Kreative grænsekrydsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreative grænsekrydsninger"

Transkript

1 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, side Lene Tanggaard Kreative grænsekrydsninger Lene Tanggaard (LT), cand.psych., Ph.d., professor Institut for Kommunikation og leder af Center for Kvalitative Studier Artiklen tematiserer kreativitet som led i en håndens epistemologi, der forsøger at nedbryde skel imellem hånd og ånd og imellem eksempelvis håndværket (opøvelsen af rutiner, vaner, god praksis) og kreativiteten (nyskabelsen af praksisser). Hovedpointen med artiklen er at give mulighed for en større klarhed på, hvad der skal til for at være kreativ, men også at åbne op for en diskussion af selve kreativitetsbegrebet og grænsefladerne imellem håndværk og kreativitet. Desuden er ambitionen at vride kreativitetsbegrebet ud af den transcendentale sfære og et lukket mentalt univers for at pege på en mere materiel og praksisforankret forståelse af det, vi kalder kreativt. Hvem kender ikke til det at få et godt indfald helt uventet? Ved læsningen af en interessant artikel, der leder tankerne i nye retninger. I solen på en skøn løbetur. I mødet med andre mennesker. Når mennesker i al almindelighed fortæller om, hvor og hvornår de får gode ideer, så er det ofte pausen, ferien eller det pludselige og uventede indfald, som de nævner (Nielsen & Hartmann, 2005). I denne artikel vil jeg give eksempler på, at det ikke i sig selv er pausen eller det pludselige indfald som sådan, der generer gode ideer og kreativitet. Det er grænsekrydsninger imellem forskellige kontekster og sammenhænge i menneskers liv, der kan føre til, at man oplever det vidunderlige, uventede indfald, der sætter skred i tingene. Desuden vil jeg tage forholdet imellem håndværk og kreativitet op til overvejelse ud fra den opfattelse, at der er en højere grad af kontinuum imellem disse, end det vanligvis antages. Med ind i det kreative værksted Her kan vi indlede med et eksempel. Følgende er et citat fra Tobias Jacobsen i artiklen Hvornår mon de opdager, at jeg ikke kan en skid i Berlingske Tidende d. 24. april Tobias er søn af arkitekt ikonet Arne Jacobsen udlært guldsmed og møbeldesigner fra Danmarks Design Skole i 1998: Jeg elsker at sidde og nørkle med mit design, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg træt i hovedet og mister fokus. Så ruller jeg måtten ud på gulvet og tager en pause. Som regel er jeg kun væk minutter, men det er nok til, at jeg vågner med et sæt, fuld af dårlig samvittighed over, at jeg har sovet i arbejdstiden. Og så knokler jeg ellers løs ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 69

2 Lene Tanggaard for at indhente det forsømte. Jeg opsøger simpelthen den dårlige samvittighed for at få sparket gang i min kreativitet. Tobias Jacobsen tager altså en powernap for at skærpe sin kreativitet. Ifølge ham selv giver det lige tilpas af den dårlige samvittighed, der gør, at han begynder at præstere. Pausen giver ham sparket. I artiklen fortæller han videre om vekslen imellem lyst, ulyst og angsten for papiret for ikke at kunne præstere. Han fortæller også om at skærpe sine sanser ved at omgive sig med dufte og livsvaner, der giver gode minder og oplevelser. Daglige løbeture eller cykelture giver ham mulighed for at blokere for kreativiteten for så at give arbejdet et ekstra skub. Og så er han realistisk og opmærksom på nødvendigheden af håndværket: Jeg kan ikke levere 100 % hver gang, der er en deadline. Det lærer man, og det bliver en god rammesætning for kreativiteten. Der sætter håndværket ind. Tobias Jacobsen er naturligvis ikke i sig selv et sandhedsvidne på, hvad der skaber skabelsen eller fremmer kreativitet, men i denne artikel anvendes hans eksempel til på et mere alment plan at pege på to afgørende betingelser for kreativitet: 1) Grænsekrydsningen eller vekselvirkningen imellem forskellige praksis kan fremme kreativitet. 2) Håndværket, nødvendigheden og det daglige slid er aspekter, der begunstiger og rammesætter selve skabelsen, produktionen af den gode ide, det holdbare produkt, en ny musikkomposition eller den helt nye opfindelse indenfor videnskaben. Hvad er kreativitet? Definitorisk set er kreativitetsbegrebet lidt ligesom et stykke vådt sæbe, der glider ud af hænderne, når man forsøger at få fat på det. Det er stadig omdiskuteret, om kreativitet er en individuel, mental evne til at tænke skævt og få nye ideer, om kreativitet er det, der skaber det sociale (Brinkmann, 2009) eller om der er sociale, kulturelle aspekter, der betyder, at vi forstår kreativitet forskelligt på tværs af fag, samfundsmæssige områder og landegrænser (Craft, 2008). Alment set er kreativitet afledt af det latinske creatio (skabelse), og i denne artikel veksles følgende imellem betegnelserne kreativitet og skabelse. I dansk sammenhæng har Kupferberg (2006) markeret sig med en distinktion imellem forskellige kreativitetsregimer. Kupferberg påpeger, at det er forskelligt, hvad vi betragter som kreativt indenfor eksempelvis det kunstneriske, det pædagogiske, det industrielle og det videnskabelige regime. Imens kunstneren muligvis (muligvis ikke) anerkendes for sin evne til at vække en reaktion hos eller at provokere tilhøreren eller beskueren, så betragtes det indenfor det industrielle regime som værende kreativt, hvis virksomheden kan producere en vare, der gør, at kunden køber denne. Her er den eksplicitte værdi ved kreativiteten evnen til en markedsmæssig tilpasning. Indenfor det 70 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

3 Kreative grænsekrydsninger videnskabelige domæne kan det betragtes som værende kreativitet at øge et områdes kompleksitet, ved at vise hen til nye begrebsmæssige sammenhænge og oversete aspekter ved et fænomen, imens den kreative præstation indenfor eksempelvis pædagogikken i langt mere dominerende forstand henviser til evnen til at formidle et stof på en overskuelig måde altså nærmest at mindske kompleksiteten. Kupferberg lægger sig her på linje med nyere kreativitetsteoretikere, der for de flestes vedkommende understreger, at kreativitet er et domæne- eller regimespecifikt fænomen (Csikszentmihalyi, 1996; Sternberg, 1999). Pope (2005) understreger i sin oversigt over kreativitetsbegrebets historie og forskellige teorier på feltet, at Csikszentmihalyis arbejde repræsenterer et afgørende nybrud i kreativitetslitteraturen. Fra stort set at have fokuseret på kreativitet som et indre og overvejende kognitivt psykologisk fænomen, så er Csikszentmihalyis arbejde et forsøg på at anskueliggøre, hvad kreativitet er i praksis. Csikszentmihalyi fastholder, at kreativitet er et flerdimensionelt fænomen, hvor det er vigtigt at medtænke mange samvirkende aspekter. Som baggrund for denne konklusion har han interviewet 91 personer, der alle er anerkendte som kreative på hver deres felt inden for kunst, litteratur og forskning. Det er en af Csikszentmihalyis pointer, at kreativitet defineres ved at ændre et givet domæne det kan være inden for en branche eller et bestemt fag. Et lille umiddelbart kreativt påfund, som aldrig opdages af nogen, er ikke kreativt i denne forstand: Kreativitet er de handlinger, ideer eller produkter, der ændrer et eksisterende domæne eller som skaber et nyt domæne (Csikszentmihalyi, 1997, p. 28, min oversættelse). Kreativitet kan ifølge denne definition dermed kun anerkendes retrospektivt i tilbageblik. Når noget er skabt hvad enten dette er nye sociale omgangsformer eller nye produkter, der ændrer et domæne. Men kreativiteten angår også selve skabelsen eller processen mod kultivering af noget nyt. Et domæne er Csikszentmihalyis symbolske betegnelse for et kulturelt felt, det være sig kunstnere eller forskere og andet. Vi kan således ifølge Csikszentmihalyi ikke nøjes med de mere individualpsykologiske forståelser repræsenteret af eksempelvis den funktionelle kognitivisme og den psykodynamiske tradition. I en kognitiv funktionalisme vil man påpege, at kreativitet handler om evnen til divergent eller skæv tænkning eller at finde på nye definitioner på et problem (Sternberg, 1999). En snævrer kognitivistisk tilgang vil dog ikke kunne forklare, hvorfor nogle personers meget divergente tænkning opnår anerkendelse, imens andre kan tænke mindst lige så divergent uden at personer omkring ham eller hende ser det. En sådan teori vil som oftest placere kreativiteten i tænkningens domæne og ikke se sociale og kulturelle aspekter som andet end ydre rammer. Kreativitet forstås alene som en tænkefunktion ved den menneskelige softvare. Når psykoanalytikeren Freud før det i 1908 påpeger, at kreativitet er et resultat af en spænding imellem den bevidste realistiske og de såkaldt ubevidste drifter, og et udtryk for sublimering af seksuel energi, så placerer han også kreativiteten indenfor den menneskelige psyke, der her forstås ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 71

4 Lene Tanggaard som et energisystem, der kan være mere eller mindre i balance. De individualpsykologiske forståelser, og måske i særlig grad den kognitive funktionalisme, risikerer med andre ord at idealisere skabelsen ved at se bort fra tilblivelseshistorien (de mange forhold, der har gjort det muligt at være skabende) eller at være udtryk for en slags kulturel blindhed, hvor de omgivelser, der har betydning for den umiddelbare individuelle skabelse eller det unikke indfald, forbliver usynlige. At se kreativitet som et domænespecifikt fænomen er således et af de seneste nybrud indenfor kreativitetsforskningen. Det betyder dog ikke, at eksempelvis Csikszentmihalyis forståelse af det kreative er ufejlbarlig. Mange finder det helt begrundet svært at arbejde med en definition på kreativitet, der næsten kun fungerer retrospektivt. Hvordan kan vi se det kreative, der udfolder sig lige for øjnene af os, hvis vi kun vurderer i tilbageblik, når et givet domæne er ændret? Og hvem har retten til at anerkende hvilke bidrag, der tæller som kreative? Dette repræsenterer meget vigtige spørgsmål til en domænespecifik teori om det kreative, men her er det afgørende at understrege, at Csikszentmihalyis teori er et nybrud i forhold til de hidtidige mere individualpsykologiske forståelser af det kreative. Samtidig er det lige præcist dette opgør med en snævrer individualpsykologi, der mere alment har betydning for denne artikels vægtlægning af, at grænsekrydsninger imellem praksisser og håndværket eller nødvendigheden må betragtes som afgørende for skabelsen. Den domænespecifikke tilgang betyder nemlig, at vi må se nærmere på, hvordan kreativitetens rammebetingelser kan ses som del af selve definitionen på det kreative. Grænsekrydsninger Pope (2005) beskriver i sin bog om kreativitetsbegrebets historie, hvordan mange universitetsforskere op igennem de seneste år har haft svært ved at tage ordet kreativitet seriøst. Kreativitetsbegrebet har været set som udtryk for en idealisme, der unødigt mystificerer den menneskelige skabelsesproces. Marxistiske teoretikere har foretrukket betegnelsen produktiv eller produktion, når det har været nødvendigt at henvise til menneskers fremstilling af nye værker og produkter indenfor forskellige områder, her fra Terry Eagletons introduktion til kreativitetsbegrebet i A Dictionary of Modern Critical Terms: The metaphor of creation has traditionally dominated discussions of literary authorship, with strong implications of the mysterious, possibly transcendental nature of such activity [ ] Viewing such an idea as a fundamental mystification of the process of writing, Marxist criticism (in particular the work of Pierre Macherey) has preferred to substitute the concept of literary production, which suggests the essentially ordinary, accessible nature of fiction-making (Pope, p. 7, efter Fowler, [1987], 1990, p. 45-6). Denne spænding imellem kreativitet og produktion er central for nærværende artikel. Betegnelsen kreativitet fastholdes, men i høj grad med afsæt i en forståelse af kreativitet som netop produktiv aktivitet fremkommet gennem menneskers aktive tilvirkning og fremstilling af noget nyt. Pointen 72 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

5 Kreative grænsekrydsninger er naturligvis også, at hvis vi unødigt mystificerer skabelsesprocessen, og ser bort fra det ordinære, daglige arbejde, som selv højt estimerede forfattere og kunstnere i praksis må underlægge sig, så stikker vi blår i øjnene på dem, som måtte tro, at skabelsen vokser ud at det blå, og ikke kræver nogen særlig indsats. Kreatorerne kan muligvis bevare deres privilegerede og lidt mystiske position ved at undlade at bide mærke i egne privilegerede vilkår, imens andre måske afholder sig fra det at være kreative, fordi de ikke har oplevet en åbenbaring. I samme åndedrag må det dog understreges, at den marxistiske kritik af kreativitetsbegrebet overser, at rigtig mange kreativitetsforskere, som eksempelvis Pope (2005), rent faktisk er optaget af at undersøge skabelsens tilblivelseshistorie og proces. Den teoretiske og empiriske baggrund for indledende at fokusere på grænsekrydsningers betydning for skabelsen er i denne sammenhæng mere præcist hentet fra amerikanske studier af mesterlære og læring i praksis, inspireret af en grundlæggende dialektisk materialisme (Lave & Wenger, 1991). Her reserveres selve læreprocessen, der ligger som baggrund for eller i forlængelse af enhver kreativ skabelse, ikke til en abstrakt og transcendent menneskelige psyke, men til den og de bevægelser og konkrete aktiviteter i sociale praksisser, hvor mennesker tilegner sig nye færdigheder, lærer at vide noget på nye måder, lærer at se sig selv i nye positioner og at blive set af andre som en, der har lært noget. I dansk sammenhæng har denne empiriske udforskning af mesterlære eller apprenticeship og den teoretiske udfoldelse af en beskrivelse af læring som ændret deltagelse i sociale praksis, givet sig til udslag i en tilsvarende interesse for både at studere mesterlære og læring i praksis, men også for at anvende mesterlære som en provokerende og inspirerende metafor for ethvert læreforhold (Se Nielsen & Kvale, 1999). Hvis vi vender tilbage til udtrykket grænsekrydsninger, så har det tætte paralleller til at gå på valsen. Indenfor mesterlære henviser det traditionelt set til nødvendigheden af at tage ved lære af forskellige mestre (Nielsen & Kvale, 1999). Jeg vælger her betegnelsen grænsekrydsninger, på engelsk boundary crossing (Tanggaard, 2007). Begrebet har været anvendt af især Engeström (2004) og kollegaer indenfor en aktivitetsteoretisk forståelse af læring som et spørgsmål om både individuelt og kollektivt at koble systemer sammen via grænsekrydsninger og sammenbindinger af adskilte enheder, men også af Bowker & Star (1999) indenfor den såkaldte aktør-netværksteori, hvor ikke blot mennesker, men også ting og redskaber tildeles aktørstatus. Baggrunden for begrebets anvendelse hos nærværende forfatter skyldes i første omgang en empirisk undersøgelse af elevers læring i dansk erhvervsuddannelse i Her blev det håndgribeligt, hvordan elevernes læreproces helt konkret udfoldede sig igennem grænsekrydsninger på tværs af skole og praktik. I en nærmere beskrivelse af en af elevernes læreproces (Søren) blev det tydeligt, at han oplevede at blive mere kreativ, ved helt konkret at krydse grænser for at opsøge flere forskellige mestre. For Søren var det evident, at både far derhjemme, lærerne på skolen, de andre elever, svend og mestre og ikke mindst ingeniørerne på arbejdspladsen alle fungerede som læremestre, i nogle perioder var nogle af dem vigtigere end andre. For en nærmere beskrivelse, se Tanggaard (2008). Man kan sige, at Søren rent faktisk af sig selv gik på valsen eller skabte sig et ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 73

6 Lene Tanggaard læringsnetværk. Ved det at gå på valsen opsøger man de mest gunstige læremestre og historisk set har danske lærlinge søgt inspiration ved at bevæge sig udenfor eget lokalområde og helt konkret at krydse landegrænser. Man kan ikke lære alt af en mester, og hvis man opholder sig for længe hos vedkommende, så risikerer man at blokere for nye indtryk, for at lære gennem ny inspiration og måske også for at udvikle sin egen stil (for denne pointe, se Dreyfus & Dreyfus, 1999). At gå på valsen er dermed på mange måder den historiske forløber for dannelsesrejsen, og de mere aktuelle opfordringer til danske unge om at påtage sig et globaliseret udsyn og at agere som entreprenører også udenfor landets grænser. Når Tobias Jacobsen i det ovenstående bevidst søger at bryde sin daglige praksis ved at løbe en tur, så henviser han også indirekte til nødvendigheden af at afbryde et forløb, introducere nye erfaringer, og at give arbejdet en pause for at fremme kreativiteten. Her er pointen også, at vi ikke kan lokalisere kreativiteten et bestemt sted, men at skabelsen snarere kan forstås som en udløber af mangfoldige grænsekrydsninger ind og ud af arbejdet, og måske også kan ses som en krydsning af flere mestres stil hvis man har været så heldig at have flere mestre. Den helt legitime oplevelse af, at kreativiteten kan lokaliseres til oplevelsen af det fantastiske indfald under bruseren søndag morgen, der fører til, at man haster ind i stuen for at grifle den gode ide ned, vil jeg således her forstå som en art koblingspunkt imellem ens bevægelser på kryds og tværs af flere praksisser og som en oplevelse, der ofte er begunstiget af flere års forudgående erfaringer. Koblingspunkter er således konkrete oplevelser på konkrete steder i praksis, hvor det lykkes en at forbinde kontekster med hinanden gennem grænsekrydsninger. Det er således i denne terminologi via lokaliserede, positionerede og situerede koblingspunkter og ikke gennem et blik fra oven eller refleksion over noget, at vi ser nye sammenhænge i vores deltagelse og måske får nye ideer. Begrebet kan derfor også ses i sammenhæng med en feministisk epistemologi, der fremhæver, at al viden produceres fra bestemte standpunkter i praksis (Haraway, 1988, her efter Brickhouse, 2001). Hermed får vi både et subjektivt tidsligt perspektiv på kreativitet (der er et liv før det pludselige indfald) og et rumligt perspektiv på kreativitet som et fænomen, der som hovedregel er afhængigt af, at personer bevæger sig på tværs af kontekster. Vi må derfor både forstå de strukturelle adgangsbetingelser for kreativiteten og de subjektive vilkår, de deltagerbaner personer realiserer, for rent faktisk at være kreative. Grænsekrydsningsbegrebet er også her interessant, fordi det rummer en opfattelse af kreativitet, som noget, der kræver, at vi er i bevægelse eller tør krydse grænser. I en nylig artikel har vi trukket denne pointe en anelse videre ved at understrege, at vi i læringsteori og i uddannelsessystemet måske har brug for en håndens epistemologi (Brinkmann & Tanggaard, 2010, in press). Megen læringsteori og megen uddannelsestænkning er nemlig skabt over en hel anden grundfigur en øjets epistemologi. Vi har i sproget et helt korps af visuelle metaforer vi ser pointen, vi 74 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

7 Kreative grænsekrydsninger gennemskuer planen, vi får øje på noget. Det betyder traditionelt set også, at vi lægger stor vægt på den mere eller mindre passive indoptagelse af viden. Men hvad ville der ske, hvis en håndens epistemologi i stedet fik mere vægt? Hvis vi i stedet for at lægge hovedvægten på det at se med øjnene kunne lægge vægten på det at tage med hænderne? Ved at understrege, at vi lærer ved at få et nyt greb om tingene, ved at gøre os nye erfaringer i ukendte, anderledes kontekster. I denne forstand er det at opleve verden og at kende til den og at være kreativ i vores omgang med den, en funktion af vores praktiske aktiviteter, af vores håndtering af eksempelvis problematiske situationer i vores omverden. Hvad vi oplever og ved om verden og hvordan vi kan være kreative ses her som primære aspekter af vores interaktioner med og manipulation (helt bogstaveligt talt med hænderne). Ting er ikke primært enheder, der er uafhængige af mennesker, og som har objektive egenskaber, som vi kan se. Ting er snarere objekter, der må håndteres, må bruges, handles på, nydes og holdes ud, meget mere end de er ting, vi må erkende (Dewey, 1925, p. 21). Ifølge Dewey er det kun gennem den aktive manipulation med ting, at vi kan opdage tingenes egenskaber. Ting er det, som kan gøres med dem (Dewey, 1920, p. 115). Kreativitet er i denne optik også det, der sker, når vi bevæger os og sætter ting sammen på nye måder. De fleste nyere kreativitetsteorier rummer en grundforståelse af kreativitet som netop et spørgsmål om synteseskabelse. Den kreative sætter ting sammen på nye måder ofte via interessante grænsekrydsninger imellem nye og gamle, kendte og hidtil ukendte områder af tilværelsen. Frem for at se grænsekrydsninger som en betingelse for at være kreativ, så kan grænsekrydsninger her forstås som en grundsubstans i det at udvikle noget nyt og forandre en praksis. Nødvendigheden og håndværket Det andet aspekt ved kreativiteten, som jeg her vil gribe fat i, angår nødvendigheden og håndværket som et afsæt for kreativitet. Hvis vi igen bevæger os tilbage til Tobias Jacobsen, så er han i artiklen inde på, at nødvendighed eller helt konkret en deadline kan være en vigtig rammesætter for kreativiteten. Et idealiseret udgangspunkt i forestillingen om det 100 % perfekte produkt er ifølge Jacobsen ikke holdbart, og det faktisk at skulle være færdigt med noget kan være en vigtig igangsætter for kreativiteten. Jacobsen beskriver i den forbindelse håndværket som en god rammesætter for kreativiteten. Vi kan her arbejde med mindst to forståelser af håndværk. Dels en meget bred forståelse, som der lægges op til i det foregående afsnit, hvor al tænkning og handlen forstås som et håndens værk. En sådan håndens epistemologi lægger vægt på, at al tænkning er at forstå som et redskab, der kan gribe ind i verden og øge vores forståelse og indsigt i denne. Denne tilgang til håndværket har som ambition at nedbryde dikotomier imellem hånd og ånd. Det er også forsøget på et nedbrud af denne dikotomi, der gør, at kreativitet kan forstås som indbefattende grænsekrydsninger, fordi disse konkrete bevægelser på tværs af kontekster forstås som led i det at genforvalte, at omgøre ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 75

8 Lene Tanggaard eller transformere en praksis kort sagt at være kreativ. Vi kan dog også arbejde med en mere snævrer forståelse af håndværket, og det er denne forståelse nr. 2, som der primært tages afsæt i i anden del af artiklen her med inspiration fra den engelske sociolog Richard Sennett. Sennett (2008. p. 170) skriver i sin bog om håndværkeren ( The Craftman ), at han bevidst forsøger at vige udenom kreativitetsbegrebet. Ifølge Sennett er der for meget mystik, for megen romantik, genidyrkelse og idealisme forbundet med begrebet. På den vis er han på linje med den marxistiske kritik af kreativitetsbegrebet. Sennett vil sammenknytte håndværk og kunst, og kreativiteten, eller det han kalder intuitive spring, opstår ifølge ham som en art refleksion på hændernes arbejde. Det vil sige det håndværk, det er at skrive en artikel, en bog, komponere et stykke musik, opdrage et barn, pleje og helbrede en syg og så videre. Han skriver også, at alle teknikker rummer æstetiske eller udtryksfulde elementer, hvad enten det gælder det at forme en keramisk skål eller at opdrage børn. Vi bør således ikke skelne skarpt imellem håndværket og kunsten/skabelsen, for begge dele er gensidigt implicerede og hinandens forudsætninger. Kreativiteten tager afsæt i håndværket, og i den genuine oplæring, der gør det muligt at lave et godt stykke håndværk. For Sennett handler håndværket helt principielt set om at gøre et stykke arbejde godt og for dens egen skyld, og han mener dette er grundlaget for medborgerskab og for det gode liv. Samtidig udtrykker han kritik af tendensen til at selv den lavest rangerede medarbejder på moderne arbejdspladser i dag forventes at være kreativ. Dette ægger blot til unødigt stress, mener han (Ibid., p. 73). Hvis det er en fordel for de lavest rangerende medarbejdere at blive mødt som potentielt kreative er det naturligvis godt for dem, idet kreativiteten er højt valoriseret i vores moderne samfund, men kreativitetsdiskursen må også vurderes på, hvilke følgevirkninger og konsekvenser, den her. Sennett kritiserer videre forestillingen om, at kunst ikke bygger på håndværk, for selv renæssancekunstneren havde brug for et værksted og for assistenter, der blev lært op af deres mester. Som eksempel giver han Stradivaris violinbyggekunst, der forsvandt med ham, fordi han ikke formåede at lære sin kunst videre til andre. Hans originalitet forhindrede en videreførsel af håndværket. Mere markant udtrykt, så er håndværk en forudsætning for eksistensen af det, vi kalder kunst og skaberevne, altså kreativitet. Udøvelsen af kreativitet er forbundet til en praksis, hvor den tavse viden, de 1000 daglige skridt, og de vaner, der konstituerer skabelsen, kan opdyrkes. Mere principielt, så kræver eksistensen af kreativitet, at nogle viderefører et håndværk, som kreativiteten kan tage afsæt i eller være en refleksion over. Sennetts argumentation er også værdiladet. Kreativiteten (eller de intuitive spring eller ryk) forudsætter godt arbejde. Han skriver (Ibid., p. 249), at den godt drevne organisation (wellcrafted) vil have fokus på det hele menneske, på standarder for kvalitet i arbejdet, der er til at 76 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

9 Kreative grænsekrydsninger forstå for enhver og på mentoring eller god oplæring. Mere fokuseret på denne artikels emne kunne man sige, at kreativitet forudsætter sådanne kreativitetsfremmende læringsmiljøer. Hvis vi anerkender håndværkets betydning for kreativiteten, så vil der følgelig være fokus på kontinuiteten og de gradvise overgange fra håndværk til kreativitet. Håndværket eller opøvelse af vaner gennem lang tids træning er i denne forstand ikke nødvendigvis en antipode til kreativitet, men kan være en forudsætning for denne. Forestillingen om medfødt eller indestængt talent som i udtalelsen Hvis bare jeg havde tid, ville jeg skrive en roman, dækker ifølge Sennett mest over en narcissistisk fantasi (2008, p. 37). Ingen bliver kreative eller nyskabende ud af det blå, selvom myten om, at det kan lade sig gøre, kan være besnærende for den dovne. Noget tyder således på, at basis for tidens idealer om kreativitet, fleksibilitet og omstillingsparathed kan ligge i fordybelsen og fastholdelse af et bestemt emne eller opgave over længere tid. De implicitte dyder for håndværket, der handler om engagement og fordybelse, er ikke bare antipode til tidens idealer, men måske en forudsætning for realiseringen af disse? Under alle omstændigheder hvis man virkelig ønsker at fremme kreativitet, og måske ikke bare det hurtige og overfladiske. Desuden er det måske ikke uvæsentligt at overveje, om det kan være stressdæmpende, at håndværket i perioder kan tage over, som omtalt af Jacobsen i det ovenstående. Hvis kreativitet tager afsæt i og udgør et spring fra håndværket, så vil det meste tid i de flestes liv rent faktisk bestå i at opdyrke evnen til at gøre et stykke arbejde godt, og kreativiteten vil være at forstå som et lejlighedsvist indslag. Også rent identitetsmæssigt kan der være en pointe i at understrege håndværket som bagvedliggende aspekt af kreativitet. Mishler (1999) beskriver i sin bog om kunsthåndværkeres liv, at de selv kæmper med grænsedragningen. Er jeg håndværker eller er jeg kunstner? For mange af dem træder håndværket ind, når de også skal make a living out of it. De såkaldte kreative er således for manges vedkommende også håndværkere de skaber ikke noget nyt hver dag, men lever ofte af i en vis forstand af at reproducere en eksisterende kunnen. Og de fleste håndværkere er også lejlighedsvist kreative, når en opgave kræver, at de afviger fra deres eksisterende repetorie. Konklusion og perspektivering I denne artikel har det været ambitionen at påpege betydningen af grænsekrydsninger imellem kontekster og håndværket som en integreret del af kreativitet i praksis. Kreativitet kan forstås som indbefattende grænsekrydsninger, fordi menneskers konkrete bevægelser på tværs af kontekster kan ses som et led i det at genforvalte, at omgøre eller transformere en praksis kort sagt at være kreativ. Kreativitet kan yderligere forstås som værende et afsæt eller et spring fra håndværket, der så at sige udgør fundamentet for kreativitet. I denne forstand er kreativitet tematiseret som led i en håndens epistemologi, der forsøger at nedbryde skel imellem hånd og ånd og imellem eksempelvis håndværket (opøvelsen af rutiner, vaner, god praksis) og kreativiteten (nyskabelsen af praksisser). ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 77

10 Lene Tanggaard Frem for at forstå den kreatives evner til at skabe synteser imellem to områder af tilværelsen og på den basis skabe noget nyt som en ren mental og kognitiv bedrift, så er synteser her at forstå som et resultat af konkrete grænsekrydsninger imellem praksisser, indbefattende ideer, redskaber, vaner, gøremål i disse praksisser. A-ha-oplevelsen af at være kreativ er følgelig også opstået på basis af sådanne grænsekrydsninger hvad enten de indbefatter en rejse til et andet land eller en enkelt power-nap, der virker som en afbryder og en afstresser. Hovedpointen med artiklen har været at give mulighed for en større klar hed på, hvad der skal til for at være kreativ, men også at åbne op for en diskussion selve kreativitetsbegrebet og grænsefladerne imellem håndværk og kreativitet. Desuden har det været ambitionen at vride kreativitetsbegrebet ud af den transcendentale sfære, og et lukket mentalt univers for at pege på en mere materiel og praksisforankret forståelse af det, vi kalder kreativt. Referencer Bowker, G.C. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out Classification and its consequences. London: The MIT Press. Brickhouse, N.W. (2001). Embodying Science: A Feminist Perspective on Learning. Journal of Research in Science Teaching. 38 (3), Brinkmann, S. (2009). Social kreativitet at skabe det sociale i en verden uden manuskript. I: Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (red.). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. (pp ). Frederikshavn: Dafolo forlag. Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010, in press). Towards an epistemology of the hand. Journal of Philosophy and Education. Craft, A. (2008). Tensions in creativity and education. I: Craft, A., Gardner, H. & Claxton, G. (red.). Creativity, wisdom and trusteeship exploring the role of education. (pp 16-34). Thousand Oaks: Corwin Press. Csikszentmihalyi, M. (1996). Creativity - flow and the psychology of discovery and invention. New York: Harper Perennial. Dewey, J. (1920). Reconstruction in Philosophy. (Second enlarged edition published 1948). Boston: The Beacon Press. Dewey, J. (1925). Experience and Nature. Chicago: Open Court. Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999). Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red.). Mesterlære læring som social praksis. (pp ). København: Hans Reitzels forlag. Engeström, Y. (2004). New forms of learning in co-configuration work. Journal of Workplace learning. Vol. 16, No. 1/2, Freud, S. (1908/1959). The relation of the poet to day-dreaming. I: Collected papers (Vol. 4, ). London: Hogarth. Kupferberg, F. (2006). Kreative tider at nytænke den pædagogiske sociologi. København: Hans Reitzels Forlag. 78 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

11 Kreative grænsekrydsninger Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. New York: Cambridge University Press. Mishler, E.G. (1999). Storylines. London: Harvard University Press. Nielsen, D. & Hartmann, K. (2005). Get Inspired how creative people think, work and find inspiration. Amsterdam: Bis Publishers. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Pope, R. (2005). Creativity Theory, history, practice. Oxon: Routledge. Sennett, R. (2008). The Craftman. London: Penguin Books. Sternberg, R.J. (1999, red.). Handbook of Creativity. Cambridge, UK: Cambridge University Press. Tanggaard, L. (2007). Boundary crossing between school and work. Journal of Education and Work. Vol 20, no. 5, Tanggaard (2008). Kreativitet skal læres når talent bliver til innovation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Andre kilder: Hvornår mon de opdager, at jeg ikke kan en skid i Berlingske Tidende d. 24. april ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 79

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Ledelse af kreativitet - skulle det være noget særligt? Author(s): Lene Tanggaard Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 513-520 Published by:

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011

Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet, 2011 POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier, skoler, virksomheder,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv

Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Motivation gennem handling og gøremål et pragmatisk perspektiv Svend Brinkmann Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vi graver huller, som musikken kan fylde op Author(s): Jens Skou Olsen & Butch Lacy Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 609-614 Published by:

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere