Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
|
|
- Tove Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1
2 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvem bor i kommunen i dag? 2. Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen i de seneste 10 år? 3. Hvilke faktorer havde indflydelse på tilflytternes beslutning om at flytte til Høje- Taastrup Kommune? 4. Hvad vil få de personer, som pendler til Høje-Taastrup, til at bosætte sig i kommunen? Datagrundlag: Registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende dels beboerne pr. 1. januar 2014, dels tilflyttere fra perioden , som stadig bor i kommunen. Spørgeskemaundersøgelse blandt tilflyttere og pendlere til kommunen. 976 besvarelser fra tilflyttere 395 besvarelser fra pendlere 10 interviews med tilflyttere med høj indkomst og højt uddannelsesniveau 5 personer som i høj grad vil anbefale kommunen som bopælskommune til familie og venner 5 som i lav grad vil anbefale kommunen 2
3 Beboerne i dag 3
4 Befolkningen i de forskellige områder "Resten af HTK" Ca beboere i alt, heraf bor knap halvdelen (ca ) i Taastrup. 4
5 Hvad kendetegner beboerne i Høje-Taastrup? Alder: Gennemsnitsalderen for beboerne i Høje-Taastrup Kommune er 39 år, hvilket er lidt yngre end på landsplan. Familietype: Knap halvdelen af familierne i Høje-Taastrup Kommune er par (48 %), heraf har knap halvdelen børn. Enlige uden børn er den mest udbredte enkeltstående familietype (45 %). Denne familietype er der flest af i Høje Taastrup (50%) og Taastrup (45%), mens der omvendt er flest par med børn i Hedehusene (56 %) og "Resten af HTK" (60 %). Uddannelse: Uddannelsesniveauet i HTK ligger lidt under landsgennemsnittet. Der er især mange ikke-faglærte i Høje Taastrup og Taastrup, og relativ mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Hedehusene og endelig relativ mange med en videregående uddannelse i "Resten af HTK". Socioøkonomi: Ca. 70 % af befolkningen er i beskæftigelse, hvilket svarer til andelen på landsplan. Flest i "Resten af HTK" (81 %) og færrest i Høje Taastrup (65 %) Hedehusene (73 %) og Taastrup (69%) ligger herimellem. Indkomst: Gennemsnitsindkomsten i HTK er ca under landsgennemsnittet. Højst i "Resten af HTK" lavest i Høje Taastrup og Taastrup. I "Resten af HTK" og Hedehusene liggerne gennemsnitindkomsterne over landsgennemsnittet. Boligtype: 32% bor i parcelhus, 41 % i etagebolig og 25% i rækkehuse. Etageboliger er mest udbredt i Høje Taastrup (65%) og Taastrup (40%). Parcelhusene er omvendt mest udbredt i "Resten af HTK" (70%) og Hedehusene (52%). Pendling: Borgerne pendler i gns. 15,8 km. personer med en kort eller lang videregående uddannelse pendler længst. 5
6 Tilflytterne de sidste 10 år 6
7 Antallet af tilflyttere er faldet fra af kommunens beboere er tilflyttere, svarer til ca. 3 ud af ti. Halvdelen af dem, der er flyttet til de SIDSTE ti år, er flyttet igen. Boligbyggeri i Høje-Taastrup Kommune NEGATIV NETTO- TILFLYTNING SIDEN Boligbyggeri Hedehusene /Fløng Høje Taastrup Taastrup Resten af HTK I alt
8 Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen de sidste 10 år? Alder: Tilflytterne er generelt yngre end beboerne ca. 10 år. Især er der relativt mange tilflyttere i aldersgruppen år. Alderen på tilflytterne er generelt højst i "Resten af HTK". Familietype: Flere par med børn blandt tilflytterne fra , mens der omvendt var flere enlige uden børn blandt tilflytterne fra Boligtype: Tilflytterne fra bor i højere grad i etageboliger end tilflytterne fra ,mens tilflytterne fra i højere grad bor i parcelhuse og rækkehuse. Tilflytterne fra ligner befolkningen som helhed hvad angår boligtype. Uddannelse: Blandt de der er flyttet til HTK i perioden , er der flere ikke-faglærte end blandt de tilflyttere, der flyttede til før 2008 og blandt beboerne som helhed. Samtidigt er der flere med en videregående uddannelse blandt de, der flyttede til i perioden især med KVU og LVU. Socioøkonomi: Flere blandt de der flyttede til i er i beskæftigelse i dag (77 %), end blandt de der flyttede til i (67 %). Indkomst: Indkomsten blandt tilflytterne er faldet over de seneste 10 år. Tilflyttere fra har en højere indkomst end både samtlige beboere og tilflytterne fra Tilflyttere fra har omvendt en lavere indkomst end samtlige beboere. 8
9 Tilflytternes syn på Høje-Taastrup 9
10 Tilflytterne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? De knap respondenter blandt tilflytterne har i alt angivet ting. Høje-Taastrup Kommune er kendt for at have en central placering tæt på København og for at have gode transport- og indkøbsmuligheder samt for at have attraktive naturområder. Høje-Taastrup Kommune er samtidigt kendt for at have et højt niveau af kriminalitet og for sine ghettoer samt relativt mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 10
11 Prioriteringskort (baseret på tilflytningstidspunktet) Tilflyttere med høj indkomst ( i husstanden) og højt uddannelsesniveau (Lang videregående eller forsker uddannelse) Emner i dette felt vurderer respondenterne er tilstede, men de har mindre betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne ikke er tilstede, men de har heller ikke den store betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne både er tilstede og har stor betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne har stor betydning, men de er ikke tilstede 11
12 Tilflytternes syn på HTK Kriminalitet: Findes især i få afgrænsede områder, f.eks. i Tåstrupgård og området omkring Høje Taastrup station, hvor der ifølge de 10 interviewede er utrygt at færdes. Fordomme: Især om kriminalitet, men også at kommunen er kedelig. Det efterspørges, "Høje at der Taastrup satses større station er især ikke i fedt forhold at komme til at tiltrække om velhavende borgere. aftenen for en kvinde" Naturområder: Tilflyttere er ikke fuldt ud klar over kvaliteten/mængden af natur i kommunen på tilflytningstidspunktet mulighed for at udbrede kendskab mere. "Jeg har mødt det så mange gange, at der er fordomme om kriminalitet. Det fortjener ikke så dårligt et ry som det har i byen." Rammerne "Jeg kan tage for min hverdagslivet: datter med ud Transporti naturen, uden at skulle tænke over "Når trafikken" min datter bliver og indkøbsmuligheder ældre, skal hun ikke er med faktorer, S-toget som er vigtige for tilflytterne og som de desuden om er meget aftenen" tilfredse med. Den kommunale service, udbuddet af fritidsaktiviteter og adgangen til grønne områder er vigtige for borgerne i forhold til at blive boende. Blandet opfattelse af kvaliteten i skolerne og institutionerne - I folkeskolerne bruges mange ressourcer "Det på er svage træls at elever. bo et sted, som alle andre synes er et lortested" Boligområderne: "Vores forventninger Behov for, at var der en satses gnidningsfri på borgerne hverdag frem med for virksomheder. have, Brug terrasse, for, at boligområder sandkasse osv., kan og tilbyde dette blev hele indfriet" pakken med gode boliger, skoler, transport- og indkøbsmuligheder osv. 12 "Mere action, mindre marketing" (om børneområdet)
13 Pendlernes syn på Høje-Taastrup 13
14 Pendlerne Hvem er de og hvor kommer de fra? De pendlere, der indgår i analysen er generelt ældre og bedre uddannet end tilflytterne og beboerne. Pendlerne bor typisk i København og hovedstadsområdet, samt Roskilde 14
15 Pendlerne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? Der er i alt skrevet ting Blandt de positive ting nævnes City 2 og Ikea oftest. Derudover er der mange, der forbinder Høje Taastrup med gode transportmuligheder, arbejde, grønne områder og borgmesteren. Blandt de negative tilkendegivelser nævnes Høje Taastrup Station, ghettoer, kriminalitet, socialt (sociale problemer) og indvandrere ofte. 15
16 Pendleres kendskab til Høje-Taastrup Kommune (Positivt) kendskab til transportmuligheder, adgang til arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Mindre kendskab til naturområder og kriminalitet Kendskabet til kriminalitet er overvejende negativt. Begrænset kendskab til kommunen i øvrigt. 16
17 Betydning for pendlernes overvejelser om at flytte til Høje-Taastrup Kommune? Vigtigst er, at der er gode transportmuligheder og et lavt niveau af kriminalitet. De faktorer, som har betydning for, om pendlerne ønsker at bosætte sig i Høje- Taastrup Kommune stort set er de samme, som dem, som tilflytterne angiver er tilstede og som er væsentlige i forhold til at blive boende i kommunen. 17
18 Prioriteringskort for pendlerne Opfattelsen af, at der er meget kriminalitet i kommunen - meget afgørende for kommunens omdømme. Dette skyldes i høj grad at pendlere har relativ lidt kendskab til andre elementer i kommunen. 18
19 De store linjer Hvordan ser pendlerne på HTK? Kriminalitet: Kriminalitet er den vigtigste faktor for pendlerne i forbindelse med en evt. flytning til HTK. Mere end halvdelen ved ikke, om der er lavt niveau af kriminalitet i kommunen resten synes ikke, at dette er tilfældet. Transport- og indkøbsmuligheder: Pendlerne har et godt kendskab til transport- og indkøbsmulighederne i kommunen, hvilket er vigtigt i forbindelse med en evt. flytning. Rammer for hverdagslivet: Pendlerne vurderer, at der tilfredsstillende adgang til arbejdspladser, hvilket er en forholdsvis vigtig faktor. Natur og grønne områder: Pendlere har i forholdsvis lav grad kendskab til kommunens grønne områder selvom de sætter pris på dette. Potentiale for at udbrede kendskabet blandt pendlerne. Boligområdet: Det er vigtigt for potentielle tilflyttere, at den rigtige bolig i det rigtige område er tilgængelig til den rigtige pris. Tilflyttere synes i højere grad at dette er tilfældet end pendlerne. Her er ligeledes potentiale for at udbrede kendskab i højere grad. Hele pakken skal således være til stede 19
20 Konklusioner Borgerne i HTK er yngre og har typisk en lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgerne på landsplan. Til gengæld er andelen, som er i beskæftigelse, lige så høj som på landsplan. Borgerne i Hedehusene og især i "Resten af HTK" er de mest ressourcestærke borgere i HTK målt på uddannelse, indkomst og bolig, mens borgerne i Taastrup og især i Høje Taastrup omvendt er de mest ressourcesvage målt på samme parametre. Borgerne i både "Resten af HTK" og Hedehusene har typisk samtidigt et højere uddannelsesniveau og højere årlig bruttoindkomst samt en højere grad af arbejdsmarkedstilknytning end borgerne på landsplan. De tilflyttere, der er flyttet til i perioden , er generelt mere ressourcestærke end de, der flyttede til i perioden , hvad angår uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. HTK er især kendt for sine gode transport- og indkøbsmuligheder og beliggenhed tæt på København, samt til dels sine attraktive naturområder. Kriminalitetsniveauet vurderes at være for højt især i Tåstrupgård og omkring Høje Taastrup Station. Giver dårligt omdømme og fraholder pendlere fra at flytte til. Det som er vigtigt i forhold til såvel af fastholde tilflytterne og tiltrække pendlerne er gode rammer for familie- og fritidslivet, og tryghed, givet de gode transport- og indkøbsmuligheder. 20
21 Anbefalinger Indsatser og aktiviteter i forhold til at sikre, at potentielle tilflyttere opnår et bredere kendskab til kommunen generelt herunder: Attraktive boligområder meget bolig for pengene. Natur og grønne områder. Børne- og ungeområdet. Kultur og fritid. Brug eventuelt tilflyttere som ambassadører Tryghedsskabende initiativer især i området omkring Høje Taastrup station, og Tåstrupgård. Indsatser og initiativer med fokus på at forskønne byen og give den et nyt brand med det mål at gøre op med billedet af kommunen, som grå og kedelig. "Kommunen har næsten forbløffende få interessante / spændende boligområder for familier med god og stabil indkomst." Fokus på skoleområdet: Vigtigt at fokusere på alle elever inkl. de stærke elever. Fokus på "Hvis at imødekomme NærHeden skulle højindkomstgrupperne være attraktiv for mig, i forbindelse skal der være med et byplanlægningen. ambitiøst kulturhus, der samler områdets borgere om fælles temaer, interesser og aktiviteter." 21
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs merePerceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs merevideregående uddannelse
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent
Læs mereBOSÆTNINGSPOLITIK 2013
BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands
Læs mereBosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune
Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte
Læs mereByrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling
NOTAT Byrådscentret 30-07-2015 Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling Kommunens opgaver, udgifter og indtægter Kommunens opgaver er defineret i en række overordnede statslige og andre krav, samt i skrevne
Læs mereAntal børnefamilier i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereGIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.
GIVE - PROFIL GIVE - BYPROFIL En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. Det er en by med handel, arbejdspladser, kultur, foreninger, balance mellem
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mere7 By Hvilken by bor du i? Én svarmulighed kan angives (liste over alle byer i Frederikssund Kommune)
# Kort om dig Spørgsmål Svarmuligheder 1 Køn Køn: Kvinde Mand 2 Alder Alder: Én valgmulighed (18 125) 3 Civilstand Hvad er din civilstand? Enlig Parforhold Gift 4 Hjemmeboende børn Har du hjemmeboende
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?
Bosætningsundersøgelse, 2016 Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Kolofon Udarbejdet af Cecilie Kjærgaard, studentermedhjælp Fællescenter Sekretariat i efteråret 2016. Side 2 af 52 Indhold
Læs merede mindre byer i varde k o mmune
de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og
Læs mereBYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING
BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereBØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.
BØRKOP - PROFIL BØRKOP - BYPROFIL En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. Børkop er en pendlerby, velplaceret i forhold til arbejdspladser
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereTilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17
Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder
Læs mereUdviklingsstatistik 2010
Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereNYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014
BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereFlytteanalyser og bosætning
Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner
Læs mereKOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.
KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE
Læs mereNordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger
BYER I BEVÆGELSE Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger INDHOLD Indhold FN s verdensmål Denne publikation handler om: Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Verdensmål 17: Partnerskaber
Læs mereBosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune
Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereNår flyttebilen kører
SYDDANSKE BYER Når flyttebilen kører flytteanalyse -- rapport nr. 3 -- INTRO Bevægelserne, der binder os sammen Indhold Side Flyttemønstre i Syddanmark... 3 Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Syddanmark.
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereBefolkning og boliger i Frederiksberg Kommune
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereFlyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015
Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereSkive Kommune Landdistriktsundersøgelsen
Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereBosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereDMP Segment- og Profilanalyse
Forbrugeradfærdsdata Typologibaserede klassifikationer DMP Segment- og Profilanalyse Økonomiske specialvariable Demografiske variable Husstande i områder med dårlige betalere Ejendomsdata 8. august 2016
Læs mereFlytninger fra byer til land- og yderkommuner
Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte
Læs mereBorgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011
Borgerpanel Image og omdømme Undersøgelse 1, november 2011 Økonomi og Analyse, januar 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Respondenternes sammensætning... 5 2. Tilknytning til Bornholm... 7
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereEt historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte
Læs mereBoligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel
Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)
Læs mereSådan ser der ud i Vollsmose
Sådan ser der ud i Vollsmose Det er nemt at lade fordommene om Vollsmose få frit spil, når 60-80 mænd fra området udøver hærværk på et sygehus, som det skete i august 2012. Men hvad er egentlig fakta om
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereNy analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet
Læs mereJELLING - BYPROFIL. Jelling er altså turistbyen. Med kommunens, måske Jyllands, mest kendte og velbesøgte turistattraktion Jelling monumenterne.
JELLING - PROFIL JELLING - BYPROFIL Jelling er en turistby med flere besøgende end nogen anden centerbyer. Jelling er en kulturby, med festival og et stærkt lokalt kulturliv, et stærkt foreningsliv og
Læs mereLivssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereAmbition Segment- og Profilanalyse. DM Media basen. August 2018
Ambition Segment- og Profilanalyse DM Media basen August 2018 Overrepræsenterede segmenter => Mosaic Grupper Sociale forskelle 20% Øvrige 39% Velstillede i provinsen 15% Parcelhus og familiehygge 12% Seniorer
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereN OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier
N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereLindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22
Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering
Læs mereNotat 21. februar 2018 J-nr.: /
Notat 21. februar 218 J-nr.: 21188 / 2472134 Renovering kan løfte socialt udsatte boligområder ud af en række problemer Gyldenrisparken ligger på Amager ca. 5 km fra Rådhuspladsen i København og rummer
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereNulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mereMetodebilag Metodebilaget består af følgende:
Metodebilag Metodebilaget består af følgende: Spørgeskema med svarfordeling Bortfaldsanalyse Faktoranalyse Klyngeanalyse Faktorscorer for de enkelte klynger Spørgeskema og svarfordeling Bilagstabel 1.
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereHvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut
Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBosætningsanalysen. Bosætningsanalyse - Viborg Kommune. - Sammenfatning af seks delanalyser
Bosætningsanalyse - Viborg Kommune - Sammenfatning af seks delanalyser Viborg Kommune har i 2008 udarbejdet en større bosætningsanalyse. Analysen er bygget op omkring seks spørgeskemaundersøgelser, der
Læs mereStatistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen
Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereDANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder
DANVA Kunderne i centrum holdningsundersøgelse privatkunder Maj 2018 INDHOLD Emne Forord Sammenfatning Rent drikkevand Rent vandmiljø Klima Ejerskab Kvalitet og pris Ekstra ydelser Kendskab og tilfredshed
Læs mere