Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse. August 2010

Transkript

1 Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse August 2010

2 Introduktion Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner hvert år takster til brug for afregning af sygehusenes aktivitet. Som takstsystem anvendes DRG (Diagnose Relateret Gruppering) og DAGS (Dansk Ambulant GrupperingsSystem). Beregning af taksterne sker på baggrund af ydelsesdata, patientadministrative data og omkostningsdata. Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner på baggrund heraf en gennemsnitlig omkostning for de enkelte stationære og ambulante behandlinger. De gennemsnitlige omkostninger for de stationære og ambulante behandlinger anvendes efterfølgende til beregningen af DRG- og DAGS-taksterne. Formålet med denne publikation er at give en samlet gennemgang af det forløb og de beregninger, som ligger til grund for den årlige beregning af taksterne i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, baseret på data og indberetninger fra landets sygehuse. Læsevejledning Denne publikation tager udgangspunkt i Takstberegning for sygehusene, første gang udgivet af Sundhedsstyrelsen i Publikationen er i sin opbygning identisk med Takstberegning for sygehusene, men giver en mere dybdegående beskrivelse af de forløb og de beregninger, der ligger til grund for takstberegningen. Publikationen henvender sig derfor særligt til ansatte i regioner og sygehuse samt personer i øvrigt med en faglig interesse i takstberegning for sygehusene. Publikationen er opdelt i 5 kapitler. Hvert kapitel svarer til ét af de 5 procestrin, som gennemløbes i forbindelse med takstberegningen. Nedenfor er i en grafisk oversigt gengivet de 5 procestrin, som gennemløbes samt hovedindhold af hvert trin. Oversigten er således også en gengivelse af denne publikations opbygning, og nummereringen i figuren svarer tilsvarende til publikationens nummerering. 1

3 Kliniske systemer Patientadministrative systemer Fordelingsregnskab 1. Aktivitetsdata klargøres 2. Omkostningsdata klargøres 1.1 Ydelsesdata indlæses 1.4 Patientadministrative data indlæses 2.1 Omkostningssteder etableres 1.2 Ydelsesdata vægtes 1.5 Patientadministrative data klargøres 2.2 Omkostninger fordeles 1.3 Ydelsesdata klargøres 2.3 Takstbasis beregnes 3. Patientomkostningstræk beregnes 3.1 Enhedsomkostninger beregnes 3.2 Ydelsesomkostninger beregnes Sengedags- /besøgsomkostning Ydelsesomkostning 3.3 Særligt omkostningstunge ydelser beregnes Særligt omkostningstunge ydelser 3.4 Omkostninger kobles til patientforløb 4. DAGS-takst beregnes 5. DRG-takst beregnes 4.1 Placering i Placering i DAGSgruppe DAGS-Gruppe 5.2 DRG-vægt på afdelingsniveau 5.1 Placering i DRGgruppe 4.2 Beregnings af DAGS-takst DAGS-takst beregnes 5.3 Sygehusforløb dannes 5.4 DRG-takst beregnes 4.3 Justering af DAGS-takst DAGS-takst justeres 5.5 DRG-takst justeres Endelig DAGS-takst Endelig DRG-takst 2

4 For at overskueliggøre de enkelte procestrin, indeholder hvert kapitel: En oversigt over det enkelte procestrin og en kort beskrivelse af dette En nedbrydning af det enkelte procestrin i et underliggende aktivitetsdiagram En beskrivelse af indhold og beregninger i de enkelte aktiviteter Til kapitel 4 og 5 er tilknyttet en række bilag, som giver en mere teknisk beskrivelse af en række forløb og beregninger. Ovenstående opbygning er grafisk illustreret nedenfor med et eksempel: Oversigt over procestrin Aktivitetsdiagram Beskrivelse Beskrivelse af indhold og beregninger. De beskrevne forløb og beregninger foretages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med mindre andet er angivet. 3

5 1. Aktivitetsdata klargøres I denne del af processen indlæses ydelses- og patientadministrative data til brug for den efterfølgende kobling med omkostningsdata. Fra de kliniske systemer indlæses ydelsesdata (fx blodbank og klinisk biokemi), indeholdende oplysninger om udførte ydelser. Fra de patientadministrative systemer indlæses patientadministrative data, som bl.a. indeholder oplysninger om ambulante besøg, sengedage, procedurer samt diagnosekoder. Der foretages en tilpasning og kvalitetssikring af data og datadefinitioner, hvorefter ydelses- og patientadministrative data kan kobles med de omkostningsdata, som indberettes af sygehusene. 4

6 1.1 Ydelsesdata indlæses Ydelsesdata leveres fra de enkelte sygehuses kliniske systemer eller fra LPR (Landspatientregisteret). Indlæsningen fra sygehusenes lokale systemer sker via databasen Freud, som er Indenrigs- og Sundhedsministeriets system til overførsel og indlæsning af sygehusdata. Indlæsningerne fra sygehusene indeholder typisk følgende data: Sygehusnummer Afdelingskode Cpr-nummer Behandlingsdato/klokkeslæt/registreringsdato Kode for ydelser Rekvirerende sygehusafdeling Rekvirent (hvorvidt sygehus eller praktiserende læge har rekvireret ydelsen) 5

7 1.2 Ydelsesdata vægtes De enkelte ydelser vægtes ved at gange ydelserne med et antal point. Disse point er udtryk for ydelsens tyngde. Dette sker for senere at kunne fordele omkostningerne i forhold til ydelsernes forskellige ressourcetræk. En række ydelsesdata er allerede vægtet ved modtagelsen. For øvrige ydelser ganger Iindenrigs- og Sundhedsministeriet ydelserne med et antal point. Antallet af points er fastsat enten af Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller af de kliniske selskaber, i begge tilfælde på baggrund af udførte analyser af det faktiske ressourceforbrug på udvalgte sygehuse. For ydelser, hvor det ikke er muligt at fastsætte en pointangivelse, sættes pointangivelsen til ét point, således at disse ydelser vægtes ens. Dette kan være tilfældet, hvor der findes en oversigt over cpr-numre, dækkende patienter der har modtaget dyr medicin, men hvor den faktisk anvendte dosis ikke kendes og det derfor vælges at vægte alle ens. Der leveres ydelsesdata på og pointangivelser fra følgende områder: Ydelsesdata Klinisk biokemi Radiologi Fysioterapi/ergoterapi Klinisk fysiologi/nuklearmedicin Klinisk mikrobiologi Klinisk immunologi Patologi Blodbank Pointsystem med udgangspunkt i: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dansk selskab for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Vægtet ved modtagelse. Vægtning er systemafhængig Vægtet ved modtagelse. Vægtning er systemafhængig Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi Vægtet ved modtagelse. Vægtning er systemafhængig 1.3 Ydelsesdata klargøres Ydelsesdata harmoniseres og tilpasses. Dette omfatter bl.a. ensretning af datoformat og tilføjelse af det system som leverer data. Der foretages en vurdering af, hvorvidt ydelsesdata virker valide. I denne vurdering ses på den månedlige udvikling i antallet af ydelser samt på det samlede antal af ydelser i forhold 6 til tidligere år.

8 1.4 Patientadministrative data indlæses Patientadministrative data leveres fra de enkelte sygehuses Patientadministrative Systemer (PAS) eller fra LPR. Indlæsningen fra sygehusenes lokale PAS-systemer sker via Freud, der som nævnt er Indenrigs- og Sundhedsministeriets system til overførsel og indlæsning af sygehusdata. Indlæsningerne fra sygehusene indeholder typisk følgende data: Sygehusnummer Afdeling Cpr-nummer Systemnavn Behandlingsdato/klokkeslæt/registreringsdato Procedurekoder Tillægskode Diagnosekoder 1.5 Patientadministrative data klargøres Patientadministrative data (fra PAS eller LPR) harmoniseres og tilpasses. Dette omfatter bl.a. ensretning af datoformat og en kobling mellem procedurekoder og tillægskoder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tildeler endvidere alle de patientadministrative data et unikt løbenummer på observationsniveau kaldet SST-nummer. De harmoniserede og tilpassede patientadministrative data fra de lokale PAS-systemer sammenholdes med tilsvarende udtræk fra LPR for at vurdere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem patientadministrative data i de to systemer. Såfremt dette ikke er tilfældet, søges årsagen fundet og rettet i dialog med det pågældende sygehus. 7

9 2. Omkostningsdata klargøres I denne del af processen udarbejder sygehusene fordelingsregnskab til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fordelingsregnskabet viser sygehusenes fordeling af deres omkostninger ud på omkostningssteder - det vil sige afdelinger, afsnit, administration mv. Fordelingen af omkostninger sker ud på endelige omkostningssteder, midlertidige omkostningssteder og eksterne omkostningssteder. Endelige omkostningssteder omfatter områder, hvor omkostningen kan relateres til en bestemt gruppe patienter. Midlertidige omkostningssteder omfatter områder, hvor omkostningerne ikke umiddelbart kan relateres til en bestemt gruppe patienter. Midlertidige omkostningssteder fordeles efterfølgende ud til endelige omkostningssteder ved hjælp af fordelingsnøgler. Eksterne omkostningssteder dækker områder, som ikke dækker sygehusenes drift af det somatiske område, og derfor holdes uden for takstberegningen. Summen af de endelige omkostninger inklusiv de fordelte midlertidige omkostninger - afspejler således sygehusenes driftsomkostninger og kaldes takstbasis. Takstbasis ligger til grund for den efterfølgende takstberegning. 8

10 Introduktion 2.1 Omkostningssteder etableres I dette procestrin etablerer sygehuset den grundlæggende struktur for sygehusets fordelingsregnskab Omkostningssteder etableres Der etableres tre grupper af omkostningssteder: Endelige omkostningssteder Midlertidige omkostningssteder Eksterne omkostningssteder Endelige omkostningssteder Endelige omkostningssteder er de områder, hvor omkostningerne kan relateres til en bestemt gruppe patienter. Dette kan være en intensivafdeling, en operationsgang, et ambulatorium eller en røntgenafdeling. Afdelinger kan opdeles i flere omkostningssteder, hvor det er relevant i forhold til forskellige patientgrupper, fx hvis hofteoperationer udføres på det ene afsnit og knæoperationer på det andet afsnit. Visse typer af særydelser, implantater og medicin kan også være et endeligt omkostningssted, hvis sygehuset vurderer, at det i væsentligt omfang kan påvirke omkostningsfordelingen. Dette forudsætter, at særydelserne entydigt kan udskilles på cprnummer eller ved hjælp af diagnose- eller procedurekoder. I givet fald beregner sygehuset en enhedspris, med udgangspunkt i antallet af ydelser registreret i det patientadministrative system, kendskab til enhedsprisen og/eller kendskab til den samlede udgift registreret i det lokale økonomisystem. Midlertidige omkostningssteder Midlertidige omkostningssteder er de områder, hvor omkostningerne ikke umiddelbart kan henføres til en bestemt gruppe patienter. Dette kan være teknisk afdeling, køkken, lægeambulance eller administration. Disse områder samles i første omgang i midlertidige omkostningssteder med henblik på efterfølgende at blive fordelt til endelige eller eksterne omkostningssteder. Eksterne omkostningssteder Eksterne omkostningssteder dækker de områder, som holdes ude af takstberegningen, da omkostningerne ikke vedrører sygehusets drift. Det er fx de psykiatriske afdelinger på de somatiske sygehuse, leje og 9 leasing, patienttransport og tjenestemandspension. Disse omkostninger indgår derfor ikke i den videre beregning.

11 2.2 Omkostninger fordeles Introduktion I dette procestrin indlæser og fordeler sygehusene de faktiske omkostninger i den etablerede struktur for fordelingsregnskabet. Indlæsning og fordeling sker i den såkaldte matrice-form, som er et indberetningsskema, der anbefales af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Omkostninger indlæses Kontonumre og omkostningsdata fra de lokale økonomisystemer indlæses i matrice-formen, således at hvert kontonummer får en selvstændig række i fordelingsregnskabet. Dette trin kan Indenrigs- og sundhedsministeriet være behjælpelig med Omkostninger til endelige omkostningssteder Hver enkelt omkostning fordeles til et eller flere omkostningssteder. Størstedelen af kontonumre vil have et stednummer tilknyttet, som direkte henfører til det omkostningssted, hvor omkostningen skal fordeles. Resterende kontonumre, som fx lægeløn, fordeles på de omkostningssteder, hvor det er relevant. Fordelingen sker ved, at sygehuset angiver en procentandel under de respektive omkostningssteder. Procentandelene skal for hver omkostning summere til 100 % for at sikre, at omkostningen er fuldt fordelt. I det omfang at matricen er udfyldt tidligere år, skal der for de eksisterende kontonumre tages stilling til, hvorvidt procentfordelingerne fortsat gælder. 10

12 2.2.3 Omkostninger til midlertidige omkostningssteder De omkostninger, som ikke umiddelbart kan henføres til en patientgruppe, placeres som et midlertidigt omkostningssted Omkostninger til eksterne omkostningssteder De omkostninger, som ikke skal indgå i takstberegningen, fordeles til et eksternt omkostningssted. Disse omkostninger holdes ude af den videre beregning, da de ikke vedrører sygehusets drift på det somatiske område Fordeling af midlertidige omkostningssteder De midlertidige omkostningssteder fordeles til de endelige omkostningssteder. Dette sker ved, at de midlertidige omkostningssteder opdeles i fire niveauer, der angiver den rækkefølge, som de midlertidige omkostningssteder fordeles efter. Eksempelvis kan ejendommens drift bl.a. fordeles til køkken, som igen kan fordeles til et antal endelige omkostningssteder. Fordelingsnøglerne fastsættes af det enkelte sygehus, og fordelingen af hvert niveau kaldes en kaskade. Ved at anvende kaskade-metoden sikres en ensartet måde at fordele omkostninger uden patienttilknytning ud fra et estimeret ressourcetræk. 11

13 2.3 Takstbasis beregnes Introduktion I dette procestrin beregnes de samlede omkostninger pr. endeligt omkostningssted, som efterfølgende vil ligge til grund for takstberegningen. 2.3 Takstbasis beregnes Takstbasis er summen af de omkostninger, som er fordelt til de endelige omkostningssteder tillagt de fordelte midlertidige omkostninger. Takstbasis pr. omkostningssted = omkostninger pr. endeligt omkostningssted + omkostninger pr. midlertidigt omkostningssted fordelt til endeligt omkostningssted Takstbasis er således et udtryk for de samlede driftsomkostninger for det endelige omkostningssted, som efterfølgende skal matches med de aktiviteter, den pågældende afdeling/afsnit har produceret. 12

14 3. Patientomkostningstræk beregnes I dette procestrin beregnes omkostningerne på sygehusniveau for de forskellige typer af ydelser, procedurer, sengedage og ambulante besøg. Omkostningerne opdeles i en sengedags-/besøgsafhængig komponent og en ydelseskomponent. Beregningerne sker ved at koble patientadministrative data og ydelsesdata med omkostningsdata fra sygehusenes fordelingsregnskaber. Omkostningerne henføres enten til den enkelte patient som en beregnet gennemsnitsomkostning, eller henføres til den enkelte ydelse ved at gange den vægtede ydelse med en beregnet pris. Afslutningsvis sammenkædes de enkelte omkostningskomponenter på besøgs- eller afdelingsudskrivningsniveau, hvorefter den enkelte patients aktivitets- og omkostningstræk fremkommer. Denne samling af patientdata kaldes patientrecorden. 13

15 3.1 Enhedsomkostninger beregnes Ved at sammenstille aktiviteten med takstbasis, som er de omkostninger som er fordelt til det enkelte omkostningssted, kan en gennemsnitlig enhedsomkostning for henholdsvis sengedage og ambulante besøg på de kliniske afdelinger beregnes ved division. Denne enhedsomkostning kaldes sengedags- eller besøgsomkostningen afhængig af, om der er tale om en stationær eller ambulant behandling. For hvert omkostningssted for de kliniske afdelinger på sygehusniveau gælder: Sengedags-/besøgsomkostning = Takstbasis Antal aktiviteter Da registreringen ikke muliggør en yderligere detaljering, antages det i ovenstående, at ressourcetrækket fra de enkelte patienter er ens. I det omfang et sygehus ikke har henført omkostninger til et omkostningssted med registreret aktivitet, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontakte det pågældende sygehus, således at omkostningsfordelingen kan korrigeres. Herefter foretages ovenstående beregning. 14

16 3.2 Ydelsesomkostninger beregnes Et antal point er tidligere blevet tilknyttet ydelsesdata som et udtryk for ydelsens tyngde (se aktivitet 1.2). Ved at sammenstille antallet af point fordelt til de enkelte tværgående afdelinger med de omkostninger, som er henført til det enkelte omkostningssted, kan en pointpris beregnes ved division. Denne pointpris ganges efterfølgende med antallet af point tilknyttet de enkelte ydelser, hvorefter omkostningen pr. ydelse kan fastsættes. Omkostningen pr. ydelse beregnes på det niveau (afdeling eller afsnit), som sygehusene har valgt ved indberetning af omkostningssteder. For hvert endelige ydelsesomkostningssted beregnes: Pointpris = Samlet henførte omkostninger Antal point For ydelse på afdelings- eller afsnitsniveau beregnes: Ydelsesomkostning = Ydelsespoint x pointpris Herefter foreligger den beregnede ydelsesomkostning. 3.3 Særlige omkostningstunge ydelser beregnes En række særligt omkostningstunge ydelser (fx implantater, intensivbehandling og visse typer medicin) henføres til den enkelte patient for at sikre en så præcis omkostningsopgørelse som muligt. Såfremt ydelserne er registreret på patientniveau, kan der ske en direkte henføring af omkostningen til den enkelte patient. Såfremt ydelsen ikke er registreret på patientniveau, forsøges omkostningen henført ved hjælp af fx entydige procedurekoder eller diagnosekoder. 15

17 3.4 Omkostninger kobles til besøg eller afdelingsudskrivning Omkostninger er nu koblet til ydelser, procedurer og sengedage/besøg. Da oplysningerne ligger i forskellige datasæt, skal disse nu kobles til det enkelte besøg eller den enkelte afdelingsudskrivning. Denne kobling sker efter nedenstående rækkefølge: Unikt løbenummer (SST-nummer) I de tilfælde hvor både ydelsesdata og patientadministrative data stammer fra PAS-systemet, er de tidligere tildelt et unikt løbenummer (SSTnummer) af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (se aktivitet 1.5). Omkostningerne kan derfor kobles entydigt til et besøg eller en afdelingsudskrivning ved hjælp af dette nummer. Forløbsnummer Hvis ydelsen er tildelt et systemspecifikt forløbsnummer fra PAS-systemet, og patienten er registreret med flere ydelser på samme sygehus i PAS-systemet, kan: o forløbsnummer o dato for aktiviteten (i ydelsesdata) o patientens besøgs- eller indlæggelses- og udskrivningsdato (i PAS-data) kobles til et besøg eller en afdelingsudskrivning. Cpr-nummer Hvis ydelsen hverken har et unikt løbenummer eller et forløbsnummer, kan følgende kobles: o cpr-nummer o dato for aktiviteten (i ydelsesdata) o patientens besøgs- eller indlæggelses- og udskrivningsdato (i PAS-data) For de aktiviteter som kan afregnes selvstændigt, skal aktiviteten være sket på besøgsdatoen eller inden for indlæggelses- og udskrivningsdatoen. For de aktiviteter som ikke kan afregnes selvstændigt, accepteres et tidsvindue på 7 dage på hver side af indlæggelsesperioden. 16 (Fortsættes)

18 3.4 Omkostninger kobles til besøg eller afdelingsudskrivning (Fortsat) Samtlige oplysninger for hvert enkelt besøg eller afdelingsudskrivning, som kaldes patientrecorden, samles i en tabel. På den måde dannes den samlede omkostning, patienten har haft ved besøget eller afdelingsudskrivningen på det pågældende sygehus. Såfremt ydelsen kan kobles til flere besøg eller afdelingsudskrivninger, vælges den nærmest liggende dato. Er flere datoer lige tæt på, vælges den stationære behandling forud for den ambulante behandling. Omkostninger fra eventuelle ydelser til patienter behandlet på andre sygehuse i regionen (fx laboratorieprøver) vil ud fra cpr-nummer og dato også blive koblet til patientrecorden, såfremt de er udført inden for tidsvinduet på 7 dage på hver side af indlæggelsesperioden. 17

19 4. DAGS-takster beregnes I dette procestrin knyttes den enkelte patientrecord til den relevante DAGS-gruppe. Det undersøges efterfølgende, om patientrecorden kan knyttes til en relevant gråzone DRG-gruppe. Herefter beregnes DAGS-taksten ved at dividere de samlede omkostninger for hver DAGS-gruppe med antallet af besøg. DAGS-taksterne justeres afslutningsvis for at sikre, at de samlede udgifter til ambulant behandling ikke ændres i forhold til det foregående år. 18

20 4.1 Placering i DAGS gruppe Introduktion I dette procestrin knyttes den enkelte patientrecord til den relevante DAGS-gruppe. Det undersøges efterfølgende, om patientrecorden kan knyttes til en relevant gråzone DRG-gruppe Patientrecord tilknyttes egenskaber Den enkelte patientrecord indlæses. Denne indeholder bl.a. information om aktionsdiagnose, tillægskoder, bidiagnoser, procedurekoder, køn og alder. Data korrigeres indledningsvis for personer, der har haft flere besøg samme dag på samme afdeling. Herudover udskilles en række patientrecords med særlige proceduregrupper som fx radiologi og klinisk fysiologi/nuklearmedicin, idet disse grupper alene udløser en proceduretakst. Beregningen af disse sker i et særskilt forløb. For at tilknytte patientrecorden entydigt til en DAGS-gruppe er det nødvendigt at tildele patientrecorden nogle yderligere informationer. Disse informationer findes i en række egenskabstabeller, som dækker aktionsdiagnoser, tillægskoder og procedurekoder. Egenskabstabellerne er uddybet i bilag 4.A. Efter tilknytning af egenskaber til patientrecorden foreligger den udvidede patientrecord. 19

21 4.1.2 Patientrecord samkøres med DAGSregler En ambulant patient grupperes først efter det ambulante takstsystem med henblik på at afdække mulige ambulante takstgrupper. DAGS-logikken er en tabel, som indeholder omkring 440???passer det stadigvæk??? regler for gruppering til én af de omkring 140???Hvor mange er der nu???dags-grupper. Reglerne angiver, hvilke egenskaber som skal være opfyldt for at den udvidede patientrecord kan grupperes til en given DAGSgruppe. Når der findes flere regler end DAGSgrupper skyldes det, at der kan være flere regler, der peger mod den samme DAGS-gruppe. Reglerne i DAGS-logikken er placeret i en bestemt rækkefølge. Den første regel, hvor patientrecorden matcher alle variable, bestemmer DAGS-gruppen. Rækkefølgen af logiktabellens regler er derfor afgørende for en korrekt gruppering. Herefter foreligger patientrecorden med en tilknyttet Patientrecord samkøres med DRGregler Det ambulante besøg søges efterfølgende grupperet efter DRG-grupperingen. Dette sker for at undersøge, om det ambulante besøg falder ind under et gråzoneområde. Undersøgelsen sker ved at samkøre patientrecorden med DRG-logikken (denne er nærmere omtalt under aktivitet 5.1.2). Grupperes patienten også til en stationær gråzone DRG-gruppe, placeres besøget her Patientrecord placeres i DAGSgruppe Herefter foreligger den enkelte patientrecord med en tilknyttet DAGS-gruppe alternativt en gråzone DRG-gruppe. 20

22 4.2 Beregning af DAGS-takst Patientrecord med DAGSgruppe Beregningsgrundlag forberedes Introduktion I dette procestrin kobles patientrecords i hver DAGS-gruppe med fordelingsregnskabet for at beregne DAGS-omkostningerne Beregningsgrundlag forberedes Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau beregnes Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau korrigeres Gennemsnitlig omkostning på landsplan beregnes Takst fastsættes Proces gentages fra Omkostningsdatabasen indlæses og patientrecorden med DAGS-gruppe klargøres for den videre takstberegning ved at fjerne fejlbehæftede data. Der foretages fejlsøgning i data og fejlbehæftede eller mangelfulde data slettes. Konkret slettes følgende: Patientrecords uden omkostninger eller hvor omkostningen er 0. Patientrecords hvor antal behandlingsdage er mere end én. Patientrecords som er blevet tilknyttet en gråzone DRG-gruppe (se aktivitet 4.4). Patientrecords med specialekoder der vedrører psykiatri. Patientrecords på afdelinger, hvor enhedsomkostningerne i samarbejdet med sygehusene er vurderet ikke-valide. Patientrecords, hvor særydelsen udgør en væsentlig andel, justeres, idet særydelsen opkræves særskilt. En række specifikke grupper er dog undtaget denne regel. Giver det mening er det korrekt?? DAGS-takst på landsplan 21

23 4.2.2 Beregningsgrundlag vægtes Patientrecord med DAGSgruppe Beregningsgrundlag forberedes Taksterne beregnes på baggrund af fordelingsregnskaber for de to foregående år. Nogle sygehuse indgår alene med omkostninger fra det ene år, mens andre sygehuse indgår med omkostninger fra begge år. For at sikre, at beregningen ikke bliver skæv, vægtes sygehuse med kun et års omkostninger, ved at gange disse omkostninger med faktor Omkostninger trunkeres Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau beregnes Takst fastsættes Inden for hver DAGS-gruppe trunkeres de laveste og højeste omkostninger, for at disse yderpunkter ikke skal påvirke gennemsnittet urimeligt. Dette sker ved beregning af såkaldte fraktiler for omkostningerne pr. DAGS-gruppe. I DAGS-grupper med mere end 20 observationer trunkeres ved 1 og 99 procent fraktilen. Værdier over 99 procent fraktilen erstattes med 99 procent fraktilen, og værdier under 1 procent fraktilen erstattes med 1 procent fraktilen. I DAGS-grupper med færre end 20 observationer trunkermes tilsvarende ved 5 og 95 procent fraktilen. Der fjernes således ikke observationer Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau korrigeres Gennemsnitlig omkostning på landsplan beregnes DAGS-takst på landsplan Proces gentages fra Takst fastsættes For DAGS-grupper der enten ikke kan beregnes, da der er tale om nye koder, eller hvor omkostningsdatabasen ikke frembringer realistiske beregninger, sættes en takst. Dette gøres fx ved at slette oplysningen i beregningsgrundlaget eller ved at sætte den nye takst ind. Den nye takst kan sættes på én af følgende måder: Der foretages en konkret opgørelse af ressourcetrækket for det pågældende forløb på et eller flere sygehuse, fx gennem såkaldte ABC-analyser. Der foretages en lægefaglig eller administrativ vurdering af ressourceforbruget for den pågældende behandling på et eller flere sygehuse. Der er udarbejdet et hjælpeskema i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som sygehusene anvender i forbindelse med denne vurdering. Der tages udgangspunkt i sidste års takstberegning for pågældende forløb (anvendes kun for eksisterende DAGS-grupper). 22

24 Patientrecord med DAGSgruppe Beregningsgrundlag forberedes Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau beregnes Takst fastsættes Gennemsnitlig omkostning på sygehusniveau beregnes Den gennemsnitlige omkostning for hver enkelt DAGS-gruppe på sygehusniveau beregnes ved at dividere summen af de trunkerede omkostninger i gruppen med antallet af ambulante besøg i gruppen. For hver DAGS-gruppe på sygehusniveau: Gennemsnitlig omkostning = Summen af trunkerede DAGS-omkostninger Antal besøg i gruppen Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau korrigeres Proces gentages fra Gennemsnitlig omkostning på landsplan beregnes DAGS-takst på landsplan 23

25 Patientrecord med DAGSgruppe Beregningsgrundlag forberedes Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres Takst fastsættes Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau beregnes Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau korrigeres Gennemsnitlig omkostning på landsplan beregnes DAGS-takst på landsplan Proces gentages fra Gennemsnitlig omkostning på sygehusniveau korrigeres Indenrigs- og Sundhedsministerietgennemgår de beregnede gennemsnitlige omkostninger. Der foretages en faglig vurdering af, hvorvidt de beregnede gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau virker valide. I denne vurdering indgår en sammenligning af de gennemsnitlige omkostninger sygehusene imellem. På baggrund af den faglige vurdering foretages de nødvendige korrektioner af data. Herefter foreligger den gennemsnitlige omkostning på sygehusniveau. 24

26 Patientrecord med DAGSgruppe Beregningsgrundlag forberedes Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau beregnes Gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau korrigeres Gennemsnitlig omkostning på landsplan beregnes DAGS-takst på landsplan Takst fastsættes Proces gentages fra Gennemsnitlig omkostning på landsplan beregnes Den gennemsnitlige omkostning for hver enkelt DAGS-gruppe på landsplan beregnes som simpelt gennemsnit. Dette sker for hver DAGS-gruppe ved at dividere summen af gennemsnitlige omkostninger på sygehusniveau med summen af ambulante besøg. For hver DAGS-gruppe: Gns.omkostninger på landsplan = Gns.omk. på sygehusniveau antal besøg på sygehusniveau Der foretages en faglig vurdering af, hvorvidt de gennemsnitlige omkostninger pr. DAGS-gruppe virker valide. I denne vurdering indgår en sammenligning af taksterne med tidligere år. På baggrund af den faglige vurdering foretages de nødvendige korrektioner af data. Herefter gentages hele beregningsforløbet fra aktivitet med det korrigerede datagrundlag. Det vil ofte være nødvendigt at gentage dette beregningsforløb et antal gange før de beregnede gennemsnitlige omkostninger på landsplan vurderes at have den nødvendige validitet. Alle korrektioner i data bliver løbende dokumenteret af Indenrigs-og Sundhedsministeriet og stillet til rådighed for de involverede sygehuse. Efter sidste gennemløb foreligger herefter den foreløbige DAGS-takst på landsplan. 25

27 4.3 Justering af DAGS-takst Introduktion I dette procestrin justeres de enkelte DAGS-takster således, at den forventede produktionsværdi i et givent år svarer til den faktiske produktionsværdi det foregående år. Herefter foreligger den endelige DAGS-takst DAGS-takst justeres Der foretages en justering af DAGS-taksten således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det foregående år (den såkaldte nul-sum). Denne justering sker samtidig for DRG- og DAGStaksterne for at sikre, at de samlede udgifter til takstafregning tilsammen ikke stiger. Justeringsfaktor = Produktionsværdi foregående år Forventet produktionsværdi Der anvendes samme justeringsfaktor ved beregning af henholdsvis DAGS- og DRG-taksterne. Ved at gange den foreløbige DAGS-takst med justeringsfaktoren fremkommer herefter den endelige DAGS-takst: Endelig DAGS-takst = Foreløbig DAGS-takst x justeringsfaktor Herefter foreligger den endelige DAGS-takst. 26

28 4.4 Beregning af gråzone DRG-takst Introduktion En række behandlinger kan foregå både ambulant og stationært. Disse kaldes gråzone DRG og udskilles i forbindelse med beregning af DRG- og DAGS-taksterne (se afsnit og 5.1.2). For disse behandlinger beregnes en særlig takst, som ligger mellem DRG-taksten og DAGS-taksten. Sygehusene har således et incitament til at behandle patienten ambulant Beregning Gråzonetaksten beregnes som et vejet gennemsnit af taksterne for behandlinger foretaget ved ambulant besøg og indlæggelse. For hver gråzone DRG-gruppe: Gråzonetakst = Ambulant omkostning x antal besøg i LPR + DRG-takst x antal udskrivninger i LPR Antal besøg i LPR + antal udskrivninger i LPR De ambulante besøg fastsættes som den gennemsnitlige omkostning for de enkelte ambulante besøg i omkostningsdatabasen, mens DRG-taksten bruges til at fastsætte indlæggelserne. Beregning af gråzonetaksterne tager således udgangspunkt i såvel de faktiske omkostninger, som den faktiske fordeling mellem ambulante behandlinger og behandlinger under indlæggelse. Gråzonetaksterne kan først beregnes, når DRG-taksterne er beregnet. 27

29 Bilag 4.A: Egenskabstabeller - procesbeskrivelse Introduktion For at en patientrecord kan grupperes entydigt ved hjælp af DAGS-logikken, er det nødvendigt at tilknytte en række yderligere informationer (egenskaber) til patientrecorden. Dette sker ved at samkøre patientrecorden med en række egenskabstabeller. Nedenfor er angivet den rækkefølge, som patientrecorden samkøres med egenskabstabellerne i, samt formålet med de enkelte egenskabstabeller. Der henvises til bilag 5.B i afsnit 5 for en beskrivelse af indholdet i egenskabstabellerne. DG1 Tabellen har til formål at knytte en række informationer til aktionsdiagnosen og bidiagnoserne. DRGTPT Tabellen har til formål at knytte en række informationer til procedurekoderne. TILL Tabellen har til formål at knytte en række informationer til tillægskoderne. 28

30 5. DRG-takster beregnes I denne del af processen knyttes de enkelte patientrecords for stationære patienter til en DRG-gruppe ud fra bl.a. deres aktionsdiagnose og procedurekoder. For de enkelte DRG-grupper beregnes en gennemsnitlig omkostning på afdelingsudskrivning. De enkelte afdelingsudskrivninger for samme patient under samme sygehusindlæggelse sammenkobles efterfølgende. Herved dannes den samlede sygehusudskrivning for patienten under sygehusindlæggelsen. Den afdelingsudskrivning i DRG-gruppen med den højeste gennemsnitsomkostning på afdelingsniveau, bliver gjort til sygehusudskrivningen, og omkostninger fra øvrige afdelingsudskrivninger under samme sygehusudskrivning overføres til denne. 5.1 Placering i DRG-gruppe Patientrecord 5.2 DRG-takst beregnes på afdelingsudskrivning 5.1 Placering i DRGgruppe 5.3 Sygehusudskrivning dannes 5.4 DRG-takst på sygehusudskrivning 5.5 DRG-takst justeres Endelig DRGtakst 29

31 Introduktion I dette procestrin knyttes en række yderligere informationer til den enkelte patientrecord for at patientrecorden efterfølgende kan placeres entydigt i den relevante DRG-gruppe Patientrecord tilknyttes egenskaber Den enkelte patientrecord indlæses. Den indeholder bl.a. information om aktionsdiagnose, tillægskoder, bidiagnoser, procedurekoder, indlæggelses- /udskrivningsdato, køn og alder. For at tilknytte patientrecorden entydigt til en DRGgruppe er det nødvendigt at tildele patientrecorden en række yderligere informationer. Disse informationer findes i en række egenskabstabeller, som dækker aktionsdiagnoser, tillægskoder, procedurekoder, komplikationsegenskaber samt kriterier, der kan medføre særlige grupperinger. Egenskabstabellerne er uddybet i bilag 5.A (procesbeskrivelse) og 5.B (tabelbeskrivelse) Efter tilknytning af egenskaber til patientrecorden foreligger den udvidede patientrecord. 30

32 5.1.2 Patientrecord kobles med DRGregler Patientrecorden med tilknyttede egenskaber - den udvidede patientrecord - er nu klar til at blive tilknyttet en DRG-gruppe. Dette sker ved at koble den udvidede patientrecord med DRG-logikken. DRG-logikken er en tabel, som indeholder omkring regler for gruppering til én af de omkring 670 DRG-grupper. Reglerne angiver hvilke egenskaber, som skal være opfyldt, for at den udvidede patientrecord kan grupperes til en given DRG-gruppe. Når der findes flere regler end DRG-grupper, skyldes det, at der kan være flere regler, der peger mod den samme DRG-gruppe Patientrecord placeres i DRG-gruppe Reglerne i DRG-logikken er placeret i en bestemt rækkefølge. Den første regel, hvor den udvidede patientrecord matcher alle variable, bestemmer DRG-gruppen. Rækkefølgen af logiktabellens regler er derfor afgørende for en korrekt gruppering. Herefter foreligger den enkelte patientrecord med en tilknyttet DRG-gruppe. 31

33 5.2 DRG-takst beregnes på afdelingsudskrivning Patientrecord med DRG-gruppe Introduktion I dette procestrin kobles patientrecords i hver DRGgruppe med fordelingsregnskabet for at beregne DRG-omkostningerne på afdelingsudskrivning Omkostningsdatabase Beregningsgrundlag forberedes Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres på afdelingsudskrivning DRG-omkostninger beregnes på afdelingsudskrivning Beregningsgrundlag forberedes Omkostningsdatabasen indlæses og klargøres for den videre takstberegning ved at fjerne forkerte eller fejlbehæftede data som angivet nedenfor. Indledningsvist afgrænses data således, at de alene omfatter records for stationære somatiske patienter. Der foretages fejlsøgning i data, og fejlbehæftede eller mangelfulde data slettes. Konkret slettes følgende: Patientrecords uden omkostninger. Disse kan opstå, hvis omkostninger ikke er blevet henført til aktiviteten, eller hvis der er tale om eksperimentel behandling, som ikke er omkostningsfastsat. Patientrecords, hvor de samlede omkostninger er mindre end 500 kr., idet beløbet er så lavt, at det anses som en fejl. Gennemsnitsomkostning på afdelingsudskrivning 32

34 Patientrecord med DRG-gruppe Beregningsgrundlag forberedes Omkostningsdatabase Beregningsgrundlag vægtes Taksterne beregnes på baggrund af fordelingsregnskaber for de to foregående år. Nogle sygehuse indgår alene med omkostninger fra det ene år, mens andre sygehuse indgår med omkostninger fra begge år. For at sikre at takstberegningen ikke bliver skæv, vægtes sygehuse med kun et års omkostninger ved at gange disse omkostninger med faktor Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres på afdelingsudskrivning DRG-omkostninger beregnes på afdelingsudskrivning Omkostninger trunkeres på afdelings-udskrivning Inden for hver DRG-gruppe trunkeres de laveste og højeste omkostninger, for at disse yderpunkter ikke skal påvirke gennemsnittet urimeligt. Dette sker ved beregning af såkaldte fraktiler for omkostningerne pr. DRG-gruppe. I DRG-grupper med mere end 20 observationer trunkeres ved 1 og 99 procent fraktilen. Værdier over 99 procent fraktilen erstattes med 99 procent fraktilen, og værdier under 1 procent fraktilen erstattes med 1 procent fraktilen. I DRG-grupper med færre end 20 observationer trunkeres tilsvarende ved 5 og 95 procent fraktilen. Der fjernes således ikke observationer. Gennemsnitsomkostning på afdelingsudskrivning DRG-omkostninger beregnes på afdelingsudskrivning Den gennemsnitlige omkostning for hver enkelt DRG-gruppe på afdelingsudskrivning beregnes ved at dividere summen af trunkerede omkostninger i gruppen med antallet af observationer i gruppen. For hver DRG-gruppe på afdelingsudskrivning beregnes: Gennemsnitlig omkostning = Summen af trunkerede DRG-omkostninger Antal observationer i gruppen 33

35 Patientrecord med DRG-gruppe Omkostningsdatabase Beregningsgrundlag forberedes Beregningsgrundlag vægtes Omkostninger trunkeres på afdelingsudskrivning DRG-omkostninger beregnes på afdelingsudskrivning DRG-vægte berenes på afdelingsudskrivning DRG-vægt på afdelingsudskrining beregnes herefter som den gennemsnitlige omkostning for hver enkelt DRG-gruppe på afdelingsudkrivning divideret med den gennemsnitlige omkostning for alle DRGgrupper på afdelingsudskrivning. For hver DRG-gruppe på afdelingsudskrivning: Gennemsnitsomkostning på afdelingsudskrivning DRG-vægt = Gennemsnitlig omkostning for DRG-gruppe Gennemsnitlig omkostning for alle DRG-grupper Herefter foreligger den enkelte DRG-vægt på afdelingsudskrivning. 34

36 5.3 Sygehusforløb dannes Introduktion I dette procestrin samles de enkelte afdelingsudskrivninger for samme patient under samme indlæggelse. Herved dannes den enkelte patients sygehusudskrivning Afdelingsudskrivninger sammenkædes Sygehusudskrivning dannes Gennemsnitsomkostning på afdelingsudskrivning Sygehusudskrivning Afdelingsudskrivninger sammenkædes Hvis en patient under en indlæggelse skifter afdeling på samme sygehus, bliver patienten udskrevet fra den ene afdeling og indlagt på den næste. I omkostningsdatabasen optræder disse afdelingsudskrivninger med én record pr. udskrivning, hvor udskrivningsdatoen for første afdelingsudskrivning er lig med indlæggelsesdatoen for næste afdelingsudskrivning. Dette udnyttes ved dannelse af sygehusudskrivninger: Hvis samme cpr-nummer har to eller flere afdelingsudskrivninger (records), hvor udskrivningsdatoen for den ene er lig indlæggelsesdatoen for den næste, så tildeles disse afdelingsudskrivninger (records) ét unikt forløbsnummer pr. sygehusudskrivning Sygehusudskrivning dannes For hvert forløbsnummer beregnes antal sengedage som sidste udskrivningsdato minus første indskrivningsdato (dog mindst én sengedag). Tilsvarende bestemmes indlæggelsesdato og udskrivningsdato som første indlæggelsesdato og sidste udskrivningsdato. Herefter foreligger de enkelte sygehusudskrivninger. 35

37 5.4 Gennemsnitsomkostninger på sygehusniveau Introduktion I dette procestrin samles omkostningerne for de enkelte afdelingsudskrivninger under samme sygehusudskrivning med henblik på at beregne DRGomkostningen for sygehusudskrivningen. 36

38 Sygehusudskrivning Beregningsgrundlag forberedes Omkostninger trunkeres på sygehusudskrivning DRG-omkostninger beregnes på sygehusudskrivning DRG-takst på landsplan Takst fastsættes Beregningsgrundlag forberedes For en sygehusudskrivning, som består af mere end én afdelingsudskrivning, vælges den afdelingsudskrivning i DRG-gruppen med den højeste gennemsnitsomkostning på afdelingsniveau (se aktivitet 5.2.4). Alle omkostninger fra de andre afdelingsudskrivninger samles herefter under denne afdelingsudskrivning, hvorved den samlede omkostning for sygehusudskrivningen fremkommer Omkostninger trunkeres på sygehusudskrivning I lighed med trunkering af omkostninger på afdelingsudskrivning, gentages nu trunkering af omkostninger på sygehusudskrivning. Inden for hver DRG-gruppe trunkeres de laveste og højeste omkostninger, for at disse yderpunkter ikke skal påvirke gennemsnittet urimeligt. Dette sker ved beregning af såkaldte fraktiler for omkostningerne pr. DRG-gruppe. I DRG-grupper med mere end 20 observationer trunkeres ved 1 og 99 procent fraktilen. Værdier over 99 procent fraktilen erstattes med 99 procent fraktilen, og værdier under 1 procent fraktilen erstattes med 1 procent fraktilen. I DRG-grupper med færre end 20 observationer trunkeres tilsvarende ved 5 og 95 procent fraktilen. Der fjernes således ikke observationer. 37

39 Sygehusudskrivning Beregningsgrundlag forberedes DRG-omkostninger beregnes på sygehusudskrivning Den gennemsnitlige omkostning for hver enkelt DRG-gruppe på sygehusudskrivning beregnes ved at dividere summen af de trunkerede omkostninger i gruppen med antallet af observationer i gruppen. For hver DRG-gruppe på sygehusudskrivning gælder: Gennemsnitlig omk. = Summen af trunkerde DRG-udskrivningsomk. Antal observationer i gruppen Omkostninger trunkeres på sygehusudskrivning DRG-omkostninger beregnes på sygehusudskrivning DRG-takst på landsplan Takst fastsættes Takster fastsættes For DRG-grupper, der enten ikke kan beregnes, da der er tale om nye koder, eller hvor omkostningsdatabasen ikke frembringer realistiske beregninger, sættes en takst. Det gøres ved at slette oplysningen i takstberegningsgrundlaget, og sætte den nye omkostning ind. Den nye takst kan sættes på én af følgende måder: Der foretages en konkret opgørelse af ressourcetrækket for det pågældende forløb på et eller flere sygehuse, fx gennem ABC-analyser (Activity Based Costing). Der foretages en lægefaglig eller administrativ vurdering af ressourceforbruget for det pågældende forløb på et eller flere sygehuse. Der er udarbejdet et hjælpeskema i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som sygehusene anvender i forbindelse med denne vurdering. Der tages udgangspunkt i sidste års takstberegning for pågældende forløb (anvendes kun for eksisterende DRG-grupper). 38

40 5.5 Justering af DRG-takst Introduktion I dette procestrin justeres DRG-taksten, således at produktionsværdien er lig de tilpassede driftsudgifter. 39

41 Fortsat Produktionsværdi beregnes Produktionsværdien med det beregnede takstsystem beregnes som værdien af LPR-aktiviteten i det seneste år. Fordelingsregnskab Beregning af kroneværdi Justering af kroneværdi DRG-takst 40

42 Fortsat Fordelingsregnskab DRG-takst justeres Beregning af kroneværdi Justering af kroneværdi DRG-takst Der foretages en justering af taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givet år tilpasses den faktiske produktionsværdi det foregående år. Denne justering sker for at sikre, at de samlede udgifter til DRG-afregningen ikke stiger (den såkaldte nul-sum). Den forventede produktionsværdi er de tilpassede driftsudgifter fremskrevet med P/L-faktoren til takstsystemsåret. De samlede driftsudgifter fremkommer fra de indsendte regnskabsindberetninger. Tilpasning af driftsudgifterne sker ved at fratrække de udgifter, som vedrører genoptræning og langliggere. Denne justering sker samtidig for DRG- og DAGStaksterne for at sikre, at udgifter til den samlede takstafregning heller ikke stiger. Justeringsfaktor = Produktionsværdi foregående år Forventet produktionsværdi Justeret DRG-takst= DRG-takst x justeringsfaktor Der anvendes samme justeringsfaktor ved beregning af henholdsvis DRG- og DAGS-taksterne. Herefter foreligger den endelige DRG-takst. 41

43 Introduktion Bilag 5. A: Egenskabstabeller - procesbeskrivelse For at en patientrecorden kan grupperes entydigt ved hjælp af DRG-logikken, er det nødvendigt at tilknytte en række yderligere informationer (egenskaber) til patientrecorden. Dette sker ved at samkøre patientrecorden med en række egenskabstabeller. Nedenfor er angivet den sekvens, som patientrecorden samkøres med egenskabstabellerne samt formålet med de enkelte egenskabstabeller. I bilag 5.B er indholdet af egenskabstabellerne angivet. 42

44 OBSPRO Tabellen har til formål at sikre en korrekt gruppering af observationskoder for patienter, der er observeret for mistanke om kræft. Hvis der er registreret en specifik tillægskode for kræftens placering på patienten, er det muligt at konvertere en uspecifik observationskode for kræft til en specifik observationskode for kræft (fx lungekræft). DG1 Tabellen har til formål at knytte en række informationer til aktionsdiagnosen og bidiagnoserne. DRGTPT Tabellen har til formål at knytte en række informationer til procedurekoderne. 43

45 KOMPKAT Tabellen har til formål at afgøre hvorvidt en diagnose eller procedure klassificeres som komplicerende for den enkelte patientrecord. Hvis nogle bestemte egenskaber er blevet knyttet til patientrecorden i DG1 eller i DRGTPT, vil patientrecorden altid blive klassificeret kompliceret. Dette kaldes en inklusionsegenskab. Hvis KOMPKAT klassificerer en patientrecord kompliceret, kan KOMPLEX ikke efterfølgende klassificere samme patientrecord ukompliceret (se nedenfor). KOMPLEX Tabellen har til formål at afgøre, hvorvidt en diagnose eller procedure klassificeres som komplicerende for den enkelte patientrecord. Hvis nogle bestemte egenskaber er blevet knyttet til patientrecorden i DG1 eller DRGTPT, vil patientrecorden aldrig blive klassificeret kompliceret. Dette kaldes en eksklusionsegenskab. Hvis KOMPLEX klassificerer en patientrecord kompliceret, kan KOMKAT ikke efterfølgende klassificere samme patientrecord ukompliceret (se ovenfor). 44

46 TILL Tabellen har til formål at knytte en række informationer til tillægskoderne. PAED Tabellen har til formål at sikre, at en række diagnoser ikke grupperes til sygdomme i perinatalperioden, hvis patienten også har en operationskode. 45

47 Bilag 5. B: Egenskabstabeller - tabelbeskrivelse Egenskabstabel Formål Indhold OBSPRO Sikrer ensartet gruppering af patienter, der kan være registreret forskelligt for samme sygdomsobservation. Alle diagnoser for observation på grund af mistanke om ondartet svulst (DZ031) med tillægskode for placeringen af den ondartede svults. Tabellen oversætter uspecifikke observationskoder med specifikke tillægskoder til en specifik observationskode. Tabellen sikrer, at patienter bliver grupperet ens, uanset om de registreres med en specifik observationskode eller med DZ031 og tillægskode. 46

48 Egenskabstabel Formål Indhold DG1 Knytter diagnose-egenskaber til patientrecorden. Alle diagnosekoder i den danske ICD10-klassifikation. For hver diagnosekode kan følgende egenskaber knyttes til patientrecorden: Diagnosekategorien (DGCAT) Knyttes til aktionsdiagnosen og benyttes i grupperingsregler, hvor der stilles krav om en specifik aktionsdiagnose for at blive grupperet til den pågældende DRG-gruppe. De to første cifre angiver aktionsdiagnosens MDC (Major Diagnostic Category), som benyttes i grupperingsregler, hvor der stilles krav om, at aktionsdiagnosen blot skal ligge inden for et bestemt speciale for at blive grupperet til den pågældende DRG-gruppe. Aktionsdiagnose-egenskab (PDGPROP) Knyttes til aktionsdiagnosen og benyttes ved tildeling af DRG, som ligger uden for aktionsdiagnosens MDC-gruppe. Den har kun betydning i forbindelse med få DRG-grupper, og kun forholdsvis få diagnoser har en aktionsdiagnose-egenskab. Bidiagnose-egenskaber (DGPROP og DGALT) Knyttes til eventuelle bidiagnoser. Procedure-egenskaber til aktions- og bidiagnoser (PROCPROP) Knyttes til diagnosekoden i de tilfælde, hvor en bestemt procedure altid udføres i forbindelse med pågældende diagnose. Sikrer derved at denne procedures egenskaber medtages, selvom proceduren ikke er blevet kodet. Komplikationsegenskaber (COMPL) Knyttes til diagnoser, som kan gøre et patientforløb kompliceret. Komplikationsegenskaben slås op i KOMPKAT eller KOMPLEX egenskabstabellerne (se senere) for at afgøre, om diagnosen er komplicerende for den pågældende patientrecord. 47

49 Egenskabstabel Formål Indhold DRGTPT Knytter procedure-egenskaber til patientrecorden. Udvalgte procedurekoder, som har betydning for grupperingen. For hver procedurekode kan følgende egenskaber knyttes til patientrecorden: Operationsstue-egenskab (OR) Knyttes til procedurekoden hvor det er vurderet, at proceduren kræver en operationsstue. Benyttes i grupperingsregler til kirugiske DRGgrupper, hvor der ikke stilles krav om specifikke operationer, men blot at der er foretaget en operation. Procedure-egenskaber (PROCPROP) Knyttes til procedurekoder og benyttes i grupperingsregler, hvor der stilles krav om specifikke procedurer for at blive grupperet til den pågældende DRG-gruppe. Diagnose-egenskaber (DGPROP) Knyttes til en procedurekode hvis proceduren kun kan forekomme i sammenhæng med en bestemt diagnose. Sikrer derved at denne diagnoses egenskaber medtages, selvom diagnosen ikke er blevet kodet. Komplikationsegenskaber (COMPL) Knyttes til procedurer, som kan gøre et patientforløb kompliceret. Komplikationsegenskaben slås op i KOMPKAT eller KOMPLEX egenskabstabellerne (se senere), for at afgøre, om proceduren er komplicerende for den pågældende patientrecord. Egenskabstabel Formål Indhold TILL Knytter egenskaber for tillægskoder til patientrecorden. Tillægskoder, som har betydning for grupperingen. Knyttes til koder, som er kodet som tillægskoder. 48