar duer ikke, siger Ruth Nielsen, og fortsætter: - CBS bør kunne svare mere gennemtænkt på spørgsmål om ligestilling. Det kunne afhjælpes, hvis ansvaret lå hos forskningsdekanen i stedet for decentralt hos institutledere, der for manges vedkommende er mænd, der ikke selv er i slutstilling. Allerede af den grund er de ikke de bedste til at udtænke, hvordan karrieremulighederne i forskningsverdenen for deres potentielle kvindelige konkurrenter kan forbedres. Alan Irwin ser positivt på forslaget om at påtage sig ansvaret for ligestillingen på CBS: - Direktionen, og dermed jeg selv, bør tage det overordnede ansvar. Samtidig skal vi sikre, at både institutledere og centerledere involveres. Derfor vil jeg starte en bred diskussion, hvor vi i fællesskab tager ansvar for denne proces. Vi skal huske på, at en forskerkarriere er hårdt arbejde for alle. Man skal være parat til at indgå i internationale netværk, og man skal lave international publicering. Det skal CBS være bedre til at støtte op omkring allerede under ph.d. forløbet, siger Alan Irwin. Alt løser sig (ikke) med tiden Tiden og udviklingen i samfundet vil måske løse problemet, men der kan gå mange år. Et eksempel på, at tid og samfundsudvikling alene ikke arbejder for repræsentation af flere kvinder på centrale forskningsposter er Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Det blev stiftet i 742 og har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og at fremme tværvidenskabelig forståelse. Her mødes fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning i Danmark, og man kan kun blive medlem, hvis eksisterende medlemmer foreslår og vælger en. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har cirka 276 medlemmer, og kun 26 af dem er kvinder. Det har altså taget omkring 270 år at opnå en andel af kvinder på knap ti procent. Professor Ruth Nielsen tror ikke på, at tiden alene kan sikre ligestilling: - Det er blevet sagt mange gange. Første gang, jeg hørte dette argument, var i 975 i forbindelse med FN s kvindeår. Det juridiske fakultet på Københavns Universitet afholdt en paneldiskussion om ligestilling, og i den forbindelse udtalte en af datidens CBS gør meget for at udvikle og ansætte de bedste forskere, men der ser ud, som om vi fejler, når det drejer sig om de kvindelige forskere. Det skal der laves om på. førende juridiske professorer, Mogens Koktvedgaard, at problemet med den lave andel af kvindelige professorer ville løse sig selv i løbet af en generation, fordi der allerede i 975 var nogenlunde lige mange kvindelige og mandlige kandidatstipendiater i jura. Den forudsigelse fik han så ikke ret i. Det er snart 35 år siden, at han udråbte tiden som løsning på problemet, og det er ikke mere Alan Irwin forskningsdekan rigtigt i dag, end det var for 35 år siden. Argumentet om, at det løser sig med tiden, holder ikke, og det vil det nok heller ikke gøre om 35 år, siger Ruth Nielsen og fastslår: - Der sker ikke noget, før nogen ændrer på forholdene. Forskningsdekan Alan Irwin vil heller ikke vente på, at tiden løser problemerne: - Det er vigtigt, at CBS er på forkant med tiden og udviklingen. CBS skal ikke være bange for ligestillingsprocessen. Jeg ser ligestillingen som en stor mulighed, siger han. coreworkers.dk Skru op for karrieren bliv graduate og vær med til at gøre banebrydende projekter til morgendagens energiløsninger. tjek energijob.dk helt uundværlig

12 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Historiker som nyhedsformidler Per H. Hansen, professor ved Center for Virksomheds - historie under Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, føler, at det er et borgerligt ombud at give ekspertudtalelser. Det er samtidigt også et privilegium Per H. Hansen er flygtet fra medieræset og opholder sig nu helt alene, uden familie som gæsteprofessor i staten New York. I sidste halvår af 2008 kunne man nærmest dagligt opleve CBS-professoren i radioen eller på TV. Samlet havde han mellem fem og ti daglige henvendelser fra de elektroniske og ikke-elektroniske medier. Det var lidt overraskende, at en historiker skulle blive så populær, da medierne plejer at bruge rene økonomer. Der har imidlertid været et stærkt behov for at få sat den finansielle krise ind i nogle historiske rammer. - Jeg blev i den grad taget på sengen. Det kom væltende ind over mig. Jeg brugte flere timer hver eneste dag, og jeg havde svært ved at sige fra, fortæller Per H. Hansen, der måtte hive stikket ud, når han skulle undervise eller sad i møde. Men når han åbnede sin mobiltelefon, lå der så en masse beskeder: - Journalister kan være ganske insisterende. På den anden side har det for det Per H. Hansen Født: 957 Nuværende stilling: Professor (with special responsibilities), Dr.Phil., Department of Management, Politics and Philosophy, Copenhagen Business School Bedrifter: otte bøger, tre redigerede bøger og 37 artikler samt talrige avisartikler etc. Har siden 2004 siddet i redaktionsudvalget for Business History Review, Harvard Business School, og i redaktionsudvalget for Management & Organizational History, samt History of Finance. Er desuden medlem af bestyrelsen for the European Business History Association. Uddannelse 990 Cand.Phil. in History (University of Southern Denmark (SDU)) 996 Dr.Phil. in History (SDU Erhvervserfaring PhD Fellow, SDU Associate Professor, SDU Professor, SDU Visiting Scholar, Rutgers University, U.S.A Visiting Scholar, Stockholm University, Sweden , Visiting scholar University of California, Berkeley 2005, Alfred D. Chandler, Jr., International Visiting Scholar for outstanding scholarship, Harvard Business School Adjunct professor ved Stern School of Business, New York University, Man er tvunget til at spidsformulere sine pointer på en måde, så de ikke bliver akademisk mumbo jumbo. Det har været lidt af en udfordring at skulle forklare komplicerede ting uden at gå i detaljer og uden at bruge fagtermer. professor Per H. Hansen Center for Virksomhedshistorie meste været en positiv oplevelse at tale med journalister de er professionelle, dygtige og imødekommende, siger han. Et borgerligt ombud Per H. Hansen snakker i princippet med alle, der henvender sig. Han mener, at det er et borgerligt ombud, der er betalt af hans gode løn. Det er ifølge professoren meget vigtigt, at universitetsansatte, der i princippet ikke varetager særinteresser, stiller op vel at mærke, når det er noget, man ved noget om. Og han snakker lige så gerne med Nordjyske Tidende og Nordjysk Lokalradio, som han gør med Berlingske Tidende og P. - Man vil gerne vide, om Fru Jensen skal være nervøs for sin opsparing i den lokale bank, og det er fair nok, mener Per H. Hansen, der har lært meget af at være i medierne ud over at være nervøs og oppe til eksamen hele tiden: - Man er tvunget til at spidsformulere sine pointer på en måde, så de ikke bliver akademisk mumbo jumbo. Det har været lidt af en udfordring at skulle forklare komplicerede ting uden at gå i detaljer og uden at bruge fagtermer, fortæller han. Per H. Hansen føler, at det er rigtigt dejligt, at der er behov for hans viden uden for det akademiske liv. Han mener desuden, at det er med til at give et godt indtryk af Center for Virksomheds historie. Personligt har virksomhedshistorikeren været glad for at få mulighed for at fortælle om noget andet end selve finanskrisen. Blandt andet har P og et par dagblade givet ham rum til at gå mere i dybden med kriser og regulering i et historisk perspektiv. Per H. Hansen føler egentlig ikke, at hans liv har ændret sig som følge af den enorme medieeksponering: - Hånden på hjertet: Nu er det jo ikke spillefilm vi er med i! slutter Per H. Hansen over telefonen fra USA. Han er tilbage på CBS igen til sommer, hvis nogle (medier) skulle være interesseret. Ingen krise uden v Gennem det seneste halve år har CBS raget højt op i medieland bankpakke offentliggøres, eller en stor virksomhed går konkur professorer, der sætter os ind i sagerne i medierne. Mød tre af Forskerhjerte med medietække Professor Jesper Rangvid, Institut for Finansiering, synes, at man bør skelne mellem at videregive viden og at forholde sig til den. Selv forsøger han altid at være neutral Født: 970 Jesper Rangvid Nuværende stilling: Professor of Finance, Department of Finance, CBS Bedrifter: 26 artikler og fem priser, herunder blandt andre Tietgenprisen i 2002 Uddannelse 999: Ph.d., Department of Finance, Copenhagen Business School 995 M.Sc. in Economics (cand. polit.), University of Copenhagen Erhvervserfaring Professor, Department of Finance, CBS Visiting Professor, Reykjavik University Visiting Univertat Pompeu Fabra, Barcelona, Spanien Associate Professor, Department of Finance, CBS Assistant Professor, Department of Finance, CBS Ph.D. student, Department of Finance, CBS Visiting scholar, Bonn University, Tyskland Research assistant, Department of Finance, CBS Research assistant, Danmarks Nationalbank Jespers Rangvids titler er fornemme: Professor (med særlige opgaver) på CBS og DR Nyheders Økonomiske Ekspert. Man kunne forestille sig, at manden bag var tilsvarende højtragende, men det er ikke tilfældet for den 38-årige CBS-forsker. Om noget er det modsatte tilfældet. For lige så kompleks og uoverskuelig, som den finansielle krise kan virke på menigmand, ligeså ukompliceret og ligefrem er Jesper. Ingen høflighedsfraser eller undvigende manøvrer; hvis han ikke kender svaret, ja, så er der jo ingen grund til at prøve at svare. Men hvorfor blev medierne så glade for ham? - Jeg tror det har noget at gøre med, at Se, j

13 cbs observer 2 marts Forskningsformidling i gulvhøjde det kalder eg forskningsformidling! På dansk endda! ismænd skabet. Hver gang en ny s, er det oftest en af CBS finanskrisens CBS-eksperter jeg kan gøre tingene forståelige og måske mere vigtigt, at jeg gerne vil, fortæller Jesper Rangvid og fortsætter: - Den finansielle krise er på mange måder tragisk men det også en spændende tid her på Institut for Finansiering, for det, der sker lige nu, er jo det, vi forsker i og prøver at tage ved lære af. Og det er sjovt at få lov til at snakke om det, man brænder for. Forsker med stort F At der alligevel ikke er flere CBS-forskere, der står frem i medierne, kan måske forklares med, at ekspert-rollen paradoksalt nok går imod forskernes og forskningens ånd. At stille sig kritisk over for tiltag og begivenheder er ikke altid let, når man kun har to minutters taletid i TV-Avisen og ofte er nødt til at svare i ja/nej-sætninger, selv om man samtidig ved, at kun de færreste ting er sort-hvide. Men det har Jesper Rangvid truffet en beslutning om: - Jeg har gjort op med mig selv, at det så er prisen. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at mit hjerte er hos forskningen det er det, jeg virkelig brænder for. Den finansielle krise er dog en unik og meget spændende mulighed for at deltage i den offentlige debat og få inspiration til videre research, forklarer han. Helt forberedt var Jesper dog ikke på den tid, ekspertrollen i medierne ville tage fra hans daglige forskerarbejde. Siden september er han blevet kontaktet af fem-seks medier om dagen, og bruger ofte i gennemsnit to-tre timer dagligt på at svare på spørgsmål og deltage i interviews. - Det overraskede mig meget, hvor meget tid det tog. Det er klart, at nogle dage er (...) nogle dage er mere voldomme end andre (...) da den største islandske bank blev overtaget af staten. Da blev jeg ringet op af 4 forskellige medier det var ret vildt. Og det sker jo når som helst mellem klokken seks om morgenen og ti om aftenen. professor Jesper Rangvid Institut for Finansiering experts@cbs Af Per Durst-Andersen og Martin Kølbæk Finanskrise. Man har nok hørt ordet. Over de seneste seks måneder synes det at være blevet en del af det danske sprog på niveau med letmælk og skoletaske. I dagligdagen på Christiansborg, summer gangene af snak om, bankpakker, vækstpakker, redningspakker og finanskrise. Ordet har infiltreret alle dele af vores samfund, som når en velklædt Jes Dorph-Petersen på saglig vis i TV2 Nyhederne siger: Og nu til finanskrisen.... Her på CBS gør vi os kloge på det hele med god ret. Længst fremme på mediernes kildelister står især tre af CBS forskere folk der i det meste af deres professionelle karriere har beskæftiget sig med økonomi; Forsket i det. Skrevet om det. Fortalt andre om det. Dem har vi gennem den seneste tid i samme TV Nyhederne set sidde på stolen overfor Jes Dorph-Petersen og efter bedste evne forklare, hvad det er, der sker omkring os. De bliver kaldt for eksperter. CBS OBSERVER har været ude hos tre af dem og høre, hvad det egentligt betyder, sådan at være ekspert i medierne og hvad de hver især har måttet give afkald på for at udleve rollen som finanskrisens vismænd. mere voldsomme end andre. For eksempel husker jeg, da den største islandske bank blev overtaget af staten i oktober. Da blev jeg inget op at 4 forskellige medier det var ret vildt. Og det sker jo når som helst mellem klokken seks om morgenen og ti om aftenen, fortæller han og afrunder konstaterende, at man må tage det sure med det søde: - Det er nu, der er finanskrise ikke om et år. Til sommer tager Jesper Rangvid et år til Barcelona for at forske, og han ser meget frem til at få sin tid igen. Så hvis finanskrisen stadig buldrer løs til den tid, må andre tage over. Meninger med mening At holde tungen lige i munden er ikke altid let som ekspert, for der bliver ikke bare spurgt efter ens viden, men også ens mening: - Jeg føler, at man bør forholde sig neutralt til emnerne, men det kan være svært at holde sin mening udenfor. Det gjorde sig for eksempel gældende med bankpakkerne her i januar, som jeg havde en hel del faglige meninger om, og hvor langt de fleste af spørgsmålene, der blev stillet om dem, var vurderingsspørgsmål, fortæller Jesper Rangvid. Og når man siger sin mening, kan der være nogle, der er uenige. I den meget politiserede debat om euroen, for eksempel, modtog Jesper s fra sure borgere. - Så måtte jeg pænt fortælle dem, at tingene hænger sammen på en anden måde, end de troede, fortæller han og virker så oprigtig, at det er svært ikke at tro på ham. Professor Finn Østrup, Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, er vant til at være i søgelyset. Han kan lide spillet og ser det som en chance for at få solgt sit budskab Finn Østrup er lige vendt hjem fra tre ugers ferie på Sri Lanka. Han ligner en ren medie-star, solbrændt og ungdommelig hvilket hans centerleder heller ikke undlader at bemærke. Man mærker, at han er vant til at begå sig. Finn Østrup er lige blevet professor med særlige opgaver (mso) og holdt tiltrædelsesforelæsning inden ferien. Inden interviewet går i gang, fjerner han og to andre hjælpere de mange synlige gaver til ganen, som folk kom med til receptionen. CBS-eksperten har en lidt utraditionel baggrund. Som økonom blev han fastansat i Økonomiministeriet lige efter eksamen i 976. Han fik hurtigt ansvar og international erfaring, og han blev ministersekretær for venstremanden Anders Andersen i 984. Her var han vidne til den økonomiske krise i midtfirserne, der førte til den såkaldte kartoffelkur en pakke som Østrup var med til at designe. Østrup forlod ministeriet i 990 og fik ansættelse på HHK som lektor. Årsagen var, at han fandt at ministeriet var begyndt at blive politiseret et fænomen som er blevet endnu mere tydeligt med årene. Ministeriets embedsmænd fungerer ikke mere som uvildige rådgivere, mener Finn Østrup. Advarende ekspertise Finn Østrup er en af CBS mest benyttede eksperter overhovedet. Det hele startede i begyndelsen af 90 erne, hvor der også var krise. Dengang blev det dog for meget for ham, og i midten af 90 erne trak han stikket ud og tog et år til England. Østrup kom dog hurtigt på banen igen, og han holder sig heller ikke tilbage for selv at gå i medierne for at blande sig i debatten det skete blandt andet i 2002, hvor han advarede skarpt mod indførelsen af afdragsfrie lån. I den nuværende situation har Finn Østrup været stærkt eksponeret på grund af de såkaldte bankpakker med fire-fem henvendelser hver eneste dag. Men det hele begyndte faktisk allerede i maj 2008, hvor han advarede om en større forestående finanskrise i en bog om finansielle kriser, der trækker historiske paralleller. Man har et ansvar som forsker. Man er uafhængig og bør bidrage. Det er ikke nok at skrive artikler i internationale tidsskrifter. Man skal også sælge sine ideer andre steder. professor Finn Østrup Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret Her påpegede han den store globale gældsætning, som han så som et klart tegn på en stor boble, der snart vil springe. - Og det gjorde den så, som den har gjort så mange gange før, påpeger Finn Østrup. Men denne gang er det en verdensomspændende krise, og ikke bare Landmandsbanken der krakker. Forskerforpligtelse Nok fik Finn Østrup nok af politiseringen inden for staten, men ellers elsker han det politiske spil. - Man har et ansvar som forsker. Man er uafhængig og bør bidrage. Det er ikke nok at skrive artikler i internationale tidsskrifter. Man skal også sælge sine ideer andre steder, siger Finn Østrup og tilføjer: - Og ofte med bedre effekt. Han vil meget gerne påvirke medierne og politikerne gennem sine ekspertudtalelser i de forskellige medier. Men han trækker en klar grænse. Han udtaler sig aldrig om enkeltvirksomheder medmindre deres tilstand bliver et samfundsanliggende, som det var tilfældet med Roskilde Bank. - Det har en afsmittende virkning at være i medierne. Det giver invitationer til at holde foredrag og oplæg, og på den måde kan man bevare snoren til dansk erhvervsliv. Og det er vigtigt, bemærker Finn Østrup afslutningsvist om sin ekspertrolle i medierne. Finn Østrup Født: 95 Nuværende stilling: Professor (med særlige opgaver), Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, CBS Bedrifter: otte bøger, herunder som den seneste Finansielle kriser (2008) med en analyse af tidligere finansielle kriser samt forslag til løsningsmodeller. 76 artikler i redigerede bøger og tidsskrifter. Uddannelse: Cand. Polit. 976 Dr. Merc (disputats om monetære regimer og naturlig ledighed) Erhvervserfaring: Udenrigsministeriet Økonomiministeriet, herunder finansattaché ved Danmarks Faste Repræsentation ved EU i Bruxelles og ministersekretær Siden 990 på Copenhagen Business School, fra 2008 som professor ved CKK (Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret). Visiting Fellow ved University of Essex Siden 978 deltagelse i en række udvalg, herunder formand for udvalg om kapitalliberalisering og finansiel regulering under Nordisk Ministerråd og næstformand i Ejendomsomsætningsudvalget

14 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Krisen rammer de nyuddannede Tidligere stod virksomhederne i kø for at kapre nyuddannede CBS-studerende, allerede før de havde overstået den sidste eksamen. Men med finanskrise, fyringer og ansættelsstop ser virkeligheden for de kommende dimittender pludselig helt anderledes ud karriereudsigter Af Dalia Siwan Grafik: René Lynge De gode tider, hvor CBS bachelorer og kandidater frit kunne vælge og vrage på arbejdsmarkedet, er afløst af dystre udsigter til et turbulent arbejdsmarked på vej mod stigende ledighed. Efter fem år med opgangstider og mangel på arbejdskraft er stadigt flere virksomheder i dag nødsaget til at spænde bæltet ind. Studerende, der bliver færdige med deres uddannelse til sommer, rådes derfor til at justere deres forventninger. - Der skete allerede en klar ændring i forbindelse med virksomhedernes planlægning af 2009 budgettet, hvor en stor del af de virksomheder, vi har samarbejde med, begyndte at blive noget mere tøvende. Siden er mange rekrutteringsaktiviteter blevet sat på hold eller afventer tilladelse højere oppe. Der er ikke rigtigt nogen, der tør bide til bolle og kalde det for nedskæringer eller fald i behovet for nyuddannede, siger specialkonsulent på CBS Career Center, Finn Kjerulff. Han bakkes op i sin oplevelse af Marianne Baltzer, karrierechef på DJØF Karriere- & Kompetencecenter, der tilføjer: - Med nedgang i samfundet følger ledighed. Det er primært den private sektor der nedruster i øjeblikket. Det handler derfor om at holde flere døre åbne, være opmærksom på bredden i de kompetencer man har og søge indenfor flere brancher. Der er dog intet tegn på, at lønnen for de nyuddannede vil falde, som den gjorde sidst Danmark havde krise i 200. Jobmarkedet lige nu Ledighed breder sig som ringe i vandet, men alligevel afhænger chancen for at få job og risikoen for at miste det af arbejdsområdet. Meldingen fra flere eksperter Flyv ind bag stjernerne I de fede år med økonomisk fremgang og lav ledighed, valgte mange nyuddannede a-kassen fra, fordi de følte sig sikre på at få job. Nu er der flere, der kan se fornuften i den økonomiske sikkerhed. Lars Moesgaard udviklingschef CA a-kasse ugebrevet-europa.dk Udsyn i din indbakke. Gratis hver torsdag. EU mellem linjerne, bag dørene og under overfladen. Fra klimakonferencer til asylpakker. Fra Lissabon til Irland. Fra EU til dig. Tilmeld dig lyder, at finanssektor samt fagområderne marketing og HR er højrisikofelter, når virksomheder skal spare: hvis krisen kradser, skæres aktiviteterne her ned til det absolut mest nødvendige. - Dimittendledigheden for cand.merc. ere er eksempelvis fordoblet på et år. Det er dog stadig små tal, vi taler om, da faldet sker fra et meget lavt udgangspunkt, fortæller Finn Kjerulff. Hos fagforeningerne har man også erfaring med, at nogle faggrupper rammes hurtigere end andre. - Men det er også vigtigt at sige, at der er nogle områder, hvor der stadigvæk er uhyre arbejdsmangel. Cand.merc.aud.-ledigheden er lig nul, fordi der stadig er stor efterspørgsel, så deres job muligheder er helt sikre, siger Carsten Madsen, direktør for C3. Der er dog ifølge Lars Moesgaard, udviklingschef for CA a-kasse ingen grund til at forvente ledighed i mere end tre-fire måneder, hvis man er CBS-dimittend, da en uddannelse fra Handelshøjskolen i København stadigvæk er i høj kurs. Carsten Madsen er enig: - CBS dimittender er langt mere karrierebevidste end de fleste, og de tænker over, hvilke kvaliteter de besidder. De er derfor meget sikre på deres kompetencer og ved, hvad der skal stå på deres CV, siger han. Krisen får flere ind i a-kassen Siden den økonomiske krise tog fart, er antallet af nyuddannede medlemmer i de akademiske a-kasser steget. I dag er personer medlem i en af de fem akademiske a-kasser: Akademikernes Arbejdsløshedskasse, Forbundet Kommunikation og Sprog, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, Magistrenes Arbejdsløshedskasse og CA CBS dimittender er langt mere karrierebevidste end de fleste, og de tænker over, hvilke kvaliteter de besidder. De er derfor meget sikre på deres kompetencer og ved, hvad der skal stå på deres CV. Carsten Madsen Direktør for C3 a-kasse. - I de fede år med økonomisk fremgang og lav ledighed, valgte mange nyuddannede a-kassen fra, fordi de følte sig sikre på deres få job. Nu er der flere, der kan se fornuften i den økonomiske sikkerhed, medlemskabet giver, forklarer Lars Moesgaard fra CA. Dimittender opfordres af samme grund til at søge hjælp og rådgivning hos a-kasser og fagforeninger: - Især nu, hvor feltet er skarpere, fordi der er flere ansøgninger end der er jobs, gælder det om at benytte sig af de muligheder for at få hjælp, der findes, opfordrer karrierechef på DJØF Karriere- & Kompetencecenter, Marianne Baltzer. Ifølge en undersøgelse, foretaget af CA a-kasse, regner 69 procent af alle kandidatstuderende, der bliver færdige til sommer, med, at de skal indmeldes i a-kasse.

15 cbs observer 2 marts Erhvervsnyheder og livsstil på højeste niveau Børsen hver dag kun 50 kr. pr. måned bestil nu borsen.dk/studerende Spar 50 % Tilbuddet gælder ved fremvisning af gyldigt studiekort eller uddannelsesbevis og ved tilmelding til PBS.

16 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Administrative forbedringer på rette kurs Det har været en udfordring at være studerende på CBS dette studieår. De administrative systemer har ikke fungeret godt. Det har ikke kun betydet gener for de studerende, men også givet de ansatte studieadministrationen ekstra arbejdsbyrder systemtænkning Af Ingrid Amelie Thorn De administrative problemer på CBS dette studieår har været debatteret mange gange. Studiestarten var kaotisk på grund af for sen udmelding af lokaler, og det nye studieadministrative system SPARC har ikke kunnet håndtere, hvis en studerende skulle skifte studieordning. Det har blandt andet medført, at eksamenstilmelding og eksamensresultater ikke har været synlige for de studerende på studenterportalen e-campus, og at dimittender har måttet vente i månedsvis på deres eksamensbevis. De administrative medarbejdere har måttet lægge øre til kritikken uden at være i stand til at ændre på systemet. Konkret har det betydet ekstra arbejde, når eksamenslister skulle skrives i hånden frem for at trække en liste fra systemet, og sekretariaterne har måttet sende individuelle breve ud med eksamensresultater, når de studerende ikke kunne se dem i ecampus. Mange steder mangler der stadig tastning af karakterer i systemet, så sekretariaterne kan desværre også se frem til et travlt forår. Afgørende retssikkerhed Studiechef Annette Juhl Hansen er til hudløshed klar over problemerne. Hun har stået i spidsen for implementeringen af SPARC, og det har været en svær fødsel: - Det har krævet mange ressourcer at rette fejl i systemet, og vi opdager desværre stadig mangler, som knytter sig til særtilfælde. Fordelen ved SPARC er dog, at der er et indbygget kvalitetssikringssystem, som kommer de studerende til gode. Dispensationer og regler er indbygget i systemet, så man mindsker risikoen ved fejltastning, fortæller Annette Juhl Hansen og understreger, at de studerendes retssikkerhed er af afgørende betydning i forhold til indskrivning, karaktergivning og selvfølgelig eksamen, hvilket nogle gange betyder, at procedurerne bliver mere cbs observer Næste deadline 2. marts Debatindlæg max. A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk omstændelige. Ifølge persondataloven må man ikke oplyse en karakter over telefonen, og man må heller ikke sende personfølsomme oplysninger med mail. Her kunne en løsning være indførsel af digital signatur, så man kan sende oplysninger via mail på sikker vis. Alternativet er almindelig post, men det er heller ikke sikkert: Annette Juhl Hansen har blandt andet oplevet klager fra studerende over manglende eksamensbevis, som viste sig at være forsvundet flere måneder i posten. Men studiechefen peger også på andre projekter. Ved indskrivningen til forårets valgfag har man haft forsøg med selvbetjening omkring tilmelding, og til sommer vil der komme selvbetjeningsløsninger til eksamens til- og framelding samt semestertilmelding. Næste skridt er indscanning af karakterer, hvilket er hurtigere og vil minimere fejl. Et andet projekt er indførelsen af såkaldte studiebokse for henholdsvis ansøgere, studerende og alumni, hvor det er sikkert at kommunikere om ansøgninger, eksamener og lignende. Til dette års Summer University vil man forsøge at indføre studiebokse for de internationale studerende. Her vil den studerende blandt andet kunne følge med i ansøgningsprocessen. Selvbetjening og bedre service Der er ingen tvivl om, hvad det langsigtede mål er: - Vi ønsker mere selvbetjening og bedre service for de studerende, foto: morten andersen, fotomani.dk Et velrettet SPARC på rette tid og sted kan klare mange ting, men ikke lige de problemer, der har været med CBS studieadministrative it-system. De har snarere krævet blod, sved og tårer. slår Annette Juhl Hansen fast. Og på trods af systemernes børnesygdomme mener hun, at fremtiden for de studerende bliver lettere. Det er meningen, at systemerne skal spille sammen, så de studerende kun får ét login med adgang til det hele: Skemaer, undervisningsmateriale, karakterer og så videre. De studerende skal have adgang til en del af systemet, allerede når de melder sig til. Dermed skal de studerende ikke afvente forsendelser med posten, men kan oploade dokumentation direkte ind i deres studieboks og følge med i status på deres ansøgning om optagelse. Også de internationale studerende er der planer om at hjælpe yderligere, for eksempel med at finde bolig og i forhold til pengestrømme ved deltagerbetaling. Men det kræver, at data kan overføres imellem systemerne, og at systemerne hver for sig fungerer optimalt og her er SPARC en vigtig brik. Med dyb beklagelse Ét er kommende tiltag, noget andet er situationen her og nu. - Vi er utrolig kede af de gener, det har betydet for vores studerende, understreger Annette Juhl Hansen, der i det mindste kan glæde sig over, at efterårets kaos med lokalefordelingen ikke forventes at kunne gentage sig: - Vi planlagde i juni en strømafbrydelse, som desværre betød, at mange systemer havde svært ved at komme op igen, herunder Syllabus (skemaplanlægningssystemet). For lokaleafdelingen var konsekvenserne ekstra store, da de ansatte var helt nye og derfor ikke kunne afhjælpe problemerne manuelt. Den viden er nu opbygget i afdelingen, og vi planlægger ikke strømafbrydelse lige foreløbig. I forhold til brugen af SPARC er der afsat ekstra ressourcer til en SPARC superbrugergruppe blandt de administrative medarbejdere, som er med til at identificere fejl og give sparring i forhold til nye funktioner. Der er fra efteråret hyret en facilitator til at lede gruppen, så der bliver sat ekstra skub i arbejdet. Gruppen er det brugermæssige bindeled til den tekniske support og fungerer samtidig som hjælp til selvhjælp. Øvrige medarbejdere opfordres til at kontakte SPARC superbrugergruppen, hvis de har behov for hjælp. Endelig peger Annette Juhl Hansen på, at der skal skabes en bedre forventningsafstemning i forhold til de studerende. - Vi har ikke været gode nok til at kommunikere ud til de studerende, hvad de kan forvente, erkender Annette Juhl Hansen med henvisning til, at det tager op til fire-seks uger at få karakter for skriftlige opgaver, hvilket selvfølgelig kan skabe frustrationer, hvis forventningen er ti dage. Så informationen på e-campus skal være mere præcis. Det vil blive opprioriteret fremover. Faktaboks: Savner du hjælp til SPARC? Kontakt SPARC superbrugergruppen, som kan hjælpe dig med dagligdags spørgsmål. De er også bindeled til den tekniske support, så du er velkommen til at fremsætte ønsker om nye funktioner. Gruppen består af: Anne Møller Carstensen: amc.iba@cbs.dk Benedikte Dilling-Hansen bdh.iba@cbs.dk Bente Andersen ba.mpa@cbs.dk Dorrit Bergquist dbe.stu@cbs.dk Helle Groth heg.stu@cbs.dk Jannie Christensen jc.stu@cbs.dk Judith Ziegler juz.stu@cbs.dk Karin Hvidemose Svendsen kh.om@cbs.dk Marianne Andersen ma.executive@cbs.dk Pia Clasen pc.acc@cbs.dk Rene Barseghian reb.stu@cbs.dk

17 cbs observer 2 marts Med entreprenørship over Nordsøen Studerende fra Øresund drog til London for at udvide deres internationale netværk og lære om innovation og iværksætteri publikationer Andersen, Lars S.: Udsyn og fremsyn. En jubilæumsbog om Djøferne. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2009, sider 272, kr. 275,- Andersen, Per (red.) (et al.): Om rettens tilgængelighed. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2009, sider 26, kr. 275,- studietur Af Rune Yndestad Møller Stardust?What if! er ikke parat til at lade en god krise gå til spilde, og det bliver klart og tydeligt signaleret på innovationshusets indgangsparti. I vinterferien drog 25 studerende iværksættere fra Øresundsregionen af sted til London og Cambridge på studietur. I regi af Stardust, iværksætternetværket på CBS, og søsterorganisationen FENA i Malmø og Lund blev de studerende inviteret med på en tur, der skulle sætte dem i kontakt med topklassen af iværksætterviden. Gruppen mødtes blandt andet med universitetseksperter, embedsmænd, iværksættere og venturekapitalister. De besøgte?what If! The Innovation Company, der er verdens førende konsulenthus inden for innovation, og var til seminar hos John Bernstein fra ledelsen af General Atlantics, en af de tungeste og mest succesfulde kapitalfonde, som fortalte om markedet for vækstkapital i London midt i en finanskrise. Endelig bød turen også på kulturelle og sociale indspark til videre inspiration og networking. - Det bedste var at få udvidet sit netværk og høre de forskellige folks interessante historier. Det var utroligt spændende at høre, hvordan virksomheder opererer forskelligt, og få deres syn på markedet, sagde Sofie Hyllested, HA(psyk.) sjette semester studerende på CBS. Turen, der var sponsoreret at Øresund Entrepreneurship Academy, er første del af et fremtidigt samarbejde blandt studerende med interesse for iværksætteri på tværs af Øresundet. Der vil fremover blive arrangeret flere ture både til Malmø og København for medlemmer fra de respektive nationer. 2 Andersen, Thomas Hestbæk og Smedegaard, Flemming: Kommunikationsplanlægning. Forlaget Samfundslitteratur.. udgave 2009, sider 75, kr. 248,- Borup, Niels: Specialet som springbræt til karriere og kompetencer. Forlaget Akademia.. udgave 2008, sider 60, kr. 50,- Gam, Henrik: Erhvervsretlige opgaver til BA i erhvervssprog. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udg., 8 s., kr. 0,- Jenster, Per V. og Søilen, Klaus Solberg: Market intelligence. Building strategic insight. Copenhagen Business School Press.. udgave 2009, sider 240, kr. 299,- Jess, Kristine (et. al.): Matematik i læreruddannelsen. MY. Elever med særlige behov. Forlaget Samfundslitteratur.. udgave 2009, sider 72, kr. 98,- Karbo, Michael B.: Photoshop Elements for fotografer. Forlaget Libris.. udgave 2009, sider 80, kr. 89,- Lauridsen, Jørgen T. og Pedersen, Kjeld Møller (red.): Sundhedsøkonomi. Fra teori til praksis. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2009, sider 225, kr. 350,- Madsen, Lars Henrik Gam: Modregning med uklare krav. Standpunktsrisiko ved modregning og ophævelse med særlig fokus på lejeforhold. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2009, sider 427, kr. 600,- Rose, Nikolas: Livets politik. Dansk psykologisk Forlag.. udgave 2009, sider 422, kr. 388,-

18 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Farvel til dansk akademisk sprog sprogdebat Af Ove Bjørn Petersen, redaktør, konsulent, cand. mag. et merc. Prioriterer vore universiteter økonomi og prestige over dannelse og saglighed? På Christiansborg drøfter politikerne temaet: undervisnings- og forskningssprog på vores universiteter. Baggrunden er en bekymring for, at det danske sprog her skal blive et sekundært sprog, og i DR/Sproglaboratoriet den 6. februar blev videnskabs- og forskningsministeren spurgt til sin holdning. Ministeren valgte dog at gennemføre interviewet på dansk, selv om han ved udsendelsens start havde bedyret, at engelsk var et helt naturligt sprog i hans hverdag; demonstrerede han her samme usikkerhed til fremmedsprogets nuancer, som de fleste af os har, hvad enten vi er undervisere, censorer eller studerende? Forsigtigt tog han den holdning, at det ikke er en sag for andre end universiteterne at afgøre. Men holder det? Når det officielle Danmark har opstillet kanon for eksempelvis dansk kunst, må det være et udtryk for, at særlige danske værdier er med til at definere det danske samfund. Og det er i fin forlængelse af den tyske filosof Johan G. Herders dictum, nemlig at en nation, et folk, er defineret og afgrænset ved sit sprog. Universiteternes forsvar for det engelske sprog er en henvisning dels til selvstyre, dels til globaliseringen, som betyder, at danske virksomheder og højtuddannede i højere og højere grad bevæger sig ind på kommercielle markeder, hvor dansk ikke forstås. Engelsk eller amerikansk er det helt dominerende sprog inden for områder som forretning, forskning, marked og teknologi samt musik. Derfor er det nødvendigt, at aktørerne kan begå sig på engelsk. Selvfølgelig skal danske højtuddannede sprogligt kunne begå sig i internationale miljøer, men det nødvendiggør ikke et universitetsstudie på engelsk. Kan ske, at kandidaterne forbedrer deres muligheder globalt, men prisen er til gengæld, at de har sværere ved at begå sig i de lokale virksomheder, store som små, private som offentlige, der stadig er den største rekrutteringskanal også for akademikere. Læser man engelsksprogede lærebøger, undervises man på engelsk, og taler man i studiemiljøet engelsk for at kommunikere med de udenlandske studiekammerater, så forsvinder det danske fagsprog stille og roligt. Vi skaber en sprogkløft i nærmiljøet. Og forfatter man sin kandidatopgave på engelsk for efterpå at forsvare den på engelsk, da kommer mange i vanskeligheder: deres sprogkundskaber er ganske enkelt ikke gode nok til at mestre det fremmede sprog. Ligeledes må det undre, når universiteterne vælger at optage udenlandske studerende, der ikke kan begå sig på engelsk. Som tværgående censor på universiteter fra nord til syd og fra øst til vest oplever jeg stadig hyppigere, at udenlandske studerende giver særlige problemer, både ved udformning af de skriftlige opgaver og ved eksaminationernes forløb. Samtale og dialog er yderst besværlig, og alt for ofte er netop sprogbarrieren afgørende for den konkrete vurdering af deres præstation. Bedre bliver det ikke, når eksaminator og censor også skal formulere sig på engelsk, thi ingen af dem er ansat på basis af engelskkundskaber. Det nærmer sig det kunstige, usaglige og useriøse, når parterne ikke kan bruge og forstå fagligt centrale begreber; undertiden er kompetencerne så ringe, at der end ikke kan føres en almindelig samtale. Når der omkring eksamensbordet sidder en fransk studerende, en arabisk eksaminator og en dansk censor, så skal det give problemer. Med hører også, at de færreste af de udenlandske studerende har samme kritiske tilgang til fag, eksaminator og eksamenssituation som deres danske medstuderende, hvorfor de har sværere ved at leve op til læringsmålene. Så i takt med, at målene skal tilpasse sig de studerendes færdigheder, når man ikke de kompetencer, som blandt erhvervslivet efterspørger. Man får det indtryk, at mange studerende er optaget uden de tilstrækkelige og nødvendige engelske sprogkundskaber måske fordi de konkrete test ikke er gode nok, og/ eller fordi økonomiske og akkrediteringsmæssige hensyn har været overordnet den faglige vurdering. De konkrete oplevelser perspektiverer med al tydelighed den situation, hvor Folketinget snart skal drøfte dansk eller engelsk som undervisningssprog på universiteterne. Jeg kan kun opfordre til, at debattørerne dvæler ved begrebet GLOKALISERING, der tilsiger at tænke globalt men handle lokalt. Handle er også at tale. Lokalt er også Danmark. Faglig videnressource som led i sprogpolitikken på CBS sprogdebat Af Anna Elisabeth Odgaard og professor Bodil Nistrup Madsen, DANTERMcentret CBS strategiske mål om at være et førende universitet både nationalt og internationalt kræver korrekt og konsekvent kommunikation på dansk og engelsk. Der er udarbejdet en sprogpolitik på CBS, men kun få konkrete tiltag er implementeret for at føre sprogpolitikkens anbefalinger om parallelsproglighed ud i livet og dermed kvalitetssikre CBS interne og eksterne kommunikation. Et vigtigt middel hertil er en faglig videnressource. Dette indlæg er en reaktion på indlæggene om sprogpolitik på danske universiteter, som blev bragt i CBS OBSERVER, februar 2009, hvor det er slående, at et af de vigtige midler i afhjælpning af problemerne ved parallelsproglighed ikke omtales med ét ord nemlig en faglig videnressource i form af et flersprogligt opslagsværk til brug i såvel undervisning og forskning som i administration og markedsføring. I et parallelsprogligt univers har både undervisere og studerende brug for let adgang til oplysninger om fagbegreber på både dansk og engelsk inden for de forskellige undervisnings- og forskningsområder, men i øjeblikket mangler en videnressource der dækker de centrale fag der undervises og forskes i på CBS. Studerende har nemlig brug for at kunne slå centrale fagudtryk op på engelsk og dansk for at forstå deres betydning og indbyrdes sammenhæng altså er der behov for mere end en ordliste. Når en studerende eksempelvis finder en engelsksproget lærebog vanskelig at forstå, skyldes det typisk ikke de sproglige konstruktioner, men snarere forståelsen af fagbegreberne, som ikke altid er ækvivalente med danske begreber inden for det samme område. En del af de erhvervsøkonomiske fag, der undervises i på CBS, dækkes i dag af Regnskabsordbogen ( som er udarbejdet ved Center for Leksikografi, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, i samarbejde med Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi, CBS. Regnskabsordbogen er encyklopædisk og derfor mere end en ordliste. Der er dog stadigvæk en lang række fag, hvor der ikke er noget tilsvarende gratis online opslagsværk, som giver informationer om fagudtrykkenes betydninger, og der er løbende et behov for opdatering af eksisterende ressourcer. Dette vil også have stor betydning for erhvervslivet og samfundet i al almindelighed. Manglende forståelse af CBS-specifikke begreber giver anledning til fejlkommunikation. Hjemmesider, studieordninger og anden dokumentation er ofte inkonsistente, fordi begreber defineres forskelligt, og termer oversættes forkert. Dette giver anledning til ukorrekt formidling og dermed til fejl og misforståelser både på dansk og på engelsk, og det er i sidste ende med til at påvirke både CBS image og bundlinje i negativ retning. Der kan findes mange eksempler på misvisende brug af begreber i CBS-regi. Hvad er et studieprogram i forhold til en uddannelse? Degree programme i forhold til study programme? Er en application form det samme som en registration form? Er doctoral school, PhD school og PhD programme synonyme? Der findes i dag ikke et fælles tilgængeligt, tidssvarende opslagsværk med CBS-specifikke faglige begreber, deres definition og oversættelse. Det eneste tiltag i denne retning er The Language Centers officielle CBS-ordliste med dansk-engelsk terminologi, som blandt andet dækker CBS jobtitler, institutnavne og uddannelser. Den er mere end ti år gammel og på mange områder ikke længere korrekt eller dækkende på grund af ændrede forhold på CBS, og fordi sprogbrugen har ændret sig alligevel bliver denne liste benyttet af mange medarbejdere i mangel af bedre. Der er i Language Center et stort ønske om videreudvikling af listen, som kunne være en del af en større systematisk CBS-ressource. 2 Vi mener, at løsningen er, at man afsætter ressourcer til opdatering af eksisterende opslagsværker samt til oprettelse af en ny faglig videnressource i form af en termbase, som kan indeholde fagudtryk med forklaringer og relationer mellem fagbegreber både på dansk og fremmedsprog. Det er en stor opgave, men man kunne eventuelt begynde at se på de områder, hvor der er størst behov. Tænk også på den store pr-værdi der ligger i at være initiativtager til udviklingen af en ny faglig videnressource, hvis brugerskare ville række langt ud over CBS rammer. Hermed vil et stort skridt være nået i retning af at kvalitetssikre CBS interne og eksterne kommunikation og konkretisere intentionerne i sprogpolitikken. 2 DANTERMcentrets profil DANTERMcentret blev oprettet i 998 som en erhvervsdrivende fond med udgangspunkt i det udviklings- og forskningsarbejde, der igennem mange år har fundet sted ved Terminologiafdelingen og Institut for Datalingvistik på CBS. Centret, der nu hører under Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS, har til formål at skabe forståelse for det kvalitetsforbedrende potentiale, der ligger i terminologisk analyse og udvikling af begrebsapparater, samt at medvirke ved gennemførelsen af konkrete projekter vedrørende begrebsmodellering og udvikling af sprog- og vidensteknologiske værktøjer, herunder især term- og vidensbaser. Målgrupper er virksomheder, organisationer og myndigheder. DANTERMcentret har som et af de få terminologicentre i Europa en anerkendt, samlet kompetence inden for de nævnte områder.

19 cbs observer 2 marts uni-universet redigeret af dalia siwan CBSummary edited by bjørn hyldkrog Engelsk hæmmer fagligheden Det har store konsekvenser, at der nu undervises på engelsk i stedet for på dansk på en række videregående uddannelser. Det resulterer i et lavere fagligt niveau og en usikker undervisning, der er en forfladiget version af den danske. Desuden får internationaliseringen af de videregående uddannelser humoren til at skrumpe og giver mindre dialog, viser en foreløbig undersøgelse fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet. Hanne Tange, lektor ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, som står bag Forsinkede eksamensbeviser på KU Det er ikke kun på CBS og RUC, de studerende oplever problemer med forsinkede eksamensbeviser. På Naturvidenskab på Københavns Universitet har man siden sommeren 2008 opbygget en pukkel af bestillinger på eksamensbeviser. Det betyder ifølge Søvn giver højere karakterer Erhvervs-ph.d. er er en god forretning Kvinder i Sanders Elite Med årets uddeling af EliteForskpriser har videnskabsminister Helge Sander rettet lidt op på den kønsmæssige skævhed blandt prismodtagerne i forskereliten. Marie-Louise Beck Nosch og dr.med. Milena Penkowa er de første kvinder, der modtager prisen som eliteforsker, mens i alt 2 mænd de to foregående år modtog EliteForskprisen. Bag prisen står Karriereprogram til forskertalenter Københavns Universitet (KU) vil af med sine over spøgelser det vil sige studerende, der står indskrevet på studierne, men er gået helt i stå. Ifølge en optælling fra Uddannelsesservice på KU er der stor forskel fra fakultet til fakultet. På nogle fakulteter undersøgelsen, pointerer, at flere undervisere føler, at de ikke har det sproglige overskud til at formidle deres stof på en lige så væsentlig og interessant måde på engelsk, som hvis de snakkede dansk. Samtidig understreger hun, at hvis man bevidst arbejder med at hente noget på den interkulturelle del, på pædagogikken og ved at bruge mangfoldigheden, så får man balance igen og kan udnytte de muligheder, internationaliseringen giver. asb.dk, 3. februar 2009 fakultetets studiechef Karen Rønnow, at der ligger en stak bestillinger på eksamensbeviser tilbage fra sommeren, som endnu ikke er blevet behandlet. Hun forklarer forsinkelserne med tekniske problemer og personalemangel. Universitetsavisen, 29. januar 2009 En ny amerikansk undersøgelse med titlen University Students and the All Nighter : Correlates and Patterns of Students Engagement in a Single Night of Sleep Deprivation konkluderer, at man ikke bliver klogere af at sidde oppe hele natten og studere. Kvinden bag undersøgelsen, Pamela Thacher fra St. Lawrence University, har sammenholdt studerendes sovevaner med deres karakterer og øvrige akademiske performance. Resultatet var klart: jo mindre søvn og jo flere all nighters, jo dårligere præstationer ved eksamen. I USA har flere universiteter derfor iværksat sovekampagner, hvor drømmesenge er blevet stillet op i telte på campus, hvor sovemasker, ørepropper og guides til en god søvn er blevet uddelt, og hvor gratis download af søvndyssende musik via universiteternes egne hjemmesider bliver tilbudt Campus, 23. februar 2009 En målrettet kampagne for at få flere virksomheder i provinsen til at ansætte en erhvervsph.d.-studerende i 2008 resulterede i det hidtil højeste antal ansøgninger på et år: der kom 92, hvoraf 9 blev godkendt. En erhvervsph.d. deler sin tid mellem universitetet og den virksomhed, hvor han eller hun gennemfører et konkret forskningsprojekt. Der er flest erhvervs-ph.d.-studerende i Storkøbenhavn, og derfor har målet været at få flere erhvervsph.d.-studerende i alle dele af landet. I forhold til 2007 er der dog færre små og mellemstore virksomheder, der har søgt at få en ph.d. studerende, samtidig med at antallet af kvindelige ph.d. studerende er faldet fra 46,8 til 34,5 procent. Derfor vil Forskningsog Innovationsstyrelsen nu iværksætte en ekstra informationsindsats over for de to grupper. Campus, 9. februar 2009 videnskabsministeren, som ud over æren kan kvittere med, million kroner til hver af de fem forskere, hvoraf de kr. er til prismodtageren selv. Desuden er ni ud af de 24 modtagere af Ung EliteForskpriserne kvinder, hvorimod kvinderne sidste år blot udgjorde fire ud af de 24. DM magisterbladet, 3. februar 2009 Det Frie Forskningsråd (DFF) er ved at udforme et karriereprogram, som skal stimulere yngre talentfulde forskere og give dem mulighed for at etablere sig som forskningsledere. Programmet skal også styrke unge danske forskeres mulighed for at få del i blandt andet Det Europæiske Forskningsråds Starting Grants. Inspirationen til karriereprogrammet kommer fra den hollandske Veni-Vidi-Vici model, og det skyldes det hollandske forskningsråds store erfaring med at overvåge, udvælge og støtte forskningstalenter fra ph.d.- til professorniveau. Denne kontinuerlige dialog med forskerne, der både skriftligt og mundtligt skal gøre rede for deres forskningsplaner og resultater, giver Holland nogle kvalifikationer, som blandt andet bevirker, at de er bedre til at søge penge i EU-systemet. Formanden for DFF, professor Jens Chr. Djurhuus fra Aarhus Universitet, regner med, at der på de næste års finanslove vil være millioner kroner til det danske program. Campus, 9. februar 2009 Københavns Universitet på spøgelsesjagt udgør de op mod en fjerdedel af de studerende, og alene på Humaniora har man over spøgelsesstuderende. Universitetsavisen, 29. januar 2009 Business classes might upgrade from coach After having graduated from a business school, you have a fair chance of getting to fly business class. But while attending a business school at least in Denmark you are most definitely flying coach. At present, a number of serious Danish interest organizations such as the Confederation of Danish Industry, the Danish Chamber of Commerce, the Danish Association of Lawyers and Economists, The Danish Bankers Association and the Financial Services Union and the opposition parties are working to change that. In Denmark, schools and universities are state funded, with allocations based on a set rate per student this allocation makes up about 92 percent of the universities total financing. The rates vary according to education, with the universities educations in the social sciences and humanities receiving the absolute smallest rate of 40,400 DKR per student per year, even compared to for example high school education. The highest rate of 96,000 DKR per student per year is received by the natural and medical science educations, based on the need for laboratory facilities etcetera. Pressure is now being put on the Danish Government to upgrade the rates for the social sciences and humanities educations, with critics pointing out that the discrepancy has been low funding affects the quality of education. In last year s negotiations about the government s globalization pool, the Social Democrat spokesman for research and university education, Kirsten Brosbøl, insisted on having an evaluation of the consequences of the low rates for the social sciences and humanities educations written into the agreement. This evaluation is now underway, and for CBS the outcome is fairly important, as the business school only has two study programs that gets a higher annual rate per student than the lowest. Social Democrat spokesman for research and university education, Kirsten Brosbøl, wants the rates for social sciences and humanities educations raised. University-legislation under evaluation - Those old-fashioned scientific muses send all the wrong signals! - How s about something with pillars? And diagrams? - The worst thing is that we educated that lot ourselves! Five years ago the Danish university-system was changed through new legislation as a prerequisite for an announced massive national investment in research and university education. From being led mainly through ministry supervised collegial democracy with the president, deans and department heads being elected from among their peers, the universities were put under externally dominated executive boards with university president, deans and department heads now being recruited to their positions as leaders. The promised subsequent massive investments have since mainly taken the form of politically defined, strategic research grants, mainly in the technical, natural and medical sciences, to be competed for by the university researchers. The university legislation is now up for revision, and among the university staff and student and other related interest organizations pressure has been brought to bear for the international evaluation committee to focus on and address three main critical points; The autonomy of the universities, which has never quite managed to get realized. The protection and funding of the freedom of scientific research as opposed to politically defined, strategic research. And the university staffs influence on strategic and managerial matters, which has been weakened considerably through the last five years. Poorer employment prospect for new graduates The global financial crisis has begun to have its effect on employment prospects after graduation in Denmark. While the last few years record low Danish unemployment has had prospective employers approaching and working to attract CBS students while still studying, the economic down-turn now has them holding back. The trend can especially be felt in areas like HR and marketing, while graduates in areas like accounting are still in high demand. The prospect of being unemployed after graduation has a growing number of CBS students joining unions and unemployment insurance funds in order to safeguard their economy. cbs observer Next deadline: March 2th Mail unsolicited contributions to: red.observer@cbs.dk

20 20 in-house newspaper for copenhagen business school am i paying for this? by kutloano "thuli" skosana There s a new toy in my life! I ve acquired a bicycle. And it s so very pretty. But as can be expected by now, there s a story behind the story. I guess acquiring the wheels was simple enough. We looked on the internet (me and Dude, aka boyfriend) and eventually came across a cream white shiny toy with flowers that hypnotized me, causing me to make a beeline for the store. Ooh, I was happy when I walked out pushing my new plaything. I was showing off. Dude, my bike s prettier than yours. Tee hee. And then I got on the road. Or should that be attempted to get on the road? Well, ahem, let me put it this way the last time I got on a bicycle, I was ahem, barely a teenager... Anyway, back to the attempted cycling. After a few false starts and I am certain, fits of laughter from anybody who witnessed the incident, I weaved my way across the bike lanes from Frederiksberg to Vesterbro. All the way behind me I could hear a distressed voice saying, Thuli focus stick to the right look in front of you keep the bike straight. Let me not forget obstacles like the lampposts on the side of the road. Man, some of them were like magnets. I was simply drawn to them. And I just knew I was never going to be allowed to get away with this one. When we reached our destination, Dude was in stitches from the combined stress he d just been through and hilarity of what he d just witnessed: You lied to me! You said you could ride a bike, but at best, all you can do is PUSH a bike. Hey, what can I say? Sorry Dude, I thought I could ride a bike. But I m getting there. Well, one thing I do know how to do by now is survive MBA boot camp. Believe it or not, it s been six months since we started and we re halfway through. Of course it feels much longer than that, and we ve acquired one self-declared sociopath who threatened to pull his pants down in front of the class but hey, we survive. To be fair though, there is a context to the pants dropping story, but that anybody would choose that particular analogy for whatever it is they were trying to express is a fairly good sign of having lost the plot. And I do wonder just how long it will be until we are forced into starting a therapy group with a proper 2-step plan. I can just see it now: Hi, my name is Thuli and I m an MBA ; Hi Thuli There s no letting up. We start fourth term with Corporate Finance. The book looks like a collection of hieroglyphics. Strategic Management has two thick text books. I don t know whether to laugh or cry. I m still in denial about Operations Management. It doesn t exist for me yet. Of course, because we are now so close to completion we ve all started stressing about jobs. My belly did a back flip when a fellow South African, who s contemplating a CBS MBA, asked me what career prospects are like for CBS graduates. A part of me wanted to tell him, Maybe you should think carefully about entering this program because it s kinda tough. But when he started annoying me with his enjoying the southern hemisphere summer and all the pleasant weather they were having, my evil twin went into action and said, Let him suffer! He he he he he. I digress again but considering the current economic climate, it s not a good time all around. Fortunately one of last year s graduates, Jason Perrot works at the MBA admin office, and he organized a cocktail networking session with his classmates for our group. They all seem to have found jobs easily enough, and according to Lee Milligan at the admissions office, official figures say 88 percent of last year s class were employed within three months of completing their studies. The 2007 crop obviously entered a better market because 9 percent of them were employed within three months of their completion. Apparently doing the MBA boot camp style also gives us an edge because we get to concentrate 00 percent on our studies. No comment. But we also have the least time away from employment, and the candidates are more experienced (i.e. older hehehehe) than on other programs, which is good for experience and what you can get out of the class. I guess hearing things like that gives me hope that the torture I ve voluntarily let myself in for wil pay off in the end. Meanwhile, my train adventures with Miss Thang have been entertaining as usual. Last month we spent a few days of our metro commute plotting her class representative campaign. She won the election by the way. Class Rep, yeah yeah yeah, I hear you say, but I tell you, the competition was intense. It was like running for president of the student union or something. There were two candidates who made a good effort and that included campaign videos, power point presentations, personalized letters to each voter and manifesto speeches on the day of the election. It was a close call. It s also quite an important job. The class rep is the one making sure that we are getting our half a million kroner s worth of service. So, I m more than happy that we all lived up to the competitive reputation that MBA s have and took this one seriously. Besides, we ve got to make things better for future classes and make sure that the program grows from strength to strength. It is, after all, CBS flagship program, so it had better live up to this status when we join the big bad world again. Okay guys, I ve got to attend to all these gray hairs I m acquiring and get my ass kicked by one theory or the other at the MBA Boot Camp! See you next time. cbs OBSERVER Nr årgang ISSN Dalgas Have 5 (V.04), 2000 Frederiksberg Tlf.: , eller Fax: red.observer@cbs.dk Udgivelsesdato for nr. 3:. april 2009 Deadline til næste nr.: 2. marts 2009 Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 8, 457 København K Tlf.: Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog, redaktions sekretær Jørn Albertus, journalist Torkil Bang, redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Yvonne Christensen. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS officielle eller CBS ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre A4 side med 2-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. Kontrolleret oplag stk. i perioden Oplag dette nummer stk.