Denne annocne blev bragt i bladet effektivt landbrug 29. august 2013

Transkript

1 OKTOBER 2013 NR. 5 GRØNT Magasinet for os, der arbejder grønt Magasinet for os, der arbejder grønt Denne annocne blev bragt i bladet effektivt landbrug 29. august 2013 DUMPING dengronneportal.dk Magasinet for anlægsgartnere blomsterbindere groundsmen dyrepassere elever frilandsgartnere gartneriarbejdere landarbejdere greenkeepere agro-industrien dyreassistenter maskinfører planteskolegartnere servicegartnere skovarbejdere væksthusgartnere kirkegårdsansatte grønne gårdmænd jordbrugsteknologer

2 EDER Den SYGE patient kroner i timen er ikke en unormal løn for udenlandske vikaransatte i dansk landbrug og gartneri. Hvis lønnen er højere er det ofte ensbetydende med at den vikaransatte skal betale en dyr husleje for usle boligforhold og urimelige priser for transporten til arbejdet. I denne udgave af GRØNT kan du læse om Arbejdsudleje.dk, som tilbyder arbejdskraft til landbrug og gartneri til 88 kr. pr. time inklusive feriepenge mv. På deres hjemmeside skriver virksomheden at Vi leverer, afhenter og udskifter medarbejderne og kunden betaler kun for de effektive arbejdstimer. Medarbejderne bliver beskrevet som maskiner eller brugsdyr, uden nogen form for respekt for, at det er levende mennesker, der udlejes. Annonceringen af arbejdskraften hos Arbejdsudleje.dk er usmagelig, men de største forbrydere er de arbejdsgivere, der uden anstændighed accepterer at indgå aftaler med et vikarbureau til så lave priser, at enhver kan se, at der er noget rivravruskende galt. I Juli blev den nye vikarlov vedtaget men den sikrer primært, at den vikaransatte skal følge brugervirksomhedens overenskomst. Hvad hjælper det, når store dele af netop landbruget ikke er dækket af en overenskomst. GLS-A, som er landbrugets interesseorganisation har til dato støttet op om dem som tror, at lav løn kan sikre de grønne erhvervs fremtid. Denne opfattelse er både uambitiøst og urigtig. For at sætte en stopper for den fortsatte ublu udnyttelse af billige østarbejdere søsætter Den Grønne Gruppe i 3F 1. januar en kampagne for at øge organiseringen og sikre flere overenskomster. Det kan du læse mere om her i bladet. Hvis GLS-A er blot en smule visionære burde de støtte op om 3F-projektet og være med til at arbejde for, at hele den grønne branche blev organiseret både på lønmodtager og arbejdsgiverside. Kun derved kan vi skabe en grøn fremtid. Hvis det ikke lykkedes at få styrket organiseringen af dansk landbrug og gartneri vil den grønne branche i stigende grad udvikle sig til en branche, som ikke kan tiltrække uddannet og kvalificeret personale. Det vil betyde en dårlig spiral, hvor innovation og kreativitet bliver udsultet i erhvervet, og kan betyde aktiv dødshjælp til den i forvejen syge patient. Af Flemming H. Grønsund, redaktør 37. årgang ISSN GRØNT er Danmarks største fagmagasin for den grønne branche. Udgiver GRØNT magasinet for os, der arbejder grønt udgives af Forlaget K-K Media I/S på vegne af repræsentantskabet for Den Grønne Landsbrancheklub i 3F. Adresse K-K Media I/S Bollervej 4 Fiskbæk 8831 Løgstrup CVR Redaktion GRØNT redigeres af et udvalg under repræsentantskabet. Magasinet er uafhængigt af 3F og artikler i bladet er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdninger. 2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Grønsund 3F Valby Mølle Allé Valby Tlf Redaktionen består af: Kenneth Wöhlisfelt journalist (Sjælland) T: E: kenneth@dengronneportal.dk Kristian Melgaard journalist (Jylland) T: E: kristian@dengronneportal.dk Indlæg og artikler: Har du en god ide til en artikel eller sag, du mener bladet skal omtale, så ring eller skriv til journalisterne eller send en mail til: redaktionen@dengronneportal.dk Oplag: GRØNT udsendes til medlemmerne af Den grønne Landsbrancheklub, eksterne abonnenter, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer indenfor den grønne branche. Oplag 1. halvår 2013: Annoncesalg: Rosendahls Mediaservice Jette Sterndorff-Jessen jsj@rosendahls.dk Oddesundvej Esbjerg N T F Layout & tryk: Rosendahls Brancher: Den grønne Landsbrancheklubs repræsentantskab: Formand: Flemming Grønsund, 3F BJMF flemming.gronsund@3f.dk Kasserer: Rita Olsen, 3F Århus Rymarken / rita.olsen@3f.dk Bente Madsen, John Jensen, Anders Mortensen og Lars Henriksen. Afdelinger med kollektivt abonnement Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening København, 3F København, 3F Frederiksborg, 3F Nordøstsjælland, 3F Nordsjælland Syd, 3F Frederiksværk - Frederikssund, 3F Slagelse, 3F Storebælt, 3F Midt og Østsjælland, 3F Bornholm, 3F GOPS, 3F-Aalborg, 3F Midtfjord, 3F Bjerringbro & Omegn, 3F Randers, 3F Rymarken - Århus, 3F Silkeborg, 3F Vejle, 3F Vestlolland, 3F Esbjerg, 3F Fredericia, 3F Als, 3F Skiveegnen, 3F Ringkøbing Skjern, 3F Holstebro og 3F Vest. Deadline næste udgivelse: 25. oktober 2013

3 3F KONGRES 2013 Ikke DOVNE danskere men GRISKE arbejdsgivere Arne Grevsen holdt en kontant, men også bevæget mundtlig beretning. (Foto:3F) er, at arbejdsgiverne har opdaget, at de kan få arbejdet gjort meget billigere. Og det værste er, at vi alle har vænnet os til det. Vi har vænnet os til dårlige løn-og arbejdsvilkår ude på landet hos bønderne, i gartnerierne, i rengøringen, på pizzeriaerne og i baglokalet hos den lokale bager. Vi har vænnet os til trykket på overenskomsterne overalt. Og det er ikke blevet bedre af at arbejdsgiverne har fundet ud af at lave fiktive lønsedler, så det ser ud til at de betaler den overenskomstmæssige løn. Til gengæld er prisen for at bo i arbejdsgiverens usle rønne astronomisk. - Problemet er ikke dovne danskere, men griske arbejdsgivere, sagde formanden for Den Grønne Gruppe, Arne Grevsen på gruppens konference i Aalborg. I mange år har arbejdsgiverne været glade for dansk arbejdskraft inden for gartneri, landbrug og mejeri. Nu er de det pludselig ikke længere. Så de kører en historie frem om, at danskerne er dovne de gider ikke arbejde, de er altid syge og har barnets første sygedag i et væk. Med disse bemærkninger indledte formanden for Den Grønne Gruppe, Arne Grevsen det afsnit i den mundtlige beretning, der handlede om den allerstørste udfordring nemlig social dumping. Og han fortsatte: Det er lykkedes arbejdsgiverne at sælge historien om de dovne danskere, der ikke gider plukke jordbær eller muge ud i staldene. Men forskellen er jo ikke, at danskerne lige pludselig er blevet dovne. Forskellen GREEN PEAS SAMFUNDSSIND Mange af vore jobs bliver aldrig slået op herhjemme. I stedet henter arbejdsgiverne arbejdskraften udenfor landets grænser ovenikøbet med staten som bidragyder og nogle af vore skoler som fødselshjælpere. Det er på tide, at arbejdsgiverne viser samfundssind og ansætter nogle af de mange ledige herhjemme ikke for lud og koldt vand, men til en ordentlig løn og ordentlige vilkår. Danmarks status som et skattefinansieret velfærdssamfund bliver truet, når så mange tjener deres penge, men ikke betaler skat i Danmark. Her hjælper EU bestemt heller ikke, for hvem skal betale regningen, når man kan få velfærdsydelserne med hjem til sit eget hjemland, blot man har arbejdet i kort tid i Danmark. Arne Grevsen sluttede denne del af beretningen med denne bøn til forsamlingen: Det er ikke den enkelte bulgarer, lette eller polak, der er problemet. Det er ham, der udnytter ham. Du kan læse hele formandens beretning på hjemmesiden: Danmarks store ærtekonge, Per Skov Johansen er en kreativ mand: Hans selskab hedder GREEN PEAS (udtales ligesom GreenPeace). Men han går videre: Han er medlem af GLS-A og han er ikke medlem af GLS-A. Han har nemlig to selskaber. Så når han ansætter bulgarske ærteplukkere skriver han at de både arbejder under overenskomst og ikke under overenskomst. Så kan dagsformen jo afgøre, om ærteplukkeren arbejder med eller uden OK. Citat fra Arne Grevsens mundtlige beretning 3

4 3F KONGRES Frivillige STJÆLER vore job Husejere, der selv lægger fortov. Borgere, der selv holder kommunens grønne anlæg. Frivillige, der tager arbejdsopgaverne fra de fastansatte på et hospice. Når kommuner med betrængt økonomi begynder at spekulere i at erstatte ordinært ansatte med frivillige, så siger vi stop. Sådan lød det klare budskab fra gruppeformand Ellen K. Lykkegård i sin beretning til godt 100 delegerede på Den Offentlige Gruppes konference på 3F s kongres. 3F skal præge udviklingen i den offentlige sektor og den udvikling skal tilbage på dette spor igen. Nyttejobbere, frivillige og andre truer 3F erne på deres brød. Hvis man spørger rundt i landets kommuner, hvor de forestiller sig, at nyttejobbene skal oprettes, så lyder det sådan her: Strandrensning, by-rengøring, sneskovling, opkridtning af fodboldbaner. Er der noget her, der rimer på 3F? Yes! Det bliver igen-igen vores jobområder, der kommer til at stå for skud, sagde Ellen K. Lykkegård. Gruppeformand Ellen K. Lykkegaard langede ud efter de frivillige (Foto: 3F) AKTIVERING Hun understregede, at det er rigtig godt, at for eksempel unge på kontanthjælp sikres varig beskæftigelse eller uddannelse. Og en god og fornuftig aktivering kan være en vej til dette. Men den nye kontanthjælpsreform, vi har fået, indeholder ikke gnisten af arbejdsmarkedspolitiske perspektiver. Tanken er i stedet, at de unge skal vende om i døren til kommunen. Eller gå ud som løndumpere på kommunale arbejdspladser, lød det fra Ellen K. Lykkegård. UDLICITERING Truslen om udlicitering prægede også debatten. På fire år er antallet af 3F-job faldet mellem 25 og 30 procent på det offentlige specialarbejder- og rengøringsområde. Primært på grund af udlicitering. Derfor skal 3F være i offensiven og være med til at finde alternativer: En fornuftig omorganisering og investering i efteruddannelse af medarbejderne kan faktisk føre til gode job med mange funktioner. Og det kan igen være et bolværk mod udlicitering, sagde Ellen K. Lykkegård. EU ØDELÆGGER EU-bestemmelserne om retten til at overflytte sociale ydelser ødelægger det danske overenskomstsystem. Det er ikke rimeligt, at man kan få børnechecks til sine børn i Bulgarien eller Rumænien, bare fordi man har arbejdet kortvarigt i Danmark. Den bestemmelse må ændres. Citat: Flemming Grønsund fra debatten. KONKURRENCE Billig østeuropæisk arbejdskraft er ikke kun et problem for de ansatte. Det må da være træls for en gartner, der overholder overenskomsten at se konkurrenterne underbyde markedet, fordi han bruger uorganiseret arbejdskraft. Hvorfor gør GLS-A ikke noget for at rydde op i egne rækker Citat: Charlotte V. Pedersen i debatten 4

5 3F KONGRES GRØN enmandshær Med kroner i lommen og et stort behov for at hverve medlemmer og indgå overenskomster, søsætter Den grønne Gruppe fra nytår et helt nyt initiativ det grønne kampagnekontor. Det er nok en tilsnigelse at kalde det et kontor, og formanden for Den grønne Gruppe, Arne Grevsen, kaldte det da også en enmandshær, der skal rejse land og rige rundt og hjælpe afdelingerne med at organisere og tegne overenskomster. Formålet med det nye kontor er at tegne overenskomster på udvalgte områder det kan være geografiske områder eller det kan være faglige områder. Det nye er ikke at organisere medlemmer Det nye er ikke at tegne overenskomster Det nye er at lave systematik og hjælpe afdelingerne med at føre gruppens strategiske valg ud i livet. Pengene til den grønne kampagne kommer fra overenskomstforhandlingerne med GLS-A. Her har 3F forhandlet sig frem til, at der afsættes i alt kr. om året til fagligt arbejde, og det er de penge, der nu målrettet indsatsen for at skaffe medlemmer og overenskomster. ET GODT EKSEMPEL Arne Grevsen nævnte i sin forelæggelse den kampagne, som er ført med stor succes på mink-området. Her fandt man ud af lokalt, at det var en næsten umulig opgave at gå ud til den enkelte avler og få ham til at skrive under. I stedet valgte man at gå sammen på tværs af afdelingerne, og man koncentrerede kræfterne et sted, nemlig Kopenhagen Fur, der modtager stort set alle skind i Danmark. Kopenhagen Fur kunne godt se problemet med de dårlige arbejdsforhold i branchen DE SMÅ SEJRE Det er trods alt bedre at en ud af tre er organiseret, end at ingen er. Lad os se det som en succes, og ikke en fiasko, at de to ikke kom med. Der ligger jo gårde ude i det åbne land, som siden Danerne blev kristne ikke har været dækket af en overenskomst. Om de skulle ligge et par måneder mere, er jo ikke afgørende. Citat fra Arne Grevsens mundtlige beretning og man vedtog simpelthen, at man ikke ville modtage skind fra uorganiserede pelserier. -Se, det var et smart, strategisk valg og en stor succes, konstaterede gruppeformand Arne Grevsen. Du kan andetsteds i GRØNT læse om et af de gode resultater af mink-kampagnen, nemlig et skræddersyet kursus for minkpassere. Uventet valg Kongressen 2013 bød på noget så uventet som kampvalg til både hovedbestyrelse og gruppebestyrelse. Det medførte, at HB-medlem Thomas Møller, Århus Rymarken, ikke blev genvalgt til hverken HB eller GB. Til gengæld blev det til et kanonvalg for GRØNT s redaktør, faglig sekretær Flemming Grønsund fra BJMF i København. Han fik 51 ud af 52 mulige stemmer til Hovedbestyrelsen. Her fik han følgeskab af: Villy Sørensen, 3F Holstebro (der går på pension i perioden) (50 stemmer) Hans Nissen, 3F Nordøstsjælland (50 stemmer) Peter Møller Sjøgren, 3F Vojens (35 stemmer) Lars Mark Jensen, 3F Aalborg (32 stemmer). Den Grønne Gruppes folk i 3F s hovedbestyrelse består af disse fem, plus gruppens formand Arne Grevsen og næstformand Peter Kaae Holm. Du kan læse alle de øvrige valg på vores hjemmeside: dengronneportal.dk under Faglige Nyheder Hovedbestyrelsen og gruppebestyrelsen samlet omkring den genvalgte formand Arne Grevsen (i blå skjorte) 5

6 ØSTARBEJDERE - Vi er ikke IDEOLOGER 6 Skulle det lykkes 3F at organisere landbruget som en samlet branche, vil erhvervet vil lukke ned og flytte udenlands, siger direktøren for Arbejdsudleje ApS, der udlejer østarbejdere til kr. i timen Få en dygtig medarbejder leveret på stedet: Pris 88 kr. i timen! Sådan lyder tilbuddet fra virksomheden Arbejdsudleje ApS, der i avisannoncer specielt henvender sig til arbejdsgivere i landbruget. Vi har spurgt ejeren af virksomheden, Andreas Kauders, hvordan han kan tilbyde så billig arbejdskraft. Prisen på 88 kr. i timen er vi i stand til at holde så lavt ved at have en effektiv organisation, der hele vejen igennem har fokus på omkostningsminimering. Vi har effektiviseret og automatiseret vores forretningsgange der, hvor det er muligt og vi har outsourcet vores Annoncen fra Arbejdsudleje Aps, blev bragt i Effektivt Landbrug 29. august GRØNT har forelagt oplysningerne i artiklen for juristerne i 3F og de svarer sådan her på vores henvendelse: Forbundets juridiske sekretariat udtaler, at i det omfang de nævnte lønoplysninger er korrekt gengivet, så kan dette forhold meget vel være i strid med aftalelovens 36, idet aflønningen i så fald vil være åbenbart urimelig. I så fald vil det være muligt for den enkelte ansatte at kræve efterbetaling i form af en rimelig aflønning eventuelt med udgangspunkt i den på området herskende overenskomst. Ifølge den sparsomme retspraksis der er på området, så vil det typisk for arbejdsgiver være en skærpende omstændighed, at der er tale om udenlandsk og/eller ung arbejdstager. administration til østlandene, hvor timelønnen er på omkring de 15 kr. i timen, siger Andreas Kauders og tilføjer: Vores medarbejdere hører ikke til højtlønsgruppen, hvis du ser det med danske briller, men de udfører heller ikke højtlønnede jobs. Der er ikke nogen der forventer at få en særlig høj løn for f.eks. at muge ud i staldene, uanset hvilken nationalitet man er. Andreas Kauders siger, at med lokale øjne, er lønnen han tilbyder dog slet ikke så ringe, og det er også derfor, at rigtig mange har lyst til at tage de jobs som han formidler. Direktøren fremhæver også, at medarbejderne er glade for at få muligheden for at tage jobbene. 15 KRONER I TIMEN Ifølge GRØNT s beregninger, så får de ansatte hos Arbejdsudleje en timeløn på kr., hvis virksomheden overholder reglerne og tilbageholder 30 % til skat, 12,5 % i feriepenge + 15 % i pension samt en mindre fortjeneste til Arbejdsudleje. Til det siger direktør Anders Kauders: Det er firmaets politik ikke at diskutere de emner, du spørger til, offentligt, da det er en forretningshemmelighed. Jeg har derfor desværre ikke mulighed for at kommentere på dine tal. ARBEJDSKRAFT I RETTE KVALITET Er der en grund til, at I ikke er en del af det danske aftalesystem? Jeg tror at du misforstår os, hvis du mener, at vi ikke har lyst til at blive en del af det danske aftalesystem. Vi er en virksomhed, som er dygtig til at rekruttere og formidle arbejdskraft fra østlandene. Vi kan gøre det omkostningseffektivt og smidigt. Vores stærke side er ikke, at vi kan levere uorganiseret arbejdskraft, men at vi kan levere arbejdskraft i rette kvalitet, forklarer direktøren og fortsætter: Som virksomhed er vi ikke ideologer, vi er til for at betjene et behov hos både vikarer og kunder. Det behov som vi har fundet og afdækker til dagligt er behov for arbejdskraft til landbruget, hvor en overvejende majoritet af landmændene og arbejdskraften ikke er organiseret. Så på det område, med de medarbejdere, kunder, konkurrenter er det ikke muligt at drive forretning med en overenskomstmæssig løn, da området ikke er organiseret. 3F har en overenskomst på landbrugsområdet, men hvis de fleste landmænd og landbrugsmedhjælpere ikke er organiserede og ikke følger overenskomsten, så nytter det ikke noget at vi skulle gøre det alene.

7 INGEN HJÆLP FRA 3F I følge Andreas Kauders har hans virksomhed stor lyst til at indgå en overenskomst. Han siger: Vi har bestemt lyst til at blive en del af det danske aftalesystem, selvfølgeligt, i en branche, hvor de fleste arbejdstagere og arbejdsgivere er organiserede. Der tror vi, at vi har udmærkede chancer for at drive et vikarbureau. Men for at være helt ærlig, så har vi ikke så stor forstand på det danske aftalesystem, og bl.a. derfor har vi for nogen tid siden spurgt 3F om de kunne være os behjælpelige med at vejlede os, så vi kan komme til at arbejde på det danske arbejdsmarkedsmodel. Der var desværre ikke meget hjælp at hente. Det var som om 3F ikke blot var interesseret i at opretholde det danske arbejdsmarkedsmodel, men i mindst lige så høj grad var interesseret i at beholde danske arbejdspladser på danske hænder. LANDBRUGET VIL DØ Andreas Kauders mener, at han som virksomhed skal fungere på markedsøkonomiske vilkår og det nytter ikke at forsøge sig med planøkonomi eller ideologier, for så går man konkurs. For øvrigt, hvis det, teoretisk set, skulle lykkes 3F at organisere KAN IKKE GENKENDE 3F kan ikke kende Andreas Kauders udlægning om, at fagforeningen ikke har villet forhandle en overenskomst. - Faktisk har vi haft kontakt til virksomheden flere gange, fortæller faglig sekretær Flemming H. Grønsund og tilføjer, at han har altid brugt en masse ord uden at ville indgå i konkrete forhandlinger. Formanden for 3F Høje Taastrup, Jan Riggelsen, havde for nogle år siden en længere dialog med henblik på oprettelse af overenskomst, uden at det blev til noget. Og i øjeblikket er BJMF i dialog med med arbejdsgiveren om oprettelse af overenskomst. landbruget som en samlet branche, med de lønkrav der er i den nuværende overenskomst, så vil landbruget lide samme skæbne som syerskerne, skibsværfterne, og nu slagterierne, nemlig at erhvervet vil lukke ned og flytte udenlands. Og det danske landskab vil ændre sig markant, slutter direktør for Arbejdsudleje ApS, Andreas Kauders. I Kapitel 2 står: Vikarbureauets forpligtelser 3. Vikarbureauet skal sikre, at vikaren under dennes udsendelse til en brugervirksomhed, for så vidt angår arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning, mindst har vilkår svarende til, hvad der ville have været gældende i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende generelle bestemmelser, hvis vikaren havde været ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af samme arbejdsopgave. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 finder de regler, der gælder i brugervirksomheden i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre generelle bestemmelser om beskyttelse af gravide eller ammende kvinder, børn og unge, ligebehandling af mænd og kvinder samt foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, anvendelse. Til lovforslag nr. L 209 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2013 Forslag til Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 1) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v. 1. Loven finder anvendelse på vikarer, som har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et dansk eller et udenlandsk vikarbureau og af vikarbureauet udsendes til brugervirksomheder i Danmark for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under disses tilsyn og ledelse. Stk. 2. Loven finder anvendelse på offentlige og private virksomheder, som er vikarbureauer eller brugervirksomheder, og som udøver en økonomisk aktivitet, uanset om de virker med gevinst for øje. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler og ansættelsesforhold, der er indgået inden for rammerne af et specifikt offentligt eller offentligt støttet program, som vedrører sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag med henblik på erhvervsuddannelse, integration på arbejdsmarkedet eller omskoling. 2. I denne lov forstås ved: 1) Vikarbureau: En fysisk eller juridisk person, som indgår en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med vikarer med henblik på at udsende dem til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under disses tilsyn og ledelse. 2) Vikar: En lønmodtager, som har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau med det formål at blive udsendt til en brugervirksomhed for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under dennes tilsyn og ledelse. 3) Brugervirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, for hvem og under hvis tilsyn og ledelse en vikar midlertidigt udfører en arbejdsopgave. 4) Udsendelse: Den periode, hvor vikaren midlertidigt udfører arbejdsopgaver i brugervirksomheden under dennes tilsyn og ledelse. Kapitel 2 Vikarbureauets forpligtelser 3. Vikarbureauet skal sikre, at vikaren under dennes udsendelse til en brugervirksomhed, for så vidt angår arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning, mindst har vilkår svarende til, hvad der ville have været gældende i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende generelle bestemmelser, hvis vikaren havde været ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af samme arbejdsopgave. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 finder de regler, der gælder i brugervirksomheden i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre generelle bestemmelser om beskyttelse af gravide eller ammende kvinder, børn og unge, ligebehandling af mænd og kvinder samt foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, anvendelse. Stk. 3. En vikar har efter anmodning til vikarbureauet ret til at få oplysninger om de ansættelsesvilkår, der i henhold til stk. 1 og 2 er gældende under vikarens udsendelse til en brugervirksomhed. Stk. 4. Et vikarbureau må ikke anvende successive udsendelser af en vikar uden saglig begrundelse herfor. Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis vikarbureauet omfattes af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, hvorved den generelle beskyttelse af vikarer respekteres. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde, EU- Tidende 2008, nr. L 327, side 9. Endvidere udnyttes med loven artikel 3, stk. 9, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Beskæftigelsesmin., j.nr Bliv faglært Greenkeeper Groundsman Anlægsgartner Fra ufaglært til faglært Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen (EUD) eller gennem vores efteruddannelseskurser. Bliv inspireret! Kontakt Annie Sønderby på tlf eller via: ansb@amunordjylland.dk Se vores samlede udbud på Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf , AX

8 UDDANNELSE 50 år helt ude i skoven Omkring 3500 mennesker mødte op for at fejre Skovskolens 50 års jubilæum og Naturens Dag gæster var med til fest, da Skovskolen i Nødebo i Nordsjælland holdt sin 50 års fødselsdag. Dagen blev fejret samtidig med Naturens Dag, så mange af fødselsdagsgæsterne var sikkert også kommet for at få en sjov naturoplevelse med ridning, klatring, knivfremstilling, svampekendskab mm. Skovskolen blev indviet i sommeren 1963 af landbrugsminister Karl Skytte, der symbolsk savede en granrafte, placeret ved indgangen til skolens hovedbygning, over. Dermed kulminerede flere års forarbejde af arbejdsgivere, fagforeninger og politikere for at opkvalificere de danske skovarbejdere. Det var tre forskellige udviklingsforløb, der satte arbejdet i gang: Skovbrugserhvervets ønske om adgang til velkvalificeret arbejdskraft, den tekniske udvikling efter anden verdenskrig og et unikt interessefælleskab mellem erhverv, fagforeninger og ressortministerium om gode, praktiske skovuddannelser. Samtidig var motorsaven blevet opfundet, og det gav behov for både ny uddannelse og tilhørende faciliteter. NATUR OG SUNDHED Siden indvielsen er der sket meget på flere planer på Skovskolen. -Mængden af udbudte uddannelser og dermed studerende er steget markant, hvilket i flere omgange har skabt behov for flere bygninger. Samtidig er det grønne fokus udvidet. Skovskolens leder, Anders Bülow, fortæller: Vi har bevæget os fra skoven ud i det åbne land og langt ind i byen. Vi beskæftiger os i dag med skov og natur, parker og landskab samt friluftsliv og formidling. De grønne arealer er samtidig kommet på den politiske dagsorden som en ressource i velfærdssamfundet til læring, sundhed og helse. Netop fokus på læring, formidling og sundhed førte i 2011 til etablering af Skovskolens seneste afdeling, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling. Skovskolen benyttede også jubilæet til at tage første spadestik til en større udbygning. Her på redaktionen ønsker vi også tillykke med jubilæet. Cirka mennesker mødte op på Naturens Dag på Skovskolen, vejret var fantastisk og der blev indviet og fejret, så det var en lyst! Fotograf: Mikal Schlosser. Skovskolens uddannelser Have- og parkingeniør, Skov- og landskabsingeniør, Skov- og naturtekniker, friluftsvejleder, naturvejleder og diplom- og masterkurser i friluftsliv. Desuden arbejdsmarkedsuddannelser inden for skov-, park-, landskabsdrift og friluftsliv. Organisation: Skovskolen har tidligere hørt under bl.a. Landbrugsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Undervisningsministeriet. I dag er Skovskolen en sektion under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Skovskolen i tal Areal: 17 ha Bygningsareal: m2 Antal studerende (2013): 400 Årselever Antal medarbejdere (2013): 70 Omsætning(2013): 65 mio. kr. Skovskolen har desuden en filial på Djursland. 8

9 EFTER MINKKONFLIKTEN Det ligner en VINDER I forlængelse af konflikten på mink-området har 40 ledige 3F-ere fået mulighed for at uddanne sig til minkpassere. Gitte Søgaard svinger kniven over minken og forklarer kursisterne, hvordan bl.a. fordøjelsesystemet hos en mink er indrettet. Der står syv mænd og en enkelt kvinde omkring stålbordet, hvor læreren er ved at skære en flot sort mink op. De bøjer sig interesseret ned over bordet, og spørger ind til det, de ser. Lidt længere væk fra bordet står en halv snes andre og følger med i passende afstand og længst væk står et par stykker, der tydeligvis ikke har det godt med blod og indvolde. Vi er samlet i biologilokalet på Nordjyllands Landbrugsskole, og det er kursusleder Gitte Søgaard, der svinger skalpellen over den sorte mink. Hun er i gang med at undervise på det, der ligner en ren vinder-sag nemlig et målrettet kursus, der skal gøre i alt 40 ledige 3F-ere til minkpassere. Om det så bliver en vinder vil vise sig om nogle uger, når de første 17 kursister skal ud og finde arbejde i minkbranchen. LOVPLIGTIGT KURSUS I 2012 blev det lovpligtigt at de medarbejdere, der skal passe mink, skal gennemgå et kursus som minkpassere. Det lovpligtige kursus er kun på 8 timer, men i samarbejde med GLS-A og Kopenhagen Fur har 3F tilrettelagt et fire ugers kursus med indlagte besøg ude i virkeligheden. Det er så tanken, at de 40 ledige 3F-ere efterfølgende får fast arbejde som minkpassere. Jeg tror ikke, de i første omfang kommer til at pelse mink, men de vil i første omgang komme til at passe de levende mink. Når de så har fået erfaring kan de komme til at pelse, vurderer Gitte Søgaard, der kun har lovord til overs for hendes kursister. FLITTIGE OG GLADE -Glem al snak om, at de ledige ikke gider lave noget. Mine kursister møder hver morgen minutter før timen starter klar til at komme i gang. Jeg er såmænd den sidste, der kommer, griner Gitte Søgaard, og hun fortsætter: De ved godt, de har fået en stor chance for at få en uddannelse, hvor der er job i den anden ende. De er seriøse og og har store forventninger til, at de kan komme i arbejde. Nu er det så op til minkavlerne at tage godt imod dem, når de skal ud og søge ansættelse. GLADE KURSISTER To af de 22 kurister på Nordjyllands Landbrugsskole er Sabrina Thybo fra Tylstrup og Jan Jepsen fra Vebbestrup. De har hver sin indgang til kurset. Sabrina er uddannet landmand med speciale i svin, og har senest arbejdet på en minkfarm. Hun blev sæsonledig, men greb så chancen, da hun fik tilbudt dette kursus. Jan har arbejdet som lagermand i år. Han er gået ledig i to år og glæder sig til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Der er ikke noget arbejde indenfor mit område, og man er bare nødt til at prøve noget andet. Jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg har engang som knægt passet mink, men tingene har jo ændret sig en del siden, siger Jan Jepsen. GRØNT vil i de kommende måneder følge Sabrina og Jan for at høre, hvordan det går dem. Sabrina Thybo og Jan Jepsen foran den smukke landbrugsskole i Lundbæk ved Nibe. Minkpasserkurset omfatter bl.a.: Regler og retningslinjer for pasning, dyrevelfærd og produktionen. Arbejdsgangen ved parring og generelt om avl af dyrene. Foder og fodring. Sygdomme og sundhed. Pelskvalitet, hårlængde og farve. Besøg på minkfarme og pelserier Kurset slutter med en-to ugers praktik på en minkfarm Det lovpligtige aflivningskursus 9

10 FAGLIGT NYT Frivillige skal passe HELLEANLÆG I Fjenneslev skal frivillige passe to nye helleanlæg midt på den trafikerede Ringsted landevej. 3F har protesteret. Den lille midtsjællandske landsby Fjenneslev er gennemskåret af den stærkt trafikerede Ringstedvej. For at øge trafiksikkerheden har Sorø kommune derfor anlagt to helleanlæg med træer og blomsterkummer. Men det er ikke kommunens Vej & Park afdeling, der skal passe og pleje helle-anlæggene. Det skal frivillige fra Alsted-Fjenneslev Lokalforening, der er en slags landsbyråd. Det fortalte TR og medlem af 3F Slagelse, Nynne Pagels, på Den Offentlige Gruppes konference i Aalborg, og hun tilføjer til GRØNT: Det virker jo helt forkert, at frivillige skal udføre kommunalt arbejde. Dem, der arbejder på en offentlig arbejdsplads, skal have løn. Længere er den ikke, siger Nynne Pagels. Formanden for 3F Slagelse, Jane Møller, fortæller, at afdelingen straks gik ind i den principielle sag fra Fjenneslev. Vi har sagt til Sorø kommune, at vi ikke vil acceptere, at frivillige kommer og tager det arbejde som vores medlemmer udfører som almindeligt arbejde.. Det kan godt være, det er en lille sag, men det er et skråplan, vi kommer ind på. Formanden for Teknik & Miljøudvalget, Linda Nielsen, SF, siger til TV2-ØST om kritikken: Vi vil ikke have den slags arbejde i Vej og Park fremadrettet. Det har vi ikke ressourcer til at have. Hvis borgerne ikke ville hjælpe, ville vi smide sten i hellerne, og så ville vedligeholdelsesarbejdet slet ikke være der. FORSØGSORDNING Teknik-og Miljøudvalget har besluttet at gennemføre projektet som et forsøgsprojekt, der skal løbe i resten af 2013, hvorefter udvalget igen skal vurdere sagen. Beslutningen blev taget af et flertal i udvalget, bestående af to socialdemokrater og en SF-er. Imod stemte den konservative Per Hovmand og Venstre-manden Jens Nygaard. Han har tidligere sagt til Sjællandske Medier: Frivillige har ikke noget at gøre på vejene. Sprøjtecertifikatkursus 10 dage Kursusperiode: Kursusmål: Du lærer at planlægge og udføre hensigtsmæssig plantebeskyttelse i jordbruget under hensyn tagen til miljø og sikkerhed samt gældende love og bestemmelser. Du lærer at vælge og anvende personlige værnemidler og sprøjtetyper til givne sprøjteopgaver. Du lærer at identificere vigtige kulturplanter og forskellige skadevoldere og herudfra vælge egnede bekæmpelsesmidler og -metoder i nærmere givne situationer, fx optimale sprøjtetidspunkter ud fra udviklingstrin, klimafaktorer og eventuelle skadetærskler. Du lærer, ud fra en nærmere given sprøjteopgave,at vælge dyssetype, dyssetryk, fremføringshastighed, at beregne væskemængde og dosering samt at udføre kalibrering af sprøjten. Opfølgningskursus Lovpligtigt for alle med sprøjtebevis eller sprøjtecertifikatkursus 1 dag Kursusdatoer: , Kursusmål: Du lærer ved planlægning, vurdering af bekæmpelsesbehov og udarbejdelse af behandlingsstrategier for plantebeskyttelse i jordbruget at udnytte seneste forsknings- og forsøgsresultater på området. Du lærer at planlægge og hensigtsmæssigt udføre plantebeskyttelse i jordbruget under hensyntagen til ny viden om eksisterende og nye bekæmpelsesmidler på markedet. Du lærer at planlægge og hensigtsmæssigt udføre plantebeskyttelse i jordbruget på baggrund af kendskab til ny eller ændret lovgivning vedrørende bekæmpelsesmidler og påvirkninger på omgivende miljø. 10 Struervej Aalborg Øst Tlf Pris Kurserne koster kr.120 pr. dag. Du kan søge om løntabsgodtgørelse på begge kurser. Er du ledig? Har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, er kurserne gratis. Ring og hør mere om dine muligheder. Undervisningssted Agri College Aalborg Struervej Aalborg Øst Tilmelding og information Tilmeld dig på Spørgsmål? Ring til Gitte Nyby på telefon

11 UDLICITERING Røde kommuner UDLiciterer Udlicitering er blå ideologi. Men røde kommuner er mere ivrige end de blå i bestræbelserne på at få private til at løfte kommunale opgaver, viser en ny undersøgelse. Det er blevet stuerent at invitere private virksomheder ind for at yde kommunal service også i de røde kommuner. 65 af landets 98 kommuner har siden det seneste kommunalvalg i 2009 skruet op for udliciteringen. Af de ti kommuner, som har øget udliciteringsgraden mest, er otte styret af en rød borgmester, mens kun to er borgerlige. Samtidig er der en overvægt af V- og K-borgmestre i de ti kommuner, som har skruet mest ned for udliciteringen. Seks af de ti kommuner har en borgerlig borgmester, mens tre har en socialdemokratisk, og en enkelt kommune er styret af en lokal liste. Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Få tjek på mulighederne Styrk dit værd Klik ind på og tilmeld dig lige det AMU-kursus, som giver dig den faglige viden og kunnen, du kan bruge til noget!..eller kontakt os på eller så guider vi dig igennem mulighederne og alt det praktiske. RØD TENDENS Den øgede udlicitering i de røde kommuner er en ny tendens. Det forklarer Ulf Hjelmar, som forsker i blandt andet kommunal udlicitering ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).»Vi har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem partifarve og graden af konkurrenceudsættelse, hvor de blå udliciterer mest og de røde mindst. Men de nye tal kunne tyde på, at der er en bevægelse i retning af, at konkurrenceudsættelse ikke er udtryk for politisk ideologi, men er blevet et udtryk for, at en opgave skal løses bedst muligt, hvad enten det er af en offentlig eller privat leverandør,«siger Ulf Hjelmar. EMNE I VALGKAMPEN Langt de fleste områder, som en kommune arbejder med, er fastsat gennem lov og det kan kommunerne ikke gøre så meget ved. Sådan er det ikke med udlicitering. Her har Folketinget blot opstillet nogle muligheder men ingen krav til, hvor meget kommunerne skal udlicitere. Derfor er udlicitering et emne, det enkelte byråd kan beslutte sig om og derfor er det vigtigt at inddrage udlicitering i den kommende valgkamp. 8 AMU KURSER PÅ LANDBRUGS- OG GARTNERSKOLEN Græs, vækstforhold og pleje 10 dage oktober 2013 Anvendelse af gran på kirkegården 2 dage oktober 2013 Betjening og vedligehold af mindre gartnermaskiner 10 dage 28. oktober 8. november 2013 Betjening og vedligehold af motorkædesav 5 dage november og november Plantevækst og etablering af grønne anlæg 15 dage 28. oktober november Etablering af mindre anlæg med fliser og planter (basis) 20 dage 25. november december Vinterbeskæring 5 dage november og december Anlægsteknik 1 15 dage 2. december december Anlægsteknik 3 15 dage 2. december december Opfølgning sprøjtecertifikat 1 dag hele uge 50 Tilmeld dig på kurser.sceu.dk eller ring til Ingrid Nystrup for yderligere information på telefon eller mail ibny@sceu.dk. 11

12 FAGLIGT NYT Årets arbejdsplads er GRØN Trivsel, ny teknologi og god konkurrenceevne. Nordfyns Vej og Park vandt prisen som Årets Arbejdsplads. Det blev Idrees, Lene, Bent og deres 50 kolleger fra Nordfyns Vej og Park, der fik den flotte pris som Årets Arbejdsplads i Det skete på 3F s kongres i Aalborg. Vej og Park i Nordfyns Kommune er en moderne offentlig arbejdsplads, hvor ny teknologi er en del af hverdagen. Et digitalt GPS-system gør, at medarbejdere via tablets, smartphones og computere hele tiden kan koordinere arbejdet med hinanden. På nogle arbejdspladser bliver den slags teknologi mødt med skepsis, fordi medarbejderne føler, at de bliver overvåget. Men det er ikke tilfældet her, lyder det fra Dan Boyter. Han er direktør i Pressalit og formand for dommerkomiteen for Årets Arbejdsplads. De er et meget sammentømret team. De har en meget sund kerne af trivsel. De er i stand til at skabe tillid til hinanden, siger Dan Boyter. Han peger også på, at Nordfyns Vej og Park dermed står rigtigt godt i konkurrencen med private aktører, der står på spring for at komme til at stå for rydde sne, vedligeholde boldbaner og lappe huller i vejene. ÅRETS ARBEJDSPLADS Der findes mange forskellige konkurrencer om at blive årets virksomhed. Men Fagbladet 3F og 3F s konkurrence er enestående, fordi virksomhederne er indstillet af medarbejderne, og fordi fokus er på virksomheden som arbejdsplads. En virksomhed kan have nok så mange gode strategier, certifikater og flotte tal men kun hvis medlemmerne har fundet det værd at indstille den, finder den vej til konkurrencen. Det var Idrees Haider, der foreslog sin arbejdsplads som årets bedste. Her siger han tak for hæderen (Foto: 3F) Du kan læse indstillingerne til Årets Arbejdsplads på Skovningssæt Hos GF er det kunderne, der deler årets overskud. Vil du også have bilforsikring med overskudsdeling? Ring på eller beregn din pris på Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet beklædning til motorsavsbrug. Sætpris fra 995,- kr (model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt) til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske). Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse 46-58/41-47, nogle læderstøvler str GF Skov og Natur Kattesund Horsens Dansk Skovkontor A/S. Tlf

13 Tjek sikkerheden GRØNNE FOLK ER GLADE Legepladser er sjove. Og det skal de helst blive ved med at være. I dag findes der dog ingen lovgivning om sikkerhed på legepladser i Danmark. Og det er derfor op til legepladsejere typisk kommunernes Vej & Park-afdelinger selv at garantere for sikkerheden. Det kan være utroligt svært for legepladsejere at gennemskue, om man egentlig har en legeplads, der er sikker nok. Og da vi ikke har nogen lovgivning på området, er der ingen lovkrav at holde sig til. Ofte er faresignalerne ikke synlige, fordi de tit opstår over tid på grund af slitage, siger Maria Vitten, der er certificeret legepladsinspektør i DS Certificering. DS Certificering eller Danske Standard er den eneste virksomhed, der både godkender legepladsredskaber hos producenterne, laver legepladsinspektion og kan uddanne og certificere legepladsinspektører i Danmark. Desuden kan man få hele legepladsen certificeret. Vi har vidst det længe, men nu er der også bevis for det. Mennesker, der arbejder grønt, er glade mennesker. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har indsamlet svar fra beskæftigede. Og denne meget omfattende undersøgelse viser, at gartnere og landmand ligger på en flot fjerdeplads, når de skal vurdere deres eget arbejdsmiljø. Kun Ledere, sundhedsarbejdere og ingeniører synes de har det bedre. Kategorien Gartnere og landmænd dækker over alle de grønne brancher, og hvis man dykker ned i tallene, kan man læse, at det fysiske arbejde trækker ned i bedømmelsen af arbejdsmiljøet. Her er der plads til forbedring. Du kan læse hele undersøgelsen på Kilde: LO s Ugebrev A4 VI UDDANNER FOLK VÆLG MELLEM VORES MANGE KURSER, BL.A.: Grønne AMU-kurser holder dig opdateret Uanset om du er ny eller gammel i fagene gartner eller ejendomsservice, er det altid en god idé at holde dig orienteret og opdateret i dit fag. Derfor tilbyder KTS dig kurser inden for Etablering og pleje Anlæg jord og planter Anlæg sten og fliser Betjening af maskiner Ejendomsservice Københavns Tekniske Skole Fabriksparken Glostrup en verden af muligheder Har du spørgsmål, så ring til kursussekretær Iben Sandemand på tlf eller send en mail til iks@kts.dk. Læs mere på Etablering af mindre anlæg med fliser og planter (44276) Anlæg i betonsten lige/buede linier (42306/42307) Grundlæggende/udvidet beskæring (40842/40843) Planteliv, økologi og miljølære (45728) Motorsav/mindre gartnerimaskiner (42383/42302) Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat (42389) Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg (42340) RING OG HØR NÆRMERE PÅ TLF Er du i AMUs målgruppe, har du mulighed for at søge løntabsgodtgørelse på 640,80 kr. pr. dag. Bortset fra en deltagerbetaling på 120/180 kr. pr. dag, er kurserne gratis. Hvis du er ledig og har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, kan du deltage på kurserne uden selv at betale deltagerbetalingen. Petersmindevej Odense C C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Tlf Vi uddanner folk 13

14 Mortens klumme: Mere, skat! Som jeg fortalte dig sidste gang, har jeg aldrig haft dårlig samvittighed over for Skattefar, når jeg har lavet sort arbejde. Til gengæld har det heller aldrig generet mig at betale skat. Når man tænker over det, får vi faktisk en del for pengene: Gratis skolegang og lægehjælp, politi og forsvar, folkepension til de gamle og sociale ydelser til medborgere, der ikke kan forsørge sig selv. De kongelige, for eksempel. I de første mange år af mit arbejdsliv betalte jeg mere og mere i skat for hvert år, der gik. Nu har skat og penge og den slags aldrig været min stærke side, men en del af forklaringen var vist, at min løn blev højere. På den baggrund var det sikkert rimeligt nok, at min skat også blev højere. I de senere år har jeg derimod betalt mindre og mindre i skat. Jeg er nemlig også blevet ramt af de skattelettelser, som den forhenværende borgerlige regering indførte, og som den nuværende knap så borgerlige regering ikke tør afskaffe. Selvfølgelig er det rart nok med lidt flere penge til rådighed. Jeg kan give mine børn lidt større julegaver, jeg kan tage dem med lidt længere væk på ferie, jeg kan drikke dyrt tjekkisk øl, og jeg kan skifte min bærbare pc ud lidt oftere. Imidlertid er der noget, der ikke rigtig hænger sammen for mig. Hvordan kan samfundet have råd til, at jeg slipper billigere i skat, samtidig med, at der skal spares alle mulige steder? Man sparer på skolerne. Flere elever i klasserne og bygninger, der forfalder. Det giver dårligere vilkår for undervisningen, og derfor er det ikke spor mærkeligt, at de rige sender deres børn i privatskole. Man sparer på de sociale ydelser. Det giver øget fattigdom, og fattige mennesker er plaget af sygdom og anden elendighed, der belaster de offentlige kasser. Man sparer på de grønne områder. Triste og misligholdte omgivelser gør mennesker sure og vi mennesker gør mest nytte, når vi er glade. Jeg tror, man sparer de forkerte steder. Der bliver færre og færre helt almindelige offentligt ansatte, såsom lærere, pædagoger, sosu-assistenter og gartnere. Til gengæld bliver der flere og flere af den slags offentligt ansatte, hvis job er at sidde og holde møder. Der er gerne tale om højtlønnede folk, som mener at have forstand på, hvordan lærerne, pædagogerne, sosu-assistenterne og gartnerne kan udføre deres arbejde mest effektivt. Det kan man holde mange møder om. I mine øjne er der brug for flere helt almindelige offentligt ansatte, og det vil jeg gerne betale mere i skat for at få. Forudsat, at de ikke skal sidde og holde møder. Derudover synes jeg som bekendt, at man skal spare kongehuset væk. Aktivitetskalender 2013 Dato Sted Emne oktober Hotel Storebælt, Nyborg Kursus for uddannelsesambassadører november Hotel Storebælt, Nyborg Kursus for uddannelsesambassadører november Smålandshavets Kursuscenter Dyrepassernes årsmøde. FIU nr december Odense GOPS Kursus for uddannelsesambassadører 2014: januar Odense Congress Center Fagmessen 2014 for Blomsterhandlere og Havecentre Her er vinderne af øl-konkurrencen: Kurt Hansen Lotte Schmidt Tina Frølich Johnny M. K. Berthelsen Gunner Thalberg Michael Holkenfeldt Allan Nørregaard Vibeke Hansen Mikkel Tofte Lars Svendsen Vinderne har fået direkte besked fra redaktøren RETTELSE I sidste nummer fra GRØNT bragte vi et forkert billede på side 8 til artiklen om kammerherre Henri Hage. Billedet forestillede ikke Henri Hage, men derimod hofmarskal Ove Ullerup. Vi beklager. ÅRSMØDE i Dyrepassernes Landsbrancheklub november 2013 på Smålandshavet i Karrebæksminde. Tilmelding sker via afdelingen på FIU nr Mere om programmet følger. Se på Kom frisk ;-) 14

15 grønne på messe Tillæg til GRØNT Magasinet for os, der arbejder grønt Magasinet for os, der arbejder grønt dengronneportal.dk Magasinet for anlægsgartnere blomsterbindere groundsmen dyrepassere elever frilandsgartnere gartneriarbejdere landarbejdere greenkeepere agro-industrien dyreassistenter maskinfører planteskolegartnere servicegartnere skovarbejdere væksthusgartnere kirkegårdsansatte grønne gårdmænd jordbrugsteknologer 1

16 Det skal være effektivt Effektive maskiner og klimaforandringer var overskrifterne for sommerens grønne messer, der blev besøgt af mere end grønne fagfolk Hvis du gik og troede, at effektiviseringsbølgen var forbi, så må du nok til at tro noget andet! Årets grønne fagmesser i Brovst, Slagelse og Langesø præsenterede nemlig rigtig meget nyt udstyr, der kan gøre de grønne jobs mere effektive og dermed spare mandskabstimer. Flere af de udstillere som Grønt talte med på messerne meldte om stor interesse for netop dén type maskiner. En af dem er René Franck fra GreenTec A/S. Han siger: Folk mødte op, i større grupper, fra Et af de mere muntre indslag på Have & Landskab. Som udstilleren sagde: Mester vil hade dem, svendene elsker dem. forskellige sektorer som landbrug, entreprenører og ikke mindst det offentlige. Det var et målrettet publikum, der havde en helt klar dagsorden. Specielt vores nye hæksnitter, som findeler det afklippede materiale, var interessant for flere entreprenører og kommuner, der ønsker at nedsætte mandskabstimer. I effektiviseringens navn har en tidligere brolægger slået sig ned for at udvikle hjælpemidler, som blandt andet kan spare medarbejdere i belægningsfirmaer for tungt, fysisk arbejde. Som arbejdsgiver kan man prøve at regne på den enkelte medarbejders effektivitet i tidsrummet mellem kl. 12 og 16. Hvad kan de udrette med og uden hjælpemidler? Timelønnen er den samme uanset deres indsats. Så hvorfor ikke hjælpe dem med at holde energien hele dagen og samtidig fjerne en risiko for at folk knækker sammen, siger Kewen Paick, der er opfinderen af en lille, snild maskine, der kan løfte op til kg. NATUREN ER OPPE PÅ TAGET Et andet stort tema på messerne har været vores klimaforandringer og specielt hvordan, vi kommer af med alt det vand som tilsyneladende vil vælte ned over os i fremtiden. Et spændende bud var fliser som vandet kunne trænge igennem, men også nye, grønne tage skyder frem. Senest har virksomheden Byggros fået en bestilling på et kvadratmeter grønt tag til en stor virksomhed. Ifølge virksomheden vil man med taget bringe naturen ind i byen og skabe vild, grøn og blomstrende frodighed på tage, facader, parker og vejanlæg. Projektet er udviklet i samarbejde med gartnerier, biologer og arkitekter. De lokale 3F-afdelinger har været meget aktive på de forskellige messer og med stor succes. Mere end grønne fagfolk har besøgt messerne hen over sommeren. Vi håber, at I også har fået masser af inspiration til arbejdet og noget at tænke over. Stærkeste el-dumper på markedet Perfekt til indendørs renovering Trinløs kørsel og store hjul Lav læssehøjde tornvig.co KØRER 5 TIMER PÅ ÉN OPLADNING Kom rundt overalt med 600 kg Rævevej Skive T

17 God debut for Brøns EFTER MESSERNE Profihopper en er både klippemaskine, vertikalskærer og opsamler kombineret i én maskine, der produceres i tre modeller, bl.a. denne, der har firehjulstræk. -Det er første gang vi er med på Have & Landskab. Hidtil har vi kun solgt til landbruget, så Agromek i Herning har været vores sted. Men man kan vist roligt sige, at messen var fagfolkets agromek for have og park sektionen. Sådan lyder vurderingen fra salgskoordinator Zaza Hamann fra Brøns Maskinforretning, der i 2011 overtog have-og parksortimentet fra franske Amazone. Brøns havde indtil da kun haft maskiner til landbruget.. Amazone er ikke et nyt mærke i have og park produkter. De bliver produceret i Frankrig, hvor hver enkelt maskine bliver fremstillet individuelt efter kundens ønske og behov. Produkterne er fleksible, og multimaskiner med flere funktioner i en. Sortimentet rummer græsklippere med vertikalskærefunktion, og opsamling. Kombinationsmaskiner til græssåning, tromling, eftersåning og let oprivning af græsarealer. Endvidere er der produkter til kunstbaner og mindre grus-arealer. Til vintertjeneste og gødskningsopgaver, producerer Amazone spredere i mål passende til enhver opgave. Søger du Et meget bedre indtræk ensartet fliskvalitet en robust maskine god service! Vælg så med fornuft En Flishugger fra NHS. Den kan man stole på! Makes the difference NHS Flishuggeren er fremstillet i Danmark i mere 30 år! Kontakt os allerede i dag for demo eller tilbud Kontakt: tlf NHS Maskinfabrik A/S DK-8600 Silkeborg 3

18 EFTER MESSERNE Et tryk på maven Det buede styretøj forhindrer at føreren fanges mellem styrearmene, og når der kommer tryk på den runde maveplade kører maskinen tilbage. Her viser Anne Brock Kristensen minidumperen på Have & Landskab. redder liv Det er sjældent rart at blive trykket på maven, men hvis det er en kilo tungt lastet minidumper, der trykker, kan det være direkte livsfarligt. Det problem har virksomheden Danmatech i Skive fundet en løsning på. Deres mini-dumper eller motoriserede trillebør Contractor er forsynet med en plade, der forhindrer at trillebøren maser føreren mod en væg eller lignende. Når minidumperen møder modstand f.eks. fra føreren, trykkes pladen ind og minidumperen kører den modsatte vej. Samtidig har Danmatech designet selve styret på minidumperen, så føreren kan slippe væk fra en farlig situation, idet styret er bukket i V-form væk fra føreren. Vi har arbejdet med at sikre minidumpere i de sidste seks-otte år, og med de to løsninger har vi faktisk skabt en enestående sikker og ergonomisk maskine, siger Mads Strøm Kristensen, der driver Danmatech sammen med hustruen Anne Brock Kristensen. PATENT Den lille Skive-virksomhed har fået patent på deres tilbageløbsbremse, og de håber, at den snart bliver anerkendt som standard på alle minidumpere. I modsætning til alle andre motor-trillebøre er vores indrettet således, at minidumperen ikke alene stopper, når den møder modstand. Den kører også baglæns. Det betyder, at føreren ikke bliver fastholdt foran maskinen. Samtidig har vi designet styret således at det vender væk fra føreren, således at han kan sno sig frem, hvis uheldet skulle være ude. Danmatechs Contractor har flere finesser, der alle er udviklet for at sikre føreren bedst muligt. Vi har løsningen - uanset behov Hækkeklipper hl hæksnitter hc fingerklipper hx grensav lrs Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne arealer

19 EFTER MESSERNE Gennemfarvede ÆBLer Frode Jensens Planteskole hittede med æbleserien Redlove, der får røde æbler, der er helt gennemfarvede Det var en fantastisk messe i Slagelse. Publikum var meget interesserede i vores nye æbleserie, Redlove, der får røde æbler, der er helt gennemfarvede. Æblet har også den finesse, at det ikke oxiderer, hvilket betyder, at æblet bevarer den flotte, røde farve i en kage eller i en salat, siger ejeren af Frode Jensens Planteskole, Mikkel Øxenholt til GRØNT. Planteskolen udmærkede sig ved at have hele otte nye produkter med på messen og det var måske også lige i overkanten, erkender planteskoleejeren. Normalt har vi et eller to produkter med og det plejer at være rigeligt, men nu havde vi en masse nyheder at byde på, så vi tog det hele med. Øxenholt siger, at folk er knapt så konservative som de har været, når det gælder nye frugtsorter til haven. Man skal bare have noget spændende at byde på. Noget som folk også kan bruge i deres have og i deres hverdag, slutter Mikkel Øxenholt. LEGEPLADSEN KALDER - INDKALD EKSPERTERNE! Børn er de bedste til at teste om en legeplads er sjov. Men når det handler om sikkerhed, bør du overlade det til os. Med en certificeret legepladsinspektion gennemgår vi din legeplads for fejl og giver forslag til sikkerhedsmæssige forbedringer. Det er din garanti for, at du kan leve op til det ansvar, der følger med, når man ejer en legeplads. PRISER FRA KUN KR PR. LEGEPLADS Med DS Certificering kan du bl.a. også: blive certificeret legepladsinspektør få praktisk viden med et 2-dages kursus Ring og hør mere på Systematiseret sund fornuft 4236_DS_Legepladsinspektion_159x126mm.indd 1 20/09/

20 Vildstammer Hasselnødder Espaliertræer Familietræer Søjletræer Dværgtræer Frugttræer Frugtbuske Frode Jensens Planteskole Produktion og salg af: Frugttræer Frugtbuske Sydfrugter Specialproduktion af frugttræer: Søjletræer Dværgtræer Espaliertræer Familietræer Vildstammer Hasselnødder Valnødder Mødalvej Sabro Tlf Fax Mødalvej Sabro Tlf Fax Valnødder Specialproduktion af frugttræer: Sydfrugter Produktion og salg af: Frode Jensens Planteskole Følg os på Facebook Brøns Maskinforretning Grøn Teknik 6 Græshopper GNK Profihopper E + S Græshopper