Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)"

Transkript

1 Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/ kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat på udlodninger til udenlandske investeringsforeninger og -institutter for EU-stridig. Artiklen vurderer betydningen heraf for de tilsvarende danske regler, herunder med de ændringer, der er vedtaget den 8/5. Efter forfatternes opfattelse kan der med vægt argumenteres for, at den forskelsbehandling, som de danske regler i praksis udmønter sig i, udgør en indirekte diskrimination, som der efter forfatternes vurdering næppe i EU-Domstolens hidtidige praksis kan findes den nødvendige og tilstrækkelige hjemmel til at opretholde. 1. Afgørelsen i de forenede sager C-338/11 C-347/11 (Santander Asset Management (ej bragt i SU, red.)) I fransk skatteret sondres der mellem to typer investeringsinstitutter, hhv. investeringsselskaber med variabel kapital (SICAV-investeringsselskaber) og investeringsfonde. Hverken SICAV-investeringsselskaberne eller investeringsfondene er genstand for fransk selskabsskat på investeringsafkast. Derimod bliver der opkrævet 25 pct. i udbytteskat på udlodninger fra selskaber hjemmehørende i Frankrig til investeringsinstitutter i udlandet. EU-Domstolen konkluderer i afgørelsen, at EU-Traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter indenlandsk udbytte undergives beskatning i form af kildeskat, når udbyttet modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er hjemmehørende i en anden stat, mens sådant udbytte er fritaget for skat for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er hjemmehørende i førstnævnte stat. Der sondres ikke mellem investeringsinstitutter med hjemsted inden for EU hhv. uden for EU. Med afgørelsen har EU-Domstolen igen fastslået, at bedømmelsen af situationers sammenlignelighed i tilfælde af indeholdelse af udbytteskat skal ske på institutniveau og ikke på investorniveau. Domstolen åbner dog i præmis 39 og 40 op for, at sammenligneligheden skal vurderes på investorniveau, hvis en national lovgivning indeholder et sondringskriterium baseret på den skattemæssige situation for deltagerne i investeringsinstitutter og ikke på investeringsinstituttets hjemsted.

2 2. Kapitalens frie bevægelighed De EU-retlige regler til beskyttelse og harmonisering af det indre marked i EU findes i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ( Traktaten ). 1 Traktatens beskyttelsesbestemmelser fokuserer særligt på fire kerneområder behandlet i Traktatens afsnit IV. 2 Bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed findes i Traktatens fjerde og sidste kapitel i afsnit IV, og har til formål at beskytte kapitalens frie bevægelighed. Af art. 63 TEUF fremgår bl.a., at alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstater og tredjelande er forbudt. I en meddelelse fra EU-Kommissionen af 19/ fremgår, at To forhold, der er udviklet i De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, er afgørende for, om der foreligger en begrænsning af de frie kapitalbevægelser i henhold til traktatens artikel 56 [nu 63 TEUF]: Kan bestemmelsen afskrække hjemhørende i en medlemsstat fra at investere deres kapital i selskaber, der har hjemsted i andre medlemsstater? Kan medlemsstaternes bestemmelse udgøre en hindring for, at selskaber med hjemsted i andre medlemsstater rejser kapital i den pågældende medlemsstat? Hvis et eller begge ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende, udgør bestemmelsen en begrænsning af kapitalbevægelserne. Hvis der foreligger en begrænsning i strid med art. 63 TEUF, bliver det herefter nødvendigt at undersøge, hvorvidt begrænsningen kan begrundes i lovlige hensyn, herunder art. 65 TEUF, hvorefter Bestemmelserne i artikel 63 [TEUF] [ikke] griber ind i medlemsstaternes ret til: a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, som sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret [...] Undtagelsen i artiklens stk. 1, er imidlertid begrænset af artiklens stk. 3, der bestemmer, at de nationale bestemmelser, der er nævnt i artiklens stk. 1, ikke [må] udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og 1 EU-Tidende nr. C 83 af 30/ ) arbejdskraften, 2) etableringsretten, 3) tjenesteydelser og 4) kapitalen. 3 KOM (2003) 810.

3 betalinger, som defineret i artikel 63. Bestemmelsen giver således ikke medlemsstaterne mulighed for at differentiere mellem de skattepligtige alt afhængig af, hvilken medlemsstat de er bosat eller investerer i Objektivt sammenlignelige situationer Domstolen har konsekvent fastslået, at selvom kompetencen til at beskatte henhører under medlemsstaternes kompetence, så skal beskatningen ske i overensstemmelse med EU-retten, 5 og at selvom medlemsstaterne som udgangspunkt har ret til at forskelsbehandle, så kan dette være diskrimination, såfremt der er tale om objektivt sammenlignelige situationer. 6 En ugunstig behandling af udbytte udbetalt til selskaber, der er etableret i en anden medlemsstat (medlemsstat A), i forhold til behandlingen af udbytte udbetalt til selskaber, der er etableret i samme medlemsstat (medlemsstat B), kan afholde selskaber, der er etableret i medlemsstat A, fra at foretage investeringer i medlemsstat B og udgør derfor en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der i princippet er forbudt i henhold til art. 63 TEUF. 7 Det afgørende bliver derfor for det første at fastslå, om der er tale om objektivt sammenlignelige situationer, der kan medføre, at den pågældende forskelsbehandling er tilladt efter art. 65(1)(a) TEUF eller forbudt efter art. 65(3) TEUF. 8 I det øjeblik en medlemsstat ensidigt eller gennem indgåelse af overenskomster gør ikke blot hjemmehørende aktionærer, men også ikke-hjemmehørende aktionærer indkomstskattepligtige af det udbytte, de modtager fra et hjemmehørende selskab, nærmer ikke-hjemmehørende aktionærers situation sig de hjemmehørende aktionærers situation. 9 Det er den medlemsstat, hvor det udbytteudloddende selskab er hjemmehørende, som ved udøvelse af sin beskatningskompetence, der uafhængigt af enhver beskatning i en anden medlemsstat, i sig selv skaber risiko for kædebeskatning eller økonomisk dobbeltbeskatning. 4 C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (ej bragt i SU, red) (præmis 21). 5 C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 14) og C-379/05, Amurta (SU 2008, 56) (præmis 16). 6 C-35/98, Verkooijen (SU 2000, 213) (præmis 43). 7 C-379/05, Amurta (præmis 28). 8 jf. C-279/93, Schumacker (SU 1995, 95) (præmis 30), og C 311/97, Royal Bank of Scotland (SU 1999, 221) (præmis 26). 9 jf. C-374/04, Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation (SU 2007, 85) (præmis 68), C-170/05, Denkavit Internationaal og Denkavit France (SU 2007, 42) (præmis 35) og C-379/05, Amurta (præmis 38).

4 I sådanne tilfælde skal denne første medlemsstat i medfør af de mekanismer, der er fastsat i national ret for at forhindre eller mindske kædebeskatning, sikre, at de ikke-hjemmehørende selskaber får en behandling, der svarer til hjemmehørende selskaber, således at de ikkehjemmehørende selskaber, der modtager udbytte, ikke står over for en restriktion for de frie kapitalbevægelser, som i princippet er forbudt i henhold til art. 63 TEUF. 10 For at kunne fastslå, om der er tale om en objektiv sammenlignelig situation, er det nødvendigt at vide, på hvilket niveau sammenligningen skal foretages. Det er bl.a. her, at EU-Domstolens seneste afgørelse er særlig interessant og sammen med en ældre afgørelse fra EU-Domstolen er illustrative eksempler på problemstillingen. I C-194/06, Orange European Smallcap Fund (SU 2008, 245), var de nationale regler i Nederlandene indrettet således, at sondringskriteriet for den skattemæssige behandling af investeringsinstitutterne afhang af, hvilken beskatningsorden der fandt anvendelse på de fysiske deltagere i investeringsinstituttet. Domstolen fandt i dette tilfælde, at sammenligningen skulle foretages på investorniveau. 11 Modsat var situationen i C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (ej bragt i SU, red.), hvor Frankrig havde valgt at udøve sin beskatningskompetence over udbytte der betales af hjemmehørende selskaber på en sådan måde, at beskatningen afhang af stedet, hvor de udbyttemodtagende investeringsinstitutter var hjemmehørende. I denne situation fandt Domstolen, at den skattemæssige situation for deltagerne i investeringsinstituttet var uden relevans for bedømmelsen af, om nævnte lovgivning er diskriminerende eller ej. Bedømmelsen af situationernes sammenlignelighed skulle derfor foretages udelukkende i forhold til investeringsorganet Tvingende almene hensyn Uanset at der er forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer, medføre, dette ikke nødvendigvis, at det er en forbudt forskelsbehandling. Restriktioner vil således ikke være i strid med EU-retten, forudsat at restriktionerne er begrundet i tvingende almene hensyn. EU-Domstolen har tidligere anerkendt, at hensyn som a) nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstater, 13 b) 10 jf. C-379/05, Amurta (præmis 39), C-374/04, Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation (præmis 70) og Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-Retten, 2010, s C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 40). 12 C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 28 og 39). 13 C-379/05, Amurta (præmis 58), og C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 47).

5 nødvendigheden af at sikre en effektiv skattekontrol 14 og c) hensynet til at sikre sammenhængen i et skattesystem, kan udgøre sådanne tvingende almene hensyn. 15 Domstolen har dog tidligere afvist, at eksempelvis i) tab af skatteprovenu, ii) nødvendig progressivitet i skattesystemet, iii) bestående lavere skattesatser i andre medlemsstater, iv) skattetilsynets effektivitet, v) mangel på gensidig behandling i henhold til dobbeltbeskatningsaftale og vi) andre fordele for den person, der er genstand for beskatningen, er udtryk for tvingende almene hensyn. 16 En forudsætning for, at en medlemsstat kan gøre hensynet til en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen gældende, er, at medlemsstaten beskatter hjemmehørende og ikkehjemmehørende investeringsinstitutter ens. 17 Det samme gør sig gældende for hensynet til at sikre en effektiv skattekontrol, idet dette hensyn ikke kan begrunde en beskatning, der udelukkende rammer ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter. 18 Sidst men ikke mindst, forudsætter et anbringende, der bygger på hensynet til at sikre sammenhæng i et skattesystem, at det kan fastslås, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning. 19 EU-Domstolen har tidligere afvist, at en diskrimination eller restriktion kan berettiges ved, at det udenlandske selskab kan undgå diskriminationen eller restriktionen ved at foretage visse tilpasninger eller forholdsregler C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 49). 15 C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 50). 16 KOM (2003) 810, s C-379/05, Amurta (præmis 59), og C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 48). 18 C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 49). 19 C-379/05, Amurta (præmis 46), C-319/02, Manninen (SU 2004, 365) (præmis 42), og C-524/04, Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation (SU 2007, 122) (præmis 68). 20 C- 270/83, Den franske skattesag (ej bragt i SU, red.). 21 C-136/00, Danner (SU 2002, 342), og Thomas Rønfeldt, Skatteværn og EU-frihed, 2010, s. 295.

6 3. De danske regler i lyset af EU-retten 3.1 De danske regler for investeringsinstitutter I Danmark opereres der grundlæggende og overordnet med fire forskellige skatteretlige kvalifikationer af investeringsinstitutter; udloddende investeringsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger, kontoførende investeringsforeninger og investeringsselskaber. I skematisk form kan typerne overordnet karakteriseres på følgende måde: Dansk Institut Skattepligt Udbytteskat på danske udbytter Beskatning af deltager Investeringsselskab Er generelt alene skattepligtig af udbytter fra danske selskaber, jf. SEL 3, stk. 1, nr pct., jf. SEL 3, stk. 1, nr. 19 Lagerbeskatning, jf. ABL 23, stk. 7 Udloddende Alene skattepligtig af Mulighed for frikort, jf. KSL 65, Beskatning efter et investeringsforening erhvervsmæssig indkomst, stk. 8 og tillempet hvilket ikke omfatter kildeskattebekendtgørelsen transparensprincip, jf. aktieudbytter, jf. SEL 1, stk. 1, 31, stk. 2 LL 16 C nr. 6, jf. stk. 7 Kontoførende Alene skattepligtig af Mulighed for frikort, jf. KSL 65, Beskatning efter investeringsforening erhvervsmæssig indkomst, stk. 8 og transparensprincip, jf. hvilket ikke omfatter kildeskattebekendtgørelsen INFOR 7 aktieudbytter, jf. SEL 1, stk. 1, 31, stk. 2 nr. 6, jf. stk. 7 Akkumulerende Almindelig selskabsskattepligt, 25 pct., jf. KSL 65, stk. 8, 3. Beskattes som aktier, investeringsforening jf. SEL 1, stk. 1, nr. 5 a pkt. jf. ABL 20 Den danske skattemæssige behandling af udenlandske investeringsinstitutter kan i princippet opdeles i samme fire kategorier, men udenlandske investeringsinstitutter kan i sagens natur ikke være omfattet af SEL 1. Et udenlandsk investeringsinstitut bliver derfor skattepligtigt efter bestemmelsen i SEL 2, stk. 1, litra c, som bl.a. indebærer, at udenlandske Investeringsinstitutter bliver beskattet af udbytter modtaget fra danske selskaber med op til 27 pct., jf. KSL 65, stk. 1. Udenlandske investeringsinstitutter har samtidig ikke mulighed for at få frikort efter kildeskattebekendtgørelsens 31, stk. 2, idet frikort alene kan udstedes til Foreninger [ ] der er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle typer af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 19.

7 Udenlandsk institut Skattepligt Udbytteskat på danske udbytter Beskatning af deltager Investeringsselskab Er generelt alene skattepligtig af udbytter fra danske selskaber, jf. SEL 3, stk. 1, nr pct., jf. SEL 3, stk. 1, nr. 19 Lagerbeskatning, jf. ABL 23, stk. 7 Udloddende investeringsforening Almindelig skattepligt efter SEL 2 begrænset 27 pct., jf. KSL 65, stk. 1 Beskatning efter et tillempet transparensprincip, jf. LL 16 C Kontoførende investeringsforening Almindelig skattepligt efter SEL 2 begrænset 27 pct., jf. KSL 65, stk. 1 Beskatning efter transparensprincip, jf. INFOR 7 Akkumulerende investeringsforening Almindelig skattepligt efter SEL 2 begrænset 27 pct., jf. KSL 65, stk. 1 Beskattes som aktier, jf. ABL 20 Situationen er således, at hvis der etableres to helt identiske udloddende eller kontoførende investeringsforeninger, hvoraf den ene etableres i Danmark og den anden etableres i en anden medlemsstat, vil de nationale danske regler om udbytteskat medvirke, at der skal indeholdes udbytteskat ved udbetalinger til den udenlandske investeringsforening fra danske selskaber, mens de samme udlodninger til den danske investeringsforening vil være fritaget for udbytteskat. For akkumulerende investeringsforeninger vil udenlandske som det teoretiske udgangspunkt være omfattet af en udbytteskat på 27 pct., mens satsen for danske akkumulerende investeringsforeninger er 25 pct. I praksis vil den udenlandske investeringsforening dog i de fleste tilfælde kunne tilbagesøge udbytteskatten ned til 15 pct. som følge af SEL 2, stk. 2, 3. pkt. eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 3.2 Forholdet til EU-retten Umiddelbart må det fastslås, at der er en forskelsbehandling af hhv. udloddende, kontoførende og akkumulerende investeringsforeninger. Spørgsmålet bliver herefter, om der er tale om objektivt sammenlignelige situationer, herunder, om sammenligningen skal ske på investeringsforeningsniveau eller på deltagerniveau. Da sondringskriteriet for, hvorvidt (i) der kan opnås frikort for dansk udbytteskat for kontoførende og udloddende investeringsforeninger, og (ii) satsen for udbytteskat er 25 pct. eller 27 pct. for akkumulerende investeringsforeninger, alene er, hvorvidt investeringsinstituttet er omfattet af SEL 1 eller 2, skal sammenligningen efter EU- Domstolens afgørelse fra 10/ udelukkende ske på institutniveau C-338/11 C-347/11, Santander Asset Management (præmis 39).

8 Efter forfatternes opfattelse må det herefter på baggrund af EU-Domstolens praksis konkluderes, at det ikke er sandsynligt, at den danske forskelsbehandling af hhv. danske og udenlandske kontoførende, udbytteudloddende og akkumulerende investeringsforeninger vil blive anerkendt af EU-Domstolen som værende i overensstemmelse med kapitalens frie bevægelighed. I praksis er denne EU-stridige forskelsbehandling dog af mere akademisk end kommerciel interesse. 3.3 De danske regler i praksis I praksis kvalificeres udenlandske investeringsinstitutter som investeringsselskaber En investeringsforening omfattet af UCITS-direktivet vil i en dansk skattemæssig sammenhæng som udgangspunkt blive kvalificeret som et investeringsselskab, jf. ABL 19, stk. 2, nr. 1. Andre former for kollektive investeringsenheder vil som udgangspunkt også blive kvalificeret som investeringsselskaber, jf. ABL 19, stk. 2, nr. 2. Hvis investeringsforeningen opfylder kravene til at blive kvalificeret som en udloddende investeringsforening, jf. LL 16 C, eller en kontoførende investeringsforening, jf. INFOR 2, har en sådan kvalifikation forrang fremfor kvalifikationen som investeringsselskab, jf. ABL 19, stk. 4. Det særlige kendetegn ved en udloddende investeringsforening er, at den vælger at opgøre en minimumsudlodning, der beskattes hos deltagerne, mens det særlige kendetegn ved en kontoførende investeringsforening er, at den ikke udsteder omsættelige beviser til deltagerne, og at deltagerne derfor kun kan lade sig indløse af foreningen, når deltagerne ønsker at kapitalisere deres deltagelse. Reglerne om udloddende og kontoførende investeringsforeninger bygger på en hensigt om at sikre, at det er uden betydning rent skattemæssigt, om medlemmet foretager investeringen selv direkte, eller om medlemmet investerer gennem en investeringsforening (det såkaldte transparens-princip ). 23 I praksis fører de særlige danske kendetegn (krav) for udloddende og kontoførende investeringsforeninger til, at der ikke er mange udenlandske investeringsinstitutter, som kvalificeres som sådanne. Medmindre et investeringsinstitut er specifikt rettet mod danske investorer eller rent faktisk har en ikke uvæsentlig andel af danske investorer, har det kommercielt ikke den store relevans for et udenlandsk investeringsinstitut at give meddelelse til SKAT om, at instituttet fremover vil opgøre en minimumsudlodning efter de særlige danske regler i LL 16 C. Samtidig er det de færreste investeringsinstitutter, som ikke opererer med omsættelige investeringsbeviser/-certifikater. Den seneste opgørelse fra SKAT viser, at ud af i alt 810 investeringsforeninger registreret som udloddende findes der alene fem 23 JV C.D

9 udenlandske (tre SKAGEN-fonde hjemmehørende i Norge og to Scandium-fonde hjemmehørende i Luxembourg) Liberaliseringer af kravene til udloddende investeringsforeninger Der har tidligere været stillet yderligere krav i LL 16 C, som har gjort det endnu vanskeligere for udenlandske investeringsinstitutter, som er oprettet i henhold til de relevante udenlandske krav og betingelser på området, at blive omfattet af de særlige danske regler. De danske krav er de senere år blevet lempet noget som følge heraf. Det fremgår således af de almindelige lovbemærkninger til LFF 98 af 24/2 2005, at dette lovforslags ændringer til bl.a. LL 16 C delvist skyldes EU-Domstolens afgørelse i sagen C-315/02, Anneliese Lenz (SU 2004, 302), og at et af formålene med lovændringen var at øge konkurrencen på det finansielle marked ved at lette udenlandske investeringsforeningers adgang til det danske marked. Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3, at den lettere adgang for udenlandske investeringsforeninger skal sikres ved, at disse ikke behøver at indrette deres udbyttepolitik efter danske skatteregler for at komme ind på det danske marked. Det fremgår således direkte af lovforslagets bemærkninger, at lovgiver anså det som et problem, at udenlandske investeringsforeninger ofte ikke opfyldte kravene til at være udloddende foreninger, fordi de, i det omfang de har andre kunder end danskere, formentlig ikke vil binde sig til en udbyttepolitik, der er særlig afstemt efter danske skatteregler. Det fremgår direkte af bemærkningerne, at Der [derfor] er behov for, at en udenlandsk forening, får lettere ved at få status som udloddende forening. 25 Målet skulle bl.a. opnås ved, at det fremadrettet ville være tilstrækkeligt, at den udenlandske investeringsforening (i) meddelte de danske skattemyndigheder, at denne ønskede at blive behandlet efter de danske regler for udloddende investeringsforeninger og (ii) opgør en minimumsudlodning efter reglerne i LL 16 C. Senest vedtog Folketinget den 8/ lovforslag nr. 95, der indeholder en yderligere forenkling af reglerne om udloddende investeringsforeninger. Lovens ændringer træder i kraft 1/ Den nye lov betyder først og fremmest ændringer i betegnelserne, idet udloddende investeringsforening fremadrettet kaldes et investeringsinstitut med minimumsbeskatning en såkaldt IMB, mens minimumsudlodning fremover kaldes minimumsindkomst. Formålet med loven er bl.a. at gøre beskatningen af investeringsinstitut med minimumsbeskatning mere overskuelig, idet beskatningen kommer til at afhænge af, hvad instituttet primært investerer i. Hvis instituttet investerer primært i aktier, vil beskatningen hos 24 Jf. SKATs vejledning Årets skattemæssige klassifikationer og afkast fra investeringsforening-/selskab indkomståret 2011 (indberetningen 2012), ISBN-nummer LFF 98 af 24/2 2005, lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3, s. 12.

10 investoren ske som aktieindkomst, mens beskatningen i et institut, der primært investerer i obligationer, vil ske som kapitalindkomst. Ændringerne betyder således, at LL 16 C bliver skrevet om og erstattet af en ny bestemmelse. Et andet vigtigt formål med den nye lov har været at gøre det nemmere for udenlandske investeringsinstitutter at kvalificere sig som investeringsinstitut med minimumsbeskatning i Danmark, ved at indkomsten ikke længere skal opdeles i indkomsttyper. Endeligt indebærer loven også, at det i begrænset omfang bliver muligt at oprette andelsklasser i investeringsforeninger. Forskellen mellem andelsklasserne må dog alene bestå i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, hver andelsklasse skal bære EU-retlige overvejelser I praksis er stort set alle udenlandske investeringsinstitutter investeringsselskaber iht. dansk skattelovgivning. Som følge heraf fører dansk national lovgivning til, at udbytter fra danske selskaber til udenlandske investeringsinstitutter pålægges dansk udbytteskat på 15 pct., jf. bestemmelsen om investeringsselskaber i SEL 3, stk. 1, nr. 19. Dette svarer til beskatning af investeringsselskaber hjemmehørende i Danmark. SKAT har gjort gældende, at da de udenlandske investeringsinstitutter skal sammenlignes med danske investeringsselskaber og ikke med danske udloddende investeringsforeninger sker der ikke en EU-stridig forskelsbehandling. Denne argumentation er blevet accepteret af Landsskatteretten i en række sager dog med en bemærkning om, at de udenlandske investeringsinstitutter rent faktisk i de enkelte sager ikke opfyldte kravene til at være en udloddende investeringsforening og heller ikke havde givet meddelelse til SKAT om, at de ønskede at være omfattet af disse regler. 26 Denne argumentation indeholder dog to principielle problemstillinger, som SKAT og Landsskatteretten ikke synes at have taget stilling til: (i) De udenlandske investeringsinstitutter ville aldrig kunne opnå fritagelse for dansk udbytteskat, selv hvis de opfyldte kravene i LL 16 C, og (ii) sondringen mellem LL 16 C og ABL 19 kan i sig selv udgøre en EU-stridig restriktion, uanset om der inden for anvendelsesområderne for hver af de to bestemmelser ikke skelnes mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende, da udenlandske investeringsinstitutter almindeligvis er omfattet af ABL 19 (og dermed SEL 3, stk. 1, nr. 19), mens tilsvarende danske institutter falder ind under LL 16 C. Der er efter forfatternes opfattelse ikke tvivl om, at det i praksis vil være forbundet med vanskeligheder for udenlandske investeringsinstitutter at blive omfattet af de danske regler om udloddende eller kontoførende investeringsforeninger. Såfremt det objektivt korrekte sammenligningsgrundlag for udbyttebeskatningen af udenlandske investeringsinstitutter 26 TfS 2009, 777 og fem utrykte afgørelser fra 2011, journalnr til

11 umiddelbart måtte være beskatning af danske investeringsselskaber (da begge falder ind under ABL 19 og SEL 3, stk. 1, nr. 19), hvilket der dog kan rejses tvivl om, 27 bliver det næste spørgsmål, om opdelingen mellem LL 16 C og ABL 19 i sig selv udgør en restriktion, uanset at der ikke foreligger en direkte diskrimination. Der ligger således en betydelig barriere for udenlandske investeringsinstitutter i at blive omfattet af LL 16 C, som ikke gør sig gældende for rent danske investeringsforeninger. En sådan barriere må antages at blive kvalificeret som en restriktion efter EU-retten, 28 og afgørende bliver derfor, om den kan retfærdiggøres. Restriktionen kan bl.a. retfærdiggøres ved at sikre sammenhængen i skattesystemet, fx ved at sikre, at en investering via et investeringsinstitut i praksis sidestilles med en direkte investering. 29 En dansk investor i en dansk udloddende investeringsforening vil, når investeringsforeningen modtager udbytte fra danske selskaber, samlet blive pålagt en dansk skattebyrde på 25 pct., hvis der er tale om et selskab, og som udgangspunkt op til 42 pct., hvis der er tale om en fysisk person. Hvis der er tale om et udenlandsk investeringsinstitut, vil en dansk investor blive pålagt en samlet dansk skattebyrde på 36,25 pct. (først 15 pct. kildeskat, og derefter lagerbeskatning på 25 pct. af andelen af værditilvæksten i investeringsinstituttet), hvis der er tale om et selskab, og op til 58,78 pct., hvis der er tale om en person. For udenlandske investorer, der investerer i Danmark gennem et investeringsinstitut, er scenariet nogen lunde det samme. Der er dog den forskel, at en investering gennem et udenlandsk investeringsinstitut kun vil være genstand for dansk beskatning på institutniveau (ved udlodningen fra det danske selskab til det udenlandske investeringsinstitut), og ikke på investorniveau (hvor der derimod almindeligvis vil blive tale om udenlandsk beskatning). Situationen er således, at selv ved en sammenligning på investorniveau, foreligger der en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske investeringsinstitutter. Når en medlemsstat herefter har valgt ikke at beskatte selskaber mv., der modtager udbytte, og som er etableret på medlemsstatens eget område, kan den ikke påberåbe sig nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne med henblik på 27 Sammenligneligheden mellem et hjemmehørende selskab og et ikke-hjemmehørende selskab påvirkes ikke af forskelle i den juridiske form eller den skattemæssige behandling af selskaberne. Den omstændighed, at der ikke i dansk ret findes et investeringsinstitut med en juridisk form, der er identisk med den form, som et udenlandsk investeringsinstitut har efter lokal ret, kan derfor ikke i sig selv begrunde en forskelsbehandling, jf. C-303/07, Aberdeen Property Fininvest Alpha Ou (SU 2009, 399) (præmis 50). 28 EU-Domstolen har tidligere afvist, at en diskrimination eller restriktion kan berettiges ved, at det udenlandske selskab kan undgå diskriminationen eller restriktionen ved at foretage visse tilpasninger eller forholdsregler, jf. C- 270/83, Den franske skattesag. 29 C-194/06, Orange European Smallcap Fund (SU 2008, 245).

12 at begrunde en beskatning af selskaber mv., der modtager udbytte, og som er etableret i en anden medlemsstat. 30 Selvom hjemmehørende investeringsinstitutters fritagelse for skat på udbytter modsvares af en indkomstskat, som betales af deltagerne i investeringsinstitutterne, er det ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at restriktionen er berettiget. 31 Hensynet til at sikre sammenhæng i et skattesystem kan kun bære en forskelsbehandling, hvis der foreligger en direkte sammenhæng mellem den pågældende skattemæssige fordel og udligningen af denne fordel ved en bestemt skatteopkrævning. Dette er ikke tilfældet her, da en dansk investor i en (dansk) udloddende investeringsforening reelt ikke beskattes mere byrdefuldt (tillempet transparensprincip), end hvis investeringen var sket via et udenlandsk investeringsinstitut (lagerbeskatning). Efter forfatternes vurdering er der således en reel risiko for, at den danske sondring mellem udloddende investeringsforeninger og investeringsselskaber ift. dansk udbytteskat vil blive kendt EU-stridig, hvis EU-Domstolen får mulighed for at tage stilling hertil. 4. Sammenfatning EU-Domstolen fastslog 10/5 2012, at det strider mod EU-Traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed at fritage hjemmehørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer for udbytteskat, mens det samme ikke gør sig gældende for ikkehjemmehørende institutter. I Danmark er situationen, at alene hjemmehørende udloddende og kontoførende investeringsforeninger kan blive fritaget for dansk udbytteskat, hvilket må anses for stridende mod kapitalens frie bevægelighed, når henses til EU-Domstolens afgørelse fra 10/ I praksis sker den reelle forskelsbehandling imidlertid ikke ved at sondre mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende udloddende investeringsforeninger, da alene et ubetydeligt antal udenlandske investeringsforeninger kvalificeres som udloddende efter dansk ret. Forskelsbehandlingen opstår i stedet ved, at udenlandske investeringsinstitutter i modsætning til den overvældende andel af danske investeringsforeninger efter dansk ret bliver behandlet efter reglerne om investeringsselskaber. Når Danmark reelt har valgt ikke at beskatte hjemmehørende investeringsinstitutter, der modtager udbytte, kan Danmark ikke påberåbe sig nødvendigheden af at sikre sammenhængen i skattesystemet eller en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne med henblik på at begrunde en beskatning af udenlandske 30 C-379/05, Amurta (præmis 49 og 59). 31 C-493/09, Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (SU 2011, 456) (præmis 35-37).

13 investeringsinstitutter, når fritagelsen af danske investeringsinstitutter ikke i øvrigt modsvares af en større skattebelastning på deltagerniveau. Der kan således med vægt argumenteres for, at den forskellige behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, som de danske regler i praksis udmønter sig i, udgør en indirekte diskrimination, som der efter forfatternes vurdering næppe i EU- Domstolens hidtidige praksis kan findes den nødvendige og tilstrækkelige hjemmel til at opretholde.

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2011-511-0070 Den 22. november 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Tonnageskattelovens krav om dansk drift

Tonnageskattelovens krav om dansk drift 33 Tonnageskattelovens krav om dansk drift 111 Af advokatfuldmægtig Poul Erik Lytken og advokat Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Tonnageskatteloven stiller krav om strategisk og forretningsmæssig drift

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K rikke.camilla.christensen@skat.dk js@skat.dk Høringssvar vedrørende lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

Læs mere

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt København, den 30. november 2005 InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Høringssvar til lovforslag vedr. enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger mv.

Høringssvar til lovforslag vedr. enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger mv. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Camilla Christensen København, den 15. september 2011 Høringssvar til lovforslag vedr. enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 07.02.2014 PRAKSISÆNDRING FOR MOMSFRI FORVALTNING AF INVESTERINGS- FORENINGER SKAT ændrer praksis for hvilke enheder, der er omfattet af momsfritagelsen for momsfri "forvaltning

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 26.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0943/2006 af Hans-Heinrich Firnges, tysk statsborger, og én medunderskriver, om manglende fradragsberettigelse

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber 12. September 2013 EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber Den 18. juli 2013 afsagde EU-Domstolen dom i sagen Kommissionen mod Danmark, C-261/11 ( Afgørelsen ). Sagen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber 676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 16 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 244 Offentligt J.nr. 2007-511-0002 Dato: 28. September 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget:

Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget: November 2016 Henderson Gartmore Fund Supplement - Danmark Lokal repræsentant i Danmark Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget: Nordea

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 29.01.2014 SKAT GODKENDER DANSK-TYSK INVESTERINGSSTRUKTUR I et nyligt bindende svar, har Skatterådet bekræftet, at et dansk selskab i en tysk investeringsstruktur var skattemæssigt

Læs mere

Ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme - SKM

Ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme - SKM 1 Ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme - SKM2008.274 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 25/3, at der som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager. Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) J.nr. 14-0262799 Den 30. januar 2014 Talepapir samråd om avancer og udbytter til skattely Samrådsspørgsmål A Indledning

Læs mere

ishares V Public Limited Company

ishares V Public Limited Company ishares V Public Limited Company (Et investeringsinstitut med variabel kapital, der er stiftet med begrænset hæftelse og med adskilt ansvar mellem sine afdelinger i henhold til irsk lov med registreringsnummer

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

MOMS PÅ YDELSER TIL INVESTERINGSFORENINGER. v/ partner Niclas Holst Sonne, leder af Hortens skatteafdeling 30. november 2015

MOMS PÅ YDELSER TIL INVESTERINGSFORENINGER. v/ partner Niclas Holst Sonne, leder af Hortens skatteafdeling 30. november 2015 MOMS PÅ YDELSER TIL INVESTERINGSFORENINGER v/ partner Niclas Holst Sonne, leder af Hortens skatteafdeling 30. november 2015 BAGGRUND OG INDLEDNING side 2 Momsfritagelsen i Artikel 13, punkt B, litra d),

Læs mere

Investeringsforeningsrådet Amaliegade 31 1256 København K Att. Jens Jørgen Holm Møller

Investeringsforeningsrådet Amaliegade 31 1256 København K Att. Jens Jørgen Holm Møller Professor lic.jur. Søren Friis Hansen Juridisk Institut, Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 65 50 30 78, e-mail: sfh@sam.sdu.dk Investeringsforeningsrådet Amaliegade 31 1256 København

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer Rapport 6. november 2015 Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning...

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1332 af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-611-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1227 af 18/12/2012

Læs mere

Udenlandsk indkomst og personfradrag

Udenlandsk indkomst og personfradrag - 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1 Sag C-48/13 Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG FRA KOMMISSIONEN

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG FRA KOMMISSIONEN KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.12.2003 KOM(2003) 810 endelig MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG FRA KOMMISSIONEN Udbyttebeskatning

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR - 1 Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM2015.637.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 22/9 2015,

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150

10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 R&R nr. 10 2010 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 Resumé Skatterådet har i TfS 2010, 150 truffet afgørelse

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. november 2009. Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. november 2009. Forslag. til Page 1 of 7 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 17 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten

Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten Cand.merc.aud Kandidatafhandling Erhvervsjuridisk institut Forfatter: Christina Støvlbæk Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Kapitel IX: Aktieindkomst

Kapitel IX: Aktieindkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Aarhus Universitet 18. juni 2013 Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret 1. spørgsmål Hvilke indkomstskatteretlige konsekvenser er der

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte P R O T O K O L MELLEM DET SCHWEIZISKE FORBUND OG KONGERIGET DANMARK TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE, UNDERSKREVET I BERN DEN 23.

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

EU-rettens påvirkning af skatteretten

EU-rettens påvirkning af skatteretten EU-rettens påvirkning af skatteretten EU-rettens påvirkning af national ret Ph.d.-kursus Aalborg Universitet 25.- Lektor, ph.d. Agenda Introduktion og overblik Begreb Den EU-retlige test Hvilken frihedsrettighed?

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE

FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE FUSIONSPLAN OG FUSIONSREDEGØRELSE INVESTERINGSINSTITUTFORENINGEN NORDEA INVEST (CVR-nr.: 29 93 21 82) (FT-nr.: 16.071) Afdeling Aktiv Portefølje 2 (den ophørende afdeling) (SE-nr. 30 02 48 18), (FT-nr.

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere