Fattiggården - et liv på skyggesiden. af Johnny Wøllekær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattiggården - et liv på skyggesiden. af Johnny Wøllekær"

Transkript

1 Fattiggården - et liv på skyggesiden af Johnny Wøllekær Så var den gal med Ane Smidt igen. Hun var netop vendt tilbage til Humble fattiggård efter at have afsonet en straf på 60 dage for ulydighed. Men nu var der atter problemer. Hun havde aldrig kunnet forlige sig med livet på fattiggården, og var en konstant kilde til uro. Hun ignorerede de beskeder, hun fik fra opsynsmanden og hans kone. Også en anden beboer fik korporligt hendes utilfredshed at føle, idet hun blev slået i hovedet. Da "spektaklerne" trods adskillige formaninger ikke aftog, så opsynsmanden sig til sidst nødsaget til at spærre hende inde i fattiggårdens lille arrest med det reultat, at hun gik fuldstændig amok. Med de bare næver fik hun revet et gulvbræt op, som hun brugte til at smadre døren til arresten. Bestyreren forsøgte at binde hendes hænder først med et tørklæde og derefter med et selebånd, "men begge gange havde hun snart frigjort sig herfor". Til sidst lykkedes det Ane Smidt at stjæle en nøgle fra opsynsmanden, så hun kunne låse sig inde på et kammer. Da opsynsmanden nogle dage senere bad om nøglen, "ville hun ikke afgive denne godvillig, uden den måtte tages fra hende med magt, ved hvilken lejlighed hun tilføjede opsynsmanden et slag i hovedet med sin trætøffel". Da gemytterne igen var faldet til ro, og Ane Smidt var til forhør hos sognerådet, benægtede hun rigtigheden af disse spektakler med undtagelse af det ødelagte arrestlokale. Historien om den fattige og desperate Ane Smidt, der i 1872 kæmpede med næb og klør mod tilværelsen på Humble fattiggård, er en af de mange historier fra amtsarkiverne om livet på fattiggårdenes skyggeside. Nye veje Fattiggårdene dukkede op i de danske landsogne i midten af 1800-tallet. Forud var gået en tid med hastigt stigende udgifter til fattigvæsenet. Landets mindrebemidlede havde med fattigloven af 1803 fået anerkendt deres ret til understøttelse fra sognet, men det var overladt til sognet at afgøre, hvordan understøttelsen blev ydet. Nu ledte sognekommunerne med lys og

2 lygte efter en billigere og mere effektiv fattigforsørgelse. Lyset blev hurtigt rettet mod fattiggårdene, der allerede var ganske almindelige i købstæderne. Gennem fælles husholdning, hvor alle sognets fattige - uanset alder, køn og årsag til fattigdom - blev forsørget under samme tag, mente man at kunne opnå en række stordriftsfordele, som kunne få bragt fattigudgifterne under kontrol. Sognekommunerne ønskede også gennem fattiggårdene at skabe bedre forplejning og livsbetingelser for de gamle og syge: "De får... tilstrækkelig, sund og nærende føde... savne aldrig fornøden varme og lys, blive forsynede med fornødne klæder, blive omhyggeligt plejede i sygdom", hed det i et samtidigt skrift. På kort tid blev fattiggårdene utrolig populære. De første fattiggårde i danske landsogne blev anlagt i Sønderjylland i 1840rne. Det var imidlertid først i 1860erne, at ideen fik rigtig vind i sejlene, og en bølge af "anlægsfeber" skyllede over landet. I Danmarks Statistik af Falbe-Hansen og Scharling er antallet af fattiggårde opgjort til 270 i I 1885, hvor antallet formodentlig kulminerede, lå tallet på ca gårde. Alene på Fyn blev der i tidsrummet opført ikke mindre end 55 fattiggårde, hvoraf de seks var ejet af to eller flere landkommuner i fællesskab - eller sagt med andre ord, så var hveranden landkommune på Fyn involveret i driften af en fattiggård. Orden i hverdagen "Småfolk er også folk" hedder et fynsk ordsprog, men man kan have sin tvivl, når man læser fattiggårdenes ordensreglementer. Reglementerne spillede en vigtig brik i fattiggårdenes idégrundlag, idet de bevidst var udformet meget stift og rigoristiske, så dovne, drikfældige, omstrejfere og andre "uværdigt trængende" ikke følte sig fristet til at søge om fattighjælp. Samtidig skulle de strenge ordensregler genopdrage de fattige til en tilværelse ude i samfundet. Deres moral skulle styrkes, så de kunne føre et arbejdsomt og kristent levned. Dovenskab, drikfældighed, hor og anden foragt for kristen etik blev opfattet som roden til alskens elendighed. Ordensreglementet gav faste rammer for dagligdagen. De fattige fik kun udgangstilladelse på søn- og helligdage, så bl.a. kirkegangen kunne passes. Det forudsatte dog, at

3 "vedkommende hele ugen have opført sig upåklageligt og ikke have misbrugt den sidste givne tilladelse". Udgangsforbuddet gav fattiggårdene en fængselslignende karakter, hvilket yderligere blev understreget af, at der var tremmer for vinduerne. Mænd og kvinder blev holdt skarpt adskilt i hver deres sovesale, arbejdsværelser og spisestuer. Det gjaldt såvel ægtefolk som børn og deres forældre. Enhver "seksuel omgang" mellem de indsatte førte til strenge straffe. Da bestyreren på Vejstrup-Oure fattiggård opdagede, at et par af hans beboere havde haft et "usædeligt forhold", kostede det dem fire uger på Odense Tvangsarbejdsanstalt. Hvis vi tør tro ordensreglementet, var der også forbud mod privat ejendomsret og streng arbejdspligt. Det var således en detaljeret beskrivelse af beboernes dag med eksakte tidspunkter for morgenvækning, arbejdes-, spise- og sengetider. Dagligdagen var sat i system. Det var bestyreren og hans kone, der kontrollerede, at ordensreglementets mange regler blev overholdt. At arbejde for føden På fattiggården blev alle beboerne sat i sving. "Ethvert lem er forpligtet til at udføre sådant arbejde, som det kan, og som bliver det anvist...", står der f.eks. i reglementet for Vester Åby-Åstrup fattiggård. Og provst Fønss fra Vejlby på Fyn sagde ved indvielsen af Fælleshåb fattiggård i 1868: "Vi har villet, at de, som ikke har kunnet finde arbejde, og som kan arbejde, her skal kunne finde beskæftigelse til hjælp til deres underhold". I arbejdsværelserne hørtes om vinteren lyden fra rokkens spinden, måttemaskinernes larmen og småsnak ved kostebinderen. Det blev flettet, lavet sivmåtter, skamler, koste, børster m.v. Arbejdstiden var fra syv morgen til syv aften, kun afbrudt af små pauser og middagsmåltid ind imellem. Samtaler under arbejdet var ikke forbudt, når blot det ikke forstyrrede eller krænkede "velanstændigheden". I sommerhalvåret var det arbejdet ved fattiggårdens landbrug, der optog tiden. På de fleste fattiggårde var der både køer, grise, hønseri og tilhørende marker. Ideelt set skulle de fattiges arbejdsindsats finansiere driften af fattiggården, men i virkelighedens verden lykkedes

4 det kun sjældent, da de fleste beboeres arbejdsevne var beskeden. I Danmark har vi en lang tradition for at udnytte de kriminelles arbejdskraft; det skete på kongens skibsværfter, ved borgbyggeri osv. Men det var noget nyt, at modtagelsen af fattighjælp også var forbundet med arbejdspligt. Dermed blev de fattige slået i hartkorn med de kriminelle. En broget skare Det var samfundets allersvageste, de udstødte og subsistensløse, der havnede på fattiggårdene. Alle fik fattighjælp fra sognet blev anbragt på fattiggården uanset alder, og uanset om det var sognets drukkenbolt eller landsbytossen. Alle sognets fattige blev samlet i én bygning, det gav de fleste stordriftsfordele - de største besparelser! Derfor var beboerne på fattiggårdene en broget skare. Det var folk, der var kommet galt af sted, men også folk, som øvrigheden ikke anede, hvad den skulle stille op med. Filosofien var, at de var afvigere alle som én, og derfor skulle de isoleres fra det øvrige samfund. De fleste fattiggårde havde ca sengepladser - enkelte havde dog plads til over 100 mennesker. Det var dog sjældent, at alle senge var optaget. Ved folketællingen i 1880 boede omkring 5 promille af den fynske landbefolkning på en fattiggård, men derefter faldt tallet hastigt. Bedre økonomiske tider og nye sociale reformer affolkede fattiggårdene, og mange stod herefter halvtomme. De højeste belægningstal havde fattiggårdene om vinteren, der ofte var en vanskelig tid for fattigfolk. Det var svært at finde løsarbejde, og mange måtte søge hjælp hos fattigkassen. I den mørke tid øgedes belægningstallet med 5-10% i forhold til om sommeren. Beboerne kom fra landbounderklassen. Det var landarbejdere, tjenestefolk og småhåndværkere. For de mindrebemidlede var svagelighed, sygdom og alderdomssvækkelse skæbnesvanger, og hvis familien ikke kunne give en hjælpende hånd, så var der kun fattigforsørgelsen tilbage. Børn på gården

5 Hver tredje fattiggårdsbeboer var et barn. Børnene var enten forældreløse, anbragt sammen med deres forældre, eller blevet fjernet fra hjemmet, fordi de blev forsømt. Disse børn fik nu en opvækst blandt samfundets mange "skæve eksistenser". Vester Skjerninge-Ulbølle sogneråd fik i 1876 amtets velsignelse til at tvangsfjerne tre piger i alderen 8 til 12 år, fordi de gik for lud og koldt vand. De havde næsten ingen klæder og levede "kun af, hvad de kunne tigge hos medlidende naboer". Videre hedder det, at "børnene har siden november f.a. til sammen forsømt 48 dage fra skolen. Enken Marie Ravn har tidligere været straffet for betleri, og sognerådets advarsler om at pleje børnene ordentligt og lade dem søge skolen er blevet besvaret med den erklæring, at herefter skulle børnene slet ikke komme i skole mere. Sognerådet har tillige en stærk formodning om, at fremmede mandspersoner har tilhold hos hende i utugtigt øjemed". I Svendborg Amtsarkiv finder man et brev fra 1872, hvor en moder med to uægte børn tryglede om, at børnene ikke blev anbragt på Skrøbelev fattiggård: "Da børnene kun er små, nemlig 4 og 3 år, kan jeg ikke forsvare for mig selv at overdrage dem til opdragelse på fattiggården, hvor de naturligvis vil blive overladt til dem selv, og da børnene, når jeg erholder hjælp til dem vil kunne blive boende hos mine gamle forældre, og jeg selv passe dem med renlighed og orden. Da det er min overbevisning, at deres fader hverken vil forlade dem eller mig [...] da han ved sin afrejse [til Amerika] lovede, at hverken børnene eller jeg skulle komme til at lide nød, og da han altid har været et retskaffent menneske, kan kun uheldige omstændigheder eller muligvis hans død være årsag til, at jeg hidtil ikke har hørt fra ham og således nødsaget mig til dette skridt". Men lige lidt hjalp det. Børnene blev fjernet. Flere af fattiggårdsbørnene var efterladt, fordi de var født uden for ægteskab og moderen ikke magtede at sørge for dem. Hvert 10. barn blev i slutningen af 1800-tallet født udenfor ægteskab. Det var som regel tjenestepiger, der var kommet "galt af sted", og som mistede deres tjenesteplads. Tilbage var kun fattigvæsenet og fattiggården, men når barnet var født forsvandt moderen igen og efterlod det nyfødte barn. Mad på bordet hver dag Fattiggårdsmaden var god solid bondekost. Ligesom alt andet på

6 fattiggårdene var også kosten sat i system - fastlagt i et nøje tilpasset bespisningsreglement. Dagen begyndte som regel med øllebrød, mens middagsmaden bestod af enten grød, vælling, pandekager, flæsk, kål, kartofler eller bollemælk. I pauserne stod den på et par skiver rugbrød med fedt, og aftensmaden var oftest mælkegrød. Dertil drak man masser af tyndt øl og skummetmælk. Det eneste afbræk i den faste rytme var ved juletid, hvor beboerne fik flæskesteg og risengrød. Med nutidige øjne kan kosten synes triviel og kedelig, men det var god og nærende mad, der i det store hele lever op til de krav, vi i dag stiller til en fornuftig ernæring. Forbuddet mod spiritus og tobak forekom nok nogle lemmer at være den hårdeste straf. Af bestyrernes sirligt førte dagbøger og regnskaber ses det, at disse kostplaner i de fleste tilfælde blev nøje overholdt. Det hændte alligevel, at beboerne klagede over kosten. Da distriktslægen efter en klage i 1872 undersøgte forholdene på Lindelse fattiggård på Langeland, skrev han efter to uanmeldte besøg: "Jeg undersøgte dels den levnede middagsmad, dels beholdningen af flæsk, dels brødet. Den levnede middagsmad var kål den 13. og ærter den 17., unægtelige kunne jeg ikke bekvemme mig til at smage på maden, da det var levninger, hvoraf fattiglemmerne havde spist, men maden så god, veltillavet ud og lugtede meget godt. Flæskebeholdningen var frisk og god, og brødet var også særdeles godt. Der blev endvidere vist mig nogle gode skiver smørrebrød, hvor smørret var friskt og godt og smurt på lige så tykt, som andre mennesker bruger det [...] Jeg erfarede herved tillige, at der om morgenen bliver lavet så meget øllebrød, at den aldrig bliver spist op, og den levnede øllebrød står da hele dagen til disposition for hvem der ønsker den...". Lægen konkluderede herefter, at der absolut ikke var tale om sultekost, "thi kosten på Lindelse fattiggård er ifølge det oplyste visselig lige så god eller snarere bedre end den kost, som fattige folk i almindelighed formår at skaffe sig, i hvert fald kunne fattiglemmerne i Lindelse altid blive mætte, hvilket vel andre fattige næppe altid kunne blive. Jeg må endnu tilføje, at samtlige fattiglemmer både voksne og børn, så sunde og velnærede ud...". Klager over sultekost og dårlige råvarer fra beboerne blev - som ovennævnte - næsten altid pure afvist. Måske holdt sognerødderne og myndighederne bevidst hånden over bestyreren. Når bestyrer Andersen på Fåborg fattiggård i 1905 blev

7 afskediget, fordi han groft havde sultet de gamle, var det altså undtagelsen frem for regelen. Bedre end deres rygte Fattiggårdenes eftermæle har ikke just været flatterende. De er altid blevet opfattet som topmålet af umenneskelighed og elendighed. Men forholdene på fattiggårdene var ofte bedre end deres rygte, i hvert fald hvis man betragter de materiale levevilkår isoleret. Bygningerne var gode - ofte nyopført til formålet. Indenrigsministeriet krævede, at fattiggårdene var bygget af ordentlige materialer, og derfor var de alle grundmurede og med fast tag. De havde også effektive og gode opvarmningsmuligheder. Desuden var det lovbefalet, at der skulle være et lokum, hvilket gav en del ståhej blandt bønderne, der havde svært ved at se, hvorfor fattigfolk skulle have et nymodens lokum, når de selv kunne klare sig med svinestalden. Meget tyder på, at bolig- og ernæringsforholdene havde en positiv indflydelse på beboernes sundhedstilstand. Alt i alt var både forplejning og boligforhold bestemt ikke ringere end vilkårene blandt landarbejdere, husmænd og landhåndværkere, snarere tværtimod. I hvert fald var vilkårene bedre end på de fleste fattighuse, som ofte var i en ret elendig tilstand. Drømmen om friheden Trods tryggere materielle vilkår var det langtfra alle fattigfolk, som var begejstret for livet på fattiggårdene. Prisen, man måtte betale, var simpelt hen for høj - social deroute og tab af personlig frihed under de fængselslignende forhold. Mange drømte om et liv uden for fattiggårdens mure, og satte sig - som ovennævnte Ane Smidt - op mod forholdene. Utilfredsheden var naturligt nok størst blandt de yngre fattiglemmer. Deres drøm om et liv i "friheden" var endnu intakt. Det var også blandt de yngre beboere, man finder de mest desperate forsøg på at slippe bort. Det blev til små springture. Som regel gik der dog kun kort tid, så havde myndighederne indfanget "flygtningen" og bragt ham eller hende tilbage. Indsmugling af brændevin forekom også med jævne mellemrum,

8 ligesom det skete, at distriktslægen blev tilkaldt for at syne liget af et fattiglem, der havde hængt sig. Det skete også, at lemmerne klagede til myndighederne over bestyreren. Det kunne som nævnt være klager over ringe kost, eller man besværede sig over hårdhændet behandling og seksuelle overgreb. Det gav dog sjældent noget resultat. Nogle gange kunne protesterne få karakter af et oprør, når beboere korporligt satte sig op mod bestyreren eller viste aggressiv adfærd over for de andre beboere. Andre gik helt anderledes radikalt til værks, som det skete på Hårby fattiggård. Den desperate udvej Om aftenen den 28. september 1885 kunne bestyrer Sørensen på Hårby fattiggård pludselig mærke en sveden lugt. En gennemgang af gården viste, at tørvehuset stod i flammer. Eftersom vinden bar mod stuehuset blev alle lemmerne, der lå i tryg søvn, vækket. Flere ældre, hjælpeløse beboere fik bestyreren båret ud i haven, mens et par kvindelige beboere fik bragt børnene i sikkerhed. Bestyreren nåede også at få reddet regnskabsbøger og en del bohave ud, men det lykkedes ikke at frelse bygninger og dyrehold fra flammerne. Allerede på brandnatten blev mistanken om brandstiftelse rette mod den kræftsyge Ane Kirstine Jørgensen, eftersom hun og hendes søn som de eneste var fuldt påklædt, mens resten af beboerne stod i deres blotte linned. Sønnen havde ifølge sognerådet sågar fået to sæt klæder på og "var forsynet med sin skoletaske med bøger og tavle". Under det efterfølgende politiforhør påtog Ane Kirstine Jørgensen sig snart skylden. Hun forklarede, at hun, da alle andre var gået til ro, havde listet sig ud af sit kammer, fundet nogle tændstikker frem og gået ud i baghuset, hvor hun antændte noget foderhalm. Over for myndighederne forklarede hun, at hun var meget "ked" af opholdet på fattiggården. Kosten var efter hendes mening hverken tilstrækkelig eller ordentlig tillavet, og så var bestyreren urimelig hård mod både hende og hendes søn, der bl.a. var blevet pryglet med et reb. Under de næste dages forhør blev bestyreren også beskyldt for at havde nægtet hende den ordinerede medicin. Bestyreren tilbageviste dog alle beskyldninger som løgnagtige. Og dermed var sagen afgjort. Da Ane Kirstine Jørgensen hidtil havde haft en pletfri

9 straffeattest, blev hun idømt 3 års forbedringsarbejde. På vej mod institutionssamfundet I løbet af 1890erne var fattiggårdenes storhedstid ved at klinge af. Det var nu de gamle og de sygdomssvækkede - det tunge klientel - der prægede fattiggårdsmiljøet. Nye socialpolitiske reformer gjorde driften af fattiggårdene urentable, og flere fattiggårde blev afviklet. Mens andre var mere sejlivede og blev tilpasset de nye tiders krav. Bl.a. blev flere omdannet til kombinerede fattiggårde og alderdomsasyler med særlige afdelinger for modtagere af den nyindførte alderdomshjælp (fra 1922 aldersrente). Asylerne havde deres egne spisestuer, og beboerne blev holdt skarpt adskilt fra dem på forsørgelsesafdelingerne. Fattiggårdenes fremkomst markerede et nybrud i dansk socialhistorie. De var en del af 1800-tallets storstilede statslige og kommunale anstaltsbyggeri, hvor samfundets "problembørn" blev udskilt og anbragt på særlige institutioner fjernt fra det omgivende samfund. Der blev bygget børne- og opdragelseshjem for forældreløse eller vanartede børn, der ikke kunne indrette sig efter tidens love og moral. De syge kom på hospital og de handicappede på abnormanstalter. Der var behandlings- og helbredsanstalter for psykisk syge og sindslidende, hvor de kunne blive revalideret. Og der blev altså bygget fattiggårde til de fattige. En række sociale bestræbelser, der blev kronet med K.K. Steinckes socialreform i 1933, gjorde det efterhånden af med de sidste fattiggårde. De blev i stedet omdannet til alderdomshjem, som altså overtog arven fra fattiggårdene. Flere af vores pleje- og alderdomshjem har således i en ikke alt for fjern fortid tjent som fattiggård. Derfor findes der også mange historier om ældre mennesker, der nægtede at komme på alderdomshjem, fordi de ikke ville ende deres dage på fattiggården! Den skam skulle ikke overgå dem. Litteratur Inge Bundsgaard og Peter Korsgaard: Fra fattigforsorg til socialpolitik. (i: Per Boje m.fl. (red.): Folkestyre i by og på land. 1991).

10 Ingeborg Christmas-Møller: På fattighuset. Kbh Harald Jørgensen: Studier over det offentlige fattigvæsens historiske udvikling i Danmark i det 19. århundrede. Kbh Johnny Wøllekær: Fattiggårdene på Fyn. Odense Johnny Wøllekær: På fattiggården. (i: Bol og by, 1991:1, s ). Billedtekst Da fynbomaleren Jens Birkholm i 1904 malede "Frelserhæren i fattiggården", blev der også plads til et par af de skæve eksistenser, der færdedes på Fåborg fattiggård. Midt i billedet sidder den fordrukne klokker Jacob Aal med hænderne tungt hvilende på knæet. Han sås tit døddrukken i byens smalle stræder med en drengeflok i hælene, der ihærdigt forsøgte at få ham til at kime med kirkeklokken på de forkerte tidspunkter. Ved siden af sidder vennen Blinde Søren med bøjet hoved. På grund af sit handicap havde han boet på fattiggården siden sit 20. år. I døråbningen ses bestyrer Sørensen, der blev afskediget, fordi han sultede beboerne.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

RRN Forældre-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode.

RRN Forældre-manual X-købing (Respekt, Rehabilitering, Ny chance) Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode. Velkommen til RRN-programmet, som dit barn skal deltage i for en fastsat periode. For at gøre dit barns oplevelse i programmet så behagelig som muligt, så læs denne manual, som fortæller noget om de regler,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE

VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG FOLKEAFSTEMNING OM EN FÆLLES PATENTDOMSTOL M.V. DEN 25. MAJ 2014 Indhold 1. VALGHANDLINGER... 3 2. VALGKORT... 3 3. STEMMEAFGIVNING...

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere