Religionspsykologi og klientarbejde
|
|
- Lene Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan nærme sig denne del af klienternes livsverden. Sundhedsvidenskab Af Peter la Cour Religionspsykologien har næsten fuldstændig skiftet fokus og indhold de sidste år, og den nyere religionspsykologi har fået en mere umiddelbar relevans for den psykologprofessionelle omgang med klienter og patienter. Moderne sundhedsopfattelser også omkring den mentale sundhed har siden 1970 erne helt selvfølgeligt bygget på en multidimensionel opfattelse af mennesket, den biopsykosociale model. Der er efterfølgende i sundhedsvidenskaben opstået en erkendelse af, at denne tredeling mangler en fjerde dimension, nemlig det bredt eksistentielle. Tager man udgangspunkt i mere moderne helhedsopfattelser af mennesket som fx Ken Wilber (2007), er det da også gan FIGUR 1. Vores biopsykosocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko) ske logisk, at denne dimen sion naturligt må indgå i menneskers livsverden (Figur 1). Det synes historisk set at have været svært for mainstreampsykologien at medtænke de eksistentielle/spirituelle orienteringer i menneskeforståelsen både teoretisk og praktisk i klientkontakten. Specielt i Danmark har der været tale om et særligt modsætningsforhold mellem fagene psykologi og teologi, der gensidigt har forsøgt at udelukke hinandens menneskeforståelser (som det nok stadig er tilfældet for de ældre generationer i begge fag). Men der er en afgørende eksistentiel dimension i ethvert menneske. Helt kort kan den anskues ved en citatstump fra Tolstoj: Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. Altså at vi er klar over, at vi selv nødvendigvis skal dø, og at vi med denne bevidsthed er nødt til at forholde os til, hvad der kan være af mening med, at vi ikke dør med det samme. Strengt taget ved vi ikke, om vores liv generelt har nogen værdi, mening eller formål (set under det helt store perspektiv), og da slet ikke, om vores egen personlige eksistens har nogen som helst værdi eller betydning for noget. Når vi alligevel bliver ved med at leve, er det, fordi at vi antager, at der er en idé, en fidus af en slags gemt inden i selve det at 10 Psykolog nyt
2 modelfotos: bam/scanpix være i live. Vi ved det imidlertid ikke. Vi tror det. Vi må nødvendigvis tro, at livet er værd at leve. Tro er her ikke brugt i en kristelig forstand, men som helt alment begreb at tro på livet, at der er mening og formål med det. Det er meget forskelligt og ofte kendetegnede for enkeltpersoner, hvor meget de tror på livet, og det er her, den kliniske relevans begynder at vise sig åbent. Der er langt lettere at arbejde med mennesker, der tror på deres liv. De tre orienteringer Vi kender i vores kultur til tre domæner, hvor det eksistentielle folder sig ud i form af sprog, narrativer og handlinger, og som dermed giver muligheder for at orientere sig som menneske (se la Cour & Hvidt, 2010). Det drejer sig om det sekulære domæne (fx en ateistisk, eksistentiel psykologisk orientering), om det spirituelle domæne (fx en orientering omkring en større universel sammenhæng) og det Psykolog nyt
3 Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. rier: Vil der blive sorg, og har det personlige liv efterladt noget aftryk på verden? (Det sekulært eksistentielle spørgsmål). Er der, eller er der ikke et sjæleligt liv ud over kroppen? (Det spirituelle spørgsmål). Vil der være en forløsning til sidst? (Det religiøse spørgsmål). En sådan overordnet synsvinkel kan være første trin til, at emneområdet kan bringes ind i en professionel psykologsamtale. Det er uden betydning, om verdensbilledet stemmer overens mellem psykologen og klienten eller ej. Eller: det bør være af lige så ringe relevans, som at psykologens religiøse domæne (fx orientering mod en personlig guddom). Menneskelige eksistentielle orienteringer kan foldes socialt ud i alle tre domæner. Tager man den helt almenmenneskelige og kropsnære oplevelse af at stå og kigge op i stjernehimlen, så er oplevelsen i sig selv jo blot en oplevelse, hvorimod dens italesættelse vil bringe oplevelsen ind omkring enten sekulær, spirituel eller religiøs orientering: henholdsvis fx udtryk for benovelse over det store ukendte, udtryk for følelse af personlig sammenhæng med universet eller udtryk for glæden ved Guds skaberværk. Det er i en klientsituation nødvendigt, at man kan forholde sig respektfuldt til alle tre orienteringer. Forstået på denne måde er der ikke noget, der hedder eksistentiel ikke-tro (det skulle i givet fald være bevidstløshed), men det er klart, at troen kan placeres forskellige steder i personligheden. Fundamentalistisk tro er lige fundamentalistisk, hvad enten det drejer sig om en ateist, en energihealer eller en amerikansk bibelbæltekristen. På nogle områder har de fleste mennesker et forhold til alle tre orienteringer. Spørger man bredt, hvad der sker efter døden, vil de fleste kunne svare inden for de tre kategopersonlige seksuelle orientering er afgørende for, om klienten har mulighed for at tale om seksualitet med sin psykolog. Helt forkortet kunne man sige, at de sekulære eksistentielle orienteringer handler om tanker om mening og formål, de spirituelle orienteringer handler om en personlig stræben, og de religiøse orienteringer handler om teistisk tro. Kriseforståelse og religionspsykologi Det eksistentielle/spirituelle/religiøse område har i nyere empiri vist sig at være af betydning for den mentale og fysiske sundhed, også i Danmark. Det fører for vidt her at folde den omfangsrige forskning ud, men der kan gives nogle enkelte eksempler på denne vigtige baggrundsviden. For nemhed skyld (og fordi der er foretaget mest og grundigst forskning her) vil religiøsitet blive brugt mest som eksempel. 1. Religiøsitet før krise: a) Fysisk sundhed. Det er gentagne gange og mange steder i den vestlige verden blevet påvist, at der er en solid sammenhæng mellem kirkegang og levealder. Herhjemme er det i 2006 vist, at kirkegang (nogle gange om året eller mere) korrelerer med en forventet længere levetid på et par år, højest for kvinder, hvis der måles fra alderen 70 år og frem (la Cour et al., 2006). I USA er sådanne undersøgelser blevet elaboreret yderligere, og hvis man med disse forudsætninger beregner den forventede 12 Psykolog nyt
4 længere levetid ved kirkegang for en 20-årig, ville den være omkring syv år (McCullough et al., 2000). Det er, hvad 20 cigaretter om dagen nedsætter den forventede levealder med! Selv om intet er sagt om, hvorfor det forholder sig sådan, må tallene tages for pålydende, og ingen, betvivler heller disse undersøgelsers status. Der findes tilsyneladende en robusthed indbygget i et moderat kirkeliv. Religiøsitet før krise: b) Psykisk sundhed. Det er ligeledes et gentaget og ikke-betvivlet fund, at der er en temmelig stor korrelation mellem religiøsitet og nedsat depression. Generelle religionsmål korrelerer alle ca. 20 % med nedsat depression, og drejer det sig om organiseret religiøs aktivitet som fx kirkegang, nedsættes sandsynligheden for en alvorlig depressiv episode med ca. 40 % (McCullough & Larson, 1999). Tilsvarende, men mindre eksplicitte fund er gjort i seks europæiske storbyer (Braam et al., 2001). Det er blevet livligt diskuteret, hvad der udløser sådanne åbenbare sundhedseffekter af religiøsitet. Et bud kunne lyde, at re ligiøsitet ofte medfører to ting, der fungerer som en sundhedsmæssig fordel: 1) Religiøsitet medfører socialitet, hvilket igen hænger sammen med social støtte og bevidstheden om ikke at være alene i tilværelsen. 2) Religiøsitet kan bruges til kognitiv restrukturering af ens tanker om livet i krisefyldte tider såkaldt religiøs coping hvilket bringer os til næste punkt. 2. Religiøsitet under krise. Positiv og negativ religiøs coping.
5 FIGUR 2. Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT Permission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) Limited Information: Give enkelte almene informationer (færre personale) Specific Suggestion: Praktiske råd og øvelser Intensive Therapy: Den eksistentielle/pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale) Siden 1997, hvor Kenneth Pargament udgav klassikeren Religious coping, har der især i USA været forsket intenst i religiøsitetens rolle, når man først er i krise. Ofte gøres dette i sammenhæng med den såkaldte livskvalitetsforskning, hvor der er ført mange forskningsresultater til torvs. Man finder oftest, at religiøs coping er et tveægget sværd: den kan positivt lindre og facilitere, at svære ting bliver nemmere at klare (fx ved at føre en indre dialog med en højere magt), men den kan også negativt være med til at gøre ondt værre (fx hvis ulykke bliver knyttet sammen med tanken om straf fra Gud). Overordnet ses dog langt mest positiv indvirkning (Pargament, 2002). Der er mange grunde til, at man må tage denne forskningstradition og dens resultater varsomt i betragtning i Danmark, hvor religiøsitet spiller en ganske anden rolle end i USA, men det er til gengæld ganske sikkert, at religiøse, eksistentielle og spirituelle elementer også i Danmark bliver sat intensiveret i spil, når mennesker er i krise, hvilket er dokumenteret for nylig i flere omgange (fx Ausker et al., 2008). Netop derfor er det af central betydning, at folk, der arbejder professionelt med kriser (psykologer) i det mindste har en basisviden om disse ting og forskellige religiøse elementers rolle i kriseforløbet. 3. Religiøsitet efter krise. Spiritualitet som out-come. Der er gjort flere forsøg på at specificere, hvad der kan ligge i udtrykket posttraumatisk vækst, altså tanken om, at man kan komme styrket ud af et kriseforløb. Shaw et al. (2005) har sammenfattet tre punkter: 1) En ændret selvopfattelse, hvor man erkender egen sårbarhed, men også føler sig forholdsvis stærkere. 2) Ændring i de personlige relationer, hvor man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre. 3) Ændringer i livsfilosofien, hvor der ses større spiritualitet, større værdsættelse af hver dag, ændrede livsværdier og forståelse for, at livet er dyrebart. Disse ting synes stadig at fremstå ret normative, men tanken om mulig visdom som udbytte efter en krise ligger vel de fleste nær. Og visdom involverer nu engang en mere integreret omgang med livets store spørgsmål. Det er vel derfor også naturligt at italesætte netop disse dimensioner både som led i og måske især ved afslutningen på et psykologisk samtaleforløb. Men igen er det nødvendigt, at klinikeren er i stand til at orientere sig i landskabet. Hvordan gør man? Baggrundsviden er vigtig, men klinisk handler det naturligvis også om praktisk applikation. Det er ret enkelt at åbne den professionelle samtale for disse emner. Man skal blot spørge til dem og dermed signalere, at sådanne emner er 14 Psykolog nyt
6 velkomne. For klinikeren, der ikke er vant til at spørge nysgerrigt til sådanne emner, minder situationen måske om tidligere klinikeres forhold til seksualitet. Det er nærliggende at benytte modeller for klient-psykolog-forholdet fra dengang. Man kan spørge og være villig til at høre på alle problemstillinger, men samtidig erkende, at man nogen gange, men ikke altid er den rette fagperson til at gå videre med sagerne. Dette er anskueliggjort i den såkaldte PLISSIT-model (Figur 2). Ideen er her, at alle professionelle som minimum skal være i stand til at se og anerkende klienternes tanker og praksis, mens de mere specifikke spørgsmål, overvejelser og praksisformer i stigende grad må henvises til eksperter på området, her fx præster, imamer, spirituelle/eksistentielle autoriteter eller til specifik litteratur. Det gælder først og fremmest om, at man som kliniker stadig er i stand til at åbne og måske nuancere feltet. Der er igennem de sidste 15 år udgivet forskellige eksempler på spørgeguides. En vellykket guide er udarbejdet af Ferrell (2007). Der er for nylig udviklet en begrebsramme for den lidt mere ambitiøse afdækning af emnerne i et sekulært samfund som det danske (la Cour & Hvidt, 2010). Begrebsstrukturen er fremkommet på baggrund af et ønske om at nå hele vejen rundt og på baggrund af et temmelig stort arbejde med definitioner af de tre involverede domæner og dimensioner. Idealet består i, at man nysgerrigt kan spørge til alle former for meningsdannende elementer, både deres orientering omkring intern eller ekstern meningsskabelse (konstruktivistisk kontra transcendent meningsskabelse), og deres udfoldelse i forskellige livsdimensioner. Ud fra en systematisk gennemgang af mulighederne er der valgt tre dimen FIGUR 3. Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Meningsskabelse Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Sekulær eksistentiel Orientering I hvor høj grad føler du, at livet er værd at leve, selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du har været syg i hvor høj grad har du været i stand til at foretage dig det, som du sætter størst værdi ved? Er der noget, der forhindrer, at du bruger tid på I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også i denne periode med smerter? Giver disse idealer stadig mening for dig. det, du virkelig værdsætter? Spiritualitet Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af energier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har du, efter at du er blevet syg, haft større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene i naturen? Bruger du Hvis du mener, at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? tid på sådanne aktiviteter? Religiøsitet Har det at være syg betydet noget for den måde, du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet mindre sikker, og på hvilke er du blevet mere sikker? Har du følt et større behov for at komme i en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktisk ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Hvis der er nogle religiøse elementer i dit verdensbillede, i hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig i denne situation? Psykolog nyt
7 sioner for udfoldelse: Kognition svarende til indholdet af det, man kan sige med ord om emnerne, hvis man spørges til området, fx om tro på en Gud eller ej. Praksis der prøver at indfange, hvad man rent faktisk gør i relation til at opbygge, opretholde eller berige sit verdensbillede og værdier, fx at være sammen med sine elskede eller udførelse af små ritualer som fx at tænde et lys. Betydning der forsøger at indfange nuet, i hvor høj grad de religiøse, eksistentielle eller spirituelle faktorer er i spil, hvor intenst de melder sig både i dagligdagen og under en eventuel krise. Figur 3 på forgående side viser en række kliniske spørgsmål, som de kunne se ud ved en problemstilling, der omhandler sygdom og smerter. Det er klart, at det kun er eksempler, og at spørgsmålene skal reformuleres konkret for hver enkelt klient; der er ikke tale om en recept, men om inspiration til en respektfuld ændring af en klinisk praksis. Ovenstående må ses som en introduktion et stort psykologisk fagområde, der ikke har nogen lang tradition i Danmark. En så kort fremstilling må nødvendigvis medføre, at komplicerede sammenhænge og indsigter forenkles både i sprog og tanke, men kan forhåbentlig anspore til, at også danske psykologer begynder at inddrage den nye viden, både i teori og klinisk praksis. Peter la Cour, ph.d. i religionspsykologi, specialist i sundhedspsykologi. Ansat på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Referencer Ausker, N., la Cour, P., Busch, C., Nabe-Nielsen, H., & Mørk Pedersen, L. (2008). Danske hospitalspatienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger, 170, Braam, A.W., Van den Eeden, P., Prince, M.J., Beekman, A.T.F., Kivelä, S.-L., Lawlor, B.A. et al. (2001). Religion as a cross-cultural determinant of depression in elderly Europeans: results from the EORUDEP collaboration. Psychological Medicine, 31, Ferrell, B. (2007). Meeting Spiritual Needs: What Is an Oncologist to Do? Journal of Clinical Oncology, 25, la Cour, P., Avlund, K., & Schultz-Larsen, K. (2006). Reli gion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in Social Science and Medicine, 62, la Cour, P. & Hvidt, N.C. (2010). Conceptual Issues in Research on Meaning Making and Health in Secular Societies. Religious, Spiritual and Secular Existential Orientation. Social Science & Medicine, 71, McCullough, M.E. & Larson, D.B. (1999). Religion and depression: a review of the literature. Twin Research, 2, McCullough, M.E., Hoyt, W.T., Larson, D.B., Koenig, H.G., & Thoresen, C. (2000). Religious Involvement and Mortality: A Meta- Analytic Review. Health Psychology, 19, Pargament, K.I. (1997). The Psychology of Religion and Coping. New York, London: The Guilford Press. Pargament, K.I. (2002). The Bitter and the Sweet: An Evaluation of the Costs and Benefits of Religiousness. Psychological Inquiry, 13, Shaw, A., Joseph, S., & Linley, P.A. (2005). Religion, spirituality, and posttraumatic growth: a systematic review. Mental Health, Religion & Culture, 8, Wilber, K. (2007). A brief history of everything. Shambhala Publications. 16 Psykolog nyt
Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis
Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis Dansk Selskab for Palliativ Medicin 20. januar 2011 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen:
Læs mereTro, coping og accept
Tro, coping og accept Forskningsnetværket for etniske minoriteters sundhed 14. maj 2013 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen:
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mere26. november 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen
21 26. november 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening Tilbage i rumlen Efter sygemeldingen kan det kun gå for langsomt med at komme tilbage på jobbet. Eller? To psykologer udfordrer en tvivlsom systemtænkning.
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereDET SPIRITUELLE MENNESKE
fotos: bam/scanpix DET SPIRITUELLE MENNESKE Bøn, meditation, ritualer og kirkegang har ikke monopol som adgangsveje for det spirituelle menneske. Den åndelige søgen kan rette sig mange steder hen også
Læs mereEksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv
Eksistentielle aspekter af livet tæt på døden resultater fra en kvalitativ undersøgelse af døendes og pårørendes overvejelser om død, tro og efterliv Lene Moestrup Maleri af Alireza Hamidavi Rasoulzadeh
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs merePlacebo, tro og helbred
Artikel: 11279 Placebo Månedsskriftet bringer her den tredje i en række artikler om placebo i moderne kontekst, Denne gang handler det om, at tro i bredere forstand indgår som en selvstændig faktor i helingsprocessen
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereSygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereSalmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,
1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereEksistentielle behov hos døende
Eksistentielle behov hos døende E N K V A L I T A T I V U N D E R S Ø G E L S E A F E K S I S T E N T I E L L E O V E R V E J E L S E R O G B E H O V H O S D Ø E N D E O G D E R E S P Å R Ø R E N D E P
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mere* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme
Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges
Læs mereMeningen med samtalen - samtalen med mening
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret
Læs mereSkal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.
Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit
Læs mereVelkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel
Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereHEALING HVAD ER DET? HEALING 1
HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereTag patientens historie alvorligt
Tag patientens historie alvorligt Lotte Hvas Speciallæge i Almen Medicin, dr.med, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Kan kommunikation helbrede? Kunsten at kommunikere, Hindsgavl
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereOvervejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?
Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole? så skal du vide, at vi søger intet mindre end idealet på efterskolelærer, der forbinder det bedste fra hvordan det var engang, da mor var dreng
Læs mereHvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?
Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk ALS-teamseminar 2015 Musholm den 4. oktober
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereKrop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26
A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere
Læs mereTekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23
Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereHvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed
Læs mereEksistentielle og trosmæssige aspekter
Eksistentielle og trosmæssige aspekter Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Charlottehaven, den 12. okt. 2018 Total Pain: Smertens kompleksitet
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereDen eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014
Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereBodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs mereOvergange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger
Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger Lotte Hvas Speciallæge i almen medicin, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Min baggrund:
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereDen arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereSELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen
SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mere[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling.
[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling. Det kan fx anvendes på fællesmøder, undervisningsdage, temadage eller
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs merePrædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereDen vandrette og den lodrette akse.
Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det
Læs mereHvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst
Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration
Læs mere