Stimmen aus den Minderheiten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stimmen aus den Minderheiten"

Transkript

1 Stimmen aus den Minderheiten Stemmer fra mindretallene

2 Stemmer fra mindretallene Stimmen aus den Minderheiten

3 2 Omslagsbilleder Nederst, billeder fra bogen s. 144, 124, 37, 179 Umschlagsbilder Oben, Bilder aus dem Buch S. 281, 338, 235.

4 3 Stemmer fra mindretallene Stimmen aus den Minderheiten - en interviewbog - ein Interviewbuch Interviews: Flemming Nielsen Redaktion: Lars N. Henningsen / Frank Lubowitz Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 66 Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe Flensborg/Apenrade 2011

5 4 Bogen er udgivet med støtte af projekt Interreg 4 A Syddanmark-Schleswig - K.E.R.N. Stemmer fra mindretallene Stimmen aus den Minderheiten - en interviewbog - ein Interviewbuch Interviews: Flemming Nielsen Redaktion: Lars N. Henningsen og Frank Lubowitz Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg nr. 66 og Archiv/Historische Forschungsstelle der Deutschen Volksgruppe, Apenrade Flensborg/Apenrade 2011 Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe Sats og tryk: Flensborg Avis Bogbinder: Integralis Industriebuchbinderei, Hannover/Ronnenberg Oplag: 800 I kommission hos Padborg Boghandel Nørregade 16, DK 6330 Padborg e mail: ISBN ISSN

6 5 Forord Hvad vil det sige at leve som mindretal? Har mindretalslivet ændret sig i de sidste årtier? Hvis ja, da på hvilken måde? Er den megen tale om en udvikling fra mod hinanden over ved siden af hinanden til med hinanden måske sågar for hinanden blot slagord for mindretalspolitikken i festtaler og ved jubilæer eller føles det faktisk sådan og leves et med hinanden og for hinanden faktisk i dagligdagen mellem mindretal og flertal og mellem de to mindretal indbyrdes i grænselandet? Hvor længe vil der være en fremtid for mindretallene? Disse spørgsmål er nogle blandt mange, som er rejst af det fælles dansktyske Interreg IVa projekt Mindretalsliv/Minderheitenleben. Projektet blev gennemført for at indsamle genstande, billeder, dokumentation og erindringer, der kan fortælle om begivenheder og hverdagsliv, politik og kultur i grænselandet fra 1945 til i dag, især i det tyske og det danske mindretal. De to mindretals forsknings- og arkivinstitutioner: Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg og Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe i Aabenraa fik til opgave at gennemføre interviews med hhv. tyske nordslesvigere og danske sydslesvigere for på den måde at give et signalement af mindretalslivet i dag. At leve i et mindretal er dels noget meget abstrakt og dels et meget personligt anliggende, som kun kan fanges ved en indtrængende og indfølende udspørgen. Det blev derfor besluttet at foretage dyberegående interviews af et begrænset antal deltagere, 15 danske sydslesvigere og 15 tyske nordslesvigere; en deltager fra Nordslesvig kunne af tidsmessige grunde ikke frigive sin tekst til tryk for redaktionens afslutning. Som udspørger blev valgt journalist Flemming Nielsen, Radio Syds tidligere grænselandsmedarbejder, som gennem mange år har opbygget stor erfaring og vundet anseelse i begge mindretal. Interviewene blev optaget på bånd og udskrevet på papir i deres fulde længde og er sikret for eftertiden i to forskningsinstitutioners arkiver.

7 6 Bogen her fremlægger de 29 interviews som læsetekster for alle interesserede. Forud var det nødvendigt at redigere og forkorte de mundtlige udsagn til skriftlig form. Denne opgave er varetaget af de to afdelingsledere, Frank Lubowitz for de nordslesvigske og Lars N. Henningsen for de sydslesvigske interviews. De to har også i fællesskab stået for udvalget af interviewpersoner og fastlæggelse af de spørgsmål, som har styret Flemming Nielsens samtaler. Målet var at træffe et bredt tværsnit af de to mindretal i forhold til geografisk fordeling, alder, uddannelse og erhverv, og vel at mærke ikke nødvendigvis personer, som står i første række, og som med deres erfaring og hyppige optræden måske kunne forfalde til retorik eller standardformuleringer. Hvert interview gengiver den enkeltes selvstændige og individuelle position, men samtidig muliggør de 29 interviews som helhed at uddrage en kvintessens af, hvad det vil sige at være mindretal anno Ved udgivelsen her skal rettes en varm tak til de mange, som har muliggjort projektet. Interviewdeltagerne var villige til at stille op til en flertimers samtale og har tilladt offentliggørelsen. Flemming Nielsen påtog sig interviewerens rolle med største engagement. Kontorassistenterne Gina Gregersen, Aabenraa og Erika Jentzen, Flensborg udførte det svære arbejde at overføre de båndede samtaler til skrift. Etnologistuderende Anne Hanten, Flensborg/København var med til at sikre, at renskrivningen kunne afsluttes og har ydet et værdifuldt bidrag til den foreløbige analyse af teksterne i bogens afslutningskapitel. Lars N. Henningsen, Flensborg Frank Lubowitz, Aabenraa

8 7 Vorwort Was macht das Leben in einer Minderheit aus, wie gestaltet es sich, hat es sich in den vergangenen Jahrzehnten verändert, wenn Ja, in welche Richtung? Ist der vielzitierte Begriff vom Gegeneinander über das Nebeneinander zum Miteinander vielleicht sogar zum Füreinander ein Schlagwort der Minderheitenpolitik bei Festreden und Jubiläumsfeiern oder wird dieser Begriff tatsächlich so empfunden und das Miteinander und Füreinander im Alltag zwischen Minderheit und Mehrheit sowie von den Minderheiten des Grenzlandes untereinander auch so gelebt? Und welche Zukunft haben die Minderheiten? Diese Fragen und noch viele andere wurden in dem gemeinsamen deutschdänischen Interreg IVa Projekt Minderheitenleben/Mindretalsliv gestellt. Das Projekt wurde in den Jahren durchgeführt, es sollten Museumsgegenstände, Bilder, Dokumentationen und Erinnerungen zusammengetragen werden, die über Ereignisse und den Alltag, über Politik und Kultur im Grenzland von 1945 bis in die Gegenwart Auskunft geben können, insbesondere über die dänische und die deutsche Minderheit. Die beiden Archive und historischen Forschungseinrichtungen: Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe in Apenrade und Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig in Flensburg haben es dabei übernommen, Interviews mit jeweils Angehörigen der dänischen Minderheit und der deutschen Volksgruppe zu führen, die eine Art Bestandsaufnahme des Lebens in der Minderheit bilden. In einer Minderheit zu leben ist ein zum Teil sehr abstraktes und zum anderen Teil sehr persönliches Verhältnis, dem nur mit einer eindringlichen und zugleich einfühlsamen Befragung näher gekommen werden kann. Deshalb entschied man sich, tiefgehende Interviews mit einer begrenzten Anzahl von Teilnehmern durchzuführen, 15 dänische Südschleswiger und 15 deutsche Nordschleswiger; ein Teilnehmer aus Nordschleswig konnte aus zeitlichen Gründen seine Freigabe nicht rechtzeitig vor Redaktionsschluss erteilen. Als Interviewer konnte der Journalist Flemming Nielsen, ehemals Grenzlandredakteur von Radio Syd, gewonnen werden, der in seinen langen Berufsjahren reiche Erfahrungen im Grenzland gemacht und sich ein großes Ansehen in beiden Minderheiten er-

9 8 worben hat. Die Interviews wurden auf Band aufgenommen, in voller Länge verschriftlicht und für die Nachwelt in den Archiven der beiden Forschungseinrichtungen gesichert. In diesem Buch werden die 29 Interviews allen Interessierten vorgelegt. Die wörtlichen Abschriften mussten dafür redigiert und gekürzt werden. Diese Aufgabe wurde von den beiden Forschungssstellenleitern, für die nordschleswigschen Interviews von Frank Lubowitz und für die südschleswigschen Interviews von Lars N. Henningsen übernommen. Beide haben auch gemeinsam die Auswahl der Interviewteilnehmer getroffen und die Festlegung der Fragen vorgenommen, auf deren Grundlage Flemming Nielsen die Gespräche geführt hat. Die Auswahl der Interviewteilnehmer war davon bestimmt, einen breiten Querschnitt der beiden Minderheiten in Bezug auf regionale Verteilung, Alter, Ausbildung und Beruf zu erhalten und dabei nicht unbedingt jene Personen zu befragen, die in der ersten Reihe stehen und die möglicherweise aufgrund ihrer Erfahrung und ihres häufigen öffentlichen Auftretens in eine Rhetorik mit Standardformulierungen verfallen könnten. Jedes Interview spiegelt eine selbständige und individuelle Position wider, gleichzeitig ermöglichen aber die 29 Interviews insgesamt, eine Quintessent aufzuzeigen, was es Anno 2010 bedeutet, Minderheit zu sein. Es gilt bei der Herausgabe dieses Buches allen herzlich zu danken, die zum Zustandekommen dieses Projekts beigetragen haben. Den Interviewteilnehmern, die sich für ein mehrstündiges Gespräch zur Verfügung gestellt und der Veröffentlichung zugestimmt haben. Flemming Nielsen hat sich der Rolle des Interviewers mit größtem Engagement gewidmet. Die schwierige Arbeit, die Interviews aus dem Tonbandmitschnitt zu verschriftlichen, haben die Sekretärinnen Gina Gregersen, Apenrade, und Erika Jentzen, Flensburg, übernommen. Die Studentin im Fach Ethnologie Anne Hanten, Flensburg/Kopenhagen war am Ende der Redaktionsarbeit damit befasst, die Reinschrift zum Abschluss zu bringen und hat zur vorläufigen Analyse der Texte einen für das Schlusskapitel des Buches wertvollen Betrag geleistet. Lars N. Henningsen, Flensburg Frank Lubowitz, Apenrade

10 9 Indhold/Inhalt Det danske mindretal i Sydslesvig Rolf Asmussen, Engelsby-Flensborg, f s. 11 Gerd Pickardt, Harreslev, f s. 20 Inge Bennör Maether, Keitum, f s. 30 Carsten-Peter Sönksen, Bredsted, f s. 41 Otmar Petersen, Slesvig, f s. 50 Hartmut Steins, Ekernførde, f s. 65 Kaj Clausen, Hanved, f s. 78 Glenn William Dierking, Flensborg, f s. 90 Silke og Jörg Gustafson, Dannevirke, f og s. 103 Ralf Hansen, Læk, f s. 117 Majbritt Molter, Flatzby ved Sørup, f s. 129 Kay von Eitzen, Flensborg, f s. 140 Henry Bohm, Struckum ved Bredsted, f s. 152 Fred Witt, Ekernførde, f s. 165 Tykke og Lars Harring-Petersen, Mildsted ved Husum, f og s. 174 Die deutsche Minderheit in Nordschleswig Anneliese Bucka, Jeising, geb s. 186 Edda Matzen, Apenrade, geb s. 201 Claus Marcussen Evermann, Alnor/Gravenstein, geb s. 210 Gudrun Struve, Apenrade, geb s. 230 Christa Toft, Apenrade, geb s. 241 Hans Christian Petersen, Feldstedt, geb s. 251 Anke Tästesen, Lügumkloster, geb s. 261 Karin Fuglsang-Damgaard Sina, Klipleff, geb s. 273 Jette Callesen, Behrendorf, geb s. 290

11 10 Jesper Meyer, Hadersleben, geb s. 302 Anja Schmidt, Lügumkloster, geb s. 319 Torben Bonde, Tondern, geb s. 330 Peter Deichgräber, Århus, geb s. 343 Britta Tästensen, Lügumkloster, geb s interviews om mindretalsliv anno 2010 en analyseskitse... s Interviews zum Leben in der Minderheit anno 2011 eine Analyseskizze... s. 371 Interviewkilderne/Quellennachweis... s. 381

12 11 Rolf Asmussen, Engelsby-Flensborg, pensioneret brandværnsfunktionær, uddannet maskinsmed, født 1939 i Flensborg FN: Kan du fortælle mig om din barndom og skoletid? RA: Som dreng boede jeg i Flensborgs nordlige del i Terrassegade og gik i grundskolen i den danske Petriskole, også kaldt skolen ved Frederikshøj. Det er den store rødsstensbygning, som ligger til højre for Aabenraagade, når man kører ud af Flensborg mod Kruså. Min far var snedker. Han kom fra Adelby sogn ganske tæt på Engelsby, hvor jeg bor nu. Min mor kom fra Göttingen i Niedersachsen. Hun arbejdede hos en læge, som havde sommerhus i Lyksborg. Under et af lægefamiliens besøg her var hun med og mødte så min far. Mor havde ikke nogen dansk baggrund overhovedet, og det var også først senere, efter 1945, at far og mor for alvor kom ind i mindretallet. Dengang valgte far at sende os børn i dansk skole. FN: Hvilken uddannelse fik du selv? RA: Først var jeg maskinsmed på en stor maskinfabrik her i Flensborg, og i 1960 kom jeg til Flensborgs kommunale værker, Stadtwerke, afdelingen for Stromerzeugung. Men da Aabenraa elektricitetsværk blev udbygget til Ensted værket, og de kunne levere strømmen billigere, end vi kunne, så skulle værket her i Flensborg lukkes. Derfor gik jeg til det kommunale brandvæsen, Flensborg Berufsfeuerwehr. Dér var jeg i 32 år fra 1967 til 1999, da jeg blev pensioneret. FN: Prøv at fortælle lidt om din familie. RA: Min kone Astrid er lærer og blev uddannet på lærerseminariet Pädagogische Hochschule i Flensborg. Hendes far var lærer ved den danske Christian Paulsen skole, og de snakkede dansk derhjemme, og hun var med i den danske gymnastikklub og var med til opvisninger og var med til årsmøder og det hele. Men hun fik en masse uoverensstemmelser med de ansvarlige i Skoleforeningen, og de ville ikke ansætte hende som vikar, og så blev Astrid lærerinde på en tysk skole i Weding lige

13 12 Rolf Asmussen sydvest for Flensborg. Vores datter Claudia blev født 1973, og da min kone var i en tysk skole, kom Claudia også i tysk børnehave, for det var nemt for os. Derfra fortsatte hun i den tyske grundskole og gik så til det tyske gymnasium Goetheschule her i Flensborg. Så tog hun til Hannover for at studere medicin, og nu er hun gynækolog i Holland. Dér lever hun sammen med en tysk læge. De har to børn, og den tredje kommer nu i februar, så det er lidt spændende for os. Vi mødes rigtig tit. FN: Jeres datter har altså ikke haft så meget med det danske at gøre? Og jeres søn? RA: Jörg blev også sendt i tysk skole, fordi vi havde de der oplevelser med Skoleforeningen. I dag bor han i Berlin. Han er Staatssekretär i Bundesfinanzministerium, en af de tre øverste embedsmænd i det tyske finansministerium, en høj stilling. Han er lige fyldt 43 den 31. oktober. Jeg har grund til at være stolt af begge vore børn. FN: Har jeres søn heller ikke gået i danske institutioner? RA: Nej, han har også været på Goetheschule, og har aldrig deltaget i noget dansk arbejde. FN: Har det gjort lidt ondt på dig, at du som medlem af mindretallet har set dine børn følge en anden vej? RA: Nej, aldrig. For jeg kommer sammen med lige så mange venner på den tyske side, de spiller i den og den klub, og kammerater eller kollegaer fra brandværnet spiller også i forskellige klubber, i danske og tyske. Nej, der er ingen forskel på, om Jörg nu har spillet håndbold i en tysk klub et par år, eller volleyball, eller om han bare har været i en dansk klub. Nej, slet ikke. FN: Jeres søn snakker altså heller ikke dansk? RA: Nej. FN: Men det gør jeres datter? RA: Lidt dansk snakker hun. Hun har nok været til kursus på Dansk Centralbibliotek i et par år og fået lært dansk, men så flyttede hun jo til Hannover, og dér fandt hun et danskkursus, så hun om aftenen fik rigtig fat på det danske sprog. Men hun var ked af, at når hun kom til Danmark, snakkede de altid tysk med hende, når hun bestilte en hotdog eller lignende. De kunne straks mærke, at hun kom fra Tyskland, og så snakker danskerne tysk. FN: Hvad er jeres hjemmesprog? RA: Det er blandet. Mest tysk, men meget dansk, og plattysk. Jeg taler jo

14 Det danske mindretal i Sydslesvig 13 også gerne plattysk. Det er vi opvokset med. I den gade hvor vi boede, blev der snakket meget plat. FN: Hvornår snakker I dansk sammen, dig og din kone? RA: F. eks. hvis vi ser dansk fjernsyn, TV-Avisen, eller hvis man læser Flensborg Avis. Den abonnerer vi på. Så kommer det sådan helt selvfølgeligt, eller hvis man ringer med søskende i Sønderborg eller oppe ved Fredericia og taler med deres børn. De taler hellere dansk. Jeg havde en svoger deroppe i Fredericia, han var tysklærer på gymnasiet i Fredericia. Når vi var sammen, inden de blev skilt, snakkede han dansk, og jeg snakkede tysk, det gik bedst sådan. FN: Har du lettere ved at snakke tysk end dansk? RA: Ja, for dagligsproget er jo mest tysk, og der har jo også været nogle år, hvor man ikke har snakket så meget dansk. Jeg har jo altid været medlem i den danske idrætsforening Stjernen, men så længe jeg har været der, var der nogen, der slet ikke kunne dansk. Enkelte talte bevidst dansk, men der blev altid talt begge sprog. Når vi kørte nordpå, blev der snakket dansk, det er jo klart, og alt efter hvem der var der, snakkede vi dansk, og så en anden aften blev der igen snakket tysk. Det skifter sådan. FN: Når man tænder for computeren og kigger på Stjernens hjemmeside, så er der ikke ét ord på dansk. Er det rigtigt, at der ikke er så meget dansk sprog tilbage i Stjernen? Er det ikke lidt mærkeligt, når man kalder sig en dansk håndboldklub? RA: Det er forskelligt men det er ikke så mærkeligt, i den tid, som vi lever nu. Før i tiden, som i halvtredserne, da kunne det nok være anderledes. Da var der kun enkelte, der ikke var dansksprogede. Men nu er der mange, der slet ikke taler dansk. Men samtidig må jeg sige, at vi har en stor ungdomsafdeling startet af en lærer på en dansk skole. Afdelingen har omkring halvfjerds medlemmer, tror jeg. Og de er næsten alle dansktalende. Det er fint. FN: Vil du sige, at Stjernen ligesom begynder at tage det med sproget mere alvorligt? RA: Ja. Vi har jo også haft et helt håndboldhold i Stjernen, hvor der kun var danske lærere. Tidligere skoledirektør Hans Andresen har også spillet, han har været min træner i mange, mange år Han snakkede dansk, og de danske lærere trænede også dengang vore unge. De fleste var natürlich dansktalende, fordi lærerne tog dem med fra deres skole. Men der er også mange, der går i dansk skole, som spiller håndbold eller fodbold i en tysk klub. FN: Du har været medlem af Stjernen i 60 år. Du har drevet det vidt dér?

15 14 Rolf Asmussen RA: Jo, jeg nåede jo frem til Bundesligaen og kom til mange spændende kampe. En ven af mig spillede i fodboldklubben i Dansk Gymnastikforening (DGF). Han sagde engang, at de ikke gik i hallen for at se håndbold, de gik i hallen for at se mig (latter). FN: Det var lidt om sporten. Prøv at beskrive din vej ind i mindretallet. RA: Jeg blev indmeldt i den danske skole, Petriskolen, og det var der også mange andre børn i vores gade, der blev. Vi legede sammen på gaden, alle fra gaden var med, uanset hvilken skole de gik i. Vi havde det så dejligt ved at bo sådan sammen. Den danske skole var en kommuneskole dengang, og der var ingen forskel på, om du gik på en dansk eller en tysk skole, heller ikke hos os. Jeg har aldrig hørt, at en person blev kaldt Speckdäne. Jeg er heller aldrig selv kommet ud for det. FN: Har der været perioder, hvor du har tvivlet på, om det nu var det rigtige valg, du traf, at høre til det danske mindretal? RA: Det var mine forældre, der valgte at sende mig i dansk skole, og i min- Rolf Asmussen - til højre spiller på Flensborgs byhold i håndbold mod Ruslands landshold. Kampen, der blev spillet i Idrætshallen, blev vundet af russerne. Men her lykkes det Rolf Asmussen at score. Foto: Privat.

16 Det danske mindretal i Sydslesvig 15 dretallet har jeg følt mig godt tilpas. Her i Flensborg har mindretallet jo altid stået stærkt. Jeg føler mig ikke som mindretal her i byen. FN: Du føler dig jævnbyrdig med tyskerne? RA: Ja, hvad forskel er der? Der er da slet ingen forskel! FN: Sproget, måske? RA: Ja, men også kun det. Det er jo heller ikke sådan, at det er besværligt, eller at man ikke kan være sammen med flertallet. Jeg synes, det er en oplevelse at være i mindretallet. Jeg skal lige fortælle en episode. Nede i den danske yachtklub her i Flensborg købte jeg mig en dansk båd af en bekendt, og den var registreret i Danmark også med sejlnummer og det hele. Men da klubben ligger i Tyskland, skulle den jo omregistreres og sejle med det tyske flag bag i. Vi har ikke lov til at sejle med dansk flag, og jeg er jo også tysk statsborger. Jeg snakkede med en fra Wasserschutzpolizei, om jeg måtte sejle med dansk flag. Det måtte jeg ikke. For mit skib var jo altså registreret og forsikret her i Tyskland nu, og jeg boede i Tyskland. Jeg ville gerne ha Dannebrog bag på skibet. Det fik jeg ikke lov til. FN: Snød du ikke lidt, nogen gange? RA: Både ja og nej. Wasserschutzpolizei var der og sagde: Rolli, du bliver nødt til at sætte det tyske flag! Så købte jeg mig et europaflag, og når jeg sejlede sådan helt alene, så satte jeg europaflaget. Det ville jeg hellere (latter), og det har jeg gjort i nogle år. Men det måtte man heller ikke, her på Flensborg Fjord. Til min halvfjerdsårs fødselsdag var der tale om, at jeg skulle have en flagstang, så skulle Dannebrog sættes op, men det ville jeg ikke. Et Dannebrog har vi ikke, og jeg fik ikke en flagstang med Dannebrog. For de fleste naboer i gaden her er ikke dansksindede eller sydslesvigere, og de ville måske reagere ved at sætte et slesvig-holstenflag op. Jeg havde en arbejdskollega på rådhuset, han havde en nabo, der satte Dannebrog op her i Flensborg. Arbejdskollegaen syntes ikke det skulle stå alene, så han købte også en flagstang og hejsede det schleswigholsteinische flag (latter). FN: Det vil sige, at du ikke har et Dannebrog til din båd? RA: Jo, det havde jeg i mellemtiden har jeg solgt båden. Hvis jeg sejlede inde på dansk område, så kunne jeg jo sætte det lille danske flag, Gastlandflagge, men ikke i agterstavnen, det er forbudt, for dér skal man have det tyske. Når Wasserschutzpolizei sejlede forbi, kiggede de den anden vej. Om det var nogen, jeg kendte fra brandvæsenet eller sådan, ved jeg ikke, det var helt sjovt.

17 16 Rolf Asmussen FN: Nu er du jo fyldt 70. Er der perioder, hvor du har følt dig mere dansk end i andre perioder? Har der været perioder, hvor det var anderledes at være del af mindretallet end i dag? RA: Nej, det føler jeg ikke. Man læser danske ting, man ser fjernsyn, jeg ser gerne TV-Avisen om aftenen, hvis tiden er til det. Men det kan godt støde, at danskere nogle gange skriver lidt hårdt om tyskerne i avisen. Engang var der en dansk håndbold-landsholdsspiller, som efter en tabt kamp mod tyskerne, i dansk fjernsyn sagde: Jeg hader tyskerne. Du skal bare have set, hvordan de tyske landsholdsspillere reagerede. De ville ikke spille sammen med ham mere. Sådan noget kan man slet ikke sige i en sportslig kamp. Det var jeg rigtig ked af. FN: Har nogen af de mange, som kender dig som håndboldspiller, og som ved, at du bekender dig til dansk mindretal, aldrig forsøgt at få dig til at skifte og har spurgt, hvorfor du holder dig til de danske? RA: Hvis jeg havde skiftet klub, sådan i halvtredserne, så havde det helt sikkert været for at blive landsholdsspiller for tyskerne. Men jeg ville ikke skifte. Jeg var til en Lehrgang en uge i 1965 hos landsholdet. De troede, jeg boede i Danmark! De vidste slet ikke, hvordan det var heroppe sådan med mindretallet og klubben en dansk klub i Tyskland! Vi spillede for tysk Handballverband. Aviserne skrev, at jeg skulle ind på holdet der, men jeg ville ikke skifte klub. Også Stjernen spillede jo i den tyske Oberliga, og hvorfor skulle jeg så skifte? Jeg havde det fint der, og mine venner var der. I 1971 skiftede jeg et år til Flensburger Turnerbund (FTB), for jeg ville gerne engang spille i Bundesliga. Det var en rigtig god tid. FN: Hvilke ændringer har du gennem årene mærket i forhold til dine tyske naboer og dine tyske venner og bekendte? RA: Jeg synes ikke, jeg har lagt mærke til ændringer. Heller ikke i de år jeg var brandmand. Jeg var ansvarlig for vorbeugende Brandschutz, forebyggende brandbeskyttelse i Flensborg. Det er noget, som koster firmaerne rigtig mange penge. Nogen gange var de glade for, at jeg kunne dansk. For der var danske arkitekter og firmaer, der byggede hernede, og hvis de så kom, var de glade for at jeg kunne dansk. FN: Hvad med de tyske myndigheder? Har du fået det bedre eller dårligere med de tyske myndigheder? RA: Alt her er jo rigtig reglementeret, som man siger: alles ist geregelt, Gesetz und Ordnung. Men det er vist blevet bedre. Det er blevet nemmere for os. Også hvis man går op på rådhuset.

18 Det danske mindretal i Sydslesvig 17 FN: Du sagde, at da du arbejdede i brandværnet her i Flensborg, kunne det være en fordel med dit danske sprog. RA: Ja, jeg har været ansvarlig for hele indsatsen, og dér har jeg i perioder kunnet bruge det danske. Der sker jo mange trafikuheld på motorvejen, hvor der kører mange danskere, så det har været en stor fordel at kunne det danske sprog. Vi var også mange fra den danske skole i brandværnet, så vi talte også dansk indbyrdes en gang i mellem. FN: Er der en slags sund konkurrence mellem dansk og tysk? RA: Ja, det er der. Og det har der altid været. Vi har jo kun haft fordele ved det. Da Centralbiblioteket blev bygget, så fik tyskerne også Stadtbücherei. Og Sundhedstjenesten blev bygget, mange børnehaver og skoler, alt blev bygget efter krigen. Efter krigen byggede man rigtig mange skoler og børnehaver, og mange feriebørn kørte til Danmark. FN: Hvordan har du det med begrebet Zweiströmigkeit? Du har vel både noget dansk og tysk i dig? RA: Hvis man er født, sådan som jeg er her i Flensborg, med tysk som hjemmesprog, så kan det ikke være anderledes. Når jeg ser Tyskland spille mod Danmark i fodbold, så er jeg ligeglad med hvem, der vinder, jeg vil bare se en god kamp. Jeg er nok 60 % dansk, og 40 % tysk. Så jeg er da lidt mere dansk end tysk. FN: Blandt andet lederen af aktivitetshuset i Flensborg, Katrine Hoop, hun kalder sig slesviger. Den perfekte slesviger er efter hendes opfattelse én der kombinerer dansk varme og humor med tysk dybde og refleksion, dansk uformel og antielitær indstilling og sociale værdier med tysk dannelseskultur, åndsvidenskab og evne til alvor. Hun siger jeg er begge dele, jeg tager det bedste fra Danmark og det bedste fra Tyskland og lægger det sammen. RA: På tysk ville jeg sige sehr kompliziert gedacht. Det er jo anstrengende, det hun siger. Og hvis man også ville leve sådan, det er da besværligt, hvis man skulle tænke over det hele tiden. FN: Vi skal tale lidt om danske symboler her i Sydslesvig. Det har vel ikke altid været god tone hos flertalsbefolkningen, når Dannebrog gik til tops? RA: Nej. Der har jo været knas i Flensborg i mange år på grund af Dannebroget, også i byrådet. Til årsmøderne fik vi i sin tid Sondergenehmigung. Stille og roligt kom det så, at man måtte bruge Dannebrog til årsmøde. FN: Hvornår har du sidst været med til et årsmødeoptog? RA: Det er vist 20 år siden. Jeg deltager ikke i årsmøderne mere, jeg kan ikke

19 18 Rolf Asmussen sige hvorfor. Det er ikke, fordi jeg er blevet mere troløs. Jeg kunne godt tænke mig at tage på årsmødepladsen, men jeg har ikke lyst til at gå med i optog. FN: Er der noget om, at danske sydslesvigere er mere kongetro end danskere? RA: Det vil jeg ikke sige. Jeg har ikke noget mod at kongeriget er der, og at der er en kongefamilie i fremtiden, men der tales jo ikke altid godt om Dronning Margrethe og Prins Henrik. Og specielt blev jeg skuffet over at høre Kronprins Frederik sige, at han ikke vil opdrage sine børn på samme måde, som han var blevet opdraget. Jeg har altid fulgt med i kongehuset, men jeg er gået lidt på distance efter det, der er blevet sagt. Jeg kan ikke helt sige, at jeg føler at Dronningen også er min dronning. Jeg er ikke imod Dronningen eller kongeriget, men det har forandret sig, efter de ting der er sket. FN: Læser du både Flensborg Avis og Flensburger Tageblatt? RA: Jeg læser mest Tageblatt. Men jeg får også Flensborg Avis. Helst læser jeg Frankfurter Allgemeine, hvor der står endnu mere. Flensborg Avis er en mindretalsavis, og den information kan jeg ikke nøjes med. Derfor læser jeg også de andre aviser. FN: Hvad forstår du ved det danske? RA: Så tænker jeg først og fremmest at rejse derover, og nyde det, stille og roligt det hele. Det danske her i Sydslesvig er jo lidt anderledes, det er blandet med det tyske. FN: Hvad er så det tyske for dig? RA: Sproget. Men også en anden levemåde. Der er store forskelle på TV Avisen og Tagesschau, det er mere officielt og højtideligt i Tyskland. Jeg bruger altid De, også til naboer og på campingpladsen, det generer ikke mig, det er helt naturligt for mig. FN: Hvordan ser du på de nye i mindretallet, f.eks. de tyskere, som sender deres børn i danske skoler? RA: Det har været rigtig slemt i mange år, hvor mange sendte deres børn i dansk børnehave, fordi de kunne få en plads, og senere kom børnene i tysk skole. Men jeg tror ikke, det sker så tit mere, og det er heller ikke i orden. Børnene skal også gå i dansk skole, når de har gået i dansk børnehave. FN: Tror du, at globaliseringen er en trussel for det danske mindretal? RA: Nej. Jeg tror, at mindretallet holder sig, også hvis politikken ville ændre

20 Det danske mindretal i Sydslesvig 19 sig. Så ville mindretallet holde mere sammen, end det gjorde før. Jeg kan jo ikke sige noget om, hvordan verden ser ud om 100 år, men mindretallet vil altid være her, tror jeg, bare der ikke kommer krig. FN: Hvad har mest påvirket din måde at være dansk på? RA: Der var nogle lærere, og så har Stjernen også betydet meget for mig, og jeg var spejder og gik på fritidshjemmet. Og jeg var feriebarn på Fyn, det har været det bedste, der kunne ske for mig. Der lærte jeg Danmark at kende, det gør mig helt rørt at tænke på. Der er mange ting, jeg har været glad for. Vi har haft et godt sammenhold i mindretallet, holdt fester i klubben og på Duborg-Skolen, jeg har altid syntes, det var den bedste skole i hele Slesvig-Holsten. Jeg lavede jo altid reklame for den. FN: Så mindretallet har været en stor del af din identitet? RA: Ja, det har det altid været, og det vil det altid være. Vi har kun haft fordele, og man skal være glad for, at man er født her og kunne leve og bo her. Men alligevel har man kunnet få del i de to kulturer, og kunnet opleve både det danske og det tyske.

21 20 Gerd Pickardt, Harreslev, selvstændig forretningsdrivende, mangeårig indehaver af bedemandsfirmaet Pickardt, født 1940 i Flensborg FN: Vil du fortælle lidt om din tilknytning til mindretallet før og nu? GP: Jeg er født ind i mindretallet. Begge mine forældre stammer fra Flensborg. Far var toldembedsmand og med i krigen og kom i krigsfangenskab. Han kom hjem 1946 og blev aktiv i både SSF og SSW. Mine forældre tog den beslutning, at jeg skulle i dansk skole. Jeg sluttede med realeksamen og fik en læreplads ved et gammelt handelsfirma med kul og byggematerialer. Der fik jeg en rigtig god uddannelse og havde den kæmpe fordel, at jeg kunne bruge det danske sprog i min læretid. Vi havde mange kontakter til Danmark, og kort efter uddannelsen var jeg allerede aleneimportør af danske briketter til Sydslesvig. Som helt ung mand handlede jeg med femogtyve, tredivetusinde tons briketter om året. Her havde jeg god brug for mit danskkendskab. Senere boede vi nogle år i Hamborg, indtil jeg overtog min morbrors bedemandsforretning, som jeg udbyggede til det store bedemandsfirma, som hedder Pickardt. Nu er jeg pensionist, med stor glæde, og driver da også stadig lidt forretning. FN: Og din familie? GP: Min kone Ellen er også fra Flensborg og har gået i dansk skole. Vi har kendt hinanden næsten lige fra barndomsalderen. Vore to døtre bor hhv. i Kolding og her i Harrislee. Vi har to danske svigersønner, og der er fire børnebørn. FN: Jeres hjemmesprog? GP: Vi taler meget tysk. Når jeg taler internt med min kone, så taler vi tysk. Vi bor jo i Tyskland, og hovedsproget eller familiesproget i vores barndom var tysk, men da vi nu har to danske svigersønner, så taler vi meget mere dansk i dag. FN. Hvordan har din vej ind i det danske mindretal været? GP: Det var som sagt mine forældre, der valgte, at jeg skulle gå i dansk skole. Jeg blev dansk spejder, og mens jeg gik i skole, spillede vi skole-

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

2. 1971-72. Manuskripter, breve og avisudklip vedr. udgivelsen af Barn i Flensborg 1890-1920 (1973)... 1 pk.

2. 1971-72. Manuskripter, breve og avisudklip vedr. udgivelsen af Barn i Flensborg 1890-1920 (1973)... 1 pk. Private institutionsarkiver Arkiv I 27 Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 1. 1962-76. Protokoller og sager fra de første år... 1 pk. 1. 1962-63. Forhistorie, vedtægt og arbejdsplan.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet, Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Programm des Festaktes Program for jubileumsfestligheden aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Årsmødetale i Medelby d. 6. 6. 2008

Årsmødetale i Medelby d. 6. 6. 2008 Anne-Margrehe Jessen Årsmødetale i Medelby d. 6. 6. 2008 Vi vågner op, sætter kaffen over og skynder os ud til postkassen for at hente avisen, for den skal naturligvis nydes til morgenmaden. Noget af det

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Rede des Landesvorsitzenden des SSW Flemming Meyer zum Tagesordnungspunkt 7 a Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Formandens beretning

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere