Det Lille Big Bang. Indespærrede kvarker og gluoner Det grundlæggende sigte med de store kollisionsforsøg er at

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Lille Big Bang. Indespærrede kvarker og gluoner Det grundlæggende sigte med de store kollisionsforsøg er at"

Transkript

1 A k t e l N a t r v i e n s k a b Det Lille Big Bang Ve kernekollisioner i speracceleratoren, RHIC, har forskere skabt stofområer me temperatrer over 1000 milliarer graer. Håbet me forsøgene er bl.a. at frigøre kvarker fra eres inespærring i et nværene kernestof. Foto: Brookhaven National Laboratory Af Jens Jørgen Gaarhøje Kæmpeacceleratoren RHIC ve Brookhaven National Laboratory, USA. n I sltningen af jni måne i år 2000 tørnee atomkerner af gl sammen for første gang ve en 3800 m lange RHIC accelerator ve Brookhaven National Laboratory på Long Islan, halvanen times kørsel fra New York. RHIC står for Relativistic Heavy Ion Collier, og er verens første accelerator, er kan bringe tnge atomkerner i to mosat rettee cirklære baner op på hastigheer omkring 99,99% af lysets og bringe em til at kolliere frontalt. Uner e volsomme sammenstø omannes atomkernernes bevægelsesenergi til stof og antistof i form at et stort antal materielle partikler, er strømmer væk fra kollisionssteet. Hver gang, e 197 netroner og protoner fra en enkelt atomkerne af gl støer sammen me e tilsvarene 197 partikler fra en anen glkerne, er er i sammenstøet ikke mere energi en i sammenstøet mellem to myg på en varm sommereftermiag (omkring en millionteel Jole). Imilerti er et volmen, enne energi afsættes i, blot på størrelse me en atomkerne og erve ca. RHIC-acceleratoren RHIC står for Relativistic Heavy Ion Collier, og er me sine 3800 m verens intil n største atomkerne-accelerator. I fire pnkter på maskinens omkres kan glstrålerne afbøjes, sålees at e kryser hinanen, og e enkelte glkerner i strålen har mlighe for at kolliere. I isse fire krysningspnkter er er opstillet store og komplekse etektorer til at registrere partikelmyleret. De fire eksperimenter heer STAR, PHENIX, PHOBOS og BRAHMS. De har hver eres kenetegn, og sigter gange minre en myggenes. Den reslterene energitæthe er en højeste, er enn er frembragt ner joriske forhol, og forhåbningen er, at en er stor nok til at få kernepartiklerne i glkerner til at smelte for erve at skabe på at måle forskellige aspekter af reaktionsforløbet. I sommeren 2000 lykkees et at komme op på 70% af acceleratorens esignenergi og erme en total energi pr. kernekollision på over GeV (1 GeV er en energi en proton får ve acceleration i en spæningsforskel på 1 milliar Volt). Dette er nok til, at er for hver kollision kan annes omkring 6000 nye partikler og antipartikler. RHIC acceleratoren har været nervejs i næsten 10 år, og har sammen me e 4 etektorer kostet omkring en milliar ollars. et større stofområe beståene af kernestoffets bestanele, kvarker og gloner. Inespærree kvarker og gloner Det grnlæggene sigte me e store kollisionsforsøg er at stere en stærke vekselvirkning og et særlige fænomen er på engelsk betegnes qark confinement (kvark inespærring). Den stærke vekselvirkning er en af natrens fire kente kræfter, er er ansvarlig for at bine e fnamentale partikler, kvarker, sammen i kernepartiklerne (netronerne og protonerne), og som igen biner isse sammen til atomkerner. Den stærke vekselvirkning sørger altså for at hole sammen på stoffet i natren (et er i atomkerner, at 99,97% af niversets kente masse er samlet). Vi har i ag en samlet beskri-

2 20 A k t e l N a t r v i e n s k a b BRAHMS-etektoren H2,T5 (GASC) D1,D2,D3,D4,D5: ipolmagneter T1,T2,T3,T4,T5, TPC1 TPC2: tracking -etektorer H1,H2,TOFW : Time-of-flight -etektorer RICH, GASC : Cherenkov-etektorer BRAHMS er en af e fire etektorer på RHIC, og en er opbygget af et konsortim af amerikanske, anske, norske, polske og franske fysikere. BRAHMS er en forkortelse for Broa Range Haronic Magnetic Spectrometer. Detektoren satser på at ientificere laee partikler fra kollisionerne over et stort kinematisk områe. Den består af to magnetiske spektrometre, er på fjernstyree platforme kan svinge omkring kollisionssteet og erve måle partikelsenelsen i forskellige retninger me stor præcision. RICH TOFW D4 T4 D3 T3 C1 T2,H1 D5 TPC2 D2 D1 TPC1 T1 BRAHMS En laet partikels afbøjning Den grnlæggene metoe, er anvenes, er, at en måling af en laet partikels afbøjning i et magnetisk felt giver en bestemmelse af partiklens impls. Implsen afhænger båe af partiklens hastighe og af ens masse. Det 25 m lange forlæns spektrometer i BRAHMS, hvoraf store ele er bygget på Niels Bohr Institttet, ineholer sålees 4 store ipolmagneter, er afbøjer partiklerne i en cirkelformet bane. På e lige strækninger mellem magneterne er er forskellige instrmenter, er tillaer at spore partiklerne. Sporing af partikler Denne opgave løses i BRAHMS ve hjælp af flere såkalte Time Projektion Chambers (TPC). En TPC består af en gasfylt beholer, er er påtrykt et elektrisk felt. Gassen ioniseres af e elektrisk laee partikler, er trænger igennem kammeret. De seknære elektroner, er sålees løsrives fra gassens atomer (en blaning af argon og klioxi ve normalt atmosfærisk tryk) vil bevæge sig me konstant fart gennem kammeret til en opsamlingselektroe, hvor signalet forstærkes. Opsamlingselektroen er i virkeligheen en proportional tæller, er er opelt i et horisontalt gitter beståene af ca nerenheer. Ve at måle e seknære elektroners vanringsti ne til elektroerne, kan man bestemme højen til en intrængene partikels spor, hvorve sporets position kan bestemmes i 3 imensioner me en præcision på nogle hnree mikrometer. Mltiplicity Beam Beam conters Dx Beam magnets Grafik: Brahms-grppen ve RHIC, Brookhaven national Laboratory Måling af hastighe For at ientificere partiklen helt, må man kene ens masse. Implsmålingen må erfor sppleres me målinger, er tillaer at bestemme partiklerne hastighe, sålees at massen kan beregnes. I BRAHMS gøres ette på to måer. Partiklernes flyveti fra kollisionspnktet til en særlig segmenteret scintillationstæller, er procerer et lysglimt, når partiklen trænger igennem en, kan måles irekte. Dette kræver imilerti en præcision i tismålingerne på ner sekn pga. en ringe forskel i flyveti mellem e forskellige partikler, er alle bevæger sig me hastigheer tæt ve lysets. For partiklerne me e højeste implser er selv enne præcision ikke tilstrækkelig, og tismålingerne må sppleres me målinger af et såkalte Cerenkov-lys, er senes, når en partikel bevæger sig gennem en gas me en hastighe, er er højere en lysets hastighe i et pågælene meim (Cerenkov lyset senes i en karakteristisk vinkel, er afhænger af partiklens hastighe og gassens bryningsineks). velse af, hvoran fysiske vekselvirkninger foregår. Vekselvirkninger eller kræfter formiles ve, at er veksles en særlig feltpartikel mellem parterne. For en stærke vekselvirknings vekommene, bines kvarker (af hvilke, er fines 6 varianter kalet,, s, c, b og t) sammen af gloner, er har fået navn efter et engelske or for lim. Glonen kan opfattes som en partikel, er til staighe senes og absorberes af e vekselvirkene kvarker. Farverige partikler Anre vekselvirkninger beskrives på lignene måe. Vekselvirkningens rækkevie bestemmes af feltpartiklens masse. F.eks. har en velkente elektromagnetiske vekselvirkning mellem to elektriske laninger enelig rækkevie, iet en tilhørene feltpartikel, fotonen, er masseløs. Derimo har en svage vekselvirkning meget kort rækkevie, iet feltpartiklen (en W eller en Z) er meget tng. Det særlige ve kvarker og gloner er, at e tilme er styret me en egenskab, er har fået tilnavnet farve. Der er tre farver (rø, grøn og blå), og et har vist sig mligt at observere frie partikler me farve. Sagt på en anen måe: er er meget, er tyer på, at natren kn tillaer at opbygge systemer, er optræer i farvenetrale kombinationer. Den velkente proton er opbygget af tre kvarker, to kvarker og en kvark, hver me sin farveværi, sålees at protonen som helhe er farvenetral. Den kensgerning, at glonen selv har farve, bevirker at en ikke kan slippe af kernepartiklerne og formile en stærke vekselvirkning mellem protonerne og netroner. I steet veksles en mere kompliceret og stabil partikel (en pi(p) meson, også kalet en pion), er består af en kvark og en anti-kvark, og sålees også er farvenetral. Sammenpressee kvarker er måske frie At et ikke er mligt at vriste en kvark fri af en proton, så en kan steres i fre og ro, hænger sammen me, at poten-

3 A k t e l N a t r v i e n s k a b tialet mellem kvarker vokser lineært me afstanen imellem em. Dette er i skarp mosætning til potentialet mellem to elektriske laninger, er aftager me afstanen. Denne specielle egenskab har også en interessante konsekvens, at hvis man forsøger at slå en kvark løs fra en proton, opnår man kn at forøge en potentielle energi mellem kvarkerne intil et pnkt, hvor er er energi nok til at skabe et partikelpar beståene af en kvark og en antikvark. Den nyannee kvark infanges atter, hvorve er igen er tre kvarker bnet i en enhe, mens anti-kvarken biner sig til en oprinelige kvark og anner en meson, er er en farvenetrale partikel, er kan observeres. Men, hvis man ikke kan isolere en kvark, hvoran kan man så stere en? Jo, et gæler om at gå en anen vej og i steet presse kvarker sammen, så afstanen imellem em forminskes. Det viser sig nemlig, at vekselvirkningen mellem kvarker aftager me falene afstan. Man ville erfor forvente, at knne man skabe et volmen me mange tæt sammenpressee kvarker og gloner, ville isse knne bevæge sig frit rnt imellem hinanen i en efterligning af e forhol, er sansynligvis råee i et tilige, meget varme og tætte nivers. Man kaler fænomenet for asymptotisk frihe. an faseovergang knytter sig en kritisk temperatr. For kogene van er en 100 graer Celsis (373 Kelvin). For kernestof kan man fra teorien for en stærke vekselvirkning (er går ner navnet Qantm Chromo Dynamics, QCD) beregne, at temperatren ligger omkring Kelvin. RHIC-acceleratoren kan skabe temperatrer i en nøvenige kosmiske størrelsesoren. Hvis e er høje nok, og QCD er rigtig, sklle et være mligt at fremprovokere og iagttage en mosatte faseovergang, nemlig en fra alminelig kernestof til en stoftilstan me frie kvarker og gloner (et såkalte Kvark Glon Plasma, QGP). Me e ekstreme energier, som RHIC kan frembringe, skal kollisionerne mellem to gl-atomkerner anskes på nye måer. Kernerne er ikke længere at beskrive som små væskeråber, er tørner sammen, og hvis egenskaber kan bestemmes af størrelser som overflaespæning, biningsenergi osv. Det er heller ikke længere nok at tænke på em som to sække me 197 protoner og netroner hver. Snarere skal man tænke på em som en samling af gloner og kvarker, Kvarker og og energi Nogle af partiklerne Tabellen viser et lille valg af en zoologiske have i kvark-verenen. De 6 qarker ornet i to rækker me samme laning opgivet i enheer af en elektrons laning (e = 1, C): c t Q= +2/3 e s b Q= -1/3 e Uvalg af lette baryoner, vs. partikler, er består af 3 qarker: Baryoner Kvark inhol Laning (e) Masse (GeV),, +1 0,938 Antiproton anti-,anti-,anti- -1 0,938 Netron,, 0 0,939 Lamba (L),,s 0 1,115 Omega (W) s,s,s -1 1,672 Uvalg af mesoner, vs. partikler, er består af en kvark og en antikvark. Masserne er opgivet i energienheer fra Einsteins energimasse relation E=mc 2, hvor c er lysets hastighe: Mesoner Kvark inhol Laning (e) Masse (GeV) Pi-pls (p+), anti- +1 0,139 Pi-mins (p-), anti- -1 0,139 K+, anti-s +1 0,493 K- anti-, s -1 0,493 Phi (j) s, anti-s 0 1,020 J-Psi (J/y) c, anti-c 0 3,096 Ultrarelativistiske kernekollisioner. I takt me at niverset viee sig, afkølees et også. Herve aftog tætheen af kvarker og gloner, intil en asymptotiske frihe blev brt, og kvarker og gloner blev inespærret i e nværene kernepartikler. Her har e befnet sig lige sien. Man kan tænke på processen som en form for konensation, i lighe me en, er foregår, når amp fortættes til vanråber ve falene temperatr. Konensationen markerer også overgangen mellem to forskellige faser. Til en så- Det er ikke mligt at vriste en kvark fri fra en proton, så en kan steres i fre og ro, fori potentialet mellem kvarker vokser me afstanen. Figren illstrerer, hva er sker, hvis man forsøger at slå en kvark løs fra en proton ve en kollision mellem to protoner. Når kvarken er slået løs vil en potentielle energi forøges intil et pnkt, hvor er er energi nok til at skabe et nyt partikelpar beståene af en kvark og en antikvark. Den nyannee kvark infanges, sålees at en oprinelige proton bliver til en netron, mens antikvarken biner sig til en løs-slåee kvark og anner en meson. Kvarker 1. To protoner støer sammen. 3. Der annes et kvark-anti-kvark par. anti-kvark Kvark - 2. En kvark "slås væk". Netron - Pi-meson 4. Resltatet er proktionen af en Pi-meson

4 22 A k t e l N a t r v i e n s k a b Compter-simlering af en kollision mellem to glkerner i RHIC-acceleratoren ca sekn efter første kontakt. Figren viser resterne af e oprinelige glkerner (hvie kgler i sierne) og et væl af nyannee partikler i områet mellem em. er hver er samlet i minre poser. Det er isse minre ele, som ner eet kales for partoner efter e engelske or for ele (parts), er vekselvirker gennem en stærke vekselvirkning. U fra QCD-teorien kan man beregne, hvor mange kvarker og gloner er i gennemsnit er tilstee ine i en netron eller en proton, hvilket effektivt areal e har, hvor meget e skygger for hinanen osv. Tisforlængelse og prærielve Ve e første RHIC forsøg i løbet af sommeren kom totalenergien for hver netron eller proton i glkernerne op på 65 GeV (GigaelektronVolt). Det er ca. 70 gange mere en isse partiklers hvileenergi. Ifølge relativitetsteorien svarer ette til, at partiklerne har en gamma-faktor på 70. Dette har interessante konsekvenser for reaktionsforløbet. Ikke alene er er i hvert sammenstø mellem par af protoner og netroner en meget betragtelig energi tilstee, er kan brges til at procere i sinvis af nye partikler (især pioner, hvis masse målt i energienheer blot er omkring 0,14 GeV), men alle tisprocesser forlænges me en faktor, er svarer til Einsteins gamma-faktor. Ifølge kvantefysikken tager et et tisrm på omkring 1 fm/c (0, sekn) at skabe en ny partikel i ens eget hvilesystem. Set fra laboratoriesystemet i hvilket kollisionerne foregår, er ette tisrm altså forlænget me en faktor 70. Det betyer imilerti, at inen nye partikler kan materialisere sig, har e kollierene kernepartikler i mellemtien fjernet sig fra hinanen me lysets hastighe, og er askillige kerneiametre fra hinanen. Sitationen miner lit om tegneserien i hvilken prærielven spæner over ranen til afgrnen og hænger stille i lften, intil han ser ne Fotografi af BRAHMS etektoren i kl. 2 positionen. I baggrnen ses åbningen til RHIC-tnellen. Foto: Brookhaven National Laboratory Illstration: Brookhaven National Laboratory og finer af, hvor han befiner sig. Og først a faler han! I områet mellem e reagerene kerner annes er også mænger af kvarker og antikvarker fra en tiligere omtalte energi i feltet mellem e kvarker, er har vekselvirket ner sammenstøene. Man ville forvente, at er ve enne mekanisme annes lige mange kvarker og antikvarker af forskellige typer (især,, s, c). Hvis tætheen af em er stor nok, vil er knne annes et større volmen, hvori kvarker og gloner er frie som i et tilige Univers. Dette områe vil hrtigt ekspanere og afkøle, og kvarker og gloner vil atter bines i e observerbare farvenetrale sammensatte partikler. Askillige millioner partikler registreret Den store eksperimentelle opgave ve RHIC er at bekræfte eller afkræfte ovenståene scenario. Men et er lettere sagt en gjort. Fra hver enkelt kollision mellem to glkerner strømmer er mange tsine partikler. De fleste er pi-mesoner (f.eks. p + er på kvarknivea består af en kvark og af en anti- kvark og p - er består af en anti- og en ), er i kraft af eres lave masse er e nemmeste at skabe. Men er proceres også K-mesoner (f.eks. K+ og K-), er ineholer s-kvarker. Disse s (for strange) kvarker og eres antipartikler fines ikke i e oprinelige reagerene kernepartikler, og er alle proceret i reaktionen. Ligelees annes er også protoner og antiprotoner, netroner og antinetroner parvis foren en række enn tngere partikler, hvoraf nogle ineholer s og anre c kvarker. Hele ette myler af partikler skal ientificeres og katalogiseres, før proktionsmønstret og egenskaberne kan sammenholes me teorien (f.eks. en version, er blev beskrevet ovenfor). I løbet af en inleene forsøgsrne ve RHIC fik hver af e fire forsøg registeret askillige millioner partikler. Sien eksperimenterne slttee

5 A k t e l N a t r v i e n s k a b STAR-etektorens billee af partikelspor fra en central gl-gl kollision ve RHIC. Illstration: Brookhaven National Laboratory Om forfatteren Jens Jørgen Gaarhøje er r. scient. og lektor ve Niels Bohr Institttet, Københavns Universitet samt næstforman for BRAHMS projektet ve RHIC acceleratoren i USA. Niels Bohr Institttet Blegamsvej Københagen Ø Tlf: Hjemmesie: i begynelsen af september 2000, er er foregået et intenst analysearbeje. Det er fra isse ata, at er alleree n er ve at tegne sig et første billee af reaktionen ve RHIC. Forelingen af e laee partikler, er senes fra glkerne kollisionerne, kan måles i RHIC s etektorer. For e mest centrale kollisioner, vs. em, hvor er er størst overlap mellem kollisionspartnerne og erme størst overført energi, finer vi omkring 4000 laee partikler. Hertil svarer yerligere ca ientificeree elektrisk netrale partikler. Dette tal er ca. 3 gange højere, en hva er tiligere er blevet målt ve en hitil kraftigste accelerator (SPS) ve CERN. Samtiig, og et er mere interessant, ligger ette antal ca % over et antal partikler, man ville forvente ve blot at gange en foreling, er kan måles i proton-proton stø me antallet af kernepartikelpar. Det samlee antal proceree partikler ligger vel ner et maksimale antal, man knne forvente, hvis e kollierene kerner ikke viste en transparens, som vi iskteree ovenfor. Faktisk stemmer et ganske got overens me billeet af partikelproktion fra farve -feltet. Mo stof-antistof balance En afgørene test af ette billee er imilerti forelingen mellem stof og antistof. I særeleshe forholet mellem protoner og antiprotoner. Såfremt er i reaktionen etableres en flstænig askillelse mellem e partikler, er proceres i e kollierene kernefragmenter, og e partikler er proceres i et mellemliggene stoffrie områe, ville man forvente præcis samme antal protoner og antiprotoner fra et centrale områe. BRAHMS- og STAR-forsøgene har bestemt antiproton til proton forholet til omkring 60% i elvis overensstemmelse me et skitseree billee. Til sammenligning er et tilsvarene forhol er er målt ve e tiligere CERN eksperimenter ca. 15%. 50% mere energi i Det lille Big Bang i 2001 Meget tyer erfor på, at vi me RHIC for første gang ner joriske forhol er på vej in i et nyt omæne karakteriseret ve proktion af et strakt stofområe me tilnærmelsesvis balance mellem stof og antistof. Det er enn for tiligt at tale sig om, hvorvit er i e volsomme kollisioner ve RHIC annes et forjættee Kvark-Glon Plasma, men betingelserne synes at være tilstee i højere gra en nogensine før sien Big Bang. Og n er er kn at vente på mere ybtgåene analyser, og på at RHIC i løbet af år 2001 kommer op på sin fle energi (200 GeV per partikelpar), hvilket vil pmpe yerlige 50% mere energi in i et Lille Big Bang. Spplerene læsning Berlingske Tiene, Univers, Lørag. 13. janar J.J. Gaarhøje i Natrens Veren, 5 (1998) 161. Scientific American, (marts 1999), 42. RHIC hjemmesie: BRAHMS hjemmesie: WWW/brahms.html. HEHI hjemmesie:

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal stuere fænomenet interferens og senere bruge enne vien til at sige noget om hva er sker, når man sener monokromatisk lys, altså lys me én bestemt bølgelænge, igennem

Læs mere

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet?

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet? Grafisk esign Workflow Hvoran blev et lavet? Workflow af forsie For at påbegyne en kreative process best muligt startee jeg me at lave en brainstorm. Det gjore jeg for at få et overblik over hvilket slags

Læs mere

over, hvordan man gør. På sarr.:-. :-=--e teagerer vi i forhold til de emotionelle påvirkninger. gruii.-.::z:..a: i oerioden: vore iølelsesmæssige

over, hvordan man gør. På sarr.:-. :-=--e teagerer vi i forhold til de emotionelle påvirkninger. gruii.-.::z:..a: i oerioden: vore iølelsesmæssige TEKSTELSEBADEN,]ENSEN WWWELSEBADEN]ENSEND(//FOTOI/ARIANNELANE WWW]\4ARANNEIANED(/WWWKERNEIEATNG,DK arianne Lane, 43 år. er norjye me en ertil hørene norjysk accent. Hun or ue på lanet ve Freerikshavn me

Læs mere

VANDETS AVIS. meget. vigtigt for alle... Vores vand er. Bliv en vandduks Hvad bruger en teenagefamilie

VANDETS AVIS. meget. vigtigt for alle... Vores vand er. Bliv en vandduks Hvad bruger en teenagefamilie VANDETS AVIS UNDERVISNINGSAVIS TIL BØRN OG UNGE I ROSKILDE - MAJ 2011 Bliv en vanuks Hva bruger en teenagefamilie i Hyrehøj Vanet i Roskile Såan sparer u penge på it vanforbrug meget Vores van er vigtigt

Læs mere

Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaard Andreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi

Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaard Andreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaar Anreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi Inhol 1 Foror 2 2 Potensregneregler 3 3 Kvaratsætninger

Læs mere

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1 BETOELEETER, SEP. 9 BETOELEETBYGGERIERS STATIK 8 SØJLE OG VÆGELEETER 8 SØJLE OG VÆGELEETER 1 8.1 Brugrænsetilstane 8.1.1 Tværsnitsanalyse generel metoe 8.1. Dannelse af bæreevnekurve ve brug af esigniagrammer

Læs mere

Quark Gluon Plasmaet den perfekte væske vi ikke kan forstå

Quark Gluon Plasmaet den perfekte væske vi ikke kan forstå Quark Gluon Plasmaet den perfekte væske vi ikke kan forstå P. Christiansen (Lunds Universitet) 2. september 2014 Resumé Ved Large Hadron Collider på CERN er 1 måned om året afsat til et tungionsprogram

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier En brugerhånbog for kørestolsbrugere En brugerhånbog for kørestolsbrugere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD FORMÅL SKADER PÅ KROPPEN 03 04 05 Skaer på bevægeapparatet(vs skelet, muskler og le) Skaer på eller

Læs mere

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006. Nr.08. Efterårets beboermøder overstået

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006. Nr.08. Efterårets beboermøder overstået SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006 Efterårets beboermøer overstået Nr.08 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-post: skraeppen@mail1. stofanet.k Hjemmesie: www.skraeppeblaet.k Åbent

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul Kort om Anengraspolynomier 11 (1) Karsten Juul Dette häfte ineholer pensum i anengraspolynomier for gymnasiet og hf Inhol 1. Definition Anengraspolynomium... 1. Eksempel Hvilke tal er a, b og c lig?...

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data HD 2009: Mikroøkonomi konomi Svar påp afløsningsopgave Esben Sloth Anersen esa@business.aau.k www.business.aau.k/evolution/esa/ Generel værktøjsinlæring i afsløsningsopgave sningsopgave Brug af statistiske

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER

KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER START Psykiatrisk Center Køenhavn Psykoterapeutisk Klinik Navn: Cpr.nr.: Ufylt ato: Velkommen til KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER Som en el af in urening og ehanling vil vi ee ig ufyle velagte

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel Kapitel 6 CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, dvs.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Terrændæk Isolering over Gulvbeton Ingen 75 mm. Vægkonstruktion U [W/m²K] V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 0,820 0,735 0,729 0,313 0,237

Terrændæk Isolering over Gulvbeton Ingen 75 mm. Vægkonstruktion U [W/m²K] V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 0,820 0,735 0,729 0,313 0,237 Projektering / THERMOnomic Yervægge / Linietab Linietab Varmetab ve kulebroer (linietab) angivet i e efterfølgene tabeller er beregnet efter regler i DS418, 6.ugave, 2, DS/EN ISO 6946, DS/EN ISO 102111:1997

Læs mere

Tillæg til partikelfysik

Tillæg til partikelfysik Tillæg til partikelfysik Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 015 Forsidebillede er fra CERN s Photo Service og viser CMS detektoren hos CERN. CMS står for Compact

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Sneen. kalder. Uge 6 Hotel Ghezzi Italien kør selv 31. jan-9. feb. inkl. 1/2 pension. kr. 2.995. Liftkort til børn under 8 år gratis

Sneen. kalder. Uge 6 Hotel Ghezzi Italien kør selv 31. jan-9. feb. inkl. 1/2 pension. kr. 2.995. Liftkort til børn under 8 år gratis Sneen 2014 kaler Uge 6 Hotel Ghezzi Italien kør selv 31. jan-9. feb. inkl. 1/2 pension. kr. 2.995 Liftkort til børn uner 8 år gratis A2ski. Det nye navn for Aarhus Skirejser Velkommen til en ny ski-sæson

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Kvalitetsmål til On-line algoritmer

Kvalitetsmål til On-line algoritmer Istitut for Matematik og Datalogi Bachelorprojekt Kvalitetsmål til O-lie algoritmer Forfatter: Christia Kuahl Vejleer: Joa Boyar Jauary 1, 2011 Cotets 1 Ileig 3 2 Problemet 3 3 Algoritmer og variater 4

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

SKRÆPPEBLADET SEPTEMBER 2006. Nr.07. Cirkus Tværs fejrede 20-årsfødselsdag med en Cirkusfestival i Gellerup

SKRÆPPEBLADET SEPTEMBER 2006. Nr.07. Cirkus Tværs fejrede 20-årsfødselsdag med en Cirkusfestival i Gellerup SKRÆPPEBLADET SEPTEMBER 2006 Cirkus Tværs fejree 20-årsføselsag me en Cirkusfestival i Gellerup Nr.07 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-post: skraeppen@mail1. stofanet.k

Læs mere

LOKALPLAN 10-068 ERHVERV MM. PRINSENSGADE AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 10-068 ERHVERV MM. PRINSENSGADE AALBORG MIDTBY LKALPLA 10-068 EHVEV MM. PSESGAE AALBG MBY AALBG KMMUE EKSK FVALG KBE 2001 Vejlening En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvoran arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvenes,

Læs mere

Leca kælderydervægge. Kældervægge Kælderfundamenter

Leca kælderydervægge. Kældervægge Kælderfundamenter Leca kæleryervægge Kælervægge Kælerfunamenter Denne brochure omhanler Leca blokkes anvenelse i kæleryervægge. Brochuren tager sigte på huse me intil 2 etager over terræn, høje uner 8,5 m og beliggenhe

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Partiklers energitab ved passage gennem stof

Partiklers energitab ved passage gennem stof Partiklers energitab ved passage gennem stof Skrevet af Heidi Lundgaard Sørensen, Shuhab Hussain, Martin Spangenberg og Rastin Matin. Vejleder: Lektor Hans Bøggild. Afleveringsdato: 31. marts 2008. Resumé

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

AFRICA TOURS JULECUP 2014

AFRICA TOURS JULECUP 2014 B A D M KLG BADMTO inviterer til AFRCA TOURS JULECUP 2014 LØRDAG DE 20. DECEMBER U9 D & U11 ABCD Vin Kamilla Rytter Juhls spilletrøje me autograf Vin entrebilletter til Ree Park VD! Vin overnatningssafari

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Nyt fra Bredalsparken og Grenhusene Januar 2007 57. årgang nr. 1

Nyt fra Bredalsparken og Grenhusene Januar 2007 57. årgang nr. 1 Nyt fra Brealparken og Grenhuene Januar 2007 57. årgang nr. 1 1 Ugiver: Afelingbetyrelen Reaktionen: Børge Jenen Connie Wei Karin Degnebolig Maria M. Jenen Artikler: Reaktionen forbeholer ig ret til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

AFRICA TOURS VINTERCUP 2015

AFRICA TOURS VINTERCUP 2015 B A D M T O KLG BADMTO inviterer til AFRCA TOURS VTERCUP 2015 LØRDAG DE 7. FEBRUAR U13 ABCD & U15 ABCD Vin Christinna Peersens spilletrøje me autograf Vin entrebilletter til Ree Park VD! Vin overnatningssafari

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005. Nr.08. Klub Søvangens medlemmer og gæster afviklede roterende turnering

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005. Nr.08. Klub Søvangens medlemmer og gæster afviklede roterende turnering SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005 Klub Søvangens melemmer og gæser afviklee roerene urnering Nr.08 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.k Hjemmesie: www.skraeppeblae.k

Læs mere

Rela2vitetsteori (iii)

Rela2vitetsteori (iii) Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Med lov. en der er ingen grund til at gøre det farligere end nødvendigt. skal land bygges

Med lov. en der er ingen grund til at gøre det farligere end nødvendigt. skal land bygges Med lov skal land bygges et har i mange år været et krav at når der skal arbejdes på spændingsløse lavspændings lftledingsanlæg (SB) Afsnit 5 5.8 beskriver dette. - men for jording lavspændingskabelanlæg

Læs mere

Technicolor ved LHC. Mads T. Frandsen

Technicolor ved LHC. Mads T. Frandsen Technicolor ved LHC Af er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og High Energy Physics Center, Syddansk Universitet. E-mail:toudal@ nbi. dk Resumé I denne artikel vil jeg beskrive Technicolor som

Læs mere

Det perfekte alternativ med maksimal effektivitet og fremragende farvegengivelse. OSRAM POWERBALL HCI metalhalogen lyskilder med keramisk teknologi

Det perfekte alternativ med maksimal effektivitet og fremragende farvegengivelse. OSRAM POWERBALL HCI metalhalogen lyskilder med keramisk teknologi www.osram.k/hci Det perfekte alternativ me maksimal effektivitet og fremragene farvegengivelse OSRAM POWERBALL HCI metalhalogen lyskiler me keramisk teknologi PERFEKTE LØSNINGER Når kvalitet og effektivitet

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1 Mine fototips 6 gode råd til bedre fotos Version 1.1 Søren Udby www.kanonfotografen.dk Søren Udby Fototips, side 1 Fototips Min filosofi omkring succesfuld fotografering er, at man som fotograf skal have

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Tredimensional grafik

Tredimensional grafik Teimensionl gfi 6 Ksten Juul Inhol I Homogene oointsæt og gngning f mtie sie Vi vil fose og eje figue i ummet og æne ees støelse Defo inføe vi homogene oointsæt og gngning f mtie II th sie Et olsninge

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

EKSPERIMENTELLE BEVISER

EKSPERIMENTELLE BEVISER kapitel 4 EKSPERIMENTELLE BEVISER Der er et væld af, hvad man kunne kalde eksperimentelle beviser for, at relativitetsteorien er korrekt. Når jeg skriver beviser i anførelsestegn, er det i tråd med den

Læs mere