Det Lille Big Bang. Indespærrede kvarker og gluoner Det grundlæggende sigte med de store kollisionsforsøg er at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Lille Big Bang. Indespærrede kvarker og gluoner Det grundlæggende sigte med de store kollisionsforsøg er at"

Transkript

1 A k t e l N a t r v i e n s k a b Det Lille Big Bang Ve kernekollisioner i speracceleratoren, RHIC, har forskere skabt stofområer me temperatrer over 1000 milliarer graer. Håbet me forsøgene er bl.a. at frigøre kvarker fra eres inespærring i et nværene kernestof. Foto: Brookhaven National Laboratory Af Jens Jørgen Gaarhøje Kæmpeacceleratoren RHIC ve Brookhaven National Laboratory, USA. n I sltningen af jni måne i år 2000 tørnee atomkerner af gl sammen for første gang ve en 3800 m lange RHIC accelerator ve Brookhaven National Laboratory på Long Islan, halvanen times kørsel fra New York. RHIC står for Relativistic Heavy Ion Collier, og er verens første accelerator, er kan bringe tnge atomkerner i to mosat rettee cirklære baner op på hastigheer omkring 99,99% af lysets og bringe em til at kolliere frontalt. Uner e volsomme sammenstø omannes atomkernernes bevægelsesenergi til stof og antistof i form at et stort antal materielle partikler, er strømmer væk fra kollisionssteet. Hver gang, e 197 netroner og protoner fra en enkelt atomkerne af gl støer sammen me e tilsvarene 197 partikler fra en anen glkerne, er er i sammenstøet ikke mere energi en i sammenstøet mellem to myg på en varm sommereftermiag (omkring en millionteel Jole). Imilerti er et volmen, enne energi afsættes i, blot på størrelse me en atomkerne og erve ca. RHIC-acceleratoren RHIC står for Relativistic Heavy Ion Collier, og er me sine 3800 m verens intil n største atomkerne-accelerator. I fire pnkter på maskinens omkres kan glstrålerne afbøjes, sålees at e kryser hinanen, og e enkelte glkerner i strålen har mlighe for at kolliere. I isse fire krysningspnkter er er opstillet store og komplekse etektorer til at registrere partikelmyleret. De fire eksperimenter heer STAR, PHENIX, PHOBOS og BRAHMS. De har hver eres kenetegn, og sigter gange minre en myggenes. Den reslterene energitæthe er en højeste, er enn er frembragt ner joriske forhol, og forhåbningen er, at en er stor nok til at få kernepartiklerne i glkerner til at smelte for erve at skabe på at måle forskellige aspekter af reaktionsforløbet. I sommeren 2000 lykkees et at komme op på 70% af acceleratorens esignenergi og erme en total energi pr. kernekollision på over GeV (1 GeV er en energi en proton får ve acceleration i en spæningsforskel på 1 milliar Volt). Dette er nok til, at er for hver kollision kan annes omkring 6000 nye partikler og antipartikler. RHIC acceleratoren har været nervejs i næsten 10 år, og har sammen me e 4 etektorer kostet omkring en milliar ollars. et større stofområe beståene af kernestoffets bestanele, kvarker og gloner. Inespærree kvarker og gloner Det grnlæggene sigte me e store kollisionsforsøg er at stere en stærke vekselvirkning og et særlige fænomen er på engelsk betegnes qark confinement (kvark inespærring). Den stærke vekselvirkning er en af natrens fire kente kræfter, er er ansvarlig for at bine e fnamentale partikler, kvarker, sammen i kernepartiklerne (netronerne og protonerne), og som igen biner isse sammen til atomkerner. Den stærke vekselvirkning sørger altså for at hole sammen på stoffet i natren (et er i atomkerner, at 99,97% af niversets kente masse er samlet). Vi har i ag en samlet beskri-

2 20 A k t e l N a t r v i e n s k a b BRAHMS-etektoren H2,T5 (GASC) D1,D2,D3,D4,D5: ipolmagneter T1,T2,T3,T4,T5, TPC1 TPC2: tracking -etektorer H1,H2,TOFW : Time-of-flight -etektorer RICH, GASC : Cherenkov-etektorer BRAHMS er en af e fire etektorer på RHIC, og en er opbygget af et konsortim af amerikanske, anske, norske, polske og franske fysikere. BRAHMS er en forkortelse for Broa Range Haronic Magnetic Spectrometer. Detektoren satser på at ientificere laee partikler fra kollisionerne over et stort kinematisk områe. Den består af to magnetiske spektrometre, er på fjernstyree platforme kan svinge omkring kollisionssteet og erve måle partikelsenelsen i forskellige retninger me stor præcision. RICH TOFW D4 T4 D3 T3 C1 T2,H1 D5 TPC2 D2 D1 TPC1 T1 BRAHMS En laet partikels afbøjning Den grnlæggene metoe, er anvenes, er, at en måling af en laet partikels afbøjning i et magnetisk felt giver en bestemmelse af partiklens impls. Implsen afhænger båe af partiklens hastighe og af ens masse. Det 25 m lange forlæns spektrometer i BRAHMS, hvoraf store ele er bygget på Niels Bohr Institttet, ineholer sålees 4 store ipolmagneter, er afbøjer partiklerne i en cirkelformet bane. På e lige strækninger mellem magneterne er er forskellige instrmenter, er tillaer at spore partiklerne. Sporing af partikler Denne opgave løses i BRAHMS ve hjælp af flere såkalte Time Projektion Chambers (TPC). En TPC består af en gasfylt beholer, er er påtrykt et elektrisk felt. Gassen ioniseres af e elektrisk laee partikler, er trænger igennem kammeret. De seknære elektroner, er sålees løsrives fra gassens atomer (en blaning af argon og klioxi ve normalt atmosfærisk tryk) vil bevæge sig me konstant fart gennem kammeret til en opsamlingselektroe, hvor signalet forstærkes. Opsamlingselektroen er i virkeligheen en proportional tæller, er er opelt i et horisontalt gitter beståene af ca nerenheer. Ve at måle e seknære elektroners vanringsti ne til elektroerne, kan man bestemme højen til en intrængene partikels spor, hvorve sporets position kan bestemmes i 3 imensioner me en præcision på nogle hnree mikrometer. Mltiplicity Beam Beam conters Dx Beam magnets Grafik: Brahms-grppen ve RHIC, Brookhaven national Laboratory Måling af hastighe For at ientificere partiklen helt, må man kene ens masse. Implsmålingen må erfor sppleres me målinger, er tillaer at bestemme partiklerne hastighe, sålees at massen kan beregnes. I BRAHMS gøres ette på to måer. Partiklernes flyveti fra kollisionspnktet til en særlig segmenteret scintillationstæller, er procerer et lysglimt, når partiklen trænger igennem en, kan måles irekte. Dette kræver imilerti en præcision i tismålingerne på ner sekn pga. en ringe forskel i flyveti mellem e forskellige partikler, er alle bevæger sig me hastigheer tæt ve lysets. For partiklerne me e højeste implser er selv enne præcision ikke tilstrækkelig, og tismålingerne må sppleres me målinger af et såkalte Cerenkov-lys, er senes, når en partikel bevæger sig gennem en gas me en hastighe, er er højere en lysets hastighe i et pågælene meim (Cerenkov lyset senes i en karakteristisk vinkel, er afhænger af partiklens hastighe og gassens bryningsineks). velse af, hvoran fysiske vekselvirkninger foregår. Vekselvirkninger eller kræfter formiles ve, at er veksles en særlig feltpartikel mellem parterne. For en stærke vekselvirknings vekommene, bines kvarker (af hvilke, er fines 6 varianter kalet,, s, c, b og t) sammen af gloner, er har fået navn efter et engelske or for lim. Glonen kan opfattes som en partikel, er til staighe senes og absorberes af e vekselvirkene kvarker. Farverige partikler Anre vekselvirkninger beskrives på lignene måe. Vekselvirkningens rækkevie bestemmes af feltpartiklens masse. F.eks. har en velkente elektromagnetiske vekselvirkning mellem to elektriske laninger enelig rækkevie, iet en tilhørene feltpartikel, fotonen, er masseløs. Derimo har en svage vekselvirkning meget kort rækkevie, iet feltpartiklen (en W eller en Z) er meget tng. Det særlige ve kvarker og gloner er, at e tilme er styret me en egenskab, er har fået tilnavnet farve. Der er tre farver (rø, grøn og blå), og et har vist sig mligt at observere frie partikler me farve. Sagt på en anen måe: er er meget, er tyer på, at natren kn tillaer at opbygge systemer, er optræer i farvenetrale kombinationer. Den velkente proton er opbygget af tre kvarker, to kvarker og en kvark, hver me sin farveværi, sålees at protonen som helhe er farvenetral. Den kensgerning, at glonen selv har farve, bevirker at en ikke kan slippe af kernepartiklerne og formile en stærke vekselvirkning mellem protonerne og netroner. I steet veksles en mere kompliceret og stabil partikel (en pi(p) meson, også kalet en pion), er består af en kvark og en anti-kvark, og sålees også er farvenetral. Sammenpressee kvarker er måske frie At et ikke er mligt at vriste en kvark fri af en proton, så en kan steres i fre og ro, hænger sammen me, at poten-

3 A k t e l N a t r v i e n s k a b tialet mellem kvarker vokser lineært me afstanen imellem em. Dette er i skarp mosætning til potentialet mellem to elektriske laninger, er aftager me afstanen. Denne specielle egenskab har også en interessante konsekvens, at hvis man forsøger at slå en kvark løs fra en proton, opnår man kn at forøge en potentielle energi mellem kvarkerne intil et pnkt, hvor er er energi nok til at skabe et partikelpar beståene af en kvark og en antikvark. Den nyannee kvark infanges atter, hvorve er igen er tre kvarker bnet i en enhe, mens anti-kvarken biner sig til en oprinelige kvark og anner en meson, er er en farvenetrale partikel, er kan observeres. Men, hvis man ikke kan isolere en kvark, hvoran kan man så stere en? Jo, et gæler om at gå en anen vej og i steet presse kvarker sammen, så afstanen imellem em forminskes. Det viser sig nemlig, at vekselvirkningen mellem kvarker aftager me falene afstan. Man ville erfor forvente, at knne man skabe et volmen me mange tæt sammenpressee kvarker og gloner, ville isse knne bevæge sig frit rnt imellem hinanen i en efterligning af e forhol, er sansynligvis råee i et tilige, meget varme og tætte nivers. Man kaler fænomenet for asymptotisk frihe. an faseovergang knytter sig en kritisk temperatr. For kogene van er en 100 graer Celsis (373 Kelvin). For kernestof kan man fra teorien for en stærke vekselvirkning (er går ner navnet Qantm Chromo Dynamics, QCD) beregne, at temperatren ligger omkring Kelvin. RHIC-acceleratoren kan skabe temperatrer i en nøvenige kosmiske størrelsesoren. Hvis e er høje nok, og QCD er rigtig, sklle et være mligt at fremprovokere og iagttage en mosatte faseovergang, nemlig en fra alminelig kernestof til en stoftilstan me frie kvarker og gloner (et såkalte Kvark Glon Plasma, QGP). Me e ekstreme energier, som RHIC kan frembringe, skal kollisionerne mellem to gl-atomkerner anskes på nye måer. Kernerne er ikke længere at beskrive som små væskeråber, er tørner sammen, og hvis egenskaber kan bestemmes af størrelser som overflaespæning, biningsenergi osv. Det er heller ikke længere nok at tænke på em som to sække me 197 protoner og netroner hver. Snarere skal man tænke på em som en samling af gloner og kvarker, Kvarker og og energi Nogle af partiklerne Tabellen viser et lille valg af en zoologiske have i kvark-verenen. De 6 qarker ornet i to rækker me samme laning opgivet i enheer af en elektrons laning (e = 1, C): c t Q= +2/3 e s b Q= -1/3 e Uvalg af lette baryoner, vs. partikler, er består af 3 qarker: Baryoner Kvark inhol Laning (e) Masse (GeV),, +1 0,938 Antiproton anti-,anti-,anti- -1 0,938 Netron,, 0 0,939 Lamba (L),,s 0 1,115 Omega (W) s,s,s -1 1,672 Uvalg af mesoner, vs. partikler, er består af en kvark og en antikvark. Masserne er opgivet i energienheer fra Einsteins energimasse relation E=mc 2, hvor c er lysets hastighe: Mesoner Kvark inhol Laning (e) Masse (GeV) Pi-pls (p+), anti- +1 0,139 Pi-mins (p-), anti- -1 0,139 K+, anti-s +1 0,493 K- anti-, s -1 0,493 Phi (j) s, anti-s 0 1,020 J-Psi (J/y) c, anti-c 0 3,096 Ultrarelativistiske kernekollisioner. I takt me at niverset viee sig, afkølees et også. Herve aftog tætheen af kvarker og gloner, intil en asymptotiske frihe blev brt, og kvarker og gloner blev inespærret i e nværene kernepartikler. Her har e befnet sig lige sien. Man kan tænke på processen som en form for konensation, i lighe me en, er foregår, når amp fortættes til vanråber ve falene temperatr. Konensationen markerer også overgangen mellem to forskellige faser. Til en så- Det er ikke mligt at vriste en kvark fri fra en proton, så en kan steres i fre og ro, fori potentialet mellem kvarker vokser me afstanen. Figren illstrerer, hva er sker, hvis man forsøger at slå en kvark løs fra en proton ve en kollision mellem to protoner. Når kvarken er slået løs vil en potentielle energi forøges intil et pnkt, hvor er er energi nok til at skabe et nyt partikelpar beståene af en kvark og en antikvark. Den nyannee kvark infanges, sålees at en oprinelige proton bliver til en netron, mens antikvarken biner sig til en løs-slåee kvark og anner en meson. Kvarker 1. To protoner støer sammen. 3. Der annes et kvark-anti-kvark par. anti-kvark Kvark - 2. En kvark "slås væk". Netron - Pi-meson 4. Resltatet er proktionen af en Pi-meson

4 22 A k t e l N a t r v i e n s k a b Compter-simlering af en kollision mellem to glkerner i RHIC-acceleratoren ca sekn efter første kontakt. Figren viser resterne af e oprinelige glkerner (hvie kgler i sierne) og et væl af nyannee partikler i områet mellem em. er hver er samlet i minre poser. Det er isse minre ele, som ner eet kales for partoner efter e engelske or for ele (parts), er vekselvirker gennem en stærke vekselvirkning. U fra QCD-teorien kan man beregne, hvor mange kvarker og gloner er i gennemsnit er tilstee ine i en netron eller en proton, hvilket effektivt areal e har, hvor meget e skygger for hinanen osv. Tisforlængelse og prærielve Ve e første RHIC forsøg i løbet af sommeren kom totalenergien for hver netron eller proton i glkernerne op på 65 GeV (GigaelektronVolt). Det er ca. 70 gange mere en isse partiklers hvileenergi. Ifølge relativitetsteorien svarer ette til, at partiklerne har en gamma-faktor på 70. Dette har interessante konsekvenser for reaktionsforløbet. Ikke alene er er i hvert sammenstø mellem par af protoner og netroner en meget betragtelig energi tilstee, er kan brges til at procere i sinvis af nye partikler (især pioner, hvis masse målt i energienheer blot er omkring 0,14 GeV), men alle tisprocesser forlænges me en faktor, er svarer til Einsteins gamma-faktor. Ifølge kvantefysikken tager et et tisrm på omkring 1 fm/c (0, sekn) at skabe en ny partikel i ens eget hvilesystem. Set fra laboratoriesystemet i hvilket kollisionerne foregår, er ette tisrm altså forlænget me en faktor 70. Det betyer imilerti, at inen nye partikler kan materialisere sig, har e kollierene kernepartikler i mellemtien fjernet sig fra hinanen me lysets hastighe, og er askillige kerneiametre fra hinanen. Sitationen miner lit om tegneserien i hvilken prærielven spæner over ranen til afgrnen og hænger stille i lften, intil han ser ne Fotografi af BRAHMS etektoren i kl. 2 positionen. I baggrnen ses åbningen til RHIC-tnellen. Foto: Brookhaven National Laboratory Illstration: Brookhaven National Laboratory og finer af, hvor han befiner sig. Og først a faler han! I områet mellem e reagerene kerner annes er også mænger af kvarker og antikvarker fra en tiligere omtalte energi i feltet mellem e kvarker, er har vekselvirket ner sammenstøene. Man ville forvente, at er ve enne mekanisme annes lige mange kvarker og antikvarker af forskellige typer (især,, s, c). Hvis tætheen af em er stor nok, vil er knne annes et større volmen, hvori kvarker og gloner er frie som i et tilige Univers. Dette områe vil hrtigt ekspanere og afkøle, og kvarker og gloner vil atter bines i e observerbare farvenetrale sammensatte partikler. Askillige millioner partikler registreret Den store eksperimentelle opgave ve RHIC er at bekræfte eller afkræfte ovenståene scenario. Men et er lettere sagt en gjort. Fra hver enkelt kollision mellem to glkerner strømmer er mange tsine partikler. De fleste er pi-mesoner (f.eks. p + er på kvarknivea består af en kvark og af en anti- kvark og p - er består af en anti- og en ), er i kraft af eres lave masse er e nemmeste at skabe. Men er proceres også K-mesoner (f.eks. K+ og K-), er ineholer s-kvarker. Disse s (for strange) kvarker og eres antipartikler fines ikke i e oprinelige reagerene kernepartikler, og er alle proceret i reaktionen. Ligelees annes er også protoner og antiprotoner, netroner og antinetroner parvis foren en række enn tngere partikler, hvoraf nogle ineholer s og anre c kvarker. Hele ette myler af partikler skal ientificeres og katalogiseres, før proktionsmønstret og egenskaberne kan sammenholes me teorien (f.eks. en version, er blev beskrevet ovenfor). I løbet af en inleene forsøgsrne ve RHIC fik hver af e fire forsøg registeret askillige millioner partikler. Sien eksperimenterne slttee

5 A k t e l N a t r v i e n s k a b STAR-etektorens billee af partikelspor fra en central gl-gl kollision ve RHIC. Illstration: Brookhaven National Laboratory Om forfatteren Jens Jørgen Gaarhøje er r. scient. og lektor ve Niels Bohr Institttet, Københavns Universitet samt næstforman for BRAHMS projektet ve RHIC acceleratoren i USA. Niels Bohr Institttet Blegamsvej Københagen Ø Tlf: Hjemmesie: i begynelsen af september 2000, er er foregået et intenst analysearbeje. Det er fra isse ata, at er alleree n er ve at tegne sig et første billee af reaktionen ve RHIC. Forelingen af e laee partikler, er senes fra glkerne kollisionerne, kan måles i RHIC s etektorer. For e mest centrale kollisioner, vs. em, hvor er er størst overlap mellem kollisionspartnerne og erme størst overført energi, finer vi omkring 4000 laee partikler. Hertil svarer yerligere ca ientificeree elektrisk netrale partikler. Dette tal er ca. 3 gange højere, en hva er tiligere er blevet målt ve en hitil kraftigste accelerator (SPS) ve CERN. Samtiig, og et er mere interessant, ligger ette antal ca % over et antal partikler, man ville forvente ve blot at gange en foreling, er kan måles i proton-proton stø me antallet af kernepartikelpar. Det samlee antal proceree partikler ligger vel ner et maksimale antal, man knne forvente, hvis e kollierene kerner ikke viste en transparens, som vi iskteree ovenfor. Faktisk stemmer et ganske got overens me billeet af partikelproktion fra farve -feltet. Mo stof-antistof balance En afgørene test af ette billee er imilerti forelingen mellem stof og antistof. I særeleshe forholet mellem protoner og antiprotoner. Såfremt er i reaktionen etableres en flstænig askillelse mellem e partikler, er proceres i e kollierene kernefragmenter, og e partikler er proceres i et mellemliggene stoffrie områe, ville man forvente præcis samme antal protoner og antiprotoner fra et centrale områe. BRAHMS- og STAR-forsøgene har bestemt antiproton til proton forholet til omkring 60% i elvis overensstemmelse me et skitseree billee. Til sammenligning er et tilsvarene forhol er er målt ve e tiligere CERN eksperimenter ca. 15%. 50% mere energi i Det lille Big Bang i 2001 Meget tyer erfor på, at vi me RHIC for første gang ner joriske forhol er på vej in i et nyt omæne karakteriseret ve proktion af et strakt stofområe me tilnærmelsesvis balance mellem stof og antistof. Det er enn for tiligt at tale sig om, hvorvit er i e volsomme kollisioner ve RHIC annes et forjættee Kvark-Glon Plasma, men betingelserne synes at være tilstee i højere gra en nogensine før sien Big Bang. Og n er er kn at vente på mere ybtgåene analyser, og på at RHIC i løbet af år 2001 kommer op på sin fle energi (200 GeV per partikelpar), hvilket vil pmpe yerlige 50% mere energi in i et Lille Big Bang. Spplerene læsning Berlingske Tiene, Univers, Lørag. 13. janar J.J. Gaarhøje i Natrens Veren, 5 (1998) 161. Scientific American, (marts 1999), 42. RHIC hjemmesie: BRAHMS hjemmesie: WWW/brahms.html. HEHI hjemmesie:

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal stuere fænomenet interferens og senere bruge enne vien til at sige noget om hva er sker, når man sener monokromatisk lys, altså lys me én bestemt bølgelænge, igennem

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND MIDTJYLLAND OM 6 MÅNEDER. Den private sektors beskæftigelsesforventninger i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND MIDTJYLLAND OM 6 MÅNEDER. Den private sektors beskæftigelsesforventninger i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND MIDTJYLLAND OM 6 MÅNEDER Den private sektors beskæftigelsesforventninger i Mitjyllan Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3 OVERORDNET OM VIRKSOMHEDERNE

Læs mere

Acceleratorer og detektorer

Acceleratorer og detektorer Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet

Læs mere

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet?

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet? Grafisk esign Workflow Hvoran blev et lavet? Workflow af forsie For at påbegyne en kreative process best muligt startee jeg me at lave en brainstorm. Det gjore jeg for at få et overblik over hvilket slags

Læs mere

På jagt efter Higgs-bosonen

På jagt efter Higgs-bosonen På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.

Læs mere

Diskriminantformlen. Frank Nasser. 12. april 2011

Diskriminantformlen. Frank Nasser. 12. april 2011 Diskriminantformlen Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette okument må kun anvenes til unervisning i klasser som aonnerer på MatBog.k. Se yerligere etingelser for rug her. Bemærk: Dette er en arkiveret

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Rundt om sundt i Miniklubben.

Rundt om sundt i Miniklubben. SAMUELSGÅRDEN, MINIKLUBBEN, TORPSALLÉ, 680 OKSBØL TLF. 799795. Hjemmesie: www.samuelsgaaren.k Runt om sunt i Miniklubben. Træklatring, motorcross og anre fysiske aktiviteter. Naturlige omgivelser som for

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 01.02.10

Hjemmeopgavesæt 01.02.10 Rami Kaoura Matematik A Dato 01.0.010 Hjemmeopgavesæt 01.0.10 Navn: Rami Kaoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Vejleer: Jørn Christian Bentsen Skole: Roskile tekniske gymnasium, Htx Dato: 01.0.010 1 Rami

Læs mere

OM SELVINDUKTION. Hvad er selvinduktion. 0 = 4 10 7 H/m

OM SELVINDUKTION. Hvad er selvinduktion. 0 = 4 10 7 H/m OM SELVINDUKTION Spoler finer mange anvenelser; fra elefiltre i højtalere til afstemte kresløb i raiomotagere, men spolen optræer også ve tråviklee mostane og for tilleningen til enhver komponent. Selv

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uannelsesorning for uannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttræelsesato: 1. august 2015 Ustet af et faglige uvalg for Metalinustriens Uannelser i henhol til bekentgørelse nr. 437 af 13/04/2015 om uannelsen

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

over, hvordan man gør. På sarr.:-. :-=--e teagerer vi i forhold til de emotionelle påvirkninger. gruii.-.::z:..a: i oerioden: vore iølelsesmæssige

over, hvordan man gør. På sarr.:-. :-=--e teagerer vi i forhold til de emotionelle påvirkninger. gruii.-.::z:..a: i oerioden: vore iølelsesmæssige TEKSTELSEBADEN,]ENSEN WWWELSEBADEN]ENSEND(//FOTOI/ARIANNELANE WWW]\4ARANNEIANED(/WWWKERNEIEATNG,DK arianne Lane, 43 år. er norjye me en ertil hørene norjysk accent. Hun or ue på lanet ve Freerikshavn me

Læs mere

Kursusgang 5 Afledte funktioner og differentialer Repetition

Kursusgang 5 Afledte funktioner og differentialer Repetition Kursusgang 5 Repetition - froberg@math.aau.k http://people.math.aau.k/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 30. september 2008 1/15 Differenskvotient og Differentialkvotient

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Matematik - September 2001 Afleveret d. 27/4-2006

Matematik - September 2001 Afleveret d. 27/4-2006 Matematik - September Afleveret. 7/ - 6 Opgave For at lave en paremeterfremstilling for en ret linje, så skal jeg bruge et punkt på linjen, og en retningsvektor. Punktet kener jeg a jeg får opgivet to

Læs mere

Kommunale patientuddannelseskurser Kræftens Bekæmpelse. Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom

Kommunale patientuddannelseskurser Kræftens Bekæmpelse. Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom Kommunale patientuannelseskurser Kræftens Bekæmpelse Kommunale patientuannelseskurser Lær at leve me en kronisk sygom Kommunale patientuannelseskurser Lær at leve me en kronisk sygom Fori mange kræftpatienter

Læs mere

Trafikanters forståelse af færdselstavler og symboler Lene Herrstedt Puk Andersson 15. marts 2007

Trafikanters forståelse af færdselstavler og symboler Lene Herrstedt Puk Andersson 15. marts 2007 Trafikanters forståelse af færselstavler og symoler Lene Herrstet Puk Anersson 5. marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngy www.trafitec.k Trafikanters forståelse af færselstavler

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 En regelmæssig bølge kales en harmonisk bølge: Bølgelænge er længen fra f.eks. en bølgetop til næste bølgetop Perioe/svingningsti: Tien et tager at bvæge sig en hel bølgelænge Amplitue: et maksimale usving

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

2x MA skr. årsprøve

2x MA skr. årsprøve MA skr. årsprøve 8.0.08 Prøven uen hjælpemiler Opg. + = 0 ( ) + = 0 I parentesen står et anengraspolynomium. Det har = = 9 + og erme røerne = = og = = Af nulregelen ses at også 0 er en løsning, så

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

VANDETS AVIS. meget. vigtigt for alle... Vores vand er. Bliv en vandduks Hvad bruger en teenagefamilie

VANDETS AVIS. meget. vigtigt for alle... Vores vand er. Bliv en vandduks Hvad bruger en teenagefamilie VANDETS AVIS UNDERVISNINGSAVIS TIL BØRN OG UNGE I ROSKILDE - MAJ 2011 Bliv en vanuks Hva bruger en teenagefamilie i Hyrehøj Vanet i Roskile Såan sparer u penge på it vanforbrug meget Vores van er vigtigt

Læs mere

Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaard Andreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi

Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaard Andreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaar Anreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi Inhol 1 Foror 2 2 Potensregneregler 3 3 Kvaratsætninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Virksomhedernes vurdering af beskæftigelsessituationen

Virksomhedernes vurdering af beskæftigelsessituationen Beskæftigelsesr, og Virksomheernes vurering af beskæftigelsessituationen Rambøll Management Januar 2009 Beskæftigelsesr, og Virksomheernes vurering af beskæftigelsessituationen Notat Januar 2009 Dato 2009-01-30

Læs mere

Pakke 3. Euronorm. 2 med 70 (47+23) 4 12 år 331

Pakke 3. Euronorm. 2 med 70 (47+23) 4 12 år 331 Pakke 3 Ruter Strækning Timer Busser i alt Stationering Busser til overtagelse 331 Skanerborg-Oer 4.380 2 Oer 2 2 Busser til overtagelse Overtagelsen af e anførte busser sker efter bestemmelserne i e nugælene

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Referat. Plan- og Boligudvalget. Møde nr.: 13/2012 Dannet den: Torsdag den 06-12-2012 Mødedato: Tirsdag den 04-12-2012 Mødetidspunkt: 17:00-18:30

Referat. Plan- og Boligudvalget. Møde nr.: 13/2012 Dannet den: Torsdag den 06-12-2012 Mødedato: Tirsdag den 04-12-2012 Mødetidspunkt: 17:00-18:30 Referat Plan- og Boliguvalget Møe nr.: 13/2012 Dannet en: Torsag en 06-12-2012 Møeato: Tirsag en 04-12-2012 Møetispunkt: 17:00-18:30 Møeste: Harhoff Melemmer Thorkil Mølgaar (TM) (PEN) O Kisser Franciska

Læs mere

Quark Gluon Plasmaet den perfekte væske vi ikke kan forstå

Quark Gluon Plasmaet den perfekte væske vi ikke kan forstå Quark Gluon Plasmaet den perfekte væske vi ikke kan forstå P. Christiansen (Lunds Universitet) 2. september 2014 Resumé Ved Large Hadron Collider på CERN er 1 måned om året afsat til et tungionsprogram

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Matematik

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Matematik It i fagene - Helsingør Det faglige igitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Matematik MATEMATIK WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, ifferentiering og forybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? 38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G

Læs mere

Fysik 3 Førsteårsprojekt

Fysik 3 Førsteårsprojekt Fysik 3 Førsteårsprojekt Arvid Böttiger Nikolaj Korolev Jesper Mathias Nielsen Martin Cramer Pedersen Københavns Universitet Indhold 1 Indledning 2 2 Standardmodellen 2 3 BRAHMS-detektoren 3 3.1 Generelt

Læs mere

Partiklers energitab i boblekammer. Mads Sørensen, Jacob Svensmark og Rune Boas 27. marts 2006

Partiklers energitab i boblekammer. Mads Sørensen, Jacob Svensmark og Rune Boas 27. marts 2006 Partiklers energitab i boblekammer Mads Sørensen, Jacob Svensmark og Rune Boas 27. marts 2006 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Boblekammeret 3 2.1 Boblekammeret............................ 3 2.2 SHIVA.................................

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Trekantområdets kommuner.

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Trekantområdets kommuner. Forslag til Kommuneplantillæg me VVM-reegørelse for Ny 0 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Trekantområets kommuner Marts Titel: Forslag til Kommuneplantillæg me VVM-reegørelse for Ny 0 kv-højspæningsforbinelse

Læs mere

Marianne Gudnor (2063) Efterår 2007

Marianne Gudnor (2063) Efterår 2007 Marianne Gunor (063) Efterår 007 Inholsfortegnelse: Forimensionering af aksler:... 3 Ingangsakslen til maskinenhe B... 3 Ingangsakslen til maskinenhe A... 4 Valg af gear... 4 Uligningskobling,B.... 5 Dimensionering

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1 Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Haderslev Kommune.

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Haderslev Kommune. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Marts 20 Titel: Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 SFO

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 SFO It i fagene - Helsingør Det faglige igitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 SFO SFO leere og personale I skoleåret 2012-2013 er er tilrettelagt et it- kompetenceløft for Helsingørs kommunes SFO ansatte. Der

Læs mere

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data HD 2009: Mikroøkonomi konomi Svar påp afløsningsopgave Esben Sloth Anersen esa@business.aau.k www.business.aau.k/evolution/esa/ Generel værktøjsinlæring i afsløsningsopgave sningsopgave Brug af statistiske

Læs mere

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1 BETOELEETER, SEP. 9 BETOELEETBYGGERIERS STATIK 8 SØJLE OG VÆGELEETER 8 SØJLE OG VÆGELEETER 1 8.1 Brugrænsetilstane 8.1.1 Tværsnitsanalyse generel metoe 8.1. Dannelse af bæreevnekurve ve brug af esigniagrammer

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier En brugerhånbog for kørestolsbrugere En brugerhånbog for kørestolsbrugere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD FORMÅL SKADER PÅ KROPPEN 03 04 05 Skaer på bevægeapparatet(vs skelet, muskler og le) Skaer på eller

Læs mere

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006. Nr.08. Efterårets beboermøder overstået

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006. Nr.08. Efterårets beboermøder overstået SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006 Efterårets beboermøer overstået Nr.08 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-post: skraeppen@mail1. stofanet.k Hjemmesie: www.skraeppeblaet.k Åbent

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Matematik Kursusopgave Kran Lastning 01-06-2006. Kran Lastning. Lavet af Morten Kvist & Benjamin Jensen Htx 3.2 Side 1 af 8

Matematik Kursusopgave Kran Lastning 01-06-2006. Kran Lastning. Lavet af Morten Kvist & Benjamin Jensen Htx 3.2 Side 1 af 8 Kran Lastning Lavet af Morten Kvist & Benjamin Jensen Htx 3.2 Sie 1 af 8 En kran kørere på et skinnesystem i x-aksens retning me en jævn hastighe på 0,8 meter/sekun. Samtiig svinger kranens ulægger vinklen

Læs mere

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul Kort om Anengraspolynomier 11 (1) Karsten Juul Dette häfte ineholer pensum i anengraspolynomier for gymnasiet og hf Inhol 1. Definition Anengraspolynomium... 1. Eksempel Hvilke tal er a, b og c lig?...

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Trafikministeriet TEMA. - En model for transporters emissioner. Brugermanual version 2.0. April 1996

Trafikministeriet TEMA. - En model for transporters emissioner. Brugermanual version 2.0. April 1996 Trafikministeriet TEMA - En moel for transporters emissioner Brugermanual version 2.0 April 1996 Trafikministeriet TEMA - En moel for transporters emissioner Brugermanual version 2.0 April 1996 Rapport

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Stern og Gerlachs Eksperiment

Stern og Gerlachs Eksperiment Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her

Læs mere

V-ringe. V-ringen. Enkel udførelse Der behøves normalt intet særligt lejehus. Slibning af aksler ikke nødvendigt. Grove tolerancer kan tillades.

V-ringe. V-ringen. Enkel udførelse Der behøves normalt intet særligt lejehus. Slibning af aksler ikke nødvendigt. Grove tolerancer kan tillades. V-ringe V-ringen b a er en elstøbt tætning i syntetisk gummi. V-ringen fastoles på akslen ve sin egen strækspæning og tætner aksialt mo en anløbsflae. V-ringen består i princippet af to ele: kroppen (a)

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.

Læs mere

Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald

Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Alexander S Christensen Asger E. Grønnow Magnus E. Bøggild Peter D. Pedersen xkcd.com Københavns Universitet Forår 2010 Indhold 1 Indledning 2 2 Standardmodellen

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet

Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Fremtidige acceleratorer

Fremtidige acceleratorer Fremtidige acceleratorer Af Mogens Dam, Discovery Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier

Læs mere

Stormøde. dagsorden. Forslag om bevilling af øl og vand. valg af ordstyrer. valg af referent. godkendelse af sidste stormødes referat.

Stormøde. dagsorden. Forslag om bevilling af øl og vand. valg af ordstyrer. valg af referent. godkendelse af sidste stormødes referat. Stormøe agsoren Til stee: Anne (11), Anne Kathrine (18), Rikke (19), Sille (104), Fie (107), Janus (117), Ditte (121), Pernille (122), Lau (204), Anne (209), Tanja (212), Lars (218), Aam (222), Freerikke

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Tilslutningsvejledning

Tilslutningsvejledning Sie 1 af 6 Tilslutningsvejlening Unerstøttee operativsystemer Ve hjælp af software-'en kan u installere printersoftwaren på følgene operativsystemer:.1 Winows Server 2012 R2 Winows 7 SP1 Winows Server

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

LOKALPLAN 09-052 AALBORG KATEDRALSKOLE, SANKT JØRGENS GADE VESTBYEN ØST

LOKALPLAN 09-052 AALBORG KATEDRALSKOLE, SANKT JØRGENS GADE VESTBYEN ØST LKALPLA 0-0 AALBRG KAEDRALSKLE, SAK ØRGES GADE VESBYE ØS AALBRG KMMUE EKSK FRVALG SEPEMBER 00 Vejlening En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvoran arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Silkeborg Kommune.

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Silkeborg Kommune. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Marts 20 Titel: Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uannelsesorning for uannelsen til Usteelsesato: 1. juli 2013 sneker Ustet af et faglige uvalg for snekeruannelsen i henhol til bekentgørelse nr. 346 af 27. Marts 2013 om uannelserne i en erhvervsfaglige

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Laboratorieøvelse Kvantefysik Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER

KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER START Psykiatrisk Center Køenhavn Psykoterapeutisk Klinik Navn: Cpr.nr.: Ufylt ato: Velkommen til KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER Som en el af in urening og ehanling vil vi ee ig ufyle velagte

Læs mere