For mange kopier og for få originaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For mange kopier og for få originaler"

Transkript

1 For mange kopier og for få originaler en undersøgelse af idéudviklingsmiljøet i den danske tv-branche Af Jesper Mortensen Speciale *cand.public*sdu Vejleder: Lene Rimestad Eksamensnr:

2 Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning Problemformulering 6 3. Teori Kreativitet Det flygtige grundstof Definitionen af det kreative menneske At modellere det ukendte Den indre motivation Arbejdet er lønnen i sig selv Målbarhed af kreative produkter Metoder Det kreative problem De kreative faser Refleksion i handling Stilladsering Divergent/konvergent tænkning Miljø Et udviklende miljø Det vigtige miljø Den økologiske model Opsummering teori Metode Det kvalitative interview Risiko for bias Etik Anonymitet Journalister som interviewofre Interviewguide Det åbne interview Interviewspørgsmål Validitet og generaliserbarhed Fortolkning Opsummering metode Analyse Indledning Præsentation af cases 40 For mange kopier og for få originaler Side 2

3 5.3 Kreativitet Det kreative tidspunkt Viden om domænet Den indre motivation Det kreative menneske Metoder De konvergente og divergente tanker Rammer og benspænd Refleksion i handling Miljø Den kreative medarbejder Anerkendelse og feedback Opsummering Konklusion Indledning Kreativitet Medarbejderens motivation til at være kreativ Den vidende medarbejder Tid til ubevidst behandling af emnerne Refleksion over arbejdet Delkonklusion kreativiteten i den enkelte Metoder Det nødvendige stillads Tid til at tænke Delkonklusion metoder Miljø Anerkendelse og feedback Samlende konklusion Perspektiv English summary Kildefortegnelse Bilag 9.1 Bilag 1 programmer mandag i uge 44, Bilag 2 interview med Mette Fyhn Christiansen Bilag 3 interview med Flemming Christensen Bilag 4 interview med Morten Steenstrup Bilag 5 interview med Henrik Helms Bilag 6 interview med Maria Winther Bilag 7 interview med Nikolaj Venge.95 For mange kopier og for få originaler Side 3

4 Indledning Danskerne er uofficielle nordiske mestre i at se TV 1. På trods af, at forbruget af TV efter adskillige års stigning nu ser ud til at være stagneret, så bruger en dansker i gennemsnit 198 minutter om dagen på at sidde foran skærmen. Men hvad er det så danskerne sidder og forbruger af tvprodukter, når de bruger næsten tre og en halv time om dagen med fjernbetjeningen i hånden? Det er særdeles ensartede programmer blot i forskellige versioner, der bliver fordøjet i tv-sofaen 2. TV-stationerne skaber deres dagsprogrammer ud fra, hvad de kan se virker og har gode seertal på de andre kanaler, og dermed udebliver fornyelsen. Min hypotese i denne undersøgelse er, at der i strømmen af danskproducerede tv-programmer er for mange dårlige kopier og for få gode originaler. Der kan være flere forskellige årsager til at seerne udsættes for adskillige tv-programmer, der til forveksling kan ligne hinanden. Årsagen kan ligge hos den enkelte tv-tilrettelægger og dennes grad af kreativitet, den kan ligge i den form for idéudvikling der bruges eller netop ikke bruges hos produktionsselskaber og tv-stationer, eller den kan ligge i det omkringliggende arbejdsmiljø på tvfabrikkerne. Den faktiske idéudvikling i den danske tv-branche er et emne, der ikke er blevet belyst i særlig høj grad. Der findes en del teori omkring metoder til idéudvikling, men jeg mener, at det er lige så vigtigt at få belyst hvordan disse metoder virker og om de overhovedet bruges ude i tvmiljøet. I en tid med faldende reklameindtægter for de kommercielle stationer og stadig skærpede politiske krav for de licensfinansierede kanaler, så er kravene for at klare sig i den danske tvbranche store. Det er dyrt at producere tv-programmer 3, og man skal derfor være forholdsvis sikker på at have en succes i hus. Succes defineres ofte gennem seertallene, ikke på kreativitet eller originalitet, så hvis man vil kunne håbe på at få et job, når den igangværende produktion er færdig, så skal seertallene være gode. Det kan være en af grundene til, at tv-stationerne satser deres lønpenge på nogle tilrettelæggere de kender, og at disse tilrettelæggere bruger deres energi på at kopiere eller i bedste fald videreudvikle på programkoncepter, som de kan se får høje seertal på andre kanaler. Det er en systematik, der minimerer risikoen for både stationernes topchefer og for deres tilrettelæggere. Men det er et problem, at de personer der dækker familien Danmarks primære medieforbrug ikke tør være kreative; at de ikke bliver klædt ordentligt på til at være kreative, og at de muligvis ikke bliver støttet godt nok af deres overordnede gennem den kreative proces. Originaliteten opstår først, når tv-tilrettelæggerne tør forsøge at sprænge det efter min mening meget statiske 1 Ifølge 2011-tal fra det nordiske tv-samarbejde Nordvision. Nordmænd og finner ser næstmest tv 20 minutter færre om dagen i forhold til de danske tv-forbrugere. 2 Jf. bilag 1. 3 Det anslås, at et afsnit af den mest populære serie i 2011, X-Factor, koster i nærheden af to mio. kroner. I den billige ende ligger nogle af halvtimesprogrammerne på DR2, der koster mellem kroner per afsnit. For mange kopier og for få originaler Side 4

5 domæne, der hedder dansk tv. Ifølge Websters Dictionary er kreativitet kunstnerisk eller intellektuel opfindsomhed. Kreativitets-begrebet bygger på, at mennesket kan skabe noget nyt. En amerikansk kunstner har defineret kreativitet således: Kreativitet er at se noget, som ikke allerede eksisterer. Du bliver nødt til at finde ud af, hvordan det kan blive til noget, og så bliver du legekammerat med Gud. (Michele Shea oversat af Klaus Nielsen 2009). At se noget som ikke allerede eksisterer. Det virker som en uhåndgribelig størrelse, men hvis den indre kreativitet eksisterer, hvis motivationen er til stede og ikke mindst, hvis det rette miljø for tilrettelæggeren er til stede, så eksisterer muligheden for at se noget nyt og bringe det videre til de mange seere, der ikke vidste, at de gerne ville se noget nyt, men bliver beriget, underholdt og stimuleret af det nye. Det kan så være et spørgsmål, ikke mindst i forbindelse med denne undersøgelse, hvordan man definerer et tv-koncept som værende nyt. Der vil sandsynligvis ofte kunne findes et link til tidligere udsendelser; metoder, casting; klipning, der foregår på nogenlunde samme måde. Men det er som med et godt maleri. Det er uendeligt svært at beskrive, hvordan et godt maleri skal se ud, men når man står foran det, så kan man se, at det er godt. Efter min mening vil man i tv-branchen altid selv kunne se på et tv-koncept, om det er nyskabende og kreativt. Om man med en ny idé har erobret nyt land inden for tv-verdenen, og om man har gjort det via den rette idéudvikling og styring fra ledelsen. Hos den enkelte tv-tilrettelægger handler det om at være kreativ. Kreativiteten hos den enkelte kan defineres som evnen til at kombinere viden fra flere andre felter til et nyt felt 4. En god idé er jo netop en idé, der bringer hidtil adskilte felter sammen i en meningsfuld kombination (Buhl 2006). Så for at få den gode idé skal man besidde viden om domænet, og man skal vide, hvordan man gennem kreative metoder bruger denne viden til at skabe nye koncepter. Endelig skal den gode idé kunne supporteres af andre, så ideen bliver anerkendt og løftet videre. Det handler ikke kun om at være dygtig og kreativ, der handler også om at have det rette miljø omkring sig til at supportere ideerne, og forhåbentlig at have en strategi og en målsætning, der går lidt længere end bare til det næste programforslag. Udviklingen af en ny ide kan defineres som værende en opgave, hvor man skal overvinde nogle forhindringer for at nå et mål. Man må først, som i en god tv-dokumentar eller endda en Hollywoodfilm, igennem en række opgaver for at blive lykkelig og nedkomme med et nyt koncept. Denne rejse kræver oftest nogle hjælpere, og det er her at det omkringliggende miljø er vigtigt at idéudvikleren har et godt idéudviklingsmiljø at arbejde i. 4 Indenfor tv-koncepter kan dette eksemplificeres med DR2-programmet Nak og Æd, der kombinerede et jagtprogram og et madlavningsprogram. For mange kopier og for få originaler Side 5

6 Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i den enkelte tv-tilrettelæggers kreativitet, i de måder der arbejdes med kreativitet i tv-tilrettelæggerens virksomhed og endelig i det miljø, der omgiver tv-tilrettelæggeren. Jeg vil især benytte mig af teorier fra Teresa Amabile omkring indre motivation hos tilrettelæggeren, Mihalyi Csikszentmihalyis teorier om kreativitet og Kristoffer Henriksens teori på miljø-området. Gennem kvalitative interviews med tv-tilrettelæggere vil jeg forsøge at kortlægge en vigtig del af tv-branchens DNA. Og via dette komme frem til en konklusion, der giver et indblik i hvilke faktorer, der påvirker fødslen af et program. Forskellige faktorer, der alle er med til at skabe de billeder og koncepter vi danskere hver dag bruger gennemsnitligt 198 minutter på at se flimre forbi på skærmen. Problemformulering Udfordringen i denne undersøgelse er, at problemet er forholdsvist svært at definere og resultatet er svært at måle. Med hensyn til problemet, så vil det være en smagssag, om man mener, at danske tv-koncepter ligner hinanden for meget, og at der dermed er for meget intetsigende tv. Og med hensyn til resultatet, så kan det være yderst svært at måle på en kognitiv proces, som den kreative udvikling af et tv-program er. Men et blik henover tv-programmerne for en tilfældig dag i en tilfældig uge viser, at hovedparten af de danske koncepter, der udsendes, består af mad, bolig og politi- eller ambulancereportager 5. Så det må nøgternt kunne konstateres, at emnemæssigt, så ligner en stor del af de danske tvkoncepter hinanden. Derfor har jeg valgt følgende problemformulering: Hvorfor skaber den danske tv-branche flere kopier end originaler? En undersøgelse af idéudviklingsmiljøet i den danske tv-branche. Det er en humanistisk funderet undersøgelse, der først vil beskæftige sig med den eksisterende teori på området, og derefter vil forsøge at afdække nogle tendenser omkring den danske tvbranche gennem interviews med tv-tilrettelæggere. Det må kunne forventes, at undersøgelsen giver nogle fingerpeg om i hvilke miljøer, med hvilke metoder og med hvilken motivation hvilende i den enkelte kreative medarbejder, at der er bedst grobund for originale idéer. Men i sagens natur vil undersøgelsen ikke være i stand til at udkomme med en enkeltstående, facitlignende konklusion. 5 Mandag i uge er der ni boligprogrammer, fem madprogrammer og ni politi/ambulanceprogrammer. I alt 23 programmer ud af 54 danskproducerede programmer på fem udvalgte danske kanaler den uge. Se bilag1. For mange kopier og for få originaler Side 6

7 Jeg har valgt at afgrænse undersøgelsen til at omhandle tv-branchen, men det kunne være oplagt, at lave en lignende undersøgelse i den danske radiobranche. Her er udbuddet af kanaler endnu større og udfordringen med at skabe unikke radioprogrammer stor. Problematikken i undersøgelsen er koncentreret omkring tre kerneområder i tv-branchen; kreativitet hos den enkelte medarbejder, idéudviklingsmetoder i organisationen og idéudviklingsmiljøet (herunder anerkendelse/feedback) i organisationen. Man kunne have udvidet for eksempel undersøgelsen af kreativiteten i den enkelte til også at omfatte tv-tilrettelæggerens sociale miljø uden for tv-stationen, men jeg har valgt at holde fokus på de faktorer som selve tvstationen som organisation har mulighed for at have indflydelse på. Det kan hævdes, at tvstationen ikke har indflydelse på kreativiteten hos den enkelte medarbejder, men det mener jeg i højeste grad, at tv-stationen som organisation har. Gennem efteruddannelse, coaching, mulighed for at skabe et kreativt miljø og generel talentudvikling nogle emner jeg vender tilbage til i teoriafsnittet. TEORI I bund og grund kommer denne undersøgelse til at handle om kreativitet både hos den enkelte og hos en organisation. Kreativitet er en forholdsvis uhåndgribelig størrelse, som nogle mener kan måles gennem subjektive vurderinger hos en række eksperter på et domæne, men som andre mener altid vil kunne angribes fortolkningsmæssigt. Trods denne uenighed på området, så vil jeg nu i dette teoriafsnit præsentere en række teorier, som jeg mener kan bruges som afsæt til undersøgelsen og analysen i dette speciale. Der findes adskillige kognitive teorier om kreativitet, men forskningen i kreativitet begyndte først at skille sig ud fra anden kognitiv forskning for godt 60 år siden. Gennem en heftig debat blev det efterhånden klart, at man ikke kunne sætte lighedstegn mellem intelligens og kreativitet. Det var ikke nødvendigvis de personer, der havde de bedste karakterer og dermed antaget størst intelligens, der også var de mest kreative. Men der skulle et paradigmeskifte til i kognitiv forskning før separationen af kreativiteten fra intelligensen var en realitet. Statistikeren Spearman var en af de hårdeste modstandere. Han var en af de fremmeste forskere indenfor måling af intelligenskvotient, og mente at al bevis var lagt frem for, at der ikke fandtes specielle evner som kreativitet (Runco, 2007). Men der er gradvist gennem de seneste 50 år kommet en erkendelse, blandt kognitive forskere og i samfundet i det hele taget, af at kreativitet er en selvstændig evne. Det skal dog nævnes, at man stadig i dag ikke mener, at intelligens og kreativitet er fuldstændig adskilt der findes det forbehold, at kreativitet kræver et minimum af intelligens og i den anden ende af For mange kopier og for få originaler Side 7

8 skalaen har der vist sig en tendens til, at man kan finde personer med meget høj intelligens, men med meget lav kreativitet. Forskningen inden for kreativitet kom usikkert fra land. De første forskere var endnu usikre på, om man kunne udskille kreativitet fra intelligens, men amerikanerne Wallach og Kogan (1965) fik med deres banebrydende undersøgelser skabt grobund for teorierne om divergent tænkning og foretog, hvad der var usædvanligt for den tid, deres undersøgelser i et meget afslappet miljø. De studerende, der var mål for undersøgelserne, blev fortalt at de ikke fik karakterer og at de bare skulle slappe af og have det sjovt. Med andre ord, så blev undersøgelsen foretaget i en form for kreativt miljø, og det gav markant anderledes resultater end undersøgelser foretaget i de sædvanlige testmiljøer, hvor de studerende var vant til at tænke konvergent at gå efter et enkelt facit. Mere om divergent og konvergent tænkning senere først skal vi forsøge at definere kreativitet. Kreativitet Det flygtige grundstof Kreativitet er et nødvendigt grundstof i den danske tv-branche, men et begreb der er ganske svært at definere. Det er en flygtig størrelse som mange forsøger at fange, men som ingen har en nedskrevet opskrift på, hvordan man optimerer. Enkelte kreative personer som forfattere, kunstmalere, musikere og lignende har måske en fornemmelse af, hvad der virker for dem, når de skal være kreative, mens det er langt sværere at definere nogle gode råd til en hel branche om hvad de skal gøre, når de skal være kreative og iderige, og der skal fødes nye tv-koncepter. Kreativiteten og originaliteten er yderst vigtig for en branche som tv-branchen. Men hvordan sætter man gang i en kreativ proces, og hvad er kreativitet egentlig? Der er forskellige definitioner ud fra hvilken tilgang man har til begrebet her er et bud fra en amerikansk psykolog: Creativity happens when someone does something new that is also useful or generative or influential (Patricia Stokes 2006:2). Set med hendes øjne skal man tilføje noget nyt til et allerede eksisterende domæne, og det skal være noget nyttigt, generere nye ting eller have en form for indflydelse. Med disse kriterier kan vi allerede si en hel del tv-koncepter fra som værende ikke-kreative. Hvis kravet for at stemple et nyt tv-koncept som kreativt er, at det er nyt og har en indflydelse på seerne, så er mange programmer allerede ude af konkurrencen. Men nu skal Patricia Stokes ikke have lov at stå alene med definitionen på kreativitet. En af de mest anerkendte og citerede forskere inden for kreativitetsteori er den amerikanske professor i psykologi, Mihaly Csikszentmihalyi. Han forsøger, at tage lidt af det mystiske eller endda spirituelle For mange kopier og for få originaler Side 8

9 ud af definitionen på kreativitet. Ifølge ham er kreativitet betinget af tre faktorer: Et domæne, eksperter på området og individuelle kvaliteter. Domæne Individuelle kvaliteter Eksperter (figur 1: Csikszentmihalyi, 1996) For at kunne betegnes som værende kreativ, så skal man være indehaver af nogle kvaliteter, der kan ændre folks opfattelse af et bestemt domæne. Eller i yderste grad være i stand til at udvikle et nyt domæne. Og dine præstationer som kreativ skal over tid kunne bedømmes af eksperter til at være noget vedvarende. Det kræver en vurdering over tid for at stemple noget som kreativt, og det kræver en hård og vedvarende indsats at skabe en original ide: and a genuinely creative accomplishment is almost never the result of a sudden insight, a lightbulb flashing on in the dark, but comes after years of hard work. (Csikszentmihalyi, 1996) Kreativitet kan betegnes som et begreb, der kræver hårdt arbejde, og i det hele taget defineres kreativitet ofte gennem de personer, der udfører det kreative arbejde. Definitionen af det kreative menneske Der findes helt sikkert en del ledere inden for de kreative brancher, der meget gerne vil have en opskrift på det kreative menneske. Det vil gøre det væsentligt nemmere, at ansætte de rette personer til de rette stillinger i de virksomheder, der lever af kreativitet. Men det nærmeste man kommer på at lave en karakteristik af et kreativt menneske kommer fra Csikszentmihalyi, og det er en karakteristik, der efter min mening er så bred, at den ikke kan bruges som meget andet end en slags tjekliste på karakteristika som man skal være opmærksom på, når man leder efter kreative hoveder. Her er Csikszentmihalyis 10 karakteristika for det kreative menneske: For mange kopier og for få originaler Side 9

10 kreative mennesker har betydelig mental energi kreative mennesker er intelligente, men besidder også naivitet kreative mennesker udfører deres fag i en kombination af disciplin og leg kreative mennesker har en samtidighed mellem fantasi og realisme kreative mennesker er både introverte og ekstroverte kreative mennesker er både selvbevidste og ydmyge kreative mennesker er feminine og maskuline samtidigt rent psykologisk kreative mennesker er både konservative og rebelske kreative mennesker besidder både kølighed og passion over for deres fag kreative mennesker oplever både nydelse og smerte ved deres job Som det ses er der rigtigt mange dobbeltsidede karakteristika at forholde sig til. Og de fleste mennesker herunder tv-tilrettelæggere - vil kunne se sig selv i større eller mindre grad i hovedparten af de ovennævnte egenskaber. Hvis jeg skal fremhæve et enkelt karakteristika som det vigtigste, så er det at kreative mennesker både er konservative og rebelske. Det går fint i spænd med andre teorier om, at man skal kunne beherske et domæne godt og grundigt (konservativt) for at kunne sprænge det med banebrydende kreative idéer (rebelsk). Det er især de amerikanske forskere, der gør sig gældende, når man leder efter teori om kreativitets-domænet. To forskere fra henholdsvis Californien og Oregon har undersøgt mulighederne for at kategorisere kreative mennesker. Et ganske relevant område at komme omkring i en undersøgelse som denne for hvordan vurderer man, hvor god en ide er og hvor kreativt et menneske er? Og om det er en manglende kreativitet hos for eksempel en tilrettelægger, der er årsag til mangel på gode idéer? Kaufman og Beghetto opdeler i deres undersøgelse fra 2009 at opdele kreative udøvere i deres Four C Model of Creativity. Deres hensigt er at nuancere forskningen indenfor kreativitet i andet end opdelingen mellem dagligdags kreativitet, som for eksempel en kreativ måde at lave mad på til den helt eminente kreativitet, der udvider eksisterende domæner og sågar foranlediger paradigmeskift. Deres model med opdeling i fire slags kreativitet kan især bruges til at kategorisere forskellige slags kreativitet, hvor for eksempel enestående kreativitet benævnes som Big-C og hverdagskreativitet benævnes som little-c. Hvis man skal forsøge at indplacere kreativiteten hos en tv-tilrettelægger vil det passe bedst under modellens Pro-C kategori. Pro-C er kategorien under Big-C, altså ikke den slags kreativitet, der får hele verden til at spærre øjnene op, men kreativitet der har betydning for netop det felt vedkommende arbejder i. Kaufmann og Beghetto deler denne kategori op i flere underkategorier alt efter hvor stor indflydelse det pågældende kreative arbejde har. Produktion af tv-koncepter vil oftest falde ind under forward incrementation, der omhandler kreative ideer, der blot skubber domænet en smule videre i den retning det i forvejen var rettet imod. Det vil sige, at et tv-koncept leverer en kreativ ide, der til dels er nyskabende, men også læner sig kraftigt op af tidligere koncepter. For mange kopier og for få originaler Side 10

11 Tilrettelæggerne der kan siges at producere inden for Pro-C kategorien vil oftest være betragtet som kreative inden for deres fag/domæne, men vil ikke levere banebrydende nyt og dermed sjældent kunne rykke op i ligaen med Big-C -medlemmerne. At modellere det ukendte Et udgangspunkt for denne undersøgelse var en undren over, at mange tv-programmer i dansk tv er modelleret over de samme skabeloner. En anden amerikansk forsker kommer med et bud på en af årsagerne til, at mennesker ofte efterligner hinanden eller i det mindste ofte efterligner, det de kender i forvejen. Professor Donald Schön, der blandt andet underviser i pædagogik, har lavet undersøgelser, der viser, at man i praksis i uoverskuelige situationer ofte vil modellere det ukendte over det kendte. Det er en situation, der ofte opstår i såkaldte kreative fag, hvor der ikke ligger en fast arbejdsmodus for hvert enkelt produkt. For eksempel i tv-branchen, hvor man mere eller mindre står i en unik situation, hver gang man skal lave et nyt tv-koncept. Man skal med en slidt kliche opfinde den dybe tallerken hver gang: For at kunne omsætte en problematisk situation til et problem, må den praktiserende udføre et bestemt stykke arbejde. Han er nødt til at finde en form for fornuft i en situation, der basalt set ikke har en sådan fornuft. Når professionelle skal overveje, hvilken vej man skal gå, så står de oftest over for en kompleks og uklart defineret situation, i hvilken geografiske, topologiske, finansielle, økonomiske og politiske spørgsmål er rodet sammen i én pærevælling. (Schön 2001:44). Hvis man skal relatere Schöns teori til den danske tv-branche, så kan man godt forestille sig en situation, hvor et hold mennesker sidder omkring et skrivebord og skal opfinde et nyt koncept. Der vil være et væld af hensyn til økonomi, geografi, intern politik og utallige andre emner inden en koncept-idé kan sendes videre op i systemet. Derfor foreligger der en god mulighed for, at man vil forsøge at modellere over det allerede kendte; de koncept-ideer som ligner nogle der tidligere er blevet godkendt af ledelsen, og dermed har opfyldt de skrevne og uskrevne regler indenfor økonomi, geografi og intern politik på stationen. Der er dog det forbehold, at der naturligvis findes situationer inden for tv-branchen, hvor man som idéudvikler befinder sig på det Donald Schön kalder de højtliggende områder i den professionelle praksis afvekslende topografi. De områder, hvor man kan gøre brug af de allerede eksisterende praksisser og teorier for eksempel inden for bestemte genrer. Genrer, hvor der eksisterer alment kendte teknikker, som man kan gøre brug af, hvis man bliver tildelt en på forhånd snævert defineret opgave. Her skal man ikke genopfinde den dybe tallerken den står allerede klar på hylden. For mange kopier og for få originaler Side 11

12 Men det er så til gengæld ude i de lavtliggende, ukendte og sumpede områder, at man skal finde originaliteten. Det er her, at konceptudviklere ifølge Schön har muligheden for at skabe noget, der er originalt og som kan påkalde sig opmærksomhed. Når den kreative person betræder ukendt land, og må opfinde nye måder at klare sig på. På sin vis er jeg enig i Schöns idé om at betræde sumpede områder, men man kan konstatere, at der er et dilemma mellem på den ene side at udvide sin personlige viden ved at bevæge sig ud af den personlige komfort-zone, og så det at besidde stor viden på et område for at kunne se nye sammenhænge og derigennem få originale idéer. Men måske skal vi bare acceptere, at originale idéer er ganske sjældne. Det var i hvert fald en opdagelse den amerikanske professor Sarnoff Mednick gjorde, da han udarbejdede sin teori om associativ tænkning (Mednick 1962). Vore første tanker når vi skal løse et kreativt problem er sjældent ret originale, men bygget over vore hidtidige erfaringer. Derfor vil vores umiddelbare første ideer oftest være en barriere vi skal over for at komme til de ægte originale ideer. Undersøgelser har vist, at hvis man giver en testperson en opgave og beder om adskillige svarmuligheder (fx: hvor mange ting kan du komme i tanke om, der er firkantede) og derefter deler svarene op i to halvdele, så vil de originale svar oftest komme i anden halvdel (Mednick 1962; Milgram 1978; Runco 1985). Man skal først hen over alle de svar, der ligger lige for. De gode svar kommer i sidste ende af associationskæden og derfor må man formode, at det er en rigtig god ide at tage sig god tid, når man behandler et kreativt problem, hvis man vil grave de originale svar og ideer frem. Muligvis et paradoks, når man taler om tv-branchen, hvor deadlines er et evigt emne også når det gælder længerevarende serier og tv-koncepter. Et andet paradoks nævnt af Mednick er, at jo flere gange en person arbejder kreativt associerende indenfor det samme felt, jo mindre bliver sandsynligheden for at vedkommende kan finde en original og kreativ løsning på et problem. Man græsser simpelthen området af, og får stadig sværere ved at finde nyt, ifølge Mednick (1962). Men ikke alle kognitive forskere er enige om at associerende tænkning er den rette vej til originale ideer. Andre teorier peger mod analog tænkning i stedet. Altså at man bevæger sig i en fremadgående retning, hvor en ny idé bygger videre på foregående idéer. Som eksempel bruges en række opfindelser, der især er sket på baggrund af analog tænkning. Weisberg (1995) har identificeret en række kreative ideer og opfindelser, hvor; ( ) information from a previous situation is transferred to the new situation that is analogous to the old. Han mener, at de fleste genialiteter er opstået gennem en ny fortolkning af det oprindelige problem, ved hjælp af en utraditionel tilgang til løsningen af problemet eller lignende metode. Andre forskere er gået et skridt videre og har opdelt den analoge tænkning i tre dele: den lokale, der tager en del af et eksperiment og bruger det i et andet. Den regionale, hvor en tænkning er taget fra et domæne og brugt i et nærliggende domæne. Og endelig langdistance analogien, hvor For mange kopier og for få originaler Side 12

13 tænkningen er taget fra et domæne og bruges i et andet domæne, der ikke ligger lige i nærheden af det første. Den analoge tænkning mener jeg dog har sin væsentligste styrke, når man tænker mere i opfindelser af konkrete ting, maskiner, etc. Her handler det om en fysisk udvikling, hvorimod udvikling af en original idé inden for det humanistiske område hænger mere sammen med en psykologisk udvikling. En udvikling der blandt andet er betinget af en indre motivation hos det kreative menneske. Den indre motivation Kreative mennesker findes i alverdens udformninger og i alverdens forskellige brancher. Men ifølge Csikszentmihalyi så har de alle en ting til fælles; at de rigtig godt kan lide det de laver. Professionen kan være alt fra designer til tv-tilrettelægger, men fælles for kreative mennesker er, at de generelt syntes, at deres arbejde er sjovt (Csikszentmihalyi, 1996). Det kan være vidt forskellige ting kreative personer laver, så Csikszentmihalyi konkluderer, at grunden til at de alle har den nogenlunde samme følelse af, at deres arbejde er sjovt er måden de udfører deres opgaver på. Deres arbejde er belønnende i sig selv de arbejder ikke udelukkende for at tjene penge til at putte mad i munden og betale en husleje. For at komme ind til kreativitetens kerne i mennesket kan det være en idé at gå helt tilbage til vores arts oprindelse. Den helt basale kreativitet opstod gennem vores evolution. Hvis man skulle overleve som individ, så var kreativitet en ganske god egenskab. Vores forfædre opdagede simpelthen vigtigheden af at lære noget nyt. Derfor er vores race gennem langsom evolution blevet udstyret med den egenskab, at vi føler en form for velvære eller endda lykke, når vi opdager noget nyt når vi er kreative. Det er denne følelse, der ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er nøglen til det som kreative mennesker lever højt på, når de fortæller, at de syntes deres arbejde er sjovt og at de gør det af lyst. Bagsiden af medaljen er vores andre basale egenskaber fra urmennesket, der gør at vi hele tiden forsøger at spare energi at sofaen trækker mere end skrivebordet. Urmennesket havde brug for dette for at spare ressourcer, men for os er det denne følelse, der til stadighed kæmper med følelsen af belønning, når vi rent faktisk bruger vores hjerne og er kreative. To modsatrettede følelser, der er i evig konflikt med hinanden. Vigtigheden ligger i, at kunne udfordre kreative mennesker til en opgave, hvor de har en fornemmelse af, at der ligger en belønning og venter. Ifølge denne teori så kræver kreative mennesker en form for styring. Når det gælder tv-branchen, så stiller det krav til redaktørerne. Csikszentmihalyi har gennem adskillige år fulgt kreative personer, der i høj grad nød deres arbejde uden at blive belønnet med mange penge eller berømmelse. Deres motivation lå nærmere i kvaliteten af den aktivitet de var i gang med. En følelse, der ikke kunne fremkaldes ved hjælp af alkohol eller stoffer, men som kom nærmest automatisk, når personen var i gang med den aktivitet vedkommende nød rigtig meget. Csikszentmihalyi har valgt at kalde følelsen: flow. For mange kopier og for få originaler Side 13

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Nyt job men hvordan?

Nyt job men hvordan? Nyt job men hvordan? eller 1 Dagens program Forventningsafstemning Præsentation Hvad er coaching Hvad kan vi lære af edderkoppen? Vanetænkning Højre venstre hjernehalvdel Hvem er jeg hvad kan jeg hvad

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte..

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte.. Innovation og Den Kreative Platform Om at facilitere kreative processer Mette Ullersted, Innovationskonsulent, University College Lillebælt Agenda Kreativitet og innovation Hvad er det? Kreative processer:

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation

Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Evalueringsrapport projekt Styrk din Navigation Indledning At sætte fokus på at styrke unges navigation har vist sig at være et yderst berigende projekt. Mit fokus har været at styrke unge i at navigere

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

IRIS ENGELUND - SÆT DIT TALENT I SPIL

IRIS ENGELUND - SÆT DIT TALENT I SPIL TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL v. Iris Engelund WWW.FREDDYMEYER.DK +45 61 43 63 43 iris@freddymeyer.dk INDHOLD OVERSIGT OVER TALENTERNE Alle 34 talentbeskrivelser TALENTINDIKATOR Med indikatoren

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER. SÆT DIT TALENT I SPIL v. Iris Engelund

TALENT BESKRIVELSER. SÆT DIT TALENT I SPIL v. Iris Engelund TALENT BESKRIVELSER v. Iris Engelund WWW.FREDDYMEYER.DK +45 61 43 63 43 iris@freddymeyer.dk INDHOLD OVERSIGT OVER TALENTERNE Alle 34 talentbeskrivelser TALENTINDIKATOR Med indikatoren kan du registrere

Læs mere

Sælgerprofil Navn Virksomhed

Sælgerprofil Navn Virksomhed Sælgerprofil Navn Virksomhed Indhold PeopleTools Sælgerprofil Anvendelse af PeopleTools PeopleTools Kompetencehjul Fem sælgerroller Definitioner Udfordrende sælger Selvkørende sælger Problemløsende sælger

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det?

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Uenighedstræning 1½ time om uenighed Forløb Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Organisationskonsulent Hans Old Jensen Krisebehandler, mægler, proceskonsulent Tilgang Med

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN

LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN LEDELSE AF KREATIVE PRODUCENTFORENINGEN Erhvervspsykolog THEA MIKKELSEN D. 18. DECEMBER 2012 THEA MIKKELSEN Thea Mikkelsen, cand. mag. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling & cand.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere