Fattiggården - et liv på skyggesiden. af Johnny Wøllekær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattiggården - et liv på skyggesiden. af Johnny Wøllekær"

Transkript

1 Fattiggården - et liv på skyggesiden af Johnny Wøllekær Så var den gal med Ane Smidt igen. Hun var netop vendt tilbage til Humble fattiggård efter at have afsonet en straf på 60 dage for ulydighed. Men nu var der atter problemer. Hun havde aldrig kunnet forlige sig med livet på fattiggården, og var en konstant kilde til uro. Hun ignorerede de beskeder, hun fik fra opsynsmanden og hans kone. Også en anden beboer fik korporligt hendes utilfredshed at føle, idet hun blev slået i hovedet. Da "spektaklerne" trods adskillige formaninger ikke aftog, så opsynsmanden sig til sidst nødsaget til at spærre hende inde i fattiggårdens lille arrest med det reultat, at hun gik fuldstændig amok. Med de bare næver fik hun revet et gulvbræt op, som hun brugte til at smadre døren til arresten. Bestyreren forsøgte at binde hendes hænder først med et tørklæde og derefter med et selebånd, "men begge gange havde hun snart frigjort sig herfor". Til sidst lykkedes det Ane Smidt at stjæle en nøgle fra opsynsmanden, så hun kunne låse sig inde på et kammer. Da opsynsmanden nogle dage senere bad om nøglen, "ville hun ikke afgive denne godvillig, uden den måtte tages fra hende med magt, ved hvilken lejlighed hun tilføjede opsynsmanden et slag i hovedet med sin trætøffel". Da gemytterne igen var faldet til ro, og Ane Smidt var til forhør hos sognerådet, benægtede hun rigtigheden af disse spektakler med undtagelse af det ødelagte arrestlokale. Historien om den fattige og desperate Ane Smidt, der i 1872 kæmpede med næb og klør mod tilværelsen på Humble fattiggård, er en af de mange historier fra amtsarkiverne om livet på fattiggårdenes skyggeside. Nye veje Fattiggårdene dukkede op i de danske landsogne i midten af 1800-tallet. Forud var gået en tid med hastigt stigende udgifter til fattigvæsenet. Landets mindrebemidlede havde med fattigloven af 1803 fået anerkendt deres ret til understøttelse fra sognet, men det var overladt til sognet at afgøre, hvordan understøttelsen blev ydet. Nu ledte sognekommunerne med lys og

2 lygte efter en billigere og mere effektiv fattigforsørgelse. Lyset blev hurtigt rettet mod fattiggårdene, der allerede var ganske almindelige i købstæderne. Gennem fælles husholdning, hvor alle sognets fattige - uanset alder, køn og årsag til fattigdom - blev forsørget under samme tag, mente man at kunne opnå en række stordriftsfordele, som kunne få bragt fattigudgifterne under kontrol. Sognekommunerne ønskede også gennem fattiggårdene at skabe bedre forplejning og livsbetingelser for de gamle og syge: "De får... tilstrækkelig, sund og nærende føde... savne aldrig fornøden varme og lys, blive forsynede med fornødne klæder, blive omhyggeligt plejede i sygdom", hed det i et samtidigt skrift. På kort tid blev fattiggårdene utrolig populære. De første fattiggårde i danske landsogne blev anlagt i Sønderjylland i 1840rne. Det var imidlertid først i 1860erne, at ideen fik rigtig vind i sejlene, og en bølge af "anlægsfeber" skyllede over landet. I Danmarks Statistik af Falbe-Hansen og Scharling er antallet af fattiggårde opgjort til 270 i I 1885, hvor antallet formodentlig kulminerede, lå tallet på ca gårde. Alene på Fyn blev der i tidsrummet opført ikke mindre end 55 fattiggårde, hvoraf de seks var ejet af to eller flere landkommuner i fællesskab - eller sagt med andre ord, så var hveranden landkommune på Fyn involveret i driften af en fattiggård. Orden i hverdagen "Småfolk er også folk" hedder et fynsk ordsprog, men man kan have sin tvivl, når man læser fattiggårdenes ordensreglementer. Reglementerne spillede en vigtig brik i fattiggårdenes idégrundlag, idet de bevidst var udformet meget stift og rigoristiske, så dovne, drikfældige, omstrejfere og andre "uværdigt trængende" ikke følte sig fristet til at søge om fattighjælp. Samtidig skulle de strenge ordensregler genopdrage de fattige til en tilværelse ude i samfundet. Deres moral skulle styrkes, så de kunne føre et arbejdsomt og kristent levned. Dovenskab, drikfældighed, hor og anden foragt for kristen etik blev opfattet som roden til alskens elendighed. Ordensreglementet gav faste rammer for dagligdagen. De fattige fik kun udgangstilladelse på søn- og helligdage, så bl.a. kirkegangen kunne passes. Det forudsatte dog, at

3 "vedkommende hele ugen have opført sig upåklageligt og ikke have misbrugt den sidste givne tilladelse". Udgangsforbuddet gav fattiggårdene en fængselslignende karakter, hvilket yderligere blev understreget af, at der var tremmer for vinduerne. Mænd og kvinder blev holdt skarpt adskilt i hver deres sovesale, arbejdsværelser og spisestuer. Det gjaldt såvel ægtefolk som børn og deres forældre. Enhver "seksuel omgang" mellem de indsatte førte til strenge straffe. Da bestyreren på Vejstrup-Oure fattiggård opdagede, at et par af hans beboere havde haft et "usædeligt forhold", kostede det dem fire uger på Odense Tvangsarbejdsanstalt. Hvis vi tør tro ordensreglementet, var der også forbud mod privat ejendomsret og streng arbejdspligt. Det var således en detaljeret beskrivelse af beboernes dag med eksakte tidspunkter for morgenvækning, arbejdes-, spise- og sengetider. Dagligdagen var sat i system. Det var bestyreren og hans kone, der kontrollerede, at ordensreglementets mange regler blev overholdt. At arbejde for føden På fattiggården blev alle beboerne sat i sving. "Ethvert lem er forpligtet til at udføre sådant arbejde, som det kan, og som bliver det anvist...", står der f.eks. i reglementet for Vester Åby-Åstrup fattiggård. Og provst Fønss fra Vejlby på Fyn sagde ved indvielsen af Fælleshåb fattiggård i 1868: "Vi har villet, at de, som ikke har kunnet finde arbejde, og som kan arbejde, her skal kunne finde beskæftigelse til hjælp til deres underhold". I arbejdsværelserne hørtes om vinteren lyden fra rokkens spinden, måttemaskinernes larmen og småsnak ved kostebinderen. Det blev flettet, lavet sivmåtter, skamler, koste, børster m.v. Arbejdstiden var fra syv morgen til syv aften, kun afbrudt af små pauser og middagsmåltid ind imellem. Samtaler under arbejdet var ikke forbudt, når blot det ikke forstyrrede eller krænkede "velanstændigheden". I sommerhalvåret var det arbejdet ved fattiggårdens landbrug, der optog tiden. På de fleste fattiggårde var der både køer, grise, hønseri og tilhørende marker. Ideelt set skulle de fattiges arbejdsindsats finansiere driften af fattiggården, men i virkelighedens verden lykkedes

4 det kun sjældent, da de fleste beboeres arbejdsevne var beskeden. I Danmark har vi en lang tradition for at udnytte de kriminelles arbejdskraft; det skete på kongens skibsværfter, ved borgbyggeri osv. Men det var noget nyt, at modtagelsen af fattighjælp også var forbundet med arbejdspligt. Dermed blev de fattige slået i hartkorn med de kriminelle. En broget skare Det var samfundets allersvageste, de udstødte og subsistensløse, der havnede på fattiggårdene. Alle fik fattighjælp fra sognet blev anbragt på fattiggården uanset alder, og uanset om det var sognets drukkenbolt eller landsbytossen. Alle sognets fattige blev samlet i én bygning, det gav de fleste stordriftsfordele - de største besparelser! Derfor var beboerne på fattiggårdene en broget skare. Det var folk, der var kommet galt af sted, men også folk, som øvrigheden ikke anede, hvad den skulle stille op med. Filosofien var, at de var afvigere alle som én, og derfor skulle de isoleres fra det øvrige samfund. De fleste fattiggårde havde ca sengepladser - enkelte havde dog plads til over 100 mennesker. Det var dog sjældent, at alle senge var optaget. Ved folketællingen i 1880 boede omkring 5 promille af den fynske landbefolkning på en fattiggård, men derefter faldt tallet hastigt. Bedre økonomiske tider og nye sociale reformer affolkede fattiggårdene, og mange stod herefter halvtomme. De højeste belægningstal havde fattiggårdene om vinteren, der ofte var en vanskelig tid for fattigfolk. Det var svært at finde løsarbejde, og mange måtte søge hjælp hos fattigkassen. I den mørke tid øgedes belægningstallet med 5-10% i forhold til om sommeren. Beboerne kom fra landbounderklassen. Det var landarbejdere, tjenestefolk og småhåndværkere. For de mindrebemidlede var svagelighed, sygdom og alderdomssvækkelse skæbnesvanger, og hvis familien ikke kunne give en hjælpende hånd, så var der kun fattigforsørgelsen tilbage. Børn på gården

5 Hver tredje fattiggårdsbeboer var et barn. Børnene var enten forældreløse, anbragt sammen med deres forældre, eller blevet fjernet fra hjemmet, fordi de blev forsømt. Disse børn fik nu en opvækst blandt samfundets mange "skæve eksistenser". Vester Skjerninge-Ulbølle sogneråd fik i 1876 amtets velsignelse til at tvangsfjerne tre piger i alderen 8 til 12 år, fordi de gik for lud og koldt vand. De havde næsten ingen klæder og levede "kun af, hvad de kunne tigge hos medlidende naboer". Videre hedder det, at "børnene har siden november f.a. til sammen forsømt 48 dage fra skolen. Enken Marie Ravn har tidligere været straffet for betleri, og sognerådets advarsler om at pleje børnene ordentligt og lade dem søge skolen er blevet besvaret med den erklæring, at herefter skulle børnene slet ikke komme i skole mere. Sognerådet har tillige en stærk formodning om, at fremmede mandspersoner har tilhold hos hende i utugtigt øjemed". I Svendborg Amtsarkiv finder man et brev fra 1872, hvor en moder med to uægte børn tryglede om, at børnene ikke blev anbragt på Skrøbelev fattiggård: "Da børnene kun er små, nemlig 4 og 3 år, kan jeg ikke forsvare for mig selv at overdrage dem til opdragelse på fattiggården, hvor de naturligvis vil blive overladt til dem selv, og da børnene, når jeg erholder hjælp til dem vil kunne blive boende hos mine gamle forældre, og jeg selv passe dem med renlighed og orden. Da det er min overbevisning, at deres fader hverken vil forlade dem eller mig [...] da han ved sin afrejse [til Amerika] lovede, at hverken børnene eller jeg skulle komme til at lide nød, og da han altid har været et retskaffent menneske, kan kun uheldige omstændigheder eller muligvis hans død være årsag til, at jeg hidtil ikke har hørt fra ham og således nødsaget mig til dette skridt". Men lige lidt hjalp det. Børnene blev fjernet. Flere af fattiggårdsbørnene var efterladt, fordi de var født uden for ægteskab og moderen ikke magtede at sørge for dem. Hvert 10. barn blev i slutningen af 1800-tallet født udenfor ægteskab. Det var som regel tjenestepiger, der var kommet "galt af sted", og som mistede deres tjenesteplads. Tilbage var kun fattigvæsenet og fattiggården, men når barnet var født forsvandt moderen igen og efterlod det nyfødte barn. Mad på bordet hver dag Fattiggårdsmaden var god solid bondekost. Ligesom alt andet på

6 fattiggårdene var også kosten sat i system - fastlagt i et nøje tilpasset bespisningsreglement. Dagen begyndte som regel med øllebrød, mens middagsmaden bestod af enten grød, vælling, pandekager, flæsk, kål, kartofler eller bollemælk. I pauserne stod den på et par skiver rugbrød med fedt, og aftensmaden var oftest mælkegrød. Dertil drak man masser af tyndt øl og skummetmælk. Det eneste afbræk i den faste rytme var ved juletid, hvor beboerne fik flæskesteg og risengrød. Med nutidige øjne kan kosten synes triviel og kedelig, men det var god og nærende mad, der i det store hele lever op til de krav, vi i dag stiller til en fornuftig ernæring. Forbuddet mod spiritus og tobak forekom nok nogle lemmer at være den hårdeste straf. Af bestyrernes sirligt førte dagbøger og regnskaber ses det, at disse kostplaner i de fleste tilfælde blev nøje overholdt. Det hændte alligevel, at beboerne klagede over kosten. Da distriktslægen efter en klage i 1872 undersøgte forholdene på Lindelse fattiggård på Langeland, skrev han efter to uanmeldte besøg: "Jeg undersøgte dels den levnede middagsmad, dels beholdningen af flæsk, dels brødet. Den levnede middagsmad var kål den 13. og ærter den 17., unægtelige kunne jeg ikke bekvemme mig til at smage på maden, da det var levninger, hvoraf fattiglemmerne havde spist, men maden så god, veltillavet ud og lugtede meget godt. Flæskebeholdningen var frisk og god, og brødet var også særdeles godt. Der blev endvidere vist mig nogle gode skiver smørrebrød, hvor smørret var friskt og godt og smurt på lige så tykt, som andre mennesker bruger det [...] Jeg erfarede herved tillige, at der om morgenen bliver lavet så meget øllebrød, at den aldrig bliver spist op, og den levnede øllebrød står da hele dagen til disposition for hvem der ønsker den...". Lægen konkluderede herefter, at der absolut ikke var tale om sultekost, "thi kosten på Lindelse fattiggård er ifølge det oplyste visselig lige så god eller snarere bedre end den kost, som fattige folk i almindelighed formår at skaffe sig, i hvert fald kunne fattiglemmerne i Lindelse altid blive mætte, hvilket vel andre fattige næppe altid kunne blive. Jeg må endnu tilføje, at samtlige fattiglemmer både voksne og børn, så sunde og velnærede ud...". Klager over sultekost og dårlige råvarer fra beboerne blev - som ovennævnte - næsten altid pure afvist. Måske holdt sognerødderne og myndighederne bevidst hånden over bestyreren. Når bestyrer Andersen på Fåborg fattiggård i 1905 blev

7 afskediget, fordi han groft havde sultet de gamle, var det altså undtagelsen frem for regelen. Bedre end deres rygte Fattiggårdenes eftermæle har ikke just været flatterende. De er altid blevet opfattet som topmålet af umenneskelighed og elendighed. Men forholdene på fattiggårdene var ofte bedre end deres rygte, i hvert fald hvis man betragter de materiale levevilkår isoleret. Bygningerne var gode - ofte nyopført til formålet. Indenrigsministeriet krævede, at fattiggårdene var bygget af ordentlige materialer, og derfor var de alle grundmurede og med fast tag. De havde også effektive og gode opvarmningsmuligheder. Desuden var det lovbefalet, at der skulle være et lokum, hvilket gav en del ståhej blandt bønderne, der havde svært ved at se, hvorfor fattigfolk skulle have et nymodens lokum, når de selv kunne klare sig med svinestalden. Meget tyder på, at bolig- og ernæringsforholdene havde en positiv indflydelse på beboernes sundhedstilstand. Alt i alt var både forplejning og boligforhold bestemt ikke ringere end vilkårene blandt landarbejdere, husmænd og landhåndværkere, snarere tværtimod. I hvert fald var vilkårene bedre end på de fleste fattighuse, som ofte var i en ret elendig tilstand. Drømmen om friheden Trods tryggere materielle vilkår var det langtfra alle fattigfolk, som var begejstret for livet på fattiggårdene. Prisen, man måtte betale, var simpelt hen for høj - social deroute og tab af personlig frihed under de fængselslignende forhold. Mange drømte om et liv uden for fattiggårdens mure, og satte sig - som ovennævnte Ane Smidt - op mod forholdene. Utilfredsheden var naturligt nok størst blandt de yngre fattiglemmer. Deres drøm om et liv i "friheden" var endnu intakt. Det var også blandt de yngre beboere, man finder de mest desperate forsøg på at slippe bort. Det blev til små springture. Som regel gik der dog kun kort tid, så havde myndighederne indfanget "flygtningen" og bragt ham eller hende tilbage. Indsmugling af brændevin forekom også med jævne mellemrum,

8 ligesom det skete, at distriktslægen blev tilkaldt for at syne liget af et fattiglem, der havde hængt sig. Det skete også, at lemmerne klagede til myndighederne over bestyreren. Det kunne som nævnt være klager over ringe kost, eller man besværede sig over hårdhændet behandling og seksuelle overgreb. Det gav dog sjældent noget resultat. Nogle gange kunne protesterne få karakter af et oprør, når beboere korporligt satte sig op mod bestyreren eller viste aggressiv adfærd over for de andre beboere. Andre gik helt anderledes radikalt til værks, som det skete på Hårby fattiggård. Den desperate udvej Om aftenen den 28. september 1885 kunne bestyrer Sørensen på Hårby fattiggård pludselig mærke en sveden lugt. En gennemgang af gården viste, at tørvehuset stod i flammer. Eftersom vinden bar mod stuehuset blev alle lemmerne, der lå i tryg søvn, vækket. Flere ældre, hjælpeløse beboere fik bestyreren båret ud i haven, mens et par kvindelige beboere fik bragt børnene i sikkerhed. Bestyreren nåede også at få reddet regnskabsbøger og en del bohave ud, men det lykkedes ikke at frelse bygninger og dyrehold fra flammerne. Allerede på brandnatten blev mistanken om brandstiftelse rette mod den kræftsyge Ane Kirstine Jørgensen, eftersom hun og hendes søn som de eneste var fuldt påklædt, mens resten af beboerne stod i deres blotte linned. Sønnen havde ifølge sognerådet sågar fået to sæt klæder på og "var forsynet med sin skoletaske med bøger og tavle". Under det efterfølgende politiforhør påtog Ane Kirstine Jørgensen sig snart skylden. Hun forklarede, at hun, da alle andre var gået til ro, havde listet sig ud af sit kammer, fundet nogle tændstikker frem og gået ud i baghuset, hvor hun antændte noget foderhalm. Over for myndighederne forklarede hun, at hun var meget "ked" af opholdet på fattiggården. Kosten var efter hendes mening hverken tilstrækkelig eller ordentlig tillavet, og så var bestyreren urimelig hård mod både hende og hendes søn, der bl.a. var blevet pryglet med et reb. Under de næste dages forhør blev bestyreren også beskyldt for at havde nægtet hende den ordinerede medicin. Bestyreren tilbageviste dog alle beskyldninger som løgnagtige. Og dermed var sagen afgjort. Da Ane Kirstine Jørgensen hidtil havde haft en pletfri

9 straffeattest, blev hun idømt 3 års forbedringsarbejde. På vej mod institutionssamfundet I løbet af 1890erne var fattiggårdenes storhedstid ved at klinge af. Det var nu de gamle og de sygdomssvækkede - det tunge klientel - der prægede fattiggårdsmiljøet. Nye socialpolitiske reformer gjorde driften af fattiggårdene urentable, og flere fattiggårde blev afviklet. Mens andre var mere sejlivede og blev tilpasset de nye tiders krav. Bl.a. blev flere omdannet til kombinerede fattiggårde og alderdomsasyler med særlige afdelinger for modtagere af den nyindførte alderdomshjælp (fra 1922 aldersrente). Asylerne havde deres egne spisestuer, og beboerne blev holdt skarpt adskilt fra dem på forsørgelsesafdelingerne. Fattiggårdenes fremkomst markerede et nybrud i dansk socialhistorie. De var en del af 1800-tallets storstilede statslige og kommunale anstaltsbyggeri, hvor samfundets "problembørn" blev udskilt og anbragt på særlige institutioner fjernt fra det omgivende samfund. Der blev bygget børne- og opdragelseshjem for forældreløse eller vanartede børn, der ikke kunne indrette sig efter tidens love og moral. De syge kom på hospital og de handicappede på abnormanstalter. Der var behandlings- og helbredsanstalter for psykisk syge og sindslidende, hvor de kunne blive revalideret. Og der blev altså bygget fattiggårde til de fattige. En række sociale bestræbelser, der blev kronet med K.K. Steinckes socialreform i 1933, gjorde det efterhånden af med de sidste fattiggårde. De blev i stedet omdannet til alderdomshjem, som altså overtog arven fra fattiggårdene. Flere af vores pleje- og alderdomshjem har således i en ikke alt for fjern fortid tjent som fattiggård. Derfor findes der også mange historier om ældre mennesker, der nægtede at komme på alderdomshjem, fordi de ikke ville ende deres dage på fattiggården! Den skam skulle ikke overgå dem. Litteratur Inge Bundsgaard og Peter Korsgaard: Fra fattigforsorg til socialpolitik. (i: Per Boje m.fl. (red.): Folkestyre i by og på land. 1991).

10 Ingeborg Christmas-Møller: På fattighuset. Kbh Harald Jørgensen: Studier over det offentlige fattigvæsens historiske udvikling i Danmark i det 19. århundrede. Kbh Johnny Wøllekær: Fattiggårdene på Fyn. Odense Johnny Wøllekær: På fattiggården. (i: Bol og by, 1991:1, s ). Billedtekst Da fynbomaleren Jens Birkholm i 1904 malede "Frelserhæren i fattiggården", blev der også plads til et par af de skæve eksistenser, der færdedes på Fåborg fattiggård. Midt i billedet sidder den fordrukne klokker Jacob Aal med hænderne tungt hvilende på knæet. Han sås tit døddrukken i byens smalle stræder med en drengeflok i hælene, der ihærdigt forsøgte at få ham til at kime med kirkeklokken på de forkerte tidspunkter. Ved siden af sidder vennen Blinde Søren med bøjet hoved. På grund af sit handicap havde han boet på fattiggården siden sit 20. år. I døråbningen ses bestyrer Sørensen, der blev afskediget, fordi han sultede beboerne.

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Regionsmesterskaber, SOSU - Skills, 2013

Regionsmesterskaber, SOSU - Skills, 2013 Generel orientering om prøvevilkår: Til regionsmesterskaberne har I en tidsramme på 45 minutter til opgaveløsningen fordelt på: Forberedelse/planlægning: 10 min. Udførelse af pleje: 30 min. Evaluering:

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Vi fik sat Mena på en stol tog hendes hånd og bad hende fortælle os sin historie.

Vi fik sat Mena på en stol tog hendes hånd og bad hende fortælle os sin historie. Sagsnummer: 26 Navn: Medesan Mena Alder: 82 Ansøgt om: Hjælp til ALT Ansøgt om beløb Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 2.100 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 Afholdte udgifter herefter pause se forklaring

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud

749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud 749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 11 Nu takker alle Gud Rødding 10.30 749 I østen Dåb 448 Fyldt af glæde 892 Troen er ikke en klippe 321 O Kristelighed 438

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: Vejby 9.00 Tillægget 814: Denne morgens mulighed, 493 Gud Herren så til jorden ned, 694 Jesus at du blev min broder, 676 Guds fred er mer end englevagt Lem 10.30 Tillægget 814: Denne morgens mulighed,

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere 1/1 PRESSEMEDDELELSE Spændende foredragsrække om landarbejdere Gammel Estrup Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere