Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge

Transkript

1 Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge dofk: Virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne I februar 2013 lavede Håndværksrådet en undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders tilfredshed med erhvervsskolerne. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med følgende organisationer: dofk, CAD, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, og Danske Anlægsgartnere. Denne afrapportering indeholder kun svar fra dofk s medlemmer. Første del beskæftiger sig med de virksomheder, som uddanner lærlinge. Anden del beskæftiger sig med de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge. Undersøgelsen er sendt til 1595 dofk-virksomheder, hvoraf 619 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 39 pct. Figur 1: Uddanner din virksomhed lærlinge? 53% 47% Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, mens 53 pct. ikke uddanner lærlinge.

2 Figur 2: Hvor mange lærlinge har du lige nu i din virksomhed? 6 52% 5 41% 4 Antal respondenter: 275 Størstedelen af de dofk-virksomheder som uddanner lærlinge i deres virksomhed har mellem 1 og 3 lærlinge. 52 pct. af virksomheder har 1 lærling på nuværende tidspunkt, mens 41 pct. har 2-3 lærlinge i deres virksomhed. Kun 5 pct. af virksomhederne har 4-6 lærlinge, 1 pct. har 7-10 lærlinge, og 1 pct. har 11 eller flere lærlinge. 1% 1% eller flere Figur 3: I hvilken region ligger din virksomhed? 3 32% 27% % 17% Region Hovedstaden Antal respondenter: 310 Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Knap hver tredje virksomhed ligger i Region Syddanmark. 14 pct. af virksomhederne ligger i Region Hovedstaden, mens 17 pct. ligger i Region Sjælland. 27 pct. af virksomhederne ligger i Region Midtjylland og 10 pct. i Region Nordjylland. 2

3 Figur 4: Hvor mange ansatte er der lige nu i din virksomhed (alle ansatte, inkl. dig selv)? % 4 33% 4% Antal respondenter: Hovedparten af virksomhederne har mellem 2 og 9 ansatte. Lidt over halvdelen har 2-4 ansatte i virksomheden, mens hver tredje virksomhed har mellem 5 og 9 ansatte. 4 pct. er derimod enmands-virksomheder, 6 pct. har mellem 10 og 19 ansatte, 2 pct. har mellem 20 og 49 ansatte, mens kun 1 pct. har 50 eller flere ansatte i deres virksomhed. Figur 5: Hvilke(n) skole(r) samarbejder du med om lærlinge? 6% 2% 1% CPH West Syddansk Erhversskole HANSENBERG Herningsholm Erhvervsskole Tradium EUC Sjælland Tech College Aalborg AARHUS TECH EUC Syd EUC Vest 3% 3% 11% 9% 9% 8% 8% 8% 7% 6% 6% 1 14% 13% 14% 19% 17% 18% 1 2 Hovedforløb Grundfoløb Antal respondenter: Grundforløbet: 285. Hovedforløbet: 262 3

4 Omkring hver femte dofk-virksomhederne samarbejder med CPH West og Syddansk Erhvervsskole om lærlinge. På en delt tredjeplads kommer Herningsholm Erhvervsskole og Hansenberg. I alt samarbejder virksomhederne med 10 forskellige skoler. Figur 6: Hvor mange timers undervisning får din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? % 26% 32% 1 13% Antal respondenter: timer timer Færre end 32 timer Ved ikke 12 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) i gennemsnit får 37 timers undervisning om ugen. Lidt under hver tredje virksomhed svarer at deres lærling får timers undervisning om ugen, mens lidt mere end hver fjerde svarer, at deres lærling(e) får færre end 32 timers undervisning om ugen. 32 pct. af virksomhederne ved ikke, hvor mange timers undervisning deres lærling(e) får om ugen. Sagt om antal undervisningstimer: Jeg syntes at man kan mærke, at skolerne skal spare. Det betyder at eleverne får flere timer, hvor de skal stå og arbejde alene, og hvor der er enten lidt eller ingen hjælp fra kontaktlæreren. Der tænker vi ind imellem, at de lige så godt kunne have været i salonen, hvor de ville have lært mere. Så måske er en ide, at gøre skoleforløbene kortere og mere intense. Jeg synes at det er ærgerligt, at man ikke kan bruge eleven i salonen, når der er tidligt fri fra skole. Når eleven har fri klokken 11, er der rigelig mulighed, for at eleven kunne komme og hjælpe i salonen. 4

5 Figur 7: Hvor mange timers undervisning får din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? - fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet): Herningsholm Erhvervsskole 21% 1 31% Tech College Aalborg 14% 27% 27% Tradium 13% 37% 13% Syddansk Erhversskole 13% 37% 1 HANSENBERG 13% 38% 26% EUC Sjælland 13% 29% 29% CPH West 11% 24% 39% AARHUS TECH 38% 19% timer timer Færre end 32 timer Figur 8: Hvor mange timers undervisning får din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? - fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet): Herningsholm Erhvervsskole 17% 17% 31% Tradium 1 37% 7% Tech College Aalborg 14% 27% 27% HANSENBERG 13% 39% 26% EUC Sjælland 13% 17% 3 CPH West 12% 2 37% Syddansk Erhversskole 12% 37% 16% AARHUS TECH 38% 19% timer timer Færre end 32 timer OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 20 respondenter har svaret. Ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. 5

6 Hver femte af de 39 virksomheder, som samarbejder med Herningsholm Erhvervsskole vurderer at deres lærling(e) på grundforløbet får 37 timers undervisning i gennemsnit om uge, mens andelen på hovedforløbet udgør 17 pct. På Tradium, hvor 30 virksomheder har svaret, vurderer 13 pct. på grundforløbet og 15 pct. på hovedforløbet, at deres lærling får 37 timers undervisning. På Aarhus Tech, hvor 20 virksomheder har svaret, vurderer kun 10 pct. at deres lærling(e) får 37 timers undervisning om ugen både på hovedforløbet og grundforløbet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der på CPH West, hvor 54 virksomheder har svaret, er mere end hver tredje virksomhed som vurderer, at deres lærling(e) får færre end 32 timers undervisning om ugen. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 46 virksomheder har svaret, vurderer kun 13 pct. på grundforløbet og 12 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) får 37 timers undervisning om ugen. På Hansenberg, hvor 39 virksomheder har svaret, vurderer mere end hver fjerde virksomhed at deres lærling(e) får mindre end 32 timers undervisning om ugen på både hovedforløbet og grundforløbet. Figur 9: Hvor mange lærerfri timer har din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? % 2 1 6% 0 3 timer 4 6 timer Mere end 6 timer Ved ikke, om der er lærerfri timer Antal respondenter: 141 Kender ikke antallet, men der ér lærerfri timer 15 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) i gennemsnit har 0-3 lærerfri timer om ugen på skoleopholdene. 10 pct. svarer at deres lærlinge har 4-6 lærerfri timer om ugen, mens 6 pct. svarer, at deres lærling har mere en 6 lærerfri timer i gennemsnit om ugen. Lidt under halvdelen af virksomhederne ved ikke om der er lærerfri timer, mens hver fjerde virksomhed ikke kender antallet af lærerfri timer, men ved at de findes. Kombinationen af relativt få respondenter på de enkelte skoler og en meget høj andel, som ikke ved, om der er lærerfri timer, gør det vanskeligt at konkludere noget om antallet af lærerfri timer på de enkelte skoler. 6

7 Figur 10: Ser du din(e) lærling(e)s skoleskema for skoleopholdet? % 34% 2 26% 1 Ja, altid Antal respondenter: 279 Ja, men kun hvis jeg beder om det Nej, aldrig Mere end hver tredje virksomhed ser altid deres lærlings skoleskema, og omkring hver tredje ser skemaet, hvis de beder om det. Omkring hver fjerde ser derimod aldrig deres lærlings skoleskema. Desuden svarer 3 pct. af virksomhederne andet. De virksomheder som svarer andet, skriver bl.a.: Virksomhederne ser skemaet fra Aarhus Tech, men ikke fra Herningsholm Erhvervsskole Virksomhederne ser skoleskemaet, men det bliver tit ændret Virksomhederne kan selv hente skemaet fra nettet Det er ikke muligt at se skemaet Virksomhederne ved, had der skal undervises i ved skolestart Virksomhederne får skemaet tilsendt 7

8 Figur 11: Har din(e) lærling(e) på sin/deres nuværende uddannelse fået overført merit franogle tidligere fag eller uddannelser? 8% 44% 48% Antal respondenter: pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) på sin/deres nuværende uddannelse har fået overført merit fra nogle tidligere fag eller uddannelser. 8 pct. ved ikke om lærlingen har fået overført merit, mens lidt under halvdelen af virksomhederne svarer, at deres lærling ikke har fået overført merit. Figur 12: Har erhvervsskolen tilbudt lærlingen undervisning i andre relevante fag, i stedet for det personen allerede har fået merit for? Ja Nej Ved ikke 77% 23% Ja, min lærling er blevet tilbudt anden relevant undervisning Antal respondenter: 122 Nej, min lærling er ikke blevet tilbudt anden relevant undervisning Blandt de virksomheder, hvor lærlingen har fået overført merit, svarer knap hver fjerde, at deres lærling blev tilbudt anden relevant undervisning. 77pct. svarer derimod, at deres lærling ikke blev tilbudt anden relevant undervisning. 8

9 Figur 13: Har erhvervsskolen tilbudt lærlingen undervisning i andre relevante fag, i stedet for det personen allerede har fået merit for? fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet): Syddansk Erhversskole 3 6 Herningsholm Erhvervsskole 2 7 HANSENBERG 8 CPH West 18% 82% Ja, min lærling er blevet tilbudt anden relevant undervisning Nej, min lærling er ikke blevet tilbudt anden relevant undervisning Figur 14: Har erhvervsskolen tilbudt lærlingen undervisning i andre relevante fag, i stedet for det personen allerede har fået merit for? fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet): Syddansk Erhversskole 38% 63% HANSENBERG 8 CPH West 19% 81% Herningsholm Erhvervsskole 18% 82% Ja, min lærling er blevet tilbudt anden relevant undervisning Nej, min lærling er ikke blevet tilbudt anden relevant undervisning OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. 9

10 På Syddansk Erhvervsskole, hvor 17 virksomheder har svaret, svarer 35 pct. på grundforløbet og 38 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) blev tilbud anden relevant undervisning i stedet for det personen allerede havde merit for. På CPH West, hvor 28 har svaret, svarer knap hver femte, at deres lærling(e) blev tilbudt anden relevant undervisning. På Herningsholm, hvor 20 virksomheder har svaret, svaret 25 på grundforløbet og 18 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) fik tilbudt anden relevant undervisning. Figur 15: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? 7 66% % Antal respondenter: pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene, mens 66 pct. svarer, at deres lærling(e) i nogen grad har lært tilstrækkeligt. Til gengæld svarer 17 pct. at deres lærling i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene. 4 pct. svarer ved ikke. De virksomheder som mener at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene peger på, at lærlingen(e) manglede at lære følgende: 1 I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Grundlæggende viden Basale færdigheder i klipning Disciplin Lærlingene har for få modeller på skolerne At anvende det fagligt teoretiske i praksis Er for lang tid om at udføre hver enkelt opgave Kundedialog, kommunikation og kundeservice Lave en tegning af klipningen Føn og permanent Salg af produkter Langt hårs-opsætning 2% 4% 10

11 Sagt om læring: Som mester er det træls at alt afhænger af dig. Skolen har ingen forpligtelser, hvis eleven har svært ved det. For eksempel har jeg og min elev brugt rigtigt meget tid på virksomhedsøkonomi. På grund af store nedskæringer på Herningsholm Erhvervsskole, er der efterhånden alt for mange gange, hvor eleverne oplever, at der slet ikke er tid at få den nødvendige hjælp. Dette er meget bekymrende. Vi oplever også, at eleverne ikke når op på fuldt skema, også selvom de ikke får merit. Jeg mener, at der er for mange ligegyldige ting på skolen. Der er for meget selvstudium uden lærer, og eleverne går tit tidligt hjem. Tidsmæssigt var lærlingene gået ned i tempo efter skoleopholdet, og de havde enormt lang tid til at udføre simple opgaver. Jeg savner noget struktur. Figur 16: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet): Tech College Aalborg 27% 59% 14% AARHUS TECH 24% 71% HANSENBERG 1 67% 18% EUC Sjælland 13% 54% 33% CPH West 11% 68% 17% 2% Herningsholm Erhvervsskole 67% 1 3% Syddansk Erhversskole 9% 74% 13% Tradium 7% 83% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke 11

12 Figur 17: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet): Tech College Aalborg 27% 59% 14% AARHUS TECH 24% 71% HANSENBERG 16% 66% 18% EUC Sjælland 13% 57% 26% CPH West 6 2% Syddansk Erhversskole 74% 12% Herningsholm Erhvervsskole 9% 69% 14% 3% Tradium 8% 81% 12% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 20 respondenter har svaret. Ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer alle søjlerne ikke til 100 pct. Mere end hver fjerde af de 22 virksomheder, som samarbejder med Tech College Aalborg vurderer, at deres lærling i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. For de 21 virksomheder, som samarbejder med Aarhus Tech, er det omkring hver fjerde. For Herningsholm Erhvervsskole, hvor 39 virksomheder har svaret, og Tradium hvor 29 virksomheder har svaret er tilfredsheden dog langt mindre. Her er det kun henholdsvis 9 pct. og 7 pct. som mener at deres lærling i høj grad har lært tilstrækkeligt på hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 24 virksomheder har svaret, vurderer hver tredje virksomhed. på grundforløbet og omkring hver fjerde på hovedforløbet, at deres lærling(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. På CPH West, hvor 49 virksomheder har svaret vurderer 17 pct. på grundforløbet og 20 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 46 virksomheder har svaret, vurderer 9 pct. på grundforløbet og 10 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt. 12

13 Figur 18: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? % % 11% 1% Særdeles gode I orden Ringe Meget ringe Ved ikke Antal respondenter: 272 De fleste dofk-virksomheder synes at de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolerne er nogenlunde tilfredsstillende. 10 pct. vurderer at underviserne faglige kvalifikationer er særdeles gode, mens 67 pct. vurderer at de er i orden. 12 pct. vurderer at de faglige kvalifikationer er ringe eller meget ringe, og 11 pct. ved ikke hvordan undervisernes faglige kvalifikationer er. De virksomheder, som mener, at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er særdeles gode peger på følgende: Lærerne er forberedte Lærerne er engagerede Lærerne er dygtige frisører og håndværkere Lærerne følger med i fagets udvikling. Lærerne er dygtige undervisere De virksomheder, som mener at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er i orden peger på følgende: Der er forskel på lærernes faglige niveau Lærerne mangler erhvervserfaring Der er for mange elever i klassen Kunne være bedre til at følge op på, hvis eleven har nogle svage sider Der er for meget spildtid i timerne, hvor modellerne ikke dukker op Lærerne er ikke gode nok til farve-teorien Lærerne mangler engagement Lærerne mangler kompetencer inden for føn og permanent 13

14 De virksomheder som mener at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er ringe eller meget ringe peger på følgende: Lærerne er ikke gode nok til at motivere eleverne Lærerne er ikke gode nok til at stille krav Der er for stor forskel på lærernes faglige niveau Der er blevet skåret for meget ned på den praktiske del af undervisningen På Tradium har man fyret de to mest kompetente lærere Lærerne er ikke opdaterede inden for faget Lærerne er ikke gode nok til at lære fra sig Lærerne har været for længe væk fra den virkelige verden, og ved ikke hvad der foregår i salonerne Der er for mange lærerfri timer, hvor eleverne er overladt til sig selv Sagt om: Lærernes faglige kvalifikationer Lærerne skulle måske komme lidt mere ud i salonerne og se hvordan det foregår. På den måde kan vi styrke de unge mennesker, så de ikke bliver helt slået ud, når de kommer ud i salonerne. Jeg synes, at man har glemt nogen af de vigtige ting i vores uddannelse. Jeg mangler et samarbejde mellem skole og lærested. Desuden mener jeg, at vi skal forlange mere af underviserne på skolen. De "sover" lidt. De skal ud og se hvad der sker i virkeligheden. Lærlingen manglede at lære ordentlig føn, permanent og kundeservice. Jeg synes ikke, at uddannelsen er bred nok i håndværket. Teorien er derimod i orden. 14

15 Figur 19: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet): Tech College Aalborg 6 HANSENBERG 14% 68% Tradium 62% 28% AARHUS TECH 8 CPH West 8% 6 13% Syddansk Erhversskole 7% 7 Herningsholm Erhvervsskole 73% 11% EUC Sjælland 4% 74% 9% Særdeles gode I orden Ringe Figur 20: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet): Tech College Aalborg 6 HANSENBERG 14% 67% 6% AARHUS TECH 8 CPH West 8% 62% 14% Tradium 8% 6 27% Syddansk Erhversskole 8% 78% 3% EUC Sjælland 73% Herningsholm Erhvervsskole 3% 73% 12% Særdeles gode I orden Ringe OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 20 respondenter har svaret. Der er ingen som har svaret Meget ringe. Derudover er ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer alle søjlerne ikke til 100 pct. 15

16 På Tech College Aalborg er der størst tilfredshed med lærernes faglige kvalifikationer. Blandt de 20 virksomheder, som har svaret, vurderer hver femte, at de faglige kvalifikationer blandt lærerne er særdeles gode. På Hansenberg, hvor 37 virksomheder har svaret, udgør andelen 14 pct. på både grundforløb og hovedforløb. På CPH West, hvor 52 virksomheder har svaret, og Syddansk Erhvervsskole, hvor 44 virksomheder har svaret er det kun omkring 8 pct. på grundforløbet og hovedforløbet, som vurderer at lærernes faglige kvalifikationer er særdeles gode. På Herningsholm Erhvervsskole, hvor 37 har svaret, og EUC Sjælland, hvor 23 virksomheder har svaret, er det kun 5 pct. eller mindre, som på både grundforløbet og hovedforløbet, som vurderer, at undervisernes faglige kvalifikationer er særdeles gode. På Tradium, hvor 29 virksomheder har svaret, vurderer mere end hver fjerde virksomhed til gengæld, at undervisernes faglige kvalifikationer er ringe, Der er altså størst utilfredshed med lærernes faglige kvalifikationer på Tradium. Figur 21: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? % 6% Niveauet er særdeles godt Antal respondenter: % Niveauet er i orden Niveauet er ringe 2% Niveauet er særdeles ringe 14% Ved ikke De fleste dofk-virksomheder synes, at standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer er nogenlunde tilfredsstillende. 6 pct. vurderer at niveauet er særdeles godt, mens 66 pct. vurderer at niveauet er i orden. 14 pct. vurderer derimod at niveauet er ringe eller særdeles ringe, mens 14 pct. svarer at de ikke ved, hvordan niveauet er. 16

17 De virksomheder som vurderer, at niveauet på skolens udstyr, maskiner og materialer er ringe eller særdeles ringe peger på følgende: Der mangler farver Udsugningen er dårlig og der er dårligt indeklima Der er for lidt plads i vaskerummet Udstyret er gammelt, slidt og ubrugeligt Der er ikke nok værktøj Der er ikke nok stole og for få klippemaskiner Der mangler tørrehjelme til svendeprøverne Føntørrerne og styling-jernene er for dårlige Eleverne er nødt til at have udstyr med selv Øvelseshovederne er for dårlige Figur 22: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) Tech College Aalborg 23% 64% 9% Herningsholm Erhvervsskole 11% 66% 8% HANSENBERG 72% 3% EUC Sjælland 4% 48% 26% 9% CPH West 4% 58% 16% 2% Syddansk Erhversskole 2% 79% 2% AARHUS TECH Tradium 62% 68% 24% 18% Niveauet er særdeles godt Niveauet er ringe Niveauet er i orden Niveauet er særdeles ringe 17

18 Figur 23: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) Tech College Aalborg 23% 64% 9% Herningsholm Erhvervsskole 9% 6 9% HANSENBERG 71% 11% 3% EUC Sjælland 52% 24% CPH West 4% 54% 19% 2% Syddansk Erhversskole 3% 8 AARHUS TECH Tradium 62% 6 29% 19% Niveauet er særdeles godt Niveauet er ringe Niveauet er i orden Niveauet er særdeles ringe OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 20 respondenter har svaret. Ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer alle søjlerne ikke til 100 pct. På Tech College Aalborg, hvor 22 virksomheder har svaret, vurderer knap hver fjerde virksomhed, at standarden på skolens udstyr maskiner og materialer er særdeles godt, mens 9 pct. mener, at standarden er ringe. På Herningsholm Erhvervsskole, hvor 38 virksomheder har svaret, vurderer 8 pct. på grundforløbet og 9 pct. på hovedforløbet at standarden på udstyr er ringe. På CPH West, hvor 50 virksomheder har svaret, er det kun 4 pct. som vurderer, at standarden på skolens udstyr er særdeles god, lidt over halvdelen mener at niveauet er i orden, mens omkring hver femte mener, at standarden er ringe eller særdeles ringe. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 43 virksomheder har svaret, vurderer 2 pct. at niveauet på udstyret er særdeles ringe på grundforløbet. Kun 2 pct. på grundforløbet og 3 pct. på hovedforløbet mener, at niveauet er særdeles godt. På Hansenberg, hvor 39 virksomheder har svaret, vurderer 13 pct. på grundforløbet og 14 pct. på hovedforløbet at standarden er ringe eller meget ringe. På EUC Sjælland, hvor 23 virksomheder har svaret, vurderer lidt mere end hver tredje virksomhed, at standarden på skolens udstyr maskiner og materialer er ringe eller særdeles ringe. På Aarhus Tech og Tradium, hvor henholdsvis 21 og 28 virksomheder har svaret, er der ingen, som mener at standarden for skolens udstyr er særdeles god. Til gengæld vurderer 24 pct. af virksomhederne at standarden på Aarhus Tech er ringe på grundforløbet, mens andelen udgår 29 pct. på hovedforløbet. På Tradium er det knap hver femte, som vurderer at standarden er ringe. 18

19 Figur 24: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin (møde til tiden, møde til al undervisning, aflevering af evt. opgaver)? 5 47% 4 29% Skolen griber ind over Skolen griber ikke for manglende disciplin tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Antal respondenter: 272 4% Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Ved ikke 39 pct. af virksomhederne oplever at skolen griber ind over for manglede disciplin, mens omkring hver fjerde virksomhed oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. 4 pct. oplever at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin, mens 31 pct. ikke ved om skolen griber ind eller ej. De virksomheder, som oplever at skolen griber ind over for manglende disciplin peger på følgende: Virksomheden bliver med det samme orienteret om fravær enten telefonisk, pr. brev eller mail Virksomheden får en oversigt over elevens fravær, når skoleforløbet er afsluttet Virksomheden bliver oplyst om antallet af lærlingens fraværstimer Lærlingen bliver kontaktet af skolen, hvis han/hun ikke møder op De virksomheder, som oplever at skolen enten ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin/slet ikke griber ind peger på følgende: Skolen skriver ned, hvis en lærling ikke møder til tiden, men virksomheden får ingen besked Skolen orienterer ikke virksomheden, hvis en lærling har fravær eller møder for sent Virksomheden får for sent besked om en lærlingens fravær Sagt om disciplin: Vi kan se på nettet, hvis eleven ikke møder op. Men jeg syntes, at det kunne være dejligt med et kald. 19

20 Der bliver afholdt treparts samtaler, hvor der bliver drøftet eventuelt fravær. Det virker ok seriøst. Der er ingen kommunikation mellem mester og skole. En af mine elever havde 80 timers ulovligt fravær på et skoleophold og jeg blev ikke kontaktet. Jeg fandt først ud af det, da hun kom på arbejde. Figur 25: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin? fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet): Syddansk Erhversskole 66% 17% Tech College Aalborg 5 18% AARHUS TECH 52% 24% CPH West 44% 19% 6% EUC Sjælland 43% 26% 4% Herningsholm Erhvervsskole 39% 16% 3% HANSENBERG 39% 29% 8% Tradium 39% 2 7% Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin 20

21 Figur 26: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin? fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet): Syddansk Erhversskole 68% 18% Tech College Aalborg 5 18% AARHUS TECH 52% 29% CPH West 41% 22% 6% HANSENBERG 41% 8% Tradium 38% 23% 8% EUC Sjælland 36% 32% Herningsholm Erhvervsskole 3 18% 3% Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 20 respondenter har svaret. Ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 41 virksomheder har svaret, oplever 68 pct. på hovedforløbet og 66 pct. på grundforløbet at skolen griber ind over for manglende disciplin. På Tech College Aalborg, hvor 22 virksomheder har svaret, og Aarhus Tech, hvor 21 virksomheder har svaret, oplever lidt over halvdelen, at skolen griber ind over for manglende disciplin. På CPH West, hvor 53 virksomheder har svaret, oplever lidt under halvdelen, at skolen griber ind over for manglende disciplin. På EUC Sjælland, hvor 23 virksomheder har svaret, oplever omkring hver fjerde på grundforløbet og knap hver tredje på hovedforløbet, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. På Herningsholm Erhvervsskole, hvor 38 virksomheder har svaret, og Hansenberg, hvor 39 virksomheder har svaret, er det kun lidt mere end hver tredje virksomhed på både grundforløb og hovedforløb, som oplever at skolen griber ind over for manglende disciplin. 21

22 Figur 27: Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder grundforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? % 4 37% 7% Antal respondenter: 272 2% Lidt over halvdelen af virksomhederne vurderer, at antallet af skoler, der udbyder grundforløbet på deres lærling(e)s uddannelse er passende. 7 pct. vurderer at der er for mange skoler, mens 2 pct. vurderer, at der er for få skoler. 37 svarer, at de ikke ved om der er for mange eller for få skoler. Figur 28: Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder hovedforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke 61% 4 31% Antal respondenter: 265 3% For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke 61 pct. af virksomhederne vurderer, at antallet af skoler, der udbyder hovedforløbet på deres lærling(e)s uddannelse er passende. 5 pct. vurderer at der er for mange skoler, mens 3 pct. vurderer, at der er for få skoler. 31 svarer, at de ikke ved, om der er for mange eller for få skoler. 22

23 De virksomheder, som vurderer at antallet af enten hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler er passende peger på følgende: Virksomheden er geografisk godt placeret i forhold til den skole de samarbejder med. Der er ikke nok lærepladser Det er rart at have flere skoler at vælge imellem, da de ikke alle sammen er lige gode Det er muligt at komme til en skole inden for en overskuelig transporttid, uanset hvor man er i landet Skolerne ligger godt spredt rundt om i landet De virksomheder, som mener at der er for mange hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler, peger på følgende: Der er for mange små skoler Det ville være bedre med færre skoler og bedre uddannelse Der er ikke elever nok i klasserne Der er mange skoler i Jylland De virksomheder, som mener at der er for få hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler peger på, at eleven har for lang transporttid til skole. Figur 29: Hvordan vurderer du afstanden til den eller de hovedforløbsskole(r), som du samarbejder med? 8% 3% 89% Antal respondenter: 271 Passende For lang Ved ikke Langt de fleste af virksomhederne (89 pct.) vurderer at afstanden til den eller de hovedforløbsskoler, som de samarbejder med er passende. 8 pct. vurderer at afstanden er for lang, mens 3 pct. svarer ved ikke. 23

24 Figur 30: Har du oplevet, at du eller en lærling har ønsket at ophæve en uddannelsesaftale før tid? 41% 59% Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne har oplevet at de eller deres lærling har ønsket at ophæve en uddannelsesaftale før tid, mens 41 pct. ikke har oplevet det. Figur 31: Hvordan oplevede du skolens vejledning af lærlingen, da aftalen skulle ophæves? % % Uden problemer, vejledningen var i orden Antal respondenter: 82 12% Der var problemer med vejledningen Ved ikke Blandt de virksomheder, som har oplevet at de eller deres lærling har ønsket at ophæve en uddannelsesaftale før tid oplevede 57 pct. at skolens vejledning var i orden og ude problemer. 12 pct. svarer at der var problemer med vejledningen, mens 31 pct. svarer at de ikke ved, hvordan skolens vejledning var. 24

25 Figur 32: Mener du, at din virksomhed ved tilstrækkeligt om de forskellige former for uddannelsesaftaler fx ny mesterlære, korte uddannelsesaftaler, virksomhedsog skoleadgangsvejen? % 41% 2 Ja, vi kender og ved Vi kender nogle af tilstrækkeligt om alle de aftaletyperne, men ikke forskellige aftaletyper alle Antal respondenter: 273 Vi ved ikke nok om de forskellige aftaletyper 2% Ved ikke 32 pct. af virksomhederne svarer, at de kender og ved tilstrækkeligt om alle de forskellige former for uddannelsesaftaler. 41 pct. svarer at de kender nogle af aftaletyperne, men ikke alle. Hver fjerde virksomhed svarer derimod, at de ikke ved nok om de forskellige aftaletyper. Figur 33: Har du erfaringer med korte uddannelsesaftaler, hvor aftalen kun gælder en del af uddannelsen (typisk et skoleforløb og en praktikperiode)? % Ja, positive erfaringer Antal respondenter: 271 2% Ja, negative erfaringer Nej, vi har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler 9% Ved ikke 69 pct. af virksomhederne har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler. Til gengældt har hver femte virksomhed brugt korte uddannelsesaftaler og har positive erfaringer med dem. 2 pct. har negative erfaringer med korte uddannelsesaftaler mens 9 pct. svarer ved ikke. 25

26 Figur 34: Har du erfaring med lærlinge i ny mesterlære? 5 4 Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne har erfaringer med lærlinge i ny mesterlære, mens 55 pct. ikke har. Figur 35: Hvordan oplevede du samarbejdet med skolen om ny mesterlære? 1 6% 79% Samarbejdet fungerede godt Samarbejdet fungerede mindre godt Ved ikke Antal respondenter: 121 Blandt dem som har erfaringer med ny mesterlære oplevede 79 pct. at samarbedet med skolen fungerede godt. 15 pct. oplevede at samarbejdet fungerede mindre godt, mens 7 pct. svarer at de ikke ved, hvordan samarbejde med skolen fungerede. 26

27 Nævn 3 ting, som fungerer godt ved den erhvervsskole, som du samarbejder med: Virksomhederne oplister følgende områder, som fungerer godt: - God kontakt, dialog og samarbejde mellem skole og virksomhed - Skolens beliggenhed og afstanden til skolen - Dygtige, kompetente og engagerede lærere - Skolen er god til at inddrage og lytte til virksomhederne - Fleksible i forhold til at flytte skoleophold - Stor erhvervsforståelse gode til at lære eleverne om virkeligheden - Skolen er nem at komme i kontakt med - Gode faciliteter på skolen - Skolen følger med tiden og er opdateret på den nyeste mode - Struktur og planlægning af skoleopholdene - Eleverne er glade for skolen - Fagligheden er i orden - Håndteringen af mødedisciplin og fravær - Mester får altid svar på eventuelle spørgsmål - Kommunikation og information fra skolen og lærerne til virksomheden - God undervisning - Indkaldelsen af elever kommer i god tid - Realistisk karaktergivning - Gode praktikkonsulenter - Opfølgning og tilbagemelding i forhold til eleverne - Åbne og ærlige lærere og medarbejdere på skolen Nævn 3 områder, hvor samarbejdet med erhvervsskolen kunne blive bedre: Virksomhederne oplister følgende områder, som kunne blive bedre: - Kontakten mellem virksomhed og lærerne under uddannelsen - Skolen burde inddrage mester mere og lytte til forslag - For meget lærerfri undervisning, og for meget spildtid i timerne - For mange elever i klasserne - Håndteringen af disciplin og fravær - Antal undervisningstimer- der burde være flere - Forståelse for virksomhedernes behov - lærerne burde besøge salonerne - Orientere om skoleperioder i bedre tid - Dygtigere og mere kompetente lærere - Bedre information og kommunikation fra skolen til virksomhederne - Større fleksibilitet i forhold til skoleopholdene og flytning af disse - Ekstra undervisning til de elever, som har brug for det fx ordblinde - Eleverne bør have en personlig kontaktperson - Mere information og feedback fra skolen - Mere opfølgning og tilbagemeldinger omkring eleverne - Flere modeller - Højere og bedre faglighed - Bedre undervisning mere nytænkning i faget 27

28 De lokale uddannelsesudvalg Figur 36: Er du medlem af et eller flere lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne? 9% 91% Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne er medlem af et eller flere lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne 1, mens 91 pct. ikke er. Figur 37: Har du kontakt til et eller flere lokale uddannelsesudvalg på de(n) erhvervsskole(r) du benytter? 8% 92% Ja Nej Antal respondenter: pct. har kontakt til et eller flere af de lokale uddannelsesudvalg på de(n) erhvervsskole(r), som de benytter, mens 92 pct. ikke har. 1 Virksomhederne er bl.a. medlem af de lokale uddannelsesudvalg på følgende erhvervsskoler: CPH West, EUC Sjælland, Herningsholm Erhvervsskole, Tech College Aalborg, Syddansk Erhvervsskole, EUC Vest, Københavns Tekniske Skole, Aarhus Tech. 28

29 Figur 38: Har du kendskab til det lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, du benytter? 17% 83% Ja Nej Antal respondenter: pct. har kendskab til det lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, som de benytter, mens 83 pct. ikke har kendskab til uddannelsesudvalget. Figur 39: Har du på noget tidspunkt været i kontakt med det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med en lærlings uddannelse? 18% 82% Ja Nej Antal respondenter: pct. har på et eller andet tidspunkt været i kontakt med det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med en lærlings uddannelse. 29

30 Figur 40: Hvordan synes du, at arbejdet fungerer i de(t) lokale uddannelsesudvalg? % 27% 24% 4% 4% Det fungerer godt Det fungerer nogenlunde Det fungerer dårligt Det er forskelligt fra udvalg til udvalg Ved ikke Antal respondenter: 114 Lidt mere end hver fjerde virksomhed synes, at arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg fungerer godt. 41 pct. svarer at det fungerer nogenlunde, mens 4 pct. svarer at det fungerer dårligt. Omkring hver fjerde virksomhed ved ikke, hvordan arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg fungerer. Følgende virksomheder har svaret på spørgsmålet: De virksomheder, som er medlem af det lokale uddannelsesudvalg. De virksomheder, som har kendskab til det lokale uddannelsesudvalg. De virksomheder, som er i kontakt med uddannelsesudvalget. De virksomheder, som har været i kontakt med uddannelsesudvalget på et tidspunkt. 30

31 Sagt af virksomheder, som uddanner lærlinge: "Jeg syntes, at det er dyrt at have elever, og jeg har bestemt, at jeg ikke vil have det igen. Jeg syntes det er træls, at de ikke må arbejde i salonen når de ikke går 37 timer på skole. De har ingen hjemmeopgaver, og de viser sig ikke på salonen i de uger, hvor de er på skole. De har fri onsdag klokken og fredag klokken Det kunne være en ide, at elever det sidste år godt måtte være alene i salonen, så de kunne prøve det inden de blive assistenter. Det kunne give lidt luft i de små saloner. Det er meget nemt at forklare, hvorfor så få virksomheder tager elever ind. Eleverne bliver ofte kaldt på skole i de meget travle perioder i salonen. Jeg overvejer selv ikke at uddanne flere, da eleverne er alt for meget væk. Sidste år havde jeg min elev på skole både i konfirmationstiden og op til jul, og det fortsætter så i år. Hvis man ønsker flere lærepladser burde man se det lidt mere fra mesters side. Hvis det er ønsket at fremme antallet af lærepladser, er det en dårlig ide at afskaffe tilskuddet. Jeg mener ikke, at der findes nogen bedre skole end Tech College Aalborg. Jeg har selv gået der som elev, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet over selv at have elever der. 31

32 Del 2: Virksomheder, som ikke uddanner lærlinge Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig kun med de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt. Figur 41: Uddanner din virksomhed lærlinge? 53% 47% Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, mens 53 pct. ikke uddanner lærlinge. Figur 42: Har du tidligere haft lærlinge? 46% 54% Ja Nej Antal respondenter: 308 Lidt over halvdelen af de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, har tidligere haft lærlinge. 32

33 Figur 43: Hvad er den vigtigste årsag til, at din virksomhed ikke uddanner lærlinge? 3 32% % 21% 21% 2% Vi har ikke nok arbejde Det er for dyrt Det er for besværligt Vi kan ikke blive godkendt Andre årsager Antal respondenter: 309 Omkring hver fjerde virksomhed angiver, at grunden til at den ikke uddanner lærlinge er fordi den ikke har nok arbejde. Hver femte virksomhed svarer derimod at det er for dyrt og ligeledes svarer hver femte at det er for besværligt. 2 pct. kan ikke blive godkendt til at have lærlinge, mens hver tredje virksomhed svarer, at der er andre årsager til at den ikke uddanner lærlinge. Det er bl.a.: Virksomheden mangler plads salonen er for lille Virksomhedsejerens alder går snart på pension Virksomheden er nystartet Virksomheden er en enmandsvirksomhed Det kræver ekstra tid over overskud, som der ikke er i virksomheden pt. Virksomheden har haft en dårlig oplevelse med de sidste 2 lærlinge Virksomheden har for travlt til at have lærlinge Sagt af virksomheder, som ikke uddanner lærlinge: Jeg har ikke haft elev de sidste 2 år, da det desværre er blevet for stor en omkostning til, at min forretning kan klare det økonomisk. Det er rigtig ærgerligt, da det er godt at have de unge med i forretningen. De er med til at give nytænkning og sørger for, at vi andre skal følge med og ikke falder hen og blive kedelige. Jeg har tænkt mig at holde en pause med elever indtil skoleperioderne bliver kortere. De har lovet kortere skoleperioder i mange år, men de er stadig for lange. 33

34 Fakta: dofk Undersøgelsen er sendt til 1595 medlemmer af dofk, hvoraf 619 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 39 pct. 48 pct. af mestrene uddanner lærlinge i deres virksomhed. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 52 pct. har 1 lærling, 41 pct. har 2-3 lærlinge, 5 pct. har 4-6 lærlinge og 3 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 14 pct. i Region Hovedstaden, 17 pct. i Region Sjælland, 27 pct. i Region Midtjylland, 10 pct. i Region Nordjylland og 32 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge ser medarbejderstaben således ud: 4 pct. har 1 ansat, 54 pct. har 2-4 ansatte, 33 pct. har 5-9 ansatte, 6 pct. har ansatte, 2 pct. har ansatte og 1 pct. har mere end 50 ansatte. Den samlede skoletilfredsheds-undersøgelse er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret. Det giver en svarprocent på 35 pct. Følgende organisationer har også deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 34