Kreative grænsekrydsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreative grænsekrydsninger"

Transkript

1 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, side Lene Tanggaard Kreative grænsekrydsninger Lene Tanggaard (LT), cand.psych., Ph.d., professor Institut for Kommunikation og leder af Center for Kvalitative Studier Artiklen tematiserer kreativitet som led i en håndens epistemologi, der forsøger at nedbryde skel imellem hånd og ånd og imellem eksempelvis håndværket (opøvelsen af rutiner, vaner, god praksis) og kreativiteten (nyskabelsen af praksisser). Hovedpointen med artiklen er at give mulighed for en større klarhed på, hvad der skal til for at være kreativ, men også at åbne op for en diskussion af selve kreativitetsbegrebet og grænsefladerne imellem håndværk og kreativitet. Desuden er ambitionen at vride kreativitetsbegrebet ud af den transcendentale sfære og et lukket mentalt univers for at pege på en mere materiel og praksisforankret forståelse af det, vi kalder kreativt. Hvem kender ikke til det at få et godt indfald helt uventet? Ved læsningen af en interessant artikel, der leder tankerne i nye retninger. I solen på en skøn løbetur. I mødet med andre mennesker. Når mennesker i al almindelighed fortæller om, hvor og hvornår de får gode ideer, så er det ofte pausen, ferien eller det pludselige og uventede indfald, som de nævner (Nielsen & Hartmann, 2005). I denne artikel vil jeg give eksempler på, at det ikke i sig selv er pausen eller det pludselige indfald som sådan, der generer gode ideer og kreativitet. Det er grænsekrydsninger imellem forskellige kontekster og sammenhænge i menneskers liv, der kan føre til, at man oplever det vidunderlige, uventede indfald, der sætter skred i tingene. Desuden vil jeg tage forholdet imellem håndværk og kreativitet op til overvejelse ud fra den opfattelse, at der er en højere grad af kontinuum imellem disse, end det vanligvis antages. Med ind i det kreative værksted Her kan vi indlede med et eksempel. Følgende er et citat fra Tobias Jacobsen i artiklen Hvornår mon de opdager, at jeg ikke kan en skid i Berlingske Tidende d. 24. april Tobias er søn af arkitekt ikonet Arne Jacobsen udlært guldsmed og møbeldesigner fra Danmarks Design Skole i 1998: Jeg elsker at sidde og nørkle med mit design, men på et eller andet tidspunkt bliver jeg træt i hovedet og mister fokus. Så ruller jeg måtten ud på gulvet og tager en pause. Som regel er jeg kun væk minutter, men det er nok til, at jeg vågner med et sæt, fuld af dårlig samvittighed over, at jeg har sovet i arbejdstiden. Og så knokler jeg ellers løs ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 69

2 Lene Tanggaard for at indhente det forsømte. Jeg opsøger simpelthen den dårlige samvittighed for at få sparket gang i min kreativitet. Tobias Jacobsen tager altså en powernap for at skærpe sin kreativitet. Ifølge ham selv giver det lige tilpas af den dårlige samvittighed, der gør, at han begynder at præstere. Pausen giver ham sparket. I artiklen fortæller han videre om vekslen imellem lyst, ulyst og angsten for papiret for ikke at kunne præstere. Han fortæller også om at skærpe sine sanser ved at omgive sig med dufte og livsvaner, der giver gode minder og oplevelser. Daglige løbeture eller cykelture giver ham mulighed for at blokere for kreativiteten for så at give arbejdet et ekstra skub. Og så er han realistisk og opmærksom på nødvendigheden af håndværket: Jeg kan ikke levere 100 % hver gang, der er en deadline. Det lærer man, og det bliver en god rammesætning for kreativiteten. Der sætter håndværket ind. Tobias Jacobsen er naturligvis ikke i sig selv et sandhedsvidne på, hvad der skaber skabelsen eller fremmer kreativitet, men i denne artikel anvendes hans eksempel til på et mere alment plan at pege på to afgørende betingelser for kreativitet: 1) Grænsekrydsningen eller vekselvirkningen imellem forskellige praksis kan fremme kreativitet. 2) Håndværket, nødvendigheden og det daglige slid er aspekter, der begunstiger og rammesætter selve skabelsen, produktionen af den gode ide, det holdbare produkt, en ny musikkomposition eller den helt nye opfindelse indenfor videnskaben. Hvad er kreativitet? Definitorisk set er kreativitetsbegrebet lidt ligesom et stykke vådt sæbe, der glider ud af hænderne, når man forsøger at få fat på det. Det er stadig omdiskuteret, om kreativitet er en individuel, mental evne til at tænke skævt og få nye ideer, om kreativitet er det, der skaber det sociale (Brinkmann, 2009) eller om der er sociale, kulturelle aspekter, der betyder, at vi forstår kreativitet forskelligt på tværs af fag, samfundsmæssige områder og landegrænser (Craft, 2008). Alment set er kreativitet afledt af det latinske creatio (skabelse), og i denne artikel veksles følgende imellem betegnelserne kreativitet og skabelse. I dansk sammenhæng har Kupferberg (2006) markeret sig med en distinktion imellem forskellige kreativitetsregimer. Kupferberg påpeger, at det er forskelligt, hvad vi betragter som kreativt indenfor eksempelvis det kunstneriske, det pædagogiske, det industrielle og det videnskabelige regime. Imens kunstneren muligvis (muligvis ikke) anerkendes for sin evne til at vække en reaktion hos eller at provokere tilhøreren eller beskueren, så betragtes det indenfor det industrielle regime som værende kreativt, hvis virksomheden kan producere en vare, der gør, at kunden køber denne. Her er den eksplicitte værdi ved kreativiteten evnen til en markedsmæssig tilpasning. Indenfor det 70 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

3 Kreative grænsekrydsninger videnskabelige domæne kan det betragtes som værende kreativitet at øge et områdes kompleksitet, ved at vise hen til nye begrebsmæssige sammenhænge og oversete aspekter ved et fænomen, imens den kreative præstation indenfor eksempelvis pædagogikken i langt mere dominerende forstand henviser til evnen til at formidle et stof på en overskuelig måde altså nærmest at mindske kompleksiteten. Kupferberg lægger sig her på linje med nyere kreativitetsteoretikere, der for de flestes vedkommende understreger, at kreativitet er et domæne- eller regimespecifikt fænomen (Csikszentmihalyi, 1996; Sternberg, 1999). Pope (2005) understreger i sin oversigt over kreativitetsbegrebets historie og forskellige teorier på feltet, at Csikszentmihalyis arbejde repræsenterer et afgørende nybrud i kreativitetslitteraturen. Fra stort set at have fokuseret på kreativitet som et indre og overvejende kognitivt psykologisk fænomen, så er Csikszentmihalyis arbejde et forsøg på at anskueliggøre, hvad kreativitet er i praksis. Csikszentmihalyi fastholder, at kreativitet er et flerdimensionelt fænomen, hvor det er vigtigt at medtænke mange samvirkende aspekter. Som baggrund for denne konklusion har han interviewet 91 personer, der alle er anerkendte som kreative på hver deres felt inden for kunst, litteratur og forskning. Det er en af Csikszentmihalyis pointer, at kreativitet defineres ved at ændre et givet domæne det kan være inden for en branche eller et bestemt fag. Et lille umiddelbart kreativt påfund, som aldrig opdages af nogen, er ikke kreativt i denne forstand: Kreativitet er de handlinger, ideer eller produkter, der ændrer et eksisterende domæne eller som skaber et nyt domæne (Csikszentmihalyi, 1997, p. 28, min oversættelse). Kreativitet kan ifølge denne definition dermed kun anerkendes retrospektivt i tilbageblik. Når noget er skabt hvad enten dette er nye sociale omgangsformer eller nye produkter, der ændrer et domæne. Men kreativiteten angår også selve skabelsen eller processen mod kultivering af noget nyt. Et domæne er Csikszentmihalyis symbolske betegnelse for et kulturelt felt, det være sig kunstnere eller forskere og andet. Vi kan således ifølge Csikszentmihalyi ikke nøjes med de mere individualpsykologiske forståelser repræsenteret af eksempelvis den funktionelle kognitivisme og den psykodynamiske tradition. I en kognitiv funktionalisme vil man påpege, at kreativitet handler om evnen til divergent eller skæv tænkning eller at finde på nye definitioner på et problem (Sternberg, 1999). En snævrer kognitivistisk tilgang vil dog ikke kunne forklare, hvorfor nogle personers meget divergente tænkning opnår anerkendelse, imens andre kan tænke mindst lige så divergent uden at personer omkring ham eller hende ser det. En sådan teori vil som oftest placere kreativiteten i tænkningens domæne og ikke se sociale og kulturelle aspekter som andet end ydre rammer. Kreativitet forstås alene som en tænkefunktion ved den menneskelige softvare. Når psykoanalytikeren Freud før det i 1908 påpeger, at kreativitet er et resultat af en spænding imellem den bevidste realistiske og de såkaldt ubevidste drifter, og et udtryk for sublimering af seksuel energi, så placerer han også kreativiteten indenfor den menneskelige psyke, der her forstås ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 71

4 Lene Tanggaard som et energisystem, der kan være mere eller mindre i balance. De individualpsykologiske forståelser, og måske i særlig grad den kognitive funktionalisme, risikerer med andre ord at idealisere skabelsen ved at se bort fra tilblivelseshistorien (de mange forhold, der har gjort det muligt at være skabende) eller at være udtryk for en slags kulturel blindhed, hvor de omgivelser, der har betydning for den umiddelbare individuelle skabelse eller det unikke indfald, forbliver usynlige. At se kreativitet som et domænespecifikt fænomen er således et af de seneste nybrud indenfor kreativitetsforskningen. Det betyder dog ikke, at eksempelvis Csikszentmihalyis forståelse af det kreative er ufejlbarlig. Mange finder det helt begrundet svært at arbejde med en definition på kreativitet, der næsten kun fungerer retrospektivt. Hvordan kan vi se det kreative, der udfolder sig lige for øjnene af os, hvis vi kun vurderer i tilbageblik, når et givet domæne er ændret? Og hvem har retten til at anerkende hvilke bidrag, der tæller som kreative? Dette repræsenterer meget vigtige spørgsmål til en domænespecifik teori om det kreative, men her er det afgørende at understrege, at Csikszentmihalyis teori er et nybrud i forhold til de hidtidige mere individualpsykologiske forståelser af det kreative. Samtidig er det lige præcist dette opgør med en snævrer individualpsykologi, der mere alment har betydning for denne artikels vægtlægning af, at grænsekrydsninger imellem praksisser og håndværket eller nødvendigheden må betragtes som afgørende for skabelsen. Den domænespecifikke tilgang betyder nemlig, at vi må se nærmere på, hvordan kreativitetens rammebetingelser kan ses som del af selve definitionen på det kreative. Grænsekrydsninger Pope (2005) beskriver i sin bog om kreativitetsbegrebets historie, hvordan mange universitetsforskere op igennem de seneste år har haft svært ved at tage ordet kreativitet seriøst. Kreativitetsbegrebet har været set som udtryk for en idealisme, der unødigt mystificerer den menneskelige skabelsesproces. Marxistiske teoretikere har foretrukket betegnelsen produktiv eller produktion, når det har været nødvendigt at henvise til menneskers fremstilling af nye værker og produkter indenfor forskellige områder, her fra Terry Eagletons introduktion til kreativitetsbegrebet i A Dictionary of Modern Critical Terms: The metaphor of creation has traditionally dominated discussions of literary authorship, with strong implications of the mysterious, possibly transcendental nature of such activity [ ] Viewing such an idea as a fundamental mystification of the process of writing, Marxist criticism (in particular the work of Pierre Macherey) has preferred to substitute the concept of literary production, which suggests the essentially ordinary, accessible nature of fiction-making (Pope, p. 7, efter Fowler, [1987], 1990, p. 45-6). Denne spænding imellem kreativitet og produktion er central for nærværende artikel. Betegnelsen kreativitet fastholdes, men i høj grad med afsæt i en forståelse af kreativitet som netop produktiv aktivitet fremkommet gennem menneskers aktive tilvirkning og fremstilling af noget nyt. Pointen 72 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

5 Kreative grænsekrydsninger er naturligvis også, at hvis vi unødigt mystificerer skabelsesprocessen, og ser bort fra det ordinære, daglige arbejde, som selv højt estimerede forfattere og kunstnere i praksis må underlægge sig, så stikker vi blår i øjnene på dem, som måtte tro, at skabelsen vokser ud at det blå, og ikke kræver nogen særlig indsats. Kreatorerne kan muligvis bevare deres privilegerede og lidt mystiske position ved at undlade at bide mærke i egne privilegerede vilkår, imens andre måske afholder sig fra det at være kreative, fordi de ikke har oplevet en åbenbaring. I samme åndedrag må det dog understreges, at den marxistiske kritik af kreativitetsbegrebet overser, at rigtig mange kreativitetsforskere, som eksempelvis Pope (2005), rent faktisk er optaget af at undersøge skabelsens tilblivelseshistorie og proces. Den teoretiske og empiriske baggrund for indledende at fokusere på grænsekrydsningers betydning for skabelsen er i denne sammenhæng mere præcist hentet fra amerikanske studier af mesterlære og læring i praksis, inspireret af en grundlæggende dialektisk materialisme (Lave & Wenger, 1991). Her reserveres selve læreprocessen, der ligger som baggrund for eller i forlængelse af enhver kreativ skabelse, ikke til en abstrakt og transcendent menneskelige psyke, men til den og de bevægelser og konkrete aktiviteter i sociale praksisser, hvor mennesker tilegner sig nye færdigheder, lærer at vide noget på nye måder, lærer at se sig selv i nye positioner og at blive set af andre som en, der har lært noget. I dansk sammenhæng har denne empiriske udforskning af mesterlære eller apprenticeship og den teoretiske udfoldelse af en beskrivelse af læring som ændret deltagelse i sociale praksis, givet sig til udslag i en tilsvarende interesse for både at studere mesterlære og læring i praksis, men også for at anvende mesterlære som en provokerende og inspirerende metafor for ethvert læreforhold (Se Nielsen & Kvale, 1999). Hvis vi vender tilbage til udtrykket grænsekrydsninger, så har det tætte paralleller til at gå på valsen. Indenfor mesterlære henviser det traditionelt set til nødvendigheden af at tage ved lære af forskellige mestre (Nielsen & Kvale, 1999). Jeg vælger her betegnelsen grænsekrydsninger, på engelsk boundary crossing (Tanggaard, 2007). Begrebet har været anvendt af især Engeström (2004) og kollegaer indenfor en aktivitetsteoretisk forståelse af læring som et spørgsmål om både individuelt og kollektivt at koble systemer sammen via grænsekrydsninger og sammenbindinger af adskilte enheder, men også af Bowker & Star (1999) indenfor den såkaldte aktør-netværksteori, hvor ikke blot mennesker, men også ting og redskaber tildeles aktørstatus. Baggrunden for begrebets anvendelse hos nærværende forfatter skyldes i første omgang en empirisk undersøgelse af elevers læring i dansk erhvervsuddannelse i Her blev det håndgribeligt, hvordan elevernes læreproces helt konkret udfoldede sig igennem grænsekrydsninger på tværs af skole og praktik. I en nærmere beskrivelse af en af elevernes læreproces (Søren) blev det tydeligt, at han oplevede at blive mere kreativ, ved helt konkret at krydse grænser for at opsøge flere forskellige mestre. For Søren var det evident, at både far derhjemme, lærerne på skolen, de andre elever, svend og mestre og ikke mindst ingeniørerne på arbejdspladsen alle fungerede som læremestre, i nogle perioder var nogle af dem vigtigere end andre. For en nærmere beskrivelse, se Tanggaard (2008). Man kan sige, at Søren rent faktisk af sig selv gik på valsen eller skabte sig et ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 73

6 Lene Tanggaard læringsnetværk. Ved det at gå på valsen opsøger man de mest gunstige læremestre og historisk set har danske lærlinge søgt inspiration ved at bevæge sig udenfor eget lokalområde og helt konkret at krydse landegrænser. Man kan ikke lære alt af en mester, og hvis man opholder sig for længe hos vedkommende, så risikerer man at blokere for nye indtryk, for at lære gennem ny inspiration og måske også for at udvikle sin egen stil (for denne pointe, se Dreyfus & Dreyfus, 1999). At gå på valsen er dermed på mange måder den historiske forløber for dannelsesrejsen, og de mere aktuelle opfordringer til danske unge om at påtage sig et globaliseret udsyn og at agere som entreprenører også udenfor landets grænser. Når Tobias Jacobsen i det ovenstående bevidst søger at bryde sin daglige praksis ved at løbe en tur, så henviser han også indirekte til nødvendigheden af at afbryde et forløb, introducere nye erfaringer, og at give arbejdet en pause for at fremme kreativiteten. Her er pointen også, at vi ikke kan lokalisere kreativiteten et bestemt sted, men at skabelsen snarere kan forstås som en udløber af mangfoldige grænsekrydsninger ind og ud af arbejdet, og måske også kan ses som en krydsning af flere mestres stil hvis man har været så heldig at have flere mestre. Den helt legitime oplevelse af, at kreativiteten kan lokaliseres til oplevelsen af det fantastiske indfald under bruseren søndag morgen, der fører til, at man haster ind i stuen for at grifle den gode ide ned, vil jeg således her forstå som en art koblingspunkt imellem ens bevægelser på kryds og tværs af flere praksisser og som en oplevelse, der ofte er begunstiget af flere års forudgående erfaringer. Koblingspunkter er således konkrete oplevelser på konkrete steder i praksis, hvor det lykkes en at forbinde kontekster med hinanden gennem grænsekrydsninger. Det er således i denne terminologi via lokaliserede, positionerede og situerede koblingspunkter og ikke gennem et blik fra oven eller refleksion over noget, at vi ser nye sammenhænge i vores deltagelse og måske får nye ideer. Begrebet kan derfor også ses i sammenhæng med en feministisk epistemologi, der fremhæver, at al viden produceres fra bestemte standpunkter i praksis (Haraway, 1988, her efter Brickhouse, 2001). Hermed får vi både et subjektivt tidsligt perspektiv på kreativitet (der er et liv før det pludselige indfald) og et rumligt perspektiv på kreativitet som et fænomen, der som hovedregel er afhængigt af, at personer bevæger sig på tværs af kontekster. Vi må derfor både forstå de strukturelle adgangsbetingelser for kreativiteten og de subjektive vilkår, de deltagerbaner personer realiserer, for rent faktisk at være kreative. Grænsekrydsningsbegrebet er også her interessant, fordi det rummer en opfattelse af kreativitet, som noget, der kræver, at vi er i bevægelse eller tør krydse grænser. I en nylig artikel har vi trukket denne pointe en anelse videre ved at understrege, at vi i læringsteori og i uddannelsessystemet måske har brug for en håndens epistemologi (Brinkmann & Tanggaard, 2010, in press). Megen læringsteori og megen uddannelsestænkning er nemlig skabt over en hel anden grundfigur en øjets epistemologi. Vi har i sproget et helt korps af visuelle metaforer vi ser pointen, vi 74 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

7 Kreative grænsekrydsninger gennemskuer planen, vi får øje på noget. Det betyder traditionelt set også, at vi lægger stor vægt på den mere eller mindre passive indoptagelse af viden. Men hvad ville der ske, hvis en håndens epistemologi i stedet fik mere vægt? Hvis vi i stedet for at lægge hovedvægten på det at se med øjnene kunne lægge vægten på det at tage med hænderne? Ved at understrege, at vi lærer ved at få et nyt greb om tingene, ved at gøre os nye erfaringer i ukendte, anderledes kontekster. I denne forstand er det at opleve verden og at kende til den og at være kreativ i vores omgang med den, en funktion af vores praktiske aktiviteter, af vores håndtering af eksempelvis problematiske situationer i vores omverden. Hvad vi oplever og ved om verden og hvordan vi kan være kreative ses her som primære aspekter af vores interaktioner med og manipulation (helt bogstaveligt talt med hænderne). Ting er ikke primært enheder, der er uafhængige af mennesker, og som har objektive egenskaber, som vi kan se. Ting er snarere objekter, der må håndteres, må bruges, handles på, nydes og holdes ud, meget mere end de er ting, vi må erkende (Dewey, 1925, p. 21). Ifølge Dewey er det kun gennem den aktive manipulation med ting, at vi kan opdage tingenes egenskaber. Ting er det, som kan gøres med dem (Dewey, 1920, p. 115). Kreativitet er i denne optik også det, der sker, når vi bevæger os og sætter ting sammen på nye måder. De fleste nyere kreativitetsteorier rummer en grundforståelse af kreativitet som netop et spørgsmål om synteseskabelse. Den kreative sætter ting sammen på nye måder ofte via interessante grænsekrydsninger imellem nye og gamle, kendte og hidtil ukendte områder af tilværelsen. Frem for at se grænsekrydsninger som en betingelse for at være kreativ, så kan grænsekrydsninger her forstås som en grundsubstans i det at udvikle noget nyt og forandre en praksis. Nødvendigheden og håndværket Det andet aspekt ved kreativiteten, som jeg her vil gribe fat i, angår nødvendigheden og håndværket som et afsæt for kreativitet. Hvis vi igen bevæger os tilbage til Tobias Jacobsen, så er han i artiklen inde på, at nødvendighed eller helt konkret en deadline kan være en vigtig rammesætter for kreativiteten. Et idealiseret udgangspunkt i forestillingen om det 100 % perfekte produkt er ifølge Jacobsen ikke holdbart, og det faktisk at skulle være færdigt med noget kan være en vigtig igangsætter for kreativiteten. Jacobsen beskriver i den forbindelse håndværket som en god rammesætter for kreativiteten. Vi kan her arbejde med mindst to forståelser af håndværk. Dels en meget bred forståelse, som der lægges op til i det foregående afsnit, hvor al tænkning og handlen forstås som et håndens værk. En sådan håndens epistemologi lægger vægt på, at al tænkning er at forstå som et redskab, der kan gribe ind i verden og øge vores forståelse og indsigt i denne. Denne tilgang til håndværket har som ambition at nedbryde dikotomier imellem hånd og ånd. Det er også forsøget på et nedbrud af denne dikotomi, der gør, at kreativitet kan forstås som indbefattende grænsekrydsninger, fordi disse konkrete bevægelser på tværs af kontekster forstås som led i det at genforvalte, at omgøre ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 75

8 Lene Tanggaard eller transformere en praksis kort sagt at være kreativ. Vi kan dog også arbejde med en mere snævrer forståelse af håndværket, og det er denne forståelse nr. 2, som der primært tages afsæt i i anden del af artiklen her med inspiration fra den engelske sociolog Richard Sennett. Sennett (2008. p. 170) skriver i sin bog om håndværkeren ( The Craftman ), at han bevidst forsøger at vige udenom kreativitetsbegrebet. Ifølge Sennett er der for meget mystik, for megen romantik, genidyrkelse og idealisme forbundet med begrebet. På den vis er han på linje med den marxistiske kritik af kreativitetsbegrebet. Sennett vil sammenknytte håndværk og kunst, og kreativiteten, eller det han kalder intuitive spring, opstår ifølge ham som en art refleksion på hændernes arbejde. Det vil sige det håndværk, det er at skrive en artikel, en bog, komponere et stykke musik, opdrage et barn, pleje og helbrede en syg og så videre. Han skriver også, at alle teknikker rummer æstetiske eller udtryksfulde elementer, hvad enten det gælder det at forme en keramisk skål eller at opdrage børn. Vi bør således ikke skelne skarpt imellem håndværket og kunsten/skabelsen, for begge dele er gensidigt implicerede og hinandens forudsætninger. Kreativiteten tager afsæt i håndværket, og i den genuine oplæring, der gør det muligt at lave et godt stykke håndværk. For Sennett handler håndværket helt principielt set om at gøre et stykke arbejde godt og for dens egen skyld, og han mener dette er grundlaget for medborgerskab og for det gode liv. Samtidig udtrykker han kritik af tendensen til at selv den lavest rangerede medarbejder på moderne arbejdspladser i dag forventes at være kreativ. Dette ægger blot til unødigt stress, mener han (Ibid., p. 73). Hvis det er en fordel for de lavest rangerende medarbejdere at blive mødt som potentielt kreative er det naturligvis godt for dem, idet kreativiteten er højt valoriseret i vores moderne samfund, men kreativitetsdiskursen må også vurderes på, hvilke følgevirkninger og konsekvenser, den her. Sennett kritiserer videre forestillingen om, at kunst ikke bygger på håndværk, for selv renæssancekunstneren havde brug for et værksted og for assistenter, der blev lært op af deres mester. Som eksempel giver han Stradivaris violinbyggekunst, der forsvandt med ham, fordi han ikke formåede at lære sin kunst videre til andre. Hans originalitet forhindrede en videreførsel af håndværket. Mere markant udtrykt, så er håndværk en forudsætning for eksistensen af det, vi kalder kunst og skaberevne, altså kreativitet. Udøvelsen af kreativitet er forbundet til en praksis, hvor den tavse viden, de 1000 daglige skridt, og de vaner, der konstituerer skabelsen, kan opdyrkes. Mere principielt, så kræver eksistensen af kreativitet, at nogle viderefører et håndværk, som kreativiteten kan tage afsæt i eller være en refleksion over. Sennetts argumentation er også værdiladet. Kreativiteten (eller de intuitive spring eller ryk) forudsætter godt arbejde. Han skriver (Ibid., p. 249), at den godt drevne organisation (wellcrafted) vil have fokus på det hele menneske, på standarder for kvalitet i arbejdet, der er til at 76 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

9 Kreative grænsekrydsninger forstå for enhver og på mentoring eller god oplæring. Mere fokuseret på denne artikels emne kunne man sige, at kreativitet forudsætter sådanne kreativitetsfremmende læringsmiljøer. Hvis vi anerkender håndværkets betydning for kreativiteten, så vil der følgelig være fokus på kontinuiteten og de gradvise overgange fra håndværk til kreativitet. Håndværket eller opøvelse af vaner gennem lang tids træning er i denne forstand ikke nødvendigvis en antipode til kreativitet, men kan være en forudsætning for denne. Forestillingen om medfødt eller indestængt talent som i udtalelsen Hvis bare jeg havde tid, ville jeg skrive en roman, dækker ifølge Sennett mest over en narcissistisk fantasi (2008, p. 37). Ingen bliver kreative eller nyskabende ud af det blå, selvom myten om, at det kan lade sig gøre, kan være besnærende for den dovne. Noget tyder således på, at basis for tidens idealer om kreativitet, fleksibilitet og omstillingsparathed kan ligge i fordybelsen og fastholdelse af et bestemt emne eller opgave over længere tid. De implicitte dyder for håndværket, der handler om engagement og fordybelse, er ikke bare antipode til tidens idealer, men måske en forudsætning for realiseringen af disse? Under alle omstændigheder hvis man virkelig ønsker at fremme kreativitet, og måske ikke bare det hurtige og overfladiske. Desuden er det måske ikke uvæsentligt at overveje, om det kan være stressdæmpende, at håndværket i perioder kan tage over, som omtalt af Jacobsen i det ovenstående. Hvis kreativitet tager afsæt i og udgør et spring fra håndværket, så vil det meste tid i de flestes liv rent faktisk bestå i at opdyrke evnen til at gøre et stykke arbejde godt, og kreativiteten vil være at forstå som et lejlighedsvist indslag. Også rent identitetsmæssigt kan der være en pointe i at understrege håndværket som bagvedliggende aspekt af kreativitet. Mishler (1999) beskriver i sin bog om kunsthåndværkeres liv, at de selv kæmper med grænsedragningen. Er jeg håndværker eller er jeg kunstner? For mange af dem træder håndværket ind, når de også skal make a living out of it. De såkaldte kreative er således for manges vedkommende også håndværkere de skaber ikke noget nyt hver dag, men lever ofte af i en vis forstand af at reproducere en eksisterende kunnen. Og de fleste håndværkere er også lejlighedsvist kreative, når en opgave kræver, at de afviger fra deres eksisterende repetorie. Konklusion og perspektivering I denne artikel har det været ambitionen at påpege betydningen af grænsekrydsninger imellem kontekster og håndværket som en integreret del af kreativitet i praksis. Kreativitet kan forstås som indbefattende grænsekrydsninger, fordi menneskers konkrete bevægelser på tværs af kontekster kan ses som et led i det at genforvalte, at omgøre eller transformere en praksis kort sagt at være kreativ. Kreativitet kan yderligere forstås som værende et afsæt eller et spring fra håndværket, der så at sige udgør fundamentet for kreativitet. I denne forstand er kreativitet tematiseret som led i en håndens epistemologi, der forsøger at nedbryde skel imellem hånd og ånd og imellem eksempelvis håndværket (opøvelsen af rutiner, vaner, god praksis) og kreativiteten (nyskabelsen af praksisser). ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 77

10 Lene Tanggaard Frem for at forstå den kreatives evner til at skabe synteser imellem to områder af tilværelsen og på den basis skabe noget nyt som en ren mental og kognitiv bedrift, så er synteser her at forstå som et resultat af konkrete grænsekrydsninger imellem praksisser, indbefattende ideer, redskaber, vaner, gøremål i disse praksisser. A-ha-oplevelsen af at være kreativ er følgelig også opstået på basis af sådanne grænsekrydsninger hvad enten de indbefatter en rejse til et andet land eller en enkelt power-nap, der virker som en afbryder og en afstresser. Hovedpointen med artiklen har været at give mulighed for en større klar hed på, hvad der skal til for at være kreativ, men også at åbne op for en diskussion selve kreativitetsbegrebet og grænsefladerne imellem håndværk og kreativitet. Desuden har det været ambitionen at vride kreativitetsbegrebet ud af den transcendentale sfære, og et lukket mentalt univers for at pege på en mere materiel og praksisforankret forståelse af det, vi kalder kreativt. Referencer Bowker, G.C. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out Classification and its consequences. London: The MIT Press. Brickhouse, N.W. (2001). Embodying Science: A Feminist Perspective on Learning. Journal of Research in Science Teaching. 38 (3), Brinkmann, S. (2009). Social kreativitet at skabe det sociale i en verden uden manuskript. I: Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (red.). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. (pp ). Frederikshavn: Dafolo forlag. Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010, in press). Towards an epistemology of the hand. Journal of Philosophy and Education. Craft, A. (2008). Tensions in creativity and education. I: Craft, A., Gardner, H. & Claxton, G. (red.). Creativity, wisdom and trusteeship exploring the role of education. (pp 16-34). Thousand Oaks: Corwin Press. Csikszentmihalyi, M. (1996). Creativity - flow and the psychology of discovery and invention. New York: Harper Perennial. Dewey, J. (1920). Reconstruction in Philosophy. (Second enlarged edition published 1948). Boston: The Beacon Press. Dewey, J. (1925). Experience and Nature. Chicago: Open Court. Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999). Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red.). Mesterlære læring som social praksis. (pp ). København: Hans Reitzels forlag. Engeström, Y. (2004). New forms of learning in co-configuration work. Journal of Workplace learning. Vol. 16, No. 1/2, Freud, S. (1908/1959). The relation of the poet to day-dreaming. I: Collected papers (Vol. 4, ). London: Hogarth. Kupferberg, F. (2006). Kreative tider at nytænke den pædagogiske sociologi. København: Hans Reitzels Forlag. 78 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

11 Kreative grænsekrydsninger Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. New York: Cambridge University Press. Mishler, E.G. (1999). Storylines. London: Harvard University Press. Nielsen, D. & Hartmann, K. (2005). Get Inspired how creative people think, work and find inspiration. Amsterdam: Bis Publishers. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Pope, R. (2005). Creativity Theory, history, practice. Oxon: Routledge. Sennett, R. (2008). The Craftman. London: Penguin Books. Sternberg, R.J. (1999, red.). Handbook of Creativity. Cambridge, UK: Cambridge University Press. Tanggaard, L. (2007). Boundary crossing between school and work. Journal of Education and Work. Vol 20, no. 5, Tanggaard (2008). Kreativitet skal læres når talent bliver til innovation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Andre kilder: Hvornår mon de opdager, at jeg ikke kan en skid i Berlingske Tidende d. 24. april ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 79

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Artiklen præsenterer viden om, hvordan man kan arbejde med kreativitetsfremmende evaluering. Ud fra en socialteoretisk forståelse af kreativitet er

Artiklen præsenterer viden om, hvordan man kan arbejde med kreativitetsfremmende evaluering. Ud fra en socialteoretisk forståelse af kreativitet er Artiklen præsenterer viden om, hvordan man kan arbejde med kreativitetsfremmende evaluering. Ud fra en socialteoretisk forståelse af kreativitet er en væsentlig pointe i artiklen, at evaluering af kreativitet

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kreativitet er noget vi gør Af Karina Svendsen

Kreativitet er noget vi gør Af Karina Svendsen Kreativitet er noget vi gør Af Karina Svendsen "Vi skal være mere innovative end resten af Verden. Kreativitet og innovation er gennem de sidste årtier blevet centrale begreber i en samfundsmæssig udviklingsforståelse,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

KREATIVITET SKAL LÆRES! Lene Tanggaard, Ph.d, Professor

KREATIVITET SKAL LÆRES! Lene Tanggaard, Ph.d, Professor KREATIVITET SKAL LÆRES! Lene Tanggaard, Ph.d, Professor Creativity as a term and concept is one of the most prized commodities of capitalism, just as it is one of the most cherished benefits of democracy

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

På tærsklen til overgivelsen Om kreativitetens psykologi

På tærsklen til overgivelsen Om kreativitetens psykologi Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 1, side 9-13 Thea Mikkelsen På tærsklen til overgivelsen Om kreativitetens psykologi Thea Mikkelsen (TM), cand. psych., cand.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1

Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1 Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1 Af Vicki Sieling. November 2011 Kreativitet og innovation er blevet nøglebegreber i vores tid og der er i dag bred enighed om, at nutidens og fremtidens

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN Erhvervspsykolog THEA MIKKELSEN D. 18. DECEMBER 2012 THEA MIKKELSEN Thea Mikkelsen, cand. mag. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling & cand.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Kreativiteten findes i nuet Author(s): Marianne Nygaard Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 581-585 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Hans Henrik Knoop LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag

Hans Henrik Knoop LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag Hans Henrik Knoop 2008 LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag Vi yder mest, når vi nyder: Jo bedre mennesker har det, des mere vil de kunne lære. Og uanset hvor hård konkurrencen er, vil de være

Læs mere

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN 12 PSYKOLOG NYT Nr. 19. 2005 DEN KLASSE Er den kreative klasse kreativ? I jagten på et svar lægges der her en psykologisk synsvinkel på Richard Floridas Den kreative klasse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere