Religionspsykologi og klientarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religionspsykologi og klientarbejde"

Transkript

1 Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan nærme sig denne del af klienternes livsverden. Sundhedsvidenskab Af Peter la Cour Religionspsykologien har næsten fuldstændig skiftet fokus og indhold de sidste år, og den nyere religionspsykologi har fået en mere umiddelbar relevans for den psykologprofessionelle omgang med klienter og patienter. Moderne sundhedsopfattelser også omkring den mentale sundhed har siden 1970 erne helt selvfølgeligt bygget på en multidimensionel opfattelse af mennesket, den biopsykosociale model. Der er efterfølgende i sundhedsvidenskaben opstået en erkendelse af, at denne tredeling mangler en fjerde dimension, nemlig det bredt eksistentielle. Tager man udgangspunkt i mere moderne helhedsopfattelser af mennesket som fx Ken Wilber (2007), er det da også gan FIGUR 1. Vores biopsykosocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko) ske logisk, at denne dimen sion naturligt må indgå i menneskers livsverden (Figur 1). Det synes historisk set at have været svært for mainstreampsykologien at medtænke de eksistentielle/spirituelle orienteringer i menneskeforståelsen både teoretisk og praktisk i klientkontakten. Specielt i Danmark har der været tale om et særligt modsætningsforhold mellem fagene psykologi og teologi, der gensidigt har forsøgt at udelukke hinandens menneskeforståelser (som det nok stadig er tilfældet for de ældre generationer i begge fag). Men der er en afgørende eksistentiel dimension i ethvert menneske. Helt kort kan den anskues ved en citatstump fra Tolstoj: Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. Altså at vi er klar over, at vi selv nødvendigvis skal dø, og at vi med denne bevidsthed er nødt til at forholde os til, hvad der kan være af mening med, at vi ikke dør med det samme. Strengt taget ved vi ikke, om vores liv generelt har nogen værdi, mening eller formål (set under det helt store perspektiv), og da slet ikke, om vores egen personlige eksistens har nogen som helst værdi eller betydning for noget. Når vi alligevel bliver ved med at leve, er det, fordi at vi antager, at der er en idé, en fidus af en slags gemt inden i selve det at 10 Psykolog nyt

2 modelfotos: bam/scanpix være i live. Vi ved det imidlertid ikke. Vi tror det. Vi må nødvendigvis tro, at livet er værd at leve. Tro er her ikke brugt i en kristelig forstand, men som helt alment begreb at tro på livet, at der er mening og formål med det. Det er meget forskelligt og ofte kendetegnede for enkeltpersoner, hvor meget de tror på livet, og det er her, den kliniske relevans begynder at vise sig åbent. Der er langt lettere at arbejde med mennesker, der tror på deres liv. De tre orienteringer Vi kender i vores kultur til tre domæner, hvor det eksistentielle folder sig ud i form af sprog, narrativer og handlinger, og som dermed giver muligheder for at orientere sig som menneske (se la Cour & Hvidt, 2010). Det drejer sig om det sekulære domæne (fx en ateistisk, eksistentiel psykologisk orientering), om det spirituelle domæne (fx en orientering omkring en større universel sammenhæng) og det Psykolog nyt

3 Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. rier: Vil der blive sorg, og har det personlige liv efterladt noget aftryk på verden? (Det sekulært eksistentielle spørgsmål). Er der, eller er der ikke et sjæleligt liv ud over kroppen? (Det spirituelle spørgsmål). Vil der være en forløsning til sidst? (Det religiøse spørgsmål). En sådan overordnet synsvinkel kan være første trin til, at emneområdet kan bringes ind i en professionel psykologsamtale. Det er uden betydning, om verdensbilledet stemmer overens mellem psykologen og klienten eller ej. Eller: det bør være af lige så ringe relevans, som at psykologens religiøse domæne (fx orientering mod en personlig guddom). Menneskelige eksistentielle orienteringer kan foldes socialt ud i alle tre domæner. Tager man den helt almenmenneskelige og kropsnære oplevelse af at stå og kigge op i stjernehimlen, så er oplevelsen i sig selv jo blot en oplevelse, hvorimod dens italesættelse vil bringe oplevelsen ind omkring enten sekulær, spirituel eller religiøs orientering: henholdsvis fx udtryk for benovelse over det store ukendte, udtryk for følelse af personlig sammenhæng med universet eller udtryk for glæden ved Guds skaberværk. Det er i en klientsituation nødvendigt, at man kan forholde sig respektfuldt til alle tre orienteringer. Forstået på denne måde er der ikke noget, der hedder eksistentiel ikke-tro (det skulle i givet fald være bevidstløshed), men det er klart, at troen kan placeres forskellige steder i personligheden. Fundamentalistisk tro er lige fundamentalistisk, hvad enten det drejer sig om en ateist, en energihealer eller en amerikansk bibelbæltekristen. På nogle områder har de fleste mennesker et forhold til alle tre orienteringer. Spørger man bredt, hvad der sker efter døden, vil de fleste kunne svare inden for de tre kategopersonlige seksuelle orientering er afgørende for, om klienten har mulighed for at tale om seksualitet med sin psykolog. Helt forkortet kunne man sige, at de sekulære eksistentielle orienteringer handler om tanker om mening og formål, de spirituelle orienteringer handler om en personlig stræben, og de religiøse orienteringer handler om teistisk tro. Kriseforståelse og religionspsykologi Det eksistentielle/spirituelle/religiøse område har i nyere empiri vist sig at være af betydning for den mentale og fysiske sundhed, også i Danmark. Det fører for vidt her at folde den omfangsrige forskning ud, men der kan gives nogle enkelte eksempler på denne vigtige baggrundsviden. For nemhed skyld (og fordi der er foretaget mest og grundigst forskning her) vil religiøsitet blive brugt mest som eksempel. 1. Religiøsitet før krise: a) Fysisk sundhed. Det er gentagne gange og mange steder i den vestlige verden blevet påvist, at der er en solid sammenhæng mellem kirkegang og levealder. Herhjemme er det i 2006 vist, at kirkegang (nogle gange om året eller mere) korrelerer med en forventet længere levetid på et par år, højest for kvinder, hvis der måles fra alderen 70 år og frem (la Cour et al., 2006). I USA er sådanne undersøgelser blevet elaboreret yderligere, og hvis man med disse forudsætninger beregner den forventede 12 Psykolog nyt

4 længere levetid ved kirkegang for en 20-årig, ville den være omkring syv år (McCullough et al., 2000). Det er, hvad 20 cigaretter om dagen nedsætter den forventede levealder med! Selv om intet er sagt om, hvorfor det forholder sig sådan, må tallene tages for pålydende, og ingen, betvivler heller disse undersøgelsers status. Der findes tilsyneladende en robusthed indbygget i et moderat kirkeliv. Religiøsitet før krise: b) Psykisk sundhed. Det er ligeledes et gentaget og ikke-betvivlet fund, at der er en temmelig stor korrelation mellem religiøsitet og nedsat depression. Generelle religionsmål korrelerer alle ca. 20 % med nedsat depression, og drejer det sig om organiseret religiøs aktivitet som fx kirkegang, nedsættes sandsynligheden for en alvorlig depressiv episode med ca. 40 % (McCullough & Larson, 1999). Tilsvarende, men mindre eksplicitte fund er gjort i seks europæiske storbyer (Braam et al., 2001). Det er blevet livligt diskuteret, hvad der udløser sådanne åbenbare sundhedseffekter af religiøsitet. Et bud kunne lyde, at re ligiøsitet ofte medfører to ting, der fungerer som en sundhedsmæssig fordel: 1) Religiøsitet medfører socialitet, hvilket igen hænger sammen med social støtte og bevidstheden om ikke at være alene i tilværelsen. 2) Religiøsitet kan bruges til kognitiv restrukturering af ens tanker om livet i krisefyldte tider såkaldt religiøs coping hvilket bringer os til næste punkt. 2. Religiøsitet under krise. Positiv og negativ religiøs coping.

5 FIGUR 2. Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT Permission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) Limited Information: Give enkelte almene informationer (færre personale) Specific Suggestion: Praktiske råd og øvelser Intensive Therapy: Den eksistentielle/pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale) Siden 1997, hvor Kenneth Pargament udgav klassikeren Religious coping, har der især i USA været forsket intenst i religiøsitetens rolle, når man først er i krise. Ofte gøres dette i sammenhæng med den såkaldte livskvalitetsforskning, hvor der er ført mange forskningsresultater til torvs. Man finder oftest, at religiøs coping er et tveægget sværd: den kan positivt lindre og facilitere, at svære ting bliver nemmere at klare (fx ved at føre en indre dialog med en højere magt), men den kan også negativt være med til at gøre ondt værre (fx hvis ulykke bliver knyttet sammen med tanken om straf fra Gud). Overordnet ses dog langt mest positiv indvirkning (Pargament, 2002). Der er mange grunde til, at man må tage denne forskningstradition og dens resultater varsomt i betragtning i Danmark, hvor religiøsitet spiller en ganske anden rolle end i USA, men det er til gengæld ganske sikkert, at religiøse, eksistentielle og spirituelle elementer også i Danmark bliver sat intensiveret i spil, når mennesker er i krise, hvilket er dokumenteret for nylig i flere omgange (fx Ausker et al., 2008). Netop derfor er det af central betydning, at folk, der arbejder professionelt med kriser (psykologer) i det mindste har en basisviden om disse ting og forskellige religiøse elementers rolle i kriseforløbet. 3. Religiøsitet efter krise. Spiritualitet som out-come. Der er gjort flere forsøg på at specificere, hvad der kan ligge i udtrykket posttraumatisk vækst, altså tanken om, at man kan komme styrket ud af et kriseforløb. Shaw et al. (2005) har sammenfattet tre punkter: 1) En ændret selvopfattelse, hvor man erkender egen sårbarhed, men også føler sig forholdsvis stærkere. 2) Ændring i de personlige relationer, hvor man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre. 3) Ændringer i livsfilosofien, hvor der ses større spiritualitet, større værdsættelse af hver dag, ændrede livsværdier og forståelse for, at livet er dyrebart. Disse ting synes stadig at fremstå ret normative, men tanken om mulig visdom som udbytte efter en krise ligger vel de fleste nær. Og visdom involverer nu engang en mere integreret omgang med livets store spørgsmål. Det er vel derfor også naturligt at italesætte netop disse dimensioner både som led i og måske især ved afslutningen på et psykologisk samtaleforløb. Men igen er det nødvendigt, at klinikeren er i stand til at orientere sig i landskabet. Hvordan gør man? Baggrundsviden er vigtig, men klinisk handler det naturligvis også om praktisk applikation. Det er ret enkelt at åbne den professionelle samtale for disse emner. Man skal blot spørge til dem og dermed signalere, at sådanne emner er 14 Psykolog nyt

6 velkomne. For klinikeren, der ikke er vant til at spørge nysgerrigt til sådanne emner, minder situationen måske om tidligere klinikeres forhold til seksualitet. Det er nærliggende at benytte modeller for klient-psykolog-forholdet fra dengang. Man kan spørge og være villig til at høre på alle problemstillinger, men samtidig erkende, at man nogen gange, men ikke altid er den rette fagperson til at gå videre med sagerne. Dette er anskueliggjort i den såkaldte PLISSIT-model (Figur 2). Ideen er her, at alle professionelle som minimum skal være i stand til at se og anerkende klienternes tanker og praksis, mens de mere specifikke spørgsmål, overvejelser og praksisformer i stigende grad må henvises til eksperter på området, her fx præster, imamer, spirituelle/eksistentielle autoriteter eller til specifik litteratur. Det gælder først og fremmest om, at man som kliniker stadig er i stand til at åbne og måske nuancere feltet. Der er igennem de sidste 15 år udgivet forskellige eksempler på spørgeguides. En vellykket guide er udarbejdet af Ferrell (2007). Der er for nylig udviklet en begrebsramme for den lidt mere ambitiøse afdækning af emnerne i et sekulært samfund som det danske (la Cour & Hvidt, 2010). Begrebsstrukturen er fremkommet på baggrund af et ønske om at nå hele vejen rundt og på baggrund af et temmelig stort arbejde med definitioner af de tre involverede domæner og dimensioner. Idealet består i, at man nysgerrigt kan spørge til alle former for meningsdannende elementer, både deres orientering omkring intern eller ekstern meningsskabelse (konstruktivistisk kontra transcendent meningsskabelse), og deres udfoldelse i forskellige livsdimensioner. Ud fra en systematisk gennemgang af mulighederne er der valgt tre dimen FIGUR 3. Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Meningsskabelse Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Sekulær eksistentiel Orientering I hvor høj grad føler du, at livet er værd at leve, selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du har været syg i hvor høj grad har du været i stand til at foretage dig det, som du sætter størst værdi ved? Er der noget, der forhindrer, at du bruger tid på I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også i denne periode med smerter? Giver disse idealer stadig mening for dig. det, du virkelig værdsætter? Spiritualitet Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af energier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har du, efter at du er blevet syg, haft større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene i naturen? Bruger du Hvis du mener, at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? tid på sådanne aktiviteter? Religiøsitet Har det at være syg betydet noget for den måde, du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet mindre sikker, og på hvilke er du blevet mere sikker? Har du følt et større behov for at komme i en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktisk ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Hvis der er nogle religiøse elementer i dit verdensbillede, i hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig i denne situation? Psykolog nyt

7 sioner for udfoldelse: Kognition svarende til indholdet af det, man kan sige med ord om emnerne, hvis man spørges til området, fx om tro på en Gud eller ej. Praksis der prøver at indfange, hvad man rent faktisk gør i relation til at opbygge, opretholde eller berige sit verdensbillede og værdier, fx at være sammen med sine elskede eller udførelse af små ritualer som fx at tænde et lys. Betydning der forsøger at indfange nuet, i hvor høj grad de religiøse, eksistentielle eller spirituelle faktorer er i spil, hvor intenst de melder sig både i dagligdagen og under en eventuel krise. Figur 3 på forgående side viser en række kliniske spørgsmål, som de kunne se ud ved en problemstilling, der omhandler sygdom og smerter. Det er klart, at det kun er eksempler, og at spørgsmålene skal reformuleres konkret for hver enkelt klient; der er ikke tale om en recept, men om inspiration til en respektfuld ændring af en klinisk praksis. Ovenstående må ses som en introduktion et stort psykologisk fagområde, der ikke har nogen lang tradition i Danmark. En så kort fremstilling må nødvendigvis medføre, at komplicerede sammenhænge og indsigter forenkles både i sprog og tanke, men kan forhåbentlig anspore til, at også danske psykologer begynder at inddrage den nye viden, både i teori og klinisk praksis. Peter la Cour, ph.d. i religionspsykologi, specialist i sundhedspsykologi. Ansat på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Referencer Ausker, N., la Cour, P., Busch, C., Nabe-Nielsen, H., & Mørk Pedersen, L. (2008). Danske hospitalspatienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger, 170, Braam, A.W., Van den Eeden, P., Prince, M.J., Beekman, A.T.F., Kivelä, S.-L., Lawlor, B.A. et al. (2001). Religion as a cross-cultural determinant of depression in elderly Europeans: results from the EORUDEP collaboration. Psychological Medicine, 31, Ferrell, B. (2007). Meeting Spiritual Needs: What Is an Oncologist to Do? Journal of Clinical Oncology, 25, la Cour, P., Avlund, K., & Schultz-Larsen, K. (2006). Reli gion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in Social Science and Medicine, 62, la Cour, P. & Hvidt, N.C. (2010). Conceptual Issues in Research on Meaning Making and Health in Secular Societies. Religious, Spiritual and Secular Existential Orientation. Social Science & Medicine, 71, McCullough, M.E. & Larson, D.B. (1999). Religion and depression: a review of the literature. Twin Research, 2, McCullough, M.E., Hoyt, W.T., Larson, D.B., Koenig, H.G., & Thoresen, C. (2000). Religious Involvement and Mortality: A Meta- Analytic Review. Health Psychology, 19, Pargament, K.I. (1997). The Psychology of Religion and Coping. New York, London: The Guilford Press. Pargament, K.I. (2002). The Bitter and the Sweet: An Evaluation of the Costs and Benefits of Religiousness. Psychological Inquiry, 13, Shaw, A., Joseph, S., & Linley, P.A. (2005). Religion, spirituality, and posttraumatic growth: a systematic review. Mental Health, Religion & Culture, 8, Wilber, K. (2007). A brief history of everything. Shambhala Publications. 16 Psykolog nyt

26. november 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen

26. november 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen 21 26. november 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Tilbage i rumlen Efter sygemeldingen kan det kun gå for langsomt med at komme tilbage på jobbet. Eller? To psykologer udfordrer en tvivlsom systemtænkning.

Læs mere

Eksistentielle behov hos døende

Eksistentielle behov hos døende Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Meningen med samtalen - samtalen med mening

Meningen med samtalen - samtalen med mening Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Uddannelsen ruster dig til både at se og leve på nye måder. Og også til at modstå de udfordringer der kan opstå. Fra dit indre og fra omverdenen.

Uddannelsen ruster dig til både at se og leve på nye måder. Og også til at modstå de udfordringer der kan opstå. Fra dit indre og fra omverdenen. SPIRITUEL UDDANNELSE til dig der vil udfolde din sjæls energi til dig der vil skabe et lyst og let liv i kærlighed til dig der vil leve i endnu mere lys og glæde 2015 Spirituel Uddannelse er stedet, hvor

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

TEOLOGER PSYKOLOGER. Illustrationer: Lisbeth E. Christensen

TEOLOGER PSYKOLOGER. Illustrationer: Lisbeth E. Christensen Debatartikel Af Bo Jacobsen Når TEOLOGER ser på PSYKOLOGER Illustrationer: Lisbeth E. Christensen 8 Nr. 21. 2001 Teologerne kan lære os om Gud, men ikke om de nærmenneskelige relationer. En artikel i sidste

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere