Kreativitet og læring i håndværk og design

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitet og læring i håndværk og design"

Transkript

1 Bacheloropgave i materiel design Kreativitet og læring i håndværk og design Udarbejdet af Emil Bak 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Begrebsafklaring Kreativitet Læring Processens dialog Tavs viden Designproces Vidensformer Empiri Deltagende observationer Kritik af observationer Skriftlige interviews med folkeskolelærere Kritik af interviews Analyse Analyse af lærerinterviews Det vigtigste i sløjd og håndarbejde Opsamling Det vigtigste i håndværk og design Opsamling Designproces og kreativitet Opsamling Håndværk og designs berettigelse Opsamling Læringen i håndværk og design Opsamling Socialisering eller læring? Opsamling af læring, håndværk og design Diskussion Diskussion af andre synspunkter i mine interviews Kreativitet gennem situeret læring i en traditionel skolekontekst Handleperspektiv Håndværk og design i fremtiden Konklusion Litteraturliste Bilag 1 Interviewguide

3 1. Indledning Skiftet fra industrisamfund til videnssamfund og dermed overgangen fra industriøkonomi til videnskonomi gør, at kreativitet er kommet i fokus. Ifølge Lars Geers Hammershøj er der sket en forskydning i videnssamfundet fra et fokus på kompetence og læring til et fokus på innovation og kreativitet (Hammershøj, 2012). I det moderne samfund er kreativitet et ord, der er svært at komme udenom og relativt nyt i vores sprog. Danmark skal leve af kreativitet, da de ufaglærte jobs bliver udliciteret (Ibid). Virksomheder vil ansætte kreative medarbejdere, der kan omsætte kreativiteten til værdifulde produkter, der kan sælges. Der er store forhåbninger til kreativiteten vi skal producere det unikke, nye og anderledes. Ifølge Lene Tanggaard har: samtlige vestlige land ( ) trykket kreativitetsspeederen i bund (Tanggaard, 2012a). Samfundet er ifølge Jens Rasmussen faderløst og ingen er bundet af tradition. Dette kræver meget af det enkelte individ, da man skal kunne selektere i de forskellige muligheder. Dette medfører en situation af kontingens alt kan gøres anderledes pga. de mange valg. Dette er et vilkår for samfundet i dag (Rasmussen, 2007). Hvis mennesket får stillet alle muligheder til rådighed, drukner det i kompleksitet. Opsætter man rammer og begrænsninger, kan man derfor agere kreativt for at overvinde disse (Qvortrup, 2006). Denne udvikling slår også igennem i skolen, som nu står overfor at skulle udvikle et nyt fag; håndværk og design. Tror det bliver et tøsefag, som selv pigerne ikke gider. Sådan beretter en sløjdlærer i sin forestilling om det kommende fag håndværk og design. Menes der med denne bemærkning, at det gamle sløjdfag er blevet et tøsefag fordi håndværket skal indeholde en ny designdimension? Er her tale en akademisering af uddannelsesinstitutionerne, hvor håndværket har mistet prestige? (Tesfaye, 2013). Håndværk og design bygges på skuldrende af to eksisterende fag, men hvordan kan dette match mellem design og håndværk forstås? Jeg er særligt interesseret i at undersøge, hvordan den håndværksmæssige læring og kunnen kan kvalificere designprocesserne og anspore til kreativitet. Dette leder mig frem til min problemstilling: 3

4 1.1 Problemformulering Hvilke begrundelser kan eksistere for håndværk og design i fremtidens samfund? 1.2 Metode Opgaven bygger på 2 former for empiri, som hhv. er undervisningsobservationer og skriftlige interviews med folkeskolelærere. Med afsæt i min empiriske undersøgelse af 12 folkeskolelærere har jeg undersøgt, hvordan design og håndværk kan begrunde hinanden, og hvordan en situeret læringsforståelse kan ligge til grund for faget håndværk og design og anspore til kreativitet. Respondenternes besvarelser har ikke forholdt sig til innovation, men omkredser kreativitet. Det faktum, at de kun har forholdt sig kreativitet, har været tilstrækkeligt i mit arbejde med besvarelsen af problemformuleringen. Jeg ser kreativitet som en forudsætning for innovation, hvorfor opgaven vil tage udgangspunkt i kreativitet og læringen som forudsætning heraf. I kapitel 2 præsenteres det teoretiske grundlag for opgaven. Jeg laver en operationalisering af teorien og begreberne, samt giver en definition af min forståelse heraf. Først vil forståelsen af kreativitet blive defineret. Jeg arbejder ud fra psykologiprofessor Lene Tanggaards (herefter Tanggaard) forståelse af kreativitet som en social proces, hvor kreativiteten opstår i anerkendelsen. Denne definition suppleres med Hans Henrik Knoops teori om hverdagskreativitet. Jeg benytter Tanggaards definition af kreativitet, da hun ikke antager, at kreativitet er forbeholdt en kreativ elite, men derimod kan læres og er socialt betinget. Dette på baggrund af det faktum, at hvis kreativitet kun er medfødt eller ikke kan læres, kan faget ikke berettiges. I forlængelse af dette definerer jeg mit læringssyn som en situeret læringsforståelse. Herefter definerer jeg Bent Illums begreb om processens dialog, som senere vil blive benyttet i en diskussion af mesterlærebegrebet set som en socialiseringsteori. Derefter vil jeg med udgangspunkt i Polanyi og Wacherhausen definere tavs viden, da dette er en stor del af den håndværksmæssige læring og mesterlæren. Derudover vil Lars Qvortrups vidensformer og designproces blive defineret. I kapitel 3 vil mit empiriske udgangspunkt blive beskrevet. Først gives en beskrivelse af de to forskellige undersøgelsesdesigns. Det ene danner udgangspunkt for analysen og er et interview med 12 folkeskolelærere. Det andet er deltagende observationer af undervisning med fokus på designprocessen og vil løbende blive inddraget opgaven igennem. Efter beskrivelsen af mine undersøgelses- 4

5 designs vil jeg lave en vurdering og kritik af de benyttede metoder og validiteten af den indsamlede empiri. I kapitel 4 vil jeg med udgangspunkt i mit empiriske grundlag fra forrige kapitel analysere respondenternes svar. Tendenserne vil forfølges for at undersøge, hvordan de kan berettige hinanden. Omdrejningspunktet er her, hvordan design og håndværk kan berettige hinanden, og analysen har haft fokus på designprocessen og kreativitet. Blandt andet vil faghæfte 10, formål for sløjd og den foreløbige læseplan for håndværk og design blive inddraget. Undervejs vil hvert enkelt afsnit blive opsamlet. Jeg sætter derefter analysen i relation til Lave og Wengers situerede læringsforståelse om legitim perifer deltagelse, og belyser hvordan håndværket er en forudsætning for design. Afsnittet indeholder med udgangspunkt i processens dialog en diskussion af, hvorvidt Lave og Wengers udvidede mesterlærebegreb er en socialiserings- eller læringsteori. Kapitel 5 er en diskussion af andre synspunkter i respondenternes besvarelser, som endnu ikke er behandlet i analysen. Dette er, udover de allerede analyserede besvarelser, nogle perspektiver som er vigtige at have med i en diskussion. Her inddrages blandt andet Theresa Amabile, Feiwel Kupferberg og Lars Qvortrup til at underbygge argumenterne i diskussionen. Slutteligt vil jeg diskutere, hvordan kreativitet gennem en situeret læringsforståelse kan støde sammen med den traditionelle opfattelse af folkeskolen. Kapitel 6 er et handleperspektiv, hvor jeg med baggrund i analysen og diskussionen vil give mit bud på nogle overvejelser i forbindelse med en kreativitetsfremmende undervisning i håndværk og design. Kapitel 7 er en perspektivering, som rummer en diskussion af håndværk og designs fremtid. Her inddrages respondenternes besvarelser af spørgsmålet om, hvordan de tror, at faget ser ud om 10 år. Her inddrages Lars Geer Hammershøjs beskrivelse af samfundet og Lasse Skånstrøms inspirerende tanker om videreudvikling af folkeskolens fagrække. Herudover inddrages Svend Brinkmann og Lene Tanggaards forsvar for uren pædagogik, da den bygger på et lignende læringssyn. 5

6 2. Begrebsafklaring I følgende afsnit vil jeg redegøre for og definere centrale begreber i min opgave. 2.1 Kreativitet Der eksisterer mange retninger inden for begrebet kreativitet, og det blev oprindeligt forstået som guddommelig inspiration. Der forekommer et paradoks mellem den massive samfundsmæssige interesse for kreativitet og det basale fravær og klarhed over begrebet (Hammershøj, 2012). Som Lars Geer Hammershøj udtrykker det: Det er sat lidt på spidsen forskellige ord for det samme, nemlig at man grundlæggende ikke aner, hvad der foregår (Hammershøj, 2012). Der forekommer adskillige definitioner og traditioner inden for kreativitet, hvor de fleste nyere kreativitetsteorier kombinerer og udvider de gængse retninger indenfor kreativitetsteorien. Den ungarske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi definerer kreativitet således: Kreativitet er de handlinger, ideer eller produkter, der ændrer et eksisterende domæne eller som skaber et nyt domæne (Csikszentmihalyi i Tanggaard, 2008, s. 22). Kreativiteten ses ikke som sublim, men som almenmenneskelig. Ideer generelt er ikke i sig selv kreative, før de omsættes socialt. Kreativitetsprocessen er ikke kun individuel, men skal altid indeholde en samarbejdsrelation (Tanggaard, 2008). For at lykkes med kreativitet er et solidt fagligt udgangspunkt med viden om det, man vil forny samt en fordybelse i tradition en forudsætning. Det kreative produkt er ikke et radikalt brud med det eksisterende men en fornyelse. Tanggaard bruger begrebet fornyelse til at understrege, at kreativitet skal være en fornyelse af noget eksisterende, og det at følge regler og opskrifter ikke alene gør, at man er kreativ (Tanggaard, 2010, s. 13). Det kræver som sagt viden og en vilje til at eksperimentere, og de fleste møder modstand undervejs. Kreativitet handler om at overskride og forandre de praksisser, vi er en del af. Kreativitet er at gøre noget nyt, måske noget uventet og at kombinere ting på nye måder (Tanggaard, 2010, s. 13f). For at dette lykkes, skal den være indlejret i ens praksis og bliver ikke nødvendigvis udtrykt eksplicit. Det handler derfor om, at jeg som lærer, underviser i kreativitet og ikke kun om kreativitet. Vi handler i større eller mindre grad kreativt hver dag, men det er langt fra sikkert, at denne kreativitet anerkendes af andre, og derfor forbliver den en individuel proces, som dermed ikke er kreativ. Kreativitetsforskningen har haft et snævert fokus og har været knyttet til individ frem for kontekst. Med denne opfattelse af kreativitet som noget, der skabes i fællesskab, er fokus nu flyttet fra individniveau over til de systemer der gør, at kreativiteten bliver mulig. Tanggaard tager ikke udgangspunkt i geniet og afliver: ( ) sådanne fordomme om kreativitet, som noget der kun er forbeholdt undtagelsesmenne- 6

7 sket( ) (Tanggaard, 2008, s. 12). I Lene Tanggaards nyeste bog Opfindsomhed fra 2014 kalder hun de klassiske forståelser af kreativitet for udvaskede og bruger derfor ordet opfindsomhed, som er et dansk ord, alle kender. Hun forsøger at afmystificere kreativiteten og siger, at alle er opfindsomme i dagligdagen, når konkrete problemer skal løses (Tanggaard, 2014). Frem for beskrivelse af personlighedstræk ved kreative individer, forsøger Tanggaard at forstå de omgivelser og i skolesammenhæng læringsmiljøer, der gør mennesker kreative (Tanggaard, DR.dk, 2012a). Hvis fakta er, at vi skal være kreative, hvad skal der så til for at blive kreativ? Hans Henrik Knoop differentierer mellem hverdagskreativiteten og den exceptionelle og kulturelle kreativitet, som ændrer kulturen store K (Knoop, 2006). Ved denne kreativitet (store K) der gør sig gældende i samfundet, er det igennem processen, at man bliver kreativ, da den indeholder systematiske afprøvninger og eksperimenter og trækker på mange års erfaringer - både egne og andres. For at sikre kreativitet kan Tanggaards kreativitetsmodel benyttes. Den indeholder tre elementer for mestring af fornyelsens kunst; fordybelse, fuskeri og modstand (Tanggaard, 2010, s. 14 ff). * Egen version af modellen, som er baseret på Tanggaards kreativitetsmodel (Tanggaard, 2010, s. 14 ff). Den eksperimenterende læring bygger på forestillingen om, at leg og eksperimenter med materialet man arbejder med fremmer kreativiteten. Ordet fuskeri stammer fra Tanggaards tidligere undersøgelser om ingeniørstuderende, der fuskede med egne produkter, som kan illustrere elevernes frie og legende tilgang (Tanggaard, 2008) (Tanggaard, 2010, s. 15). Modstand fra materialet bygger på, hvad artefakterne omkring os inviterer os til at gøre. Forskellige materialetyper bearbejdes og behandles på specielle måder og kan yde modstand i selv kreativitetsprocessen: Kreativitet opstår og bliver stimuleret når situationen eller materialet gør modstand (Qvortrup, 2006). Relevant viden 7

8 og en hvis kunnen inden for faget er ifølge Tanggaard en forudsætning for kreativiteten. Dette punkt omtales som fordybelsen i traditioner eller fag (Ibid). For at opsummere ovenstående betragter jeg ikke kreativitet som sublim og opstået i vakuum, men kan læreres og er socialt betinget. 2.2 Læring Udgangspunktet er her at arbejde med læring i et socialt perspektiv, og læring vil dermed ikke give mening i sig selv, men er: ( )menneskers intentionelle rettethed mod at øge mestring af og forandre omverdenen (Tanggaard, 2012, s. 183). Læring er hermed ikke den indre proces, og noget hjernen gør, men finder sted inden for rammerne af deltagelse (Ibid). Jeg forholder mig til nyere pragmatisk forståelse af kreativitet som relationen mellem læring og kreativitet og ikke som resultat af eksempelvis guddommelig inspiration (Tanggaard, 2008, s. 34). Ifølge blandt andre Lene Tanggaard forudsætter kreativitet viden og færdigheder inden for eksisterende praksis, hvorved læring er vigtig. Tanggaard ser på mesterlære som eksempel på en praksisform, der kan give mulighed for at udvikle kreativitet (Tanggaard, 2012). Mesterlære defineres i Den Danske Ordbog som en 1 : faglig uddannelsesform hvor lærlingen eller eleven tilegner sig færdigheder og viden ved at udføre arbejdet i praksis under vejledning af en mester eller en svend. Dette er den personcentrerede tilgang til mesterlære, hvor fokus er på forholdet mellem mester og lærling. Her gør mester gennem refleksion fagets tænkning synlig og fungerer som rollemodel for lærlingen (Kvale, 1999, s. 16). Lave og Wenger har i modsætning til et stærkt asymmetrisk forhold mellem lærling og mester fokus på at gå fra legitim perifer til fuld deltagelse i et socialt praksisfællesskab som en læringsforudsætning. Legitim er forstået ved, at eleven er anerkendt men perifer, da man er lærende og stadig ikke helt tager del i og ansvar for praksisfællesskabets repertoire og virksomhed. Over tid vil man derved blive fuldgyldig deltager. Den legitime perifere deltagelse foregår i flere forskellige praksisfællesskaber, da ingen kun deltager ét sted (Tanggaard, 2012, s ). Lave og Wenger betragter ikke læring som et rent kognitivt fænomen men som deltagelse i sociale praksisser (Rasmussen, 1999, s. 212), og læringen er en uadskillelig og integreret del af social praksis (Lave & Wenger, 2003 (1999), s. 33). Med dette afsæt i det historiske mesterlærerbegreb tilfører Lave og Wenger altså praksisfællesskabet og udvikler begrebet situeret læring, der kan belyse generelle læringsprocesser (Kvale, 1999, s. 17). I teorien om den situerede læring er viden og læring relationel og meningen 1 8

9 med praksisfællesskabet skabes mellem deltagerne. Læringen er både drevet af dilemmaer og engagement (Ibid). At se læring i et socialt og kulturelt perspektiv betyder ikke, at man ikke kan lære ved at være fysisk alene, da rummet omkring én er præget af forskellige artefakter, som vi lærer med. Den situerede læring foregår derved ikke kun i skolen og gennem undervisning, men i mange forskellige praksisfællesskaber, og al læring og alle fag er situerede (Tanggaard, 2012). Denne antropologiske opfattelse af mesterlære er læring altså indlejret i hverdagen og dermed ikke isoleret på uddannelserne (Kvale, 1999, s. 22). I den situerede læring gøres op med kognitive læringsteorier, hvor undervisning er central og læring anses som en overførsel eller internalisering af viden. I den situerede læring genereres viden ved at deltagerne bidrager til praksisfællesskabet (Leksikon.org, 2012). Mesterlæreren adskiller ikke læringen og anvendelsen af læringen, da læringen sker i det praksisfælleskab, hvor den skal anvendes. Den tavse viden er central i en mesterlæreforståelse og ses også i Laves antropologiske studie af skræddere. 2.3 Processens dialog Bent Illum taler om to læringssystemer inden for det håndværksmæssige område, som består af en hhv. social læring og en håndværksmæssig færdighedslæring. Den sociale læring foregår igennem legitim perifer deltagelse, mens det håndværksmæssige område giver kropsbaserede kompetencer og kundskaber. Den håndværksmæssige læring er gennem arbejdet med hænderne. Her opfattes næsten alt igennem sanserne, og føle-, høre- og synssanserne er derfor vigtige (Illum, 2004, s. 75). Gennem disse færdigheder vil en faglig og personlig identitetsdannelse opstå og smelte sammen (Illum, 2004, s. 73). Nedenfor ses Illums model for lærings- og identitetsdannelsesbilledet: * Egen model baseret på Bent Illums mesterlæreforløb (Illum, 2004, s. 73). 9

10 Illum bruger begrebet processens dialog som en individuel handling mellem mennesket + værktøj og materialet. * Egen model baseret på Bent Illums trekantsmodel af processens dialog (Illum, 2004, s. 85 ff). Er man fx ved at lære at køre på cykel, sanses at man er ved at miste balancen, og man forsøger dermed at korrigere. Når den kropsbaserede læring er lagret, er det i de automatiske registre for læring fx det at binde snørebånd og køre cykel (Hermansen i Illum, 2004, s. 95). 2.4 Tavs viden M. Polanyi makedsføre begrebet tavs viden eller tacit knowledge, der referer til, at mennesket har viden, som ikke sprogligt kan gengives (Wackerhausen, 1999). Den tavse viden stammer fra praksis og indlæres ubevidst og læres og huskes kropsligt. Det vil være svært at forklare, hvordan den tavse viden er indlært, da det er indlejrede handlinger i kroppen og et fags diskurser og vaner. Tavs viden er tæt indlejret i blandt andet de håndværksmæssige fag, hvorfor det i en håndværk og design sammenhæng er interessant at belyse. I eksempelvis håndværk og design vil viden ikke altid kunne forklares og bevises, da den er indlært ved mesterlæretradition og knyttet til praksisser, som ikke kan italesættes. Italesættelse af tavs viden reducerer den aktuelle viden, idet dimensioner mistes, og det er derfor ikke muligt at gå fra tavs til eksplicit viden (Wackerhausen, 1999) (Mejlbjerg, 2013). Bent Illum betragter begrebet som kropsligt indlejret: ( )noget i kroppen lageret eller i kroppen iboende (Illum, 2004, s. 112). Dette står i modsætning til de klassiske beslægtede antagelser inden for viden og uddannelse. Birgitte og Steen Wackerhausen omtaler dem som en familie af dogmer og siger blandt andet, at: viden og status er tilknyttet åndens verden, ikke håndens ( ) (Wackerhausen, 1999, s. 4). Herunder eksisterer dogmet, at viden anses for eksplicit sproglig form, og at viden kan lade sig eksternalisere i forhold til mennesket ved at lade sig nedskrive. Dette leder 10

11 til deres dogme om adskillelsen af person og fag, da underviseren blot kan være i besiddelse af en stor databank og har objektkarakter (Wackerhausen, 1999). I håndværk og design vil en sådan tilgang være utilstrækkelig. Der skelnes dog mellem aktuel og principiel tavs viden, hvor den aktuelle er viden som ikke er italesat, men som kan italesættes, hvor den principielle tavse viden er den, der ikke kan eksternaliseres og udtømmes sprogligt. 2.5 Designproces Igennem designprocessen skal eleverne arbejde kreativt, men det er ikke nødvendigt at slutproduktet bliver anerkendt af andre og dermed fremstår kreativt. En designproces kan skildres på mange forskellige måder og rummer oftest 3 faser: ide, produktion og produkt. Hanne Dalagers illustration i Fælles Mål for sløjd er et eksempel på en ikke-lineær proces illustreret som en spiral (Undervisningsministeriet, 2009, s. 22). Det er dog vigtigt, at forskellige menneskers designproces ikke kan sammenlignes, og ifølge Mette Volf er en faseopdelt designproces i modstrid med processens natur - alligevel forsøger hun at simplificere designprocessen og udtrykke den i mindre dele og beskriver den som en u-kronologisk, iterativ størrelse og forskellig fra projekt til projekt (Volf, 2009 s. 5). 2.6 Vidensformer Den umiddelbare viden er objektviden om fænomener i omverdenen. Lars Qvortrup betragter kreativitet som en vidensform og inddeler viden i 3 ordener. Første-ordens viden er den umiddelbare paratviden. Anden-ordens viden er kompetencer eller metodisk viden, hvor man anvender og forholder sig refleksivt til sin paratviden. Tredje-ordensviden eller kreative vidensform kommer til syne, når man omdefinerer opgaven eller sætter sig ud over repertoiret af løsninger (Qvortrup, 2006, s. 32 ff). 11

12 3. Empiri I det følgende præsenteres mit empiriske udgangspunkt, som tager afsæt for analysen i kapitel 5. Jeg har benyttet en kvalitativ tilgang til indsamling af bløde data igennem hhv. interviews med nuværende faglærere på forskellige folkeskoler og observationer fra egen undervisning. Der er gjort brug af to forskellige metoder for at opnå et bredere perspektiv på opgaven. Lærerinterviewene danner udgangspunkt for analysen, mens observationerne vil danne grundlag for både praktiske eksempler og analyse undervejs. Jeg har ud fra min problemformulering og uddybelse heraf haft fokus på kreativitet hvordan lærerene opfatter dette, samt hvordan jeg oplevede det i praksis. Nedenfor gives en beskrivelse af mine 2 undersøgelsesdesigns, hvorefter jeg vurderer validiteten af den indsamlede data. Interviewguiden er vedlagt som bilag 1 og udvalgte besvarelser er vedlagt som bilag 2. Ved respondenternes citater undervejs i opgaven henvises til bilag Deltagende observationer Jeg har lavet observationer af egen sløjdundervisning på 5. klassetrin, hvor undervisningsforløbet havde fokus på elevernes kreativitet og designprocesser. Undervisningen bestod af et forløb på to timer om ugen i fire uger. I grupper på 2 havde eleverne fået opgaven at bygge en bil, hvor funktion og/eller design skulle være fokuspunkt. De få krav, som var gældende for forløbet var i forhold til størrelsesforhold, materialer og tidsperspektiv, hvilket havde til formål at skærpe deres kreative tænkning. Igennem mine observationer var jeg deltagende og dermed selv en del af situationen, imens jeg samtidig varetog undervisningen i sløjd. Jeg benyttede en systematisk tilgang, da jeg observerede med et åbent sind men med fokus på elevernes designprocesser og kreativitet (Boding, 2010). Jeg har haft fokus på, hvordan eleverne arbejdede i designprocesserne og deres kreative arbejde generelt. Klassen havde i enkelte timer støttelærer, hvor jeg havde større mulighed for at studere deres adfærd. For at få indsigt i elevernes arbejdsprocesser havde jeg supplerende samtaler med de forskellige elevgrupper. Jeg betragter observationerne som en erfaringsopsamling, og de vil blive brugt undervejs i analysen både som handleperspektiv gennem eksempler men også som egentligt udgangspunkt for analyse. 12

13 3.2 Kritik af observationer Det overordnede mål for observationerne var at vurdere, om eleverne blev kreative. Min intention det jeg gerne vil have forløbet til at lykkes kan give en vis form for opvurderingseffekt, så jeg derved har vurderet eleverne mere kreative end det egentlige tilfælde. Ved de deltagende observationer er man aktiv iagttager, og en væsentlig del af elevernes udfoldelse vil gå tabt. Min erfaring ved disse observationer er, at det kræver at blive nedskrevet umiddelbart efter endt undervisningslektion. Hvis ikke dette er tilfældet, erfarede jeg, at der herved gå information tabt. Derfor er observationerne nedskrevet som logbogsnotater umiddelbart efter endt undervisningslektion. De er ikke vedlagt som bilag, da jeg har valgt at inddrage de relevante episoder i analysen. Mit hovedfokus var elevernes kreative udfoldelse, men gennem deltagende observationer tillægges nemt andre fokusser. 3.3 Skriftlige interviews med folkeskolelærere Efter min problemformulering var fastsat, fandt jeg det interessant at undersøge sløjd-, håndarbejdog håndværk og designlæreres holdning til håndværk og design og særligt omkring kravene til en kreativitetsfremmende undervisning samt deres bud på et fremtidsperspektiv på faget. Gennem spørgsmålene ønskede jeg også at afdække, hvordan de enkelte lærere vurderer overgangen til et nyt fag, samt hvad de vurderer, det vigtigste er. Jeg havde på forhånd udvalgt nogle få konkrete lærere, som jeg kendte, men fandt det interessant at få flere svar, for derved at kunne sammenligne besvarelserne. Derfor lagde jeg spørgsmålene ud på Folkeskolen.dk under det faglige netværk Håndværk og design. Jeg endte med at indhente besvarelser fra i alt 12 respondenter, herunder 9 håndarbejdslærere og 3 sløjdlærer. På baggrund af respondenternes faglige baggrund tydes ikke en forskel, og de vil derfor blive analyseret i samme kategori i næste kapitel. Mit undersøgelsesdesign var udformet som 11 spørgsmål. Ved første spørgsmål vælges fag. Derudover indeholder interviewet 1 spørgsmål, der er udformet som et skalaspørgsmål og 9 open-ended spørgsmål, hvor brugeren selv skriver en længere afsnit-tekst. Jeg valgte, at respondenterne skulle være anonyme, så de ikke følte sig forpligtede til at svare det oplagte og intenderede. De første fire spørgsmål er udformet som åbningsspørgsmål, der havde til formål at give baggrundsviden om respondenten, således at de resterende svar i interviewet bliver rammesat og kvalificerede. Mine spørgsmål er udformet som åbne hv-spørgsmål, som hos de fleste kræver længere overvejelsestid end blot den umiddelbare stillingstagen. Dette perspektiv udfoldes også senere i en kritik af spørgsmålene. Jeg valgte at udføre interviewet elektronisk gennem et spørgeskemalignende udseende. Denne metode blev brugt for at få de bedst mulige kvalificerede og mest velbegrundede svar, da 13

14 respondenterne derved kunne bruge nøjagtigt den tid, de havde brug for. Rent teknisk har jeg benyttet Google formular som ramme for interviewet. Dette på grund af det gode overblik for respondenten og muligheden for at nå bredt ud på grund af en standardiseret formular. 3.4 Kritik af interviews De skriftlige interviews med 12 folkeskolelærere danner ikke grundlag for en generel holdning blandt lærere, men giver et øjebliksbillede fra folkeskolen. Det kan derfor ikke bruges som et bredt billede af befolkningen og er ikke tilstrækkeligt til at belyse en almen attitude over for håndværk og design. De stillede spørgsmål har en kompleksitet, der kræver stor overvejelse og refleksion og vil derfor afholde nogen fra at svare. Selvom disse besvarelser ikke kan generaliseres, giver de et indblik i problematikker og holdninger, som vil kunne undersøges bredere. Derfor har besvarelserne alligevel stor værdi. Respondenternes gennemsnitlige undervisningstid i de respektive fag er knap 17 år, hvilket derfor kun er besvarelser fra meget erfarende lærere. Der er ingen tvivl om, at de respondenter, der har besvaret interviewet, også har en interesse i at debattere faget håndværk og design. En kritik af metoden er nemlig også den (selv)selektionsbias, der følger af, at respondenterne vælger sig selv til at deltage. En formodning er, at de lærere, der ikke har undervist i så lang tid, har sværere ved at vurdere konsekvenserne af ændringerne. En del af spørgsmålene omhandlende kreativitet og specielt innovation har respondenterne undladt at besvare. Jeg tror for det første, disse spørgsmål kræver stor overvejelsestid, samt at mange af respondenterne ikke har forholdt sig til dette endnu. I spørgsmålet om, hvad respondenterne tror, det vigtigste bliver i det nye fag, ligger der en implicit forventning om, at det vigtigste bliver anderledes, hvilket eventuelt kan spejle sig i deres svar. Disse skriftlige interviews giver mulighed for at nå bredt ud og har et sammenligningspotentiale. Dog efterlader mig med nogle spørgsmål, som jeg ikke kan forfølge, som hvis det var et mundtligt interview. Respondenterne kommer fra hele landet og har dermed heller ikke samme forudsætninger for besvarelse af spørgsmålene. Dette ses også ud fra besvarelserne, som rummer mange forskellige perspektiver. På baggrund af ovenstående argumenter vurderer jeg, at validiteten er god, da de giver et godt indblik i respondenternes tanker omkring håndværk og design. 14

15 4. Analyse I dette kapitel analyseres empirien i henhold til ovenstående empiriafsnit. 4.1 Analyse af lærerinterviews Som tidligere nævnt er empirien baseret på besvarelser fra 9 håndarbejdslærere og 3 sløjdlærere. Nogle af besvarelserne ligner hinanden så meget, at jeg har valgt at inddele besvarelserne i kategorier for derved at sammenligne besvarelserne. Jeg har i analysens kvalitative sammenligninger benyttet alle 12 besvarelser og enkelte citater og uddrag fra de ikke-vedlagte interviews. Spørgsmålene er ikke analyseret kronologisk, men inddraget efter, hvad der var mest meningsgivende. Jeg har inddraget de spørgsmål og besvarelser heraf, som har relevans for besvarelsen af opgavens problemformulering. Spørgsmålet omkring, hvordan respondenterne tror håndværk og design ser ud om 10 år, udfoldes i en perspektivering i kapitel 7. Indledningsvist stillede jeg respondenterne spørgsmålet: hvor længe har du undervist i dit fag. Begrundelsen for dette var at få klarlagt, hvilken forudsætning og baggrund de forskellige lærere havde for den videre besvarelse af spørgsmålene. Her viste det sig, at alle respondenterne havde stor undervisningserfaring i sløjd og håndarbejde. Den Gennemsnitlige undervisningsperiode var 17,6 år. Undervisningserfaring < 10 års erfaring års erfaring > 20 års erfaring 15

16 4.2 Det vigtigste i sløjd og håndarbejde Jeg ønsker igennem dette afsnit at belyse, hvad respondenterne anså som det vigtigste i sløjd og håndarbejde. Jeg stillede spørgsmålet: Hvad har indtil nu, efter din mening, været det vigtigste i sløjd/håndarbejde?. Spørgsmålet er i sin formulering meget åben, da jeg ikke har spurgt om vigtigheden i forhold til noget, men det generelt vigtigste i faget. Her er jeg interesseret i den enkelte læreres personlige vurdering af vigtighed i faget, og tolkningen af ordet vigtigt er derfor op til den enkelte. Der ligger ikke en skjult forventning til et specifikt svar, og respondenten har mulighed for anonymt at give sin sande mening til kende. Placeringen af spørgsmålet som det første i interviewet er for ikke at præge respondenten i den retning, de øvrige spørgsmål går og samtidig give mulighed for selvrefleksion i forhold til egen praksis. Selvom respondenternes svar er specifikke og formuleret i længere tekststykker, og derved ikke præcist kan sammenlignes, tegner der sig alligevel et mønster i, hvad de anser som værende fagets kerne. 5 respondenter nævner decideret teknik som en af de vigtigste elementer, og 4 respondenter nævner håndværket. Jeg har valgt at sammenlægge disse besvarelser og kaldt denne gruppering for den håndværksmæssige læring. Dette har jeg på grund af, at de begge hører til inden for den kropsliggjorte vidensform. Da 9 ud af 12 respondenter specifikt nævner teknikker og håndværket som et af de vigtigste grundelementer, er denne kategori den største gruppe med ens besvarelser. 4 af respondenterne har designprocesser og kreativitet som de vigtigste elementer i faget. Det må derfor konkluderes, at håndværket og teknikkerne blandt respondenterne bliver betragtet som en af de vigtigste elementer. Et andet element, der går igen er respondenternes fokusering på: elevernes glæde ved at kunne mestre et håndværk. 5 af respondenterne lægger specifikt vægt på succesoplevelser, lyst, glæde og...at børn som er fagligt svage får mulighed for at få succes i de praktiske fag. Derudover bliver motorikken og det taktile berørt hos halvdelen, og dannelse er nævnt en enkelt gang. Jeg havde en forventning om, at respondenterne vurderede, at overgangen til et nyt fag ville medføre noget nyt, så jeg stillede spørgsmål om, hvor stor en omvæltning de vurderer, det bliver at gå fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design. På skalaen er 1 en lille omvæltning og 10 en stor omvæltning. Gennemsnittet ligger på 4,75 og må derfor betragtes som middel. Diagrammet nedenfor illustrerer den store spredning i besvarelser, som må antages at være for stor til at kunne finde frem til et fællestræk. 16

17 Hvor stor en omvæltning vurderer du, det vil være for dig at undervise i 'håndværk og design' frem for hhv. sløjd og/eller håndarbejde? Lille Stor Nogle respondenter har valgt at uddybe deres svar. De respondenter, der anser omvæltningen som lille, har begrundet det med, at det nye fag ligger i forlængelse af den måde, de plejer at arbejde på og derved ikke kræver en stor omstilling. Andre besvarelser, som ligger i den høje ende af skalaen, peger på konflikten med lokaleforhold og den udvidede bredde af faget mht. flere materialer. Derudover peger nogle på, at de mangler kompetencer til de hårde materialer og gider ikke i en alder af 50 at lære det og at håndværket bliver nedprioriteret og der kommer en overbetoning af design, kreativitet og proces og tror det bliver et tøsefag, som selv pigerne ikke gider. Derved forekommer der således både personlige årsager og faglige perspektiver, som de anser som en forringelse af faget Opsamling Jeg har i ovenstående afsnit behandlet respondenternes besvarelser af hvad det vigtigste for dem har været i sløjd og håndarbejde. Dette har jeg gjort for at finde ud af, om de eksempelvis ser andre læringspotentialer eller indholdsområder ved overgangen til håndværk og design. For at pege på nogle tendenser i besvarelserne var specielt den håndværksmæssige læring nævnt af 9 ud af 12, og 4 respondenter nævnte specifikt designprocesserne. 17

18 4.3 Det vigtigste i håndværk og design I det følgende analyseafsnit er har jeg valgt at undersøge respondenternes vurdering af, hvad det vigtigste bliver i håndværk og design. Dette har jeg gjort gennem spørgsmålet: Hvad vurderer du, det vigtigste bliver i det nye fag håndværk og design? Jeg søgte her, at respondenterne skulle tillægge sig et fremtidsperspektiv på spørgsmålet. I spørgsmålets retoriske udformning eksisterer der implicit en forventning om, at det vigtigste bliver anderledes 2. I respondenternes svar tegner der sig en klar tematik, nemlig at langt de fleste respondenter har en klar fornemmelse af, at designprocessen i faget skal opprioriteres til fordel for håndværket. I besvarelsernes retorik antydes en hvis skepsis i forhold til det nye: ( )jeg frygte(r) at det går som i England og faget bliver et teorifag, eller som i nogle af de forsøg, som har været rundt på skolerne, hvor sløjddelen blev reduceret til at lime drivtømmer fast på en kollage. Her er en decideret frygt for skræmmescenariet, som her anses som værende fordommen, at det fagfaglige håndværk undermineres til fordel for krea-undervisning 3 i de kreative fag. Et andet perspektiv supplerer dette ved at stille spørgsmålstegn til: ( ) om det er muligt at lave et superjump som på en måde nedtoner praktisk håndværksmæssig træning til fordel for en mere moderne og tidssvarende fokus på ideudvikling som ligger før egentlig kendskab til grundlæggende motoriske og tekniske færdigheder( ). Her er forventningen også, at håndværket ligger i baggrunden for design eller idéudvikling, som designet er reduceret til her. Dette perspektiv uddybes senere i analysen. I besvarelserne ses en grundlæggende skepsis overfor det nye og et fællestræk, er at respondenterne skuer en frygt for teoretisering og akademisering af deres fagområde. Dette kan ses i lyset af Stig Pedersen argument om, at de senere års nedprioritering af de praktisk-musiske fag har fastholdt sløjd- og håndarbejdslærerne i at betragte fagene som udelukkende producerede og praktiske fag (Pedersen, 2013). Der er en forskel fra de tidligere 2 fag til nu. Materialerne træ og metal i sløjd og tekstil i håndarbejde har indtil nu defineret indholdet i fagene, hvor det nu i håndværk og design er selve sagen der er i fokus: andre (udover træ, metal og tekstil) materialer kan inddrages efter behov og aktualitet, men det er vigtigt, at materialerne kan danne grundlag for en håndværksmæssig bearbejdning (Pedersen, 2013) (Undervisningsministeriet, 2012). Jeg kan herved argumentere for, at det ikke er indholdet og materialerne, men selve deltagelsen, der er vigtig dette perspektiv udfoldes senere i en diskussion af læringen jf. Lave og Wenger. 2 Også nævnt under fejlkilder. 3 Forstået som hovedløst at lime perler på en perleplade. 18

19 Det faktum at respondenterne i gennemsnit har arbejdet som faglærere i de respektive fag i 17 år, kan være en medvirkende faktor til, at de er bekymrede for deres fags status. De har derved stor erfaring og ekspertise inden for deres felt. Det at tilkendegive sin mening og fastholde håndværket som den vigtigste bestanddel af faget og elevernes dannelse, mener jeg også kan begrundes i, at de personer, der vælger at læse og brænder for et praktisk-musisk fag, har et naturligt engagement for at drøfte og udvikle faget i forhold til samfundsudviklingen. Denne påstand, at det hører til den professionelle lærerfaglighed at diskutere fagets rolle i folkeskolen og samfundet, ses også af studieordningen for 2012, hvor den studerende blandt andet skal opnå kompetencer til at: Varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design (Læreruddannelsen, 2012, s. 102 stk (a)). Selvom der er øget fokus på elevernes designprocesser og kreativitet, betyder det nødvendigvis ikke, at det skal være på kompromis med håndværket, men derimod at håndværk, design og materiel kultur opfattes som en helhed, der bør indgå i al undervisning i større eller mindre grad (Pedersen, 2013). Derfor kan man i tråd med Tanggaard udtrykke det som en af respondenterne: Ideudvikling og design får mere plads. Men ideer kan jo ikke skabes uden håndværk Opsamling I den ovenstående behandling af besvarelserne antydes en hvis skepsis i forhold til, at håndværk og design rummer en overbetoning af designprocessen. Selv de respondenter, som har vurderet overgangen til et nyt fag som lille eller middel, giver udtryk for at håndværket nedtones til fordel for design. I forhold til at komme tættere på, hvordan håndværk og design kan berettige hinanden, er det interessant at belyse designprocessen i det følgende. 4.4 Designproces og kreativitet Da mange respondenter vægter designproces som det, de vurderer som det vigtigste i håndværk og design, hvorfor det derfor er interessant at analysere. Når besvarelser kan lyde på at: Det vigtigste bliver idegenereringen og designprocessen, kan man stille spørgsmål til hvilken forståelse respondenten har af designprocessen. Kan design overhovedet eksistere uden håndværk? Man kan sige, at hvis respondentens opfattelse af designprocessen slutter ved idegenereringen, kan der ikke være tale om en egentlig proces. Når respondenterne blandt andet nævner idegenerering som det vigtigste i faget, henleder det til Rambølls erfaringsopsamling, hvor de ser en klar overbetoning af idefasen og ikke en egentlig proces (Rambøll, 2013, s. 16). Man kan stille spørgsmål til, om det er fordi designproces er et svævende begreb og en individuel proces, og derfor ikke har et decideret facit. 19

20 Ansporer processen til kreativitet eller arbejder man kreativt i selv processen? Igennem elevernes arbejde med designprocesser der: ( )udvikler både kreativitet og innovation, og styrker elevernes tillid til egen formåen og mod på iværksætteri (Undervisningsministeriet, 2012, s. 1). Udfører man en eksemplarisk designproces, er det ikke sikkert at slutproduktet er et kreativitet produkt, men selve processen har måske været kreativ. Kigger man på den foreløbige læseplan for håndværk og design, er designbegrebet brugt om både proces og produkt. Ved design som produkt er der taget stilling til æstetik, funktion og kommunikation. Design som proces er forstået ved planlægningen fra idé til det færdige produkt. Endvidere skal designet foregå i fællesskab og i de ( ) kreative processer kombineres eksisterende viden og erfaring på nye måder (Undervisningsministeriet, 2012a). Man kan fristes til at sige, at lige såvel som der i faghæfte 10 står, at det er væsentligt at understrege, at skolen ikke skal uddanne håndværkere( ) (Undervisningsministeriet, 2009, s. 14), er det vel også en vigtig pointe, at skolens opgave heller ikke er at uddanne designere. Jeg forsøgte i mit undervisningsforløb at få eleverne til at kvalificere deres arbejde ved at blive bevidste om deres egen designproces. Ikke at de fik udleveret et eksempel på en rigtig proces, eller at de fik til opgave at gøre noget bestemt. Deres opgave var blot, at de efter hver endt arbejdsdag i sløjdlokalet fik et papir, hvorpå jeg havde lavet 3 spørgsmål. Et eksempel på spørgsmål er: Hvor mødte I problemer og hvordan løste I dem? og Hvad skal I lave næste gang?. På mange af elevernes svar kunne jeg se, at de kom med en efterrationalisering, hvor de eksplicit redegjorde for, hvad de havde gjort. Dette kan jeg måske betragte som elevernes forsøg på ramme en skolastisk vidensform, som de kender fra de andre fag. Herved skriver de det tilstræbte; det som læreren gerne vil høre og dermed ikke sand viden. Måske kan dette anses som mit eget lille forsøg på en akademisering af deres arbejde ved at lade en eventuel tavs viden udtrykkes skriftligt. Mette Volf fastslår, at designerens metoder ofte ikke beskrevet, og designeren finder nye metoder og fremgangsmåder undervejs i sin proces. (Volf, 2009 s. 7). Derfor findes der ikke en egentlig opskrift for designprocessen, men kun forskellige inspirationer hertil. For at vende tilbage til opgavens omdrejningspunkt er det igennem designprocesser, at eleverne blandt andet udvikler sig kreativt. Spørgsmålet er så, hvilken slags kreativitet man i en folkeskolesammenhæng kan forvente sig af eleverne. For at kaste et blik tilbage på indledningen er én af grundene til, at vi skal arbejde med dette i folkeskolen, at vi i fremtiden skal leve af kreativitet i form af at få og realisere ideer samt gøre vores varer interessante for omgivelserne (Tanggaard, 2010, s. 9). 20

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Håndværk og design. Fokus på kreativitetsfremmende processer. V. Lissi W Thrane - Metropol

Håndværk og design. Fokus på kreativitetsfremmende processer. V. Lissi W Thrane - Metropol Håndværk og design Fokus på kreativitetsfremmende processer V. Lissi W Thrane - Metropol Opfindsomhed Kreativitet Innovation Entreprenørskab Kreativitet Kreativitet er anvendt fantasi Kreativitet betyder

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere