Oversættelse, remediering, adaptation Kampen om Det var en lørdag aften i dansk kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse, remediering, adaptation Kampen om Det var en lørdag aften i dansk kultur"

Transkript

1 Ulrik Lehrmann Syddansk Universitet Oversættelse, remediering, adaptation Kampen om Det var en lørdag aften i dansk kultur I Georg Metz udvalg af danske sange, Min danske sang (2008), introduceres visen Det var en lørdag aften på følgende måde: En folkevise i ordets egentlige betydning, men altså uden at være det i gængs forstand en folkelig sang fra det gamle Sjælland, efter alt at dømme fra tallet. (Metz 2008, s. 35) Det turde efter alt at dømme være løgn. Nu bliver visen ikke ældre af at stamme fra det gamle Sjælland. Første gang, den optræder, er faktisk i 1837, hvor den angives at stamme fra Skanderborgegnen. Når Metz vil stedfæste visen til Sjælland, er han for så vidt undskyldt, fordi Svend Grundtvig ( ), som laver den bearbejdning af visen, vi kender i dag, uvist af hvilken grund anfører titlen Sjællandsk Vise, da hans bearbejdning trykkes første gang i P.O. Boisens sangbog Nye og gamle Viser af og for Danske Folk (1849). Visen kan stamme fra tallet, men visen blev i sin tid ikke af Svend Grundtvig fundet værdig til optagelse i det grundlæggende folkeviseværk, Danmarks gamle Folkeviser ( ), og senere udgivelser har da også placeret den som en efterklangsvise i forhold til grundstammen af folkeviser. 1 Så hvad Metz mener med, at der er tale om en folkevise i ordets egentlige betydning, men altså ikke i gængs forstand, får stå hen i det uvisse. Det er imidlertid ganske vist, at visen i løbet af de seneste 170 år har givet anledning til adskillige om-, ny- og modskrivninger, som forholder sig til centrale positioner i dansk litteratur- og (populær)kulturhistorie. I en moderne optik kan visens cirkulation og virkningshistorie ses som en form for remediering (fra oral mediekultur til bogtrykkultur), en oversættelse mellem kulturer i det danske samfund (højskolegrundtvigianisme, kulturradikalisme, populærkultur) og som en adaptation (fra vise til lm). 1

2 Litteraturforskeren Linda Hutcheon beskriver forbindelseslinierne mellem remediering, adaptation og oversættelse således: In many cases, because adaptations are to a different medium, they are re-mediations, that is, speci cally translations in the form of intersemiotic transpositions from one sign system (for example, words) to another (for example, images). is is translation but in a very speci c sense: as transmutation or transcoding, that is, as necessarily a recoding into a new set of conventions as well as signs. (Hutcheon: A eory of Adaptation. London/New York 2006, s. 16) Det kan umiddelbart lyde som den skinbarlige postmodernisme, men remediering har i medieforskerne David Bolter og Richard Grusins forståelse en lang historie med rødder mindst tilbage til renæssancen (Bolter og Grusin: Remediation. Cambridge, Massachusetts 1999). For Bolter og Grusin handler remediering om visuel repræsentation: fra konstruktionen af centralperspektivet i renæssancen over fotogra og lm og frem til alverdens visuelle former i de digitale medier. Deres bærende synspunkt er, at ved fremkomsten af nye medier er der på en gang tale om, at det nye medie genfremstiller ældre medier, og at de ældre medier omdanner sig selv i lyset af de udfordringer, de nye medier stiller. I denne proces pågår der for hvert nyt medie en bestræbelse for i stadig mere kompleks form at formidle en oplevelse af umiddelbar tilstedeværelse til betragteren ( immediacy ). Det kan dog i remedieringsprocessen også være selve medialiteten, der påkalder sig opmærksomhed, hvilket Bolter og Grusin benævner hypermediacy. Fra en litteraturvidenskabelig synsvinkel forekommer hypermediacy mest af alt at være medievidenskabens genop ndelse af litteraritetsbegrebet, men anvendt udelukkende til at karakterisere et organisationsprincip og derfor forskudt og løsrevet fra en æstetisk værdidiskussion. Distinktionen mellem immediacy og hypermediacy kan således også forekomme at være en genopdagelse af realisme/modernismekon ikten. Ved omsætningen af en mundtlig traditionskultur til en bogtrykkultur foregår der også en remediering, som imidlertid ikke er visuel. Spørgsmålet er dog, om ikke Bolter og Grusins betragtningsmåde kan overføres til skriftlige udtryksformer. I så fald skal remedieringens forøgede oplevelse af på det nærmeste at gå i et med det repræsenterede søges på et psykologisk plan som et spørgsmål om forøget appel via den sproglige form til læserens identi kation med det fremstillede univers. 2

3 At give en vise bogkulturel form den orale kulturs remediering Den uofficielle kanonisering af Det var en lørdag aften fandt sted i 1890 erne, hvor visen var med i første udgave af Folkehøjskolens Sangbog (1894). Visens popularitet i slutningen af 1800-tallet skyldtes ikke mindst højskoletraditionen, som samtidig remedierede visen fra en mundtlig tradition til bogtrykkultur og i hvert fald indirekte gjorde visen til en del af den grundtvigianske stilisering af dansk national identitet. Det var en lørdag aften optræder første gang i 1837 i Fr. Sneedorff- Birchs udgivelse af fem viser (Danske Folkeviser og Melodier), af Samleren optegnede i samme Form, hvori han har modtaget dem af de jydske Bønderpigers Mund. Reelt behøver visen dog ikke at være særlig gammel, men kunne sagtens stamme fra et ikke længere kendt tals skillingstryk i arkaiserende folkevisestil, hvorfra den så ad snirklede omveje er vandret videre til bondepigen på Skanderborgegnen. Alligevel er der en vis tradition for at henregne visen som folkevise. Svend Grundtvig var imidlertid ikke i tvivl om, at Det var en lørdag aften ikke var en rigtig folkevise. Han undlod at indlemme visen i Danmarks gamle Folkeviser, hvad han til gengæld gjorde med to andre viser fra det hefte, Det var en lørdag aften blev trykt sammen med i Svend Grundtvig anfører således generelt, at folkeviseoverleveringen dels skyldes adelsoverleveringen (håndskrifter), dels almueoverleveringen (mundtlig tradition) i hans egen tid. Af almueoverleveringen er han dog udelukkende interesseret i de viser, der kun ved mundtlig Overlevering har forplantet sig til denne Dag og altså ikke hviler på et trykt yveblad el.lign., hvilket ifølge Grundtvig ikke er svært at bedömme (Grundtvig: Plan til en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser. Kbh. 1847) udgaven er gennemgående grovere i sin tilvirkning end Grundtvigs mere ciselerede gendigtning, som i høj grad har taget farve af en romantisk lyrisk traditions hang til arkaisering (viserne er optrykt efter artiklen). I 1837-udgaven er sprogbrugen mere direkte ( at bedrage mig faaet en Anden kjær ), mindre poetisk ( kom til Kirken, / da saae jeg ikke dig kom ei til Kirke / Og ei i Kirken ind ), og rimene er mere simple end i Grundtvigs gendigtning (dig/mig, er/er ind/ sind, groer/boer). Der er også tale om en ændring i kvindens adfærd, så den er mindre pågående. I den mundtlige overlevering går kvinden til kirken for at beskue dig, dvs. for at udfordre manden, der har bedraget hende, mens kvinden i Grundtvigs version mere indadvendt etter sit hår og er skuffet over, at manden har faaet en Anden kjær. Endelig har Grundtvig tilføjet strofer, der slet ikke ndes i forlægget, men 3

4 udvider billedsproget eller modulerer over det allerede foreliggende. Strofe 5 i Grundtvigs bearbejdning er således en billedlig udfoldelse af og græd saa bitterlig. Med disse strofeudvidelser intensiveres visens tragiske følelsesverden, som også tilføres en mere episk afrundethed. Man kan måske ligefrem tale om en øget psykologisering, hvor kærlighedstabet som tab af livsmening får et ekstra schwung. Det kunne man også kalde øget sentimentalisering, og netop heri ligger følgerne af remedieringen. Ved at blive remedieret inden for bogtrykkulturen forstærkes tekstens psykologiske appel, hvilket fremmer læserens mulighed for identi kation. I den forstand kan Grundtvigs bearbejdning af visen i forlængelse af Bolter og Grusin ses som en remediering af et ældre medie (den orale kultur) inden for rammerne af et nyere medie (den litterære bogtrykkultur), hvorunder oplevelsen af umiddelbar tilstedeværelse i form af identi kation ( immediacy ) øges. Lægges vægten derimod på bearbejdningens fremme af litteraritetstræk, vil remedieringen også kunne ses som en form for hypermediacy. De næsten mikroskopiske forskydninger undervejs i Det var en lørdag aften s overleveringshistorie er led i den almene forandring af rammerne for kommunikation af litteratur i og med i første omgang etableringen af en bogtrykt litterær kultur i løbet af og tallet og i anden omgang etableringen af et selvstændigt felt for litterær kommunikation, hvilket i Danmark nder sted i slutningen af tallet og udfoldes under romantikken. Selv om der stadigvæk er tale om en brugsorienteret tekst (sang), bliver teksten ved gendigtningen løftet ud af den umiddelbare traditionsoverlevering. Det er nu ikke længere en levende sangkultur på landet, der alene skal sikre dens overlevelse. Og i samme bevægelse løftes teksten ud af sin ophavsmæssige anonymitet og får en forfatter (godt nok en gendigter), og dennes mærke i teksten er en udvidelse og i forbindelse hermed en tættere og lidt mere kompleks intern organisering af det overleverede visemateriale. Svend Grundtvigs version kan derfor i lidt højere grad end forlægget stå alene, dvs. hans version behøver ikke i helt samme grad som forlægget at have en mundtlig tradition at støtte sig til. P.O. Boisens og efterfølgeres sangudvalg som betydende kontekst Den sangbog, Svend Grundtvigs bearbejdede vise blev trykt i, er en ikke helt almindelig sangbog. Sangbogen blev udgivet i 1849, dvs. samme år som den første danske grundlov og midt i den første slesvigske krig, og det kan mærkes. Sangbogen er inddelt i re afsnit: Krigen 1848, Krigen 1849, Fædrelands-Sange og Gammel-Viser og Smaa-Sange. Hovedleverandør af sange til de tre første kategorier er N.F.S. Grundtvig. I kategorien Fædrelands-Sange ndes desuden 4

5 sange af især B.S. Ingemann. Gruppen af Gammel-Viser og Smaa- Sange indeholder en del af Grundtvigs tillæmpede kæmpeviser, hvilket angiver en redigerende bearbejdning svarende til, hvad sønnen Svend Grundtvig betegner som fornyede i gammel Stil. 2 Udvalget indeholdt også sange af andre romantiske digtere og altså også Svend Grundtvigs bearbejdning af Det var en lørdag aften. Denne sidste afdeling er en romantisk tillempning i dag ville man nok sige konstruktion af en national folkelig sangtradition med rødder tilbage til den førmoderne middelalder. Hele denne interesse for middelalderens vise- og fortællingsstof i romantikken i form af viseog eventyrindsamling, sagaoversættelser, aktualiserende gendigtning af vise- og sagastof samt nationalhistoriske romaner (Ingemann) er en væsentlig del af etableringen af den historiske dimension i det forestillede fællesskab om det nationale. Og i og med Det var en lørdag aften bliver en del af sangkulturen som led i denne konstruktion af et nationalt og historisk forestillet fællesskab, som højskolen, men langt fra højskolen alene, bidrog til at befæste ikke mindst efter den nationale katastrofe i 1864 så tager visen i overleveringen også farve heraf. Visen bliver en del af konstruktionen af en national og historisk identitet også selv om der ikke står et ord herom i visen. Det var en lørdag aften er endvidere en del af en særlig stilisering af kønsspillet og driftslivet. I Boisens viseudvalg blev visen trykt sammen med viser som Agnete, Liden Karen, Roselille (bearbejdet af Molbech), Skjøn Sired ( aarup), Liden Gunver (Ewald), Liden Havfru (Ingemann), Ung Inger (Oehlenschläger), Liden Kirsten (Heiberg), hvori den unge kvindes ærbarhed og længselsfulde venten på den tapre ridder brydes med en længsel efter at give sig den driftige havmand i vold. P.O. Boisens sangbog, der udkom i ere udgaver, blev i praksis det første bud på en sangbog for højskolen. I 1870 erne dannede højskolerne i Askov, Testrup og Vallekilde rammen om en mere systematisk udvikling af sangbøger for højskolen. Slutstenen på dette arbejde blev Sangbog for den danske Folkehøjskole (1894). Det var en lørdag aften ndes fortsat i Højskolesangbogen, og i forbindelse med den ministerielle kanonisering af udvalgte dele af den danske kulturarv i 2006 blev Det var en lørdag aften i en antologi af højskolesange ophøjet til en del af den danske kulturkanon. 3 En enkelt sang kan selvfølgelig ikke repræsentere hele højskolen som tradition og kulturinstitution, men placeringen af sangen inden for denne tradition giver den en særlig brugshistorisk horisont. Et signalement af denne horisont giver det kulturministerielle kanonudvalg: 5

6 Højskolesangbogen [ ] er den danske sangs urkilde. Det begyndte i det 19. århundrede med de romanceagtige melodier og en stor interesse for de gamle danske folkeviser. [ ] Senere, efter Højskolesangbogens samling som tekst i 1894, kom så den anden store bølge af folkelig sang, Carl Nielsens, omas Laubs, orvald Aagaards og Oluf Rings indsats, som kulminerede med Højskolesangbogens melodibog i Her møder man det karakteristiske enkle melodiske ideal, som har spillet så afgørende en rolle siden hen: den klare, plastiske melodi uden sentimentale harmoniseringer en melodi, der i sig selv er så velformet og robust, at den kan holde til næsten enhver udførelse. Med formuleringer som Højskolesangbogen som den danske sangs urkilde og den efterfølgende udpegning af den danske sangs særlige melodiske karakteristika (enkelhed, klar plastisk melodi, usentimental, velformet, robust) mærkes de udvalgte sange i Højskolesangbogen samtidig med en aura af danskhed og nationalt kulturelt fællesskab. Dette understreges på Kulturkanonens hjemmeside i særlig grad af Finn Gravesens introduktion til undervisning i de tolv udvalgte højskolesange, hvor han fremhæver fællessangen fra højskolebevægelsen over alsangen under krigen til alskens former for hjemmelavede festssange som en særlig dansk specialitet. At have kendskab til og synge Det var en lørdag aften kan da også blive en måde at signalere et tilhørsforhold til dette nationale og kulturelle fællesskab eller som vi skal se senere en måde at lægge distance i forhold hertil. Modstemmer kulturradikale røster og en kvindestemme Som meget udbredt sang har Det var en lørdag aften dannet klangbund for adskillige tekster/sange i anden halvdel af det 20. århundrede. I de seneste års genbrug af sider af Det var en lørdag aften og det betydningsunivers, der knytter sig hertil, foregår der en løbende oversættelse af visen til andre kulturelle positioner. Det interessante er, at visen får fortsat liv ved at blive oversat til kulturformer, som forholder sig temmelig ernt eller pågående kritisk til den nationale højskoletradition, der har båret visen frem. De forskellige reaktioner på Det var en lørdag aften i løbet af tallet kan betragtes som oversættelser. Feltet oversættelsesstudier har påkaldt sig stadig stigende opmærksomhed gennem de seneste 20 år, hvor forståelsen af at at oversætte har bevæget sig fra at være et a edt fænomen til at være et grundlæggende vilkår for kulturel kommunikation. En af hovedaktørerne inden for feltet, Susan Bassnett, formulerer det således: Once perceived as a marginal acitivity, translation began to be seen as a fundamental act of human knowledge (Susan Bassnett: Translation Studies. 3. ed. London/New York 2002, s. 1). 4 Susan 6

7 Bassnett m.. s ihærdige forsøg på at generalisere oversættelsesstudier til kulturstudier er for så vidt al respekt værd. Som det er tilfældet med postcolonial studies og queer studies er translation studies på bedste dekonstruktive vis en bestræbelse for at gøre marginen om ikke til centrum så dog afgørende genereringsprincip for betydning. ere was a time when the original was perceived as being de facto superior to the translation, which was relegated to the position of being merely a copy, albeit in another language. [ ] But research into the history of translation has shown that the concept of the highstatus original is a relatively recent phenomenon. [ ] It arose as a result of the invention of printing and the spread of literacy, linked to the emergence of the idea of an author as owner of his or her text. For if a printer or author owned a text, what rights did the translator have? is discrepancy has been encoded into our thinking about relationship between translation and so-called originals. It is also signi cant that the invention of the idea of the original coincides with the period of early colonial expansion, [ ] (Susan Bassnett og Harish Trivedi (red.): Post-colonial Translation. London 1999, s. 2) Man kan selvfølgelig i udvidet og metaforisk forstand opfatte snart sagt enhver betydningsaktivitet som en oversættelse. Spørgsmålet er blot, om man så har sagt noget klarere? Bassnett taler selv om en cultural turn i oversættelsesstudier og formulerer feltet, så det er svært skelneligt fra såvel cultural studies som book history og tekstsociologi: e processes that both these interdisciplinary elds [ translation studies og cultural studies ] have been passing through over the past two or three decades have been remarkably similar, and have led in the same direction, towards a greater awareness of the international context and the need to balance local with global discourses. Methodologically, both have used semiotics to explore the problematics of encoding and decoding. (Susan Bassnett og André Lefevere: Constructing Cultures. Essays on Literary Translation. Clevedon 1998, s. 133) Both cultural studies and translation studies practitioners recognise the importance of understanding the manipulatory processes that are involved in textual production. A writer does not just write in a vacuum: he or she is the product of a particular culture, of a particular moment in time, and the writing re ects those factors such as race, gender, age, class, and birthplace as well as the stylistic, idiosyncratic features of the individual. Moreover, the material conditions in which the text is produced, sold, marketed and read also have a crucial role to play. (ibid. s. 136) Med formuleringer som disse vil translation studies gerne sætte sig i sadlen som en generaliseret tekstsociologi (litteratursociologi 7

8 + kulturhistorie). Spørgsmålet er, om det holder? Om forsøget på at afvaske en mindreværdsfølelse og placere translation studies centralt i en udvidet tekstsociologi ikke kun kan etableres ved ikke længere at være translation studies, men i stedet svinges så meget rundt i cultural turn, at det ikke er til at se forskel på translation studies og alt muligt andet inde under den brede paraply: cultural studies? Det kan være et bevidst valg, men det virker alligevel påfaldende, når Bassnett understreger den semiotiske forankring i spørgsmålet om at udforske problemstillinger vedrørende kodning og afkodning og kun henviser den hermeneutiske tradition til en minimal omtale i forbindelse med romantikken i sin grundlæggende fremstilling af translation studies (Bassnett 2002) og end ikke nævner Hans Georg Gadamers forsøg på en moderne reformulering af den hermeneutiske tradition i Wahrheit und Methode (1960). Gadamers analyse af forståelsesakten afdækker et mindst lige så generelt eksistentielt vilkår som Bassnetts kulturelle almengørelse af oversættelsesarbejdet, og Basnetts pointer eksempelvis vedrørende rehabilitering af oversættelsen er forudgrebet af Gadamer. Når Poul Henningsen (PH) i 1953 i Helsingør Revyen oversætter Det var en lørdag aften, forvandler han systematisk den bitterligt grædende kvinde til en oprørsk Nora- gur. Der er her tale om en oversættelse fra én kulturel kontekst til en anden inden for det danske kulturlandskab. Man kan også sige, at PH i sin oversættelse af visen tydeliggør dens forforståelse og i forlængelse heraf reformulerer visens kvinde gur. PH forsøger at løsrive Det var en lørdag aften fra dens kulturelle ramme, ved at oversætte hvad der for ham har været indbegrebet af national højskolegrundtvigianisme, biedermeierkultur og patriarkalsk kvindeundertrykkelse til en oprørsk sang om individets selvstændighed. 5 Den længselsfuldt ventende kvinde er en stereotyp i 1800-tallets billedkultur, og det er i lige så høj grad dette stereotype forestillingsbillede, PH forholder sig til, som det konkrete forlæg. I PHs vise er udgangssituationen vendt på hovedet. Det er stadig kvinden, der fører ordet, men hun har nu ladet manden vente forgæves: Det var en lørdag aften du sad og vented mig [ ] Men jeg kom ikke ad døren ind og kyssede din mund og jeg forsøded ikke blidt din rare aftenstund. I stedet for kvinden, der lever helt på mandens betingelser, fremmaner 8

9 PH et billede af det stærke og selvstændige individ, der tør formulere sig op imod den almindelige mening: Jeg går med håret, som jeg vil. Det ligger i mit blod. Jeg mener det, jeg mener selv. Jeg mener tværtimod. I sin forskydning af visens kvinde fra at være passiv til at være aktiv, selvstændig og oprørsk er PH godt på vej til at formulere, hvad der år senere skulle blive den nye kvindebevægelses projekt. Når Charlotte Strandgaard i digtsamlingen Det var en lørdag aften (1968) spinder videre på visen, er det dog mere indirekte og meddigtende end erklæret kvindepolitisk. I Strandgaards digtsamling ndes re tekster, der kaldes folkevise, hvori forskellige sammenbrudte kærligheds-relationer gennemspilles. Den ventende og sårede kvinde i en trekant er fastholdt, men har fået en lidt tydeligere social forankring og er blevet til en skilt kvinde, evt. med barn, der længes efter ægtemanden. På tilsvarende vis er forlæggets afvisning af ethvert livshåb konkretiseret i selvmord. I den samlede folkevisesuite åbnes der dog for ere perspektiver: Flertallet i de este selskaber udgøres af par i fortrolige telefonsamtaler hævder de de enlige at her er endnu et bevis det er ikke os der ikke slog til det er ægteskabet som system der ikke dur vi har ikke tabt kampe (Folkevise 2) konen skriger konen skærer sig på spejlet konen hamrer hovedet i iserne konen åbner vinduet konen ser langt ned konen kravler op i vindueskarmen konen springer ud og dør (Folkevise 4) I forhold til Charlotte Strandgaards til tider dramatiske univers er Erik Balling og Klaus Rifbjergs lm Det var en lørdag aften (1968) en noget mere afdæmpet affære, en poetisk realistisk samtidsskildring 9

10 med overdreven hang til folkekomedie, hvortil Rifbjerg ud over at være medforfatter til manuskriptet skrev sangteksterne Lørdag i byen og Dagen gik i går. Filmen er en adaptation af visen, idet visen udgør lmens grundskelet. Motivet med den ventende kvinde omsættes i lmen til den unge pige Trine (spillet af Daimi), der venter på, at kæresten, sømanden Hans (spillet af Morten Grunwald), skal komme hjem lørdag aften. Personnavnene er lånt fra Poul Martin Møllers Scener i Rosenborg Slotshave. Hans får pga. forskellige forhindringer aldrig tilbagelagt strækningen fra Frihavnen til Toftegårds Plads, hvor Trine venter. Søndag morgen leder de begge efter hinanden, men de nder ikke hinanden, inden Hans skal ud at sejle igen søndag aften. Længsels- og afsavnstemaet i Der var en lørdag aften er i Rifbjergs sangtekster delt op i henholdsvis en forventningssang ( Lørdag i byen ) og en dagen-derpå-sang ( Dagen gik i går ). Dagen gik i går er dog ikke en sørgende opgivelse, men snarere en moderne morgensang med sproglige lån fra salmetraditionen og med en forklaret længsel og tro på den nye dag og dens muligheder. Der er således tale om en helt anderledes fremtidsvendt og moderne tro på det enkelte individs udviklingsmuligheder end folkevisens nedbøjede tabsoplevelse. Flere stemmer lørdag aften til dans omkring kønnet i allernyeste tid En lidt bittersød opdatering af viseuniverset tegner Nils Torp sig for i duoen Souvenirs twistede dansktopmodernisering En rastløs lørdag aften (1996). Modsat PHs offensive ommøblering af forestillingsuniverset i Det var en lørdag aften er der her snarere tale om en småironisk udstilling af universet indefra. På tidstypisk vis er kvinden blevet en moderne narcissist: det var en lørdag aften jeg foran spejlet stod i min røde kjole, og med uro i mit blod og hver en gang at døren gik jeg checked min make-up åh åh en rastløs lørdag aften hvor man kun har lyst til pop Også rapperen Jokeren har drevet omgang med Det var en lørdag aften, selv om vi efterhånden er så langt fra udgangspunktet, at det er lige før forbindelsen er skåret over. Den sårede og selvopgivende kvinde er hos Jokeren erstattet af en overpotenseret machopositionering i et kriminelt storbyunivers, hvor det imidlertid fortsat er nederlag i kønsspillet, der er omdrejningspunktet, men kønsspillets karakter er blevet sværere at gennemskue: 10

11 Jeg sagde: Hva så baby? Ska det være os to? Hun vendte sig rundt og alt hun sagde var: Hvad?! Jeg sagde: Mit navn er Joker J og mon ikke jeg gad At gi dig noet pik lige her og nu! Før jeg vidste af det kom hele det gale crew Ubehageligt stive, jeg sagde: Prøv og stands! For det jeg troede var en ho var ikke andet end en svans Den foreløbigt seneste variation over Det var en lørdag aften tegner Mikael Simpson sig for på cd en Slaar Skaar (2009). I et langsomt messende tempo fremmanes en tristessestemning med jegets grandiose, men fejlslagne fantasier og bevidstheden om altings ophør efter en afvisning. Nummerets gentagne mantra: Det var en lørdag aften, og jeg var besat. Jeg ku ha erobret hele København den nat, anslår ligesom traditionen noget, der ikke blev, som det syngende jeg havde forventet. Afvisningen er dog måske allerede foregrebet af jeget selv, formuleret i sammenligningen med en sms-besked, der tikker ind : Det li som når beskeden den tikker ind / du får noget at vide, som du i virkeligheden godt ved. Samtidig rummer sangen også en uheldssvanger dæmoni. Ikke alene er jeget besat, men netop besat-formuleringen konfronteres to gange af en modgående stemme: som om der var noget der lå på lur. Det er ikke ganske entydigt, hvad denne formulering refererer til, men hvis det drejer sig om kærlighedstabet, anslås en stemning med en truende omverden, som jeget er prisgivet. Den ulykkelige kærlighed og dødslængslen i Svend Grundtvigs gendigtning af visen er uhyggeligt nærværende. hvad er det så, vi taler om? Omkalfatringen af og banken rust af sproget i Det var en lørdag aften afdækker centrale kulturelle positioner gennem de seneste 170 år fra en national højskolegrundtvigianisme over kulturradikalismen, frem til 70 ernes kvindebevægelse samt diverse bestræbelser for at udligne skellet mellem høj og lav kultur, hvad enten det drejer sig om Rifbjerg/Balling-alliancen i 60 ernes lm eller Souvenirs ironiske dansktop-popunivers. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst forstår denne kamp om, hvad der skal være det kulturelle indhold af Det var en lørdag aften? Remedieringsbegrebet er for bredt til at fange de forvandlinger Det var en lørdag aften undergår som populærkulturel vise. Udvekslingen mellem de forskellige kulturelle positioner i forhold til Det var en lørdag aften kan ud fra en indholdsmæssig betragtning betragtes som kulturelle oversættelser. Hvis man samtidig vil have bragt formforandringerne, Det var en lørdag aften undergår, i spil, giver det mest mening at inddrage adaptationsteori. 11

12 Linda Hutcheon opererer i sin bog om adaptation med tre grundlæggende fremstillings- og tilegnelsesmodi: at fortælle ( telling ), at fremvise ( showing ) og at stå i et direkte kommunikativt udvekslingsforhold ( interaction ) og disse kan vel at mærke udfoldes både som en kommunikation, hvor alle parter er fysisk til stede (f.eks. en teatersal eller samtale), og som en medieformidlet kommunikation ( lm/tv, pcspil) (se skema). Set i dette lys er historien om Det var en lørdag aften hovedsagelig historien om formforandringer inden for den fortællende modus i form af kulturelle oversættelser. Der er dog den væsentlige tilføjelse, at såvel udgangspunktet i folkevisen som især de seneste populærmusikalske versioner er forbundet med dans og derfor involverer et fysisk samspil ( interacting ). Endvidere har Poul Henningsens vise som revyvise været en del af en scenisk fremstilling ( showing ), men er i dag som en del af Højskolesangbogens repertoire en blanding af læst tekst ( telling ) og fællessangsaktivitet ( interacting ). Endelig er Rifbjergs og Ballings lm en klassisk adaptation, Udsigelsesstruktur Tilegnelsesmodus Mediekultur(er) Telling (Lytning) Læsning Oral Print 1. pers. 2. pers. 3. pers Showing Sening Teater Opera Musical Film/tv (1. pers.) 2. pers. 3. pers. Interacting Fysisk samspil/aktivitet Tema park Digital spilkultur 1. pers. 2. pers. 3. pers. hvor visen omsættes fra telling til showing i og med lmens udnyttelse af visens rudimentære handlingsskelet. En rød tråd i historien om Det var en lørdag aften er fastholdelsen af forbindelsen til populær musikkultur. Der ligger en egen ironi i, at nok fragtes visen fra en mundtlig kultur ind i en bogtrykkultur, men denne har på den anden side ikke sig selv som endemål, men at være forlæg for en mundtlig fremførelse. Der ligger måske en pointe i, at Klaus Rifbjerg aldrig har ladet sin moderne opdatering af visen trykke, men kun lader den fremstå som fremførelse: sange i henholdsvis lm og LP/CD. Og i samme bevægelse bliver det da også tydeligt, hvorledes Charlotte Strandgaard mediemæssigt skiller sig markant ud fra alle de øvrige ekkoer af visen, fordi hendes digt er skrevet med digtsamlingen som medie og uden tanke på sangfremførelse. 12

13 Noter 1 I Sven Hakon Rossel: Den litterære vise i folketraditionen. Kbh betegnes Det var en lørdag aften som en populær efterklangsvise. (s. 245) 2 Svend Grundtvig udgav i 1867 en samling Danske Kæmpeviser og Folkesange fornyede i gammel Stil. 3 Det var en lørdag aften er også anført som folkevise blandt Modersmål-Selskabets forslag til en skolekanon for sange og salmer. 4 En parallel formulering: is is a radical view of translation, which sees it not as a marginal activity but as a primary one [ ]. (Bassnett og Trivedi 1999, s. 3) 5 Fra 2006 er PHs omskrivning af Det var en lørdag aften optaget i 18. udg. af Højskolesangbogen. Det var en Lørdagaften Det var en Lørdagaften jeg sad og vented dig; du loved mig at komme, men kom dog ei til mig. Jeg lagde mig paa Sengen og græd saa bitterlig; og hver en Gang at Døren gik, jeg troede, det var dig. Jeg stod op Søndagmorgen og græd saa bitterlig; jeg vilde hen til Kirken gaae, for at beskue dig. Men der jeg kom til Kirken, da saae jeg ikke dig; da var du gaaet en anden Vei, for at bedrage mig. Hvor skal man plukke Roser, hvor ingen Roser er; hvor skal man Elskov nde, hvor ingen Elskov er? (1837, optegnelse fra Skanderborgegnen (Adslev). Trykt i Fr. Sneedorff-Birch: Danske Folkeviser og Melodier. Kbh. 1837) 13

14 Det var en Lørdag-Aften Det var en Lørdag-Aften, Jeg sad og vented Dig, Du loved mig at komme vist, Men kom dog ei til mig! Jeg lagde mig paa Sengen Og græd saa bitterlig, Og hver en Gang at Døren gik, Jeg troede, det var Dig. Jeg stod op Søndag-Morgen Og ættede mit haar; Saa gik jeg mig til Kirken hen, Og om den Kirkegaard. Men du kom ei til Kirke Og ei i Kirken ind, For Du har faaet en Anden kjær, Og slaget mig af Sind. Jeg gik mig hjem så ene Henad den Kirkesti, Og hvert et Spor paa Stien var, Der faldt min Taare i. De røde Baand og skjønne, Som Du engang mig gav Dem bærer jeg ret aldrig meer, Jeg stunder til min Grav. Hvor kan man plukke Roser Hvor ingen Roser groer! Hvor kan man nde Kjærlighed, Hvor Kjærlighed ei boer! Jeg ville roser plukke, Jeg plukker ingen eer Jeg elsked Dig saa inderlig, Jeg elsker aldrig meer. (1849, omdigtet af Svend Grundtvig, trykt i P.O. Boisen: Nye og gamle Viser af og for danske Folk (1849)) 14

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger Kan bruges til følgende titler i samlingen: i 2. 3. klasse There was an Old lady who Swallowed a Fly The Very Hungry Caterpillar Itchy Bear On the Farm

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse Fredericia d. 14.11.2013 Pressemeddelelse Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical på Operaen Fredericia Teater opfører Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical i Operaen til sommer og efterfølgende på Fredericia

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus Svøbt i mår Dansk Folkevisekultur 1550-1700 Bind 2 Et spørgsmål om stil Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus C.A. Reitzel Indholdsfortegnelse Svøbt i mår 2 Et spørgsmål om stil Hanne Ruus

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere