Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark"

Transkript

1 D O R T E H E C K S H E R Tvångsvård av gravida? Kommentarer och debatt Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark Omfang, risikovurdering og aktuel praksis Estimering af omfang I Danmark er antallet af levendefødte børn, der fødes af mødre med afhængighed af rusmidler og/eller med et forbrug af afhængighedsskabende medicin estimeret til at være mellem 2 og 3 % af alle fødsler (Baseret på tal fra: Embedslægeinstitutionen 2004). I 2006 tal svarer det til mellem og børn (Sundhedsstyrelsen 2006; 2009b). Prævalensen af børn født med forskellige former for skader forårsaget af moderens brug af alkohol eller illegale rusmidler er vanskelig at angive præcist. Både fordi moderens forbrug af rusmidler kan være ukendt, fordi symptombilledet ikke nødvendigvis er entydigt, og fordi symptomerne kan ændre sig i takt med barnets udvikling (Strandberg-Larsen & Grønbæk 2006). Ser man på skader, der relateres direkte til moderens indtag af alkohol under graviditeten, anslås antallet af børn i Danmark, der kan diagnosticeres med Føtalt Alkohol Syndrom (FAS) efter fødslen, til at være mellem 80 og 100 om året (Zingenberg 1984). På trods af at diagnosen har været anvendt i Danmark siden 1994, er der ifølge Landspatientregistret blot registreret 7 15 tilfælde årligt af FAS de senere år (Sundhedsstyrelsen 2009a). Embedslægeinstitutionen (2004) anfører, at det i perioden blev registreret omkring 200 levendefødte børn om året, hvor enten moderen var i stofmisbrugsbehandling eller hvor det efter fødslen registreredes, at barnet havde stofabstinenssymptomer. 1 Udover de børn, der umiskendeligt er påvirkede af moderens indtag af alkohol eller illegale rusmidler under graviditeten, eller hvor man er bekendt med moderens overforbrug af rusmidler, er der antagelig en gruppe børn, der udsættes for rusmidler i fostertilstanden, men hvor ef- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

2 fekten af dette brug ikke er så tydelig, at det kan diagnostiseres hos barnet i forbindelse med fødslen. Symptomerne kan være mere diffuse, eller eventuelle skader kan i nogle tilfælde også først vise sig senere i barnets udvikling eksempelvis i form af adfærds- og indlæringsforstyrrelser. Der er sandsynligvis et stort mørketal, både hvad angår antallet af børn, der fødes med skader, som kan føres tilbage til moderens brug af rusmidler og hvad angår antallet af kvinder med særlige behandlingsmæssige behov under graviditeten. Således kan man se, at blandt de børn, der i perioden fra blev født med stofabstinenssymptomer, var kun lidt mere end halvdelen af mødrene kendt i stofbehandlingssystemet (Embedslægeinstitutionen 2004). Samlet viser disse estimater, at der i Danmark sandsynligvis hvert år vil kunne registreres mindst 300 børn, hvor man enten ved at moderen er i stofmisbrugsbehandling, eller hvor barnet har abstinenssymptomer eller symptomer, som kan føres tilbage til et overforbrug af alkohol under graviditeten. Anskuer man problematikken ud fra et mere generelt perspektiv, viser den danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse (Ekholm et al. 2006), at omkring 15 % af danske kvinder i den fødedygtige alder (20 39 år) har et overforbrug af alkohol: Dette betyder, at mere end kvinder mellem 20 og 39 år rapporterede, at de i den seneste uge drak mere end 14 genstande (Ekholm et al. 2006). 2 Dog ved vi fra tidligere undersøgelser at knap 30 % af de gravide i Danmark er totalt afholdende (Kesmodel 2003), og at kvinderne, når de bliver klar over at de er gravide, nedsætter deres alkoholforbrug (Kesmodel & Kesmodel 2002). Antallet af kvinder i den fødedygtige alder, der angiveligt har et overforbrug af alkohol (> ), sammenholdt med antallet af kvinder registreret i stofmisbrugsbehandling (omkring om året med en gennemsnitsalder på 37 år) kan foranledige til følgende hypoteser: 1) at det reelle antal kvinder med et rådgivnings- og behandlingsbehov i forhold til en mulig rusmiddelproblematik er forholdsvist stort; 2) at antallet af børn med mere diffuse symptomer muligvis forårsaget af moderens brug af alkohol eller illegale stoffer antageligvis er langt større end det der diagnosticeres. Samtidig med sådanne estimater og hypoteser er det centralt at erindre, at nogle af de symptomer, man kan finde hos de nyfødte kan forårsaget, forstærket eller udløst af eksempelvis moderens dårlige ernæringstilstand under graviditeten eller manglende social støtte (Feldman et al. 2000). Skærpede anbefalinger til gravide Indtil 2007 lød den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger til gravide, at de så vidt muligt skulle undgå alkohol i graviditeten, og hvis de indtog alkohol, skulle de ikke drikke hver dag og begrænse det til en genstand i døgnet. I begyndelsen af 2007 skærpede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger i forhold til gravides indtag af alkohol. Således anbefalede man fra februar 2007, at kvinder der enten planlagde at blive gravide eller kvinder, der var gravide, undgik at indtage alkohol. Baggrunden for denne skærpelse var blandt andet, at man ikke rent forskningsmæssigt kunne påpege nogen sikker nedre grænse for, hvornår indtag af alkohol er skadeligt for fosteret. Ifølge den danske Sundheds- 296 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

3 styrelse er der ikke evidens for skadelige effekter af et alkoholforbrug mindre end ca. 4 genstande pr uge, men der er samtidig heller ikke dokumentation for, at det er uskadeligt. Desuden havde man en forventning om, at en entydig udmelding fra myndighederne ville gøre det lettere for professionelle såsom jordmødre og læger at vejlede den enkelte gravide. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er baseret på et forsigtighedsprincip, idet man vurderer, at det er usikkert, om der findes en sikker nedre grænse for alkoholindtagelse under graviditet (Sundhedsstyrelsen 2009a). Lovgivning og arbejdsdeling i behandling af rusmiddelproblematikker I Danmark er de grundlæggende retslige og socialpolitiske principper, at indsatser over for gravide med rusmiddelproblemer skal ske efter den gravides egne ønsker og behov og med respekt for hendes selvbestemmelse. Indsatser over for gravide med rusmiddelproblemer varetages af sundhedssektoren og den sociale sektor. Sundhedssektoren forestår svangerskabsomsorgen og fødselshjælpen med udgangspunkt i Lov om Svangerskabshygiejne og Fødselshjælp. På nuværende tidspunkt er den særlige sundhedsfaglige indsats over for gravide med rusmiddelproblemer meget varierende i landets fem regioner. For at styrke indsatsen på landsplan blev der i 2008 afsat midler fra den statslige Satspulje til at etablere familieambulatorier på sygehuse i de enkelte regioner. Disse familieambulatorier skal sammensættes af tværfaglige teams med kompetencer inden for svangeromsorg, neonatologi, pædiatrisk opfølgning, psykologisk hjælp og rådgivning om rusmiddelbehandling og sociale indsatser. Behandling af alkoholmisbrug og medicinsk behandling af stofmisbrug ydes via Sundhedsloven. Social behandling af stofmisbrug ydes via Serviceloven. I praksis er det kommunerne som har ansvaret for både den medicinske og sociale misbrugsbehandling. Der tilbydes en række forskellige typer af dag-, døgn- eller ambulant behandling. Selve behandlingen kan foregå i både kommunale og private tilbud. For al behandling gælder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis behandling senest 14 dage efter borgerens henvendelse. Behandling af rusmiddelproblemer indgår ofte i en generel social indsats. Den iværksættes ud fra Serviceloven. Her er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, som er afpasset den enkeltes særlige behov, og som forebygger og forbedrer den enkeltes udviklingsmuligheder. Det kan ud over behandling være tilbud om samvær, aktivitet, omsorg, pleje og bolig. I den sociale sektor varetages også indsatser over for udsatte børn. Det er en kommunal myndighedsopgave at træffe afgørelse og iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige. I 2007 blev underretningspligten udvidet til også at omfatte det ufødte barn. Det betyder, at kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse, rådgivning, undersøgelser og foranstaltninger, som tidligere omhandlede børn under 18 år, nu også omfatter det ufødte barn. Man kan derved sætte tidligere ind med foranstaltninger for det kommende barn og dets forældre. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

4 Behandlingsmæssig praksis lokale variationer og kommunalreformens indflydelse Indtil kommunalreformen i 2007, hvor de danske amter blev nedlagt og en stor del af opgaverne overgik til de nye kommuner, var det amternes opgave at sørge for behandling i forhold til stof- og alkoholproblemer. I dag varetages denne ydelse af landets kommuner (se ovenfor), der har visitationsretten i forhold til misbrugsbehandling. I praksis betyder dette, at en del kommuner selv har et behandlingstilbud der varetager stof- og alkoholbehandlingen, at andre kommuner køber sig til ydelsen af en anden (ofte større) kommune, og at nogle få kommuner modtager ydelsen fra en regional institution. Det er ikke fra centralt hold fastsat, hvor i kommunerne ansvaret for eksempelvis gravide med misbrug er placeret. Således vil ansvar for ydelser i forhold til denne gruppe i nogle kommuner være placeret i Familieafsnittet, mens det i andre kommuner vil være placeret i stof- og alkoholbehandling. Ovenstående bidrager til, at ydelsen i forhold til gravide med stof- og alkoholproblemer kan variere fra landsdel til landsdel og fra kommune til kommune. I hovedstadsregionen findes en specialenhed for gravide med misbrugsproblemer tilknyttet et større sygehus (Familieambulatoriet, Hvidovre Hospital). Der er ligeledes i hovedstaden og i enkelte andre større byer ambulante tilbud rettet mod familier og gravide med stofmisbrugsproblemer. Enkelte andre steder i landet (typisk i tilknytning til større regionale sygehuse) tilbydes ligeledes specialiserede ydelser, hvor både læger, jordmødre og socialfagligt/misbrugsbehandler personale indgår i tæt samarbejde omkring den gravide (eksempelvis Region Nordjylland). I alkoholbehandlingen i Danmark har man efterhånden et udbygget tilbud til familier, hvor der optræder alkoholproblemer, men det er antageligvis meget få gravide med alkoholproblemer, der direkte søger alkoholbehandling under graviditeten. Hvis en gravid kvinde er afhængig af opioider, har hun mulighed for at modtage substitutionsbehandling, og hvis det vurderes at udtrapning under graviditeten er urealistisk, kan kvinden tilbydes denne behandling gennem hele graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2008). For danske behandlingsmæssige indsatser i forhold til gravide med alkohol- og stofproblemer gælder, at ingen af disse indsatser endnu har været underkastet en systematisk undersøgelse og evaluering, hvorfor det ikke er muligt at præsentere publikationer, der dokumenterer disse behandlingstilbuds effekt, hverken i forhold til skader på børnene eller behandlingseffekt for moderen. En interviewundersøgelse af Dahl & Hecksher (2007) viste, at gravide med misbrugsproblemer kan opleve at blive mødt med meget forskellige holdninger og indsatser i det offentlige regi. De kan spænde fra indsatser, hvor man arbejder ud fra den antagelse, at det centrale i den behandlingsmæssige ydelse er, at man bevarer kontakten til kvinden, til professionelle, der har vanskeligt ved at acceptere at stof- og alkoholafhængige kvinder har brug for samme omsorg fra sundhedspersonale som andre gravide kvinder (jf. Manson 1996), og som dermed kan have vanskeligt ved at fastholde en positiv behandlingsmæssig kontakt til kvinden. Samtidig viste den danske interviewundersøgelse (Dahl & Hecksher 2007; Heck- 298 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

5 sher & Dahl 2009), at gravide med stof- og alkoholproblemer tilsyneladende oplever en række barrierer i forhold til at opsøge, indgå i og fastholde et behandlingstilbud under graviditeten. Det er barrierer, der både kan relateres til kvinderne selv, til deres nære relationer, men i vid udstrækning også til de ydelser og behandlings- og forvaltningsmæssige indsatser de kommer i kontakt med under og efter graviditetsforløbet. Tilbageholdelse af gravide med misbrug Ud over udvidelsen af de regionale familieambulatorier og ændringerne omkring underretningspligten er der i løbet af de senere år sket et skift i lovgivningen omkring mulighederne for tilbageholdelse af gravide misbrugere, der er i døgnbehandling for deres misbrug. Helt tilbage i 1992 blev det i Danmark muligt at anvende tilbageholdelse i forhold til stofmisbrugere i behandling. Lovgivningen dengang var primært rettet mod unge stofmisbrugere over 18 år, men den gav også mulighed for at tilbageholde gravide stofmisbrugere. Loven var baseret på, hvad man betegnede en tredobbelt frivillighed. For det første skulle amtskommunen beslutte, om man ville anvende loven. For det andet skulle man i forhold til en konkret klient beslutte, om man ville tage loven i anvendelse, og for det tredje skulle den enkelte stofmisbruger tilslutte sig kontrakten. Om end nogle kommuner traf en principiel beslutning om at bruge denne mulighed i lovgivningen (eksempelvis besluttede Ribe Kommune på daværende tidspunkt, at man ville anvende behandlingskontrakter i forhold til gravide stofmisbrugere) blev det dog ikke en realitet, idet amterne ikke udnyttede mulighederne, og loven blev således ikke taget i anvendelse. Indtil 2007 var det gældende for stofbehandling, at hvis en gravid kvinde kom i døgnbehandling, kunne kommunen tilbyde den gravide kontrakt om tilbageholdelse. I 2007 ændredes bestemmelsen. Det nye består i, at hvis en gravid kvinde med stofproblemer kommer i døgnbehandling, så skal kommunen tilbyde den gravide kontrakt om tilbageholdelse. Det er stadig frivilligt for den gravide, om hun vil indgå kontrakten, og hun kan fortsat modtage døgnbehandling uden kontrakt. I løbet af det første år, lovgivningen var i kraft blev 18 gravide kvinder med stofmisbrugsproblemer tilbudt kontrakt, men ingen valgte at indgå kontrakten. I oktober 2009 indsamles næste status. På alkoholområdet blev der ligeledes i 2007 indført en bestemmelse (Ændring af lov nr. 511) der muliggjorde at kommunen kan vælge at tilbyde gravide med alkoholproblemer kontrakt om tilbageholdelse i forbindelse med døgnbehandling. Før 2007 havde der ikke været nogen bestemmelser på området, og den nye bestemmelse har således karakter af den gamle på stofområdet. Via en frivillig behandlingskontrakt kunne kvinderne give deres samtykke til at blive tilbageholdt i en given periode på en døgninstitution. Dermed ønskede man at kunne forhindre, at den gravide kvinde ved indtagelse af alkohol voldte skade på fostret. Samtidig fik man mulighed for at motivere kvinden til at indgå i et behandlingsforløb. Et antal kommuner har i 2008 tilkendegivet, at de var villige til at tilbyde denne ydelse til gravide med alkoholproblemer. Men ved årsskiftet 2008/2009 meddelte Sund- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

6 hedsstyrelsen, at de indtil videre ikke har modtaget indberetninger vedrørende anvendelse af lovgivningen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008). Det vides derfor ikke, om den har været i anvendelse. Lovgivningen er i dag således udformet, at kommunerne kan vælge, hvorvidt de vil have et tilbud om tilbageholdelse til gravide med alkoholmisbrug, mens de i forhold til gravide med stofmisbrug skal kunne tilbyde denne ydelse. Tvangsforanstaltninger og den offentlige debat I forbindelse med den nye lov om tilbageholdelse af gravide med misbrug i 2007, og den efterfølgende konstatering af manglende anvendelse af de lovgivningsmæssige muligheder, har der været forskellige debatter i de danske medier. Diskussionen om kvinder, graviditet og brug af rusmidler har i de seneste år primært været fokuseret på, hvordan man kan forhindre kvinder i at indtage rusmidler under graviditeten og dermed reducere antallet af skader på ufødte børn. Og ingen erklærer sig for så vidt uenige i dette mål. Derimod synes der at være stor uenighed om midlerne til at nå det mål. Diskussionen om anvendelse af tvangsforanstaltninger i forhold til gravide med rusmiddelproblemer har delt de professionelle, og der synes at være to modsatrettede holdninger præsenteret i debatten. På den ene side er der dem, der taler for indførelse af mulighed for tilbageholdelse uden kvindens samtykke (her refereres ofte til den norske model). Denne ydelse skal rettes mod kvinder, der vurderes at være ude af stand til at forandre deres indtag af rusmidler på egen hånd. På den anden side argumenteres der for, at fosteret i ifølge dansk lovgivning ikke har en selvstændig retsstilling, og at tvangsforanstaltninger vil få en tendens til at være skævt fordelt, hvis man ser på kvindernes socioøkonomiske status. Således fremhæves det, at det fortrinsvist vil være kvinder, der i forvejen er kendt af systemet, som vil blive berørt af denne type kontrakter. Samtidig er der blandt nogle af kritikerne af tvangsforanstaltninger en erkendelse af, at der er en lille gruppe kvinder, der har vanskeligt ved at kunne profitere af de frivillige tilbud, sådan som de er indrettet i dag. Der har været og er stadig en del diskussion i forhold til, hvilke midler man skal tage i anvendelse i forhold til at forebygge eller forhindre at denne gruppe kvinder fortsætter deres misbrug af rusmidler under graviditeten. Vedtagelse af lov om muligheden for tilbud om tilbageholdelse af gravide med misbrug blev således ledsaget af avisoverskrifter såsom Tvang kan skræmme, Tvangsforslag ikke vidtgående nok, Tvang kan redde alkohol-fostre. I Danmark skeles blandt politikere og nogle praktikere særligt til de norske erfaringer med tilbageholdelse af gravide med misbrug af alkohol eller stof. Der har dog indtil for nylig, med henvisning til at den gravide er et myndigt menneske, blandt politikere været en vis tilbageholdenhed i forhold til at foreslå tilbageholdelse uden kvindens samtykke. 3 Men i forbindelse med den tidligere Velfærdsminister Karen Jespersens (V) forslag fra marts 2009, om at indføre den samme mulighed for tilbageholdelse af gravide med misbrug, som man har i Norge, gav Sundhedsministeren udtryk for, at han ville være med til at se på forslaget. 4 Daværende Velfærdsminister Karen Jespersen gav efterføl- 300 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

7 gende udtryk for, at hun i efteråret 2009 ville bringe forslaget op i folketinget. Det er aktuelt uklart, hvorledes hendes efterfølger Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann (V) vælger at håndtere problemstillingen. Bilag Man kan notere, at ud over de lovgivningsmæssige ændringer er der fra statsligt hold også fokus på faglig opkvalificering af indsatsen over for sårbare gravide. Der er fra den statslige satspulje afsat midler til 6 metodeudviklingsprojekter både i forhold til gravide med alkoholproblemer og gravide med stofmisbrugsproblemer. Projekterne er sat i gang i 2009 og løber frem til 2011 og De har særlig fokus på opsporing og fastholdelse af gravide i behandling samt udvikling af det tværfaglige samarbejde mellem de mange parter, som indgår i en indsats over for gravide med rusmiddelproblemer. Derudover er der afsat midler til en metodehåndbog til opkvalificering af de kommunale indsatser over for sårbare gravide. Bogen vil være færdig i Bogen omhandler en bredere målgruppe af sårbare gravide og har til formål at klæde kommunerne bedre på til at iværksætte en tidlig indsats over for målgruppen. QQ Forskning og nye projekter i Danmark: Børn af rusmiddelafhængige mødre, hvordan er det gået dem? v/tina B. Irner, psykolog, ph.d. stud. Familieambulatoriet, Obstetrisk/ Gynækologisk afdeling. Hvidovre Hospital. Igangværende projekt. Binge drinking during pregnancy- methodological issues and short term consequences of intrauterine exposure v/katrine Strandberg Larsen, Cand. scient. san. publ.: Ph.d projekt ved Statens Institut for Folkesundhed. Afsluttet i Formålet med ph.d. projektet var at undersøge, om prænatal eksponering for binge drinking er associeret med risikoen for hhv. spontan abort, dødfødsel, død inden for første leveår, medfødte hjertemisdannelser og kryptorkisme. Til at belyse dette blev der anvendt data fra den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. Undersøgelsen konkluderede, at en eller to episoder med binge drinking i den tidlige graviditet ikke ser ud til at forøge risikoen for spontan abort, dødfødsel, barnets død inden for første leveår, hjertemisdannelser eller kryptorksime hos barnet. Tre eller flere episoder med binge drinking var dog associeret med en forøget risiko for dødfødsel og død i den postneonatale periode. Disse udfald udgør kun en lille del af potentielle helbredskonsekvenser, og data fra Bedre Sundhed for Mor og Barn vil være ideelt til undersøgelse af andre helbredskonsekvenser Sun, Y. & Strandberg-Larsen, K. & Vestergaard, M. & Christensen, J. & Andersen, A.-M.N. & Grønbæk, M. & Olsen, J. (2009): Binge Drinking During Pregnancy and Risk of Seizures in Childhood: A Study Based on the Danish National Birth Cohort. Am J Epidemiol 169 (3): Strandberg-Larsen, K. & Nielsen, N.R. & Grønbæk, M. & Andersen, P.K. & Olsen, J. & Andersen, A.M.N. (2008): Binge Drinking in Pregnancy and Risk of Fetal Death. Obstetrics & Gynecology 111 (3): QQ Publikationer: Dahl, H.V. & Hecksher, D. (2007): Graviditet og misbrug belyst ud fra kvindernes perspektiv. Center for Rusmiddelforsk- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

8 ning. Aarhus Universitet. På baggrund af 26 kvinders beretninger om deres liv, brug af rusmidler og kontakt til behandlingssystemet i forbindelse med graviditet og fødsel præsenteres en gruppe kvinders perspektiv på graviditet, misbrug og behandling. Emner som motivation og forventninger til graviditet og fødsel, strategier for ændring af livsstil samt betydningen af kvindernes netværk og parforholds-relationer belyses ud fra kvindernes fortællinger. Kvindernes brug af og erfaringer med de offentlige tilbud til gravide med misbrug beskrives, og de barrierer, kvinderne kan opleve i forhold til at søge eller ikke søge behandling, skitseres. I forlængelse af den dansksprogede rapport publiceres i 2009 en engelsksproget artikel om barrierer i forhold til behandling: Hecksher, D. & Dahl, H. (2009): Pregnant drug users experienced barriers to treatment. Substance Use & Misuse (under review). Dahl, H.V. & Pedersen, M.U. (2008): Kvinder og køn: Stofmisbrug og behandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. Rapporten afsøger forskelle og ligheder mellem mænds og kvinders stofmisbrug på en række områder og belyser kønsforskelle inden for tre overordnede områder: En gennemgang af eksisterende international litteratur med fokus på, hvordan kvinder og kønsforskelle er blevet henholdsvis repræsenteret og negligeret i rusmiddelforskningen, en kvantitativ analyse af en række danske databaser over kvinder og mænd indskrevet i stofmisbrugsbehandling samt en kvalitativ analyse af interview med kvinder og mænd i stofmisbrugsbehandling. Rapporten fokuserer på, hvad der kendetegner kvinder med stofproblemer, og hvilke problematikker, der er særlige for de mest belastede kvinder indskrevet i stofbehandling. Dorte Hecksher, adjunkt Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Nobelparken bygn. 1453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus C, Danmark E-post: NOTER 1) I perioden mellem 1996 og 2001 blev der født 518 børn i Danmark med erkendte stofabstinens symptomer, hvilket svarer til et gennemsnit på 86 børn om året (Embedslægeinstitutionen 2004) 2) I 2005 tal refererer det til en befolkning på omkring 5,41 mil. Og et antal kvinder i den fødedygtige alder på ) Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, Jyllandsposten d ) Sundhedsminister, Jacob Axel Nielsen, Ritzau d REFERENCER Dahl, H.V. & Hecksher, D. (2007): Graviditet og misbrug. Belyst ud fra kvindernes perspektiv. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Ekholm, O. & Kjøller, M. & Davidsen, M. & Hesse, U. & Eriksen, L. & Christensen, A. I. & Grønbæk, M. (2006): Sundhed og sygelighed i Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed Embedslægeinstitutionen (2004): Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark København: Embedslægeinstitutionen for København og Fredriksberg 302 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

9 Kommune Feldman, P.J. & Dunkel-Schetter, C. & Sandman, C.A. & Wadhwa, P.D. (2000): Maternal social support predicts birth weigth and fetal growth in human pregnancy. Psychosomatic Medicine 62: Hecksher, D. & Dahl, H. (2009): Pregnant drug users experienced barriers to treatment. Substance Use & Misuse, under review Kesmodel, U. (2003): Alkohol i graviditeten: forbrug, holdninger, information og opsporing. Ugeskrift for læger 165 (47): Kesmodel, U. & Kesmodel, P.S. (2002): Drinking during pregnancy: Attitudes and knowledge among pregnant Danish women, Alcoholism: Clinical and Experimental Research 26 (10): Manson, E. (1996): Conducting a Treatment Research Project in a Medical Center- Based Program for Chemically Dependent Pregnant Women. In: Rahdert, E.R. (ed.): Treatment for Drug-Exposed Women and Their Children: Advances in Research Methodology (Vol. 166). Rockville: National institute on Drug Abuse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008): Vejledning om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Strandberg-Larsen, K. & Grønbæk, M. (2006): Notat til Sundhedsstyrelsen september 2006 vedrørende alkohol og graviditet: Center for Alkoholforskning. Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsstyrelsen (2006): Fødselsregisteret 2005 (foreløbig opgørelse) (Vol. 10,3). København: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2008): Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. København: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2009a): Anbefalinger for svangreomsorgen. København: Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen. (2009b): Fødselsregisteret. Sundhedsstyrelsen. [Ref Online: Zingenberg, H.J. (1984): En undersøgelse af hyppigheden i Danmark af føtalt alkoholsyndrom baseret på studier af litteraturen og egne undersøgelser (Frequency of Fetal Alcohol Syndrome in Denmark, based on literature studies and research). Holte: Helle J. Zingenberg. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug En tværfaglig udfordring Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for

Læs mere

Vækstfaktorer på 12:10. Steen Bengtsson

Vækstfaktorer på 12:10. Steen Bengtsson Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde 12:10 Steen Bengtsson 12:10 VÆKSTFAKTORER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2012 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre Vold gør sårbar Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder Mette Volsing Lene Johannesson Landsorganisation for Kvindekrisecentre Susan Andersen Karin Helweg-Larsen Karin Sten Madsen Statens Institut for

Læs mere

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling 2 Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 2 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 Indsatsen for mennesker

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING

DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING i danmark Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:19 Del 5 Del 4 Del 3 Lars Benjaminsen Ditte Andersen Maren Sørensen 09:19 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING I DANMARK HOVEDRAPPORT

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere

Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere Artikel KNUD-ERIK SABROE SVEND SABROE LAU LAURSEN ( ) Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere Den danske befolknings holdninger Indledning I artiklen vil der blive behandlet en række data om danskers holdninger

Læs mere

Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet

Et andet liv. Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet Et andet liv Regeringens forslag til en helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet April 2005 Forord... 2 Hvorfor skal vi gøre noget... 3 Prostitutionens omfang og former... 3 Prostitutionsdebuten

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet

Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet VIBEKE ASMUSSEN HELLE DAHL ÖVERSIKT Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet Introduktion Et varieret landskab toner frem, når man dykker ned i det felt, der hedder brug og misbrug af euforiserende

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark

Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark Indholdsfortegnelse Sammenfatning s. 3 Kapitel 1 Indledning s.5 Inddragelse og deltagelse i det danske demokrati s.6 Den svageste og mest belastede gruppe

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. August 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. August 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse August 2014 BERETNING OM INDSATSEN OVER FOR HJEMLØSE Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og hovedkonklusion...

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana

Læs mere