Dialog om miljø og bæredygtighed

Transkript

1 Dialog om miljø og bæredygtighed jdf DIALOGVÆRKTØJ DIALOGKORT Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

2 DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne.

3 MINDRE VIGTIGT VIGTIGT MEGET VIGTIGT

4

5 Tema 1: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 1. Hvad mener I er de væsentligste miljøproblemer i samfundet, og hvordan bidrager jeres arbejdsplads til disse problemer? Eksempler på alvorlige miljøproblemer:. Klimaforandringer. Forbrug af ressourcer. Truet biologi. Farlige kemikalier. Stigende affaldsmængder. Forurenet drikkevand Find selv på andre der er vigtige for jer. Tema 1: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 2. Hvad oplever I er formålet med virksomhedens miljøarbejde? Miljøarbejdet kan f.eks. handle om at:. Tjene flere penge. Fremtidssikre virksomheden. Tilgodese myndighedskrav. Forbedre virksomhedens image. Tage hensyn til naboer. Gøre noget for miljøet. Tiltrække gode medarbejdere. Være en samfundsansvarlig virksomhed. Motivere medarbejderne. Fremtidssikre virksomheden. Tilgodese myndighedskrav. Forbedre virksomhedens image. Tage hensyn til naboer. Gøre noget for miljøet. Tiltrække gode medarbejdere. Der kan godt være flere formål med miljøarbejdet. Find eventuelt selv på formål, der er vigtige for jer. Tema 1: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 3. Hvad er henholdsvis godt og dårligt ved den måde, som virksomheden håndterer miljøarbejdet på i dag? Eksempler på hvad der kan være dårligt:. For få reelle forbedringer. For megen kontrol. Det er de forkerte problemer der bliver taget hånd om. Forringet arbejdsmiljø. For lidt indflydelse Eksempler på hvad der kan være godt:. Bedre arbejdsmiljø. Flere spændende opgaver. Synlige forbedringer

6 Det kan ofte være svært på forhånd at gennemskue, hvordan det arbejde der udføres på arbejdspladsen, bidrager til samfundets miljøproblemer. Miljøproblemer skabes både gennem det direkte forbrug af ressourcer og spredning af miljøskadelige stoffer ved produktionen af produktet, forbruget af produktet og den senere bortskaffelse af produktet. Derudover indvirker produktet på selve samfundsudviklingen. Bilen er et eksempel på et produkt, der både direkte forbruger ressourcer og spreder miljøskadelige stoffer, samtidig med at den påvirker samfundsudviklingen i retning af et stigende transportbehov. Øgede krav til mobilitet f.eks. længere vej til arbejde er bl.a. et resultat af bilen. Hvis formålet med miljøarbejdet forekommer dig uklart, så prøv om du kan huske argumenterne, da miljøarbejdet i sin tid blev iværksat på arbejdspladsen. Formålet med miljøarbejdet bør være klart for de medarbejdere, der skal deltage i det. Hvis målet er bred medarbejderdeltagelse og forankring i organisationen, er det hensigtsmæssigt at formulere beskrivelsen af formålet på en måde, som tilgodeser de forskellige ønsker der er blandt medarbejdergrupper, mellemledere, og topledere. Formålet med miljøarbejdet skal naturligvis opfattes som væsentligt og vedkommende for både ledelse, medarbejdergruppen som helhed og den enkelte medarbejder. Giv eksempler på både det gode og det dårlige. Der kan opnås et samspil mellem udvikling af bedre arbejdsforhold og udvikling af miljøarbejdet, men det kræver særlig opmærksomhed på disse muligheder for synergieffekt. Miljøopgaver kan være med til at gøre arbejdet mere spændende og meningsfuldt for en gruppe af medarbejdere eller en selvstyrende gruppe, og der kan være miljøopgaver der kan blive varetaget mere effektivt og hensigtsmæssigt af en gruppe af medarbejdere eller en selvstyrende gruppe. Det kan for eksempel dreje sig om opsamling og bearbejdning af miljørelevant data, problemløsning og implementering af løsningsforslag inden for gruppens arbejdsområder.

7 Tema 1: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 4. Har vi tilstrækkeligt gode muligheder for at drøfte arbejdspladsens prioritering og håndtering af diverse miljøspørgsmål? Hvordan kan vi drøfte miljø, uden at vi bliver moraliserende over for hinanden? Giv eksempler. Tema 1: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 5. Giv eksempler på at vi i de seneste 5-10 år er blevet påvirket af miljøhensyn? Hvilke eksempler kan vi give om 10 år? Tema 1: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 6. Hvilke umiddelbare ideer har vi til forandringer på arbejdspladsen, der kan være med til at løse samfundets miljøproblemer?

8 En arbejdspladskultur hvor sund fornuft er omdrejningspunktet for miljøarbejdet, er mere motiverende end bureaukratiske regler for miljøkorrekt adfærd. Regler for miljøarbejdet kan være fordelagtige, hvis de bruges hensigtsmæssigt. Alle mennesker har det bedst med regler, som de selv har været med til at lave. Hvis arbejdspladsens miljøindsats primært er baseret på forbud og regler som medarbejderne ikke har været med til at udarbejde, vil der givetvis være megen modstand. Desto større indvirkning på miljøet arbejdspladsen har, desto større sandsynlighed er der for, at der vil ske ændringer i arbejdet og produktet i fremtiden. Opmærksomheden på virksomhedens indvirkning på det omgivende miljø vil formodentlig fylde mere i fremtiden. Spørgsmålet om hvordan jeres arbejdsplads ser ud om 10 år vil afhænge af lokale forhold, f.eks. om man allerede på nuværende tidspunkt er på forkant med udviklingen. Branchens udvikling og mulighederne for ny miljøvenlig teknologi vil ligeledes have betydning og indflydelse på arbejdsprocesserne i fremtiden. Den grafiske branche kom hurtigt i fokus i miljødiskussionen, fordi mange oplever reklamer og tryksager som et ressourcespild. Reklamer og tryksager m.m. sælger endvidere budskaber, og mange af den grafiske branches kunder begyndte at overveje tryksagernes miljøbudskaber. For den grafiske branche har dette betydet, at mange af de grafiske virksomheder i dag har et miljøledelsessystem, og mange kan tillige tilbyde svane- eller blomstermærkede tryksager. For eksempel inden for:. Kildesortering, affaldsforebyggelse og genbrug. Grønne indkøb. Miljøvenlig rengøring. Reduktion af energiforbrug. Reduktion af ressourceforbrug. Udvikling af miljøpolitik. Indførelse af miljøstyring. Miljøprojekter i lokalområdet. Miljøvenlig transport. Formidling og oplysning omkring miljøarbejdet internt. Formidling af grøn profil eksternt. Miljørigtig projektering ved nybyggeri. Indretning af arbejdspladser og indeklima

9 Tema 2: MILJØ I HVERDAGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN 7. Hvilken påvirkning af miljøet medvirker vi selv til i løbet af en almindelig arbejdsdag? Det kan f.eks. være gennem:. Transport. Affald. Miljøfremmede stoffer. Ressourceforbrug. Produktet Tema 2: MILJØ I HVERDAGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN 8. Hvordan oplever vi mulighederne for at forene miljøhensyn med krav til effektivitet, produktivitet og kvalitet? Tema 2: MILJØ I HVERDAGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN 9. Hvilke konsekvenser har miljøindsatsen på arbejdspladsen haft for os i hverdagen? Har vi for eksempel fået:. Mere travlt/stress. Flere opgaver. Sjovere opgaver. Besværligere arbejde. Mere kontrol med hvordan vi gør tingene. Dårligere arbejdsmiljø. Opgaver som vi ikke føler os kvalificerede til

10 På en grafisk virksomhed var medarbejderne kritiske overfor det store ressourceforbrug ved produktion af tryksager. De ønskede mindre forbrug af glittet papir, mindre forbrug af farver og overvejelser over, hvad det er fornuftigt at bruge ressourcer på at trykke. Medarbejderne oplever ofte dilemmaer omkring deres deltagelse i miljøarbejdet, fordi de bliver fanget i modstridende krav. Løsningen af de dilemmaer medarbejderne oplever mellem hensyn til daglig drift og miljøhensyn, forudsætter ofte at ledelsen tydeliggør miljøarbejdets prioritet. Når en virksomhed begynder at arbejde med miljø, sættes en forandringsproces i gang. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan miljøindsatsen spiller sammen med eller modvirker virksomhedens kultur, arbejdsforhold, arbejdsdeling, kompetenceforhold, arbejdsmiljø m.m. På en virksomhed var medarbejderne med til at opsamle data om forbrug af el og vand. Ved at have adgang til disse data, oplevede medarbejderne, at de fik mulighed for at overveje forbruget, og ved svingninger i forbruget at undersøge om der var særlige grunde til svingningerne og behov for justeringer af maskiner, brug for søgning efter lækager m.m.

11 Tema 2: MILJØ I HVERDAGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN 10. Hvad synes vi om, at miljøspørgsmål bliver en del af det daglige arbejde, og på den måde bliver en faktor som vi skal tage højde for? Tema 2: MILJØ I HVERDAGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN 11. Hvilke barrierer skal overvindes, for at vi som medarbejdergruppe i højere grad kan tage del i miljøarbejdet på arbejdspladsen? Barrierer for medarbejderdeltagelse kan f.eks. være manglende:. Medindflydelse. Praktiske muligheder. Tid. Viden og kvalifikationer. Interesse, lyst og motivation Tema 2: MILJØ I HVERDAGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN 12. I hvilke arbejdssituationer kan vi i højere grad drage nytte af at sammentænke hensynet til miljø og arbejdsmiljø?

12 Det er ofte vanskeligt at fastholde og udvikle medarbejderdeltagelse i miljøarbejdet, hvis det ikke tilfører arbejdet noget positivt. Kontrol af medarbejderne trækker i den modsatte retning. Derfor må såvel ledelse som medarbejdere overveje, om kontrol af medarbejderne er hensigtsmæssig som et led i ressourcebesparelser, og i hvilket omfang det er acceptabelt. Tid til miljøarbejdet er afgørende for medarbejderdeltagelse. Derfor kan det være fornuftigt at klarlægge, hvor meget tid medarbejderne skal have til rådighed. Hvis det ikke er muligt at finde frem til, hvor meget tid miljøarbejdet kræver, må man på andre måder tydeliggøre dets prioritet. Ellers kan det være at andre opgaver/projekter får tiden og opmærksomheden, og på den måde gør det umuligt for medarbejderne at deltage. En arbejdsplads havde gennemført et miljøprojekt med medarbejderinddragelse. Efter projektet gik miljøarbejdet i stå. En undersøgelse viste at der var forskellige grunde hertil. I en afdeling var arbejdsforholdende så belastende, at medarbejderne ikke ville involveres i miljøarbejdet før der blev taget hånd om deres arbejdsmiljøproblemer. I en anden afdeling ville medarbejderne meget gerne fortsætte miljøarbejdet, men de havde fået den forståelse, at de skulle prioritere andre opgaver. I en tredje afdeling hvor medarbejderne var akkordlønnet var holdningen, at de ikke ville deltage i miljøarbejdet før der var aftalt en miljøbonus for deres indsats. Hvis der ofte er tæt sammenhæng mellem ydre miljø og arbejdsmiljøforhold på jeres arbejdsplads, kan der være fordele forbundet med at integrere de to områder. Dels kan integrationen skabe en synergieffekt, der bidrager til at styrke begge områder. Dels kan det styrke medarbejdernes motivation for at deltage, når miljøarbejdet samtidig bidrager til bedre arbejdsforhold. Medarbejdere der har alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan ikke forventes at have overskud til at tage virksomhedens ydre miljøproblemer alvorligt. I forbindelse med implementering af et miljøledelsessystem på et kommunalt rensningsanlæg oplevede medarbejderne, at en række af deres uløste arbejdsmiljøproblemer blev løst. Den systematiske gennemgang af virksomheden medførte, at voldsomme lugtgener og støjproblemer blev synlige, og der blev fundet løsninger på problemerne.

13 Tema 3: KREATIVITET I MILJØARBEJDET 13. Hvordan kan vi som medarbejdere bedst bidrage med ideer til miljøforbedringer på arbejdspladsen? Hvordan kan ledelsen behandle disse ideer, så det fremmer kreativiteten og motivationen i miljøarbejdet? Giv eksempler. Tema 3: KREATIVITET I MILJØARBEJDET 14. Hvad kan vi gøre for at skabe tryghed hos kollegerne, hvis miljøindsatsen fører til arbejdsmæssige ændringer? Tema 3: KREATIVITET I MILJØARBEJDET 15. Hvordan kan miljøspørgsmål blive en mere naturlig del af vores daglige arbejde? Giv eksempler.

14 Virksomhederne bruger forskellige måder til at få medarbejdernes erfaringer og ideer i spil. Det kan f.eks. være gennem:. Forslagskasse. Seminarer. De tillidsvalgte. Stormøder. Uformel dialog med ledelsen. Miljørepræsentanter/nøglepersoner Der er mange erfaringer med utryghed hos medarbejderne, når virksomhederne begynder at arbejde med miljø. Det kan handle om manglende synlighed af prioriteringer fra ledelsens side om, hvordan medarbejderne skal prioritere de nye opgaver i forhold til eksisterende opgaver. Det kan også handle om manglende overensstemmelse internt i ledelsen i forhold til medarbejdernes rolle i miljøarbejdet. Det er f.eks. ofte, at lokale driftschefer ikke afsætter de tilstrækkelige ressourcer til medarbejderne, men prioriterer driftsopgaverne. Miljøarbejdet fungerer oftest tilfredsstillende, så længe det er nyt og spændende, og når der er masser af oplagte opgaver at gå i gang med. Men hvis det ikke lykkedes at forankre miljøarbejdet i hverdagen, forsvinder energien og dynamikken. I stedet handler det om at udvikle en kultur, hvor medarbejderne i hverdagen bruger deres sunde fornuft og kreativitet til at forebygge og løse miljøproblemer.

15 Tema 3: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 16. Hvilke forsøg og initiativer skal igangsættes for at udvikle kreativiteten, og give os nogle flere erfaringer med medarbejderdeltagelse i miljøforbedringer? Tema 3: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 17. Hvordan kan vi bruge vores kvalifikationer og praktiske erfaringer til at gøre vores arbejde og/eller vores produkt mere miljøvenligt? Tema 3: HOLDNINGER, VÆRDIER OG VISIONER I MILJØARBEJDET 18. Hvilke fremtidsvisioner på miljøområdet har vi for vores arbejdsplads? Giv eksempler.

16 Miljøvenlige produkter og processer udvikles ikke kun af miljøeksperter fjernt fra gulvet på arbejdspladserne. Miljøforbedringer kommer lige så ofte fra de mange små eksperimenter i hverdagen, som medarbejdere laver med udgangspunkt i deres praktiske erfaringer fra arbejdet. For at få denne kreative ressource blandt medarbejderne i spil er det nødvendigt, at der er plads til at eksperimentere og improvisere i arbejdet. Medarbejderne undervurderer ofte deres evne til at bidrage til miljøarbejdet, fordi de tror det kræver særlig miljøviden. Via de praktiske erfaringer som medarbejderne har, ved de som regel hvor skoen trykker, og har gode ideer til løsninger. Langt de fleste miljøspørgsmål kan afgøres med sund fornuft og uden brug af eksperter. Der findes naturligvis også miljøproblemer, hvis løsning forudsætter et samspil mellem medarbejdernes deltagelse og eksperters inddragelse. En dagligvarekæde valgte at omlægge sin produktion af brød til økologisk. I forbindelse med omlægningen udviklede bagerne alternativer til en række tilsætnings- og hjælpestoffer, der ikke er tilladt i økologiske fødevarer. Bagerne var glade for de forbedringer af produktkvaliteten, som de økologiske råvarer og de ændrede produktionsmetoder medførte, og for de faglige udfordringer som de fik ved at deltage i produktudvikling.

17 Tema 4: POLITIK, SAMARBEJDE OG AFTALER OM MILJØARBEJDET 19. Hvad kan ledelsen gøre for, at vi som medarbejdere bliver mere motiverede for at gå aktivt ind i miljøarbejdet på arbejdspladsen? Giv eksempler. Tema 4: POLITIK, SAMARBEJDE OG AFTALER OM MILJØARBEJDET 20. Har vi som medarbejdere tilstrækkelig mulighed for at deltage i miljøarbejdet? I hvilke sammenhænge ønsker vi at deltage yderligere? Deltagelse kan f.eks. omfatte:. Fælles møder. Praktiske miljøprojekter. Undersøgelser. Strategiudvikling. Politikudvikling. Forbedringsforslag. Prioritering af miljøproblemer. Planlægning af miljøarbejdet Tema 4: POLITIK, SAMARBEJDE OG AFTALER OM MILJØARBEJDET 21. Hvordan fungerer miljødialogen på vores arbejdsplads imellem ledelsen og os, og internt imellem os medarbejdere? Giv eksempler.

18 Når ledelser på arbejdspladser iværksætter nye initiativer vil det ofte være meget forskelligt, hvordan initiativerne opfattes af medarbejderne. Hvis der er erfaringer med, at nye initiativer alligevel ikke fører til noget, kan der være modstand mod endnu engang at skulle bruge tid og ressourcer på dem. Omvendt hvis erfaringen er, at der bliver afsat tid, at aktiviteterne også prioriteres efter at projektet er endt osv., kan der være en motivation og lyst til at deltage. Virksomhedens miljøarbejde består af mange forskellige opgaver på forskellige niveauer. Nogle medarbejdere ønsker at deltage i praktiske opgaver, mens andre ønsker at deltage i beslutningsprocesserne. Realiseringen af et godt samarbejde om miljøarbejdet forudsætter et levende arbejdspladsdemokrati. Dette indebærer ligeværdige dialoger mellem ledelse og medarbejdere, og en reel medarbejderindflydelse hvor udvikling af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen baseres på fælles beslutningstagen. Den forebyggende indsats skal også tilgodese medarbejdernes interesser, således at der bliver sammenhæng mellem udvikling af bæredygtige produktionsformer og udvikling af arbejdspladsdemokratiet. Medarbejderne på arbejdspladsen vil ofte have behov for at holde fælles møder for at diskutere fælles holdninger til miljøarbejdet. Fællesmøder blandt medarbejderne kan bidrage til at generere et konstruktivt med- og modspil til ledelsens miljøinitiativer. Fællesmøder kan også bidrage til at styrke medarbejderdeltagelsen i miljøindsatsen.

19 Tema 4: POLITIK, SAMARBEJDE OG AFTALER OM MILJØARBEJDET 22. Hvordan kan belønningsformer indrettes for i højere grad at fremme vores motivation til at holde god husholdning med arbejdspladsens materiale- og energiforbrug? Giv eksempler Tema 4: POLITIK, SAMARBEJDE OG AFTALER OM MILJØARBEJDET 23. Hvilke behov for kompetenceudvikling/uddannelse har vi i forhold til at skulle tage mere aktivt del i arbejdspladsens miljøindsats? Giv om muligt gerne eksempler på konkrete efteruddannelsesaktiviteter? Tema 4: POLITIK, SAMARBEJDE OG AFTALER OM MILJØARBEJDET 24. Hvilke typer af miljøopgaver forventer vi, at ledelsen tager sig af? Hvilke typer af miljøopgaver ønsker vi, at medarbejderrepræsentanterne tager sig af? Og hvilke miljøopgaver ønsker vi selv at tage os af?

20 På nogle arbejdspladser laves der aftaler om, at medarbejderne får en økonomisk gulerod for at deltage i ressourcebesparelser f.eks. i form af en fast andel af besparelserne. Nogle mener at den slags noget-for-noget holdning er at gå for vidt, fordi en fornuftig omgang med ressourcer bør være en naturlig ting. På arbejdspladser hvor man har akkordlønssystemer, vil medarbejderne oftest og naturligt have udviklet en noget-for-noget holdning. Her vil en økonomisk gevinst ofte være en forudsætning for medarbejdernes motivation. Men belønningsformer handler ikke kun om penge. Belønningsformer som f.eks. tid, uddannelse, kompetence, indflydelse, karrieremuligheder og bedre arbejdsforhold kan også bruges aktivt i miljøarbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at uddannelse til miljøarbejde på arbejdspladsen ikke kun handler om at tilegne sig miljøfaglig viden. Nogle medarbejdere vil måske have mere gavn af og større lyst til at lære de metodiske færdigheder, der knytter sig miljøarbejde. Det kan f.eks. handle om kendskab til projektarbejde, lære at indgå i og etablere miljødialoger, planlægning osv. Ydre miljøarbejdet er ikke et veletableret område for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere som f.eks. arbejdsmiljøområdet er det. Derfor benytter ledelserne ofte direkte involvering af de enkelte medarbejdere, når det drejer sig om ydre miljøarbejdet. Nogle gange er det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at tillidsrepræsentanten eller sikkerhedsrepræsentanten forhandler aftaler for miljøarbejdet der omfatter alle medarbejdere. Spørgsmålet er hvilke rammer I som medarbejdere vil sætte for de tillidsvalgtes muligheder for at forhandle, hvilke roller og opgaver medarbejderne skal have i miljøarbejdet.

21 Udarbejdet af LO i samarbejde med Henrik Lund, RUC og Marianne Forman aps. LO April 2004 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D DK-2300 København S. Oplag: 500 stk. Design: Bysted A/S Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri as ISBN: Varenr: Tak for sparring og konstruktive input til: Arne Jensen, Dansk Metal Mette Rye Andersen, KAD Jesper Lund-Larsen, SiD Keld Høgh, CO Industri

22 DBA-projektet er støttet af den europæiske socialfond LO Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf: Fakta om DBA-projektet DBA-projektet er støttet af EU s socialfond og er blevet gennemført i perioden fra efteråret 2001 til foråret LO har igangsat projektet og har varetaget projektledelsen. DBA-projektet har involveret 15 private og offentlige arbejdspladser samt en række uddannelsesinstitutioner. De deltagende arbejdspladser har været: NKT Cables, NCC, Sanistål, Egtved Kommunale Dagpleje, Danpo, Sky Light, HTH Køkkener, Esbjerg Kommunale Rengøring, EC-Maskinfabrik, Børkop Kommune, NS Maskinfabrik, Chr. Hendriksen & Søn, Århus Kommunale Dagpleje, Middelfart Sparekasse samt Silkeborg Kommunale Dagpleje. De deltagende uddannelsesinstitutioner har været: AOF daghøjskolen i Århus, Faglig Skole/AOF i Silkeborg, Esbjerg Højskole, Give Uddannelsescenter, AOF-Vejle og AMU-København. Herudover har der været etableret en fokusgruppe, hvor DBA-projektet er blevet drøftet i en bredere kreds. Fokusgruppen har bestået af ca. 30 repræsentanter fra forskningsinstitutioner samt LO s forbund og karteller. Endelig har der været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med ideer og sparring til de 3 arbejdspladsværktøjer, som er blevet udviklet i projektet. Læs mere om DBA-projektet på