Vejledning om gødskningsog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om gødskningsog"

Transkript

1 Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

2 Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i juli 2007 Bidragyder(e): Plantedirektoratet Forsidefoto: istockphoto Design, produktion og tryk: Datagraf Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: Websted: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

3 Resumé 1 Resumé For at sikre vandmiljøet er der, som led i vandmiljøplanerne, indført regler for, hvor meget du som jordbruger, skovbruger eller gartner må gødske i forhold til, hvor mange næringsstoffer dine afgrøder optager. Denne vejledning gennemgår særligt ordninger, der knytter sig til Register for Gødningsregnskab, og beskriver regler om gødskning, du skal overholde, når du driver landbrug, skovbrug eller gartneri. Du kan også finde tabeller og skemaer, du kan bruge til gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Når du er med i Register for Gødningsregnskab, giver det ret til at købe kvælstof i handelsgødning uden afgift. Du kan være med i registret, hvis din virksomhed: 1. Er momsregistreret, og 2. Har en momspligtig omsætning på over kr. inden for jordbrugserhverv. Du skal være med i registret, hvis din virksomhed udover ovenstående 2 punkter: 1. Har over 10 dyreenheder (DE) (se Tabel 8) 2. Har en husdyrtæthed over 1,0 DE/ha, eller 3. Modtager mere end 25 tons organisk gødning inden for en planperiode. Når din virksomhed er tilmeldt registret, skal du: Lave en gødningsplanlægning (afsnit 2) for hvordan din gødning anvendes og holde den opdateret Beregne en kvælstofkvote for hvor meget du må forbruge og holde den opdateret Lave et gødningsregnskab (afsnit 3), der viser, hvor meget gødning du har forbrugt i forhold til din kvote. I gødningsregnskabet opgøres også, om du overholder regler om plantedække, efterafgrøder og harmoni. Plantedække og efterafgrøder (afsnit 3.7) Reglerne fastsætter, hvor stor en del af dine marker, du skal have tilplantet eller tilsået i vinterhalvåret, og hvilke typer af afgrøder, du skal så. Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed: Er på mindst 10 ha (matrikulært areal), og Har en momspligtig omsætning på over kr. Harmoniregler og harmonikrav (afsnit 3.8) Hvis du har et dyrehold af størrelsen, som angivet i afsnit 3.8 eller over 3 DE, eller bruger husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, er du omfattet af harmonireglerne. De fastsætter, hvor meget husdyrgødning du må anvende i forhold til dit areal. Som udgangspunkt, må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, men der gælder særlige regler f.eks. for kvægbrug. For at have en fælles enhed omregnes dyreholdet til dyreenheder på baggrund af kvælstofindholdet i den gødning, de producerer. Det vil sige, at du skal beregne, hvor mange dyreenheder (DE) du har eller modtager, og hvad dit harmoniareal (se afsnit 3.1) er i en planperiode. Kalender Når du er med i Register for Gødningsregnskab, skal du overholde nogle krav og frister. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste. Du kan læse mere i de enkelte afsnit aug. Planperioden 2007/08 starter 1. aug. til 30. sep. Forlængede planperiode 2006/ aug. Ansøgning om anvendelse af brødhvedenorm for 2007/08 1. okt. Frist for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2006/07 Nov. Indkaldelse af gødningsregnskab for 2006/ mar. Frist for indberetning af gødningsregnskab for 2006/ apr. Frist for gødningsplanlægning for 2008/ apr. Frist for ansøgning om enkeltbetaling (gødningsplanlægningen kan integreres i denne) 31. jul. Sidste frist for tilmelding til Register for Gødningsregnskab for planperioden 2007/ jul. Planperioden 2007/08 slutter 1. aug. til 30. sep. Forlængede planperiode 2007/08 1. okt. Frist for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2007/ mar. Frist for indberetning af gødningsregnskab for 2007/08

4 2 Ændringer i vejledningen Ændringer i vejledningen i forhold til sidste år Vejledningen er struktureret lidt anderledes end tidligere år. De handlinger brugerne skal igennem, danner nu ramme for afsnittene. Det vil sige, at der er et afsnit om Tilmelding til Register for Gødningsregnskab, et om Gødningsplanlægning og Gødningsregnskab, og et om Afmelding fra Register for Gødningsregnskab. Der er også tilføjet et nyt afsnit med særligt fokus på leverandører og anlæg. Særligt gødningsregnskabsafsnittet er anderledes end tidligere år, idet udfyldningen af regnskabet og relevante regler gennemgås samlet under hvert punkt. Det betyder, at alle informationer er samlet, og der bliver færrest mulige henvisninger i vejledningen. Herudover er der følgende hovedændringer: Datoen for modtagelse af ansøgning om kvælstofnorm til brødhvede er ændret til 21. august 2007 for 2007/08 Fristen for indberetning af leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning er ændret til 1. oktober for 2006/07 og 2007/08 I Oversigtstabellen er det for afgrøde 265 præciseret, at der kun kan tages slæt Der er i gødningsregnskabets punkt 5 tilføjet felt 613 Væskefraktion efter separation. Dette er den flydende fraktion, der opstår ved separation af gylle, og hvor den faste fiberfraktion fra separationen anvendes til forbrænding. Udnyttelseskravet er 85 pct.

5 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ TILMELDING TIL REGISTER FOR GØDNINGSREGNSKAB GØDNINGSPLANLÆGNING GØDNINGSREGNSKAB AFMELDING FRA REGISTER FOR GØDNINGSREGNSKAB LEVERANDØRER, FORARBEJDNINGS- OG FORBRÆNDINGSANLÆG GENERELLE OPLYSNINGER...34 Tabeller Tabel 1: Normer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof, fosfor og kalium)...36 Oversigtstabel: Græssende dyr, minimum antal DE pr. ha...50 Tabel 2: Normer for andre kulturer (kvælstof, fosfor og kalium) Tabel 3: Grønne marker, afgrødeoversigt...53 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium...54 Tabel 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold...60 Tabel 5a: Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion...64 Tabel 6: Råprotein i grovfoderafgrøder til kvæg...65 Tabel 7: Råprotein og foderenheder i foder til svin...67 Tabel 8: Beregning af dyreenheder (DE)...68 Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvæg...70 Skemaer (kan rives ud) Skema A: Gødningsplanlægning...73 Skema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning for specialafgrøder...75 Skema A1: Oplysninger om forventet højere høstudbytte...77 Skema A2: Normproduktion, beregning af husdyrgødningsproduktion...79 Skema B: Gødningsregnskab, (skema til indberetning sendes pr. post)...81 Skema B1: Standardkvitteringer for overførsler af husdyrgødning...85 Hjælpeskema (harmoni): Beregning af harmoniforhold...87 Hjælpeskema (græsning): Beregning af græsningstryk...89 Ansøgningsskema: Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2007/ Erklæring: Overdragelse af oplysninger om gødning til køber/forpagter...95

6 4 Tilmelding til Register for Gødningsregnskab 1. Tilmelding til Register for Gødningsregnskab 1.1 Skal du være med? Du har pligt til at tilmelde din virksomhed, hvis den har en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. relateret til jordbrugsdrift, og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser: Har mere end 10 dyreenheder (DE) Har mere end 1 DE pr. ha af dit harmoniareal Modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Hvis du har brug for at være med i Register for Gødningsregnskab, fordi du gerne vil købe afgiftsfri handelsgødning, kan du tilmelde din virksomhed, hvis den har: En årlig momspligtig omsætning på kr. relateret til jordbrugsdrift. Det betyder, at du ikke kan tilmelde din virksomhed til registret, hvis du ikke er momsregistreret, og at f.eks. golfbaner, parker, fodboldbaner, rideskoler og hestepensioner, ikke kan være med. Hvis du har en virksomhed med blandet drift, dvs. hvis du f.eks. både driver jordbrugsvirksomhed og hestepension, kan eller skal du tilmelde dig registret, hvis din momspligtige omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger kr. Du skal være opmærksom på, at hvis din virksomhed ikke er tilmeldt registret kan din leverandør af husdyrgødning ikke trække leverancen fra i sit gødningsregnskab. Dermed risikerer denne en sag om overgødskning. 1.2 Tilmelding Du skal tilmelde din virksomhed inden 21 dage efter at den opfylder kravene. Hvis du overskrider fristen, kan du få en bøde eller miste retten til at købe afgiftsfri handelsgødning i den vedkommende planperiode. Du skal tilmelde din virksomhed inden 31. juli 2008, hvis du vil være med i planperioden 2007/08, og kunne købe afgiftsfri handelsgødning. Når din virksomhed er tilmeldt registret skal du: Lave gødningsplanlægning Beregne din kvælstofkvote Lave gødningsregnskab og beregne dit kvælstofforbrug. Hvis du overtager virksomheden Hvis du overtager virksomheden fra en anden har du en frist på 21 dage for tilmelding af virksomheden til registret. Du skal huske at få oplysninger fra den tidligere ejer om: Forfrugt, kvælstofkvote, kvælstoflagre, og kvælstofforbrug. Du skal desuden være opmærksom på antal udbragte DE pr. ha, f.eks. hvis du er svineproducent og overtager jorden fra et kvægbrug. Du kan læse mere om, hvad du skal gøre ved overtagelse af en ophørt virksomhed i afsnit 4.5.

7 Gødningsplanlægning 5 2. Gødningsplanlægning Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du lave en gødningsplanlægning, der viser, hvilke jorder og afgrøder, du planlægger at dyrke i sæsonen. På baggrund heraf laves en beregning af, hvor meget kvælstof du kan fordele på dine marker, din kvælstofkvote. Den opgøres hovedsageligt ud fra de afgrøder, du vil dyrke (mark, areal, afgrøde), de afgrøder du dyrkede sidste år (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder, og kvælstofprognosen. Hvis du har forhøjede udbytter, er udsat for ekstremt vejr eller har MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. Du skal være opmærksom på reglerne omkring normer for græs og brødhvede, der er beskrevet i afsnit 2.5 og 2.6. Reglerne om pligtige efterafgrøder gælder også, selvom du ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, hvis du har over kr. i momspligtig omsætning årligt og har mere end 10 ha matrikuleret areal. Ved følgende MVJ-ordninger, skal du lave en gødningsplanlægning, også selvom du ikke er med i Register for Gødningsregnskab: Aftale om nedsættelse af kvælstoftilførslen Miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (maks. 80 kg total N pr. ha) Udlæg af rajgræs eller pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-løfte om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha, eller Hvis der, efter MVJ-reglerne for 2003 eller senere, er lavet aftale om mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år. Du skal være opmærksom på, at der kan være særlige regler for beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning ved MVJ-aftaler. De står beskrevet i afsnit 3.2. Din gødningsplanlægning skal være klar inden den 23. april Hvis du tilmelder dig registret senere, skal du lave gødningsplanlægningen snarest efter, at du har modtaget dit tilmeldingsbevis. Du skal ajourføre din gødningsplanlægning i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Du kan med fordel lave din gødningsplanlægning sammen med din ansøgning om enkeltbetaling til DFFE. Du kan også lave planlægningen i Skema A, eller i andre skemaer godkendt af Plantedirektoratet. Der er et særligt Skema A til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer. Begge skemaer finder du i vejledningen. Indberetning sammen med ansøgning om enkeltbetaling giver følgende fordele: Fødevareministeriet laver din gødningsplanlægning ud fra de indsendte oplysninger Du vil kunne se beregningen af din kvælstofkvote samt procent med pligtige efterafgrøder Oplysninger, som du ellers selv skal overføre til dit gødningsregnskab, bliver fortrykt i dit gødningsregnskab, og du skal blot korrigere for eventuelle ændringer, der er sket i løbet af planperioden Kravet om udfyldelse af Skema A bortfalder. Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægning, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab. 2.1 Hvad skal oplyses ved gødningsplanlægning Nedenfor er en liste over oplysninger der skal med i gødningsplanlægningen. De to efterfølgende afsnit beskriver, hvordan du gør. 1. Mark nr./markblok nr.: Du skal oplyse mark nr. (og markblok nr. ved enkeltbetalingsansøgning) for alle marker. Det er kun dyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning. 2. Areal (ha): Du skal oplyse markens areal i ha med mindst en decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, når du søger om enkeltbetaling. 3. Afgrøde: Her oplyser du afgrøden i denne planperiode, det er de samme afgrødekoder som i ansøgning om enkeltbetaling. Du kan finde afgrøderne i Tabel 1 og Tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i Tabel 1 eller Tabel 2, skal du bruge fællesnormen, f.eks. Andre kornarter, efterårssået, eller for specialafgrøder, f.eks. anden træfrugt. 4. JB-nr. (jordtype): erne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Du skal vælge den norm, der svarer til markens jordtype. Du skal oplyse jordtypen, JB-nr., ud fra jordtypen i pløjelaget. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. 5. Vandet sandjord: Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere med en vandingstilladelse, at du har minimum 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne arealet, hvor du kan bruge din vandingstilladelse, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha. 6. Forfrugt: Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2007, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i Nogle forfrugter

8 6 Gødningsplanlægning samler mere kvælstof op end andre, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er følgende med til at dække behovet for kvælstof for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. Du finder forfrugtsværdien af afgrøden fra sidste år i Tabel 1 og 2. Hvis der for afgrøden i den nye sæson står Nej i Tabel 1 i kolonne 4 Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm, skal du skrive forfrugtsværdien som nul. 7. : Ud for hver afgrøde i Tabel 1 og 2, står der, hvilken kvælstofnorm afgrøden har på forskellige jordtyper. 8. Efterafgrøde: I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 6 eller 10 pct. pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal (se afsnit 3.7). Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret Hvis du bruger Skema A, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder. Kvælstofprognosen Du skal korrigere for den årlige kvælstofprognose, som Plantedirektoratet offentliggør omkring 1. april Korrektionen skal du kun foretage for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter, og afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter fradrag for forfrugtsværdi. I din gødningsplanlægning oplyser du for hver jordtype størrelsen af arealet. For hver jordtype ganger du antal ha med kvælstofprognosen i kg N pr. ha. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis den er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Resultaterne lægges sammen, så du kan se, hvor meget du skal lægge til eller trække fra for at få din endelige kvælstofkvote. Når du benytter ansøgning om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for prognosen automatisk, eller du kan bruge bagsiden af Skema A. 2.2 Gødningsplanlægning sammen med ansøgning om enkeltbetaling Eksempel 1: Sådan ser skemaerne i ansøgning om enkeltbetaling ud for Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2008 på Areal Afgrøder og navn, Tabel 1 og 2 Mark nr. Fradrag i kvælstof for værdi af forfrugt, Tabel 1 og 2 Afgrødens kvælstofnorm, Tabel 1 og 2 Korrektioner til kvælstofnormen, f.eks. MVJ Efterafgrøde/udlæg afgrødekode, Tabel 1 og antal ha Afgrødekode for forfrugt, Tabel 1 og 2 JB nr. og vanding Efterafgrødens kvælstofnorm (ikke pligtige), Tabel 1 og 2 Markens kvælstofkvote: Antal ha x (kvælstofnorm - forfrugtsværdi +/- korrektioner) Markens fosfor behov Antal ha med pligtige efterafgrøder, hvilken procentdel der er anvendt og om undtagelsen om 2,3 DE/ha anvendes Når du søger om enkeltbetaling, kan du med fordel indberette oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning. Her udfylder du oplysninger om mark nr., areal og afgrøder. Du kan finde forklaringer på begreber i afsnit 2.1 ovenfor.

9 Gødningsplanlægning 7 For at kunne beregne kvælstofkvoten og gøre din gødningsplanlægning færdig, skal du tilføje ekstra oplysninger til din ansøgning om enkeltbetaling på side 5. Her skal du skrive JB-nr. (jordtype), eventuel vandingstilladelse (i feltet Vanding ), forfrugt, efterafgrøder og flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Når du benytter ansøgningen om enkeltbetaling til gødningsplanlægningen sker korrektionen for kvælstofprognosen automatisk, efter prognosen er offentliggjort. 2.3 Gødningsplanlægning i Skema A og Skema A (specialafgrøder) Du finder Skema A i denne vejledning. Du skal udfylde alle felter. En nærmere forklaring af de oplysninger du skal give, kan du finde i afsnit 2.1 ovenfor. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du tilføje et V i kolonne 3, JB-nr. Har du specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer), skal du bruge Skema A (specialafgrøder). Kvælstofkvote og planlagt forbrug Din kvælstofkvote beregnes på bagsiden af Skema A: Du lægger markernes kvælstofkvoter sammen i kolonne 10, og overfører summen til første række i skemaet på bagsiden (felt l) Herefter trækker du forfrugten af efterafgrøder i efteråret 2007 fra (felt m) Du korrigerer herefter for kvælstofprognosen ved at lægge kvælstof til eller trække fra. Hvis du vil beregne dit planlagte forbrug af kvælstof, kan du bruge gødningsregnskabsskemaet (Skema B). Fosfor og kalium Du kan oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel fosfortal (Pt. 2-4) i Tabel 1. Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel kalital (Kt. 8-11) i Tabel 1. Specialafgrøder (skov-, planteskole-, drivhus-, og/eller juletræskulturer) Hvis du har specialafgrøder, skal du lave din gødningsplanlægning i Skema A (specialafgrøder), eller i andre skemaer godkendt af Plantedirektoratet. Du kan bruge skemaet, hvis du kun dyrker afgrøderne i Tabel 2, og ikke i denne planperiode bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Forskellen mellem gødningsplanlægning for disse typer afgrøder i forhold til at bruge det almindelige Skema A, er, at du finder din kvælstofnorm i Tabel 2, og at du skal oplyse, om du dyrker afgrøder i et åbent eller et lukket system. Du beregner markens kvælstofnorm pr. ha ved at trække forfrugtsværdien fra grundnormen og indregne eventuelle korrektioner. Til sidst udregner du markens kvælstofkvote ved at gange markens areal med afgrødens kvælstofnorm; kolonne 2 x 9. Den samlede kvote får du ved at lægge tallene i kolonne 10 sammen. og -kvote Hvis du har omsået beregner du kvoten ud fra den afgrøde, du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof. Ved udfyldelsen af gødningsplanen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har kvælstofnorm, kan du få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm. Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofkvote end den, der står i samlegruppen. Du skal ajourføre din gødningsplanlægning. 2.4 Korrektioner af kvælstofnormer Hvis du har forhøjede udbytter, er udsat for ekstremt vejr eller har MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. I gødningsplanlægningen skal du markere dette i kolonnen N- korrektion i enkeltbetalingsansøgningen, eller i kolonnen Evt. N-korrektion, i Skema A. Du skal også skrive andre begrænsninger i dit kvælstofforbrug i denne kolonne, f.eks. begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse. MVJ-aftaler og andre aftaler om mindre kvælstofforbrug Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om, at du skal give mindre kvælstof på nogle arealer, er det denne mindre mængde, der er din kvælstofkvote på disse arealer. Der findes forskellige aftaler for forskellige år. Nedenfor gennemgås, hvordan du behandler en aftale i forbindelse med gødningsplanlægningen. For hovedparten af MVJ-aftalerne indgået i perioden , er MVJ-normen lig med den mængde udnyttet kvælstof, som dyrene efterlader på arealet. Du beregner Plantedirektoratets kvælstofnorm ud fra arealets græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder). Du kan bruge hjælpeskemaet til at udregne græsningstryk. MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer Dette henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere, der kan have en kvote for den totale mængde kvælstof, du må tilføre et areal. Se eksemplet nedenfor.

10 8 Gødningsplanlægning Bemærk at aftalen lyder på total kg N, hvilket betyder, at der, hvis der udbringes organisk gødning, ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent. Eksempel 2: Korrektion ved MVJ-aftale om pleje af græs med afgræsning MVJ-aftalen lyder på tildeling af maks. 50 kg total N/ha. Afgrødekoden er 253 og JB-nr. 3, som har N- normen 68. Korrektion i kg N: = 18. I korrektionskolonnen anføres -18, som så fratrækkes afgrødens norm. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion. MVJ-aftaler om Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Der kan være tale om 3 typer MVJ-aftaler: 1. Aftale med udtagningsforpligtelse. Her skal der anvendes afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er så ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen. 2. Aftale om 0, men afsætning fra dyr på arealet er tilladt, for aftaler indgået i Her beregnes kvoten for marken som indholdet af kvælstof i den afsatte husdyrgødning. Afgrødens kvælstofnorm fastsættes som: en pr. ha for marken (grundnormen = 0) + den mængde kvælstof, husdyrene afsætter på marken pr. ha (= Evt. N-korrektion i Skema A eller enkeltbetalingsansøgningen). Opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken skriver du i kolonnen Evt. N-korrektion. Hvis der afgræsses med mindre end 0,2 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning fratrækkes i bedriftens normproduktion. Her skal du ikke beregne en kvote. Dette gælder også, hvis dyrene tilhører en anden virksomhed. I så fald skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (Skema B1), hvor husdyrholder sætter kryds ved Afsat til MVJ areal. 3. Aftale om nedsættelse af kvælstofkvoten med en procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. Her finder du korrektionen ved at gange den fastsatte reduktion (i pct.) med afgrødens kvælstofnorm efter korrektion for kvælstofprognosen og forfrugtsværdi. Er afgrødens kvælstofnorm f.eks. 250 efter korrektion, og du har en aftale om 30 pct. reduktion, vil din reduktion være 30 pct. x 250 = 75. Tallet skrives ind i gødningsplanlægningen under Evt. N-korrektion. MVJ-aftaler om nedsættelse af kvælstoftilførslen til 60 pct. af kvoten Der kan være tale om forskellige typer aftaler om nedsættelse af tilførsel af kvælstof og indregning af kvælstofprognosen. I det følgende ser du eksempler på, hvordan du udregner din korrektion i tre forskellige aftaler. Eksempel 3: Korrektion ved MVJ-tilsagn med 60 pct. af kvote Baggrundsinformation om bedriften: Afgrøde: Vårbyg JB-nr.: 5, Område B : 121 Kvælstofprognosen: +5 (prognose for 2007 anvendt) Kvælstofkorrektionen er 40 %, da tilførslen skal nedsættes til 60 %. Nedsættelse i kg kvælstof er derfor 0,4 x kvælstofnormen for markens afgrøder, det vil sige 0,4 x 121 = 48,4 kg N. I kolonnen Evt. N-korrektion skriver du -48,4, og beregner herefter den aktuelle markkvote. Korrektion for kvælstofprognosen (for marker der skal korrigeres, dvs. korn og forårssåede afgrøder og med kvote > 0 kg N): Din aftale siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote før korrektion for kvælstofprognosen (typisk for aftaler før 2004). Her indsætter du de +5 i feltet hvor konsekvenserne af prognosen beregnes. Din aftale siger, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote efter korrektion for kvælstofprognosen. Her beregner du kvælstofprognosen som: 60 pct. x kvælstofprognosen (0,6 x 5 = 3). Du skal derfor skrive 3 som korrektion for kvælstofprognosen for det antal ha, du har en aftale for. Din aftale siger, at dine marker ikke skal korrigeres for kvælstofprognosen. Her skriver du 0 for det antal ha, du har en aftale for under korrektion for kvælstofprognosen. Miljøbetinget tilskud Der er forskellige ordninger for miljøbetinget tilskud til landbrugsarealer, der påvirker, hvor meget kvælstof du kan give dine marker. F.eks. kan en aftale sige, at der højest må tilføres 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal. De 140 er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav. For din kvælstofkvote betyder det: Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de 140 kg totalkvælstof pr. ha. Hvis den beregnede kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten. Hvis ordningen betyder, at kvælstofkvoten højest må være 75 pct. af kvælstofkvoten for det inkluderede areal, vil din reduktion være 25 pct. Du skal derfor gange afgrødens kvælstofnorm (korrigeret for kvælstofprognosen og evt. forfrugtsværdi) med reduktionen på 25 pct. Reduktionen skrives i kolonnen Evt. N-korrektion, og bruges når markens kvælstofkvote skal udregnes.

11 Gødningsplanlægning 9 Kvælstofkontrakter Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du nedsætte bedriftens kvælstofkvote (efter korrektion for kvælstofprognosen) med den aftalte procentsats. Økologiske producenter For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, må du kun bruge gødning svarende til den mindre kvælstofkvote. De 140 er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav. Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge denne kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i enkeltbetalingsansøgningen uden at tage hensyn til, at du er økolog. Forventet højere udbytte Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte for afgrøden. Det vil sige, at dit høstudbytte de sidste fem år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Tabel 1. Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste fem planperioders høstudbytte af afgrøden. Dokumentation Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne det manglende års udbytte som det laveste, og samtidig udelade det år med det højeste udbytte. Hvis du ikke har dyrket afgrøden i alle årene, kan du udelade de pågældende år i beregningen. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning. Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 23. april Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2006/07, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt. Udbyttet skal du derfor udelade af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder. Dokumentationen skal være: Faktura på salg af hele afgrøden (opgjort i renvarevægt), og Gødningsplaner, med afgrødens areal. Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A1. I enkeltbetalingsansøgningen noterer du dette, hvor du indberetter korrektioner til kvælstofnormen for en mark, i Skema A, afkrydses Ja i feltet Forhøjet kvælstofnorm på grund af forventede højere udbytter. Din korrigerede kvælstofnorm For at få din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde. Den står i Tabel 1, kolonne 15. Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. ha, du må tilføre afgrøden pr. hkg. dit forhøjede udbytte ligger over standardudbyttet pr. ha. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning. Eksempel 4: Korrektion ved forventet højere udbytte - havre på mark med JB nr. 5 År 2002/ / / / /07 Udbytte Hkg/ha Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen. Det vil sige, at kun 3 planperioder medregnes. Normer og korrektionsfaktorer findes i Tabel 1, ved afgrødekode 3, for havre. Gennemsnit = ( )hkg/ha /3 = 65,7 hkg/ha = 55 hkg/ha Forskel = 65,7 hkg/ha 55 hkg/ha = 10,7 hkg/ha Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg Ekstra kvælstof = 10,7 hkg/ha x 1,5 kg N pr. hkg = 16,05 = 90 Forhøjet norm = ,1 = 106,1 Forpagtning/køb og nystartet Som forpagter eller nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation. Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer. Miljøgodkendelser Hvis du har lavet en aftale om en reduktion af kvælstofnormen i forbindelse med, at du har fået en miljøgodkendelse til dit husdyrbrug fra kommunen (dette inkluderer også VVM godkendelser m.v.), skal du medtage denne reduktion i din gødningsplanlægning i kolonnen om kvælstofkorrektion (kolonne 8). Hvis du f.eks. har fået en reduceret kvælstofkvote for nogle marker eller for hele bedriften, bruger du denne som kvælstofkvote, eller hvis du har fået en procentvis reduktion, ganger du det antal procent kvælstoftilførslen skal reduceres, med markens kvælstofnorm, og skriver tallet i kolonen Evt. N-korrektion. Ekstreme vejrtilfælde Hvis du mister kvælstof, du har udbragt på en mark eller på dele af en mark på grund af ekstreme vejrtilfælde, kan din kvælstofkvote forhøjes. Du skal have en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt til dette af os. Erklæringen skal skrives på en

12 10 Gødningsplanlægning blanket, der er godkendt af os, og skal sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du kan finde en kladde til konsulenterklæringen på hjemmesiden, sammen med en vejledning. Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for 7 arbejdsdage. 2.5 er for græs For at beregne kvælstofnormen for græs skal du beregne udnyttelsen af græsset, det vil sige, om det afgræsses og/eller der tages slæt. Når du bruger kvælstofnormen for græs skal du overholde et krav om et antal græssende dyr pr. ha opgjort i dyreenheder, dit græsningstryk (se Tabel 1, Oversigtstabellen). Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt. Du kan beregne græsningstrykket ved hjælp af hjælpeskemaet. Her kan du også beregne forholdet mellem kravet til antal dyreenheder og antal slæt. Svin, fjerkræ, og mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af græsningstrykket. Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser dine marker, skal du kunne dokumentere dette med en gødningskvittering (Skema B1), hvor antal dyreenheder fremgår. Antal dyreenheder fra et Skema B1 skal ganges med 2, da det antages, at græsningsperioden er 6 måneder. Hvis du ikke selv opfodrer slætgræs, skal du kunne dokumentere, at det er afsat til en anden virksomhed til opfodring. Udlæg og efterslæt Du skal være opmærksom på, at udlæg og efterslæt også skal med i beregningen af græsningsarealet, og dermed græsningstrykket pr. ha. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i Oversigtstabellen. Du skal kunne dokumentere et græsningstryk, der svarer til det minimum antal græssende DE/ha som står i Oversigtstabellen. Der er flere kategorier af græs i omdrift (f.eks. afgrødekode 260, 263 og 268). Udover krav til græsningstryk er afgrødekoderne opdelt efter normudbytte. Hvis du ikke kan dokumentere denne udnyttelse, skal du benytte normen for Græs og Kløvergræs uden norm (264). Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm. Permanent græs Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis der har været græs på marken i mindst 5 år. Der er flere kategorier af permanent græs f.eks. Permanent græs, med normalt udbytte som ikke bliver omlagt (252) og, Permanent græs uden kløver, som bliver omlagt mindst hvert 5. år (257). Dette har betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidigt opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for afgrødekode 255, Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og dokumentere, at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Græs i omdrift Din mark er i omdrift, hvis den har været omlagt til en anden afgrøde inden for en 5 års periode. Du skal her bruge normerne for græs i omdrift, afhængig af kløverprocent i græsset, i Tabel 1.

13 Gødningsplanlægning 11 Eksempel 5: Beregning af græsningstryk (hjælpeskema) Afgrødekategori Kolonne: Permanent græs med nomalt udbytteniveau (252) Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5.år (257) Græsareal i alt Ha Korrektionsfaktor ved slæt Areal m. slæt Ha Antal slæt i gns. på slætareal Andel pr. slæt af samlet udbytte 4 0,50 0,33 Beregnet slætareal (Beregnes kol. 2x3x4) ,4 Korrigeret areal (Beregnes kol. 1-5) ,6 Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 7 0,9 2,1 Minimum antal dyreenheder i alt (Beregnes kol. 6 7) 8 24,3 Jordbruget har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt, og 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år, hvor der tages to slæt. Skemaet udfyldes som vist ovenfor. Krav til minimum antal græssende dyreenheder i alt = 24,3 + 64,3 = 88,6 DE 64,3 Dyreholdet omfatter 32 ammekøer (over 600 kg) og 20 kvier og stude (tung race). Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 kvier og stude blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var 6 mdr. Dvs. der var 10 årsdyr kvier og stude. Antal dyreenheder (DE) = (32/1,4 DE) + (10/4,9 DE) = 24,9 DE Det vil sige, at jordbruger kan benytte kvælstofnormerne for permanent græs med normalt udbytteniveau (252), og permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år (257) 2.6 Brødhvede For at benytte normen til brødhvede skal du sende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil ha på landsplan. Betingelser Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du have: Et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret En kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2007/08 (høst 2008). I kontrakten skal der være oplysninger om: Dit navn, adresse og CVR-nummer Navn, adresse og CVR-nummer på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden, Størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter Den planperiode, kontrakten omfatter og daterede underskrifter. Dokumentation Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2006 eller 2007 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen skal være en faktura, en kvittering eller lignende. Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år. Oversigt 1: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede Boomer, Cardos, Complet, Ellvis, Grommit, Hereward, Heroldo, Opus, Paroli, Skagen, Terra, Tommi, Torrild, Tuareg og Ure. Kravene til brødhvedens kvalitet er mindst: Faldtal 275 Hektolitervægt 77 kg Proteinindhold 11,5 pct. Ansøgning Når du søger om norm til brødhvede, skal du bruge vores skema (Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2007/08), som du finder bagerst i vejledningen. Du kan enten sende det på fax nr eller i en kuvert mærket Brødhvede til Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også få skemaet på www. landscentret.dk/broedhvede eller på fra 1. august Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan du ikke sende elektronisk via mail eller lignende. Du kan sende en ansøgning til modtagelse den 21. august 2007 og frem til den 23. april Ansøgningsskemaer, som modtages inden 21. august 2007, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl , regnes for modtaget den næste hverdag.

14 12 Gødningsplanlægning Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages på eller efter den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 21. august 2007 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de ha divideres med det samlede ansøgte areal, som opfylder betingelserne. Det er en god idé at kunne dokumentere afsendelse af ansøgning f.eks. ved en afleveringsattest eller fax kvittering. Du kan høre nærmere hos Landscentret (tlf ), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Hvis du ikke udnytter løftet eller overdrager arealer med brødhvedenorm Hvis du ikke fuldt ud eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplanlægning. Du kan ikke overdrage et løfte, hvis du ikke selv benytter det. Hvis du overdrager arealer, hvor der er givet løfte om norm til brødhvede, kan modtageren af arealet overtage løftet, hvis du giver den nødvendige dokumentation videre, og modtageren er indforstået med at overtage kontrakten. Nyetablerede jordbrugere Hvis du som ny ejer eller bruger har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

15 Gødningsregnskab Gødningsregnskab Når planperioden 2007/08 er slut, skal du lave en opgørelse over, hvor meget kvælstof du har brugt på din bedrift i forhold til din kvælstofkvote, og om du har overholdt reglerne om harmoni og plantedække. Alle informationerne opgøres i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet indkalder dit regnskab i sidste kvartal af Gødningsregnskabet skal indberettes i marts Den endelige dato fastlægges i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i Du kan indberette gødningsregnskabet elektronisk i Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI) eller på papir. På indkaldelsen kan du se dit CVR-nummer og en adgangskode, som skal bruges til at indberette elektronisk på hjemmesiden (billede til højre). Der er fordele ved at indberette elektronisk: Der er indlagt regneværktøjer, der hjælper dig med at beregne gødningsproduktion etc. F.eks. er korrektionsformlerne for husdyrgødning og DE indlagt Oplysninger, du indtaster i husdyrindberetningen, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme Du kan uploade dit gødningsregnskab fra Bedriftsløsning eller Næsgaard Mark. Skema B i denne vejledning kan bruges til skriftlig indberetning af gødningsregnskabet. Du kan også bruge andre godkendte skemaer, f.eks. skemaer fra Bedriftsløsning eller Næsgaard Mark. I det følgende afsnit gennemgås gødningsregnskabet punkt for punkt i den rækkefølge, som de står i Skema B. Ophørsboksen i øverste højre hjørne skal du kun bruge, hvis du vil afmelde dig fra registret (se afsnit 4). De oplysninger, vi har om din virksomhed, vil være fortrykt i gødningsregnskabet. Du skal blot tjekke, at de er korrekte. Fortrykte oplysninger kan være: Kvælstofkvoten (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling) Areal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling) Køb og videreslag af handelsgødning, urea, og anden organisk gødning (fra leverandør) Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i sidste planperiode 2006/07) Biomasse leveret fra biogasanlæg (fra leverandør) Efterafgrødegrundareal (fra din gødningsplanlægning i ansøgning om enkeltbetaling), samt eventuelt overskud fra sidste år. Oversigt 2: Afhængigt af hvilken type brug du har, skal du opgøre forskellige tal i gødningsregnskabet Husdyrbrug Planteavler Planteavler Punkt (der modtager (der ikke modtager husdyrgødning) husdyrgødning) Forhold mellem kvælstofkvote og forbrug Areal Forbrug* af handelsgødning, urea og anden organisk gødning Efterafgrøder Forbrug* af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning Harmoni Produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning X X X 9 X X X 1 X X X 5,6,7,8 X X X 10 X X 2,3,4 X X 11 X 2,3 *Forbrug opgøres på baggrund af dit lager, samt modtaget og afsat gødning. 3.1 Areal (Punkt 1) Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede og udtagne areal fra din gødningsplanlægning. Harmoniareal Hvis bedriften har husdyr eller modtager husdyrgødning, skal du også oplyse dit harmoniareal. Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. Tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer. Følgende arealer kan ikke medregnes til harmoniarealet: Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge Tabel 1 og 2

16 14 Gødningsregnskab Skovarealer. Dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under 3 meter høj, medregnes til harmoniarealet Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning Flerårigt eller 1-årigt braklagte arealer, medmindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. Tabel 1 og 2. Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/ de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan vi kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning. Overdragelse af arealer i en planperiode De harmoniarealer, du overdrager, medtages fuldt ud i harmoniarealet hos den, der overtager arealerne. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode og overtagne lagre, medtages også hos denne. 3.2 Husdyrgødning (Punkt 2), Forarbejdet husdyrgødning (Punkt 3) og Andel af kvælstof der skal indgå i gødningsregnskabet (Punkt 4) Husdyrgødningsproduktion Det første du skal beregne er din normproduktion (husdyrgødningsproduktion) og dit forbrug af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Du kan bruge regnefaciliteten på eller du kan regne normproduktionen ud i Skema A2. Du beregner dit forbrug af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, ved at lægge din produktion af gødning sammen med startlager, samt den mængde gødning, du har modtaget. Fra dette trækker du den mængde gødning du har afsat, samt slutlager. Slutresultatet er dit forbrug. For at få det endelige forbrug skal du indregne en udnyttelsesprocent af gødningen. I den elektroniske indberetning vil der i opsummeringen i husdyrindberetningen stå en fordeling af gødningen på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.). Dette defineres ud fra staldsystemet. Normproduktionen i kg N vil automatisk blive udfyldt i gødningsregnskabet, mens du selv skal udfylde, hvor meget du har forbrugt fordelt på gødningstyper. Husdyrgødning Din produktion af husdyrgødning afhænger hovedsageligt af, hvilke dyr din bedrift har (dyretype), hvor mange dyr (antal årsdyr eller producerede dyr), og det staldsystem, der anvendes. Årsdyr eller producerede dyr Begrebet årsdyr gælder for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen, som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve, som du har i ½ år fra fødsel til 6 måneders alderen, til bidraget fra ét årsdyr. For dyretyper, der tælles i producerede dyr, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen. På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i Tabel 5. Du skal korrigere din husdyrgødningsproduktion, hvis husdyrene afviger fra standardværdierne i Tabel 5a, f.eks. hvis et slagtesvin vejer mere end de 105 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5a. Se afsnittet om korrektioner nedenfor. Hjælpeskema til beregning af produktion af husdyrgødning i planperioden, Skema A2 I Skema A2 i denne vejledning, kan du få hjælp til at beregne produktion af husdyrgødning i planperioden. Du skal skrive besætningsnummer og indføre oplysninger om dyretype, staldtype, antal årsdyr/producerede dyr, gødningstype og mængde kvælstof. Værdierne kan du finde i Tabel 4. I kolonne 7 skriver du eventuelle korrektioner fra type 1 eller type 2 eller MVJ. Du kan udregne den mængde kvælstof hver dyretype producerer ved at gange antal årsdyr/producerede dyr med kg kvælstof pr. årsdyr/producerede dyr samt en eventuel korrektionsfaktor.

17 Gødningsregnskab 15 Eksempel 6, punkt 2: Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning Startlager pr. 1. august kg N 310 Normproduktion i perioden 1. august 2007 til 31. juli kg N 303 Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2007 til 31. juli kg N 304 Afsat husdyrgødning samt kg N afsat til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg i perioden 1. august 2007 til 31. juli kg N 305 Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg kg N 321 Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler - 0 kg N 320 Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr kg N 319 Lagerstatus pr. 31. juli kg N 307 Forbrug fra 1. august 2008 til 30. september 2008 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2008) kg N 306 Slutlager pr. 31. juli 2008 (Beregnes som felt ) = 920 kg N kg N 309 Samlet forbrug af husdyrgødning i kg N i planperioden 2007/08 (Beregnes som felt ) = 9766 kg N 308 En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal gøre det samlede forbrug op. Først opgøres den husdyrgødning der har været til rådighed. Det vil sige lager, produktion og modtaget husdyrgødning. Lager overføres fra sidste år, mens produktionen beregnes ud fra dyr og staldsystemer enten i den elektroniske indberetning, eller på papir. Af kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget 2 gange, hhv. 920 kg N og 1110 kg N, altså i alt 2030 kg N. Herfra trækkes den gødning, der er afsat. Jordbruger har afsat gødning til afbrænding og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1000 kg N. Herudover har nogle af dyrene på bedriften afgræsset et MVJ areal, der ellers ikke har en kvælstofkvote, og den afsatte mængde (350 kg N) kan derfor trækkes fra. Endeligt har jordbruger et lager af gødning, der gemmes til næste planperiode (2008/09). Det trækkes fra, efter at det er justeret for et forbrug på 310 kg N i den forlængede planperiode. Det samlede forbrug af husdyrgødning bliver 9766 kg N. Eksempel 7, punkt 3: Samlet forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning Startlager pr. 1. august kg N 172 Modtaget husdyrgødning til forarbejdningsanlæg + 0 kg N 174 Modtaget forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2007 til 31. juli kg N 175 Afsat forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 (Overføres fra Skema B1) - 0 kg N 176 Afsat til ikke-tilmeldt virksomhed - 0 kg N 177 Lagerstatus pr. 31. juli kg N 178 Forbrug fra 1. august 2008 til 30. september 2008 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2008) kg N 179 Slutlager pr. 31. juli 2008 (Beregnes som felt ) = 0 kg N - 0 kg N 180 Samlet forbrug af forarbejdet husdyrgødning i kg N i planperioden 2007/08 (Beregnes som felt ) = 2600 kg N 181 En virksomhed modtager 2150 kg N forarbejdet husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg. Herudover har virksomheden et lager fra sidste år på 450 kg N, der skal lægges til. Ved slutningen af planperioden og den forlængede planperiode er der ikke noget lager tilbage, og det samlede forbrug bliver derfor 2600 kg N. Forarbejdet husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterafgasning. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Bestemmelser for forarbejdningsanlæg kan du læse om i afsnit 5.4. Forarbejdet husdyrgødning opdeles ud fra kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Før forarbejdet husdyrgødning sælges til private skal det anmeldes og deklareres med et specifikt løbenummer hos Sektor for Foder- og Gødningsstoffer i Plantedirektoratet. Korrektioner Hvis kvælstofmængden i din husdyrgødning afviger fra, standarden skal du korrigere indholdet. Du kan desuden korrigere for mælkeydelse og fosformængde, eller for afgræsning af MVJ-arealer. For at korrigere skal du beregne en faktor, som du ganger med tallene for din normproduktion. Du kan bruge værktøjerne i den elektroniske indberetning, eller udregne tallet på baggrund af formlerne i Tabel 5. Du skal korrigere med det der kaldes type 1 korrektioner (se nedenfor), og du kan korrigere for type 2 korrektioner,

18 16 Gødningsregnskab men du kan kun bruge én type korrektioner. Det vil sige, hvis du bruger type 2 korrektioner, skal du ikke samtidigt korrigere for type 1. Type 1 korrektioner Type 1 korrektion kan bevirke, at din normproduktion korrigeres enten op eller ned. Korrektionsformel type 1 skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i tabellerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, smågrise og slagtesvin). For slagtesvin hvis afgangsvægt afviger fra standarden på 105 kg bruges også type 1 korrektioner. For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse. Du bruger et gennemsnit for produktionen af de forskellige dyre-typer. Du kan bruge op til 4 decimaler, eller afrunde resultatet efter almindelige regneregler. Du skal kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr. Dokumentationen skal dække indeværende planperiode. Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning) Korrektionsformel type 2 kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelseseller produktionsniveau, samt fodermængde og - sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), ungtyre, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink (Tabel 5). Hvis du benytter egen avl til fodring af din besætning, eller blander foder ud fra egen avl og indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen, skal du benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed. Standardværdierne står i Tabel 6 for kvæg og Tabel 7 for svin. I Tabel 7 kan indhold angivet i gram pr. kg foder også bruges ved korrektion hos fjerkræ. Du skal have dokumentation for de afvigende værdier. Det kan f.eks. være effektivitets-/ produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2006 til 15. februar Eksempel 8: Beregning af normproduktion og type 1 korrektion Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof Besæt- Dyretype Staldtype Antal enheder* Gødningstype kg kvælstof pr. Eventuel kor- kg kvælstof ningsnr. af dyretypen enhed af rektionsfaktor i alt dyretypen for ydelses- (kg N) eller produktionsniveau mv. Beregnes som: kolonne Se Tabel 4 Se Tabel 4 Se Tabel 4 Se Tabel 4 Se Tabel 4 Se Tabel 5 4 x 6 x Slagtesvin Fuldspaltegulv 120 Gylle 24,9 1, Smågrise Fuldspaltegulv 141 Gylle 4,2-592 Sum: 3834 *Årsdyr/producerede dyr ifølge enheder i Tabel 4. Et svinebrug har haft 1200 producerede slagtesvin, der i gennemsnit vejede 32 kg ved indgang og 110 kg ved afgang. Det har også 1410 producerede smågrise, der vejede 7,3 kg i gennemsnit ved indgang, og 31 kg ved afgang. Da standardværdien for slagtesvin er 105 kg ved slagtning, skal her korrigeres. Her vælger jordbruger at bruge en type 1 korrektion. Formlen findes i Tabel 5. ((110-32) x (13,71 + 0,2006 x ( ))) / 3033 = 78 x (13, ,4852) / 3033 = (78 x 42,1952) / 3033 = 1,0851 Korrektionsfaktoren skrives ind i Skema A2 i kolonne 7, og det samlede kg kvælstof kan beregnes. Lager Dit startlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2007/08 skal være det samme som dit slutlager i 2006/07. Du kan se dit slutlager i gødningsregnskabet for 2006/07 enten på GHI eller i den papirversion, du har liggende. Du skal også regne fiberfraktioner til afbrænding med. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2007, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2007, og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i den forlængede planperiode. Dit slutlager af kvælstof beregner du ved at trække den mængde husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i den forlængede planperiode fra lagerstatus 31. juli Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september. Gødningen skal bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Ab lager er den betegnelse, der bruges om indholdet af kvælstof i den gødning der udbringes fra lager, hvor der tages højde for det tab der er og i stalden.

19 Gødningsregnskab 17 Begrænsninger for størrelsen af slutlageret: 1. Slutlager ved 0-30 DE (dyreenheder): Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller mindre, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest svare til din normproduktion plus den mængde husdyrgødning, som du har modtaget i planperioden. 2. Slutlager ved mere end 30 DE: Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højest udgøre 50 pct. af summen af din normproduktion i kvælstof og den mængde husdyrgødning, du har modtaget. 3. Andre regler om slutlagerets størrelse: a. Hvis mere end 75 pct. af din normproduktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse, er der intet krav til størrelsen af dit slutlager. b. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns, med gødningsbånd eller -kælder under burene, må du have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode. Krav til gødningskvitteringer (Skema B1) Gødningskvitteringer (Skema B1) skal være udfyldt senest 31. juli 2008 (dog 1. oktober 2008 for gødning udbragt i den forlængede planperiode). De skal være skriftlige og indeholde følgende oplysninger: Dato og CVR-nummer på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning Navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning Det totale antal kg. kvælstof i husdyrgødningen/ forarbejdet husdyrgødning, typen af husdyrgødning, og den procentdel af kvælstofmængden, der skal medtages i gødningsregnskabet Det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, kan du afrunde til nærmeste hele tal Oplysning om hvis husdyrgødningen er overført via græssende dyr Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på MVJ 0 N areal Oplysning om hvorvidt modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver Modtagers underskrift med dato. Eksempel 9: Gødningskvittering (Skema B1) Virksomhedens CVR-nr. Dato (dd-mm-åååå) Modtagers navn og adresse 152 Modtagers CVR-nr. 153 Laust Ladefoged Gødningstype 154 Antal dyreenheder 156 Svinegylle 23DE Antal kg kvælstof 155 Kvælstofudnyttelse 165 Husdyrgødning overført via græssende dyr? % (Sæt kryds hvis ja) 2096 kg N Husdyrgødning afsat via græssende dyr til 166 MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift 160 Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? 167 Laust Ladefoged 12/ (Sæt kryds hvis ja) Jordbruger med CVR-nummer har kørt 2096 kg total N i svinegylle ud på Laust Ladefogeds marker, der også er med i Register for Gødningsregnskab. Mængden af svinegylle svarer til 800 producerede svin, dvs. 23 DE (se Tabel 8).

20 18 Gødningsregnskab Modtaget husdyrgødning Du skal medtage modtaget husdyrgødning i dit gødningsregnskab. Det er den, der afsætter gødningen, der har pligt til at have en kvittering med underskrift, men det kan være en fordel at have en kopi, så du kan se den mængde kvælstof, dyreenheder m.v. der er i den gødning, du har modtaget. Afsat husdyrgødning Du kan afsætte husdyrgødning på flere måder, til: Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab Biogasanlæg Forarbejdningsanlæg Forbrændingsanlæg Udlandet Arealer med MVJ-aftale (afgræsning) Særlige naturarealer uden MVJ-aftale (afgræsning). For at kunne trække den afsatte gødning fra i dit gødningsregnskab skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning. Det er beskrevet nedenfor. Til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab Hvis du vil kunne trække den mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, du afsætter, ud af dit gødningsregnskab, skal du sikre dig at modtageren er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning med en skriftlig underskrevet gødningskvittering (Skema B1) fra modtagerne. Du skal sende en kopi af kvitteringen til os sammen med gødningsregnskabet i papir, eller taste den ind i GHI sammen med indberetningen, og opbevare den underskrevne kvittering på bedriften. Til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg, samt forbrændingsanlæg For afgasset biomasse gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning. Der skal derfor laves skriftlige gødningskvitteringer ved leverancer til og fra biogasanlæg eller mellem virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Biogas- og forarbejdningsanlæg indberetter hvert år leverancer af husdyrgødning til Plantedirektoratet. Ved afsætning til afbrænding, skal kvælstofindholdet måles ved leveringen. For at du kan fraregne kvælstoffet i gødningsregnskabet, skal du dokumentere: Ved vejebilag, mængden af husdyrgødning/fiberfraktion, der fjernes fra din bedrift Ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold, den totale mængde kvælstof, der fradrages i gødningsregnskabet. Ved afbrænding i eget gårdanlæg og andet, se afsnit 5. Til udlandet Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Du skal kunne dokumentere mængden af kvælstof og kvælstofindholdet, samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning, ved vejebilag, samt en repræsentativ analyse af gødningens kvælstofindhold. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, eventuelt virksomheds-ident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør, og lignende. Uforarbejdet gylle må kun sendes mellem EU-landene, hvis der er tale om gylle fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Bemærk at ved gylle forstås her alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr (produktionsdyr) med eller uden strøelse, samt guano (fuglegødning), som kan være enten uforarbejdet eller forarbejdet i et biogasanlæg eller komposteringsanlæg. Du må dog gerne samhandle gylle, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er en betingelse, at der ikke er restriktioner i området på grund af smitsom husdyrgødning. Du skal være opmærksom på: Hvis du afsætter husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal eksporten følge EU s Transportforordning nr. 1013/2006 og skal forudgående anmeldes hos Miljøstyrelsen. Transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. Du skal som afsætter af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, overholde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler. Ved eksport til udlandet skal du kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingelserne, således at de danske myndigheder får mulighed for at udarbejde et eksportcertifikat. Arealer med MVJ-aftale (afgræsning) Hvis dine husdyr afgræsser arealer med en MVJ-aftale, kan den mængde kvælstof de afsætter her, trækkes fra i gødningsregnskabet. Dette gælder, hvis tilsagnet er givet i 2007, 2006, 2002 eller tidligere, efter ordningerne Miljøvenlig drift af græsarealer eller Pleje af græs og naturarealer. Det gælder både ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og på virksomheder uden for registret. Hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005, efter ordningerne Miljøvenlig drift af græs og naturarealer eller Ordningen med etablering af vådområder skal kvælstofmængden indgå i gødningsregnskabet, da du her kan beregne en kvote for arealet. Der er dog to undtagelser: Hvis der er pligt til afgræsning, kan du trække husdyrgødningen fra din opgørelse af normproduktion, hvis arealets kvælstofkvote er 0 kg kvælstof,

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Revideret udgave 10. september 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Revideret 10. februar 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 Lovtidende A UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a,

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret - Planperioden 2013/2014 Juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Vejledning til indberetning

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler

Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Kontrolinstruks for 2010 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2008 til 31. juli 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Kontrolinstruks for

Læs mere

Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler

Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrolinstruks for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Ansøgningsvejledning 2007

Ansøgningsvejledning 2007 Ansøgningsvejledning 2007 - Ansøgning om enkeltbetaling - Ansøgning om støtte til særlige afgrøder - Gødningsplanlægning: kvælstofkvote og efterafgrøder - Indberetning om økologi og anmodning om udbetaling

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Evaluering af pilotprojekt om balanceregnskaber

Evaluering af pilotprojekt om balanceregnskaber Evaluering af pilotprojekt om balanceregnskaber - foreløbig Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Evaluering af pilotprojekt

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015

Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015 Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015 NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Kolofon Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Foto: Colourbox

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Fødevareministeriets Tast selv-service NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Januar 2012 Indhold 1 Velkommen til Tast selv-service 3 2 Log på med NemID eller Medarbejdersignatur

Læs mere

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (for tilsagn givet 1995-2014) April 2015

Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (for tilsagn givet 1995-2014) April 2015 Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (for tilsagn givet 1995-2014) April 2015 Vejledning om tilsagn til miljø- og økologiordninger og miljøvenlige

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Oktober 2006

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Oktober 2006 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Oktober 2006 Gældende fra den 6. oktober 2006 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Samlet brugerguide til Fællesskema 2015

Samlet brugerguide til Fællesskema 2015 Samlet brugerguide til Fællesskema 2015 April 2015 Kolofon Samlet brugerguide til Fællesskema 2015 2. udgave Februar 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Forsidefoto: Colourbox

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014

Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014 Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014 Kolofon Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Vejledning om krydsoverensstemmelse

Vejledning om krydsoverensstemmelse Vejledning om krydsoverensstemmelse Marts 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv VEJLEDNING OM KRYDSOVERENSSTEMMELSE Kolofon Vejledning om krydsoverensstemmelse

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Transportører og lagrer af foder 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Transportører og lagrer af foder 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Transportører og lagrer af foder 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3.

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere