herunder brug af LDV kalibrering Rasmus Büchert målerinspektør

Transkript

1 Overvågning af afregningsmåleres g nøjagtighed, g herunder brug af LDV kalibrering Rasmus Büchert målerinspektør

2 Gammel virksomhed - nyt navn Den 21. december 2009 vedtager Esbjerg Byråd, at den kommunale forsynings-virksomhed, som i de seneste år har heddet: Forsyningen efter den 1. januar 2010 betegnes: Forsyningsarterne vil være: Drikkevand Fjernvarme Spildevand Esbjerg Forsyning A/S

3 CLM TEMADAGE PÅ OSLOBÅDEN, 21. TIL 23. MARTS 2011 CLM TEMADAGE OMBORD PÅ PEARL OF SCANDINAVIA, 21. TIL 23. MARTS

4 CLM temadage på Oslobåden, 21. til 23. marts 2011 CLM TEMADAGE OMBORD PÅ PEARL OF SCANDINAVIA, 21. TIL 23. MARTS 2011 Forbrugsmåling i Esbjerg I Esbjerg har vi altid lagt vægt på, at vore forbrugere skal afregnes efter et målt forbrug Ved køb af nye målere stiller vi det krav, at målerne skal kunne afprøves i vores prøvebænk. Ligeledes har vi altid lagt vægt på, at såfremt en forbruger er uenig med os i, hvad hans forbrug er. Fordi der udtrykkes tvivl om, at målingerne muligvis er fejlbehæftet. Så er han altid velkommen til at overvære kalibreringen af den måler, hvis registrering der er tvivl om. Sådan var kriterierne, da jeg selv kom ind i denne Verden i 1972 og det er der ikke lavet om på

5 Overvågning af små vandmåleres nøjagtighed BEK nr af 17/10/2006 Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand 15. Varmtvandsleverandører og vandværker er ansvarlige for, at deres målere i drift, ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation. De skal enten foretage periodisk udskiftning af alle målere i et givet parti maksimalt 6 år efter partiets opsætning eller etablere et kontrolsystem til overvågning af målernes nøjagtighed. Et kontrolsystem skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at kravene til de i drift værende målere ikke overskrides

6 Akkreditering af målerlaboratorier Esbjerg har som før nævnt, altid haft sit eget målerværksted. De nye krav om akkreditering af målerlaboratorier omkring 1990 bevirkede, at vi sammen med andre eksisterende målerværksteder indgik et samarbejde med Teknologisk Institut for at opnå akkreditering. En husstandsvandmåler kostede dengang g omkring 350 til 450 kr. Der var således rimelig logik i at kalibrere sådanne målere. Det, der nok kom bag på mange af os var, - at prisen, i forbindelse med kravene om individuel måling og opsætning af vandmålere over hele landet, næsten omgående faldt til under150 kr.. Og i løbet af få år helt ned til omkring 100 kr. En anden ting der nok i første omgang kom noget bag på os var, de store plusvisninger driftskontrollerne afslørede

7 De første driftserfaringer Med andre ord: Målerne viste et større forbrug, end det der faktisk var aftaget Det er der 2 forklaringer på: 1. Målerens indvendige overflade belægges, over tid, lige som vandinstallationens øvrige elementer, med en slam belægning. Denne belægning bevirker, at det volumen, som måleren skal registrere alt andet lige, løber lidt hurtigere igennem en måler med belægninger end igennem en helt ren måler. 2. Mange fabrikanter kalibrerede målerne til at vise tæt på den øvre grænse af de tilladelige ± 2% En måler som fra starten viser +2% mangler således kun godt 2% før den overskrider den tilladelige driftsgrænse på +4%

8 Opstramning af godkendelseskrav Dette forhold afstedkom en tilføjelse i MDIR : Det betød, at såfremt nye måleres fejlvisning lå til plussiden, måtte denne ikke overskride + 1%. Nu var der pludselig plads til mere end 3% belægningsbetinget fejlvisning før målerne ikke længere kunne tilfredsstille driftskravene Men skaden var sket. Mange vandværker havde fået deres i drift værende målere kasseret. Og hvad fakta ikke kunne bevirke, det kunne rygter. En henvendelse fra vandværkerne til økonomi og erhvervsministeren afstedkom indholdet i den førnævnte BEK

9 Paradoksal løsning Resultatet er, at mange vandværker i dag kritikløst turnusudskifter deres vandmålere uden at overvåge disse måleres nøjagtighed. Det er denne adfærd. Jeg på ingen måde kan advare nok imod. En stikprøve, groft sagt omfattende hver tiende måler og påfølgende driftsprøvning koster da penge, men der er immervæk prisen for 9 nye målere og ikke mindst arbejdsløn for udskiftning af 9 målere til at betale for stikprøvekontrol af en enkelt måler. Samtidigt afskærer disse vandværker sig selv muligheden for, at få et nærmere kendskab til driftstilstanden i de forskellige distrikter af deres ledningsnet. Med andre ord: Disse vandværker betaler dyrt for egen uvidenhed

10 Logisk løsning Et gennemført og vedligeholdt kontrolsystem sikrer nyttig viden om eget net og ikke mindst korrekt afregning af egne forbrugere. De vandværker, som helt fra starten, først i 1990 erne etablerede deres eget kontrolsystem og stadig lever op til det, sidder i dag med en værdifuld viden om tilstanden i deres ledningsnet. De ved, hvor i ledningsnettet, der er forøget fare for slam og de ved, hvor risikoen er lille. Vores erfaringer viser, at der efterhånden er langt imellem partier af målere, der ikke består driftsprøven efter første driftsperiode

11 Ønsker Jeg håber, det er fremgået, at vi gør os de største anstrengelser, for at måle vandleverancerne korrekt. Fjernvarme Ved måling af fjernvarme arbejder vi med vand, som det varmebærende medie. Leverancen er fjernvarme eller energi, om man vil. Men det er vandmængden vi skal bestemme, for at se, hvor meget af dette varmebærende medie, der passerer gennem vore målere. I den forbindelse er det ret ligegyldigt, om det er den lille måler hos Maren i Kæret eller om det er produktionsmåleren hos en af vore eksterne leverandører. Målingerne skal så vidt muligt være rigtige

12 Forudsætninger Vi indkøber varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med gældende love. Afregning af varme i Esbjerg, sker efter sporbart kalibrerede måleres registreringer. Omkostningerne til vedligehold ld og overvågning af målernes nøjagtighed påhviler, som i al anden handel og vandel målerens ejer. Det forhindrer os ikke i, at vi gerne bistår andre med råd, om hvordan de bedst og billigst overvåger deres måleres nøjagtighed

13 Legale krav Vi er, som nævnt lovgivningsmæssigt forpligtet til, at holde øje med, at alle de små målere ude hos forbrugerne viser korrekt. Og så er det lidt paradoksalt, at der overhovedet ikke stilles krav om kontrol af de helt store målere. Vi køber varme for flere hundrede millioner kr. om året, så det er klart hér: de store penge ligger. Derfor passer det os fint, at det nu er blevet muligt, at anvende LDV-teknologien on-site, altså ude på rigtige rør. Ikke kun i laboratorier

14 Mål hvad måles kan Jeg havde ikke set nogen horoskoper, som sagde, at mit liv ville komme til at ligge i målerverdenen. Det er med andre ord et rent tilfælde, at jeg er havnet netop her. Men! - Når man beskæftiger sig med måling, støder man på et eller andet tidspunkt på Galileo Galilei ( ): Mål det der kan måles og gør det måleligt li som endnu ikke kan måles. Netop den problematik er jo nok dét, vi nu-om-stunder ansporer vore GTS virksomheder som Teknologisk Institut og FORCE Technology til, at hjælpe os videre med. Og hvad er så det, der pludselig er blevet muligt, som vi for bare få år siden ikke havde turdet drømme om?

15 Ny teknologi Lys eller -? Hvad er det nu lige man kan med det? Da jeg var dreng lærte vi at morse med en lommelygte. Vi vidste, at man mere professionelt - til havs anvendte morselamper til kommunikation imellem skibe. Og op langs vore kyster fortalte fyrkarakteristikkerne forbipasserende skibe, hvor de befandt sig. Det mest klassiske eksempel er nok Den Kinesiske Mur. Som forsvarsværk har den alle dage været nærmest værdiløs, men som telegraflinje var den uovertruffen for sin tid, med bavnebål på vagttårnene. I dag foretager vi: Datatransmission ved hjælp af laserlys. Og derfor er lys I dag noget helt andet, end for bare få år siden Bevares, vi skal da stadig tænde for det, når vi vil orientere os efter mørkets frembrud. Men de energislugende glødelamper og lysstofrør vi har kendt siden Edisons dage, er ligesom fyrtårnene en saga blot

16 Ny teknologi - eller laserlys Og hvad så med laserlyset? Anvendelsesmulighederne er mangfoldige. I 2005 var der 3 fysikere, som delte nobelprisen i fysik for bare en lille del af kvanteteorien i optiske sammenhænge. Det er den viden, som nogen har udnyttet t i praksis, så vi andre nemt og bekvemt kan surfe på Internettet. Og på Fibernettet, hvor det går rigtig stærkt, er det igen lyset eller laserlyset om man vil, der er dataformidleren. Det er dette laserlys, vi nu bruger til at måle flow med. Helt tilfældigt hørte jeg i en Radioavis i torsdags, at man på Århus Universitet har opfundet en KVANTEPINCET, som er en lysstråle der er så fin, at man kan gå ind og manipulere et enkelt atom

17 Laser-Doppler-Velocimetry Prøv at smag på navnet! Jeg synes, at bare navnet, i sig selv, har sin helt egen dynamik. Den teoretiske side af doppler-effekten effekten vil jeg ikke ind på her. I praksis er jeg jo nok ikke den eneste af de tilstedeværende som har erfaret, hvordan Færdselspolitiet udnytter doppler-effekten til fartkontrol. Vi i Esbjerg synes: Det, - at man kan se ind i vandstrømmen, giver os mange interessante muligheder Vi er overbeviste om, at teknologien bag taler sandt, fordi den er så gennemsigtig. Med LDV kigger man ind til røret og fotograferer selve vandstrømmen. Derfor ser man, hvad der faktisk foregår i vandet ikke, hvad der tilsyneladende foregår. Det er helt afgjort et højere teknologisk niveau, end det vi kender fra induktive og ultralyds målinger

18 Krav: DANAK akkreditering! Vi har lagt vægt på, at metoden har fået DANAKs blå stempel. Vi ser muligheden for at synliggøre vandets swirl (rotation og strømning) som afgørende for teknologien. Ved ultralydsmåling kan det eksempelvis se ud, som om vandet løber hurtigere end det gør og denne fejlrisiko udelukkes ved LDV-målingens evne til at afsløre swirl

19 VARMEKØB I ESBJERG Vi indkøber fjernvarme hos: Dong Energy, Esbjergværket L90, affaldsforbrændingsværket. Tidligere skete næsten hele købet hos Esbjergværket, som jo indtil for få år siden hed I/S Vestkraft. Hvor vi i øvrigt selv, var en af de største interessenter. Men efter at affaldsforbrændingsværket er kommet i gang i 2002, modtager vi den varme, som de kan producere. Og ikke mindst til en anden pris, end den vi skal give hos Dong Energy

20

21 MOD VARDE HJERTING TARP SÆDDING GJESING ANDRUP V. NEBEL BOOSTER STATION HEDELUND EFI KRONEN NOVRUP TJÆREBORG ESBJERG VÆRKET MOD FANØ L

22 VARMEKØB I ESBJERG I runde tal indkøber vi for 75 mil. kr. fra L90 og for 150 mil. kr. fra Esbjergværket. Det er jo ret væsentlige beløb og derfor har vi en interesse i, at se om de målinger, vi afregnes efter, er realistiske

23 LDV målerens pris Hvad har det så kostet os at få vores nysgerrighed tilfredsstillet? Én-gangs-investeringer: Ø 500 mm LDV-rør; ca kr. Ø1000 mm LDV-rør; ca kr. Kostprisen for et LDV-rør svarer tilfældigvis meget nøje til 1 af det årlige varmekøb hos den pågældende leverandør. Kalibreringsprisen i i skal selvsagt forhandles med den udbyder, d som kan udføre og er akkrediteret til at udføre LDV-måling

24 Cost benefit Vi betragter investeringen i LDV-måling som en form for forsikring. Fast ejendom forsikres typisk til ca. 1,5 af ejendommens værdi og bilforsikringer ik i ligger typisk på ca. 8,5 af køretøjets t pris. Så ud fra den synsvinkel er 1 en billig forsikring. Langt vigtigere for os er trygheden ved kontrolmålingen. Som målerfolk ved vi, at mange målere driver over tid, og den drift vil vi gerne synliggøre. I den forbindelse er det egentlig ligegyldigt, om driften er positiv eller negativ. Det vigtige er, at målingen er rigtig og at vi afregner de rigtige mængder

25 LDV måling på L

26

27

28

29 DN 1000 mm LDV rør med svejseflanger

30 Opmåling af DN 1000 mm LDV rør

31