Årets gang i byrådssalen Morten Skovmands udsmykning af Rådhuset i Ebeltoft

Transkript

1 Årets gang i byrådssalen Morten Skovmands udsmykning af Rådhuset i Ebeltoft

2 KUNSTNER Morten Skovmands udsmykning af byrådssalen Af Vilfred Friborg Hansen Tidligere borgmester i Syddjurs Kommune Byrådssalen i Ebeltoft er udsmykket med syv billeder af kunstmaleren Morten Skovmand fra Stenvad på Djursland. Billederne udgør en smuk kunstnerisk helhed og rammer samtidig noget centralt ved Syddjurs Kommunes identitet. Byrådsmedlemmerne sidder bogstaveligt talt omgivet af det meget karakteristiske Syddjurs-landskab, med bakker, dale og vide udsigter. Baggrunden for tilblivelsen af udsmykningen i byrådssalen er kommunalreformen i Efter den var opgaven at få en udsmykning, der signalerer den nye kommunes enhed og særpræg. Valget af kunstner faldt på Morten Skovmand, der er kendt for sine land skabsbilleder, blandt andet med motiver fra Djursland. I Syddjurs er han især kendt for sin udsmykning af Fuglsøcentret. Morten Skovmands malerier danner en billedcyklus af årets gang i naturen i Mols Bjerge. Billederne er malet i naturen, så der vil være genkendelige træk for den, der kender det karak teristiske landskab i bjergene. Den ene langvægs tre lyse billeder er to vinterlandskaber, set dels fra toppen af Trehøje og dels fra Låddenbjerg. Det tredje billede er et mere generelt Djurs-landskab, hvor foråret er ved at bryde frem. Dermed danner dette billede, også farvemæssigt, overgang til sommerbilledet på endevæggen. Dets motiv er også hentet fra Låddenbjerg, hvor Mols Bjerges drama mellem det høje og det dybe, bakker og dale, udspiller sig på en særlig karakteristisk måde. Den anden langvægs tre billeder er med efterårets mørkere toner og glød i lyng og skovbryn, hvor birke lyser op. Det er i midten Låddenbjerg, flankeret af to billeder fra Helligkildes dybe dal. Udsmykningen blev indviet i januar De fotos, der ledsager Morten Skovmands billeder i denne pjece, er fra indvielsen og nogle viser byrådet i arbejde med billederne som baggrund. Vilfred Friborg Hansen med Morten Skovmand ved indvielsen af udsmykningen. Der er offentlig adgang til byråds salen, dog efter aftale, da salen til daglig bruges som mødesal. Forfattere: Vilfred Friborg Hansen Hans Jørgen Frederiksen Hanne Marie Jensen Udgivet af Syddjurs Kommune Fotograf: Flemming Poulsen, Fo2graf Trykt i 3000 eksemplarer af Hornslet Bogtrykkeri 2

3 NATUR OG KUNST Årets gang i byrådssalen Vi har fået kunstkenderen Hans Jørgen Frederiksen til at dele sine tanker om Morten Skovmands udsmykning af byrådssalen med os. Hans Jørgen Frederiksen er kendt for bøger og artikler om tidlig kirkekunst. Byrådssalen i Syddjurs Kommune har med Morten Skov mands syv årstidsrelaterede landskabs malerier fået et åndeligt løft, der uden brug af litterære eller historiske virkemidler placerer det på et kunstnerisk niveau, hvorfra der er både jordforbindelse og stort udsyn med højt til himlen. Her er sansningen af natur udgangspunkt for kunst, og nok er billederne ikke identiske med den natur, de skildrer og fortolker, men de to er ikke desto mindre nært forbundne takket være en delvist fælles formmæssig og koloristisk identitet. Billederne ligner ikke i en pertentlig én-til-én-forstand, men har man stået og gået i de landskaber i Mols Bjerge, det handler om, fascineres man af den fine sansning, hvormed de er indfanget. Billedernes antal er syv, hvilket nok i nogen grad er begrundet i byrådssalens udformning og dermed i den plads, der nu engang var til rådighed for en billedkunstnerisk udsmykning. Men der er også noget meget tilfredsstillende over antallet, når det betænkes, at billederne kredser om årets gang. Ugen har syv dage, og iflg. 1. Mosebog hvilede Gud på den syvende dag efter at have skabt verdensaltet. Tallet syv har psykologisk og mytologisk at gøre med det hele i modsætning til det fragmenterede, med det sande i modsætning til det falske til syvende og sidst. Billedernes dimensioner er 120 x 200 cm i bredformat. Også dette forhold er naturligvis afstemt til rummet, men nok så vigtigt understreger det en ubrydelig fortløbende sammenhæng fra billede til billede. Vi bevæger os rundt med uret, og der er ingen begyndelse og ingen slutning. I øvrigt rummer formatet (3:5) i sig selv en velvalgt dynamisk musikalsk harmoni. 3

4 Byrådet i arbejde. Borgmester Kirstine Bille i byrådssalen. Tre vinterbilleder med snedækkede landskaber er placeret over for tre efterårsbilleder, og kun et enkelt maleri på endevæggen længst væk fra byrådssalens vinduer fortolker et sommerlandskab. Det virker, som om maleren er mest fascineret af de årstider, hvor naturens kræfter enten holdes tilbage eller er aftagende, frem for sommeren med dens uforbeholdne energi udladninger. I vinterens disciplinerede, tilbageholdte, spirende liv og i efterårets begyndende hvile ligger øjensynligt ubegrænsede ressourcer for menneskelig erfaringsdannelse. Billederne taler med hinanden ikke alene tværs over salen men også fra billede til billede i en kontinuerlig bevægelse. Det første af de tre vinterbilleder angiver med ganske få streger et snedækket landskab og over en smal stribe hav nogle drivende skyer på den sarte blå himmel, der lægger beslag på en tredjedel af billedfladen. De dominerende bevægelser i dette billede fra Trehøje går opad fra venstre mod højre for at kulminere øverst i midten af det næste billedes gengivelse af Låddenbjerg. Nogle få heste går omkring og finder sparsom føde i en natur, der i sin vinterdragt nok virker barsk og tilbagetrukket, men hvis frodige skulpturelle former ikke desto mindre giver plads for tillid og fortrøstning. I det tredje vinterbillede, der rummer koloristiske vidnesbyrd om tidligt forår, fortsættes bevægelserne fra før og bringes gennem nogle markante grønne skygger ned mod højre, hvor akkorden klinger ud. De dramatiske skygger kommer fra træer, som vi ikke ser, men som groede, hvor maleren stod, og hvor beskueren nu tænkes at stå. Vi bliver således i en vis forstand til de træer, hvis grønne skygger lægger sig hen over den snedækkede jord. Der er noget meget ekspressivt i denne brug af træernes skygger. En ekspressivitet, der godt kan lede tankerne i retning af nogle af Edvard Munch s sene billeder. 4

5 VINTER. TREHØJE 5

6 6 SNE. LÅDDENBJERG

7 FORÅRSSKYGGER, DJURSLAND 7

8 Tidligere kommunaldirektør Nich Bendtsen i samtale foran sommerbilledet. I sommerbilledet fra Låddenbjerg, der er anbragt på byrådssalens endevæg, kulminerer naturkræfternes frie spil i en dramatisk fortolkning af Moder Jords overvældende vitalitet og frodighed. I forhold til vinterbillederne er horisonten lagt højt. Det er den frugtbare og livgivende jord, der kalder, og som suger os ned i kløften til højre. Og dog: Langt borte, hvor himmel og jord mødes, er der stillet skarpt på en hest, der går og græsser i ophøjet majestæt. Et næsten teatralsk lys og vist nok også en regnbyge fra himlen fremhæver dyret, der samler billedets tråde, og som med næsten metafysisk karakter sætter det tilsyneladende tilfældige ind i naturens kosmiske lovmæssighed. 8

9 SOMMER. LÅDDENBJERG 9

10 I de tre resterende billeder, der i lighed med vinterbillederne tilsammen udgør en harmonisk treklang, folder efteråret sig ud med en skønhed, der lader døden fremstå som en del af livet og ikke blot dets negation. Medens det centrale billede, hvis motiv igen er hentet fra Låddenbjerg, er komponeret omkring den markante bakketop, fremstår de to billeder fra Helligkilde som to faser af efterår i et landskab, hvis konkave former lader sig tolke som udtryk for naturens omsorg. Til dette sted er mennesker valfartet gennem århundreder for at nyde godt af kildevandets velsignelser. I alle tre efterårsbilleder træder et træ nær midten frem med langt større kraft end den øvrige vegetation. I det ellers ret mørke midterbillede har det form som et festfyrværkeri og i de to andre nærmest som en lille flamme. Navnlig i det sidste billede, der også kunne være det allerførste, kan birketræet minde om det, Paul Klee kaldte Efterårets budbringer. Det er ikke et træ, der gradvist giver fortabt. Tværtimod udfolder det, lige før det går til ro, en farvepragt, hvorved det mere end nogen sinde ligner det lys, der har skabt det. Og således går det videre. To køer nederst til højre, en liggende og en stående, afslutter treklangen. Der er ingen mennesker i billederne; men landskaberne er ikke alene formet af isen for mange tusinde år siden, men også af generation efter generation af flittige bønder og deres græssende dyr. Morten Skovmands billeder er i vid udstrækning udført derude i naturen i umiddelbar konfrontation med motiverne og blot færdiggjort og justeret i atelieret. Deri ligger en af forudsætningerne for deres naturlighed og troværdighed. Men de er på den anden side ikke identiske med det, de forholder sig til. I så fald kunne vi jo glimrende undvære dem og blot henvise til den rigtige natur. Det, der gør dem til kunst, er malerens øjne og hænder. Det er ham, der får os til at se bedre og på nye måder. Han har ikke noget, der skal presses ud mellem sidebenene, ikke noget politisk budskab at pådutte os; men idet kunstværket opretter en verden, stiller det naturen frem. Hvis billederne rummer budskaber, er det naturen selv, der har fået mæle. Hans Jørgen Frederiksen Afdeling for Kunsthistorie Aarhus Universitet 10

11 EFTERÅR. HELLIGKILDE 11

12 12 TRÆ. LÅDDENBJERG

13 SENT EFTERÅR. HELLIGKILDE 13

14 NATUR OG KUNST Landskabet omkring os Vi har også vist udsmykningen til Hanne Marie Jensen, der underviser i billedkunst ved Grenaa Gymnasium, og som kender Syddjurs-landskabet efter at have færdedes i det fra barnsben med base i familiens sommerhus ved Ebeltoft. Billederne er vægtige medspillere i den demokratiske proces med den placering, de så fint har fået, hvor de omslutter beslutningstagerne og taler med i rummet. Jeg er overbevist om, at det giver bedre beslutninger, når medlemmerne hele tiden er omgivet af natur og kunst. Kvalitet. Billederne giver ro og helhed. Kalder på klarhed og koncentration. Her er der tale om basale værdier, som det er godt at have for øje, når man skal træffe politiske beslutninger. Billederne viser værdier, byrådsmedlemmerne har i sig, for de kender alle det landskab, billederne fremstiller. Det er deres egne rødder, som de bør holde sig for øje, når de tager beslutninger. Landskabet i billederne ser jeg ikke som alene forestillende et bestemt sted. De er selvfølgelig malet med et bestemt sted som udgangspunkt, men jeg synes, Morten Skovmand derfra har uddraget essensen af landskabet i Syddjurs. Han har i billederne fået indtryk, stemninger, oplevelser og fornemmelser frem, som alle vi, der færdes i landskabet til daglig, kan genkende. Jeg kommer til at tænke på Josefine Klougarts landskabsskildringer i hendes første roman Stigninger og fald. Josefine Klougart er vokset op ved Agri, midt i det landskab, Morten Skovmand fremstiller. Morten har også interesseret sig for stigninger og fald i landskabet. Og vi kan alle genkende disse stigninger og fald dybt inde i os. Landskabet omkring os gør noget ved os, noget udefinerligt. Det er dette udefinerlige, Morten Skovmand rammer. Der er i billederne en fin spænding mellem strukturen i landskabet, det faste, uforanderlige, og så på den anden side det foranderlige, det flygtige, lyset og farverne, der skifter konstant. Der er syv billeder, men de er samlet i tre grupper: de tre lyse vinterbilleder og de tre mørke efterårsbilleder med det grønne sommerbillede som forbindende led. De to grupper af lyse og mørke billeder danner et stærkt modspil til hinanden, og det skaber dramatik i udsmykningen. Men samtidig danner de to grupper sammen med sommerbilledet en helhed. Et samlet indtryk af årstider og landskab. Et konglomerat af landskabet omkring os. Hanne Marie Jensen Lektor i dansk og billedkunst Grenaa Gymnasium 14

15 Helgenæs Mols Bjerge MALEREN Morten Skovmand Født 1941, uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi Morten Skovmand har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat 1965, udstillet i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland og Kina og solgt til Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond. På Djursland har han foruden Byrådssalen i Ebeltoft udsmykket Fuglsø centret, Ørum Aktiv Centers hal og bibliotek, samt udført skulpturen Åguden i Grenaa. Han er medlem af kunstner sammen slutningen Corner, Fire med farve, Billed kunstnernes Forbund og Danske Grafikere. Mere om kunstneren på hjemmesiden At male i naturen er at følge forandring i lyset, se skygger og skyer dannes og opløses. I billedet kan indtrykkene samles, så der til den ene side kan hænge snetunge skyer og til den anden side være lyst og let. Billedet skal være som en vandring for øjet siger kunstneren om udsmykningens malerier, der er udført i olie på lærred 2008 og malet i Knebel landskabet. At se billederne i Byrådssalen er muligt - når der ikke er møde eller holdes bryllup ved at henvende sig i Rådhusets reception eller ringe på telefon At se stederne hvor maleren har hentet inspiration kan gøres som en tur ad stierne i Mols Bjerge i området mellem Agri og Trehøje. Øjesignaturerne markerer synsretningerne: Maleriet side 5 udsigten fra Trehøje, malerierne side 6, 9 og 12 Låddenbjerg og malerierne side 11 og 13 Helligkilde. Poskær Stenhus Knebel plantage Vistoft Vistoft Kirke Borrebjerg Viderup Stabel 133 Høje 133 Agri Troldhul Molsbjergevej Molsbjergevej 100 Agri Kirke Toggerbovej Låddenbjergvej Låddenbjergvej Helligkilde Trehøje Langbjerg Tremosegård Tinghulen Elbjerg Låddenbjerg Sølballegård Fuglsø Karpenhøj Natur- og Friluftsgård Bavnehøjvej Bavnehøjvej Agri 11, 13 Agri Bavnehøj 6, 9, 12 Lyngflod Toggerbovej Toggerbovej Bisgyde Høj Tremosevej Elbjergvej Elbjergvej Agridyssen Bavnegård Molsbjergevej Molsbjergevej Skovbjerg 75 Toggerbo 50 Basballe Århus Plantage 75 Tyvelhøjvej 50 Bogens Provstgård 50 Kirkestien 1850 Bogensholm Provstskovvej Provstskovvej Provstskovvej 1907 Femmøller Stenhøjevej Kjerris Mølle Øvre Strandkær Hålen Den Italienske Sti Bogens Sø 1ha Molslaboratoriet Tømmerkær Besøgscenter Stald Bogens Strand Strandkærvej Løgten 15 Egå Aarhus Bugt m 50 Strandkær Strand Mørke 21 Hornslet Rønde Naturstyrelsen Kalø Vig Isgård Kalø Lyn Ebeltoft Mols Bjerge Helgenæs Ebelt 15

16