Oversættelse, remediering, adaptation Kampen om Det var en lørdag aften i dansk kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelse, remediering, adaptation Kampen om Det var en lørdag aften i dansk kultur"

Transkript

1 Ulrik Lehrmann Syddansk Universitet Oversættelse, remediering, adaptation Kampen om Det var en lørdag aften i dansk kultur I Georg Metz udvalg af danske sange, Min danske sang (2008), introduceres visen Det var en lørdag aften på følgende måde: En folkevise i ordets egentlige betydning, men altså uden at være det i gængs forstand en folkelig sang fra det gamle Sjælland, efter alt at dømme fra tallet. (Metz 2008, s. 35) Det turde efter alt at dømme være løgn. Nu bliver visen ikke ældre af at stamme fra det gamle Sjælland. Første gang, den optræder, er faktisk i 1837, hvor den angives at stamme fra Skanderborgegnen. Når Metz vil stedfæste visen til Sjælland, er han for så vidt undskyldt, fordi Svend Grundtvig ( ), som laver den bearbejdning af visen, vi kender i dag, uvist af hvilken grund anfører titlen Sjællandsk Vise, da hans bearbejdning trykkes første gang i P.O. Boisens sangbog Nye og gamle Viser af og for Danske Folk (1849). Visen kan stamme fra tallet, men visen blev i sin tid ikke af Svend Grundtvig fundet værdig til optagelse i det grundlæggende folkeviseværk, Danmarks gamle Folkeviser ( ), og senere udgivelser har da også placeret den som en efterklangsvise i forhold til grundstammen af folkeviser. 1 Så hvad Metz mener med, at der er tale om en folkevise i ordets egentlige betydning, men altså ikke i gængs forstand, får stå hen i det uvisse. Det er imidlertid ganske vist, at visen i løbet af de seneste 170 år har givet anledning til adskillige om-, ny- og modskrivninger, som forholder sig til centrale positioner i dansk litteratur- og (populær)kulturhistorie. I en moderne optik kan visens cirkulation og virkningshistorie ses som en form for remediering (fra oral mediekultur til bogtrykkultur), en oversættelse mellem kulturer i det danske samfund (højskolegrundtvigianisme, kulturradikalisme, populærkultur) og som en adaptation (fra vise til lm). 1

2 Litteraturforskeren Linda Hutcheon beskriver forbindelseslinierne mellem remediering, adaptation og oversættelse således: In many cases, because adaptations are to a different medium, they are re-mediations, that is, speci cally translations in the form of intersemiotic transpositions from one sign system (for example, words) to another (for example, images). is is translation but in a very speci c sense: as transmutation or transcoding, that is, as necessarily a recoding into a new set of conventions as well as signs. (Hutcheon: A eory of Adaptation. London/New York 2006, s. 16) Det kan umiddelbart lyde som den skinbarlige postmodernisme, men remediering har i medieforskerne David Bolter og Richard Grusins forståelse en lang historie med rødder mindst tilbage til renæssancen (Bolter og Grusin: Remediation. Cambridge, Massachusetts 1999). For Bolter og Grusin handler remediering om visuel repræsentation: fra konstruktionen af centralperspektivet i renæssancen over fotogra og lm og frem til alverdens visuelle former i de digitale medier. Deres bærende synspunkt er, at ved fremkomsten af nye medier er der på en gang tale om, at det nye medie genfremstiller ældre medier, og at de ældre medier omdanner sig selv i lyset af de udfordringer, de nye medier stiller. I denne proces pågår der for hvert nyt medie en bestræbelse for i stadig mere kompleks form at formidle en oplevelse af umiddelbar tilstedeværelse til betragteren ( immediacy ). Det kan dog i remedieringsprocessen også være selve medialiteten, der påkalder sig opmærksomhed, hvilket Bolter og Grusin benævner hypermediacy. Fra en litteraturvidenskabelig synsvinkel forekommer hypermediacy mest af alt at være medievidenskabens genop ndelse af litteraritetsbegrebet, men anvendt udelukkende til at karakterisere et organisationsprincip og derfor forskudt og løsrevet fra en æstetisk værdidiskussion. Distinktionen mellem immediacy og hypermediacy kan således også forekomme at være en genopdagelse af realisme/modernismekon ikten. Ved omsætningen af en mundtlig traditionskultur til en bogtrykkultur foregår der også en remediering, som imidlertid ikke er visuel. Spørgsmålet er dog, om ikke Bolter og Grusins betragtningsmåde kan overføres til skriftlige udtryksformer. I så fald skal remedieringens forøgede oplevelse af på det nærmeste at gå i et med det repræsenterede søges på et psykologisk plan som et spørgsmål om forøget appel via den sproglige form til læserens identi kation med det fremstillede univers. 2

3 At give en vise bogkulturel form den orale kulturs remediering Den uofficielle kanonisering af Det var en lørdag aften fandt sted i 1890 erne, hvor visen var med i første udgave af Folkehøjskolens Sangbog (1894). Visens popularitet i slutningen af 1800-tallet skyldtes ikke mindst højskoletraditionen, som samtidig remedierede visen fra en mundtlig tradition til bogtrykkultur og i hvert fald indirekte gjorde visen til en del af den grundtvigianske stilisering af dansk national identitet. Det var en lørdag aften optræder første gang i 1837 i Fr. Sneedorff- Birchs udgivelse af fem viser (Danske Folkeviser og Melodier), af Samleren optegnede i samme Form, hvori han har modtaget dem af de jydske Bønderpigers Mund. Reelt behøver visen dog ikke at være særlig gammel, men kunne sagtens stamme fra et ikke længere kendt tals skillingstryk i arkaiserende folkevisestil, hvorfra den så ad snirklede omveje er vandret videre til bondepigen på Skanderborgegnen. Alligevel er der en vis tradition for at henregne visen som folkevise. Svend Grundtvig var imidlertid ikke i tvivl om, at Det var en lørdag aften ikke var en rigtig folkevise. Han undlod at indlemme visen i Danmarks gamle Folkeviser, hvad han til gengæld gjorde med to andre viser fra det hefte, Det var en lørdag aften blev trykt sammen med i Svend Grundtvig anfører således generelt, at folkeviseoverleveringen dels skyldes adelsoverleveringen (håndskrifter), dels almueoverleveringen (mundtlig tradition) i hans egen tid. Af almueoverleveringen er han dog udelukkende interesseret i de viser, der kun ved mundtlig Overlevering har forplantet sig til denne Dag og altså ikke hviler på et trykt yveblad el.lign., hvilket ifølge Grundtvig ikke er svært at bedömme (Grundtvig: Plan til en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser. Kbh. 1847) udgaven er gennemgående grovere i sin tilvirkning end Grundtvigs mere ciselerede gendigtning, som i høj grad har taget farve af en romantisk lyrisk traditions hang til arkaisering (viserne er optrykt efter artiklen). I 1837-udgaven er sprogbrugen mere direkte ( at bedrage mig faaet en Anden kjær ), mindre poetisk ( kom til Kirken, / da saae jeg ikke dig kom ei til Kirke / Og ei i Kirken ind ), og rimene er mere simple end i Grundtvigs gendigtning (dig/mig, er/er ind/ sind, groer/boer). Der er også tale om en ændring i kvindens adfærd, så den er mindre pågående. I den mundtlige overlevering går kvinden til kirken for at beskue dig, dvs. for at udfordre manden, der har bedraget hende, mens kvinden i Grundtvigs version mere indadvendt etter sit hår og er skuffet over, at manden har faaet en Anden kjær. Endelig har Grundtvig tilføjet strofer, der slet ikke ndes i forlægget, men 3

4 udvider billedsproget eller modulerer over det allerede foreliggende. Strofe 5 i Grundtvigs bearbejdning er således en billedlig udfoldelse af og græd saa bitterlig. Med disse strofeudvidelser intensiveres visens tragiske følelsesverden, som også tilføres en mere episk afrundethed. Man kan måske ligefrem tale om en øget psykologisering, hvor kærlighedstabet som tab af livsmening får et ekstra schwung. Det kunne man også kalde øget sentimentalisering, og netop heri ligger følgerne af remedieringen. Ved at blive remedieret inden for bogtrykkulturen forstærkes tekstens psykologiske appel, hvilket fremmer læserens mulighed for identi kation. I den forstand kan Grundtvigs bearbejdning af visen i forlængelse af Bolter og Grusin ses som en remediering af et ældre medie (den orale kultur) inden for rammerne af et nyere medie (den litterære bogtrykkultur), hvorunder oplevelsen af umiddelbar tilstedeværelse i form af identi kation ( immediacy ) øges. Lægges vægten derimod på bearbejdningens fremme af litteraritetstræk, vil remedieringen også kunne ses som en form for hypermediacy. De næsten mikroskopiske forskydninger undervejs i Det var en lørdag aften s overleveringshistorie er led i den almene forandring af rammerne for kommunikation af litteratur i og med i første omgang etableringen af en bogtrykt litterær kultur i løbet af og tallet og i anden omgang etableringen af et selvstændigt felt for litterær kommunikation, hvilket i Danmark nder sted i slutningen af tallet og udfoldes under romantikken. Selv om der stadigvæk er tale om en brugsorienteret tekst (sang), bliver teksten ved gendigtningen løftet ud af den umiddelbare traditionsoverlevering. Det er nu ikke længere en levende sangkultur på landet, der alene skal sikre dens overlevelse. Og i samme bevægelse løftes teksten ud af sin ophavsmæssige anonymitet og får en forfatter (godt nok en gendigter), og dennes mærke i teksten er en udvidelse og i forbindelse hermed en tættere og lidt mere kompleks intern organisering af det overleverede visemateriale. Svend Grundtvigs version kan derfor i lidt højere grad end forlægget stå alene, dvs. hans version behøver ikke i helt samme grad som forlægget at have en mundtlig tradition at støtte sig til. P.O. Boisens og efterfølgeres sangudvalg som betydende kontekst Den sangbog, Svend Grundtvigs bearbejdede vise blev trykt i, er en ikke helt almindelig sangbog. Sangbogen blev udgivet i 1849, dvs. samme år som den første danske grundlov og midt i den første slesvigske krig, og det kan mærkes. Sangbogen er inddelt i re afsnit: Krigen 1848, Krigen 1849, Fædrelands-Sange og Gammel-Viser og Smaa-Sange. Hovedleverandør af sange til de tre første kategorier er N.F.S. Grundtvig. I kategorien Fædrelands-Sange ndes desuden 4

5 sange af især B.S. Ingemann. Gruppen af Gammel-Viser og Smaa- Sange indeholder en del af Grundtvigs tillæmpede kæmpeviser, hvilket angiver en redigerende bearbejdning svarende til, hvad sønnen Svend Grundtvig betegner som fornyede i gammel Stil. 2 Udvalget indeholdt også sange af andre romantiske digtere og altså også Svend Grundtvigs bearbejdning af Det var en lørdag aften. Denne sidste afdeling er en romantisk tillempning i dag ville man nok sige konstruktion af en national folkelig sangtradition med rødder tilbage til den førmoderne middelalder. Hele denne interesse for middelalderens vise- og fortællingsstof i romantikken i form af viseog eventyrindsamling, sagaoversættelser, aktualiserende gendigtning af vise- og sagastof samt nationalhistoriske romaner (Ingemann) er en væsentlig del af etableringen af den historiske dimension i det forestillede fællesskab om det nationale. Og i og med Det var en lørdag aften bliver en del af sangkulturen som led i denne konstruktion af et nationalt og historisk forestillet fællesskab, som højskolen, men langt fra højskolen alene, bidrog til at befæste ikke mindst efter den nationale katastrofe i 1864 så tager visen i overleveringen også farve heraf. Visen bliver en del af konstruktionen af en national og historisk identitet også selv om der ikke står et ord herom i visen. Det var en lørdag aften er endvidere en del af en særlig stilisering af kønsspillet og driftslivet. I Boisens viseudvalg blev visen trykt sammen med viser som Agnete, Liden Karen, Roselille (bearbejdet af Molbech), Skjøn Sired ( aarup), Liden Gunver (Ewald), Liden Havfru (Ingemann), Ung Inger (Oehlenschläger), Liden Kirsten (Heiberg), hvori den unge kvindes ærbarhed og længselsfulde venten på den tapre ridder brydes med en længsel efter at give sig den driftige havmand i vold. P.O. Boisens sangbog, der udkom i ere udgaver, blev i praksis det første bud på en sangbog for højskolen. I 1870 erne dannede højskolerne i Askov, Testrup og Vallekilde rammen om en mere systematisk udvikling af sangbøger for højskolen. Slutstenen på dette arbejde blev Sangbog for den danske Folkehøjskole (1894). Det var en lørdag aften ndes fortsat i Højskolesangbogen, og i forbindelse med den ministerielle kanonisering af udvalgte dele af den danske kulturarv i 2006 blev Det var en lørdag aften i en antologi af højskolesange ophøjet til en del af den danske kulturkanon. 3 En enkelt sang kan selvfølgelig ikke repræsentere hele højskolen som tradition og kulturinstitution, men placeringen af sangen inden for denne tradition giver den en særlig brugshistorisk horisont. Et signalement af denne horisont giver det kulturministerielle kanonudvalg: 5

6 Højskolesangbogen [ ] er den danske sangs urkilde. Det begyndte i det 19. århundrede med de romanceagtige melodier og en stor interesse for de gamle danske folkeviser. [ ] Senere, efter Højskolesangbogens samling som tekst i 1894, kom så den anden store bølge af folkelig sang, Carl Nielsens, omas Laubs, orvald Aagaards og Oluf Rings indsats, som kulminerede med Højskolesangbogens melodibog i Her møder man det karakteristiske enkle melodiske ideal, som har spillet så afgørende en rolle siden hen: den klare, plastiske melodi uden sentimentale harmoniseringer en melodi, der i sig selv er så velformet og robust, at den kan holde til næsten enhver udførelse. Med formuleringer som Højskolesangbogen som den danske sangs urkilde og den efterfølgende udpegning af den danske sangs særlige melodiske karakteristika (enkelhed, klar plastisk melodi, usentimental, velformet, robust) mærkes de udvalgte sange i Højskolesangbogen samtidig med en aura af danskhed og nationalt kulturelt fællesskab. Dette understreges på Kulturkanonens hjemmeside i særlig grad af Finn Gravesens introduktion til undervisning i de tolv udvalgte højskolesange, hvor han fremhæver fællessangen fra højskolebevægelsen over alsangen under krigen til alskens former for hjemmelavede festssange som en særlig dansk specialitet. At have kendskab til og synge Det var en lørdag aften kan da også blive en måde at signalere et tilhørsforhold til dette nationale og kulturelle fællesskab eller som vi skal se senere en måde at lægge distance i forhold hertil. Modstemmer kulturradikale røster og en kvindestemme Som meget udbredt sang har Det var en lørdag aften dannet klangbund for adskillige tekster/sange i anden halvdel af det 20. århundrede. I de seneste års genbrug af sider af Det var en lørdag aften og det betydningsunivers, der knytter sig hertil, foregår der en løbende oversættelse af visen til andre kulturelle positioner. Det interessante er, at visen får fortsat liv ved at blive oversat til kulturformer, som forholder sig temmelig ernt eller pågående kritisk til den nationale højskoletradition, der har båret visen frem. De forskellige reaktioner på Det var en lørdag aften i løbet af tallet kan betragtes som oversættelser. Feltet oversættelsesstudier har påkaldt sig stadig stigende opmærksomhed gennem de seneste 20 år, hvor forståelsen af at at oversætte har bevæget sig fra at være et a edt fænomen til at være et grundlæggende vilkår for kulturel kommunikation. En af hovedaktørerne inden for feltet, Susan Bassnett, formulerer det således: Once perceived as a marginal acitivity, translation began to be seen as a fundamental act of human knowledge (Susan Bassnett: Translation Studies. 3. ed. London/New York 2002, s. 1). 4 Susan 6

7 Bassnett m.. s ihærdige forsøg på at generalisere oversættelsesstudier til kulturstudier er for så vidt al respekt værd. Som det er tilfældet med postcolonial studies og queer studies er translation studies på bedste dekonstruktive vis en bestræbelse for at gøre marginen om ikke til centrum så dog afgørende genereringsprincip for betydning. ere was a time when the original was perceived as being de facto superior to the translation, which was relegated to the position of being merely a copy, albeit in another language. [ ] But research into the history of translation has shown that the concept of the highstatus original is a relatively recent phenomenon. [ ] It arose as a result of the invention of printing and the spread of literacy, linked to the emergence of the idea of an author as owner of his or her text. For if a printer or author owned a text, what rights did the translator have? is discrepancy has been encoded into our thinking about relationship between translation and so-called originals. It is also signi cant that the invention of the idea of the original coincides with the period of early colonial expansion, [ ] (Susan Bassnett og Harish Trivedi (red.): Post-colonial Translation. London 1999, s. 2) Man kan selvfølgelig i udvidet og metaforisk forstand opfatte snart sagt enhver betydningsaktivitet som en oversættelse. Spørgsmålet er blot, om man så har sagt noget klarere? Bassnett taler selv om en cultural turn i oversættelsesstudier og formulerer feltet, så det er svært skelneligt fra såvel cultural studies som book history og tekstsociologi: e processes that both these interdisciplinary elds [ translation studies og cultural studies ] have been passing through over the past two or three decades have been remarkably similar, and have led in the same direction, towards a greater awareness of the international context and the need to balance local with global discourses. Methodologically, both have used semiotics to explore the problematics of encoding and decoding. (Susan Bassnett og André Lefevere: Constructing Cultures. Essays on Literary Translation. Clevedon 1998, s. 133) Both cultural studies and translation studies practitioners recognise the importance of understanding the manipulatory processes that are involved in textual production. A writer does not just write in a vacuum: he or she is the product of a particular culture, of a particular moment in time, and the writing re ects those factors such as race, gender, age, class, and birthplace as well as the stylistic, idiosyncratic features of the individual. Moreover, the material conditions in which the text is produced, sold, marketed and read also have a crucial role to play. (ibid. s. 136) Med formuleringer som disse vil translation studies gerne sætte sig i sadlen som en generaliseret tekstsociologi (litteratursociologi 7

8 + kulturhistorie). Spørgsmålet er, om det holder? Om forsøget på at afvaske en mindreværdsfølelse og placere translation studies centralt i en udvidet tekstsociologi ikke kun kan etableres ved ikke længere at være translation studies, men i stedet svinges så meget rundt i cultural turn, at det ikke er til at se forskel på translation studies og alt muligt andet inde under den brede paraply: cultural studies? Det kan være et bevidst valg, men det virker alligevel påfaldende, når Bassnett understreger den semiotiske forankring i spørgsmålet om at udforske problemstillinger vedrørende kodning og afkodning og kun henviser den hermeneutiske tradition til en minimal omtale i forbindelse med romantikken i sin grundlæggende fremstilling af translation studies (Bassnett 2002) og end ikke nævner Hans Georg Gadamers forsøg på en moderne reformulering af den hermeneutiske tradition i Wahrheit und Methode (1960). Gadamers analyse af forståelsesakten afdækker et mindst lige så generelt eksistentielt vilkår som Bassnetts kulturelle almengørelse af oversættelsesarbejdet, og Basnetts pointer eksempelvis vedrørende rehabilitering af oversættelsen er forudgrebet af Gadamer. Når Poul Henningsen (PH) i 1953 i Helsingør Revyen oversætter Det var en lørdag aften, forvandler han systematisk den bitterligt grædende kvinde til en oprørsk Nora- gur. Der er her tale om en oversættelse fra én kulturel kontekst til en anden inden for det danske kulturlandskab. Man kan også sige, at PH i sin oversættelse af visen tydeliggør dens forforståelse og i forlængelse heraf reformulerer visens kvinde gur. PH forsøger at løsrive Det var en lørdag aften fra dens kulturelle ramme, ved at oversætte hvad der for ham har været indbegrebet af national højskolegrundtvigianisme, biedermeierkultur og patriarkalsk kvindeundertrykkelse til en oprørsk sang om individets selvstændighed. 5 Den længselsfuldt ventende kvinde er en stereotyp i 1800-tallets billedkultur, og det er i lige så høj grad dette stereotype forestillingsbillede, PH forholder sig til, som det konkrete forlæg. I PHs vise er udgangssituationen vendt på hovedet. Det er stadig kvinden, der fører ordet, men hun har nu ladet manden vente forgæves: Det var en lørdag aften du sad og vented mig [ ] Men jeg kom ikke ad døren ind og kyssede din mund og jeg forsøded ikke blidt din rare aftenstund. I stedet for kvinden, der lever helt på mandens betingelser, fremmaner 8

9 PH et billede af det stærke og selvstændige individ, der tør formulere sig op imod den almindelige mening: Jeg går med håret, som jeg vil. Det ligger i mit blod. Jeg mener det, jeg mener selv. Jeg mener tværtimod. I sin forskydning af visens kvinde fra at være passiv til at være aktiv, selvstændig og oprørsk er PH godt på vej til at formulere, hvad der år senere skulle blive den nye kvindebevægelses projekt. Når Charlotte Strandgaard i digtsamlingen Det var en lørdag aften (1968) spinder videre på visen, er det dog mere indirekte og meddigtende end erklæret kvindepolitisk. I Strandgaards digtsamling ndes re tekster, der kaldes folkevise, hvori forskellige sammenbrudte kærligheds-relationer gennemspilles. Den ventende og sårede kvinde i en trekant er fastholdt, men har fået en lidt tydeligere social forankring og er blevet til en skilt kvinde, evt. med barn, der længes efter ægtemanden. På tilsvarende vis er forlæggets afvisning af ethvert livshåb konkretiseret i selvmord. I den samlede folkevisesuite åbnes der dog for ere perspektiver: Flertallet i de este selskaber udgøres af par i fortrolige telefonsamtaler hævder de de enlige at her er endnu et bevis det er ikke os der ikke slog til det er ægteskabet som system der ikke dur vi har ikke tabt kampe (Folkevise 2) konen skriger konen skærer sig på spejlet konen hamrer hovedet i iserne konen åbner vinduet konen ser langt ned konen kravler op i vindueskarmen konen springer ud og dør (Folkevise 4) I forhold til Charlotte Strandgaards til tider dramatiske univers er Erik Balling og Klaus Rifbjergs lm Det var en lørdag aften (1968) en noget mere afdæmpet affære, en poetisk realistisk samtidsskildring 9

10 med overdreven hang til folkekomedie, hvortil Rifbjerg ud over at være medforfatter til manuskriptet skrev sangteksterne Lørdag i byen og Dagen gik i går. Filmen er en adaptation af visen, idet visen udgør lmens grundskelet. Motivet med den ventende kvinde omsættes i lmen til den unge pige Trine (spillet af Daimi), der venter på, at kæresten, sømanden Hans (spillet af Morten Grunwald), skal komme hjem lørdag aften. Personnavnene er lånt fra Poul Martin Møllers Scener i Rosenborg Slotshave. Hans får pga. forskellige forhindringer aldrig tilbagelagt strækningen fra Frihavnen til Toftegårds Plads, hvor Trine venter. Søndag morgen leder de begge efter hinanden, men de nder ikke hinanden, inden Hans skal ud at sejle igen søndag aften. Længsels- og afsavnstemaet i Der var en lørdag aften er i Rifbjergs sangtekster delt op i henholdsvis en forventningssang ( Lørdag i byen ) og en dagen-derpå-sang ( Dagen gik i går ). Dagen gik i går er dog ikke en sørgende opgivelse, men snarere en moderne morgensang med sproglige lån fra salmetraditionen og med en forklaret længsel og tro på den nye dag og dens muligheder. Der er således tale om en helt anderledes fremtidsvendt og moderne tro på det enkelte individs udviklingsmuligheder end folkevisens nedbøjede tabsoplevelse. Flere stemmer lørdag aften til dans omkring kønnet i allernyeste tid En lidt bittersød opdatering af viseuniverset tegner Nils Torp sig for i duoen Souvenirs twistede dansktopmodernisering En rastløs lørdag aften (1996). Modsat PHs offensive ommøblering af forestillingsuniverset i Det var en lørdag aften er der her snarere tale om en småironisk udstilling af universet indefra. På tidstypisk vis er kvinden blevet en moderne narcissist: det var en lørdag aften jeg foran spejlet stod i min røde kjole, og med uro i mit blod og hver en gang at døren gik jeg checked min make-up åh åh en rastløs lørdag aften hvor man kun har lyst til pop Også rapperen Jokeren har drevet omgang med Det var en lørdag aften, selv om vi efterhånden er så langt fra udgangspunktet, at det er lige før forbindelsen er skåret over. Den sårede og selvopgivende kvinde er hos Jokeren erstattet af en overpotenseret machopositionering i et kriminelt storbyunivers, hvor det imidlertid fortsat er nederlag i kønsspillet, der er omdrejningspunktet, men kønsspillets karakter er blevet sværere at gennemskue: 10

11 Jeg sagde: Hva så baby? Ska det være os to? Hun vendte sig rundt og alt hun sagde var: Hvad?! Jeg sagde: Mit navn er Joker J og mon ikke jeg gad At gi dig noet pik lige her og nu! Før jeg vidste af det kom hele det gale crew Ubehageligt stive, jeg sagde: Prøv og stands! For det jeg troede var en ho var ikke andet end en svans Den foreløbigt seneste variation over Det var en lørdag aften tegner Mikael Simpson sig for på cd en Slaar Skaar (2009). I et langsomt messende tempo fremmanes en tristessestemning med jegets grandiose, men fejlslagne fantasier og bevidstheden om altings ophør efter en afvisning. Nummerets gentagne mantra: Det var en lørdag aften, og jeg var besat. Jeg ku ha erobret hele København den nat, anslår ligesom traditionen noget, der ikke blev, som det syngende jeg havde forventet. Afvisningen er dog måske allerede foregrebet af jeget selv, formuleret i sammenligningen med en sms-besked, der tikker ind : Det li som når beskeden den tikker ind / du får noget at vide, som du i virkeligheden godt ved. Samtidig rummer sangen også en uheldssvanger dæmoni. Ikke alene er jeget besat, men netop besat-formuleringen konfronteres to gange af en modgående stemme: som om der var noget der lå på lur. Det er ikke ganske entydigt, hvad denne formulering refererer til, men hvis det drejer sig om kærlighedstabet, anslås en stemning med en truende omverden, som jeget er prisgivet. Den ulykkelige kærlighed og dødslængslen i Svend Grundtvigs gendigtning af visen er uhyggeligt nærværende. hvad er det så, vi taler om? Omkalfatringen af og banken rust af sproget i Det var en lørdag aften afdækker centrale kulturelle positioner gennem de seneste 170 år fra en national højskolegrundtvigianisme over kulturradikalismen, frem til 70 ernes kvindebevægelse samt diverse bestræbelser for at udligne skellet mellem høj og lav kultur, hvad enten det drejer sig om Rifbjerg/Balling-alliancen i 60 ernes lm eller Souvenirs ironiske dansktop-popunivers. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst forstår denne kamp om, hvad der skal være det kulturelle indhold af Det var en lørdag aften? Remedieringsbegrebet er for bredt til at fange de forvandlinger Det var en lørdag aften undergår som populærkulturel vise. Udvekslingen mellem de forskellige kulturelle positioner i forhold til Det var en lørdag aften kan ud fra en indholdsmæssig betragtning betragtes som kulturelle oversættelser. Hvis man samtidig vil have bragt formforandringerne, Det var en lørdag aften undergår, i spil, giver det mest mening at inddrage adaptationsteori. 11

12 Linda Hutcheon opererer i sin bog om adaptation med tre grundlæggende fremstillings- og tilegnelsesmodi: at fortælle ( telling ), at fremvise ( showing ) og at stå i et direkte kommunikativt udvekslingsforhold ( interaction ) og disse kan vel at mærke udfoldes både som en kommunikation, hvor alle parter er fysisk til stede (f.eks. en teatersal eller samtale), og som en medieformidlet kommunikation ( lm/tv, pcspil) (se skema). Set i dette lys er historien om Det var en lørdag aften hovedsagelig historien om formforandringer inden for den fortællende modus i form af kulturelle oversættelser. Der er dog den væsentlige tilføjelse, at såvel udgangspunktet i folkevisen som især de seneste populærmusikalske versioner er forbundet med dans og derfor involverer et fysisk samspil ( interacting ). Endvidere har Poul Henningsens vise som revyvise været en del af en scenisk fremstilling ( showing ), men er i dag som en del af Højskolesangbogens repertoire en blanding af læst tekst ( telling ) og fællessangsaktivitet ( interacting ). Endelig er Rifbjergs og Ballings lm en klassisk adaptation, Udsigelsesstruktur Tilegnelsesmodus Mediekultur(er) Telling (Lytning) Læsning Oral Print 1. pers. 2. pers. 3. pers Showing Sening Teater Opera Musical Film/tv (1. pers.) 2. pers. 3. pers. Interacting Fysisk samspil/aktivitet Tema park Digital spilkultur 1. pers. 2. pers. 3. pers. hvor visen omsættes fra telling til showing i og med lmens udnyttelse af visens rudimentære handlingsskelet. En rød tråd i historien om Det var en lørdag aften er fastholdelsen af forbindelsen til populær musikkultur. Der ligger en egen ironi i, at nok fragtes visen fra en mundtlig kultur ind i en bogtrykkultur, men denne har på den anden side ikke sig selv som endemål, men at være forlæg for en mundtlig fremførelse. Der ligger måske en pointe i, at Klaus Rifbjerg aldrig har ladet sin moderne opdatering af visen trykke, men kun lader den fremstå som fremførelse: sange i henholdsvis lm og LP/CD. Og i samme bevægelse bliver det da også tydeligt, hvorledes Charlotte Strandgaard mediemæssigt skiller sig markant ud fra alle de øvrige ekkoer af visen, fordi hendes digt er skrevet med digtsamlingen som medie og uden tanke på sangfremførelse. 12

13 Noter 1 I Sven Hakon Rossel: Den litterære vise i folketraditionen. Kbh betegnes Det var en lørdag aften som en populær efterklangsvise. (s. 245) 2 Svend Grundtvig udgav i 1867 en samling Danske Kæmpeviser og Folkesange fornyede i gammel Stil. 3 Det var en lørdag aften er også anført som folkevise blandt Modersmål-Selskabets forslag til en skolekanon for sange og salmer. 4 En parallel formulering: is is a radical view of translation, which sees it not as a marginal activity but as a primary one [ ]. (Bassnett og Trivedi 1999, s. 3) 5 Fra 2006 er PHs omskrivning af Det var en lørdag aften optaget i 18. udg. af Højskolesangbogen. Det var en Lørdagaften Det var en Lørdagaften jeg sad og vented dig; du loved mig at komme, men kom dog ei til mig. Jeg lagde mig paa Sengen og græd saa bitterlig; og hver en Gang at Døren gik, jeg troede, det var dig. Jeg stod op Søndagmorgen og græd saa bitterlig; jeg vilde hen til Kirken gaae, for at beskue dig. Men der jeg kom til Kirken, da saae jeg ikke dig; da var du gaaet en anden Vei, for at bedrage mig. Hvor skal man plukke Roser, hvor ingen Roser er; hvor skal man Elskov nde, hvor ingen Elskov er? (1837, optegnelse fra Skanderborgegnen (Adslev). Trykt i Fr. Sneedorff-Birch: Danske Folkeviser og Melodier. Kbh. 1837) 13

14 Det var en Lørdag-Aften Det var en Lørdag-Aften, Jeg sad og vented Dig, Du loved mig at komme vist, Men kom dog ei til mig! Jeg lagde mig paa Sengen Og græd saa bitterlig, Og hver en Gang at Døren gik, Jeg troede, det var Dig. Jeg stod op Søndag-Morgen Og ættede mit haar; Saa gik jeg mig til Kirken hen, Og om den Kirkegaard. Men du kom ei til Kirke Og ei i Kirken ind, For Du har faaet en Anden kjær, Og slaget mig af Sind. Jeg gik mig hjem så ene Henad den Kirkesti, Og hvert et Spor paa Stien var, Der faldt min Taare i. De røde Baand og skjønne, Som Du engang mig gav Dem bærer jeg ret aldrig meer, Jeg stunder til min Grav. Hvor kan man plukke Roser Hvor ingen Roser groer! Hvor kan man nde Kjærlighed, Hvor Kjærlighed ei boer! Jeg ville roser plukke, Jeg plukker ingen eer Jeg elsked Dig saa inderlig, Jeg elsker aldrig meer. (1849, omdigtet af Svend Grundtvig, trykt i P.O. Boisen: Nye og gamle Viser af og for danske Folk (1849)) 14

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Sangen gavner sammenholdet

Sangen gavner sammenholdet Det har en stor virkning på os at synge sammen. Sangen gavner samtalen, samværet og sammenhængskraften. Den giver os lyst til at lytte og dermed styrker den demokratiet, mener højskoleforstander Ole Toftdahl.

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

For altid Åbenbart Der vil Danmark bo i mig Det lyser ud af mig Om jeg vil det eller ej

For altid Åbenbart Der vil Danmark bo i mig Det lyser ud af mig Om jeg vil det eller ej For altid Åbenbart Der vil Danmark bo i mig Det lyser ud af mig Om jeg vil det eller ej Nik & Jay Kæmp for alt, hvad du har kært Dø om så det gælder Da er livet ej så svært Døden ikke heller Christian

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Line Marie

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen:

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen: Allehelgen 2009 Danske Santiagopilgrimmes 10 års jubilæum Vollsmose Kirke, Odense Salmer: 754, 28, 29,-, 36, 121 Læsninger: Es.49,8-11 Åb.21,1-7 Matt. 5,13-16 Et billede fra vejen: Jeg vågnede brat en

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad får jeg for det?

Hvad får jeg for det? Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i

Læs mere

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger Kan bruges til følgende titler i samlingen: i 2. 3. klasse There was an Old lady who Swallowed a Fly The Very Hungry Caterpillar Itchy Bear On the Farm

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere