For mange kopier og for få originaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For mange kopier og for få originaler"

Transkript

1 For mange kopier og for få originaler en undersøgelse af idéudviklingsmiljøet i den danske tv-branche Af Jesper Mortensen Speciale *cand.public*sdu Vejleder: Lene Rimestad Eksamensnr:

2 Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning Problemformulering 6 3. Teori Kreativitet Det flygtige grundstof Definitionen af det kreative menneske At modellere det ukendte Den indre motivation Arbejdet er lønnen i sig selv Målbarhed af kreative produkter Metoder Det kreative problem De kreative faser Refleksion i handling Stilladsering Divergent/konvergent tænkning Miljø Et udviklende miljø Det vigtige miljø Den økologiske model Opsummering teori Metode Det kvalitative interview Risiko for bias Etik Anonymitet Journalister som interviewofre Interviewguide Det åbne interview Interviewspørgsmål Validitet og generaliserbarhed Fortolkning Opsummering metode Analyse Indledning Præsentation af cases 40 For mange kopier og for få originaler Side 2

3 5.3 Kreativitet Det kreative tidspunkt Viden om domænet Den indre motivation Det kreative menneske Metoder De konvergente og divergente tanker Rammer og benspænd Refleksion i handling Miljø Den kreative medarbejder Anerkendelse og feedback Opsummering Konklusion Indledning Kreativitet Medarbejderens motivation til at være kreativ Den vidende medarbejder Tid til ubevidst behandling af emnerne Refleksion over arbejdet Delkonklusion kreativiteten i den enkelte Metoder Det nødvendige stillads Tid til at tænke Delkonklusion metoder Miljø Anerkendelse og feedback Samlende konklusion Perspektiv English summary Kildefortegnelse Bilag 9.1 Bilag 1 programmer mandag i uge 44, Bilag 2 interview med Mette Fyhn Christiansen Bilag 3 interview med Flemming Christensen Bilag 4 interview med Morten Steenstrup Bilag 5 interview med Henrik Helms Bilag 6 interview med Maria Winther Bilag 7 interview med Nikolaj Venge.95 For mange kopier og for få originaler Side 3

4 Indledning Danskerne er uofficielle nordiske mestre i at se TV 1. På trods af, at forbruget af TV efter adskillige års stigning nu ser ud til at være stagneret, så bruger en dansker i gennemsnit 198 minutter om dagen på at sidde foran skærmen. Men hvad er det så danskerne sidder og forbruger af tvprodukter, når de bruger næsten tre og en halv time om dagen med fjernbetjeningen i hånden? Det er særdeles ensartede programmer blot i forskellige versioner, der bliver fordøjet i tv-sofaen 2. TV-stationerne skaber deres dagsprogrammer ud fra, hvad de kan se virker og har gode seertal på de andre kanaler, og dermed udebliver fornyelsen. Min hypotese i denne undersøgelse er, at der i strømmen af danskproducerede tv-programmer er for mange dårlige kopier og for få gode originaler. Der kan være flere forskellige årsager til at seerne udsættes for adskillige tv-programmer, der til forveksling kan ligne hinanden. Årsagen kan ligge hos den enkelte tv-tilrettelægger og dennes grad af kreativitet, den kan ligge i den form for idéudvikling der bruges eller netop ikke bruges hos produktionsselskaber og tv-stationer, eller den kan ligge i det omkringliggende arbejdsmiljø på tvfabrikkerne. Den faktiske idéudvikling i den danske tv-branche er et emne, der ikke er blevet belyst i særlig høj grad. Der findes en del teori omkring metoder til idéudvikling, men jeg mener, at det er lige så vigtigt at få belyst hvordan disse metoder virker og om de overhovedet bruges ude i tvmiljøet. I en tid med faldende reklameindtægter for de kommercielle stationer og stadig skærpede politiske krav for de licensfinansierede kanaler, så er kravene for at klare sig i den danske tvbranche store. Det er dyrt at producere tv-programmer 3, og man skal derfor være forholdsvis sikker på at have en succes i hus. Succes defineres ofte gennem seertallene, ikke på kreativitet eller originalitet, så hvis man vil kunne håbe på at få et job, når den igangværende produktion er færdig, så skal seertallene være gode. Det kan være en af grundene til, at tv-stationerne satser deres lønpenge på nogle tilrettelæggere de kender, og at disse tilrettelæggere bruger deres energi på at kopiere eller i bedste fald videreudvikle på programkoncepter, som de kan se får høje seertal på andre kanaler. Det er en systematik, der minimerer risikoen for både stationernes topchefer og for deres tilrettelæggere. Men det er et problem, at de personer der dækker familien Danmarks primære medieforbrug ikke tør være kreative; at de ikke bliver klædt ordentligt på til at være kreative, og at de muligvis ikke bliver støttet godt nok af deres overordnede gennem den kreative proces. Originaliteten opstår først, når tv-tilrettelæggerne tør forsøge at sprænge det efter min mening meget statiske 1 Ifølge 2011-tal fra det nordiske tv-samarbejde Nordvision. Nordmænd og finner ser næstmest tv 20 minutter færre om dagen i forhold til de danske tv-forbrugere. 2 Jf. bilag 1. 3 Det anslås, at et afsnit af den mest populære serie i 2011, X-Factor, koster i nærheden af to mio. kroner. I den billige ende ligger nogle af halvtimesprogrammerne på DR2, der koster mellem kroner per afsnit. For mange kopier og for få originaler Side 4

5 domæne, der hedder dansk tv. Ifølge Websters Dictionary er kreativitet kunstnerisk eller intellektuel opfindsomhed. Kreativitets-begrebet bygger på, at mennesket kan skabe noget nyt. En amerikansk kunstner har defineret kreativitet således: Kreativitet er at se noget, som ikke allerede eksisterer. Du bliver nødt til at finde ud af, hvordan det kan blive til noget, og så bliver du legekammerat med Gud. (Michele Shea oversat af Klaus Nielsen 2009). At se noget som ikke allerede eksisterer. Det virker som en uhåndgribelig størrelse, men hvis den indre kreativitet eksisterer, hvis motivationen er til stede og ikke mindst, hvis det rette miljø for tilrettelæggeren er til stede, så eksisterer muligheden for at se noget nyt og bringe det videre til de mange seere, der ikke vidste, at de gerne ville se noget nyt, men bliver beriget, underholdt og stimuleret af det nye. Det kan så være et spørgsmål, ikke mindst i forbindelse med denne undersøgelse, hvordan man definerer et tv-koncept som værende nyt. Der vil sandsynligvis ofte kunne findes et link til tidligere udsendelser; metoder, casting; klipning, der foregår på nogenlunde samme måde. Men det er som med et godt maleri. Det er uendeligt svært at beskrive, hvordan et godt maleri skal se ud, men når man står foran det, så kan man se, at det er godt. Efter min mening vil man i tv-branchen altid selv kunne se på et tv-koncept, om det er nyskabende og kreativt. Om man med en ny idé har erobret nyt land inden for tv-verdenen, og om man har gjort det via den rette idéudvikling og styring fra ledelsen. Hos den enkelte tv-tilrettelægger handler det om at være kreativ. Kreativiteten hos den enkelte kan defineres som evnen til at kombinere viden fra flere andre felter til et nyt felt 4. En god idé er jo netop en idé, der bringer hidtil adskilte felter sammen i en meningsfuld kombination (Buhl 2006). Så for at få den gode idé skal man besidde viden om domænet, og man skal vide, hvordan man gennem kreative metoder bruger denne viden til at skabe nye koncepter. Endelig skal den gode idé kunne supporteres af andre, så ideen bliver anerkendt og løftet videre. Det handler ikke kun om at være dygtig og kreativ, der handler også om at have det rette miljø omkring sig til at supportere ideerne, og forhåbentlig at have en strategi og en målsætning, der går lidt længere end bare til det næste programforslag. Udviklingen af en ny ide kan defineres som værende en opgave, hvor man skal overvinde nogle forhindringer for at nå et mål. Man må først, som i en god tv-dokumentar eller endda en Hollywoodfilm, igennem en række opgaver for at blive lykkelig og nedkomme med et nyt koncept. Denne rejse kræver oftest nogle hjælpere, og det er her at det omkringliggende miljø er vigtigt at idéudvikleren har et godt idéudviklingsmiljø at arbejde i. 4 Indenfor tv-koncepter kan dette eksemplificeres med DR2-programmet Nak og Æd, der kombinerede et jagtprogram og et madlavningsprogram. For mange kopier og for få originaler Side 5

6 Denne undersøgelse vil tage udgangspunkt i den enkelte tv-tilrettelæggers kreativitet, i de måder der arbejdes med kreativitet i tv-tilrettelæggerens virksomhed og endelig i det miljø, der omgiver tv-tilrettelæggeren. Jeg vil især benytte mig af teorier fra Teresa Amabile omkring indre motivation hos tilrettelæggeren, Mihalyi Csikszentmihalyis teorier om kreativitet og Kristoffer Henriksens teori på miljø-området. Gennem kvalitative interviews med tv-tilrettelæggere vil jeg forsøge at kortlægge en vigtig del af tv-branchens DNA. Og via dette komme frem til en konklusion, der giver et indblik i hvilke faktorer, der påvirker fødslen af et program. Forskellige faktorer, der alle er med til at skabe de billeder og koncepter vi danskere hver dag bruger gennemsnitligt 198 minutter på at se flimre forbi på skærmen. Problemformulering Udfordringen i denne undersøgelse er, at problemet er forholdsvist svært at definere og resultatet er svært at måle. Med hensyn til problemet, så vil det være en smagssag, om man mener, at danske tv-koncepter ligner hinanden for meget, og at der dermed er for meget intetsigende tv. Og med hensyn til resultatet, så kan det være yderst svært at måle på en kognitiv proces, som den kreative udvikling af et tv-program er. Men et blik henover tv-programmerne for en tilfældig dag i en tilfældig uge viser, at hovedparten af de danske koncepter, der udsendes, består af mad, bolig og politi- eller ambulancereportager 5. Så det må nøgternt kunne konstateres, at emnemæssigt, så ligner en stor del af de danske tvkoncepter hinanden. Derfor har jeg valgt følgende problemformulering: Hvorfor skaber den danske tv-branche flere kopier end originaler? En undersøgelse af idéudviklingsmiljøet i den danske tv-branche. Det er en humanistisk funderet undersøgelse, der først vil beskæftige sig med den eksisterende teori på området, og derefter vil forsøge at afdække nogle tendenser omkring den danske tvbranche gennem interviews med tv-tilrettelæggere. Det må kunne forventes, at undersøgelsen giver nogle fingerpeg om i hvilke miljøer, med hvilke metoder og med hvilken motivation hvilende i den enkelte kreative medarbejder, at der er bedst grobund for originale idéer. Men i sagens natur vil undersøgelsen ikke være i stand til at udkomme med en enkeltstående, facitlignende konklusion. 5 Mandag i uge er der ni boligprogrammer, fem madprogrammer og ni politi/ambulanceprogrammer. I alt 23 programmer ud af 54 danskproducerede programmer på fem udvalgte danske kanaler den uge. Se bilag1. For mange kopier og for få originaler Side 6

7 Jeg har valgt at afgrænse undersøgelsen til at omhandle tv-branchen, men det kunne være oplagt, at lave en lignende undersøgelse i den danske radiobranche. Her er udbuddet af kanaler endnu større og udfordringen med at skabe unikke radioprogrammer stor. Problematikken i undersøgelsen er koncentreret omkring tre kerneområder i tv-branchen; kreativitet hos den enkelte medarbejder, idéudviklingsmetoder i organisationen og idéudviklingsmiljøet (herunder anerkendelse/feedback) i organisationen. Man kunne have udvidet for eksempel undersøgelsen af kreativiteten i den enkelte til også at omfatte tv-tilrettelæggerens sociale miljø uden for tv-stationen, men jeg har valgt at holde fokus på de faktorer som selve tvstationen som organisation har mulighed for at have indflydelse på. Det kan hævdes, at tvstationen ikke har indflydelse på kreativiteten hos den enkelte medarbejder, men det mener jeg i højeste grad, at tv-stationen som organisation har. Gennem efteruddannelse, coaching, mulighed for at skabe et kreativt miljø og generel talentudvikling nogle emner jeg vender tilbage til i teoriafsnittet. TEORI I bund og grund kommer denne undersøgelse til at handle om kreativitet både hos den enkelte og hos en organisation. Kreativitet er en forholdsvis uhåndgribelig størrelse, som nogle mener kan måles gennem subjektive vurderinger hos en række eksperter på et domæne, men som andre mener altid vil kunne angribes fortolkningsmæssigt. Trods denne uenighed på området, så vil jeg nu i dette teoriafsnit præsentere en række teorier, som jeg mener kan bruges som afsæt til undersøgelsen og analysen i dette speciale. Der findes adskillige kognitive teorier om kreativitet, men forskningen i kreativitet begyndte først at skille sig ud fra anden kognitiv forskning for godt 60 år siden. Gennem en heftig debat blev det efterhånden klart, at man ikke kunne sætte lighedstegn mellem intelligens og kreativitet. Det var ikke nødvendigvis de personer, der havde de bedste karakterer og dermed antaget størst intelligens, der også var de mest kreative. Men der skulle et paradigmeskifte til i kognitiv forskning før separationen af kreativiteten fra intelligensen var en realitet. Statistikeren Spearman var en af de hårdeste modstandere. Han var en af de fremmeste forskere indenfor måling af intelligenskvotient, og mente at al bevis var lagt frem for, at der ikke fandtes specielle evner som kreativitet (Runco, 2007). Men der er gradvist gennem de seneste 50 år kommet en erkendelse, blandt kognitive forskere og i samfundet i det hele taget, af at kreativitet er en selvstændig evne. Det skal dog nævnes, at man stadig i dag ikke mener, at intelligens og kreativitet er fuldstændig adskilt der findes det forbehold, at kreativitet kræver et minimum af intelligens og i den anden ende af For mange kopier og for få originaler Side 7

8 skalaen har der vist sig en tendens til, at man kan finde personer med meget høj intelligens, men med meget lav kreativitet. Forskningen inden for kreativitet kom usikkert fra land. De første forskere var endnu usikre på, om man kunne udskille kreativitet fra intelligens, men amerikanerne Wallach og Kogan (1965) fik med deres banebrydende undersøgelser skabt grobund for teorierne om divergent tænkning og foretog, hvad der var usædvanligt for den tid, deres undersøgelser i et meget afslappet miljø. De studerende, der var mål for undersøgelserne, blev fortalt at de ikke fik karakterer og at de bare skulle slappe af og have det sjovt. Med andre ord, så blev undersøgelsen foretaget i en form for kreativt miljø, og det gav markant anderledes resultater end undersøgelser foretaget i de sædvanlige testmiljøer, hvor de studerende var vant til at tænke konvergent at gå efter et enkelt facit. Mere om divergent og konvergent tænkning senere først skal vi forsøge at definere kreativitet. Kreativitet Det flygtige grundstof Kreativitet er et nødvendigt grundstof i den danske tv-branche, men et begreb der er ganske svært at definere. Det er en flygtig størrelse som mange forsøger at fange, men som ingen har en nedskrevet opskrift på, hvordan man optimerer. Enkelte kreative personer som forfattere, kunstmalere, musikere og lignende har måske en fornemmelse af, hvad der virker for dem, når de skal være kreative, mens det er langt sværere at definere nogle gode råd til en hel branche om hvad de skal gøre, når de skal være kreative og iderige, og der skal fødes nye tv-koncepter. Kreativiteten og originaliteten er yderst vigtig for en branche som tv-branchen. Men hvordan sætter man gang i en kreativ proces, og hvad er kreativitet egentlig? Der er forskellige definitioner ud fra hvilken tilgang man har til begrebet her er et bud fra en amerikansk psykolog: Creativity happens when someone does something new that is also useful or generative or influential (Patricia Stokes 2006:2). Set med hendes øjne skal man tilføje noget nyt til et allerede eksisterende domæne, og det skal være noget nyttigt, generere nye ting eller have en form for indflydelse. Med disse kriterier kan vi allerede si en hel del tv-koncepter fra som værende ikke-kreative. Hvis kravet for at stemple et nyt tv-koncept som kreativt er, at det er nyt og har en indflydelse på seerne, så er mange programmer allerede ude af konkurrencen. Men nu skal Patricia Stokes ikke have lov at stå alene med definitionen på kreativitet. En af de mest anerkendte og citerede forskere inden for kreativitetsteori er den amerikanske professor i psykologi, Mihaly Csikszentmihalyi. Han forsøger, at tage lidt af det mystiske eller endda spirituelle For mange kopier og for få originaler Side 8

9 ud af definitionen på kreativitet. Ifølge ham er kreativitet betinget af tre faktorer: Et domæne, eksperter på området og individuelle kvaliteter. Domæne Individuelle kvaliteter Eksperter (figur 1: Csikszentmihalyi, 1996) For at kunne betegnes som værende kreativ, så skal man være indehaver af nogle kvaliteter, der kan ændre folks opfattelse af et bestemt domæne. Eller i yderste grad være i stand til at udvikle et nyt domæne. Og dine præstationer som kreativ skal over tid kunne bedømmes af eksperter til at være noget vedvarende. Det kræver en vurdering over tid for at stemple noget som kreativt, og det kræver en hård og vedvarende indsats at skabe en original ide: and a genuinely creative accomplishment is almost never the result of a sudden insight, a lightbulb flashing on in the dark, but comes after years of hard work. (Csikszentmihalyi, 1996) Kreativitet kan betegnes som et begreb, der kræver hårdt arbejde, og i det hele taget defineres kreativitet ofte gennem de personer, der udfører det kreative arbejde. Definitionen af det kreative menneske Der findes helt sikkert en del ledere inden for de kreative brancher, der meget gerne vil have en opskrift på det kreative menneske. Det vil gøre det væsentligt nemmere, at ansætte de rette personer til de rette stillinger i de virksomheder, der lever af kreativitet. Men det nærmeste man kommer på at lave en karakteristik af et kreativt menneske kommer fra Csikszentmihalyi, og det er en karakteristik, der efter min mening er så bred, at den ikke kan bruges som meget andet end en slags tjekliste på karakteristika som man skal være opmærksom på, når man leder efter kreative hoveder. Her er Csikszentmihalyis 10 karakteristika for det kreative menneske: For mange kopier og for få originaler Side 9

10 kreative mennesker har betydelig mental energi kreative mennesker er intelligente, men besidder også naivitet kreative mennesker udfører deres fag i en kombination af disciplin og leg kreative mennesker har en samtidighed mellem fantasi og realisme kreative mennesker er både introverte og ekstroverte kreative mennesker er både selvbevidste og ydmyge kreative mennesker er feminine og maskuline samtidigt rent psykologisk kreative mennesker er både konservative og rebelske kreative mennesker besidder både kølighed og passion over for deres fag kreative mennesker oplever både nydelse og smerte ved deres job Som det ses er der rigtigt mange dobbeltsidede karakteristika at forholde sig til. Og de fleste mennesker herunder tv-tilrettelæggere - vil kunne se sig selv i større eller mindre grad i hovedparten af de ovennævnte egenskaber. Hvis jeg skal fremhæve et enkelt karakteristika som det vigtigste, så er det at kreative mennesker både er konservative og rebelske. Det går fint i spænd med andre teorier om, at man skal kunne beherske et domæne godt og grundigt (konservativt) for at kunne sprænge det med banebrydende kreative idéer (rebelsk). Det er især de amerikanske forskere, der gør sig gældende, når man leder efter teori om kreativitets-domænet. To forskere fra henholdsvis Californien og Oregon har undersøgt mulighederne for at kategorisere kreative mennesker. Et ganske relevant område at komme omkring i en undersøgelse som denne for hvordan vurderer man, hvor god en ide er og hvor kreativt et menneske er? Og om det er en manglende kreativitet hos for eksempel en tilrettelægger, der er årsag til mangel på gode idéer? Kaufman og Beghetto opdeler i deres undersøgelse fra 2009 at opdele kreative udøvere i deres Four C Model of Creativity. Deres hensigt er at nuancere forskningen indenfor kreativitet i andet end opdelingen mellem dagligdags kreativitet, som for eksempel en kreativ måde at lave mad på til den helt eminente kreativitet, der udvider eksisterende domæner og sågar foranlediger paradigmeskift. Deres model med opdeling i fire slags kreativitet kan især bruges til at kategorisere forskellige slags kreativitet, hvor for eksempel enestående kreativitet benævnes som Big-C og hverdagskreativitet benævnes som little-c. Hvis man skal forsøge at indplacere kreativiteten hos en tv-tilrettelægger vil det passe bedst under modellens Pro-C kategori. Pro-C er kategorien under Big-C, altså ikke den slags kreativitet, der får hele verden til at spærre øjnene op, men kreativitet der har betydning for netop det felt vedkommende arbejder i. Kaufmann og Beghetto deler denne kategori op i flere underkategorier alt efter hvor stor indflydelse det pågældende kreative arbejde har. Produktion af tv-koncepter vil oftest falde ind under forward incrementation, der omhandler kreative ideer, der blot skubber domænet en smule videre i den retning det i forvejen var rettet imod. Det vil sige, at et tv-koncept leverer en kreativ ide, der til dels er nyskabende, men også læner sig kraftigt op af tidligere koncepter. For mange kopier og for få originaler Side 10

11 Tilrettelæggerne der kan siges at producere inden for Pro-C kategorien vil oftest være betragtet som kreative inden for deres fag/domæne, men vil ikke levere banebrydende nyt og dermed sjældent kunne rykke op i ligaen med Big-C -medlemmerne. At modellere det ukendte Et udgangspunkt for denne undersøgelse var en undren over, at mange tv-programmer i dansk tv er modelleret over de samme skabeloner. En anden amerikansk forsker kommer med et bud på en af årsagerne til, at mennesker ofte efterligner hinanden eller i det mindste ofte efterligner, det de kender i forvejen. Professor Donald Schön, der blandt andet underviser i pædagogik, har lavet undersøgelser, der viser, at man i praksis i uoverskuelige situationer ofte vil modellere det ukendte over det kendte. Det er en situation, der ofte opstår i såkaldte kreative fag, hvor der ikke ligger en fast arbejdsmodus for hvert enkelt produkt. For eksempel i tv-branchen, hvor man mere eller mindre står i en unik situation, hver gang man skal lave et nyt tv-koncept. Man skal med en slidt kliche opfinde den dybe tallerken hver gang: For at kunne omsætte en problematisk situation til et problem, må den praktiserende udføre et bestemt stykke arbejde. Han er nødt til at finde en form for fornuft i en situation, der basalt set ikke har en sådan fornuft. Når professionelle skal overveje, hvilken vej man skal gå, så står de oftest over for en kompleks og uklart defineret situation, i hvilken geografiske, topologiske, finansielle, økonomiske og politiske spørgsmål er rodet sammen i én pærevælling. (Schön 2001:44). Hvis man skal relatere Schöns teori til den danske tv-branche, så kan man godt forestille sig en situation, hvor et hold mennesker sidder omkring et skrivebord og skal opfinde et nyt koncept. Der vil være et væld af hensyn til økonomi, geografi, intern politik og utallige andre emner inden en koncept-idé kan sendes videre op i systemet. Derfor foreligger der en god mulighed for, at man vil forsøge at modellere over det allerede kendte; de koncept-ideer som ligner nogle der tidligere er blevet godkendt af ledelsen, og dermed har opfyldt de skrevne og uskrevne regler indenfor økonomi, geografi og intern politik på stationen. Der er dog det forbehold, at der naturligvis findes situationer inden for tv-branchen, hvor man som idéudvikler befinder sig på det Donald Schön kalder de højtliggende områder i den professionelle praksis afvekslende topografi. De områder, hvor man kan gøre brug af de allerede eksisterende praksisser og teorier for eksempel inden for bestemte genrer. Genrer, hvor der eksisterer alment kendte teknikker, som man kan gøre brug af, hvis man bliver tildelt en på forhånd snævert defineret opgave. Her skal man ikke genopfinde den dybe tallerken den står allerede klar på hylden. For mange kopier og for få originaler Side 11

12 Men det er så til gengæld ude i de lavtliggende, ukendte og sumpede områder, at man skal finde originaliteten. Det er her, at konceptudviklere ifølge Schön har muligheden for at skabe noget, der er originalt og som kan påkalde sig opmærksomhed. Når den kreative person betræder ukendt land, og må opfinde nye måder at klare sig på. På sin vis er jeg enig i Schöns idé om at betræde sumpede områder, men man kan konstatere, at der er et dilemma mellem på den ene side at udvide sin personlige viden ved at bevæge sig ud af den personlige komfort-zone, og så det at besidde stor viden på et område for at kunne se nye sammenhænge og derigennem få originale idéer. Men måske skal vi bare acceptere, at originale idéer er ganske sjældne. Det var i hvert fald en opdagelse den amerikanske professor Sarnoff Mednick gjorde, da han udarbejdede sin teori om associativ tænkning (Mednick 1962). Vore første tanker når vi skal løse et kreativt problem er sjældent ret originale, men bygget over vore hidtidige erfaringer. Derfor vil vores umiddelbare første ideer oftest være en barriere vi skal over for at komme til de ægte originale ideer. Undersøgelser har vist, at hvis man giver en testperson en opgave og beder om adskillige svarmuligheder (fx: hvor mange ting kan du komme i tanke om, der er firkantede) og derefter deler svarene op i to halvdele, så vil de originale svar oftest komme i anden halvdel (Mednick 1962; Milgram 1978; Runco 1985). Man skal først hen over alle de svar, der ligger lige for. De gode svar kommer i sidste ende af associationskæden og derfor må man formode, at det er en rigtig god ide at tage sig god tid, når man behandler et kreativt problem, hvis man vil grave de originale svar og ideer frem. Muligvis et paradoks, når man taler om tv-branchen, hvor deadlines er et evigt emne også når det gælder længerevarende serier og tv-koncepter. Et andet paradoks nævnt af Mednick er, at jo flere gange en person arbejder kreativt associerende indenfor det samme felt, jo mindre bliver sandsynligheden for at vedkommende kan finde en original og kreativ løsning på et problem. Man græsser simpelthen området af, og får stadig sværere ved at finde nyt, ifølge Mednick (1962). Men ikke alle kognitive forskere er enige om at associerende tænkning er den rette vej til originale ideer. Andre teorier peger mod analog tænkning i stedet. Altså at man bevæger sig i en fremadgående retning, hvor en ny idé bygger videre på foregående idéer. Som eksempel bruges en række opfindelser, der især er sket på baggrund af analog tænkning. Weisberg (1995) har identificeret en række kreative ideer og opfindelser, hvor; ( ) information from a previous situation is transferred to the new situation that is analogous to the old. Han mener, at de fleste genialiteter er opstået gennem en ny fortolkning af det oprindelige problem, ved hjælp af en utraditionel tilgang til løsningen af problemet eller lignende metode. Andre forskere er gået et skridt videre og har opdelt den analoge tænkning i tre dele: den lokale, der tager en del af et eksperiment og bruger det i et andet. Den regionale, hvor en tænkning er taget fra et domæne og brugt i et nærliggende domæne. Og endelig langdistance analogien, hvor For mange kopier og for få originaler Side 12

13 tænkningen er taget fra et domæne og bruges i et andet domæne, der ikke ligger lige i nærheden af det første. Den analoge tænkning mener jeg dog har sin væsentligste styrke, når man tænker mere i opfindelser af konkrete ting, maskiner, etc. Her handler det om en fysisk udvikling, hvorimod udvikling af en original idé inden for det humanistiske område hænger mere sammen med en psykologisk udvikling. En udvikling der blandt andet er betinget af en indre motivation hos det kreative menneske. Den indre motivation Kreative mennesker findes i alverdens udformninger og i alverdens forskellige brancher. Men ifølge Csikszentmihalyi så har de alle en ting til fælles; at de rigtig godt kan lide det de laver. Professionen kan være alt fra designer til tv-tilrettelægger, men fælles for kreative mennesker er, at de generelt syntes, at deres arbejde er sjovt (Csikszentmihalyi, 1996). Det kan være vidt forskellige ting kreative personer laver, så Csikszentmihalyi konkluderer, at grunden til at de alle har den nogenlunde samme følelse af, at deres arbejde er sjovt er måden de udfører deres opgaver på. Deres arbejde er belønnende i sig selv de arbejder ikke udelukkende for at tjene penge til at putte mad i munden og betale en husleje. For at komme ind til kreativitetens kerne i mennesket kan det være en idé at gå helt tilbage til vores arts oprindelse. Den helt basale kreativitet opstod gennem vores evolution. Hvis man skulle overleve som individ, så var kreativitet en ganske god egenskab. Vores forfædre opdagede simpelthen vigtigheden af at lære noget nyt. Derfor er vores race gennem langsom evolution blevet udstyret med den egenskab, at vi føler en form for velvære eller endda lykke, når vi opdager noget nyt når vi er kreative. Det er denne følelse, der ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er nøglen til det som kreative mennesker lever højt på, når de fortæller, at de syntes deres arbejde er sjovt og at de gør det af lyst. Bagsiden af medaljen er vores andre basale egenskaber fra urmennesket, der gør at vi hele tiden forsøger at spare energi at sofaen trækker mere end skrivebordet. Urmennesket havde brug for dette for at spare ressourcer, men for os er det denne følelse, der til stadighed kæmper med følelsen af belønning, når vi rent faktisk bruger vores hjerne og er kreative. To modsatrettede følelser, der er i evig konflikt med hinanden. Vigtigheden ligger i, at kunne udfordre kreative mennesker til en opgave, hvor de har en fornemmelse af, at der ligger en belønning og venter. Ifølge denne teori så kræver kreative mennesker en form for styring. Når det gælder tv-branchen, så stiller det krav til redaktørerne. Csikszentmihalyi har gennem adskillige år fulgt kreative personer, der i høj grad nød deres arbejde uden at blive belønnet med mange penge eller berømmelse. Deres motivation lå nærmere i kvaliteten af den aktivitet de var i gang med. En følelse, der ikke kunne fremkaldes ved hjælp af alkohol eller stoffer, men som kom nærmest automatisk, når personen var i gang med den aktivitet vedkommende nød rigtig meget. Csikszentmihalyi har valgt at kalde følelsen: flow. For mange kopier og for få originaler Side 13

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Startskuddet har lydt. Du sidder med en opgave eller et problem, som skal løses. Jagten på den gode idé er gået ind. Nogle dage falder det let. Idéerne vælter

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Sælgerprofil Navn Virksomhed

Sælgerprofil Navn Virksomhed Sælgerprofil Navn Virksomhed Indhold PeopleTools Sælgerprofil Anvendelse af PeopleTools PeopleTools Kompetencehjul Fem sælgerroller Definitioner Udfordrende sælger Selvkørende sælger Problemløsende sælger

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk At brænde uden at brænde ud Hvad motiverer os og får os til at bevare engagementet gg og arbejdsglæden Lilleskolerne LUF Fredag den 2. marts 2012 Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail:

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere