Institut for Naturfagenes Didaktik. Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser. Jens Dolin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Naturfagenes Didaktik. Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser. Jens Dolin"

Transkript

1 Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser Jens Dolin

2 Ministeren: Derfor skal undervisningen være mere anvendelsesorienteret Regeringen vil have mere anvendelsesorienteret undervisning i gymnasiet. Undervisningsministeren forklarer her hvorfor, hvordan og hvor meget. Gymnasieskolen 30. september 2014 en øget kobling mellem teori og anvendelse gør undervisningen mere motiverende for eleverne. det lokale erhvervsliv, organisationer, sportsklubber og foreninger inddrages i undervisningen. eleverne skal vide, hvordan de dykker ned og bruger deres viden til at arbejde med konkrete problemstillinger,. Dias 2

3 Historik Undervisningsministeriet har iværksat fire ansøgningsrunder med projekter om anvendelsesorientering i naturvidenskab i perioden , sidste runde afsluttedes juni Projektrapporter og samlet evaluering kan læses her: Uddrag fra forsøgsudmeldingen: Projektet skal bidrage til at stimulere elevernes interesse for naturfagene og til at beskæftige sig med naturvidenskabelige problemstillinger i en anvendelsesorienteret sammenhæng, hvor de behandlede emner og problemstillinger og de anvendte metoder så vidt muligt skal være hentet fra og rettet mod en anvendelse uden for skoleverdenen. Dias 3

4 Der lægges i undervisningen stor vægt på en undersøgende/ eksperimentel tilgang, hvor der tages udgangspunkt i et problem eller et fænomen, som eleverne skal behandle nærmere, således at eleverne bringes i en aktiv læringsrolle og ikke blot er passive modtagere af viden. Det sker ved at inddrage forskellige arbejdsformer, der er engagerende og aktiverende. Eksempelvis kan et projektarbejde med udgangspunkt i en mere eller mindre selvvalgt problemstilling inden for et fagligt område være meget velegnet og kunne være en forberedelse til studieretningsprojektet. I praksis kan skolerne inddrage eksterne parter gennem konkrete samarbejder med fx offentlige eller private virksomheder med fokus på praktiske anvendelser videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner mv. med fokus på brobygning ift. videregående uddannelse med videnspædagogiske aktivitetscentre, museer mv. fx med fokus på omverdensforståelse og samfundsmæssige anvendelser Dias 4

5 Udgangspunkter Der er ikke nogen anerkendt definition eller forståelse af hvad anvendelsesorientering er! Anvendelsesorientering og praksisrelatering er i 2005-reformen gjort til profilkendetegn for hf. I hf-loven står der, at: Den 2-årige hfuddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede. Problemet er ifølge evalueringsrapporten, at lærerne simpelthen ikke ved, hvad der skal forstås ved anvendelsesorientering. Direkte adspurgt i fokusgruppeinterviews giver lærerne mange forskellige bud på, hvad det kan betyde, men de medgiver også, at de ikke ved det. Og der er ikke nogen hjælp at hente i hverken loven, bekendtgørelsen eller vejledningerne. (Raae m.fl. Evaluering af nydannelserne på det to-årige hf. IFPR, SDU 2006) Dias 5

6 Klip Anvendelsesorientering defineres som en proces, hvor kompetencer og faglighed bringes i konkret anvendelse såvel inden for som uden for skoleverdenen. For at der kan tales om anvendelsesorientering, skal forhold fra omverdenen således være inddraget. Herved belyses almene problemstillinger konkret og praksisrettet, og personlige kompetencer anvendes og udvikles. (Nielsen og Terp 2009) Anvendelsesorientering ligner kompetenceorienteringen deri, at det er en opgave, som skal løftes gennem tilrettelæggelsen af uddannelsen som helhed, og som det faglige indhold og de undervisningsmæssige valg skal understøtte. Anvendelsesorientering peger dog også ud over uddannelsen selv og på det arbejdsliv, uddannelsen i sidste ende har som perspektiv. (Raae og Christensen 2009) Dias 6

7 Kompetence som mål "Kompetencen bliver et udtryk for denne evne til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed.... Lidt forenklet kan man sige, at kompetence er noget man har, fordi man ved noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given situation" (Per Schultz Jørgensen 1999) Kompetence er handleberedskab baseret på viden udfoldet i konkrete situationer Faglige kompetencer forsøger at indfange det almene i faget, det, der er hævet over det konkrete indhold. Måder man arbejder med faget på på tværs af de forskellige fagdiscipliner. 7

8 Hvorfor dette skift til kompetencer? Samfundsudviklingen: Øget kompleksitet kravsiden vanskeligere at præcisere mere vægt på almene, sociale og personlige kompetencer og på fagenes generelle aspekter Erhvervslivskrav: Uddannelsessystemets utilstrækkelighed ift at opfylde dets krav Skift i uddannelsessyn: Fra undervisning (pensum) til læring (udbytte) Læringsteoretiske grunde: Traditionel skolevidens manglende transfer (læring er situeret, knyttet til handling i situationer) Pragmatiske grunde: Behov for en flydende betegner til at indfange noget nyt Uddannelsessystemets tilpasning til det liberale samfund? Dias 8

9 Kompetencerne kom ind i den undervisningsministerielle sprogbrug i september 1997 i rapporten: National kompetenceudvikling: Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling. Undervisningsministeriet u.å.

10 Kompetencer i det danske uddannelsessystem I aug nedsatte Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd og Undervisningsministeriet en arbejdsgruppe Kompetencer og matematik-læring med Mogens Niss som formand. Efterfølgende nedsattes arbejdsgrupper med fokus på fagområderne dansk, fremmedsprog og naturfag og juni 2003 udkom Fremtidens naturfaglige uddannelser vision og oplæg til strategi. Den anbefalede bl.a. at formulere naturfagenes mål i kompetencetermer. Dias 10

11 Baseret på de fire faglighedsprojekter defineres i Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger (2004): En (tysk)faglig kompetence er en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer som rummer en bestemt slags (tysk)faglige udfordringer (s. 19)

12 De naturfaglige kompetencer Empirikompetence at kunne observere, beskrive og klassificere at kunne eksperimentere og udføre feltarbejde (anvende måleudstyr, kende fejlkilder og usikkerhed, ) at kunne behandle data Modelleringskompetence at kunne udvælge og behandle variable at kunne bestemme kausalitet, verificere, falsificere, at kende til og kunne anvende forskellige modeller og modeltyper Repræsentationskompetence at kunne bruge de forskellige repræsentationer for naturens fænomener og kende deres styrker og svagheder at kunne skifte mellem de forskellige repræsentationsformer Perspektiveringskompetence at kunne perspektivere naturvidenskabelig viden og naturvidenskaben selv Dias 12

13 Kompetencespringet Hvad skal eleverne vide og hvad skal de gøre for at opnå dette? Hvad skal eleverne kunne gøre og hvad skal de vide for at kunne dette? Dias 13

14 Undervisningsmæssige konsekvenser En undervisning, der retter sig mod elevernes kompeteceudvikling, er karakteriseret ved lærerstøttet opdagelse (fra få til mange frihedsgrader) problemorientering åbne spørgsmål (usikkerhed og tvivl) komplekse undervisningssituationer øget vægt på metalæring ændret lærerrolle høj elevaktivitet gruppeorganisering (praksisfællesskaber) En sådan undervisning kan siges at være udforskningsbaseret og fællesskabsorganiseret. Megen inspiration at hente i projekter om UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) (eng. Inquiry Based Science Education IBSE) Dias 14

15 Evaluering af kompetencer Kompetencerne bedømmes ved at demonstrere handlen i en række konkrete kontekster sammenholdt med et sæt åbne og anerkendte kriterier. Dvs 1. Processer må evalueres i en proces, dvs. der må etableres en relevant situation som muliggør realisering af de ønskede kompetencer 2. Der må opstilles kriterier for god praksis (som er målbare). Fx i form af en operationaliserbar template. 3. Der må opstilles en (ideel) progression af den kompetente handlen inden for de enkelte kriterier. Dias 15 Kompetencebaserede proff.udd. 14.nov.2013

16 Autenticitet som nøglebegreb Med anvendelsesorientering tænkes på, at den fagdidaktiske tilgang til undervisningen skal tage hensyn til, at de behandlede emner og problemstillinger og de anvendte metoder så vidt muligt skal være hentet fra og rettet mod en anvendelse uden for skoleverdenen. En sådan autenticitet kan have tre forskellige fokusområder: En personlig autenticitet vil sige, at undervisningen er meningsfuld for eleverne, fx ved at give mening i forhold til deres hverdag eller personlige udvikling. En samfundsmæssig autenticitet bestemmes i forhold til undervisningens relevans for samfundsmæssige problemstillinger, fx samfundsmæssig vigtighed eller aktualitet. Faglig autenticitet indikerer, at undervisningen rent fagligt foregår så realistisk som muligt, det vil sige som man arbejder med de faglige problemstillinger i forsknings- eller erhvervssammenhænge. Dias 16 (Fra forsøgsudmeldingen)

17 Personlig autenticitet Vægt på elevernes interesse og motivation Vægt på eleverne selv eller deres nære omverden Selvbestemmelsesteorien opererer med tre fundamentale behov mennesket gerne vil have opfyldt: Kompetence refererer til behovet for at føle sig kompetent til en given opgave, autonomi refererer til behovet for at have indflydelse på egne handlinger (gerne inden for givne rammer må ikke true oplevelsen af kompetence), og relationer og tilhørsforhold refererer til behovet for social samhørighed med andre mennesker. (Deci&Ryan 2002, her efter Gymnasiepædagogik 2. udg., s.372ff). Dias 17

18 Emnevalg Nogle gennemgående træk ved de emner, som har størst elevinteresse: Aktivitetsniveau (dynamisk indhold (ex video) eller mulighed for egen aktivitet (fx spille basketball) Vigtighed (især vigtighed for mennesker i almindelighed og den enkelte elev i særdeleshed) Elevers personlige relation til et emne ( der er én i min familie, der har den sygdom ) Nyhedsværdi (emnet er ikke overeksponeret) Udfordringer (ikke-banale og ikke-for-svære). (Krogh&Andersen 2013, Gymnasiepædagogik s. 375) Anvend evt. CARTAGO modellen (G s. 379ff) Dias 18

19 Samfundsmæssig autenticitet Arbejde med sociovidenskabelige problemstillinger Inddragelse af argumentation Dias 19

20 US National Academy of Sciences 2011: Framework for Science Education Dias 20

21 Faglig autenticitet Autentisk naturvidenskabelig undervisning: Skal undervisningen ligne rigtig naturvidenskab så meget som muligt? En naturvidenskabelig praksis karakteriseres af Holdning, værdier, etos Redskaber og teknikker Samarbejde og sociale relationer Dias 21

22 Naturvidenskab naturfag I naturvidenskaben skaber forskere ny viden gennem naturvidenskabelige metoder I naturfagene skal eleverne tilegne sig (kendt) viden og lære at bruge denne intellektuel aktivitet (er) den samme overalt, hvad enten det er i forskningens frontlinje eller i tredje klasse forskellen er gradsmæssig, ikke artsmæssig. Eleven som lærer fysik er fysiker og det er lettere for ham at lære fysik ved at agere som fysiker, end på nogen anden måde. (Bruner 1960, Dias 22 p.14)

23 Videnskab som en social proces Latour (1987) skelner mellem ready-made-science og science-in-the-making Videnskabens produkter Ukontroversiel videnskab Lærebogsvidenskab Videnskabens processer Kontroversiel videnskab, samfundsvidenskabelige emner Videnskab i laboratorier etc. sociale processer Dias 23

24 Autentiske arbejdsmetoder Eleverne kan gives et mere realistisk billede af naturvidenskab gennem at: arbejde med kontroversielle problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold (klimaændringer, genmanipulation, a- kraft, ) arbejde med argumentation og repræsentation (rollespil, artikler, ) arbejde med undersøgende processer (ibst, spørgsmål, ) arbejde med åbne spørgsmål i komplekse sammenhænge organisere arbejdet i lærende fællesskaber Dias 24

25 Hvad kom der ud af anvendelsesorienteringsforsøgene? Kan der opstilles en anvendelsesorienteringsdidaktik? Hvorfor skal der undervises i det? Hvad skal indholdet være? Hvordan skal der undervises i det? Hvem skal undervises i det? Hvor skal der undervises i det? Empiri: Projekternes afrapporteringer ( (Analyse foretaget at Lærke Bang Jacobsen, IND) Dias 25

26 De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde 2) Syddansk Universitet (runde 2+3) Frederiksberg Gymnasium (runde 2) Lyngby TEC (runde 2) Københavns Universitet (runde 2+3) Rødkilde Gymnasium (runde 3) Rødover Gymnasium (runde 3) Ørestad Gymnasium (runde 3) Aarhus TEC (runde 3) Struer Statsgymnasium (runde 3) Kalundborg Gymnasium og Hf (runde 3) Mariager Fjord Gymnasium og HF (runde 3) Gladsaxe Gymnasium (runde 3) Ordrup Gymnasium (runde 3) Favrskov Gymnasium (runde 4) Kongsholm Gymnasium og HF (runde 4) Ribe Katedralskole (runde 4) Vejle Tekniske Gymnasium (runde 4) Odense Tekniske Gymnasium (runde 4) Viborg Dias Katedralskole 26 (runde 4) 14 projekter Stx (14+8) Htx (4) Hf (1) Universiteter (2+2)

27 UVM: Hvorfor? Stimulere elevernes interesse for naturfagene og til at beskæftige sig med naturvidenskabelige problemstillinger Personlig autenticitet, hvor undervisningen er meningsfuld for eleverne, fx ved at give mening i forhold til deres hverdag eller personlige udvikling Projekterne: Større motivation blandt eleverne (Næsten alle projekter) Rekruttering til trængt studieretning (N. Zahles) Bedre billede af og rekruttering til videregående uddannelser (SDU, KU) Tydeligere formål med fagene og deres indhold (Mange projekter) Udvikling af lærersamarbejde mellem fag (fx Gladsaxe) Udvikling af lærersamarbejder mellem skoler (fx Rødovre) Udvikling af undersøgelsesbaseret undervisning (fx, Aarhus TEX og Gladsaxe) Bedre karakterer og lavere dumpeprocent (Kongsholm) Udvikling af efteruddannelse af lærere (fx Rødkilde) Udvikling af platform til vidensdeling (fx Gladsaxe) Opdyrkning af samarbejder med virksomheder (fx Favrskov) Opdyrkning af samarbejder med videregående uddannelser (fx Ribe og Viborg) Opdyrkning Dias 27 af samarbejder med andre eksterne partnere (fx Syddansk

28 Hvorfor? Motivation og rekruttering Forsøgserfaringer En vis grad af øget motivation ses for samtlige af de projekter, der undersøger motivation kvantitativt, både blandt de allerede motiverede og de mindre motiverede (fx Ribe og Rødovre). I interviews med både lærere og elever rapporteres øget motivation At arbejde med faglig autenticitet kan være lig med sandfærdigt billede af praksis på videregående uddannelser og på virksomheder Gode erfaringer med at lade studerende undervise elever (rollemodeller) Endnu ingen data omkring rekruttering Mulig presseomtale (Syddansk Erhvervsskoler) Dias 28

29 UVM: Hvad? hvor de behandlede emner og problemstillinger og de anvendte metoder så vidt muligt skal være hentet fra og rettet mod en anvendelse udenfor skoleverdenen. Samfundsmæssig autenticitet bestemmes i forhold til undervisnings relevans for samfundsmæssige problemstillinger, fx samfundsmæssig vigtighed eller relevans. Projekterne: Laboratorieprocesser i virksomheder og i forskning. Energiformer (sol, biomasse, vind, brændselsceller, ), klima, byudvikling, medicin, trafik, bioteknologi Socio-scientific issues, etiske overvejelser Erfaringer: Eksterne partneres agendaer kan være skæve på læreplaner (fx Zahles) Der kan være udfordringer i forhold til eksamenskrav (fx Gladsaxe i mat) Læreren ved ikke nødvendigvis hvad der kommer til at ske (flere) Erfaringer med at organisere det kun andre steder og på formen skoleude-skole Dias 29

30 Hvordan? UVM: Der lægges i undervisningen stor vægt på en undersøgende/eksperimentel tilgang [ ] således at eleverne bringes i en aktiv læringsrolle og ikke blot er passive modtagere af viden. Det sker ved at inddrage forskellige arbejdsformer, der er engagerende og aktiverende. Eksempelvis kan et projektarbejde med udgangspunkt i en mere eller mindre selvvalgt problemstillingen inden for et fagligt område være meget velegnet Faglig autenticitet indikerer, at undervisningen rent fagligt foregår så realistisk som muligt, det vil sige som man arbejder med de faglige problemstillinger i forsknings- eller erhvervssammenhæng. Projekterne: Eksperimenter på virksomheder (fx Favrskov) Eksperimenter på universiteter (fx SDU) Foredrag hos eksterne partnere (mange) Projektarbejde med fælles-planchefremlæggelse (Ribe) IBSE (fx Gladsaxe og Rødovre) Foredrag af samfundsdebatører (fx Viborg) Udstillingsopstilling (Syddansk Erhvervsskoler) Besøg på museer/udstillinger (fx Viborg) Nedkogning af det faglige indhold (Kongsholm) Dias 30

31 Hvordan? Erfaringer Projektets ramme giver muligheder for at arbejde på tværs af fag og/eller skoler, om at udvikle undervisningspraksis (mange) Anvendelsesorienteret naturfagsundervisning er ikke en velafklaret undervisningsmetode Inquiry based science education (IBSE) som ramme og fællessprog for at udvikle undervisningspraksis har vist sig brugbar (fx Gladsaxe) Eksterne partnere kan ikke også have rammer for deres undervisning, når de også skal leve op til læreplanshensyn, kalendere, osv. (mange) Matematik er muligvis klemt af IBSE, muligvis pga. eksamenshensyn (fx Gladsaxe) Ændrede lærerroller (koordinator, projektleder, blæksprutte), og at noget af undervisningen er overdraget til eksterne partnere (fx Dias 31 Viborg)

32 Hvem? UVM: Elever fra gymnasiale uddannelser, der har naturvidenskabelige fag Projekterne: Motiverede A-niveauelever (fx Zahles, Viborg, ) Nogenlunde motiverede C- og B-niveau-elever (fx Rødovre) Umiddelbart umotivere C-niveau (fx Kongsholm) Htx, stx og hf Bioteknologi, fysik, kemi, naturgeografi, matematik, biologi, Erfaringer Succes rapporteres i nogen grad både for A-, B- og C-niveauelever. Især projekter med A-niveau-elever sprudler. Hf-projekt viser nogen succes med anvendelsesorientering i forhold til at løfte bunden fra under dumpegrænsen. Der er ikke umiddelbart fag, der falder udenfor. Men matematik rapporterer visse problemer, muligvis med henvisning til en snæver eksamen. Ingen umiddelbare forskellige i fordele/ulemper mellem de forskellige Dias 32 typer af gymnasieskoler (hf, stx og htx)

33 Hvor? - Samarbejde med eksterne partnere UVM: en eller gerne flere eksterne aktører såsom videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder, uformelle læringsmiljøer, offentlige institutioner, ngo er etc. Projekterne: Videregående uddannelsesinstitutioner (KU, SDU, DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet) Virksomheder: Store, små, lokale og ikke-lokale, offentlige (vandværk, forbrænding, ) og private, ind- og udland Erfaringer Oplagt faglig autenticitet Mulig personlig autenticitet (rollemodeller) Mulig samfundsmæssig autenticitet Det tager tid Eksterne partneres kulturer er ukendte Alle projekter har haft et eller flere samarbejder med eksterne partnere I tilfælde af evaluering er mange elever glade for det Det kræver tid at planlægge og forstå hinandens agendaer Projekterfaringer viser, at med god tid er det ikke noget uoverkommeligt problem i forhold til eksterne partnere Dias 33 Det kan blive dyrt for eleverne

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om?

Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om? Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om? Jens Dolin 13. april 2011 Udgangspunkter Der er ikke nogen anerkendt definition eller forståelse af hvad anvendelsesorientering er! Anvendelsesorientering og

Læs mere

Anvendelsesorientering

Anvendelsesorientering Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om? Jens Dolin 6. februar2012 Udgangspunkter Der er ikke nogen anerkendt definition eller forståelse af hvad anvendelsesorientering i er! Anvendelsesorientering

Læs mere

Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om?

Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om? Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om? Jens Dolin 5. september2012 Udgangspunkter Der er ikke nogen anerkendt definition eller forståelse af hvad anvendelsesorientering er! Anvendelsesorientering

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser

Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser Jens Dolin 1. oktober 2014 Dagens formål: At belyse hvorledes anvendelsesorienteret undervisning i de naturvidenskabelige fag adskiller sig fra

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Slutrapport for Udviklingsprojekter om anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag, runde 2,

Slutrapport for Udviklingsprojekter om anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag, runde 2, Slutrapport for Udviklingsprojekter om anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag, runde 2, 2011-2012 Projektnr. 127426 Christine Holm Lærke Bang Jacobsen Januar 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens

Læs mere

Aktuelt om naturgeografi

Aktuelt om naturgeografi Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Eksperimentelt arbejde i fysik på industrivirksomhed

Eksperimentelt arbejde i fysik på industrivirksomhed Eksperimentelt arbejde i fysik på industrivirksomhed Rammeforsøg: Anvendelsesorientering i naturfagsundervisningen i gymnasiet Slutkonference 1. oktober 2014 Hanne Kragelund Favrskov Gymnasium Anvendelsesorientering

Læs mere

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Kompetencer og Evaluering

Kompetencer og Evaluering Kompetencer og Evaluering Jens Dolin Institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Disposition 1. Intro, fastlæggelse af dagens program 2. Hvad er kompetencer? (vs viden, kvalifikationer, færdigheder,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde

Læs mere

HTX. Tættere på virkeligheden

HTX. Tættere på virkeligheden TEKNISK GYMNASIUM HTX Tættere på virkeligheden Unikt studiemiljø Tættere på hinanden $ Velkommen til HTX I denne brochure kan du læse om HTX Lillebælt og den studentereksamen, du kan tage hos os. At uddanne

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København Karrierefokus -i og efter gymnasiet København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København De ufokuserede studenter 49% af de ledige studenter har været i gang med en videregående uddannelse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013. Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed?

Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed? Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed? Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Disposition Hvad er faglighed i naturfagssammenhæng?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Afrapportering fra runde 4 af udviklingsprojektet erfaringer fra fem gymnasieudviklingsprojekter.

Afrapportering fra runde 4 af udviklingsprojektet erfaringer fra fem gymnasieudviklingsprojekter. Afrapportering fra runde 4 af udviklingsprojektet erfaringer fra fem gymnasieudviklingsprojekter. Netværks- og analyseprojekt om anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag. Projektnummer: 12 95

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1 (Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Anvendelsesorientering og motivation Inspiration, refleksion og diskussion. Hf-konference 1. november 2012 Morten Overgård Nielsen, KVUC

Anvendelsesorientering og motivation Inspiration, refleksion og diskussion. Hf-konference 1. november 2012 Morten Overgård Nielsen, KVUC Anvendelsesorientering og motivation Inspiration, refleksion og diskussion Hf-konference 1. november 2012 Morten Overgård Nielsen, KVUC ANVENDELSESORIENTERING OG MOTIVATION Hvad er anvendelsesorientering?

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Indstilling: Indstilles til tilskud Indstilles med forbehold Indstilles til afslag X Projektdata: Ansøgers navn Roskilde Tekniske Skole Projektets navn

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj

At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj Sally Thorhauge At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj At udvikle ideer til, hvordan dette potentiale realiseres på egen institution Oplæg Workshopcaféer Networking

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere