Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune"

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1. Resume Det indstilles til Byrådet at godkende principperne for udarbejdelse af en plan/vision for den fremtidige drift og udvikling af Århus Kommunes skove. Planen har til formål at konsolidere og fremtidssikre den naturnære drift af Århus Kommunes skov- og naturområder. Det indebærer, at Århus Kommunes skov- og naturarealer klassificeres i henhold til de for Danmark definerede Skovudviklingstyper 1 (bilag 1). En skovudviklingstype er det langsigtede stabile mål for en bevoksning, illustreret med udkast til fremtidsvision for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov (bilag 2). Tildeling af skovudviklingstype for enkeltarealer baseres på: 1. de naturgivne forhold, 2. de definerede målsætninger for Århus Skovenes drift (bilag 3), samt, 3. de udpegede Habitatskovtyper for den del af arealerne der ligger i Natura 2000 områder. Skov og Natur Grøndalsvej Viby J Sagsnr. NAT/05/ Journalnr P20 Sagsbeh. Søren Dalsgaard Telefon Direkte telefon Telefax E-post nat@aarhus.dk E-post direkte sa@nat.aarhus.dk De enkelte års driftsmæssige dispositioner for hvert areal skal føre i retning af den målsatte Skovudviklingstype og skal udføres indenfor rammerne af naturnær skovdrift. Det indstilles ligeledes til Byrådet at godkende køreplanen for det igangværende arbejde med Skovudviklingsplanen for Århus Kommunes skov- og naturarealer. Skovudviklingsplanen forventes færdiggjort i 1 Skovudviklingstyperne er udarbejdet af Miljøministeriet og anvendes til at klassificere Skov- og Naturstyrelsens arealer på tilsvarende vis. For katalog over Skovudviklingstyper i Danmark se venligst: Om naturnær skovdrift i statsskovene se venligst: For idekatalog til naturnær skovdrift se venligst:

2 2006 efter en offentlig debatfase med deltagelse af de daglige brugere og interesseorganisationer. Herefter fremsendes udviklingsplanen til endelig godkendelse i Byrådet. 2. Tidligere beslutninger Forslag til byrådsbeslutning om udarbejdelse af en bevarings- og skovudviklingsplan for den bynære skov i Århus Kommune blev på Byrådets møde den 6. april 2005 henvist til behandling i Magistraten, hvorefter forslaget blev fremsendt til udtalelse i Magistratens 2. Afdeling. 3. Beskrivelse af indstilling Byrådet anmodes om at godkende principperne for udarbejdelse af en plan/vision for den fremtidige drift og udvikling af Århus Kommunes skove. Planen har til formål at konsolidere og fremtidssikre den naturnære drift af Århus Kommunes skov- og naturområder, hvilket indebærer at: Århus Kommunes skov- og naturarealer klassificeres i henhold til de for Danmark definerede Skovudviklingstyper (bilag 1). En skovudviklingstype er det langsigtede stabile mål for en bevoksning, i denne indstilling illustreret med fremtidsvisionen for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov (bilag 2). Tildeling af Skovudviklingstype for enkeltarealer tager udgangspunkt i de naturgivne forhold, i de definerede målsætninger for Århus-skovenes drift (bilag 3) samt de udpegede Habitatskovtyper for den del af arealerne, der ligger i Natura 2000 områder. De enkelte års driftsmæssige dispositioner for hvert areal skal føre i retning af den målsatte Skovudviklingstype og skal udføres indenfor rammerne af naturnær skovdrift. Nogle af de vigtigste principper for naturnær skovdrift og implikationer for Århus skovene beskrives i afsnit og 3.2. Endvidere indstilles det, at udarbejdelsen af skovudviklingsplanen følger den køreplan, der er beskrevet i afsnit Skovene og deres drift Naturforvaltningen administrerer ha skov- og naturområder. Århus Kommune er Danmarks største kommunale skovejer og har gennem tiderne været et foregangseksempel indenfor flersidig drift af bynær offentlig skov. Den oprindelige kerne er Riis Skov (den ældste del overdraget til byen af dronning Margrethe I i 1395) og Marselisborg-skovene, erhvervet i Gennem årene er skovarealet blevet udvidet med opkøb og ved etablering af 472 ha ny skov på landbrugsjord, hovedsageligt siden Århus skovene har været underlagt forstlig administration, for de fleste gamle skoves Side 2 af 11

3 vedkommende siden De attraktive skovbilleder, der findes omkring byen, er et produkt af denne lange tradition for skovdyrkning Den traditionelle skovdrift I den traditionelle højskovsdrift medfører produktionshensynet, at bevoksninger etableres og drives som rationelle driftsenheder bestående af én art, som fældes ved modenhed, hvorefter der igen sås eller tilplantes. Produktionshensynet har bl.a. medført, at fugtige områder er blevet afvandet for bedre at udnytte arealerne, samt at mest muligt af den skovede vedmasse er blevet udnyttet. Gennem de sidste år er der på landsplan opstået en erkendelse af, at produktionshensynet ikke kan stå alene. Først og fremmest bør der tages større hensyn til den værdifulde natur, som stadig findes i skovene, og selve driftsformen kan i sig selv med fordel gøres mere naturnær, dvs. i højere grad baseres på naturens egne mekanismer. Desuden skal der gives gode muligheder for friluftslivet. Disse tendenser ses tydeligt i den seneste skovlov og i de beslutninger, der er taget for driften af statens skove. Århus-skovene har været på forkant med denne udvikling. Driftsformen har gennem de sidste 20 år gradvist været under ændring fra den traditionelle højskovsdrift til en mere naturnær form. Således er renafdrift kun praktiseret i ganske få tilfælde (f.eks. træartsskifte fra nåletræ til løvtræ), og foryngelse af løvskov er sket ved selvsåning og langsom afvikling af den gamle skov (overstanderne), mens den nye generation gror til. Indblanding af andre træarter end den fremherskende stimuleres, og åbne arealer plejes, så de forbliver åbne, ligesom drængrøfter er blevet sløjfet med henblik på at genskabe vådområder. Der tages vidtgående publikumshensyn i den daglige drift af Århus Kommunes skove. For at fastholde denne udvikling udarbejdes der en Skovudviklingsplan for Århus-skovene baseret på de af Miljøministeriet udarbejdede Skovudviklingstyper. Det enkelte års driftsmæssige dispositioner for hvert areal skal føre i retning af den målsatte Skovudviklingstype og skal udføres indenfor rammerne af naturnær skovdrift Den naturnære skovdrift Omlægningen til naturnær skovdrift forbedrer den biologiske mangfoldighed og skaber flere rekreative muligheder i skovene. Naturnært drevne skove er mere robuste og bedre i stand til at modstå storme og klimaændringer og til at modstå angreb af skadevoldere. Den naturnære skovdrift bygger på grundtanken om at lade naturen klare en så stor del af skovdyrkningen som muligt. Udnyttelse af den naturlige foryngelse og naturlig udskillelse er således centrale komponenter i driftsformen. I konverteringsfasen er det målet at få skabt en arts- og struktursammensætning i skoven, der understøtter disse naturlige processer. Virkemidlet er først og fremmest hugstindgreb, hvor man fjerner enkelttræer Side 3 af 11

4 eller små grupper, der har nået tilstrækkelig dimension til at kunne sælges og samtidig give plads for nye trægenerationer. Ved omlægningen til naturnær drift arbejdes der således mod at skabe robuste arts- og strukturvarierede bevoksninger, der er tilpasset den enkelte lokalitet, og som kan imødekomme nuværende og kommende generationers behov. Selvom man lader naturen klare dele af skovdyrkningen selv, er der fortsat i virkeligheden i højere grad behov for solid faglig viden såvel overordnet i ledelsen som hos den udførende entreprenør. Overgang til naturnær drift er også delvist økonomisk betinget, idet der bruges færre ressourcer til oprydning og udrensning, hvilket bl.a. betinges af en generel afmatning af skovbrugserhvervet som følge af afsætningsvanskeligheder for produkterne, lavere indtjening og dermed reducerede driftsbudgetter. I den naturnært drevne skov bibeholdes en materiel produktion, samtidig med at produktionen af immaterielle ydelser f.eks. biodiversitet og rekreation - øges Skovudviklingstyper For at kunne beskrive og fastholde målsætningerne med konverteringen, har Skov- og Naturstyrelsen formuleret en række skovudviklingstyper, som er et relativt nyt begreb, der beskriver de langsigtede mål for udviklingen af skovområder. Skovudviklingstyper anvendes i driften af statens skove. Skovudviklingstypen for et skovområde er det ideelle slutmål, som først nås efter mange år (måske 100 år eller mere). Ved de enkelte driftsmæssige indgreb skal man have slutmålet for øje, og det aktuelle indgreb skal være et skridt på vejen mod dette slutmål. I det traditionelle skovbrug tales primært om bevoksninger ofte kendetegnet ved en træart og en alder på et areal. Principskitsen nedenfor viser forskellige veje fra nutidstilstand (her rødgran) til en ønsket skovudviklingstype (her Skovudviklingstype 13 Bøg med Douglasgran og lærk). Side 4 af 11

5 (kilde: Idekatalog til naturnær skovdrift Den naturnære konvertering tager udgangspunkt i naturens vej, men indbygger naturnære genveje for målrettet og billigt at nå det tilstræbte mål, hvilket medfører, at der skabes mere stabile heterogene bevoksninger. Den naturnære konvertering og naturnære skovdrift (grøn punkteret graf) repræsenterer en mellemvej mellem naturens egne processer (sort graf) og den intensivt dyrkede skov (blå stiplet linie). Skovudviklingstyperne består således af aldersmæssige blandinger, hvor træartsfordelingen kan variere indenfor givne intervaller. Hvilken Skovudviklingstype et areal udpeges til, afhænger primært af dets egenskaber som voksested, men også af evt. natur/kulturbetingede hensyn, f.eks. ønsket om at fastholde åbne arealer (skovenge skovudviklingstype 93) samt at bibeholde ren bøg (Skovudviklingstype 11) i fremtidens Århus skove. Side 5 af 11

6 Skovudviklingstyper Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med Landbohøjskolen udarbejdet en række modeller for overgang til en naturnær driftsform, kaldet skovudviklingstyper. Der er 19 i alt, hvoraf det primært er de løvtrædominerede der vil finde anvendelse i Århus-skovene (se bilag 1 for uddybning). 11. Bøg 12. Bøg med ask og ær 13. Bøg med douglasgran og lærk 14. Bøg og gran 21. Eg med ask og avnbøg 22. Eg med lind og bøg 23. Eg med skovfyr og lærk 31. Ask og rødel 41. Birk med skovfyr og gran 51. Gran med bøg og ær 52. Sitkagran med fyr og løvtræ 61. Douglasgran, rødgran og bøg 71. Ædelgran og bøg 81. Skovfyr birk og rødgran 82. Bjergfyr 91. Stævningskov 92. Græsningsskov 93. Skoveng 94. Urørt Skov skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings- og foryngelsesdynamik. Skovudviklingstypen omfatter desuden en vurdering af muligheden for vedproduktion samt de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier knyttet til skovtypen. Ideelt set vil valg af skovudviklingstype ikke afhænge af den nuværende bevoksning, men af en grundlæggende vurdering af de skovdyrkningsmæssige muligheder på den enkelte lokalitet. Opbygningen af varierede skovstrukturer tager lang tid. Derfor kan tidshorisonten for realiseringen af skovudviklingstypen på det enkelte areal også være meget langsigtet, op til flere trægenerationer. Formålet med at opstille og beskrive langsigtede mål for udviklingen i de enkelte bevoksninger eller dele af skoven er at sikre en fælles referenceramme for de fremtidige skovdyrknings- og planlægningsmæssige tiltag. Da udviklingen af skoven mod mere stabile, naturnære strukturer i mange tilfælde vil være en langsigtet proces, vil det være nødvendigt at have en fælles forståelse og beskrivelse af den ønskede udvikling for at kunne fastholde kursen mod denne. Der er naturligvis en væsentlig usikkerhed forbundet med en beskrivelse af et fremtidigt skovbillede i form af en træartssammensætning og struktur, der først forventes at kunne opnås på meget lang sigt. Skovudviklingstypen skal derfor ikke opfattes som et fast defineret mål, men snarere som en sandsynlig og ønskelig udviklingsretning. Derfor er der ikke opstillet mange skovudviklingstyper med præcise og detaljerede beskrivelser af fremtidige træartsfordelinger og strukturer. Der er derimod udarbejdet forholdsvist få skovudviklingstyper, og der er lagt vægt på, at de skal være dynamiske, og at de skal kunne videreudvikles f.eks. i lyset af ny lokal viden. Side 6 af 11

7 3.2 Implikationer for Århus Kommunes Skove Skovdrift og skovbilleder Driftsformen i Århus skovene har gennem de sidste 20 år gradvist været under ændring fra den traditionelle højskovsdrift til en mere naturnær form. Således vil det også i fremtidens skov være tilfældet at: Foryngelse af løvskov sker ved selvsåning og langsom afvikling af den gamle skov (overstanderne), mens den nye generation gror til. Renafdrift kun praktiseres undtagelsesvis f.eks. ved træartsskifte. Der primært anvendes hjemmehørende arter, der er lokalitetstilpassede. Indblanding af andre træarter end den fremherskende stimuleres. Hugsten i det enkelte år tilrettelægges udelukkende ud fra skovdyrkningsmæssige, naturmæssige, æstetiske og/eller publikumsmæssige hensyn. Råtræ skal afsættes til den bedste opnåelige pris. Der ikke anvendes pesticider i driften 2. Åbne arealer plejes, så de forbliver åbne. At maskiner anvendes på en måde, så de ikke skader skoven og dens natur- og kulturminder (nøglebiotoper). At der efterlades træer og dødt ved til naturligt forfald. Drængrøfter bliver sløjfet, når det er driftsmæssigt hensigtsmæssigt med henblik på at genskabe vådområder. På mange måder er der med Skovudviklingsplanen derfor tale om en formalisering af den allerede igangværende konvertering til naturnær drift. Denne igangværende konvertering til naturnær drift vil føre til et skovbillede, der er anderledes end det, vi kender i dag på en række områder bl.a.: Mere dødt ved i skovbilledet. Mængden af dødt ved i skovene i forskellige nedbrydningsstadier er af stor betydning for biodiversiteten. I de fremtidige Århus Skove vil mængden af dødt ved i skovene være væsentlig større, end den er i dag. Dette opnås ved i større omfang at bevare gamle træer til naturlig død og ved at efterlade større mængder dødt ved på skovbunden (bl.a. ved neddrosling af sankning). Herved skabes levesteder for hulrugende fugle, svampe og insekter. En del skovområder får status som decideret urørt skov, hvor alle forstlige indgreb ophører. Mere vand i skovbilledet. Som følge af sløjfning af grøfter og genopretning af den naturlige hydrologi vil en række vådområder i skovene genskabes, f.eks. søer, moser og enge samt ask/rødel sumpe. 2 undtagen round-up til bekæmpelse af bjørneklo Side 7 af 11

8 Mere blandet skovbillede. Den naturlige foryngelse vil resultere i et fleretageret skovbillede bestående af flere arter af forskellige aldre på samme areal. Der vil dog stedvist bibeholdes rene bøgebevoksninger, så det altid vil være muligt at opleve den klassiske søjlehal i skovene omkring Århus (disse arealer tildeles Skovudviklingstype 11 Bøg). Århus Kommune har etableret 472 ha ny skov på tidligere landbrugsjord, hovedsageligt siden slutningen af 1980erne. For at sikre den betydelige grønne investering, som Århus gennem sin skovrejsningsindsats har foretaget, føres en traditionel udtynding i de nye skove frem til modenhed af bevoksningerne Naturhensyn Den nuværende drift af Århus Kommunes skove udviser vidtgående naturhensyn. Følgende tiltag videreføres: Registrering og beskyttelse af nøglebiotoper: For at sikre naturværdierne i Århus Kommunes skove er der i år 2000 foretaget en registrering af nøglebiotoper 3 i samtlige skove. Denne registrering ajourføres næste gang i Nøglebiotoper og kulturspor skal respekteres i skovdriften, hvilket betyder, at entreprenører skal orienteres om nøglebiotoperne og tage de fornødne hensyn til dem under arbejdet. Tilsynet med arbejdernes udførelse skal være ekstra omhyggeligt, hvor der findes nøglebiotoper. Krav til entreprenørmateriel: Ved skovarbejde skal entreprenører fortsat opfylde Miljøministeriets miljøstandarder (2005) for skovbrugsmaskiner. Hertil kommer: Særlige hensyn i Natura 2000 områderne: En del af Marselisborg og Moesgård skovene syd for byen er omfattet af habitatområde nr Brabrand Sø og Årslev Engsø med omgivelser er omfattet af habitatområde nr Skov- og Naturstyrelsen kortlægger skovtyperne i habitatområderne og udarbejder i løbet af 2006/2007 driftsplaner for landets Habitatområder med det formål at bevare den gunstige tilstand for de naturtyper, som området er udpeget for. Skovudviklingstyperne skal derfor harmonere med habitatskovtyperne, og driften af arealerne skal sikre en gunstig tilstand for udpegningsgrundlaget. Terræntransport: Terræntransport må kun foregå langs definerede traceer/spor. 3 Nøglebiotoper er. F.eks. arealer med særlig værdifuld natur, vandløb, diger eller enkeltobjekter som f.eks. meget gamle eller meget store træer, træruiner, kulturminder mv. Side 8 af 11

9 Publikumshensyn Århus-skovene hører til landets mest besøgte skove, og den fremtidige skovdrift må i høj grad indrette sig herefter. Publikumshensyn, faciliteter i skovene, koordination af de mange friluftsaktiviteter samt skelforhold m.v. forventes fortsat at være ressourcekrævende. Hvor sikkerhedsmæssige hensyn betinger det, kan det være nødvendigt at fravige de naturnære driftsprincipper f.eks. farlige træer ved offentlige veje. Æstetiske hensyn bevirker, at der i visse bynære skove stadig vil udføres en vis oprydning / sankning, og at udsigter friholdes Køreplan Skovudviklingsplanen for Århus Kommunes skove foreslås udarbejdet som beskrevet nedenfor: 2005 Byrådsbehandling af indstilling om principper for skovudviklingsplan Ultimo 2005 Første udkast til klassificering af Århus Kommunes skov- og naturarealer i henhold til Skovudviklingstyperne. Medio 2006 Offentlig debat om visionen for driften af skov- og naturarealerne gennemføres i første halvdel af Ultimo 2006 Skovudviklingsplanen fremsendes til Byrådets orientering i sin helhed og trykkes i et læservenligt format og 2007 Nøglebiotopregistreringen ajourføres i løbet af 2006 og Økonomiske konsekvenser Ingen. Det skal dog bemærkes, at der i de senere år har kunnet konstateres et fald i indtægterne fra salg af træ som følge af vigende priser på verdensmarkedet. Dette har reduceret de økonomiske muligheder i skovdriften. Naturforvaltningen vil imidlertid sikre, at principperne i nærværende indstilling opfyldes i videst muligt omfang inden for de givne økonomiske rammer. Side 9 af 11

10 5. Miljømæssige konsekvenser Den foreslåede strategi for skovudviklingsplanen for skovene vil formalisere, at den linie, der har været fulgt i driften af Århus skovene de seneste 20 år fortsættes, og at den naturnære drift af Århus Kommunes skove videreføres og videreudvikles. De naturnære driftsprincipper praktiseres i høj grad allerede i den daglige drift af Århus Kommunes skov- og naturarealer. De langsigtede gevinster ved fortsat at drive Århus skovene naturnært vil være: Bedre forhold for dyr og planter. Gode oplevelser for friluftslivet og beskyttelse af fortidsminder og andre kulturhistoriske spor. Bedre evne til at modstå storme og klimaændringer. Bedre evne til at modstå angreb af skadevoldere. Der er gennem årene foretaget en betydelig investering i de grønne rammer omkring byen både i de gamle skove, men også gennem anlæg af nye skove. Den foreslåede vision vil være med til at videreudvikle og fremtidssikre kontinuiteten i forvaltningen af naturværdierne, der danner rammen omkring byen, og vil stille store krav til den faglige kompetence hos såvel den daglige arealforvalter samt den udførende entreprenør. Skovudviklingsplanen vil bidrage til at sikre, at Århus fortsat vil være et foregangseksempel indenfor bæredygtig forvaltning af bynær skov og natur. Certificering: Nærværende indstilling forholder sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt Århus-skovene skal certificeres for bæredygtig skovdrift. Miljøministeren har truffet en principbeslutning om, at statens skove skal certificeres. P.t. køres et pilotprojekt med implementering af de to certificeringsordninger (FSC og PEFC) på to statsskovdistrikter (Fussingø og Kronborg) for at nå frem til, hvilken certificeringsordning (eller om begge certificeringsordninger) skal anvendes i statens skove. En evt. certificering af Århus kommunes skove bør afvente udfaldet af det igangværende pilotprojekt i statsskovene. En evt. beslutning om fremtidig certificering af Århus Kommunes Skove vil være forbundet med omkostninger og vil kræve en særskilt stillingtagen. 6. Konsekvenser i forhold til mål Ifølge Bemærkningerne til Budget 2005 skal Naturforvaltningen, i dialog med kommunens borgere, tilbyde grønne rammer af høj kvalitet. Denne indstilling bidrager til fremme af den målsætning. Hertil kan føjes følgende: I forbindelse med planer om udlicitering af skovdriften senere modificeret og de næste 3 år udelukkende realiseret som intern kontraktstyring ønskede Naturforvaltningen at få Side 10 af 11

11 en bred brugerbaseret målsætning for skovdriften. Forvaltningen gennemførte derfor i 2001 en proces, hvor en bred gruppe af skovens brugere blev inddraget, og det førte til en række politikker og overordnede mål for skovene (indenfor områderne Skovdyrkning, Naturindhold, Friluftsliv og Information). Processen bekræftede på mange måder accepten af den praktiserede drift, specielt den stadigt mere naturnære driftsform, men gav også nye impulser bl.a. på friluftsområdet. Den overordnede målsætning er godkendt af Magistratens 2. afdeling i forbindelse med overgang til intern kontraktstyring og gengivet i bilag 3. At tildele Skovudviklingstyper til arealerne vil konkretisere de vedtagne målsætninger for driften, samtidig med at der fastlægges tidssvarende langtidsmål for bevoksningernes udvikling. 7. Beslutningspunkter Det indstilles til Byrådet godkendelse At 1) at der udarbejdes en driftsmæssig bindende plan/vision for den fremtidige drift og udvikling af Århus Kommunes skove baseret på Skovudviklingstypemodellen. Når skovene er inddelt i Skovudviklingstyper, skal de enkelte driftsmæssige dispositioner kunne ses som et skridt på vejen hen imod den målsatte Skovudviklingstype indenfor rammerne af naturnær skovdrift. At 2) At den foreslåede køreplan for dette planarbejde godkendes, hvorved skovudviklingsplanen skal foreligge i sin endelige form efter offentlig debat i Planen fremsendes herefter til endelig godkendelse i Byrådet senest ultimo Poul B. Skou / Troels Bak Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Skoven Tema Naturnær Skovdrift 05/05 Bilag 2: Eksempel på skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Bilag 3: Målsætningen for driften af Århus skovene (2001) Side 11 af 11

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Skovudviklingsplan 2010-2020 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Indhold 1. Århus Skovene natur og sundhed til alle tider 5 1.1 Naturværdier og rekreativ anvendelse en

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens

Læs mere

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Den 26. januar 2007 Århus Kommune

Den 26. januar 2007 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. januar 2007 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Jagter og regulering af vildt på Århus Kommunes arealer 1. Resume Århus Kommunes

Læs mere

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild 19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende

Læs mere

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.

DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr

Læs mere

Vandet plantage (Areal nr. 41)

Vandet plantage (Areal nr. 41) Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved

Læs mere

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket 3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende

Læs mere

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Biodiversitetsskov i statens skove

Biodiversitetsskov i statens skove Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen. Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske

Læs mere

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2 Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan

Læs mere

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000

Læs mere

Rønhede Plantage (Areal nr. 12)

Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen

Læs mere

Skovstrategi for de kommunale skove i Svendborg Kommune.

Skovstrategi for de kommunale skove i Svendborg Kommune. 1 Skovstrategi for de kommunale skove i Svendborg Kommune. Forslag til overordnede målsætninger og retningslinjer for forvaltningen. Om skovstrategien og forvaltningsplaner Skovstrategien beskriver de

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen REGAN VEST natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Regan Vest, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Lodsejermøde 24/9/2018

Lodsejermøde 24/9/2018 Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer

Læs mere

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen VARDE ØVELSESPLADS natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Varde Øvelsesplads, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

1. Indledning og beskrivelse af opgaven

1. Indledning og beskrivelse af opgaven NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

PEFC SKOVCERTIFICERING MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN. - Aabenraa Kommune. Miljø og Natur

PEFC SKOVCERTIFICERING MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN. - Aabenraa Kommune. Miljø og Natur PEFC SKOVCERTIFICERING MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN - Aabenraa Kommune Miljø og Natur August 2013 PEFC Skovcertificering Aabenraa Kommune Målsætning og retningslinjer for skovdriften Version

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere