KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG FRA KOMMISSIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG FRA KOMMISSIONEN"

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) 810 endelig MEDDELELSE TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG FRA KOMMISSIONEN Udbyttebeskatning af fysiske personer i det indre marked DA DA

2 1. INDLEDNING I meddelelsen1 i tilknytning til undersøgelsen af selskabsbeskatning2 foreslog Kommissionen, at der blev udarbejdet en redegørelse omhandlende De Europæiske Fællesskabers Domstols vigtigste domme, og at implementeringen deraf blev koordineret via egnede meddelelser fra Kommissionen. I meddelelsen blev særlig Verkooijen-dommen3 om udbyttebeskatning fremhævet som vigtig for udformningen af medlemsstaternes beskatningsordninger. Allerede i Ruding-rapporten fra 1992 blev det fremhævet, at "den måde, hvorpå medlemsstaterne i øjeblikket indrømmer lempelse for dobbeltbeskatning af selskabsoverskud udloddet til individuelle aktionærer i form af udbytter, udgør en kilde til forskelsbehandling til ugunst for grænseoverskridende investeringer", og at "en sådan forskelsbehandling har tendens til at splitte kapitalmarkederne i EU op" 4. En afskaffelse af denne forskelsbehandling er en vigtig forudsætning for at kunne forbedre konkurrenceevnen for EU's finansielle markeder og sikre en større fleksibilitet på markedet, en mere rationel allokering af kapitalen og flere valgmuligheder for investorerne, hvilket alle er målsætninger, der står i centrum for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser5. Et mere velfungerende indre marked for aktiekapital vil også bidrage til virkeliggørelsen af Lissabon-målet om, at EU skal blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden årtiets afslutning". Endelig vil det bistå borgerne med at overvinde de virkninger, som den demografiske udvikling har på pensionerne, idet det højere afkast på kapitalmarkedet vil gøre det mere rentabelt for dem at lægge til side til alderdommen. Denne meddelelse fokuserer på beskatning af udbytter, der oppebæres af individuelle aktionærer, som er porteføljeinvestorer, da dette i praksis er det mest problematiske område6. Den giver gode råd vedrørende de virkninger, som EU-retten har for medlemsstaternes udbyttebeskatningsordninger, med det formål at bistå medlemsstaterne med at sikre, at deres ordninger er forenelige med det indre markeds krav. Desuden undersøges de økonomiske virkninger af integreringssystemer, der er forenelige med traktatens principper for frie kapitalbevægelser Kommissionens meddelelse om selskabsbeskatning, KOM(2001) 582 endelig, "På vej mod et indre marked uden skattemæssige hindringer". SEK(2001) 1681, "Company Taxation in the Internal Market", et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene udgivet den 23. oktober 2001, disponibelt på Kommissionens websted på adressen: Sag C-35/98 Verkooijen [2000], Sml. I Rapport fra Udvalget af Uafhængige Eksperter vedrørende Selskabsbeskatning (Ruding-rapporten), marts 1992, s KOM(1999) 232 endelig af 11. maj Porteføljeinvestorer er investorer, der ikke har noget ønske om at øve indflydelse på forvaltningen af det selskab, hvis aktier de opkøber. Beskatningen af de udbytter, der oppebæres af virksomheder, er i vid udstrækning dækket af moder-/datterselskabsdirektivet (Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EFT L 225 af 20. august 1990), der hjemler fritagelse for kildeskat ved betaling af udbytter, der er omfattet af ordningen, og fradrag eller fritagelse for det selskab, der oppebærer dem. 2

3 2. UDBYTTEBESKATNINGEN I DET INDRE MARKED 2.1. Udbyttebeskatning Generelt Der skal i forbindelse med udbyttebeskatning sondres mellem forskellige beskatningsniveauer. Det første niveau er selskabsbeskatningen af selskabets udbytte på selskabets niveau. Det andet niveau er beskatningen af aktionæren opdelt på to dele: a) Kildeskat af udbytter betalt af selskabet på aktionærens vegne på det tidspunkt, hvor udbytterne kommer til udbetaling. b) Indkomstbeskatning af den individuelle aktionær, der oppebærer udbytterne Økonomisk dobbeltbeskatning Økonomisk dobbeltbeskatning opstår, når samme indkomst beskattes to gange hos to forskellige skattepligtige. I forbindelse med udbytter kan der være tale om økonomisk dobbeltbeskatning, når der først opkræves selskabsskat af selskabet, og der derefter pålægges aktionæren indkomstskat af de udloddede overskud, dvs. udbyttet International retlig dobbeltbeskatning Der er tale om international retlig dobbeltbeskatning, når to stater beskatter samme skattepligtige for samme indkomst. I forbindelse med udbytter kan der være tale om international retlig dobbeltbeskatning, når der først opkræves kildeskat af aktionæren for hans udbytte i én stat, og der derefter opkræves indkomstskat i en anden stat. Der kan både være tale om økonomisk og retlig dobbeltbeskatning af udloddede overskud fra selskaber. OECD's modelskattekonvention vedrørende indkomst og kapital indeholder generelt accepterede retningslinjer for afskaffelse af international retlig dobbeltbeskatning af udbytter. I henhold til artikel 10 i OECD's modelskattekonvention kan udbytter beskattes i den stat, hvor aktionæren har sit hjemsted, men også i kildestaten. Den skat, der opkræves af kildestaten, er dog begrænset til 15 %, hvis aktierne indehaves af en individuel aktionær. Medlemsstaterne kan i deres bilaterale skatteaftaler enten aftale en lavere kildebeskatning eller slet ingen kildebeskatning (og uden for aftalekonteksten kan de naturligvis også ensidigt fastsætte lavere eller ingen kildebeskatning). 3

4 Artikel 23 A og 23 B i OECD-modellen omhandler metoder til afskaffelse af dobbeltbeskatning. Den samlede virkning af artikel 10, 23 A og 23 B i OECDmodellen er for fysiske personers vedkommende, at den stat, hvor aktionæren har sit hjemsted, må beskatte udbytter opstået i den anden stat. Den skal imidlertid fra sin egen skat af sådanne udbytter trække den skat, der er opkrævet af den stat, hvor udbytterne er opstået 7. Ingen medlemsstat har taget forbehold over for denne del af OECD-modellen. Fradraget i henhold til OECD-modellen er kun et ordinært fradrag og altså ikke et fuldt fradrag. Ordinært fradrag vil sige, at bopælsstaten begrænser fradraget til sin egen skat af udbyttet. Hvis bopælsstaten ikke beskatter udbyttet eller beskatter det til en lavere sats end kildestaten, forpligter OECD-modellen med andre ord ikke bopælsstaten til at betale den del af den udenlandske kildeskat, der overstiger den skat, som bopælsstaten selv tager. Desuden omhandler artikel 10, 23 A og 23 B i OECD-modellen kun fradrag af skat, der direkte er opkrævet af udbyttet i kildestaten, dvs. den kildeskat, som selskabet har betalt på aktionærens vegne, og ikke fradrag af den underliggende skat, dvs. selskabsskatten, som det er tilfældet for godtgørelsesmetoder (imputation systems) 8. Endelig skal det bemærkes, at fradragsordningen i OECD-modellen finder anvendelse, uanset hvilken udbytteordning der finder anvendelse (klassisk, separat, godtgørelse, fritagelse, jf. nedenfor) Udbyttebeskatningsordninger Alle medlemsstaternes ordninger har det til fælles, at der opkræves selskabsskat på selskabets niveau. Ud over variationer i selskabsskattegrundlaget og -satserne følger medlemsstaterne forskellige approacher for beskatning af udbytter, der oppebæres af individuelle aktionærer. Et fundamentalt valg, som medlemsstaterne skulle træffe, var, om der skal gøres noget ved den økonomiske dobbeltbeskatning, der kan følge af en kombination af selskabsskat og indkomstskat. Det er muligt, at nogle af medlemsstaternes ordninger oprindeligt først og fremmest tog sigte på indenlandske situationer. I praksis passer medlemsstaternes ordninger måske ikke til de fire typer, der er beskrevet nedenfor, fordi de indeholder elementer af flere forskellige ordninger Den klassiske ordning Under den klassiske ordning betragtes selskabet som en enhed, der i overensstemmelse med sin status som særskilt retlig enhed er helt adskilt fra sine aktionærer. Under den klassiske ordning tages der derfor selskabsskat af selskabets overskud på selskabets niveau, medens det udloddede overskud, dvs. udbyttet, beskattes på aktionærens niveau som en del af dennes samlede indkomst og til den relevante marginale indkomstskattesats. Den klassiske ordning fører derfor til fuld økonomisk dobbeltbeskatning. Punkt 49 i kommentaren til artikel 23 A og 23 B i OECD's modelskattekonvention. Punkt 1 i kommentaren til artikel 23 A og 23 B. 4

5 Separate ordninger Under de separate ordninger opkræves der også selskabsskat af et selskabs overskud, men de udbytter, der oppebæres af individuelle aktionærer, beskattes som en særskilt indkomstkategori. Der findes tre undertyper separate ordninger. Én separat sats Under denne ordning pålægges der udbytter, der er oppebåret af individuelle porteføljeinvestorer, én særskilt skattesats. Denne separate skattesats ligger i almindelighed i intervallet %, dvs. væsentligt lavere end den maksimale marginale indkomstskattesats, der normalt ligger i intervallet %. I praksis fastsættes den separate skattesats på en sådan måde, at selskabsskatten og den separate skat tilsammen repræsenterer et skattetryk, der svarer til den højeste marginale indkomstskattesats. Individuelle porteføljeinvestorer i topindkomstskatteintervallet pålægges således aldrig mere selskabs- og indkomstskat på deres udbytter end den højeste marginale indkomstskattesats. En anden virkning er, at valget mellem selvstændig erhvervsudøvelse og stiftelse af et selskab for en indenlandsk iværksætter med et tilstrækkeligt stort overskud er skatteneutralt (ligesom det er tilfældet under godtgørelsesordningen, jf. nedenfor). For skattepligtige i de lavere indkomstskatteintervaller sikrer en ordning med én separat sats ikke fuldstændig neutralitet, fordi selskabsskatten og den separate skat tilsammen repræsenterer et skattetryk, der er højere end den skat, de skulle have betalt ved den marginale indkomstskattesats, der gælder for dem. For de fleste skattepligtige er det samlede skattetryk dog lavere end under den klassiske ordning, og for aktionærer i de høje indkomstintervaller sikrer ordningen fuld lempelse for dobbeltbeskatning. Flere separate satser Under denne ordning har en medlemsstat en separat skattesats for hver marginal indkomstskattesats. Med flere separate satser kan en medlemsstat opnå nøjagtigt samme resultater som med en godtgørelsesordning (imputation system). De separate satser kan fastsættes på en sådan måde, at selskabsskatten og indkomstskatten i hvert indkomstskatteinterval er lig med den marginale indkomstskattesats, ligesom det er tilfældet under godtgørelsesordningen. I praksis kan ordningen i lande med flere marginale indkomstskattesatser forenkles ved anvendelse af kun to separate skattesatser. Metoden med beskatning af halv indkomst Under metoden med beskatning af halv indkomst beskattes kun halvdelen af de udbytter, som en aktionær oppebærer, til den relevante marginale indkomstskattesats. Under metoden med beskatning af halv indkomst kan det samlede skattetryk af selskabsskatten og den personlige indkomstskat af udbyttet også svare til den maksimale marginale indkomstskattesats, således at der via denne metode for skattepligtige med høj indkomst kan opnås samme resultat som under godtgørelsesordningen. 5

6 Det er naturligvis for skattepligtige med lavere indkomst muligt at fritage mere end halvdelen af udbyttet. I praksis har de medlemsstater, der anvender denne ordning, imidlertid valgt metoden med halv indkomst (Tyskland, Luxembourg og Portugal. Frankrig har meddelt, at dette land vil indføre metoden med halv indkomst den 1. januar 2005). Valgfrihed Normalt indeholder de nationale regler bestemmelser om valgfrihed, således at skattepligtige med lav indkomst kan vælge at få udbyttet beskattet under de normale regler om indkomstskat svarende til en anvendelse af den klassiske ordning, hvis dette fører til lavere beskatning end en anvendelse af den separate ordning Godtgørelsesordning Godtgørelsesordningen er baseret på en "formidlings"-approach, hvor selskabet betragtes som formidler, og selskabsskatten af selskabets overskud betragtes som forskud på den indkomstskat, som aktionærerne skal betale af udbyttet. Under godtgørelsesordningen beskattes selskab og aktionær separat, men på aktionærens niveau forhøjes udbyttet først med den selskabsskat, som selskabet har betalt for den pågældende indkomst, hvorefter der indrømmes et fradrag for hele eller en del af dette beløb i indkomstskatten af udbyttet. Fradraget kan derfor være på % eller derunder. Hvis fradraget er lig med den selskabsskat, som selskabet har betalt af udbyttet, sikrer denne ordning fuld lempelse for økonomisk dobbeltbeskatning af aktionærer på alle indkomstniveauer Fritagelsesordning Endelig kan udbytteindkomsten være fritaget for indkomstskat Virkningerne af de forskellige ordninger Nedenstående eksempel viser virkningen af de forskellige metoder i indenlandske situationer, hvor der forudsættes en selskabsskattesats på 33,3 %, en marginal indkomstskattesats på 50 % og, hvor det er relevant, et fuldt godtgørelsesfradrag eller en separat skattesats på 25 %. Disse satser vælges på en sådan måde, at den faktiske skat af udbytterne, dvs. selskabsskattens og indkomstskattens samlede skattetryk, er lig med den højeste marginale indkomstskattesats. I praksis er dette, hvad mange medlemsstater har gjort for at opnå neutralitet mellem selvstændige og registrerede selskaber. For at undgå enhver eventuel misforståelse skal det understreges, at de skattesatser, der er anvendt i dette eksempel, ikke har nogen normativ værdi, idet det eneste formål med eksemplet er at illustrere de forskellige virkninger af de fire ordninger. 6

7 Eksempel 1: Virkningerne af de forskellige udbyttebeskatningsordninger Overskud Selskabsskat 33,3 % Udbytte (1-2) Indkomstskattegrundlag Indkomstskat (50 % af 4) Fuldt fradrag (2) Resterende indkomstskat (5-6) Separat skat (25 % af 4) Nettoudbytte (3-5, 7 eller 8) Den faktiske skattesats af 1 er den samlede skattebyrde Klassisk 33,3 66,7 66,7 33,35 33,35 66,65 % Separat 33,3 66,7 66,7 16, % Halv indkomst 33,3 66,7 33,35 (50 % af 3) 16, % Godtgørelse 33,3 66,7 (3 + 2) 50 33,3 16, % Fritagelse 33,3 66,7 0 66,7 33,3% Den klassiske ordning fører til økonomisk dobbeltbeskatning uden lempelse: Overskuddet underkastes først selskabsskat på selskabets niveau og derefter (efter udlodningen) indkomstskat på den individuelle aktionærs niveau. De separate ordninger, herunder "halv indkomst"-ordningen, kan (som i eksemplet) udformes således, at de giver det samme nettoudbytte som godtgørelsesordningen. I praksis kan begge ordninger fjerne den økonomiske dobbeltbeskatning, selv om dette under de separate ordninger opnås uden de ekstra beregninger, som kræves under godtgørelsesordningen 9. Under begge ordninger kan den faktiske skat (dvs. selskabsskat plus den relevante indkomstskat) af udbyttet være den samme som den marginale indkomstskattesats, i det mindste for skattepligtige med høj indkomst. En virkning heraf er, at den gør valget mellem at være selvstændig og et registreret selskab neutral ud fra et beskatningsmæssigt synspunkt. Dvs. at hvis det forudsættes, at alle udbytter udloddes, betaler den skattepligtige samme skattebeløb, uanset om han udøver sin erhvervsvirksomhed via en særlig retlig enhed, som betaler 9 Derimod giver ordninger med én separat sats eller halv indkomst ikke fuld lempelse for dobbeltbeskatning af udbytteindkomst for skattepligtige med lavere indkomst, medens godtgørelsesordningen altid giver fuld lempelse. 7

8 selskabsskat, eller udøver sin erhvervsvirksomhed som selvstændig. I det første tilfælde betales der selskabsskat på 33,3 og indkomstskat på 16,7 af hans overskud, dvs. tilsammen 50 (under godtgørelsesordningen), eller selskabsskat på 33,3 og separat skat på 16,7, igen tilsammen 50. Hvis han ikke registrerer sin virksomhed, men driver den som selvstændig, betaler han simpelthen indkomstskat på 50, dvs. det samme som den samlede skattebyrde på 50 under godtgørelsesordningen og den separate ordning. Under fritagelsesordningen er den samlede skattebyrde logisk lig med selskabsskattesatsen, da der ikke tages nogen indkomstskat af udbyttet Ordningerne i medlemsstaterne I denne meddelelse sondres der mellem tre situationer med udbyttebetalinger: indenlandsk, indgående og udgående. De indenlandske udbytter er udbytter, som betales af et selskab i en medlemsstat til en aktionær i samme medlemsstat. De indgående udbytter er udbytter, som betales fra en anden medlemsstat til en aktionær, der er hjemmehørende i en medlemsstat, medens de udgående udbytter er udbytter, der betales af et selskab i den pågældende medlemsstat til en individuel aktionær i en anden medlemsstat. Tabel 1: Indenlandske udbytter: Oversigt tiltrædende staters udbyttebeskatningsordninger oppebærer indenlandske udbytter over medlemsstaternes og de for individuelle aktionærer, der Medlemsstater Tiltrædende stater Klassisk Irland Godtgørelse Spanien, Frankrig Malta Separat Belgien, Danmark, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Sverige Cypern, Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien Fritagelse Grækenland Estland 10, Letland Italien, Finland og Det Forenede Kongerige optræder ikke i ovenstående tabel, fordi de anvender valgfrihed eller kombinationer af ordninger. Italien giver porteføljeinvestorer valget mellem godtgørelsesordningen og en separat sats på 12,5 %. Finland kombinerer godtgørelsesordningen og den separate ordning på en sådan måde, at der i praksis er tale om en fritagelsesordning. Og Det Forenede Kongerige anvender en godtgørelsesordning kombineret med en separat ordning med to forskellige satser, der for skattepligtige med lav indkomst er det samme som fritagelse. 10 Den estiske ordning er anført som fritagelsesordning, selv om der knytter sig et særligt forhold til den: selskabsskatten opkræves ikke, før udbyttet udbetales. Der tages ikke indkomstskat af indenlandske udbytter. Det kan også betragtes som et system, hvor overskud er fritaget for selskabet, og hvor den skat, som selskabet betaler til samme sats som den, der pålægges personlig indkomst, er kildeskat, et forskud på aktionærens skattegæld for udbytterne. 8

9 Irland er den eneste medlemsstat, der anvender en klassisk ordning for indenlandske udbytter. Det er et interessant tilfælde, idet selskabsskattesatsen er så lav som 12,5 %. På grund af denne lave selskabsskattesats er den økonomiske dobbeltbeskatning i form af det samlede skattetryk af selskabsskatten og indkomstskatten af indenlandske udbytter forholdsvis beskeden. Fem medlemsstater anvender en godtgørelsesordning på indenlandske udbytter, herunder Italien, Finland og Det Forenede Kongerige. Irland, Tyskland og Portugal har også haft godtgørelsesordninger, men er atter gået bort fra dem. Grækenland er den eneste medlemsstat, der anvender en fritagelsesordning. Et flertal på elleve medlemsstater anvender en form for separat ordning på indenlandske udbytter, også her inklusive Italien, Finland og Det Forenede Kongerige. Malta er det eneste tiltrædende land, som anvender en godtgørelsesordning på indenlandske udbytter oppebåret af individuelle aktionærer. To tiltrædende stater anvender fritagelsesordningen, og et flertal på syv anvender en form for separat ordning. Det er måske værd at bemærke, at USA for nylig også indførte en separat ordning 11. Den aktuelle udvikling Italien har meddelt, at dette land vil opgive sin godtgørelsesordning. Udbytter, der oppebæres af individuelle porteføljeaktionærer, skal underkastes en separat sats på 12,5 % 12. Frankrig har meddelt, at dette land pr. 1. januar 2005 vil erstatte sin godtgørelsesordning med en "halv indkomst"-ordning. Den skattemæssige behandling af indgående udbytter i Finland 13 og Østrig 14 er genstand for retssager ved De Europæiske Fællesskabers Domstol som følge af nationale domstoles anmodning om præjudicielle afgørelser. Finland overvejer at afskaffe sin godtgørelsesordning 15. Østrig har allerede vedtaget en lovgivning, der skal bringe den i overensstemmelse med EU-retten RETLIG ANALYSE 3.1. Generelt Indledning EF-traktatens artikel 14 indeholder en bestemmelse om, at "det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat". EF-traktatens artikel 56 omhandler frie kapitalbevægelser Med en sats på 15 % (5 % for skattepligtige i det lave indkomstskatteinterval), se Jobs and Growth Tax Relief Reconciliation Act of 2003 af 22. maj Lovdekret af 12. september Ændringerne ventes at træde i kraft den 1. januar Sag C-319/02, Manninen. Sag C-315/02, Lenz. Der henvises til det engelske resumé af en omfattende rapport fra en arbejdsgruppe, der er nedsat af det finske finansministerium på s Budgetbegleitgesetz

10 I mangel af en harmonisering er den direkte beskatning i alt væsentligt vedblevet med at henhøre under medlemsstaternes kompetence. Medlemsstaterne skal dog udøve denne kompetence i overensstemmelse med EU-retten 17. Den mest relevante sag vedrørende beskatning af porteføljeudbytter er Verkooijen. De faktiske forhold i forbindelse med denne sag var forholdsvis enkle: Ved beskatning af udbytteindkomst fritog Nederlandene de første HFL. Denne fritagelse gjaldt dog kun for indenlandske udbytter. Den gjaldt ikke for indgående udbytter. Domstolen anførte i sin dom, at dette stred mod EF-traktaten. Forskellige elementer af sagen drøftes mere detaljeret nedenfor Frie kapitalbevægelser EF-traktatens artikel 56 og 58 vedrørende frie kapitalbevægelser er de mest relevante for spørgsmål vedrørende udbyttebeskatning, da de fleste individuelle aktionærer med udenlandske aktier i praksis ikke har endelig indflydelse på beslutningerne i selskabet og kan ikke træffe afgørelse om dets drift 18. Ifølge artikel 56 "er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt". Artikel 56 indeholder ikke i sig selv en definition af begrebet kapitalbevægelser. Der bør i den henseende henvises til nomenklaturen i bilag I til Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 om gennemførelse af (EØF-) traktatens artikel Selv om oppebørsel af udbytter ikke udtrykkeligt er nævnt som kapitalbevægelser i det pågældende bilag, forudsætter det nødvendigvis kapitalinteresser i nye eller bestående virksomheder som omhandlet i afsnit I, punkt 2, i nomenklaturen. Oppebørslen af udbytter kan også have tilknytning til "valutaindlændinges erhvervelse af børsnoterede udenlandske værdipapirer" 20. De Europæiske Fællesskabers Domstol bestemte derfor, at den omstændighed, at en medlemsstats statsborger, der bor i denne medlemsstat, oppebærer aktieudbytte fra et selskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat, henhører under direktiv 88/ Oppebørsel af udbytter er derfor omfattet af EF-traktatens artikel Begrænsninger og disses berettigelse For at bestemme, om en national lovbestemmelse er forenelig med EF-traktatens artikel 56, bør det slås fast, om den begrænser de frie kapitalbevægelser, og i bekræftende fald om begrænsningen er velbegrundet Verkooijen, præmis 32, der henviser til sag C-80/94 Wielockx [1995], Sml. I-2493, præmis 16, sag C-264/96 ICI [1998], Sml. I-4695, præmis 19, og sag C-311/97 Royal Bank of Scotland [1999], Sml. I-2651, præmis 19. De Europæiske Fællesskabers Domstol bestemte i en sag vedrørende aktionærer med udenlandske kapitalandele, som gav dem endelig indflydelse på beslutningerne i selskabet og mulighed for at træffe afgørelse om dets drift, at de udøvede deres etableringsret i henhold til EF-traktatens artikel 43, jf. sag C-251/98 Baars [2000], Sml. I-2787, præmis 22. EFT L 178 af , s. 5. Det er udtrykkeligt anført, at nomenklaturen ikke er udtømmende. Substansen i EØF-traktatens artikel 67 findes nu i EF-traktatens artikel 56. Afsnit III, litra A, punkt 2, i bilag I. Jf. Verkooijen, præmis 28 til

11 To forhold, der er udviklet i De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, er afgørende for, om der foreligger en begrænsning af de frie kapitalbevægelser i henhold til traktatens artikel 56: Kan bestemmelsen afskrække hjemmehørende i en medlemsstat fra at investere deres kapital i selskaber, der har hjemsted i andre medlemsstater? 22 Kan medlemsstatens bestemmelse udgøre en hindring for, at selskaber med hjemsted i andre medlemsstater rejser kapital i den pågældende medlemsstat? 23 Hvis et eller begge ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende, udgør bestemmelsen en begrænsning af kapitalbevægelserne. I Verkooijen-dommen bestemte De Europæiske Fællesskabers Domstol, at når indrømmelse af en skattefordel med hensyn til indkomstskat for fysiske personer, som er aktionærer, gøres betinget af, at udbyttet hidrører fra selskaber hjemmehørende på det nationale område, udgør dette en hindring for kapitalbevægelserne Artikel 58, stk.1, og artikel 58, stk. 3 Når det er fundet godtgjort, at der er tale om en begrænsning, skal det undersøges, om den er velbegrundet. En af de vigtigste undtagelser fra artikel 56 er fastsat i artikel 58, stk. 1, litra a), som giver medlemsstaterne ret til "at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, som sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til deres bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret". Desuden kan medlemsstaterne på grundlag af artikel 58, stk. 1, litra b), træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især på skatte- og afgiftsområdet. Undtagelserne i artikel 58, stk. 1, begrænses dog af artikel 58, stk. 3, hvoraf det specifikt fremgår, at de nationale bestemmelser, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, "ikke må udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger som defineret i artikel 56". Der mindes om, at artikel 58, stk. 1, udgør en undtagelse fra det grundlæggende princip med fri bevægelighed og derfor skal fortolkes restriktivt I den henseende sag C-484/93, Svensson og Gustavsson mod Ministre du Logement et de l'urbanisme [1995], Sml. I-3955, præmis 10, sag C-222/97, Trummer og Mayer [1999] Sml. I-1661, præmis 26, og sag C-439/97, Sandoz mod Finanzlandesdirektion für Wien, Niederösterreich und Burgenland [1999], Sml. I-7041, præmis 19. Verkooijen, præmis 35. Verkooijen, præmis 36. Sag C-54/99, Eglise de Scientologie [2000], Sml. I-1335, præmis 17, og generaladvokat Tizzanos udtalelse i sag C-516/99, Schmid [2002], Sml. I-4573, præmis

12 Den mulighed, som medlemsstaterne i henhold til artikel 58 har for at sondre mellem personer i forskellige situationer, er blevet opretholdt i De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis 26. Ifølge denne retspraksis kan sådanne bestemmelser være forenelige med EU-retten, forudsat at (1) de anvendes på situationer, som ikke er objektivt sammenlignelige, eller at (2) de er berettigede på grund af tvingende almene hensyn. Disse bestemmelser må dog under ingen omstændigheder være mere restriktive end det, der er nødvendigt for at opnå det fastsatte mål; de skal med andre ord være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet 27. På grundlag af Verkooijen-sagen kan det konkluderes, at de undtagelser, der fremgår af artikel 58, stk. 1, hovedsageligt er udtryk for principper, som allerede er anerkendt i retspraksis 28. Ifølge Domstolen berettigede disse undtagelser ikke til begrænsningerne for indgående udbytter fra Verkooijen Andre begrundelser Medlemsstaterne påberåber sig ofte begrundelser baseret på tvingende almene hensyn. Kun ved en enkelt lejlighed har De Europæiske Fællesskabers Domstol accepteret en sådan begrundelse (argumentet om sammenhæng i Bachmann-sagen, der drøftes mere indgående nedenfor). Alle nedenstående forsøg på begrundelser er afvist af De Europæiske Fællesskabers Domstol: risiko for skatteunddragelse: Domstolen forkaster konsekvent denne begrundelse, hvis gældende lovgivning ikke har det specifikke sigte at forhindre fuldstændigt kunstige ordninger 29 tab af skatteprovenu: tabet af skatteindtægter kan ikke anses for et tvingende alment hensyn, der kan berettige en foranstaltning, der i princippet er i strid med en grundlæggende frihed 30 den nødvendige progressivitet i skattesystemet: det fremgår af retspraksis, at en mindre fordelagtig behandling, som er i strid med en grundlæggende frihed ikke kan være berettiget på grund af andre skattemæssige fordele, selv om disse fordele findes 31 bestående lavere skattesatser i andre medlemsstater Verkooijen, præmis 43. Se f.eks. sag C-478/98, Kommissionen mod Belgien (DEM Eurobonds) [2000], Sml. I-7589, præmis 41, og sag C-163/94, Sanz de Lera m.fl. [995], Sml. I-4821, præmis 23. Se præmis 43 I Verkooijen. Sag C-324/00, Lankhorst, endnu ikke offentliggjort, præmis 37, og ICI, præmis 26; se desuden sag C-397/98, Hoechst [2001], I-1727, præmis 57. Lankhorst, præmis 36, Verkooijen, præmis 59, og ICI, præmis 28. Præmis 97 i sag C-385/00 De Groot, endnu ikke offentliggjort, hvor Domstolen henviser til: med hensyn til etableringsfrihed, sag 270/83 Kommissionen mod Frankrig [1986], Sml. 273, præmis 21, sag C-107/94 Asscher [1996], Sml. I-3089, præmis 53, og Saint-Gobain, præmis 54; med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelser, sag C-294/97 Eurowings Luftverkehr [1999], Sml. I-7447, præmis 44; og med hensyn til fri kapitalbevægelse, sag C-35/98 Verkooijen [2000], Sml. I-4071, præmis 61. Præmis 44 i sag C-294/97 Eurowings [1999], Sml. I-7449, også sag C-270/83 Kommissionen/Frankrig [1986] s. 273, præmis 21 og sag C-107/94 Asscher [1996] I-3089, præmis

13 ikke-gennemført harmonisering: selv om der ikke er gennemført harmonisering på fællesskabsplan, skal medlemsstaterne ikke desto mindre efterkomme fællesskabslovgivningen 33 skattetilsynets effektivitet/administrative vanskeligheder 34 mangel på gensidig behandling i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale: traktatens rettigheder er ubetingede og kan ikke underkastes indholdet af en beskatningsaftale 35 målsætninger af rent økonomisk art, for eksempel hensigten med at bedre landets økonomi ved at stimulere borgernes investering i selskaber, der har hjemsted i det land 36 andre fordele for den person, der er genstand for begrænsningen Indgående udbytter I dette kapitel 3.2. gennemgås forskellige situationer vedrørende indgående udbytter. Hver gang er konklusionen den samme: I henhold til EF-traktaten må medlemsstaterne ikke konkret beskatte indgående udbytter højere end indenlandske udbytter Indgående udbytter: fritagelse Medlemsstater, der fritager (en del af) de indenlandske udbytter, bør udvide denne fritagelse til også at omfatte indgående udbytter. Denne konklusion følger umiddelbart af Verkooijen Præmis 34 i sag C-18/95 Terhoeve, [1999] I-345, om sociale sikringsordninger, hvor Domstolen henviser til sag Case C-120/95 Decker mod Caisse de Maladie des Employés Privés [1998], Sml. I-1831, præmis 22 og 23, og sag C-158/96 Kohll mod Union des Caisses de Maladie [1998], Sml. I-1931, præmis 18 og 19). Se for eksempel sag C-80/94 Wielockx [1995], Sml. I-2493 og sag C-250/95 Futura [1997], Sml. I Præmis 26 i sag C-270/83 Avoir Fiscal [1986], s Verkooijen, præmis 48, hvor Domstolen henviser til sag C-120/95, Decker mod Caisse de Maladie des Employés Privés [1998], Sml. I-1831, præmis 39, og sag C-158/96 Kohll mod Union des Caisses de Maladie [1998], Sml. I-1931, præmis 41. Sag C-270/83 Kommissionen mod Frankrig [1986], Sml. I-273, sag C-107/94, Asscher [1996], Sml. I-3089, 3113, sag C-307/97, Saint Gobain [1999], Sml. I-6163, 6181, og sag C-294/97, Eurowings [1999], Sml. I-7449, Frankrig fritager de første EUR i udbytte, som oppebæres af ægtepar, men denne fritagelse gælder ikke for indgående udbytter. Kommissionen har derfor indledt en overtrædelsesprocedure mod Frankrig herom, se IP/03/990 af

14 Indgående udbytter: klassisk ordning versus godtgørelsesordning Under godtgørelsesordningen indrømmes der normalt kun fradrag for indenlandske udbytter. Når der ikke indrømmes et godtgørelsesfradrag for indgående udbytter, har det den virkning, at den skattepligtige betaler mere indkomstskat af indgående udbytter end af indenlandske udbytter. I nedenstående eksempel vises den højere beskatning, når der forudsættes en selskabsskattesats på 30 % i begge lande, en marginal indkomstskattesats på 50 %, et fuldstændigt fradrag for selskabsskatten på 30 % i den indenlandske situation og ingen kildeskat. Eksempel 2: Virkningen af, at der ikke indrømmes noget fradrag for indgående udbytter Overskud Selskabsskat 30 % Udbytte Bruttoudbytte Indkomstskat 50 % Fuldt fradrag Resterende indkomstskat Nettoudbytte Indenlandsk udbytte Indgående udbytte Virkningen er tydelig: Af et oprindeligt selskabsudbytte på beholder aktionæren kun 35, når udbyttet kommer fra et udenlandsk selskab, medens han beholder 50, når udbyttet stammer fra det samme land. Hvis godtgørelseslandet i forbindelse med indgående udbytter anvender den klassiske ordning, bliver resultatet således fuld økonomisk dobbeltbeskatning. Det retlige spørgsmål kan nu omformuleres: Er det foreneligt med EF-traktatens artikel 56, at en medlemsstat anvender den klassiske ordning på indgående udbytter, hvis den anvender en godtgørelsesordning på indenlandske udbytter? Eller sagt på en anden måde: hvis en medlemsstat træffer ensidige foranstaltninger for at undgå dobbeltbeskatning af indenlandske udbytter, skal den da også anvende dem på internationale situationer? Hvis indgående udbytter konkret underkastes højere beskatning end indenlandske udbytter, afskrækker dette nationale hjemmehørende fra at investere i aktier fra virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater. Det er derfor en begrænsning af kapitalbevægelserne, som strider mod EF-traktatens artikel 56. Desuden vil De Europæiske Fællesskabers Domstol undersøge, om en foranstaltning har restriktive virkninger for selskaber med hjemsted i andre medlemsstater 39. I så fald udgør den en hindring for rejsning af kapital i den pågældende medlemsstat, fordi de udbytter, som sådanne selskaber betaler til nationale hjemmehørende, underkastes en mindre gunstig skattemæssig behandling end de udbytter, der udloddes af et selskab med hjemsted i medlemsstaten. Deres aktier er derfor mindre Verkooijen, præmis

15 attraktive for investorer med hjemsted i den pågældende medlemsstat end aktier i selskaber i en anden medlemsstat. En godtgørelsesordning, der ikke også omfatter indgående udbytter, udgør derfor en begrænsning af den frie bevægelighed for kapital Tvingende almene hensyn Efter at begrænsningen er slået fast, skal det undersøges, om den objektivt kan begrundes med et tvingende alment hensyn 40. Sammenhæng Hvad angår det nødvendige i at bevare sammenhængen i beskatningsordningen, påpegede De europæiske Fællesskabers Domstol i Verkooijen 41, at der i Bachmann 42 for en og samme skattepligtige var en direkte forbindelse mellem indrømmelse af en skattemæssig fordel og udligning af denne fordel med en skattemæssig belastning, som begge vedrørte den samme skat. I Verkooijen fastholdt alle medlemsstater, der indgav bemærkninger, at en begrænsning af fritagelsen til indenlandske udbytter var berettiget som følge af det nødvendige i at bevare sammenhængen i den nederlandske beskatningsordning. Efter deres opfattelse burde fritagelsen forbeholdes aktionærer, der oppebar indenlandske udbytter, fordi det kun er nederlandske selskaber, der betaler nederlandsk selskabsskat. En medlemsstat gav udtryk for, at hvis Nederlandene skulle indrømme fritagelse for indgående udbytter, kunne sådanne udbytter helt unddrages beskatning i Nederlandene. En anden medlemsstat mente, at fritagelse af indgående udbytter ville gøre det muligt for aktionærerne at opnå en skattemæssig lempelse i begge stater. En medlemsstat, der anvender en godtgørelsesordning uden at indrømme fradrag for indgående udbytter, kan ligeledes påberåbe sig skattemæssig sammenhæng. Den kan mene, at artikel 58 specifikt har til formål at dække tilfælde med en sådan godtgørelsesordning. Den kan hævde, at der i modsætning til situationen i Verkooijen under en sådan ordning er en direkte forbindelse mellem beskatningen af selskabets overskud og det skattefradrag, der indrømmes aktionæren, hvilket sikrer en sammenhængende skattemæssig behandling af selskabets overskud både for den selv og for aktionæren. Den kan hævde, at der ikke er tale om to særskilte skatter, men om en samlet ordning, hvor samme indkomst er genstand for beskatning af to personer. De Europæiske Fællesskabers Domstol slog imidlertid i Verkooijen 43 og Baars 44 fast, at argumentet om sammenhæng ikke var relevant, fordi der ikke var nogen direkte forbindelse mellem beskatningen af aktionærerne og den selskabsskat, der blev opkrævet hos selskaberne, idet der var tale om to særskilte skatter, som blev Verkooijen, præmis 46. Verkooijen, præmis 28. Sag C-204/90, Bachmann [1992], Sml. I-249. Jf. præmis 58 i Verkooijen. Præmis

16 opkrævet hos forskellige skattepligtige. De Europæiske Fællesskabers Domstol har bekræftet denne retspraksis i Bosal 45. Det kan konkluderes, at man ikke med føje kan udnytte argumentet om sammenhæng til at forsvare afvisningen af et godtgørelsesskattefradrag for indgående udbytter, fordi det i denne særlige situation også vedrører selskabsskat opkrævet hos et selskab og indkomstskat fra en individuel aktionær, dvs. to særskilte skatter, som pålægges forskellige skattepligtige uden nogen direkte forbindelse Proportionalitetsprincippet Hvis det antages, at der uanset den ovenstående analyse skulle der findes en begrundelse for at forsvare afvisningen af at indrømme fradrag i forbindelse med indgående udbytter, mangler det stadig at blive undersøgt, om en sådan afvisning er "egnet til at sikre virkeliggørelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål" 46. Alt i alt er en godtgørelsesordning ikke andet end en metode til beregning af den indkomstskattesats, der skal anvendes på et udbytte. Formålet med godtgørelsesordninger er at afskaffe dobbeltbeskatning, der følger af den klassiske ordning. Som det er påvist ovenfor, opnås det samme mål med separate ordninger, i hvert fald for skattepligtige med høj indkomst, uden begrænsningen, dvs. afvisningen af fradrag for indgående udbytter. Det er derfor ude af proportioner at opretholde en godtgørelsesordning for indenlandske udbytter og en klassisk ordning for indgående udbytter Indgående udbytter: klassisk versus separat Der kan være medlemsstater, der anvender en separat ordning på indenlandske udbytter og samtidig den klassiske ordning på indgående udbytter. Som det fremgår af eksempel 3 fører dette til langt højere beskatning af det indgående udbytte. Eksempel 3: Virkningen af, at den separate ordning ikke anvendes på indgående udbytter Overskud Selskabsskat 30 % Udbytte Separat skat 25 % Indkomstskat 50 % Nettoudbytte Indenlandsk udbytte ,5 52,5 Indgående udbytte Dette er en klar begrænsning af de frie kapitalbevægelser i henhold til EF-traktatens artikel Sag C-168/01 Bosal, endnu ikke offentliggjort, præmis 29. Sag C-436/00 X, Y mod Riksskatteverket, endnu ikke offentliggjort, præmis

17 Der synes ikke at være nogen begrundelse for en sådan begrænsning. Mange medlemsstater, der anvender en separat ordning, anvender både denne på indenlandske og indgående udbytter. Intet bortset fra budgetmæssige bevæggrunde og eventuelt et ønske om at anspore investorerne til at investere i hjemlandet ville forhindre de øvrige stater med en separat ordning i at gøre det samme. Ingen af de to begrundelser er acceptabel i henhold til EF-traktaten Indgående udbytter: fradrag for udenlandsk kildeskat Der kan også være et problem med retlig dobbeltbeskatning, der stammer fra fradrag for udenlandsk kildeskat. Indgående udbytter underkastes højere beskatning end indenlandske udbytter, hvis landet benytter en separat eller en klassisk ordning og ikke indrømmer fradrag for udenlandsk kildeskat, men anvender den såkaldte "fradragsmetode" 47. Eksempel 4: Højere beskatning af indgående udbytter Separat ordning, kildeskattesats 15 %, separat sats 25 % Udbytte Udenlandsk kildeskat 15 % Udbytte efter udenlandsk kildeskat Separat skat 25 % Nettoudbytte Indenlandsk udbytte Indgående udbytte ,25 63,75 Klassisk ordning, kildeskattesats 15 %, marginal indkomstskattesats 50 % Udbytte Udenlandsk kildeskat 15 % Udbytte efter udenlandsk kildeskat Indkomstskat 50 % Nettoudbytte Indenlandsk udbytte Indgående udbytte ,50 42,50 Det er tydeligt, at den højere skattebyrde på indgående udbytter udgør en begrænsning i henhold til EF-traktatens artikel 56 af individuelle skattepligtiges investeringer i udenlandske aktier. En sådan medlemsstat kan hævde, at den har en ordning, som ikke er diskriminerende, fordi den underkaster indenlandske og indgående udbytter den samme skattemæssige behandling, og at begrænsningen skyldes den udenlandske kildeskat. 47 I henhold til "fradragsmetoden" trækkes den udenlandske skat beregningsgrundlaget for den indenlandske skat af udbyttet. fra bruttoudbyttet. Resultatet udgør 17

18 Dette argument kan dog ikke godtages, hvis medlemsstatens relevante skatteaftale giver den anden stat ret til at opkræve en kildeskat (generelt på 15 %), og hvis det i artikel 23 er anført, at medlemsstaten skal indrømme fradrag for denne kildeskat. I en sådan situation forårsages begrænsningen af de frie kapitalbevægelser af medlemsstaten selv og ikke af kildestaten, eftersom det i OECD-modellen og de relevante skatteaftaler kræves, at bopælsstaten skal indrømme lempelsen Udgående udbytter I kapitel 3.3. undersøges forskellige situationer vedrørende udgående udbytter. Konklusionen ligner meget konklusionen vedrørende indgående udbytter: I henhold til EF-traktaten må medlemsstaterne ikke konkret beskatte udgående udbytter højere end indenlandske udbytter Udgående udbytter: grænse for beskatning I henhold til artikel 56 er det forbudt for en medlemsstat at indrømme indenlandske aktionærers investeringer en gunstigere behandling end udenlandske aktionærers investeringer. En højere beskatning af udgående udbytter end af indenlandske udbytter udgør derfor en begrænsning af de frie kapitalbevægelser. En medlemsstat må således ikke opkræve kildeskat af udgående udbytter og fritage indenlandske udbytter, fordi det ville beskatte udgående udbytter højere end indenlandske udbytter. Det skal bemærkes, at en enkel sammenligning af kildeskattesatsen for de indenlandske udbytter og kildeskattesatsen for de udgående udbytter ikke er tilstrækkelig. For de indenlandske udbytters vedkommende skal sammenligningsgrundlaget være den samlede virkning af indenlandsk kildeskat samt den indenlandske indkomstskat, og for det udgående udbyttes vedkommende skal det være kildeskattesatsen for det udgående udbytte Udgående udbytter: valgfrihed Hvis en medlemsstat har en separat ordning og tilbyder hjemmehørende muligheden af at vælge en ansættelse af udbytteindkomsten i henhold til de normale regler for indkomstbeskatning, bør denne ret i medfør af Schumacker-sagen udvides til også at omfatte ikke-hjemmehørende, der befinder sig i en situation, der ligner de hjemmehørendes. I overensstemmelse med Schumacker 48 vil en ikke-bosiddende individuel porteføljeinvestor være i en lignende situation som en bosiddende investor, når vedkommende oppebærer hele eller næsten hele sin indkomst fra udbytter, der stammer fra en medlemsstat, og ikke i den medlemsstat, hvor han er bosiddende, har en indkomst, der er tilstrækkelig til, at han dér kan beskattes på en sådan måde, at der tages hensyn til hans personlige og familiemæssige forhold (af den medlemsstat, hvor han er bosiddende). 48 Schumacker, præmis

19 4. ØKONOMISKE VIRKNINGER Resultatet af ovenstående retlige analyse er klart: hvis medlemsstaterne integrerer selskabsbeskatning og indkomstbeskatning ved anvendelse af godtgørelsesordningen eller en separat ordning, skal de ifølge EF-traktaten udvide denne integrering til også at omfatte indgående udbytter. Integreringens teoretiske økonomiske virkning afhænger især af dens mulige indvirkning på skatteneutraliteten. Som anført i Ruding-rapporten udgør "mangelen på skatteneutralitet i forbindelse med lokalisering af investeringer i EU en potentiel hindring for indhøstningen af de fulde fordele ved virkeliggørelsen af det indre marked. Ved at indrømme indenlandske udbytter præferentiel behandling eller ved at diskriminere til ugunst for investeringer i nogle medlemsstater kan ikke-neutrale skatteregler fordreje kapitalallokeringen inden for EU. Ressourcerne fejlallokeres i den forstand, at kapitalinputtet ledes bort fra den mest produktive anvendelse - dvs. anvendelsen med det højeste afkast før skatter til anvendelser, hvor det pågældende input er mindre produktivt, men giver et større afkast efter skatter som følge af en forholdsvis gunstig skattemæssig behandling. Den deraf følgende økonomiske ineffektivitet giver sig udslag i lavere kapitalproduktivitet, der undergraver EU's internationale konkurrenceevne, og lavere samlet produktion og levestandard i EU som helhed"49. Desuden vil en undladelse af at udvide integreringen til også at omfatte indgående udbytter have fordrejende virkning på beslutninger om grænseoverskridende fusioner og omlægninger, fordi der før og efter disse erhvervsmæssige operationer opstår udbytter i forskellige lande, og udbytterne underkastes en forskellig skattemæssig behandling. Det følger heraf, at enhver forbedring af situationen vil føre til et mere velfungerende indre marked. Skatteneutralitet drøftes normalt i sammenhæng med "kapitalimportneutralitet" (CIN) og "kapitaleksportneutralitet" (CEN). CIN forudsætter, at den marginale faktiske skattesats for investorer i en given stat er den samme uanset investors bopælsstat. I en situation med CEN "giver beskatningsordningen ikke hjemmehørende investorer i et givet land noget incitament til at investere hjemme frem for i udlandet eller omvendt, fordi hjemmehørende investorer betaler samme "indenlandske-plus-udenlandske" skat af deres indkomst på verdensplan uanset den pågældende indkomsts fordeling mellem hjemland og udland"50. CIN og CEN drøftes ofte i sammenhæng med selskaber, som direkte investerer i andre selskaber. I den sammenhæng opnås CIN via fritagelsesmetoden og CEN via fradragsmetoden. Det skal bemærkes, at fokuseringen i denne meddelelse er en anden, idet den omhandler udbytter, der oppebæres af individuelle investorer, som er porteføljeinvestorer. Dog kan CIN- og CEN-koncepterne også transponeres til deres situation. CEN anvendt på individuelle aktionærer indebærer, at deres indenlandske og udenlandske investeringer underkastes samme konkrete skattetryk (svarende til den samlede virkning af alle involverede skatter, dvs. selskabsskat, kildeskat og indkomstskat). CIN spiller i praksis ingen rolle for de individuelle aktionærer. Ingen Ruding-rapporten, s. 34. Punkt 3.7 i "Double Taxation Relief For Companies: A Discussion Paper", af Mike Waters fra UK Inland Revenue, 10. marts 1999, findes på 19

20 medlemsstat eller tiltrædende stat fritager indgående udbytter betalt til individuelle aktionærer for indkomstskat. Kombineret med det forhold, at de fleste medlemsstater beskatter udbytter oppebåret af individuelle aktionærer forskelligt, medmindre denne beskatning er harmoniseret, kan der ikke opnås CIN, og CEN er det dominerende princip. Det skal bemærkes, at det som følge af mangelen på harmonisering af selskabsskatten i fuldt omfang (hvilket Kommissionen ikke slår til lyd for) i praksis er yderst vanskeligt om ikke umuligt at opnå komplet CEN, og det gælder både for de separate ordninger og godtgørelsesordningerne. For at opnå en neutralitet på % bør de separate ordninger have forskellige separate satser alt efter, fra hvilken medlemsstat udbytterne betales. Satsen skal endog fastsættes under hensyn til den underliggende selskabsskat, der betales af alle datterselskaber på lavere niveauer. Tilsvarende er det overordentligt kompliceret at beregne godtgørelsesfradragslempelsens underliggende skattekomponent. For selskabers direkte investeringer beregner nogle medlemsstater rent faktisk den underliggende skat under hensyn til den skat, der betales af datterselskaber på lavere niveauer. For individuelle porteføljeinvestorer synes dette imidlertid at være ugørligt, fordi de ikke har nogen kontrol over de selskaber, som de investerer i. De er derfor næppe i stand til at opnå den fornødne information. I praksis er det derfor for separate ordningers vedkommende en pragmatisk løsning at anvende samme sats på indenlandske udbytter som på indgående udbytter. Tilsvarende kan man under godtgørelsesordninger simpelthen anvende det samme godtgørelsesfradrag på indgående udbytter som på indenlandske udbytter, hvis man vil undgå at skulle beregne den underliggende selskabsskat i udlandet. Som påvist i kapitel 3 er virkningerne af separate ordninger og godtgørelsesordninger ækvivalente i denne henseende. Det følger heraf, at fordi den udenlandske selskabsskat kan være højere eller lavere end den indenlandske selskabsskat, kan den faktiske skattesats for indgående udbytter under separate ordninger og godtgørelsesordninger afvige fra den nationale marginale indkomstskattesats. Der opnås derfor ikke fuld CEN. Dette er dog i overensstemmelse med det internationalt aftalte princip, at erhvervsmæssige udbytter bør beskattes i det land, hvor de opstår, og det princip, at medlemsstaterne under den nuværende EU-ret er frit stillet med hensyn til fastsættelsen af deres selskabsskattesatser og -grundlag. Formindskelsen af den grænseoverskridende neutralitet er med andre ord i denne sammenhæng en pris, der skal betales for medlemsstaternes suveræne ret til at fastsætte deres egne selskabsskatter. 5. KONKLUSION Medlemsstaterne anvender forskellige ordninger til beskatning af udbyttebetalinger til fysiske personer. For de indenlandske udbytters vedkommende kan de fleste medlemsstater ved enten at anvende en godtgørelsesordning eller en separat ordning undgå eller begrænse den økonomiske dobbeltbeskatning som følge af, at der både pålægges en given indkomst selskabsskat og indkomstskat, Hvor medlemsstaterne ved anvendelsen af deres ordninger beskatter de indenlandske og de indgående eller udgående udbytter forskelligt, kan dette begrænse de grænseoverskridende investeringer og føre til opsplittede kapitalmarkeder i EU. 20

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt J.nr. 2005-418-0182 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 26.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0943/2006 af Hans-Heinrich Firnges, tysk statsborger, og én medunderskriver, om manglende fradragsberettigelse

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/5 2012 kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende

Læs mere

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE

EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE 16. februar 2006 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 13. april 2011 Et fælles selskabsskattegrundlag

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SAMMENFATNING AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SAMMENFATNING AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 SEK(2011) 1333 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SAMMENFATNING AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Rådets direktiv

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 17.12.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1223/2007 af Marc Wisbey, britisk statsborger, om skattemyndighedernes positive forskelsbehandling

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.02.2006 KOM(2006) 72 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens anden rapport i medfør

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0018 (NLE) 6080/17 FISC 37 FORSLAG fra: modtaget: 7. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Jesper Lett. EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet

Jesper Lett. EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet Jesper Lett EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet Af advokat Jesper Lett, Danmark På trods af at skatteretten for så vidt er holdt udenfor harmoniseringsbestræbelserne

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.11.2015 COM(2015) 552 final 2015/0256 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/53/EU om bemyndigelse af Kongeriget

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2016 COM(2016) 665 final 2016/0326 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE De kontraherende parter understreger

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.11.2013 COM(2013) 831 final 2013/0411 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Polen til at indføre foranstaltninger, der fraviger artikel

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0326 (NLE) 13537/16 FISC 160 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0129 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0129 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0129 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2015 COM(2015) 129 final 2015/0065 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF DA

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2013 COM(2013) 633 final 2013/0312 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - S-Erklärung Dänisch (Normativer Teil) 1 von 13 DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0285(NLE) 2.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.7.2011 KOM(2011) 443 endelig 2011/0192 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt

I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt Bekendtgørelse om EU-advokaters etablering her i landet m.v. 1) I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, fastsættes: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 758 final 2016/0374 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG MEMO/11/171 Bruxelles, den 16. marts 2011 Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)? Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1 Sag C-48/13 Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA- PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA- PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 769 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA- PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Fjernelse af grænseoverskridende

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 87 Offentligt Notat J.nr. 2011-241-0029 12. december 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere