Travle, halvgamle mænd i uddannelsessamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Travle, halvgamle mænd i uddannelsessamfundet"

Transkript

1 Travle, halvgamle mænd i uddannelsessamfundet En undersøgelse af nogle årige mænds motivation og barrierer i forhold til deltagelse i voksenuddannelse Roskilde Universitetscenter Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen juni 1997 Lillian Christensen Søren Dupont Tricia Gale Leif Hansen

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering, metode og dataindsamling... 7 Problemformulering... 7 Metode og dataindsamling... 9 Tidligere undersøgelser Ufaglærte og kortuddannede - en sammensat gruppe Motivation eller negativ indstilling til uddannelse Samfundsmæssig baggrund Industrikulturens afvikling? Sociologi og usamtidighed Sociologi og kultursammenstød Fra håndværk til almenkvalificering Ekskurs: Om dannelse Dannelsesbegrebets nye aktualitet og nye indhold Nogle teser Definitionsomrids Dannelse - kvalifikationer - fællesskaber Kvalifikationshaglbøssen Industrikultur og mandeidentitet? Mandeidentitet i det højmoderne Spørgeskemaundersøgelsens resultater Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelsens resultater Indledning Karl - en vognmand Arne - en SiD er Klaus - en HK er Teknologien, uddannelse og mændene Arbejderkulturelle barrierer... 90

4 Uddannelse som modpol til mændenes livsform Ydre barrierer Systemiske barrierer Konklusion Den gode praksis Indledning Om Åboulevardens Daghøjskole Intentioner og struktur Pædagogikken i Barrierer generelt og specifikke barrierer i forløbet Kursets resultat Deltagerne - hvad siger de? Om Havneskolen Intentioner og struktur Pædagogik og barrierer Barrierer og deltagernes erfaringer Eksamen på Havneskolen Deltagerne: hvad siger de? Om mand nr Om mand nr God praksis Samlet konklusion og anbefalinger Profil af en arbejdsløs fra målgruppen Profil af vores vognmand Profil af vores HK'er Profil af vores SiD'er Referencer

5 Indledning Undervisningsministeriet har ønsket at gennemføre en undersøgelse af barrierer for deltagelse i voksenuddannelse. Undersøgelsen skal ses i lyset af, at det er regeringens politik at styrke voksenuddannelsesområdet; desuden ønsker regeringen, at indsatsen i særlig grad skal inddrage de kortuddannede. Imidlertid kan det konstateres, at de kortuddannede fortsat er den gruppe, der modtager mindst voksenuddannelse. F.eks. er antallet af kortuddannede mænd, der deltager i almen voksenuddannelse, relativt begrænset - ligesom kun få procent af målgruppen indtil nu har benyttet sig af VUS-ordningen. Undervisningsministeriet har derfor aftalt med Roskilde Universitetscenter, Erhvervsog Voksenuddannelsesgruppen, at der gennemføres en undersøgelse, som identificerer og belyser de barrierer, som vanskeliggør eller forhindrer især kortuddannede, årige mænd i at deltage i voksenuddannelse i større omfang. Endvidere skal undersøgelsen udformes således, at der kan stilles forslag til, hvorledes de enkelte barrierer kan overvindes inden for de eksisterende rammer. Med denne rapport fremlægger vi resultaterne af det undersøgelsesprojekt, som vi har gennemført i henhold til ovennævnte aftale med Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er i hovedsagen baseret på udsagn fra målgruppen selv: lidt ældre, kortuddannede mænd. Det har ikke været en nem opgave at udføre, idet vi jo har skullet spørge nogle mennesker om noget, som de pr. definition har et temmelig fremmed forhold til. Vi ser det dog som den rigtigste og mest anstændige måde at foretage en sådan undersøgelse på; efter vores opfattelse mere end ophæver de demokratiske gevinster de metodiske vanskeligheder. Vi vil derfor gerne takke alle de mennesker, som har afsat tid til at tale med os, udfylde spørgeskemaer og lade sig interviewe. Vi vil også gerne takke Danske Vognmænd, Specialarbejderforbundet i Danmark og HK-Forbundet, som hjalp os 5

6 med adresser på de mange medlemmer, vi har været i forbindelse med. Forhåbentlig kan resultaterne af de fælles anstrengelser føre til nye erkendelser om udfordringerne til voksenuddannelserne -erkendelser, som kan komme såvel den enkelte som samfundet til gode. Endelig vil vi gerne takke ministeriet for godt samarbejde, samt kolleger i Erhvervsog Voksenuddannelsesgruppen på RUC for gode råd undervejs. En særlig tak til cand.mag. John Jensen, som har varetaget den statistiske bearbejdning af materialet. Projektet er gennemført af specialestuderende Lillian Christensen og Tricia Gale samt forskningslektorerne Søren Dupont og Leif Hansen. De to sidstnævnte har ansvaret for projektets gennemførelse og rapportens udformning. RUC, juni 1997 Lillian Christensen Søren Dupont Tricia Gale Leif Hansen 6

7 Problemformulering, metode og dataindsamling Problemformulering I forlængelse af "Rapport fra udvalget om voksen- og efteruddannelse", Finansministeriet, juni 1994, Undervisningsministeriets notat om "Identifikation af barrierer for deltagelse i voksenuddannelse" (juni 1995) og en række andre undersøgelser og erfaringer kunne det konstateres, at der i forbindelse med de politiske tanker om en styrkelse af voksen- og efteruddannelserne, herunder en særlig opmærksomhed på de kortest uddannede, kunne være behov for en systematisk belysning af især lidt ældre, kortuddannede mænds forhold til og syn på deltagelse i (almen) voksenundervisning, efteruddannelse og folkeoplysning. Vi har derfor i dette projekt forsøgt at belyse problemstillingerne under arbejdstitlen: "En undersøgelse af og forslag til overskridelse af barrierer i voksenuddannelsessystemet med særlig interesse for gruppen af ufaglærte mænd i alderen år." Projektets formål og hensigt er således at undersøge og belyse barrierer i relation til voksenuddannelsessystemet med særlig fokus på gruppen af ufaglærte og kortuddannede mænd i alderen år. Undersøgelsen opregner og diskuterer forskellige voksenpædagogiske initiativer, som kan medvirke til at overvinde barriererne i det kendte voksenuddannelsessystem. Undersøgelsen har en primær målgruppe: ufaglærte og kortuddannede mænd i alderen ca år. Målgruppen er valgt af især 2 grunde: - den er i særlig høj grad fraværende i den almene voksenuddannelse, og - den er undersøgelsesmæssigt og forskningsmæssigt underbelyst. 7

8 Projektet rummer: a) en undersøgelsesdel, som består af såvel en kvantitativ som en kvalitativ del. Der indledes med teoretisk refleksion over forhold i det aktuelle samfund, som kan være med til at forklare og belyse uddannelsessystemers, gruppers og personers barrierer i forhold til hinanden. Et udpluk af hidtidige såvel teoretiske som empiriske studier præsenteres. Herefter følger en spørgeskemabaseret del, som bl.a. danner indgangsvinkel til en række interviews, og b) en forslagsdel, hvor der med udgangspunkt i undersøgelsen diskuteres muligheder for at ændre den aktuelle uddannelsessituation for målgruppen. Undersøgelsen sigter mod at belyse de væsentligste problemstillinger vedrørende den omhandlede målgruppes barrierer for deltagelse. Barriererne kan være såvel kulturelle som psykologiske, men også økonomiske, praktisk/organisatoriske som informationsmæssige forhold kan have betydning. Vi har spurgt til målgruppens alder, skole- og erhvervsuddannelse samt oplevelse af skolegang, herunder forhold til fag, lærere og kammerater. En linie i problemstillingen har været en formodning om (som også er hyppigt omtalt i litteraturen), at erfaringer med uddannelse tidligere i livet kan spille en rolle for den senere opfattelse af og forhold til deltagelse i voksenuddannelse. Et andet spor i problemstillingen har været spørgsmålet om den sociale og miljømæssige arv på uddannelsesområdet. Vi har derfor spurgt til forældres og partners uddannelsesbaggrund samt forældres holdning til respondentens skolegang, da han var barn/ung. For at kunne få en antydning af, hvilken rolle hverdagskulturen evt. spiller for målgruppens forhold til uddannelse, har vi spurgt til respondenternes fritidsanvendelse? Et tredie spor handler om, hvorvidt aktuelle forhold på arbejdsmarkedet - og den enkeltes erfaringer heraf - spiller en rolle for uddannelsesinteressen. Vi har derfor spurgt til, hvilken slags arbejdsplads man aktuelt arbejder på; hvor mange arbejdspladser man har haft gennem de senere år; om man har været ramt af arbejdsløshed; hvad man lægger vægt på ved forholdene på en arbejdsplads? 8

9 Endelig har vi så undersøgt respondenternes forhold til uddannelse: er de interesserede i at deltage; har de allerede deltaget; hvorfor - og i hvilken slags voksenuddannelse - er de evt. interesserede i at deltage; hvilke barrierer de er stødt på i forbindelse med mulig uddannelsesdeltagelse, samt endelig: hvad skulle evt. laves om/forbedres, for at man i højere grad ville og kunne deltage i voksenuddannelse? Anbefalingerne vedrører de dele af undersøgelsens resultater, som kan gøres til genstand for uddannelsespolitisk handling. Vi forsøger her at formulere mulige initiativer, som efter vores skøn naturligt udspringer af undersøgelsen, og som samtidig respekterer det værdigrundlag, som den nuværende voksenuddannelsespolitik hviler på: at de kortest uddannede skal prioriteres, og at initiativerne skal udformes i demokratisk respekt for de behov og forudsætninger, som målgruppen reelt har - og selv giver udtryk for. Metode og dataindsamling a) Vi har først foretaget en litteraturgennemgang, som danner baggrund for en fremstilling af eksisterende viden med relation til de rejste problemstillinger. Hovedvægten ligger på dansk materiale, men også udenlandske erfaringer er i et vist omfang inddraget. Indledningsvist har vi i kort form redegjort for det teoretiske grundsyn, som undersøgelsen bygger på, nemlig de kultur- og samfundsanalytiske positioner, der omhandler vores aktuelle samfunds karakter af overgangssamfund mellem industriog informationskultur - med de konsekvenser, dette har for 'den livslange uddannelses' rolle i hverdagslivet for den omhandlede målgruppe. Vi har dernæst gennemarbejdet undersøgelser, som på forskellig vis belyser målgruppens forhold til uddannelse, for på den måde bl.a. at få rejst relevante spørgsmål i vores egen dataindsamling. Vi har herunder inddraget særkørsler af eksisterende statistisk materiale, f.eks. af evalueringer af VUS-forløb, som tidligere er gennemført i vores eget forskningsmiljø, og hvor der foreligger materiale omhandlende ca. 250 ufaglærte og kortuddannede mænd. 9

10 b) Vi har endvidere gennemført en selvstændig postspørgeskemaundersøgelse af udvalgte populationer, som vi har skønnet typiske for målgruppen (kortuddannede, årige mænd). Vi har udsendt spørgeskema til respondenter, som er udvalgt statistisk tilfældigt. Det drejer sig om 800 selvstændige vognmænd, medlemmer af Danske Vognmænd; 800 lønmodtagere, medlemmer af SiD, og endelig 800 andre lønmodtagere, medlemmer af HK-Handel. Vi har i alt - efter én rykker - modtaget spørgeskemaer retur, hvilket giver en svarprocent på ca. 45. For især de selvstændige vognmænds vedkommende var det ikke muligt for os i udtrækket kun at nå de årige, hvorfor vi siden har renset materialet for respondenter uden for denne aldersgruppe. De returnerede spørgeskemaer har været forskelligt udfyldt. Det fremgår af tabelbilagene til denne rapport, hvor stort et antal manglende besvarelser der har været til hvert enkelt spørgsmål. Tallene dækker bl.a. over, at ca. 40 returnerede spørgeskemaer i hovedsagen var ubesvarede - bortset fra, at der var angivet enkelte kommentarer, som vi gennemgår i analysen af materialet. Der har, især blandt medlemmerne af SiD, været et for os overraskende stort antal indvandrere - af 1. generation, må vi antage - blandt de udtrukne (vi har kun haft navneoplysningerne at vurdere dette ud fra). Da vi ikke har spurgt til etnisk baggrund ved vi ikke, hvor stor en procentdel af indvandrerne, der har besvaret spørgeskemaet. Men det er givetvis få: dels retter skemaet sig først og fremmest mod danske skole- og uddannelseserfaringer m.v.; dels har vi fået et antal henvendelser, ca. 10, fra indvandreres børn, som har forklaret, at deres far ikke følte sig i stand til at besvare spørgeskemaet; dertil kommer enkelte, som via deres fagforening har meddelt noget tilsvarende. Vores undersøgelse siger derfor ikke noget brugbart om dette givetvis ganske store udsnit af målgruppen; men det er oplagt, at problemstillingen påkalder sig særskilt interesse, når de uddannelsespolitiske visioner om livslang uddannelse og uddannelse til alle skal realiseres. Blot har vi fundet problemstillingen for kompleks og for speciel til at vi kunne foretage en rimelig belysning i denne sammenhæng. Spørgeskemaet er optrykt i bilagsdelen til rapporten som Bilag 1. Respondenternes afsluttende kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen er optrykt som Bilag 2. Frekvenskørsler i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er optrykt som Bilag 4 og 5. 10

11 På grund af de relativt lave svarprocenter har vi gennemført en såkaldt bortfaldsanalyse: vi har lavet et tilfældigt udtræk på ca. 500 personer blandt dem, der ikke har besvaret det udsendte spørgeskema. Udtrækket er vejet således, at de tre delmålgrupper er repræsenteret omvendt proportionalt i forhold til den oprindelige svarprocent (dog er indvandrerne, i konsekvens af ovennævnte, ikke taget med). Vi har derefter været i telefonisk kontakt med 248 personer, hvoraf 172 (svarende til ca. 70 %) har svaret på udvalgte, centrale spørgsmål fra det oprindelige spørgeskema. Der er ikke forskelle mellem den oprindelige undersøgelse og bortfaldsundersøgelsen, som underminerer resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Aldersmæssigt er deltagerne i bortfaldsanalysen en anelse ældre end i den oprindelige undersøgelse (gennemsnitsalder 50 år mod 49 år; 47 % mellem 40 og 49 år mod 55 %; 53 % mellem 50 og 60 år mod 45%). Deltagerne i bortfaldsanalysen har en anelse svagere uddannelsesbaggrund, både skolemæssigt og erhvervsmæssigt, end deltagerne i den oprindelige undersøgelse; arbejdspladsforholdene er ensartet for de to grupper, og dem, som angiver, at de er interesserede i uddannelse, prioriterer de samme typer af voksenuddannelse. Den væsentligste korrektion i forhold til den oprindelige svarmængde synes at være, at der er betydeligt flere i bortfaldsanalysen, som siger nej til at være interesserede i at deltage i voksenuddannelse (62 % mod 40 %). Begrundelserne er først og fremmest, at de ikke har lyst og tid, og at de synes, de er blevet for gamle. Forskellene passer godt med resultaterne af spørgeskemaundersøgelsens krydskørsler: det er især de ældste med den kortestvarende uddannelse, som ikke er interesseret i uddannelse; og mange af disse er altså så lidt interesserede, at de i stort omfang ikke har ønsket at deltage i vores undersøgelse. Dette må naturligvis tages med i betragtning, når man læser spørgeskemaundersøgelsens resultater. Essensen er, at kortuddannede, årige mænds uddannelsesinteresse efter al sandsynlighed er noget mindre, end vores tal afspejler. Med disse forbehold betragter vi spørgeskemaundersøgelsens samlede resultater som pålidelige, til trods for de oprindelige, relativt lave svarprocenter. Spørgeguiden til bortfaldsanalysen er optrykt i Bilagsdelen til rapporten som Bilag 3. c) Dernæst har vi interviewet 11 af de personer, som har indgået i spørgeskemaundersøgelsen. Personerne havde selv angivet i deres besvarelse af spørgeskemaet, at de var interesserede i at blive kontaktet med henblik på en uddybning af deres svar i spørgeskemaet. Interviewpersonerne blev udvalgt 11

12 således, at de dækkede så bredt som muligt med hensyn til alder, beskæftigelse, geografi og lign. - og naturligvis fordelt således, at såvel uddannelsesinteresserede som ikke -interesserede var repræsenteret. Interviewene blev gennemført enten i deltagernes hjem eller på deres arbejdsplads, og de formede sig som en semistruktureret samtale mellem interviewerne og interviewpersonen med udgangspunkt i en interviewguide. Interviewguiden er optrykt i Bilagsdelen til rapporten som Bilag 6. d) Endelig har vi besøgt to projekter og uddannelsesinstitutioner, som vi ser som eksempler på 'god praksis' med hensyn til at udvikle, udbyde og gennemføre uddannelsesforløb for den her omhandlede målgruppe. Vi har interviewet deltagere, undervisere og ledere i de to miljøer for med baggrund heri at udlede og identificere evt. særlige kendetegn, som betinger, at de pågældende aktiviteter er velegnede i forhold til den undersøgte målgruppes forudsætninger, behov og ønsker. Resultaterne af denne belysning af 'god praksis' generaliseres sammen med de øvrige delanalyser til anbefalinger vedrørende en fremtidig indretning af uddannelsestilbud til målgruppen. De spørgeguides, som har ligget til grund for belysningen af god praksis, er trykt som Bilag 7, 8 og 9. 12

13 Tidligere undersøgelser Den manglende deltagelse i voksen- og efteruddannelse blandt den mindst uddannede del af befolkningen har gennem de seneste år dannet basis for en række undersøgelser. Undersøgelsernes fokus har været et forsøg på at afdække, hvad der har ligget til hinder for den manglende deltagelse. Det kan måske undre, at undersøgelserne kommer frem til forskellige resultater. Sat på spidsen konkluderes der i nogle rapporter, at de ufaglærte og kortuddannede ikke er motiverede for uddannelse, hvorimod andre rapporter er nået frem til, at gruppen er meget motiveret for uddannelse, og at barriererne for deltagelse befinder sig på et andet niveau. De undersøgelser, som konkluderer, at størstedelen af de ufaglærte og kortuddannede er fremmede overfor uddannelse, henviser til, at den manglende deltagelse skyldes grundlæggende holdninger som; "jeg har ikke har brug for undervisning" og "jeg får tilstrækkeligt ud af livet uden. (Wahlgren, Bjarne: De uddannelsesfremmede. Pg København og Royster, Kate: Uddannelsesbarrierer. Del 2. Pg. 13. Roskilde. 1981) Gruppen føler sig ikke omfattet af uddannelsesbølgen. Det tydeliggøres bl.a. ved, at langt størstedelen understøtter idéen om, at der principielt skal være mulighed for at voksne kan uddanne sig livet igennem, men personligt er der ikke noget ønske herom. Med udgangspunkt i forståelsen af de ufaglærte og kortuddannede som værende meget fjerne og fremmede i forhold til uddannelse, har der gennem en årrække været gennemført forskellige forsøgs- og udviklingsarbejder, som har skullet bidrage til at mindske barriererne. VUS var i starten et sådant tiltag. Det må pointeres, at et sådant arbejde er en ressourcekrævende affære, både økonomisk og arbejdsmæssigt, men resultaterne har været yderst positive. 13

14 I andre senere undersøgelser bliver det derimod konkluderet, at en væsentlig del af de ufaglærte og kortuddannede ønsker uddannelse, og dermed også er motiverede for uddannelse. (Se hertil: Bilfeldt, Annette m.fl.: Et bedre arbejdsliv. RUC og Hjermov, Birgit m.fl.: Hva vil de ha? Hva ka de? København.1991.) Bevæggrundene for motivationen er bl.a. muligheden for at kunne udvikle sig, at komme væk fra den daglige trummerum, at møde nye mennesker m.m.. Uddannelsesmotivationen er ikke, som tidligere undersøgelser har vist, udelukkende i forhold til erhvervsrettede kurser, men indbefatter også ønsker om almene fag såsom dansk, fremmedsprog og psykologi m.m.. Interessen for de almene fag begrundes med, at der er sket store forandringer i samfundet, som har fået dybtgående indflydelse på måden hvorpå, vi lever vores liv, eksempelvis kan nævnes ændringerne i arbejdsorganiseringen; fra tidligere tayloristiske produktionsforhold til i dag hvor mange virksomheder er sporet ind på selvfungerende grupper. Fra fordisme til post-fordisme kunne man også sige. Hjælpen til at forstå og tackle de ændrede livsomstændigheder kan bl.a. hentes i den almene undervisning. Undersøgelserne kommer altså frem til forskellige konklusioner m.h.t. de ufaglærte og kortuddannedes motivation i forhold til voksen- og efteruddannelse. Det får konsekvenser for hvilke forhold, der fremstilles som hindrende for en faktisk deltagelse i uddannelses- og efteruddannelsesforløb. I de rapporter, som karakteriserer gruppen som umotiverede, lægges der primært vægt på personlige barrierer, dvs. at personen qua sine negative forestillinger om uddannelse, og hvad den kan føre til, selv afskærer sig fra at deltage. Der er altså tale om en række subjektive barrierer. I de rapporter, som konkluderer, at gruppen af ufaglærte og kortuddannede er meget motiverede for uddannelse, har begrænsningerne mere ydre karakter eksempelvis i form af virksomhedens modvilje mod at sende gruppen på efteruddannelse, manglende information om efteruddannelse, manglende viden om mulighederne for godtgørelse, utilstrækkelige kursustilbud m.m. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det kan gå til at forskellige undersøgelser kommer frem til så forskellige resultater? En forklaring kan være, at undersøgelserne repræsenterer forskellige grupper af ufaglærte og kortuddannede, der - som følge af deres forskellige livssituationer - har det forskelligt med uddannelse. Det er f.eks. på ingen måde ligegyldigt, hvilken alder 14

15 målgruppen for undersøgelserne har, ligesom de har stor betydning, hvilket arbejde de ufaglærte er beskæftiget med. Det spiller også en rolle hvor gamle undersøgelserne er. En anden forklaring er, at en række metodiske valg har betydning for undersøgelsernes udfald eksempelvis undersøgelsens mål, spørgsmålsudformningen, vægtning af resultater m.m. Sagt på en anden måde: Valget af en bestemt videnskabelig metode får indflydelse på udfaldet af undersøgelsen. Nogle undersøgelser har eksempelvis informeret om uddannelse før selve interviewene, hvilket formentlig har haft en positiv effekt på de efterfølgende svar. En tredje forklaringsfaktor kan være, at den større åbenhed overfor uddannelse i de nyere rapporter, kan være forårsaget af, at uddannelsessamfundet generelt er slået igennem i gruppens bevidsthed. Ufaglærte og kortuddannede - en sammensat gruppe Kortuddannede ufaglærte i denne rapport er sidestillet med VUS-undersøgelsens definition af kortuddannede, dvs. 7-8 års skolegang, kombineret evt. med 4 års erhvervsuddannelse, 9 års skolegang, kombineret med op til 2 års erhvervsuddannelse eller 10 års skolegang og evt. under 1 års erhvervsuddannelse. Hertil skal anføres, at en erhvervsuddannelse kan være forældet, hvis den ikke er blevet brugt i mange år. De tidligere anførte undersøgelsers forskellige resultater kan skabe forvirring i forhold til forståelsen af de ufaglærte og kortuddannedes motivation for uddannelse, eller mangel på samme. Uanset undersøgelsernes konklusioner m.h.t. gruppens motivation, forekommer der tre hovedgrupper i det underliggende materiale. Disse tre hovedgrupper repræsenterer hver især et forskelligt forhold til uddannelse: 1. Gruppen, der ønsker at deltage i efteruddannelse, og som gør det 2. Gruppen, der udtrykker, at de gerne vil deltage i efteruddannelse, men som ikke gør det 3. Gruppen, der ikke ønsker at deltage i efteruddannelse, og som ikke gør det 15

16 Maler vi med bred pensel, kan man sige, at gruppe 1 har en overvægt af yngre kvinder, som befinder sig aldersmæssigt mellem år. Det er dog sådan, at kvinder i alle aldersgrupper generelt uddanner sig mere end mænd. I forhold til almen uddannelse har kvinderne sat sig i langt den tungeste ende af vægtskålen, og hvis der forekommer mandlig deltagelse, er det primært yngre mænd. En forklaring på, hvorfor specielt mænd ikke deltager i almen uddannelse er svær at finde i de forskellige undersøgelser. Det råder vi bod på med denne rapport. Gruppe 2 udgør en stor og broget mellemgruppe, hvor alle grupper er repræsenterede. Det er denne gruppe, der historisk set er blevet større. Selvom man i dag kan konstatere en større åbning overfor uddannelse på det bevidsthedsmæssige plan, så har det ikke ført til faktisk handlen. Groft sagt står man politisk med samme overordnede problemstilling, men indholdet har ændret karakter. Gruppe 3 har en tydelig overvægt af midaldrende mænd fra omkring 40 år og opefter. De er meget lidt motiverede for uddannelse. Selv i tilfælde af ledighed orienterer de sig ikke mod uddannelse, hvilket kan skyldes, at de i mange år har været kernearbejdere, dvs. haft stabil tilknytning til en eller få virksomheder, og har derfor erfaring for, at komme i arbejde igen efter kortere perioder med ledighed. Det gælder, at man ikke kan definere gruppen af ufaglærte og kortuddannede, som en samlet homogen gruppe, der enten er motiveret eller umotiveret for at deltage i uddannelse. Selvom fakta er, at de ufaglærte og kortuddannede som gruppe ikke deltager i uddannelsesforanstaltninger i det politisk ønskede omfang, så er det vigtigt ikke at lave generelle slutninger, der indbefatter hele gruppen. At forskellige undersøgelser beskæftiger sig med forskellige grupper af ufaglærte og kortuddannede, er i sig selv ikke et problem, men kan derimod bidrage til en belysning af dele af gruppen. Problemet eksisterer kun i det øjeblik, at man - ud fra en enkelt undersøgelse - konkluderer på hele gruppens vegne, at sådan er gruppen af ufaglærte og kortuddannede. Gruppen må altså forstås som en nuanceret gruppe med forskellig motivation i forhold til uddannelse, eksempelvis har yngre familier problemer med at få f.eks. arbejde, uddannelse, familieliv og økonomi til at hænge sammen, de selvstændige 16

17 har vanskeligheder ved at skulle forlade deres arbejde pga. manglende erstatningsarbejdskraft og økonomi og så videre. Motivation eller negativ indstilling til uddannelse At undersøgelserne i deres udgangspunkt er forskellige m.h.t. fokus, målgruppe og metode får ikke kun indflydelse på klarlæggelsen af de ufaglærte og kortuddannedes motivation, men også i forhold til hvilke barrierer, der fremstår som hindrende for deltagelsen i uddannelsesforanstaltningerne. At reducere barriererne til kun at handle om nogle få, er det samme som at reducere det komplekse sæt af forhold, der har indflydelse på den manglende deltagelse. Hvis man vil forsøge at forstå og indfange nuancerne i de barrierer, der kan ligge til grund for en manglende deltagelse i efteruddannelse, er det vigtigt at opretholde mindst tre overordnede kategorier. 1) Personlige barrierer, som både kan have objektiv og subjektiv karakter 2) Virksomhedsbarrierer, såsom travlhed på virksomheden, lille kursusbudget m.m.. 3) Systemiske barrierer, såsom lovgivning, udbud m.m. De personlige barrierer afhænger af forskellige faktorer, men specielt køn, alder, uddannelseslængde og efteruddannelsesaktivitet har afgørende indflydelse på motivationen for og orienteringen mod uddannelse. De personlige barrierer har eksempelvis karakter af en grundlæggende negativ indstilling til, at undervisning kan føre til forbedring af livssituationen. SID s seneste store Gallup-undersøgelse fra 1997 viser med tydelighed dette. Dem som har mest uddannelse, er også mest motiveret for at deltage i yderligere uddannelse, og de kan se et demokratisk udvidelsespotentiale i dette, altså de tror på større indflydelse på f.eks. deres job og deres liv i almindelighed, hvis de har bedre kvalifikationer og altså, hvis de har mere uddannelse. Baggrunden for den negativ indstilling til uddannelse kan være forårsaget af konkrete oplevelser i tidligere møder med uddannelsesverdenen - især grundskolen - men den kan også have bund i fordomme om, hvad der foregår i uddannelse, og hvad det fører til. Det kommer bl.a. til udtryk på følgende måde i et interview, der er foretaget i forbindelse med herværende undersøgelse: 17

18 Hvad skulle jeg bruge det til. Altså jeg bliver sgu da ikke bedre kvalificeret, fordi jeg daffer rundt en uge på et eller andet kursus med nogle computere Disse fordomme er i sidste ende begrundet i store samfundsmæssige ændringsproceser, hvor den samfundsmæssige bevægelsesretning går fra en industrikultur til en informationskultur, eller om man vil fra et moderne samfund til et højmoderne. Desuden kan de personlige barrierer være et psykologisk forsvar, der dækker over en manglende tro på egne evner og kundskaber. Følgende udtalelse fra ét af de kvalitative interviews, der er foretaget i undersøgelsen her viser med tydelighed hvad der menes: Skulle jeg lære at regne bedre, det ved jeg sgu ikke det har jeg jo maskinen til. Breve skriver jeg aldrig, er det noget svært, så går jeg ind i fagforeningen, så sidder der en sekretær, der er uddannet til det. Det tager 3 sekunder. Det betaler jeg jo kontingent til, det gider jeg ikke spilde tid på En række undersøgelser viser en positiv sammenhæng mellem det at have deltaget i et uddannelsesforløb og være motiveret for yderligere uddannelse. Af andre motivationsskabende faktorer kan nævnes uddannelsesforløbets varighed og indhold. Det at deltage i et efteruddannelsesforløb betyder imidlertid ikke, at diverse barrierer - i forbindelse med at deltage igen - er eliminerede, men at en del har ændret karakter. Der må også nævnes andre barrierer, som knytter sig konkret til uddannelsessituationen, f.eks. at det er svært at finde tid til lektielæsning, at det er svært at komme på skolebænken igen. Det må understreges, at den væsentligste barriere -ifølge VUS-Rapporten: VUS og uddannelsesorlov " udgøres af økonomien, altså udsigten til en dårlige økonomi for den enkelte, opvejes ikke af de fordele, der evt. kunne være ved at få mere uddannelse. Som det udtrykkes i ét af de interviews, der er foretaget i denne undersøgelse: Jamen, altså, hvad fanden, jeg ligger omkring om året som arbejdsmand, det er sgu da rimelig godt. 18

19 Hvorfor fanden skulle jeg så spilde tid på at uddanne mig, det koster penge af helvede til. De virksomhedsmæssige barrierer er lige så mangeartede som de personlige. Modviljen fra virksomhedernes side i forhold til at sende ufaglærte og kortuddannede i uddannelsesforløb kan være forårsaget af travlhed i virksomheden, frygten for nedgang i produktionen, at det er svært at finde kvalificeret erstatningsarbejdskraft, at det betyder ekstra papirarbejde m.m. Desuden kan det være svært for virksomhederne at overskue gevinsterne af en satsning på efteruddannelse for netop denne gruppe. Finansministeriets rapport om voksen- og efteruddannelse fra 1994 beskriver virksomhederne som generelt åbne for en øget satsning på efteruddannelse. Dog sker denne udvikling ikke med den ønskede hastighed, og det er specielt små virksomheder, der ifølge Finansministeriet tænker snævert økonomisk og kortsigtet. Den negative indstilling til at sende medarbejderne i uddannelse er både begrundet i reelle erfaringer, men også i fordomme om, hvad uddannelse kan føre til for virksomheden. De systemiske barrierer er en samlet betegnelse for de barrierer, der ikke er af henholdsvis individuel eller virksomhedsmæssig karakter. De systemiske barrierer kan antage en lovgivningsmæssig og overenskomstmæssig karakter, i form af regler for lønkompensation, vikarordninger, virksomhedstilskud samt tryghed i ansættelsen efter endt uddannelse. I undersøgelsen her, udrykkes det på følgende måde: Ja, så skulle jeg lære noget regning og noget EDB og noget lort, og så ville de tage nogle andre ind i mit job i mellemtiden og alt det bøvl ikk. Jeg tror det var noget AMU dims. Men så sagde jeg nej, det gider, jeg sgu ikke. En anden væsentlig barriere er den manglende information på uddannelsesområdet. De uddannelsessøgende og sågar virksomhederne har ofte besvær med at finde rundt i udbuds- og orlovsordningsjunglen. Derudover har efteruddannelsestilbuddene vist sig at være utilstrækkelige i forhold til at indfange gruppen af ufaglærte og kortuddannedes behov. 19

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere