CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling"

Transkript

1 CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling

2 CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6% i forhold til CO2-udledningen og den procentmæssige stigning ( +, rød) eller fald ( -, grøn) i forhold til sidste år fordeler sig således: Kommunale bygninger tons CO2-5,5 % Tjenestekørsel 399 tons CO2-5,7 % Offentlig transport 548 tons CO2 Vejbelysning 633 tons CO2-8,4 % - 21 % Affaldshåndtering 215 tons CO2-26 % Tekniske anlæg tons CO2 Procesemission tons CO2 + 0,4 % + 28 % Idrætsanlæg 546 tons CO % Tak til alle der har bidraget med input til CO2-regnskabet 2 af 12

3 Grundlag for CO 2 -regnskabet Halsnæs Kommune arbejder målrettet med at reducere CO 2 -udledningen fra de kommunale virksomheder. Kommunen har gennem en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtiget sig til at reducere CO 2 -udslippet med mindst 2 procent om året frem til 2025, hvilket svarer til en absolut CO 2 -reduktion på 33 procent i forhold til basisåret CO 2 -regnskabet er et vigtigt og nødvendigt værktøj i arbejdet med reduktion af udledningen af drivhusgasser og dermed begrænsningen af klimaændringerne og mindskningen af afhængigheden af fossile brændstoffer. CO 2 -regnskabet dækker udelukkende kommunen som virksomhed og ikke kommunen som helhed med borgere, private virksomheder osv. Halsnæs Kommunale Forsyning er i tråd med tidligere år også taget med i regnskabet, selvom den i dag er selskabsgjort. I dag antager Klima- og Energiministeriet, at alle borgere i Danmark udleder ca. 10 tons CO 2 om året. Set i det perspektiv, svarer den kommunale udledning til ca. 4 % af den samlede udledning fra hele Halsnæs Kommune. CO 2 -regnskabet indeholder tre dimensioner: 1) Regnskabet viser den aktuelle CO 2 udledning for Her benyttes årets CO 2 - emissionsfaktor for el, der afhænger af typen og sammensætningen af brændslet, effektiviteten af udnyttelsen og målemetoderne. Omregningsfaktorerne kan derfor ændre sig gennem tiden. 2) Regnskabet viser en korrigeret CO 2 udledning, hvor man benytter basis emissionsfaktoren fra 2007, som er 0,571 ton CO 2 /MWh. Den korrigerede CO 2 - udledning gør det muligt at sammenligne kommunens egne udledninger fra år til år, når man ser bort fra de reduktioner, som Energiselskaberne opnår. 3) Regnskabet indeholder CO 2 -udledningen fra referenceåret, som er På den måde bliver det muligt både at følge udviklingen i kommunens CO 2 -udledninger til atmosfæren og samtidig se, om der er gennemført konkrete CO 2 - reduktioner, som ikke skyldes ændringer i emissionsfaktoren fra el til CO 2. Emissionsudvikling CO 2 -udledningen er i gennemsnit faldet med 5 % om året i perioden , hvilket er mere, end det aftalte fald på mindst 2 % om året. Udledningen er faldet fra tons CO 2 i 2007 til tons CO 2 i 2008 og videre til tons CO 2 i 2009, og nu til tons CO 2 i 2010, hvilket svarer til et fald på ca. 11,6 % fra 2007 til 2008, på 3,6 % fra 2008 til 2009 og 0,6 % fra 2009 til 2010 (se figur 1): 3 af 12

4 Udledning af CO2 per år ton s CO2/år tons CO2/år År Figur 1: Udledningen af tons CO 2 per år. Totalt faldt CO 2 -udledningen med 15 % fra 2007 til 2010, hvilket er større end usikkerheden på hver enkelt års måling på ca. 10 %. Faldet i CO 2 -udledningen er således reelt og signifikant. Faldet fra 2007 til 2008 skyldes hovedsagelig, at el-emissionsfaktoren faldt fra 0,571 tons CO 2 til 0,451 tons CO 2 i Fra 2008 til 2009 er el-emissionsfaktoren omvendt steget igen, men er atter faldet fra 2009 til Fra 2009 til 2010 faldt elemissionsfaktoren således med 7,6 %. Årsagen til, at el købt i 2010 udledte mindre CO 2 end el købt i 2009, er etableringen af jævnstrømsforbindelsen over Storebælt, mere anvendt biomasse på kraftværkerne og en stigning i produktionen af el fra vindmøller - især fra de nye havvindmølleparker. Der er taget højde for dette i figur 2, hvor CO 2 udledningen ses fra 2007 til 2010 med fastholdt elfaktor for 2007: 4 af 12

5 Udledning af CO2 per år med fastholdt elfaktor tons CO2/år tons CO2/år År Figur 2: Udledning af tons CO 2 per år med fastholdt elfaktor for Af figur 2 ses, at hvis der ses bort fra, at der anvendtes mere el fra vedvarende energi fra 2007 til 2008, var der ingen egentlige kommunale reduktioner i CO 2 -udledningen fra 2007 til Derimod var der en meget stor kommunal reduktion i CO 2 -udledningen fra 2008 til 2009 på hele 6,8 % med fastholdt elfaktor. Denne reduktion blev dog delvist sat til fra 2009 til 2010, hvor CO 2 -udledningen steg med 3,7 % med fastholdt elfaktor. Hvis der således ses bort fra elleverandørens CO 2 -besparelser er CO 2 -udledningen med fastholdt elfaktor faldet i alt 3,3 % fra 2007 til 2010 svarende til et gennemsnitligt fald på 1,1 % per år fra 2007 til De seneste års fokus på energibesparelser og reduktion af CO 2 -emissionen har således båret frugt, idet udledningerne ikke længere stiger, og kurven er knækket på flere områder. Spørgsmålet er dog, hvor meget der skyldes kommunens egentlige energispareindsats, og hvor meget der skyldes finanskrisen og nulvæksten i kommunerne? Det må dog antages, at den store fokus på energibesparelser og de mange enkelte initiativer i kommunen de sidste år, har haft væsentlig betydning for, at kurven er knækket, og at kommunen har overholdt sin aftale om mindst 2 % årlig reduktion i udledningen af CO 2. I fremtiden er et fortsat fokus og igangsætning af nye initiativer, derfor en forudsætning for at fastholde en årlig reduktion i udledningen på mindst 2 %. Det skal også tages i betragtning, at kommunens indbyggertal er steget med 0,8 % i perioden , og at flere indbyggere nu er omfattet af kommunens forsyning. Det skal endvidere tages i betragtning, at reduktionen i udledningen fra offentlig transport muligvis kan have medført øget emission fra privat transport. Endelig skal den store usikkerhed på procesemissionen fra renseanlæggene på 20 % tages i betragtning. Procesemissionen fra renseanlæggene udgør ca. 15 % af kommunens samlede udledning. En væsentlig del af øgningen af CO 2 udledningen fra 5 af 12

6 2009 til 2010 med fastholdt emissionsfaktor skyldes en øget procesemission, som er behæftet med stor usikkerhed. Fra 2009 til 2010 har kommunale bygninger reduceret udledningen af CO 2 med 5,5 % og specialinstitutioner med hele 12,8 % og ældreplejen med 8,8 %, hvilket dog for en stor del skyldes elleverandørens CO 2 -besparelser. I 2009 indgik Halsnæs Kommune en ESCO-aftale med virksomheden YIT A/S på 91.4 mio.kr. om reduceret energiforbrug og mindre CO 2 -udledning. Selve entreprisen og installationsfasen startedes i sommeren 2010 og løber til december 2011, hvorefter driftsfasen starter. Resultater vil derfor knap kunne ses i CO 2 -regnskabet i 2010, og det fulde udbytte vil først kunne ses i 2012 og Endvidere forventes rensningsanlæggenes udledning af CO 2 også at falde i 2011 som følge af udskiftning af beluftersystemet på Melby Renseanlæg, som forventes at halvere energiforbruget til beluftning. Udskiftningen af beluftersystemet startede i slutningen af Energi - og elforbrug Regnskabet viste et energiforbrug på MWh, hvoraf elforbruget var på MWh svarende til 35 % af energiforbruget. Kommunens samlede energiforbrug faldt fra MWh i 2007 til MWh i 2008, til MWh i 2009 og videre til MWh i Det svarer til at energiforbruget fra 2009 til 2010 er faldet med 2,1 %, men at elforbruget er steget med 4,5 %, se tabel 2 herunder. Parameter Enhed Årstal Energiforbrug MWh/år Elforbrug MWh/år Relativ reduktion af energiforbrug % 0,8 5,4 2,2 Relativ reduktion af elforbrug % 1,2 5,6-4,5 Tabel 2: Energi og elforbrug i 2007, 2008, 2009 og Energibesparelserne er særligt opnået på transportområdet, hvor energiforbruget til tjenestekørsel er reduceret med 5,7 %, offentlig transport med 21 % og transport af husholdningsaffald med 26 %. Indsamlingen af husholdningsaffald er ændret fra 1 gang om ugen til 1 gang hver 2 uge fra landområder hele året og fra sommerhusområder i vinterhalvåret. Dernæst har entreprenøren købt lastbiler med nyeste teknik og ruterne er blevet lagt mere optimalt. Elforbruget i 2010 indeholder som noget nyt også elforbruget fra Frederiksværkhallen på 64 MWh - dette svarer til ca. 0,5% af de 4,5%, som det samlede elforbrug steg fra 2009 til Væsentlige forhold og data afgrænsning I CO 2 -regnskabet er der medtaget data: 6 af 12

7 som kan måles, som opstår af kommunale aktiviteter, og som kommunen har direkte indflydelse på. For Halsnæs Kommune som koncern er kun medtaget udledning af drivhusgassen CO 2 og ikke de andre drivhusgasser som metan, lattergas og ozon. Der er endvidere ikke medtaget de kommunale arealers optag af CO 2 i planter og udledning af CO 2 og metan fra jordlag, vådområder m.v. Der er ikke medtaget CO 2 -udledninger, som er opstået ved produktion og transport af købte varer. Desuden er der nogle undtagelser, hvor ressourceforbruget og udledningerne uden for den kommunale aktivitet alligevel er medtaget. Det drejer sig om: CO 2 -udledningen fra produktionen af el produceret på kraftværker Biobrændsel: CO 2 -binding i træer og energiforbrug til skovdrift og transport af biobrændsel Spildevandets indhold af organisk stof, som resulterer i udledning af CO 2 ved iltning Skolebusser, specialtransport og offentlige busser Indsamling og kørsel af husholdningsaffald til Vestforbrændingen Kørsel og slutbehandling af slam Varmeforbruget i bygninger er korrigeret for antal graddage. Som det fremgår af CO 2 -regnskabet, er data-usikkerheden større end reduktionsmålet på de 2 % om året. Det betyder, at CO 2 -reduktionen pr. år dels skal ses over en længere årrække, dels skal vurderes ud fra de konkrete tiltag, der gennemføres for at reducere CO 2 -udledningen. Du kan læse mere om CO 2 -regnskabet og grundlaget for CO 2 -regnskabet i Baggrundsrapporten fra 2007 samt i Ændringsbladet for af 12

8 Halsnæs Kommune År: 2010 Indbyggere: CO 2 -udledning Udledning (tons CO2/år) Korrigeret udledning (tons CO2/år) Referenceår 2007 (tons CO2/år) Usikkerhed Kommunale bygninger i alt Administrationsbygninger Skoler, fritid- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Tjenestekørsel i alt Plejepersonalekørsel Teknisk Forvaltning Anden kørsel Offentlig transport i alt Offentlige busser Færger Skolebusordning Andet (specialkørsel) Vejbelysning i alt Vejbelysning Idrætsanlæg i alt Udendøres boldbaner Sportshaller Svømmehaller Andet (klubhuse) Affaldshåndtering i alt Indsamling af husholdningsaffald Behandling af husholdningsaffald Tekniske anlæg i alt Natur og Vej, inkl. transport Varmeforsyning Vandforsyning Spildevandsforsyning inkl transp Losseplads Genbrugsstationer og kompostering I alt for hele kommunen ekskl. processer Procesemission, spildevandsforsyning I alt for hele kommunen inkl. processer (%) 8 af 12

9 Halsnæs Kommune År: 2010 Indbyggere: Relativ CO 2 -udledning pr. borger Udledning (tons CO 2/borger/år) Korrigeret udledning (tons CO 2/borger/år) Referenceår 2007 (tons CO 2/borger/år) Kommunale bygninger 0,144 0,166 0,192 Tjenestekørsel 0,013 0,013 0,018 Offentlig transport 0,018 0,018 0,018 Vejbelysning 0,020 0,026 0,026 Idrætsanlæg 0,018 0,020 0,019 Affaldshåndtering 0,007 0,007 0,009 Tekniske anlæg 0,115 0,142 0,138 I alt (pr. borger) eks. processeer 0,335 0,391 0,420 Processer, spildevandsforsyning 0,063 0,063 0,053 I alt (pr. borger) inkl. processer 0,398 0,454 0,473 Energiforbrug og CO 2 -udledning pr. etageareal Areal (m2) Elforbrug (kwh/m2) Varme (kwh/m2) CO2 (kg CO2 /m2) Kommunale bygninger i alt , ,8 Administrationsbygninger Skoler, fritids-og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg i alt , ,5 Udendøres boldbaner Sportshaller Svømmehaller Udendørs svømmebassin Skøjtehal Andet (Klubhuse) I alt , ,1 Referenceår 2007, i alt , ,9 9 af 12

10 Halsnæs Kommune År: 2010 Indbyggere: Elforbrug Elforbrug (Mwh/år) Referenceår 2007 (Mwh/år) Usikkerhed Kommunale bygninger i alt Administrationsbygninger Skoler, fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Tjenestekørsel i alt 0 0 Plejepersonalekørsel 0 0 Teknisk Forvaltning 0 0 Anden kørsel 0 0 Offentlig transport i alt 0 0 Offentlige busser 0 0 Færger 0 0 Skolebusordning 0 0 Andet (special kørsel) 0 0 Vejbelysning Idrætsanlæg i alt Udendøres boldbaner Sportshaller Svømmehaller Andet (klubhuse) Affaldshåndtering i alt 0 0 Indsamling af husholdningsaffald 0 0 Behandling af husholdningsaffald 0 0 Tekniske anlæg i alt Natur og Vej, inkl. transport Varmeforsyning Vandforsyning Spildevandsforsyning Losseplads Genbrugsstationer og kompostering I alt for hele kommunen (%) 10 af 12

11 11 af 12

12 Halsnæs Kommune Strategi og Organisation Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon juli 2011

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

CO2-regnskab 2009. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2009. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2009 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune vil være en klimakommune Dette er det første CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 28. juni 2013 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 Opgørelse af CO2-udledning

Læs mere

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014

Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014 Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014 Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB standard Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...4 Frederiksberg

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner UDKAST Dato: 29-02-2008 Arkivnummer: - Til: Sagsbehandler: CPO/JLC Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer. GRØNT REGNSKAB INDLEDNING Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle

Læs mere

Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras

Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed NIRAS

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klima & Energi. Status for 2010. Side 1 af 29

Klima & Energi. Status for 2010. Side 1 af 29 Klima & Energi Status for 2010 Side 1 af 29 Indhold INDLEDNING... 4 ENERGIEFFEKTIVISERINGSPROJEKTER 2010... 6 AFSATTE PULJE TIL ENERGITILTAG... 6 ANLÆG & DRIFT... 7 SAMLET... 7 2011 HVAD SKAL DER SKE?...

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1 Brønderslev Kommune Klimarapport 2011 s 1 Kolofon. Titel : Brønderslev Kommune klimarapport 2011 Udgivet af : Brønderslev Kommune, Kommunale bygninger Udgivelses dato : Maj 2011 Udgivelsessted : Brønderslev

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune Energi Kolding Danske kommuner ønsker i stigende grad at sætte fokus på reduktion af energiforbruget og fokusere på vedvarende energikilder

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen.

Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Beregnet budgetbehov for el og varme i 2013, 2014 og 2015 Beregnet budgetbehov for el Beregnet budgetbehov for varme

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere