K K R N O R D J Y L L A N D

Transkript

1 REFERAT 2013 K K R N O R D J Y L L A N D Dato: Tidspunkt: 10:00 Sted: Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping Mission KL bidrager til at udv ikle og f astholde et stærkt lokalt demokrati. KL v aretager kommunernes f ælles interesser og er kommunernes samlede f orhandlingsorganisat ion, v idenscenter og f orum f or f ælles initiativ er og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgav eløsningen, indf ly delse og resultater på kommunernes v egne, til gav n for borgerne og samf undet.

2 Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Orienteringssager Status for arbejdet med opbygning af Socialtilsyn Nord Status på TeleCare Nord projektet Fordeling af flygtninge Børnehus Nordjylland Oplæg fra KL til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet Status for arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget Udpegninger KKR Punkter til næste møde Punkter til næste møde Eventuelt...24 SIDE 2

3 Deltagerfortegnelse Deltagere Lars Møller, Frederikshavn Mogens Gade, Jammerbugt Hans Christian Maarup, Mariagerfjord Lauge Larsen, Morsø Anny Winther, Rebild Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Knud Kristensen, Vesthimmerland Helle Frederiksen, Aalborg Folmer Hjort Kristensen, Læsø Ole Stavad, Jammerbugt Thomas Kastrup Larsen, Aalborg Thomas Krarup, Aalborg Mogens Kruse, Thisted Erik Ingerslev, Jammerbugt Melanie Simick, Mariagerfjord Thomas Krog, Brønderslev Meiner Nørgaard, Morsø Peter Sørensen, Thisted Mariann Nørgaard, Aalborg Mikael Klitgaard, Brønderslev Peter Therkildsen, Morsø Daniel Nyboe Andersen, Aalborg Lene Hansen, Brønderslev Birte Andersen, Hjørring Lone Sondrup, Mariagerfjord Kurt Friis Jørgensen, Vesthimmerland KL-bestyrelses-/udvalgsmedlemmer: Leon Sebbelin, Rebild Tommy Eggers, Aalborg Afbud Palle Jensen, Vesthimmerland Jens Kristian Yde, Thisted Carsten Brandt Andersen, Mariagerfjord Birgit Hansen, Frederikshavn Annette Søegaard, Rebild Susanne Sander, Hjørring Jens Lauritzen, Vesthimmerland Henning G. Jensen, Aalborg SIDE 3

4 Morten Marinus, Jammerbugt Thomas W. Olsen, Læsø SIDE 4

5 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR lro Baggrund Godkendelse af referat fra KKR Nordjyllands møde den 12. april Indstilling Det indstilles, at referat af KKR Nordjyllands møde den 12. april 2013 godkendes. Sagsfremstilling Referat er udsendt den 24. april 2013 og kan læses på: Beslutning KKR Nordjylland tiltrådte indstillingen. SIDE 5

6 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst MDR lro Baggrund Nye medarbejdere i de fælleskommunale sekretariater Orientering fra KL/KKR formandsmøde afholdt den 28. maj Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. Beslutning KKR s formand orienterede om, at alle ansættelser nu var på plads og fortalte, at alle medarbejderne i de fælleskommunale sekretariater vil deltage i det kommende KKR-møde med henblik at blive præsenteret for KKR. KKR formandsskabet orienterede om KL/KKR-formandsmødet afholdt den 28. maj SIDE 6

7 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Orienteringssager SAG bjh/lro Baggrund Der er to orienteringssager, som af praktiske grunde er samlet i ét punkt: 1. Forberedelse af næste valgperiode i KKR 2. Evaluering af væksthusene. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringssagerne til efterretning. Sagsfremstilling Forberedelse af næste valgperiode i KKR Der er to KKR-møder tilbage i denne valgperiode (henholdsvis ultimo august og primo oktober). Det vil være naturligt, at der på disse to møder dels samles op på erfaringerne fra arbejdet i KKR i denne valgperiode og dels drøftes, hvordan den næste valgperiode kan forberedes. Der lægges op til at drøfte følgende hovedpunkter på de to KKR-møder: August Erfaringer med KKR i denne valgperiode (drøftelse af synspunkter og vurderinger vedrørende KKR s virksomhed, møder, organisering, samspil med de udpegede repræsentanter, kontakt/dialog med kommunerne, kommunikation m.v.) KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora (vurdere de fora, som KKR for øjeblikket har udpeget repræsentanter til og drøfte forslag til evt. ændringer). Oktober Overlevering til det nye KKR (afsluttende drøftelse af anbefalinger m.v.) Liste over KKR s udpegede repræsentanter i regionale fora (godkende liste over, hvad KKR skal udpege repræsentanter til i næste valgperiode). Som led i forberedelserne til næste valgperiode vil KL s bestyrelse inden kommunevalget den 19. november 2013 fastsætte KL s honoreringsreg- SIDE 7

8 ler (der også omfatter politikerne i KKR) og forretningsordenen for KKR for den nye valgperiode. Hovedpunkterne i processen for valg og konstituering af det nye KKR vil i øvrigt være, at: når de 98 nye kommunalbestyrelser har konstitueret sig senest den 15. december 2013, vil KL beregne, hvor mange supplerende medlemmer (udover borgmestrene) de enkelte partier skal vælge til KKR valget af supplerende kommunalbestyrelsesmedlemmer til KKR foregår i de enkelte partier i perioden medio december til medio januar der afholdes konstituerende møder i de fem KKR ultimo januar Evaluering af væksthusene Væksthusene er blevet evalueret af konsulenthuset IRIS Group på vegne af Erhvervsstyrelsen og KL. Hovedkonklusionen er, at der er et stærkt rationale bag væksthusene, og at de skaber mervækst hos virksomhedskunderne. Men væksthusene har imidlertid ikke tilstrækkeligt fat i vækstlaget endnu. Evalueringen er behandlet af KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, som har lagt op til KL s bestyrelse, at KL opfordrer hvert KKR til at drøfte evalueringens anbefalinger og de specifikke udfordringer for væksthuset. Evalueringen viser, at der er et stærkt rationale bag væksthusene. Når bundlinjen gøres op, har væksthusene en positiv samfundsøkonomisk effekt. For hver 1 offentlig krone, der investeres, skabes værdi for 2,6 kr. Væksthusene er med til at skabe en mervækst i omsætningen hos væksthuskunder (i forhold til en kontrolgruppe) på 11 pct., to år efter vejledningen. 50 pct. af væksten tilskrives direkte væksthusene. Væksthusenes indsats har dog kun i beskedent omfang manifisteret sig i flere højvækstvirksomheder. Regeringens 2020 vision betyder, at der skal ske en fokusering af væksthusenes ydelser og af de EU-programmer, som udbydes til virksomheder med vækstpotentiale. Væksthusene har taget evalueringen til efterretning, og alle væksthuse sætter nu et strategiarbejde i gang, der skal følge op på anbefalingerne. Det forventes, at særligt erhvervsorganisationerne vil følge op på, om evalueringen fører til ændringer. Regionale og nationale udfordringer SIDE 8

9 Evalueringen konkluderer bl.a., at i Nord- og Midtjylland har EUprogramaktiviteten skabt en tilskudskultur, hvor salg af programpakker kan skygge for virksomhedernes behov. I Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen er kunderne ofte meget små virksomheder, og der er langt mellem kunder med stort vækstpotentiale. De fleste brugere, der henvises til privat rådgivning, gør ikke brug af den. Der bruges også for meget tid på vejledning, der har karakter af basal erhvervsservice. Dette gælder særligt i Væksthus Hovedstadsregionen og Sjælland, hvor der peges på, at de har svagt tag i vækstlaget. Det vil være naturligt, at de regionale barrierer, for at væksthusene får fat i vækstlaget, drøftes i regi af KKR. På nationalt niveau skal KL og Erhvervsstyrelsen se på aftalesystemet. I den forbindelse lægger væksthusenes formænd vægt på, at aftalen understøtter øget arbejde med eksport og internationalisering, og at væksthusene samarbejder om specialistkompetencer. Det fremgår også, at den forskellige udbygning af kommunernes lokale erhvervsservice påvirker væksthusenes fokus på vækstindsatsen, og at der skal arbejdes med kompetenceudvikling både lokalt og i væksthusene. Måltal Evalueringen viser, at aktivitetsmålene i kontrakterne har medvirket til at skabe en fluebenskultur. Der foreslås færre mål, og at aktivitetsmålene fremover fastlægges af KKR. Det vil imidlertid forudsætte en fælleskommunal faglighed, der kan fastlægge vækstlaget og det potentielle a n- tal vækstvirksomheder. KKR har ikke det faglige apparat, der kan definere et fælleskommunalt måltal. Dette er derfor ikke KL s anbefaling. Lov om erhvervsfremme Staten har tilbudt, at man kan justere 12 om lokal erhvervsservice i Lov om erhvervsfremme, så væksthusene kan koncentrere sig om specialiseret erhvervsservice, og at overlap i forhold til den lokale indsats kan reduceres. Det er KL s vurdering, at en politisk dialog i hver region vil være at foretrække fremfor en ændring af loven, hvor frivillighedsprincippet kan sættes ud af spillet. KL vurderer, at det kan komme til at fremstå som om, at kommunernes forskellige prioritering af lokal erhvervsservice er en barriere for at løfte SIDE 9

10 regeringens 2020 målsætning uden, at der tages hensyn til de forskellige rammevilkår. KL anerkender udfordringen, og kommunerne vil derfor stå sig godt ved en proaktiv tilgang og gå i dialog med væksthusene om, hvordan en velfungerende lokal erhvervsservice kan sammensættes, så væksthusene kan løfte vækstindsatsen. KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg har drøftet evalueringen den 2. maj 2013 og lægger op til KL s bestyrelse, at KL i dialogen med Erhvervsstyrelsen om den nationale væksthusaftale for 2014 holder fast i et nationalt fastsat måltal for antal vejledninger og indarbejder mål, der ansporer til, at væksthusene udvider deres samarbejde om specialistkompetencer og styrker indsatsen for kompetenceudvikling og væksthusenes fokus på eksport og internationalisering. KL går i dialog med væksthusene og Erhvervsstyrelsen om evalueringens forslag til en fælles ny vækstmodel. KL henstiller til KKR, at man i tæt dialog med væksthusenes formænd inddrager evalueringens anbefalinger i arbejdet med de regionale væksthusaftaler 2014, og herunder drøfter udfordringen for den lokale erhvervsservice. KL orienterer Erhvervsstyrelsen om, at kommunerne ikke ønsker en ændring af Lov om erhvervsfremme. Beslutning Forberedelse af næste valgperiode: KKR s formandskab orienterede om, at der vil blive sendt et kort spørgeskema ud til KKR- og KKR-udpegede med henblik på at indhente input til de kommende drøftelser hhv. evaluering af denne periode og anbefalinger til det kommende KKR. Evaluering af væksthusene: Arne Boelt orienterede om evalueringen og de anbefalinger, som vedrørte Væksthus Nordjylland. Det samlede billede i evalueringen er meget positivt for Væksthuset i Nordjylland. Væksthus Nordjylland er nu i gang med at udarbejde en ny strategi og indarbejder her anbefalingerne fra evalueringen. I forlængelse heraf vil Væksthus Nordjylland vende tilbage til KKR Nordjylland. Der blev peget på behovet for tæt kontakt mellem de kommunalt udpegede medlemmer af Vækstforum og bestyrelsen for Væksthuset. I forlængelse heraf blev det aftalt, at der i den kommende periode afholdes et fællesmøde mellem de kommunale medlemmer af Vækstforum og Væksthusets bestyrelse. SIDE 10

11 3.2. Status for arbejdet med opbygning af Socialtilsyn Nord SAG lro Baggrund I oktober 2012 vedtog alle Folketingets partier en aftale om en tilsynsreform, som skal styrke tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne. Det fremgik af tilsynsreformen, at der i hver KKR-region skulle udpeges én tilsynskommune. Socialministeren har udpeget Hjørring Kommune, som ny tilsynskommune for kommunerne i Region Nordjylland. På KKR-mødet den 25. januar 2013 blev det aftalt, at Hjørring Kommune på et senere KKR-møde skulle fortælle om opgaven og give en status på opbygningen af Socialtilsyn Nord. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter oplægget og tilkendegiver eventuelle synspunkter til brug for det videre arbejde. Sagsfremstilling På KKR-mødet giver Hjørring Kommune en status for arbejdet med opbygning af tilsynsenheden, herunder: Fysisk placering af tilsynsenheden Status for indsamling af tilsynsopgaven Status for medarbejderoverdragelsen Udarbejdelse af en tilsynspolitik Samarbejde mellem de nordjyske kommuner og tilsynsenheden. Beslutning Myndighedschef i Hjørring Kommune, Tina Mørk deltog i punktet og indledte med en kort præsentation. KKR Nordjylland tilkendegav, at det er vigtigt med et tæt samspil mellem tilsynskommunen og de øvrige 10 kommuner, herunder: At det er vigtigt med en fleksibel model, som er tilpasset nordjyske forhold At samarbejde er vigtigt, og at der er ønske om dialog omkring takster og serviceniveau. Det blev aftalt, at sagen drøftes videre på mødet i borgmesterkredsen onsdag den 26. juni SIDE 11

12 ./. Tina Mørk s præsentation er vedhæftet referatet Status på TeleCare Nord projektet SAG lro Baggrund TeleCare Nord er et storskalaprojekt inden for telemedicin. Lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er fokusområdet, og det samlede nordjyske sundhedsvæsen er aktørerne. TeleCare Nord er et tværsektionelt samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland samt Aalborg Universitet om udvikling af en telehomecare-løsning til de nordjyske KOL-patienter. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter oplægget. Sagsfremstilling Målet med projektet er at skalere anvendelsen af telemedin op i fuld skala for alle nordjyske KOL-patienter, der kan have gavn af projektets løsning inden for rammerne af ordinær drift. Tilbuddet er uafhængigt af, hvilken kommune, hvilket sygehus eller hvilken praktiserende læge, patienterne er tilknyttet. Et storskalaprojekt som TeleCare Nord, hvor alle aktører i det nordjyske sundhedsvæsen samarbejder tværsektorielt, er hidtil uset i Europa og gør derfor projektet helt unikt. TeleCare Nord løber over tre år fra 2012 til og med 2014 med et samlet budget på 59 mio. kr. Projektet finansieres af Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. TeleCare Nord har herudover modtaget ekstern støtte til projektet. Projektet er i god fremdrift, og aktuelt er de praktiserende læger i gang med at identificere og henvise patienter til projektet. En opgave som forventes afsluttet 14. juni Parallelt hermed er der igangsat 18 pilotpatienter med afsæt i det samlede tekniske og organisatoriske løsningssetup. Projektet arbejder hen imod SIDE 12

13 udrulning i stor skala i august 2013, hvor alle kommuner sættes i gang samtidigt. TeleCare Nord er et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan, og der er stor national interesse for projektet. Det samlede projekt holder sig fortsat, med de business caseelementer der aktuelt er kortlagt, inden for de fastlagte budgetrammer. På mødet vil direktør ved Region Nordjylland, Dorte Stigaard, og direktør i Aalborg Kommune, Bente Graversen, give en status på projektet. Beslutning KKR Nordjylland tog orienteringen om TelecareNord til efterretning Fordeling af flygtninge 2014 SAG lro Baggrund Udlændingestyrelsen har den 15. maj 2013 udmeldt regionskvoterne for Nordjylland skal modtage 466 flygtninge til boligplacering og integration i 2014 lidt flere end i Kommunerne i hver region har frem til den 10. september 2013 mulighed for at indgå frivillige aftaler om fordelingen mellem kommunerne. Såfremt dette ikke er en mulighed, vil fordelingen blive fastsat af Udlændingestyrelsen efter den såkaldte matematiske model. Den matematiske model tager højde for befolkningstal, andelen af herboende fra andre lande samt familiesammenførte fra året før. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland anbefaler kommunalbestyrelserne at godkende forslag til frivillig fordeling. Sagsfremstilling Kommunerne i KKR Nordjylland har hvert år valgt en frivillig fordeling efter en politisk vedtaget model, hvor der tages udgangspunkt i: Ønsket om en hurtigere udligning mellem kommunerne end den der opnås gennem den matematiske fordelingsmodel Fordelingen beregnes ud fra et fordelingsår og to overslagsår Kommuner med en høj procentvis andel af flygtninge (Aalborg) friholdes i en periode. Læsø friholdes ligeledes. SIDE 13

14 Historik På baggrund af KKR Nordjyllands beslutning på mødet den 10. juni 2011 blev der igangsat et udredningsarbejde med henblik på: at uddybe kriterierne bag fordelingen at analysere de økonomiske konsekvenser af at modtage flygtninge. I forbindelse med fordelingen af flygtninge for 2013 drøftede KKR Nordjylland på sit møde den 14. juni 2012 kriterierne bag fordelingen, forskellige fordelingsmodeller og de økonomiske konsekvenser af at modtage flygtninge. KKR Nordjylland besluttede fortsat at lade den nuværende fordelingsmodel være udgangspunkt for den årlige fordeling af flygtninge. Dog med den ændring, at processen fremover suppleres med en drøftelse i borgmesterkredsen, hvor der gives mulighed for af praktisk grunde at flytte på fordelingen på frivillig basis. I forlængelse heraf er der den 22. maj 203 udsendt et brev til borgmestrene for at give mulighed for at flytte fordelingen på frivillig vis. Der er ikke indkommet meldinger om kommuner, som ønsker at ændre fordelingen på frivillig basis. Forslag til fordeling for 2014 Med udgangspunkt i KKR Nordjyllands beslutning om, at fastholde den eksisterende fordelingsmodel bliver fordelingen for 2014: Forslag til fordeling af flygtninge for 2014 Kommune Forslag til frivillig aftale 2014 Forventet antal ved tvungen statslig fordeling Brønderslev Frederikshavn Læsø 0 3 Hjørring Jammerbugt Aalborg Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Morsø Thisted I alt SIDE 14

15 ./. Der vedlægges et regneark med en oversigt over forslag til fordeling for 2014 med den procentvise andel samt overslag for 2015 og /. Borgmesterbrev udsendt den 22. maj 2013 er vedlagt Beslutning KKR Nordjylland godkendte forslaget til fordeling af flygtninge for Forslaget til fordelingen af flygtninge sendes nu til godkendelse til i de 11 kommunalbestyrelser. KKR Nordjylland pegede på, at det fremadrettet kan overvejes, om indfasningen i modelberegningen skal ske over en længere periode end de 3 år, der arbejdes med nu. På den måde kan det undgås, at enkeltkommuner skal modtage mere end dobbelt så mange flygtninge i forhold til, hvis den matematiske model følges. KKR Nordjylland pegede på, at det er meget uhensigtsmæssigt, at økonomien på flygtningeområdet ikke følger den nordjyske model, og at det derfor kan være en underskudsforretning at modtage flygtninge. KKR Nordjylland har skrevet til både integrationsministeren og økonomi- og indenrigsministeren for at gøre opmærksom på behovet for justering af de statslige tilskudsordninger. Det blev besluttet, at KKR s formandskab skal søge foretræde for økonomi- og indenrigsministeren med henblik på at formidle de nordjyske budskaber om, at der skal være tilstrækkeligt med penge til integrationsindsatsen, og at de statslige tilskud skal fordeles, så de følger den nordjyske fordelingsmodel../. Kopi af brevet til Magrethe Vestager udsendes med referatet Børnehus Nordjylland SAG lro Baggrund I 2012 vedtog Folketinget, at der skal etableres et børnehus i hver region, som skal sikre at alle børn og unge, der har været udsat for vold eller overgreb, eller hvor der er mistanke herom, får en velkoordineret og kvalificeret sagsbehandling med så få skift som muligt. SIDE 15

16 KKR Nordjylland har peget på Aalborg Kommune som driftsherre for Børnehus Nord. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen om børnehuset til efterretning. Sagsfremstilling På KKR-mødet giver Ole Thinggaard og Anette Stevn Jensen, Aalborg Kommune en status for arbejdet med opbygning af Børnehus Nord herunder: Organisation og ledelse Målgruppe Rammer for Børnehus Nord Medarbejderne Visionen Indsatsen. Beslutning Ole Thinggaard og Anette Stevn Jensen fra Aalborg Kommune indledte med en præsentation af børnehuset. KKR Nordjylland tilkendegav, at det er uacceptabelt, når politiet lægger op til, at borgere/børn fra Morsø og Thisted kommuner skal køres til Holstebro og behandling under Børnehuset i Midtjylland. KKR Nordjylland tilkendegav, at dette er endnu et eksempel på, at det er uhensigtsmæssigt, at Morsø og Thisted kommuner bl.a. på politiområdet ikke indgår på linje med de øvrige kommuner i KKR Nordjylland. Det blev besluttet, at Morsø og Thisted kommuner udarbejder et brev på vegne af KKR Nordjylland til regeringen herom. KKR s formand gjorde endvidere opmærksom på, at det fælleskommunale rammeaftalesekretariatet indgår i en følgegruppe for børnehuset, og at kommunerne kan bruge rammeaftalesekretariatet til at formidle eventuelle ønsker til børnehuset../. Præsentationen fra KKR mødet er vedlagt referatet SIDE 16

17 3.6. Oplæg fra KL til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet SAG nmi/lht Baggrund Alle kommuner har siden efteråret 2012 med KKR som omdrejningspunkt sat en række fælles mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. KL har sammen med repræsentanter for en række kommuner beskrevet en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel. Formålet hermed er at understøtte kommunernes og KKR s arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland godkender de overordnede principper i forslaget til samarbejds- og opfølgningsmodel på sundhedsudspillet. Det indstilles endvidere, at KKR Nordjylland beder Sundhedsdirektørernes FU i samarbejde med de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget om at udarbejde et konkret forslag til KKR om den konkret fremgangsmåde i Nordjylland med henblik på et kommende KKR-møde. Sagsfremstilling Målet med en fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel er at give kommunerne et godt fælles afsæt for drøftelserne med hinanden og regionerne om realisering og videreudvikling af de vedtagne målsætninger på sundhedsområdet. Samtidigt skal modellen sikre, at opfølgnings- og udviklingsarbejdet er koordineret på tværs af regioner. Sidst men ikke mindst skal samarbejdsmodellen desuden sikre, at resultaterne i de fem KKR bliver løftet op og anvendt i KL s interessevaretagelse. Kommunernes arbejde med fælles målsætninger på sundhedsområdet flugter godt med intentionerne i regeringens nye sundhedsudspil. Regeringen ønsker bl.a., at sundhedsaftalerne fremover bliver ensrettet til at omfatte én i hver region med afsæt i en række konkrete målsætninger. Det arbejde, der allerede er igangsat i KKR-regi, kan således tænkes sammen med denne proces, så kommunerne samlet set vil have et fælles udgangspunkt for de drøftelser, der skal gennemføres med regionerne. Med den forestående revision af sundhedsaftalen vil arbejdet med at opstille fælles mål blive en fortløbende proces. Modellen består af tre forbundne elementer: SIDE 17

18 Politiske forpligtende fælles mål Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR Et fælles fagligt udviklingsarbejde. Det er helt afgørende, at hensynet til samarbejde og fælles mål balanceres i forhold til at fastholde et klart politisk råderum i den enkelte kommune. Hensigten er derfor, at der skabes synergi mellem de fælles aftalte mål og den enkelte kommunes mål på sundhedsområdet. Et andet hensyn er, at der ikke skal opbygges nye og parallelle systemer i forhold til det eksisterende sundhedsaftalesystem. For at sikre det politiske råderum og samspil mellem de fælles mål på lokalt, mellemkommunalt og nationalt niveau foreslås det: At KKR i forbindelse med sundhedsaftalen med regionen drøfter fireårige mål i samarbejde med regionen (jf. regeringens sundhedsudspil) At kommunerne i KKR en gang årligt drøfter behovet for at revidere og supplere de fælles mål for udviklingen af de nære tilbud At der etableres et tættere samarbejde mellem KKR og kommunernes fagudvalg. Der er gode erfaringer med at inddrage sundhedsudvalgsformænd/næstformænd i opfølgningsprocessen på sundhed i kraft af halvårlige dialogmøder, temadrøftelser og drøftelse af data for opfølgning på målsætninger At opfølgningsprocessen i de fem regioner drøftes løbende på møde mellem KKR-formandskaberne og KL At KL sikrer, at de fælles politiske målsætninger, som der arbejdes med i KKR-regi, indarbejdes i den løbende interessevaretagelse. For at understøtte den politiske og administrative opfølgning foreslås det: At KL gennemfører løbende indsamling af data for udbredelse af tilbud og indsatser i kommunerne. KL udarbejder sammenligninger på tværs af de fem KKR og udsender kommunefordelte data for udvalgte dele af spørgeskemaet At KKR halvårligt drøfter status på opfølgningsprocessen på baggrund af resultater fra KL s dataindsamling At der afholdes et årligt møde mellem KL og sundhedsdirektørerne i de fem regioner om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på målsætninger. Modellen med evt. justeringer kan træde i kraft fra efteråret 2013 og kan med fordel evalueres efter et år. SIDE 18

19 ./. Vedlagte notat indeholder en uddybende beskrivelse af den foreslåede model../. KL har gennemført tre spørgeskemaundersøgelser om kommunernes indsats på sundhedsområdet. Resultaterne fra den tredje undersøgelse vedlægges som to bilag Tabelbemærkninger vedr. undersøgelse af kommunernes Sundhedsindsats april 2013 og Kommunefordelte resultater fra tredje spørgeskemaundersøgelse på sundhedsområdet. Data fra spørgeskemaundersøgelserne skal bidrage med dokumentation af udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne og er en del af samarbejds- og opfølgningsmodellen. Data fra spørgeskemaundersøgelserne anvendes også af KL i økonomiforhandlingerne med regeringen. Herunder særligt i bestræbelserne på at sikre yderligere midler til det nære sundhedsvæsen. Beslutning Som baggrund for drøftelsen af samarbejds- og opfølgningsmodellen på sundhedsområdet havde formanden bedt Anny Winther som udvalgsformand i KL om at orientere om status og KL s overordnede politik på sundhedsområdet. Ole Stavad (næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget) erklærede i sit indlæg enig i såvel KL s politiske hovedkurs på sundhedsområdet som principperne i oplægget fra KL til samarbejds- og opfølgningsmodellen. Ole Stavad opfordrede endvidere alle kommuner til at bruge ledelsesinformationen i de vedlagte bilag til at opruste indsatsen på sundhedsområdet. Ole Stavad fortalte om den temadag, der blev afholdt den 29. maj med deltagelse af udvalgsformænd og næstformænd fra de 11 kommuner. Temadagen var en succes, og der blev opnået enighed om, at alle skulle bringe budskabet med hjem i kommunen og arbejde for at sætte sundhedsområdet på dagsordenen. På temamødet blev det også drøftet, at der ikke skal arbejdes efter laveste fællesnævner i Nordjylland, og at udvalgsformænd/næstformænd med fordel kan mødes igen. KKR Nordjylland tiltrådte i forlængelse heraf indstillingen. KKR Nordjylland tilkendegav dog i forbindelse hermed, at det er vigtigt, at KL i det videre arbejde sørger for at inddrage de kommunalt udpegede medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, og at KL er nødt til at være opmærksomme på, at Sundhedskoordinationsudvalget er et væsentlig politisk omdrejningspunkt for sundhedsområdet. KKR-formanden tilkendegav, at han på det næste møde med KL s formandsskab vil fremsætte forslag om, at den kommunale ordfører i Sund- SIDE 19

20 hedskoordinationsudvalget én gang om året inviteres til at deltage i mødet mellem KL s og KKR s formandskaber. KKR Nordjylland tilkendegav endvidere, at det kan blive en stor udfordring, at der fremover kun skal være en sundhedsaftale for alle kommunerne i regionen. Særligt de mindre kommuner pegede på behovet for fleksibilitet i sundhedsaftalen Status for arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget SAG lro Baggrund Orientering om arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget er et fast punkt på KKR Nordjyllands dagsorden. Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Ole Stavad orienterer om arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget. Beslutning Orienteringen udgik idet punktet blev behandlet som en del af punkt 3.6 SIDE 20

21 4. Udpegninger SIDE 21

22 5. KKR SIDE 22

23 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde MDR lro Baggrund KKR Nordjyllands næste møde er planlagt til den 30. august Indstilling Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Der er følgende punkter: Styringsaftale for det specialiserede socialområde, herunder taleinstituttet Anbefalinger til det nye KKR vedrørende udpegelser. Præsentation af medarbejdere i de fælleskommunale sekretariater Beslutning KKR Nordjylland tog oversigten over punkter til efterretning. SIDE 23

24 7. Eventuelt SIDE 24